2. oktober 2004

EM 2004/104

111

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at forbedre barsels- og forældreorloven, så barselsorloven forlænges til minimum 6 måneder og forældreorloven til minimum 3 måneder med virkning fra 1. januar 2006.

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingsforordning nr. 6 af 11. november 2000 med henblik på at forlænge barselsorloven med flere uger, herunder også at udvide kvinders barselsorlov ved fødsels af tvillinger.

1. behandling

 

Det er med stor fornøjelse, at jeg i dag kan stå her og støtte ikke bare et men to forslag til forbedring af børnefamiliernes vilkår. Dette er et område vi fra Demokraterne sætter højt, da en god barndom gerne skal være fundamentet for en god opvækst og dermed et godt liv.

 

Allerede i vores valgkamp i 2002, havde vi fra Demokraterne en artikel i Sermitsiaq om ”Barselsorloven der blev væk”. Siden har vi stillet spørgsmål til Landsstyret (FM2004/55) om deres planer for en evt. forlængelse af den nuværende barselsorlov. Vi har stillet spørgsmål til Landsstyret vedr.  de samfundsøkonomiske konsekvenser ved forlængelse af barselsorlovsperioden med op til 9 måneder. I dag kan vi så sætte prikken over i’et med Hr. Landstingsmedlem Palle Christiansens forlæggende forslag, der vil være den mest epokegørende beslutning på familieområdet i flere år.

 

Vi skal fra Demokraterne udtale, at vi er utroligt skuffede over Landsstyrets manglende vilje til samarbejde på dette vigtige område. Vi håber derfor, at der i dag bliver et flertal i Landstinget for seriøst, at være med til forbedre børnefamiliernes vilkår, og at det ansvarlige Landsstyremedlem lever op til denne oplagte opgave.

 

Normalt vil det være sådan, at hvis man kommer med et forslag der påfører Landskassen en øget udgift, så må man både kommer med et bud på udgiftens størrelsen og hvor pengene skal hentes.

Som  det fungerer i dag, så betaler Landskassen årligt 16.134.00 kroner til barselsdagpenge (hovedkonto 30.10.36) dette skal dække 871 spædbørn i 20 uger. Dette svarer til 926 kroner/barn/uge. Det forelæggende forslag fra Hr. Landstingsmedlem Palle Christiansen, vil betyde, at Landskassen skal betale 926 kroner/barn i 36 uger. Denne udgift svarer til 29.035.000 kroner eller en merudgift på 12.901.656 kroner/år.

Dette tal er et kvalificeret skøn udregnet af Demokraterne, men det bør naturligvis berigtiges af Landsstyrets embedsstab, da det er dem der har den store lommeregner.

 

Således har vi nu et skøn for den kommende udgift. Vi skal så holde de kommende besparelser op mod dette tal. Dette er besparelser på daginstitutionsområdet, besparelser til sygedagpenge osv. Skulle der endelige være en lille udgift tilbage i sidste ende, så ser Demokraterne dette som en investering i vores børn – som alle betegner som vores lands fremtid. Denne udgift kunne evt. også deles med de respektive kommuner.

 

Som Hr. Landstingsmedlem Palle Christiansen kommer ind på i sit forslag, så lever vi i Grønland ikke op til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalinger for optimale opvækstforhold for nyfødte. Dette mener Demokraterne, at der hurtigst muligt skal rettes op på. Det kan de fremlagte forslag.

 

Det er også vigtigt for Demokraterne, at den kommende lov ikke specificerer hvor længe det er kvinden respektivt manden der har betalt barselsorlov eller forældreorlov, da dette må være op til de enkelte forældrepar.

 

Demokraterne er mere end villige til at indgå i et konstruktivt samarbejde således, at vi i dette Landsting kan være med til at lægge grundstenen til ”den gode barndom”, ”meeraaffitsialak”

 

Med disse bemærkninger støtter Demokraterne de forlæggende forslag og henviser dem til yderligere udvalgsbehandling i Udvalget for Familie og Sundhed

 

 

Astrid Fleischer Rex

Demokraatit/Demokraterne

 

2. oktober 2004

UKA 2004/104

111

Naalakkersuisut erninermi sulinngiffeqartarnerup angajoqqaatullu sulinngiffeqartarnerup pitsanngorsaaffigineqarnissaannut pisussaatinneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaalilluni angajoqqaatut sulinngiffeqartarneq 1. januar 2006-imiit aallartittumik sivikinnerpaamik qaammatini arfinilinni sivitsorneqarsinnaaniassammat.

 

Erninermi sulinngiffeqartarnerup sapaatit akunnerinik arlalinnik sivitsorneqarnissaa siunertaralugu, tassunga ilanngullugu arnat marlulisut ernernerminni sulinngiffeqartarnissaasa sivitsorneqarnissaat, Inatsisartut peqqussutaannik Naalakkersuisut allanngueqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Siullermeerneqarnera

 

Ullumikkut ilaqutariit meerartallit atugaannik pitsanngorsaasussanut siunnersuummut ataasiinnaanngitsumut marlunnulli tapersersuisinnaanera nuannaarutigeqaara. Sammisaqarfik tamanna Demokraatiniit pingaartipparput, tassami pitsaasumik meeraaneq pitsaasumik peroriartornissamut taamaalilunilu inuunissamut pitsaasumut aamma tunngaviuniartussaammat.

 

2002-mi qineqqusaalerattali Sermiatsiami ”Erninermi sulinngiffeqartannginneq” pillugu Demokraatiniit allaaserisaqarpugut. Tamatuma kingorna Naalakkersuisut maannakkut erninermi sulinngiffeqartarnerup sivitsorneqarnissaa pillugu pilersaaruteqartoqarnersoq apeqqutilliisarsimavugut (UA 2004//55). Erninermi qaammatit qulingiluat angullugit sulinngiffeqartarnerup inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut kingunerisassat pillugit Naalakkersuisut apeqquteqarfigisarsimavagut. Ullumikkullu tassa Inatsisartunut ilaasortap, Palle Christiansenip sivitsuinissamik siunnersuutaanik, ukiuni arlalinni ilaqutariinnut tunngatillugu nutaamik pisoqarfiulersitsumik aalajangiiffigineqartussamik inaarsaavugut.

 

Demokraatiniit oqaatigissavarput sammisaqarfiusumi taama pingaaruteqartigisumi Naalakkersuisut suleqataajumasimannginerat assorsuaq pakatsinarsimasoq. Taamattumillu neriuppugut ullumikkut Inatsisartuni ilaasortat amerlanersaasa ilaqutariit meerartallit atugaannik pitsanngorsaaqataasussamik tutsuiginartumik isumaqataajumaartut aammalu Naalakkersuisunut ilaasortap akisussaasup suliassaq taanna naammaginartumik naammassiumaaraa.

 

Nalinginnaasumik Landskarsimut aningaasartuuteqarnerulersitsisumik siunersuuteqaraanni taava aningaasartuutit qanoq amerlatiginissaannik taggiisoqartarlunilu aningaasat suminngaanniit aaneqarnissaannik siunnersuuteqartoqartarpoq.

Ullumikkut Landskarsi erninerni sulinngiffeqarnernut kontomit pingaarnermit 30.10.36-mit 16.134.00 kroninik aningaasartuuteqartarpoq aningaasallu taakku meeraaqqanut 871-inut sapaatit akunnerini 20-ni aningaasartuutinut matussutissaapput. Tassa imaappoq sapaatit akunneranut meeraaqqamut ataatsimut 926 kronit. Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip siunnersuutaata saqqummiunneqartup kingunerisaanik Landskarsi sapaatit akunnerini 36-ni sapaatit akunneranut ataatsimut meeraaqqamut 926 kroneertassaaq. Aningaasartuutit taakku 29.035.000 kronit amerlaqatigaat imaluunniit ukiumut aningaasartuutaanerulersussat tassaassapput 12.901.656 kronit.

Kisitsisit taakku Demokraatinit missingikannerlugit naatsorsorneqarsimapput kisianni soorunami Naalakkersuisut atorfilittaannit eqqornerarneqartussaapput, tassami inuit taakku aningaarsuutinik amerlasuunik naatsorsuisartuummata.

 

Taamaalilluta aningaasartuutit taakku kisitsisitaat missingikannerpavut. Kisitsisillu taakku sipaarniutissanut sanilliuttussaallutigit. Sipaarniutit tassaapput ulluunerani paaqqinnittarfiit, napparsimanerni ullormusiat il.il. Aningaasartuutimininnguit sinnerutissappata sinneruttumininnguit taakku meerartatsinnut kikkunnit tamanit Nunatta siunissaannik taaneqartartunut aningaasaliissutitut Demokraatinit isigineqarput. Aningaasartuutit taakku kommunenik aningaasartuutaaffiusunik aamma avitseqatigiiffiusinnaapput.

 

Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip siunnersuuteqarneratut Nunatsinni Nunarsuaq tamakkerlugu peqqinnissaq pillugu suliniaqatigiiffissuup WHO-p inoorlaat pitsaanerpaamik peroriartornissaat pillugu siunnersuutaanut naammassinninngilagut. Tamanna Demokraatit isumaat malillugu piaanerpaamik iluarsiiffigineqartariaqarpoq. Siunnersuutikkullu saqqummiunneqartukkut iluarsiiffigineqarsinnaavoq.

 

Inatsisissami arnap angutilluunniit qanoq sivisutigisumik erninermi sulinngiffeqarnissaat erseqqinnerusumik aalajangersarneqassanngitsoq Demokraatinit pingaartipparput, tassami tamanna angajoqqaat ataasiakkaat namminneq aalajangertussaammassuk.

 

Inatsisartuni ”meeraaffitsialaap” tunngavilerneqarnissaanut Demokraatit timitaliillutik suleqataarususseqarput.

 

Demokraatinit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut saqqummiunneqartoq taperserparput aammalu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigalugu.

Astrid Fleischer Rex

Demokraatit/Demokraterne