Samling
18. september 2004 EM 2004/102
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre de nuværende skatteregler på pensionsområdet – indkomstskattelovens § 17 – således at der gives mulighed for at oprette privattegnede pensioner som kapitalpensioner i de grønlandske pensionsselskaber og pengeinstitutter fra 1. januar 2005.
(Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender)
1. behandling.
Landsstyret er enig i forslagsstillerens betragtninger om den demografiske udvikling og de krav dette vil stille til landskassens økonomiske formåen, herunder at kommende pensionister sandsynligvis vil have højere krav til tilværelsens materielle sider.
Ligeledes er Landsstyret enig med forslagsstilleren i, at den private pensionsopsparing er en vigtig del af det grundlag, som skal være med til at sikre den enkelte en tryg alderdom. Det fremgår da også klart af, at i stort set alle private og offentlige overenskomster, der er indgået de senere år, udgør arbejdsgiveres og medarbejderes bidrag til private arbejdsmarkedspensioner en stadigt større del og vil sandsynligvis være stigende de kommende år.
Derfor er der ligeledes allerede i dag en række incitamenter i den grønlandske skattelovgiv-ning, som gør det økonomisk attraktivt at spare op til sin alderdom i form af at indbetalinger, som foretages af arbejdsgivere, ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, og at der ydes fradrag i den skattepligtige indkomst for indbetalinger til ratepensioner og pensioner med løbende ydelser som udbetales over mindst 10 år. Endelig sker der ikke beskatning af afkastet fra disse pensioner før end ved udbetaling.
Landsstyret mener, at de eksisterende regler på området tilgodeser den almindelige borgers muligheder for at foretage en supplerende privat pensionsopsparing, hvorimod det er Landsstyrets opfattelse, at skattesubsidiering af kapitalpensionsordninger ikke vil være anbefalelsesværdigt af flere årsager. For det første bør en opsparing med en sumudbetaling ikke subsidieres på bekostning af andre opsparinger, for eksempel i boliger. For det andet vil denne type opsparing, altså med eengangsudbetaling, ikke reducere samfundets behov for bevil-linger til sociale pensioner. Og for det tredje, men vigtigst, ordningen vil blive brugt og udnyt-tet af højindkomstgruppen.
Ratepensioner og pensioner med livsvarige udbetalinger vil ved udbetaling indgå i den skattepligtige indkomst og vil derfor blive beskattet som sådan, og dermed også indgå ved vurderingen af tildeling af andre sociale ydelser, hvor grundlaget for tildeling er baseret på den skattepligtige indkomst, for eksempel boligsikring.
En kapitalpension derimod er en sumudbetaling som på udbetalingstidspunktet beskattes med en given afgiftssats, for eksempel som foreslået 35%. Beløbet vil ikke indgå i den skattepligtige indkomst og vil derfor heller ikke indgå i grundlaget for tildeling af andre sociale ydelser.
Endelig vil en beskatningsprocent på 35% som foreslået åbne op for spekulationsmuligheder for den bedrestillede del af befolkningen i form af, at disse kan foretage meget store indbetalinger på en kapitalpension et eller to år før den kommer til udbetaling og dermed opnå et
skattefradrag i indbetalingsåret, som er væsentligt højere end den beskatning, der sker på udbetalingstidspunktet.
Landsstyret kan derfor ikke støtte det fremsatte forslag.
Soraarnerussutisiaqarnermi akileraartarnikkut maleruagassani maannakkut atuuttuni – aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisip § 17-ianik – 1. januar 2005 aallarnerfigalugu nunatsinni soraarnerussutisiaqarfinni aningaaserivinnilu soraarnerussutisiassanik inuttut nammineerluni pilersitanik, taamatullu soraarnerussutisiatut pisassanik pilersitsisinnaaneq ajornarunnaarsillugu Naalakkersuisut allanngortitseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning, Demokratit)
Akissuteqaat
(Aningaasaqarnermut nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Innuttaasut ukioqqortussuseq najoqqutaralugu katitigaanerata allanngoriartornera tamatumalu landskarsimit aningaasatigut nammanneqartariaqarnissaa, matumani ilanngullugu utoqqaat soraarninngorumaartussat inuunerminni atugarissaarnerup tungaatigut annertunerusunik piumasaqaleriartornerata ilimagineqarsinnaanera pillugit siunnersuuteqartup isummersuutai Naalakkersuisut isumaqatigaat.
Taamatuttaaq soraarnerussutisiaqalernissamut nammineerluni ileqqaagaqarnissap, inuit ataasiakkaat utoqqalinerminni toqqissisimanissaminnut qulakkeerinissaannut tunngaviulluinnartooqataaneranik siunnersuuteqartup oqarnera Naalakkersuisut isumaqatigaat. Tamannami aamma namminersortunut pisortanullu isumaqatigiissutini ukiuni kingulliunerusuni isumaqatigiissutaasimasuni tamangajalluinnarni takuneqarsinnaavoq, sulisitsisummi sulisullu taakku malillugit inuit namminneq soraarnerussutisiassaannut akiliutigisartagaat annertusiartorput, ukiunilu aggersuni annertusiartuinnarnissaat ilimagineqarsinnaalluni.
Tamannattaarlu pissutigalugu sulisitsisunit akilerneqartartut aqqutigalugit utoqqanngornissamut ileqqaakkat aningaasarsianut akileraaruteqaataasussanut ilanngunneqartussaannginnerat, aammalu soraarnerussutisiassanut naafferartumik tunniunneqartartussanut soraarnerussutisiassanullu ingerlaavartumik tunniunneqartartussanut minnerpaamik ukiuni 10-ni tunniunneqartartussanut akilersuutit aningaasarsianit akileraaruteqaataasussanit ilanngaatigineqarsinnaanerat Kalaallit Nunaanni akileraartarnikkut inatsisit aqqutigalugit arlalitsigut pilerinarsarneqarnikooreerput. Kiisalu aamma soraarnerussutisiassat taakkua iluanaarutitaat tunniunneqalersinnatik akileraaruserneqarneq ajorput.
Naalakkersuisut isumaqarput tamatuma tungaatigut maleruagassaareersut innuttaasut nalinginnaasut namminneerlutik soraarnerussutisiaqalernissaminnut tapertassaminnik ileqqaarnissaannut periarfissiisut, akerlianilli Naalakkersuisut isumaqarput soraarnerussutisiassanut ataatsikkut tunniunneqartussanut aaqqissuussinerit akileraarutitigut tapersiivigineqarnissaat arlalinnik pissuteqartumik inassutigineqarsinnaanngitsoq. Siullermik, ileqqaakkat ataatsikkut tunniunneqartussat ileqqaariaatsinut allanut, soorlu illuuteqarnernut, tapersiinissamut atugassaraluanik taperserneqartariaqanngillat. Aappassaanik, ileqqaariaaseq taanna, tassa ataatsikkut tunniunneqartussanik ileqqaarneq, inuiaqatigiit utoqqalinersiutinut aningaasaliissutigisariaqagaannik ikilisitsinavianngilaq. Pingajussaanillu, aammali pingaarnertut, aaqqissuussineq akissarsiaqqortuunit atorneqarlunilu iluanaarniutitut periarfissarsiuutigineqassaaq.
Soraarnerussutisiassat naafferartumik tunniunneqartartussat soraarnerussutisiallu toqussaq tikillugu ingerlaavartumik tunniunneqartartussat tunniunneqarnerminni aningaasarsianut akileraaruteqaataasussanut ilanngunneqartussaapput, taamaattumillu aamma akileraaruserneqartussaallutik, taavalu aamma isumaginninnermi tunniunneqartartunik allanik, tassa aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat tunngavigalugit tunniunneqartartunik, soorlu inigisamut tapiissutinik, tunniussisoqassatillugu naliliinermi ilanngunneqartussaallutik.
Akerlianilli ileqqaakkat ataatsikkut tunniunneqartussat tassaapput piffissami ataatsikkut tunniunneqarfimminni akitsuummik aalajangersimasumik, soorlu siunnersuutigineqartutuut 35%-imik akileraaruserneqartussat. Aningaasat aningaasarsianut akileraaruteqaataasussanut ilanngunneqartussaanngillat, taamaammallu aamma isumaginninnermi tunniunneqartartunik allanik tunniussisoqassatillugu tunngaviusussamut ilanngunneqartussaanatik.
Kiisalu akileraarusiissutissap procentia 35%-i siunnersuutigineqartoq innuttaasunit pigissaarnerusunit iluanaarniarfiulersinnaavoq, taakkuami ileqqaakkat ataatsikkut tunniunneqartussat tunniunneqarfissaat ukiumik ataatsimik marlunnilluunniit sioqqullugu aningaasanik amerlasoorujussuarnik akiliuteqariarlutik ukiumi akiliuteqarfimminni, aningaasat tunniunneqarfissaanni akileraarusiissutissamit annertunerujussuarmik akileraarutitigut ilanngaateqassammata.
Taamaammat siunnersuut saqqummiunneqartoq Naalakkersuisut tapersersinnaanngilaat.