Samling
ATASSUT UKA04/82/dk.
Godmand Rasmussen 07.10.04
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at man i forbindelse med køb af fartøj skal være i besiddelse af det antal redningsveste, som fartøjet er godkendt til, og at man på jollerne samt fritidsbådene er forpligtet til at bære en redningsvest.
(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)
UKA04/103/Kal.
06.10.04
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde målrettet for, at sejladssikkerheden i de grønlandske farvande forbedres, således at ulykker til søs forebygges.
(Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut)
UKA04/141/Kal.
06.10.04
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at reglerne inden for søfartsområdet for de små fartøjer bliver skærpet, således at alle, der køber en mindre båd/jolle, fremover bliver forpligtet til at:
- eje kommunikationsudstyr,
- altid medbringe kommunikationsudstyr under sejlads,
- altid have nødraketter ombord og
- altid have årer ombord.
(Atassut´s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)
1. behandling
Inden vi fra ATASSUT fremkommer med vores særskilte bemærkninger til de af Landstingsmedlem Isak Davidsen samt Landstingsmedlem Enos Lyberth, begge fra Siumut´s forslag, og endeligt til ATASSUT´s landstingsgruppes forslag, vil vi indlede med generelle bemærkninger til forslagene.
Det ville være mest naturligt og hensigtsmæssigt, at de personer, der agter at sejle til søs selv kan sørge for, at alle sikkerhedsforanstaltningerne er i orden, uden at de på det lovgivningsmæssige plan bliver pålagt at følge sikkerhedsreglerne, selv kunne sørge for at sejle med sikkerheden i orden.
Men på trods af den store viden om sejlads borgerne i det grønlandske samfund ellers har høstet igennem årene, så fortæller de sørgelige statistikker på klareste vis deres egen historie om de mange redningsaktioner, der desværre mange gange er forårsaget af uforsvarlig omgang med sikkerhedsreglerne. Derfor er vi i ATASSUT overbeviste om, at det er på tide at stramme op på lovgivningen om sikkerhed til søs, især for de små både og de åbne joller, der sejler rundt i Grønlands farvande.
Vi har som en befolkning ikke råd til at miste flere mennesker, som vi så hårdt har brug for, på grund af uforsvarlig omgang med sikkerheden til søs. Vi har heller ikke råd til at blive ved med at bruge så mange midler til at sende så mange redningsaktioner ud, blot på grund af uforsvarlig omgang med sikkerheden til søs.
Vi skal se realiteterne i øjnene, vi skal se, at de lande vi ynder at sammenligne vort samfund med har meget meget mindre behov for at bruge så mange ressourcer på redningsaktioner, blandt andet fordi de lande har større krav om sikkerhed til søs end herhjemme. Derved kan de bedre undgå alvorlige ulykker til søs, mens de herhjemme desværre mange gange ender med døden.
Derfor kan vi ikke længere argumentere med, at der er en dialog i gang med statens søfartsstyrelse, og vi skal derfor fra ATASSUT opfordre til, at man undersøger, hvilke love og regler de lande vi sammenligner os med har, og som vi i Grønland kan bruge, eventuelt ved at tilpasse dem til de særlige grønlandske barske forhold, og eftersom undersøgelserne giver grundlag herfor, at indgå forhandlinger med staten om de lovgivningsmæssige tiltag, der er ønsket herhjemme.
Landstingsmedlem Isak Davidsen foreslår, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at man i forbindelse med køb af fartøj skal være i besiddelse af de antal redningsveste, som fartøjet er godkendt til, og at man på jollerne samt fritidsbådene er forpligtet til at bære en redningsvest.
Vi støtter forslaget i ATASSUT, og kan på ingen måde acceptere Landsstyrets undskyldning i deres indstilling til forslagets forkastelse, at dette vil skabe ”store krav til Søfartsstyrelsens og Landsstyrets administrative ressourcer”.
For en vedtagelse af nærværende forslag vil ikke indebære, at man skal kontrollere hver enkelt båd, der skal ud og sejle. Men et regelsæt vil i sig selv animere til, at de mennesker der vil til søs, i vindende om at de er forpligtiget til at have redningsvest på/med, selv sørger for at de overholder reglerne, og vi mener i ATASSUT, at man skal kunne stole på, at folk vil overholde reglerne. Det er jo ikke formålet, at de små fartøjer og joller af bare redningsveste vil være overfyldte, for som vi forstår det i ATASSUT, vil forslagsstilleren sikre, at alle ombordværende har en redningsvest til rådighed.
Derfor vil vi i ATASSUT støtte Landstingsmedlem Isak Davidsens forslag om, at Landstyret skal pålægges at arbejde for, at alle der køber fartøjer og joller ved købet også skal sikre, at de har det antal redningsveste bådene er godkendt til.
Landstingsmedlem Enos Lyberths støtteværdige forslag bliver heldigvis også støttet af Landsstyret, og da forslaget i sig selv er forståeligt og Landsstyrets tilkendegivelser i deres svarnotat, vil vi fra ATASSUT uden at knytte yderligere bemærkninger indstille forslaget til godkendelse.
Men vi vil fra ATASSUT benytte lejligheden til at udtrykke vores beklagelse over, at luftbillederne af havet omkring Grønland ikke længere er fremme, for disse billeder har haft stor betydning for sikker sejlads i de grønlandske farvande. Derfor skal vi i forbindelse behandlingen af nærværende forslag opfordre Landsstyret til at arbejde for, at disse luftbilleder igen bliver tilgængelige for de sejlende langs Grønlands kyst.
Om vores forslag fra ATASSUT´s Landstingsgruppe vil vi udtrykke vores undren over, at Landsstyret indstiller forslaget til forkastelse, selvom Landsstyret giver udtryk for stor enighed med forslaget.
Vi må erkende, at vi har problemer med de mange mennesker, der omkommer hvert år, og vi må erkende, at vi ikke har råd til ikke at gøre noget ved problemet. Og vi er i ATASSUT ikke i tvivl om, at man ved vedtagelse af nærværende forslag vil få løst mange af de mange problemer, der er omkring sikkerhed til søs. Derfor vil vi til vores kolleger i Landstinget og til Landsstyret opfordre til at tage problemerne seriøst og erkende, at vi har al mulig grund til at vedtage nærværende forslag.
Vi er i ATASSUT ikke i tvivl om, at man i forbindelse med nødsituationer og dermed redningsaktioner kan reagere meget hurtigere, når de sejlende der er kommet i en nødsituation har nødraketter de kan signalere med. Derfor må det lovgivningsmæssigt sikres, at alle og enhver der skal sejle, og i særdeleshed de mindre både og åbne joller, også skal have nødraketter med ombord.
Vi er i ATASSUT ligeledes ikke I tvivl om, at det langt fra vil være økonomisk belastende for nogen at alle båd- og jolleejere fremover skal forpligtes til at have enten faste eller transportable VHF-radioer ombord. Det vil til gengæld lette redningsoperatørerne at nå frem til de nødstedte. Vi vil fra ATASSUT ikke lægge skjul på, at det ikke på nogen måde er acceptabelt, at der er så mange mennesker der i forbindelse med køb af båd kan bruge 100.000 vis af kroner ikke samtidig kan bruge 3-4.000 kroner til en VHF-radio, selvom de er godt klar over, at de kan få stor nytte af radioen i nødstilfælde.
I tilfælde af redningsaktioner ved vi alle sammen, at det er meget lettere for redningsoperatørerne at reagere og dermed spare masser af tid, såfremt de nødstedte har sikret sig det nødvendige nødudstyr. Det er også kendt, at såfremt de nødstedte har årer ombord og de i nærværende forslag udstyr ombord, kan være med til at reducere de mange redningsaktioner samt ulykker til vands med døden til følge.
Der er et ordsprog, der siger, at et menneskeliv ikke kan gøres op i penge. Hvad vil der så være galt i, hvis vi som en befolkning kræver mere af os selv?
Vi ser det i ATASSUT som et flot skridt og et skridt i den rigtige retning, når vi fremover som et folk kræver mere af os selv for at sikre sikkerhed til søs. Derfor skal vi gentage, at vi fra ATASSUT har svært ved at forstå, hvorfor Landsstyret indstiller forslaget til forkastelse, for vi taler om menneskeliv her.
Med disse ord skal vi fra ATASSUT indstille nærværende forslag til godkendelse.
ATASSUT UKA04/82/Kal.
Godmand Rasmussen 07.10.04
Angallammik piniarnermut atatillugu angallammut akuersissutigineqartutut amerlassusilinnik puttaqutinik atisartakkanik peqartoqarnissaanik aammalu umiatsiaaqqani angallatinilu sunngiffimmi atorneqartartuni puttaqutinik atisartakkanik atuinissamut pisussaaffeqalernissamik Naalakekrsuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Isak Davidsen, Siumut)
UKA04/103/Kal.
06.10.04
Nunatta imartaani imaatigut angallannerup isumannaatsuunerata pitsaanerulersinneqarnissaa, taamaalillunilu imaani ajunaartarnerit pinaveersimatinneqarnissaat anguniarlugu Naalakkersuisut siunnerfilimmik suliniaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Enos Lyberth, Siumut)
UKA04/141/Kal.
06.10.04
Mikinerusunik umiatsiaatillit aquuteralalertakkanillu umiatsiaaraatillit pisaarniartullu siunissami
· attaveqarn issamut atortorissaarutinik peqartussanngorlugit,
· angalanermi attaveqarnissamut atortorissaarutinik nassataqartussaannartussanngorlugit,
· ajutuulernermi kalerrisaarutinik qummoroortartunik peqartussanngorlugit nassartuaannartussanngorlugillu, aammalu
· umiatsiami iputeqartuaannartussanngorlugit
pisussaaffeqalersinneqarnissaat sulissutigiqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnisaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Finn Karlsen, Godmand Rasmussen, Jakob Sivertsen, ATASSUT)
Siullermeerneqarneri
Inatsisartuni ilaasortap Isak Davidsenip aamma Enos Lyberthip, tamarmik Siumumeersut, kiisalu ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaasa siunnersuutaat tulleriiginnarlugit ATASSUT-mit oqaaseqarfigilersinnagit tamakkiisumik oqaaseqaqqaassaagut.
Pissusissamisoornerpaajussagaluarpoq imaatigut angalaniat namminneerlutik inatsisitigut pisussaaffilersorneqarnissartik utaqqiinnanngikkaluarlugu sillimaniarnerup tungaatigut sutigut tamatigut eqqanaarsoqqaarlutik imaani angalasartuuppata.
Ajoraluartumilli nunatta imartaani angalanermik ukiorpassuit ingerlanerini misilittagaqarfioreeraluartumi kisitsisit paatsuugassaanngitsut immini oqaluttuarput mianersuaalliortoqartarnerata kingunerisaanik annaassiniarnerit qanoq amerlatiginersut, taamaattumik ATASSUT-mit isumaqarluinnarpugut angallatinik minnernik, minnerunngitsumillu umiatsiaaqqanik ammaannartunik angallatillit sillimaniarnerup tungaatigut malittarisassatigut sukateriffigineqarnissaat piffissanngortoq.
Inuiaqatigiittut akissaqanngilagut innuttaasut inuiaqatigiinni atorfissaqarteqisagut mianersuaalliortoqarnera patsisaalluni amerlanerusut annaassallutigit, taamatuttaaq inuiaqatigiittut akissaqanngilagut sillimaniarnikkut naammattumik eqqanaartoqarsimannginnerata kingunerisaanik annaassiniarnernut taama amerlatigisunut inuiaqatigiit aningaasaataat atortuaannassallutigit.
Nunammi immitsunnut sanilliunniartakkagut amerlanerpaat imaani angallannermi sillimaniarnermut tunngatillugu malittarisassaat nunatsinnut sanilliullugit sukanganerungaartut malitsinneqarnerisa kingunerisaanik imaatigut ajutoornerit ajuusaarnaraluartumik amerlasuutigut toqukkut qimagunnermik kinguneqartartut pinaveersimatinneqarput nuannaartorinaannartumik.
Taamaattumik Naalagaaffiup imaatigut angallanneq pillugu qullersaqarfianut oqaloqatiginninnerit kisiisa naammaginagit misissuisoqarpat nunani allani immitsinnut sanilliunniartakkatsinni imaatigut sillimaniarnermut tunngasutigut malittarisassat qanoq ittuunersut, nunatsinnullu naleqqussinnaasutut nalilerneqartut atortuulersinneqarnissaat siunertaralugu Naalagaaffimmut isumaqatigiinniutigineqartarnissaannut sutigut tamatigut pissutissaqarpoq.
Inatsisartuni ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuutigaa angallammik pisinermut atatillugu angallatip ilaasoqarsinnaassutsiminut akuersissuteqarneratut amerlatigisunik puttaqutinik atisartakkanik, taamatuttaaq umiatsiaaqqani angallatinilu sunngiffimmi atorneqartartuni puttaquteqartussaatitaalernissaq Naalakkersuisut sulissutigissagaat.
ATASSUT-mit siunnersuut ilalernartipparput, Naalakkersuisullu itigartitseqqusillutik inassuteqarnerminni patsisigisaat allaffissornerujussuarmik tamanna kinguneqartussaanerarlugu siunnersuutip itigartinneqarnissaanut patsisaasinnaanngitsoq ATASSUT-mit uparuarumavarput.
Imaanngilarmi umiatsiaaqqat aallalersut tamarmik nakkutigineqaqqissaarnissaannik tamanna kinguneqassasoq, malittarisassaqarnerulli immini pilersitaanik innuttaasut imaatigut angalaniat puttaquteqartussaatitaanerminnik naammassinninnissaminnut pisussaaffitsik ilisimaaralugu piumasaqaatinik naammassinnittarnissaat tatigineqarsinnaasariaqarpoq, imaanngilaq aamma umiatsiaaqqat angallatillu mikinerit pineqartut ulikkaarlugit inuit issimasussat inissaarullugit aallarnerit tamarluinnaasa puttaquteqartitsisoqassasoq. ATASSUT-mit paasinninnerput naapertorlugu umiatsiami issimasut tamarmik puttaqutissaqarnissaat matumani qulakkeerniarneqarpoq.
Taamaattumik Isak Davidsenip siunnersuutaa, tassalu angallatisinermi umiatsiaararsinermilu pisinermut atatillugu puttaqutinik ilanngullugu pisisoqarsinnaalernissaanik Naalakkersuisut sulissutiginninnissaannik peqquneqarnissaat ATASSUT-mit taperserparput.
Inatsisartuni ilaasortap Enos Lyberthip siunnersuutaa ilalernartoq qujanartumik Naalakkersuisunit aamma ilalerneqarpoq, taamaattumik siunnersuut immini paasinarluareermat, Naalakkersuisullu akissutaat ersarereermata ATASSUT-mit annertunerusumik oqaaseqarfiginagu siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa inassutigissavarput
ATASSUT-milli oqaatigissavarput uggornartutut nalileratsigu immap assingi timmisartukkut assilisat saqqumiunnaarsimammata, imaatigummi angallanermi aamma sillimaniarnermut tunngatillugu pitsaanerpaanut ilaagaluarmata, taamaattumik ATASSUT-mit piffissaq manna iluatsillugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput timmisartukkut assilisat saqqummeqqinissaannut sulissuteqaqqullugit.
ATASSUT sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortaatitaasugut ataatsimoorluta siunnersuuterput Naalakkersuisut annertuumik taperseraluarlugu paasiuminaatseqisatsinnik itigartinneqassasoq inassutigaat.
Imaatigut ajunaartarnerpassuit ajoraluartumik ukiut tamaasa pisarneri tamatta nassuerutigisariaqalerparput, taamatuttaaq nassuerutigisariaqalerparput iliuuseqannginnissatsinnut arlaannaatigulluunniit akissaqannginnatta. Matumanilu siunnersuutigineqartut piviusunngortinnerisigut sillimanissamut isumanaarinnittoqassasoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput, taamaattumik Inatsisartoqativut Naalakkersuisullu, ajornartorsiut manna pineqartoq imaannaanngitsuusorlu aaqqiissuteqarfiginiarlugu siunnersuutip akuersaar-neqarnissaanut sutigut tamatigut pissutissaqarpugut.
Angalasut qummoroortunik annanniutinik sillimmateqarsimatillugit ajutoornerit anneru-lersinnagit annaassiniartussat sukkanerujussuarmik qisuariarsinnaasarnerisigut inunnik annaassisoqartartoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput. Taamaattumik malittarisassatigut qulakkeerneqartariaqarpoq angalaniat pinngitsoqaratik, pingaartumik angallatini mikinerusuni umiatsiaaqqanilu ammaannartuni annanniutinik qummoroortoqartussaatitaanissaat.
Taamatuttaaq angallatit mikinerusut umiatsiaaqqallu ammaannartut ilaatigut angallattakkanik VHF-eqartussaatitaanissaannik siunnersuuterput aningaasatigut artukiinani annaassiniartoqassatillugu pilertornerusumik annaassiniartussat ajutoorfimmut apuussinnaalernissaat ATASSUT-mit qularutiginngilarput. ATASSUT-mit akuersaaruminaatsillugulu sakkortuumik eqqarsarnartoqartipparput inuit angallatisinerminnut atatillugu 100.000 kronit atorsinnaagunikkit, sooq taava 3-4.000 kronit VHF-imut atorsinnaannginneraat, uffa pisariaqarfiatigut iluaqutigingaagassaralugu.
Annaassiniartoqassatillugu sillimanissamut eqqanaarinnittoqarsimannginneratigut ujaasisarnernut piffissarujussuaq atorneqartartoq tamatta nalunngilarput. Aamma naluneqanngilaq ajutoortut iputinik sillimaniarnermullu atortunik siunnersuummi taakkartukkatsinnik peqarsimasuuppata ilaatigut ujaasinerit, allaallumi ajunaarnerit pingitsoortinneqarsinnaasut ullumikkumit amerlanerungaassagaluartut.
Oqartoqartarpoq inuup inuunera aningaasanik nalilerneqarsinaangitsoq, taava sukkut ajornassava immitsinut annertunerusumik piumaffigeqatigiilissagutta?
Sillimaniarneq eqqarsaatigalugu immitsinut siunissami piumaffiginerusariaqalernissarput ATASSUT-mit siunertatut kusanartutut isigaarput, taamaatumik Naalakkersuisut itigartitsinerat paasiuminaappoq, inuummi inuunera tassani pineqarmat.
Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut tamakkiisumik taperserparput.