24. mødedag, torsdag den 11. december 2003, kl. 10:02

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet og i dag er den sidste mødedag.

Og vi skal færdiggøre vores dagsorden indtil vi bliver færdige med den i dag. Og jeg skal udtale at det sidste punkt på dagsordenen 118 er blevet udsat og den bliver taget væk fra dagsordenen i dag.

Det er forslagsstilleren der har ønsket at få den udsat. Det er når selvstyrekommissionens betænkning kommer til behandling, så vil den blive sat op. Og når mødet er slut i dag, så vil det som kutyme afsluttes med et lukket møde.

Det er valg til medlemmer for repræsentationer, og jeg skal også foreslå at vi holder en times pause kl. 12.00 også fordi der er nogen udvalgsmøder og formandskabsmøder der skal færdiggøres.

Og de 2 første det er forslag til forespørgselsdebat og så går vi over til afstemning, det er anden og tredjebehandlinger.

Punkt 44 der er det første dagsordenspunkt. Forslag til forespørgselsdebat om udpegning af bestyrelsesmedlemmer i bestyrelser/komiteer og det er landstingsmedlem  Per Berthelsen fra Demokraterne der skal foreligge.

Og det andet forslag til forespørgselsdebat punkt 92 om indkomstudjævning. Det er landstingsmedlem Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit.

Men først punkt 44. Jeg skal bede Per Berthelsen om at fremlægge sit forslag.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003, kl. 10:02

Dagsordenens punkt 44

Forslag til forespørgselsdebat om udpegning af bestyrelsesmedlemmer i bestyrelser/komiteer.

(Per Berthelsen)

Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, mødeleder, Siumut.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Det er en gængs opfattelse at en centrering af for meget magt hos en eller få personer er uheldigt, da de øvrige personer som er afhængige af deres afgørelse meget let kan komme ind i et uheldigt afhængighedsforhold til dem. At det et problematisk er uopfindeligt og hvilke konsekvenser det medføre behøver jeg vist ikke at uddybe nærmere. Og derfor ville det være relevant med en debat, om hvordan problemet kan minimeres.

Grønland er en lille befolkning på knap 57.000 indbyggere og derfor er faren for magtkoncentration absolut til stede. Og hvis man komponere det forhold med snart sagt alle kender alle indenfor et specifikt fagområde er det meget nemt at komme i et afhængighedsforhold til en magtfuld person.

Lad os tage et eksempel for at eksempelificere problemstillingen. Uddeling af forskningsmidler i Grønland er der fortrinsvis 2 organer hvor hovedparten af al grønlandsk forskning får støtte fra, hvilket et KVUG og forskningspuljen som administrativt henhører under KIIIP. Og her vil jeg gerne henvise til bilag 1 der er vedlagt.

Og der er præcis 4 personer som går igen i begge bestyrelser eller bedømmelseskomiteer. Og i den sidstnævnte er det udelukkende de 4 personer der er repræsenteret i bedømmelseskomiteen og magten bliver endnu mere koncentreret idet de 4 personer repræsentere hver deres område. Og det er humanjoner, samfundsvidenskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab. I den sammenhæng må det formodes at de forholder sig nogenlunde i ro når der bliver behandlet en ansøgning fra et fast område end deres egen.

Sådan en koncentrering om magten indenfor forskning er særdeles uheldigt, da det er en overvejende  sandsynlighed for i et så lille land som Grønland, at andre motiver end de strengt faglige vil komme med i bedømmelsen.

Eksempelvis kan man godt forestille sig at personer der er udtaler sig kritisk om systemet i Grønland at deres ansøgninger ikke ville nyde fremme.

Hvis man vurdere hvilke personer der har fået tildelt støtte hidtil gennem årene ville man kunne iagttage at der både er særdeles nære familiemedlemmer blandt de støttetildelte samt kollegaer de har arbejdet tæt sammen med.

Det er ikke en kritik af hvert enkelt projekt, men det virker mistænkeligt og besynderligt, at  medlemmerne i bestyrelsen eller bedømmelseskomiteen har så tætte relationer til de ansøgere der modtager støtte.

For at undgå mistænkeliggørelsen eller i hvert fald at reducere den, så vil det være en god ide, hvis landstinget kunne debattere hvilken form og indretning et sådant bedømmelsessystem kunne have.

Fra Demokraternes side er vi åbne overfor muligheder hvordan vi kan reducere graden af afhængigheden mellem ansøgerne og de personer som skal vurdere ansøgningerne.

Efter Demokraternes opfattelse bør minimum følgende kriterier ligge til grund for udpegning af bestyrelsesmedlemmer.

Første punkt.

Det bør ikke være muligt at de selv samme personer kan sidde i flere bestyrelser indenfor det samme område.

Punkt 2.

Det bør efterstræbes at der sidder eksterne medlemmer i en bestyrelse så man på den måde sikre en større uafhængighed.

Angående ovennævnte forskningsbestyrelser bør de udpege et eksternt medlem som eksempelvis kunne være en akademisk repræsentant fra erhvervslivet.

Punkt 3 og sidste.

Efterstræbe større ligestilling blandt kønnene når der udpeges medlemmer til bestyrelserne. Vedrørende forskningsbestyrelserne er det i dag udelukkende mænd som er udpeget fra Grønland, der sidder i  bestyrelserne eller bedømmelseskomiteerne. Og der er disse eksempler på det der sker i Grønland som man umiddelbart kan pege på. Og det eneste formål der er fra Demokraternes side, er at man skaber en større tillidsrum.

Og jeg ser frem til en god debat herefter min fremlæggelse.  

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den første det kommer med en besvarelse er landsstyremedlemmet for forskning, vær så god.

Henriette Rasmussen, Landstingsmedlem for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Forslagsstilleren begrunder sit forslag til forespørgselsdebat med risikoen for koncentrering af magt og misbrug af denne i et land med en lille befolkning på knap 57.000 mennesker.

Uddeling af forskningsmidler fra kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland, KVUG og bedømmelsesudvalget for Hjemmestyrets Forskningspulje benyttes som eksempel.

Landsstyret vil indledningsvis gøre rede for hvilke opgaver kommissionen og bedømmelsesudvalget har og hvordan de er sammensat.

Kommissionen høre under ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling og er et rådgivende organ for den danske forskningsministre og det grønlandske landsstyremedlem for forskning.

KVUG har en initiativ-, og  fondsfunktion og en rådgivningsfunktion. KVUG består af en formand udpeget af forskningsministeren og landsstyremedlemmet i fællesskab samt 10 medlemmer, hvoraf 5 kommer fra dansk side og 5 fra grønlandsk side. Medlemmerne skal have forskningsfaglig indsigt og have kendskab til grønlandske forhold. Mere end halvdelen af medlemmerne skal være anerkendte forskere på internationalt niveau. Der er altså tale om forskere på seniorforskerniveau.

Forslagsstilleren har korrekt anført de grønlandske medlemmer af KVUG på bilag 1 til forslaget om forespørgselsdebat. Jeg kan i øvrigt nævne at kommissionen skal nybeskikkes pr. den 1. marts 2004, hvor jeg forventer at ca. halvdelen af medlemmerne udskiftes.

Bedømmelsesudvalget for ansøgning til Hjemmestyrets forskningspulje er udpeget af landsstyremedlemmet for forskning med opgave at afgive indstilling om ansøgninger til forskningspuljen. Begrundelsen for at nedsætte et bedømmelsesudvalg er at sikre en forskningsfaglig bedømmelse af ansøgningerne og at holde de såkaldte ”armslængdeprincip” mellem politikere eller administratorer og forskere, således at alene forskningsfaglige hensyn indgår i bedømmelsen af ansøgningerne.

Da ansøgninger fra alle faglige områder kan indsendes består udvalget at seniorforskere fra de forskellige hovedområder. Der er således tale om personer som er udpeget eksternt. De almindelige habilitetsregler følges naturligvis ved bedømmelsen, således at ingen medlemmer deltager i bedømmelse af ansøgninger, hvori de selv har bragt eller er indsendt af familiemedlemmer.

Udvalgets bedømmelse af ansøgninger foretages på baggrund af et sæt offentliggjorte kriterier som er vedtaget af landsstyre og landsting i forbindelse med den eksisterende forskningspolitiske redegørelse og handlingsplan.

Forskningsstatistik for Grønland viser, at størsteparten af den grønlandske forskning er egenfinansierede, det vil sige kommer fra det budget som forskningsinstitutionerne får gennem finansloven. Med hensyn til den eksterne finansiering har de største bidragsydere har været miljø-, og energiministeriet som giver ca. 25%. Og så er der den naturvidenskabelige forskningsråd som giver ca. 15% og så er der Nordisk Ministerråd som også giver ca. 15%. KVUG og forskningspuljen bidrager hver med ca. 10%.

Der er således ikke tale om at hovedparten af støtten til grønlandske forskningsprojekter kommer fra KVUG og forskningspuljen. Netop fordi at Grønland har en lille befolkning er antallet af personer med seniorforskerkvalifikationer ligeledes meget lille. Det er derfor nødvendigt at trække på de samme personer i forskellige sammenhænge.

Landsstyret mener dog, at de kriterier der lægges til grunde for bedømmelsen af ansøgninger og den sammensætning forskningsfinansieringen har medvirker til at minimere risikoen for misbrug af magt.

Landsstyret kender ikke til tilfælde hvor et problem om magtmisbrug har været rejst. Landsstyret skal understrege at et af landsstyrets vigtigste forskningspolitiske mål, er at få uddannet flere grønlandske forskere, hvilket på sigt ville give et større udvalg at vælge imellem.

Landsstyret vil ved fremtidige udpegninger af medlemmer i overensstemmelse med gældende regler herom bestræbe sig på at opnå en større ligestilling mellem kønnene.

Med disse ord ønsker jeg landstinget en god debat.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi går videre til partiernes ordfører og så er det fra Siumut, Jens NapâtôK’. Vær så god.

Jens NapâtôK’, Siumut’s ordfører.

Tak.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget til forespørgselsdebat fra hr. Per Berthelsen, Demokraterne, udpegning af bestyrelsesmedlemmer i bestyrelser og komiteer. 

Vi mener i Siumut, at landstinget under denne samling allerede har drøftet emnet og at vi allerede har udtrykt vore principielle holdninger omkring udpegning af bestyrelsesmedlemmer.

Som begrundelse for forslaget drager forslagsstilleren kommissionen for videnskabelige undersøgelse frem som et eksempel, og stiller et spørgsmålstegn ved personsammenfaldet både i kommissionen og i 2 bestyrelser i den sammenhæng. For at undgå dette fremdrager Demokraterne følgende mindstekrav til udpegning af bestyrelsesmedlemmer.

For det første skal der ikke være personsammenfald indenfor samme område og for det andet bør der sidde eksterne medlemmer i en bestyrelse, for at sikre en større uafhængighed. Og for det tredje må der efterstræbes en større ligestilling blandt kønnene. En fjerde begrundelse som forslagsstilleren anvender er udsagnet om at der er særdeles nære familiemedlemmer og kollegaer tit på medlemmerne i den kreds som har fået uddelt støtte gennem årene.

Vi har fra Siumut klart og utvetydigt ved flere lejligheder sagt, at vi ved valg af medlemmer til forskellige bestyrelser lægger vægt på at vedkommende kandidat er i besiddelse af evner og kundskaberne og at vi ikke ved udpegning skelner mellem hvor vidt det er en mand eller en kvinde. Men lad os endelig understrege i det krav til bestyrelsesmedlemmerne at viden og erfaringer indenfor de specifikke område.

Vi vil ligeledes stærkt understrege, at vi i Siumut herfra talerstolen ikke ville være dommere over hvor vidt familiemedlemmer og kollegaer som bestyrelsesmedlemmerne har arbejdet tæt sammen med favoriseres ved uddeling af støtte.

Vi mener at sådanne injuerende udtalelser om favorisering af familiemedlemmer og nære kollegaer bør stoppes her og nu. Enhver der bare har et lille kendskab til ansvaret i forhold til sit arbejde ved at vort arbejde er baseret på lovgivning, hvorfor enhver injuerende udtalelse herfra talerstolen ikke kan accepteres og ikke er på sin plads.  

Som forslagsstilleren helt korrekt påpeger at vi er en forholdsvis lille befolkning heroppe og giver dette udsagn ikke noget grundlag for at fremsætte stødende og injuerende udtalelser. Det er unødvendigt og medlemmer i forskellige størrelser fortjener arbejdsro.

Vi arbejder indenfor lovgivningen og det er den ramme vi har undergivet, er der klare beviser på, at lovgivningen ikke er blevet overholdt, er det retsvæsenet i givet fald må tage affære og ikke lovgiverne.

Med disse ord skal vi udtrykke vores fulde tillid til at landsstyret er sig sit ansvar bevidst ved udpegning af medlemmer til diverse bestyrelser og komiteer.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Ja forslagsstilleren til debat har taget udgangspunkt i.

Vi er enige i de 2, selvfølgelig at man skal undgå at bane vejen for misbrug af magt og vi er også ligeledes enige i, at ved bestyrelsesudpegning, at man skal sørge for ligelig fordeling mellem kønnene.

Men indledningsvis så må vi også udtale, at hvis der er nogen der har viden om misbrug af magt, så skal dette fremføres i henhold til de veje der føres med hensyn til myndighederne, dem der har kontrol med disse.

Og vi mener også, at landstinget ikke er der fora hvor man skal gennemføre sådanne sager. Hvis der er sket nogen overtrædelser eller misbrug, så ville det selvfølgelig være naturligt at komme til de forum, hvor de skal behandles. Grundet at vi er en lille befolkningsgrundlag, at der er enkelte personer, der har flere ansvarsområder, det er ikke noget særsyn, men vi er også vidende om, at det er meget svært at undgå dette netop på baggrund af at der er tale om en lille befolkningsgrundlag.

Og dette problem hvis det grønlandske befolkning bliver større, så kan den løses lettere, men så længe forholdene er sådan i dag, så mener vi, at man ikke kan komme udenom at enkeltpersoner må tildeles flere ansvarsområder.

Forslagsstilleren til debat og hans eksempel med sit forslag om at personer der er medlemmer i KVUG og forskningspuljen i henhold til vores mening, så er det en løsning hvor man har lavet en fleksibel løsning og at disse personer der har kendskab til forskningsarbejde. Vi mener at sådan en ordning er helt i orden. Dem der får tilskud til forskning her fra Grønland og det som kommissionen får tilskud til, det bør hænge sammen og derfor har vi ikke noget imod sådan en ordning.

Selvfølgelig med hensyn til enkeltpersoner, dem kan man tage stillingtagen til om de er egnet eller ej til denne post, men landsstyremedlemmets udpegningsret i den henseende, den respektere vi og hvis man ville fremsætte forslag omkring andre medlemmer til sådanne bestyrelser, så mener vi, at der er mulighed for at kunne fremsætte dette til landsstyremedlemmet om at tage stilling til at bestemte personer, der skal være medlemmer.

Og det var så vores meninger fra Inuit Ataqatigiit.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.

Forslag til forespørgselsdebat om udpegning af bestyrelsesmedlemmer i bestyrelser og komiteer til landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har vi ikke noget langt indlæg til fra Atassut.

Forslagsstilleren af forespørgselsdebatten anser det i sit forslag som problematisk at for megen magt kan blive centreret hos enkelte bestyrelsesmedlemmer i bestyrelser eller komiteer.

Såfremt enkelte medlemmer af bestyrelser eller komiteer har misbrugt deres magt, kan Atassut under ingen omstændigheder acceptere dette. Men hvis bestyrelsesmedlemmer i bestyrelser og komiteer bliver udpeget på baggrund af deres kvalifikationer, bør der ikke være nogen indvendinger imod det.

Men dag forslagsstilleren ikke har dokumentationer for i sit bilag hvorvidt medlemmerne i komiteer misbruger deres magt er Atassut af den opfattelse, at kritik er overflødig. Da vi ikke har dokumentationer for forslagsstillerens fremlæggelser vil vi således ikke bruge vores tid til gisninger.

Atassut bemærker forslaget i disse korte bemærkninger.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne,

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Forslag til forespørgselsdebat om udpegning af bestyrelsesmedlemmer i bestyrelser og komiteer stillet af Per Berthelsen fra Demokraterne har vi følgende kommentarer til:

Forslagsstilleren er fremkommet med en interessant problemstilling.

Der bliver i dag truffet mange beslutninger på vegne af landsstyret hvor beslutningskompetencen er uddelt til bestyrelser og komiteer. Derfor er det ikke ligegyldigt hvem der har siddet i de forskellige bestyrelser og komiteer.

I den sammenhæng er forslagsstilleren kommet med 2 gode eksempler på, hvor snævert personsammensætningen er i 2 bestyrelsesmedlemmer der behandler forskningsansøgninger.

I landsstyrets svarnotat fremføres der, at det er svært at rekruttere personer der har de rette forskningsmæssige kvalifikationer. Det er højest sandsynligt korrekt, at det forholder på den måde, men det er interessant, hvorfor man så ikke har indstillet nogle af de nuværende suppleanter til at være medlem af KVUG’s bestyrelser i stedet for at være suppleanter.

Udover at de ville give større spredning i de forskellige bestyrelser indenfor forskning, vil de i nævnte tilfælde dels forøge ligestillingen og dels vil det højne bestyrelsens faglige niveau, da de har en forskningsmæssig større erfaring.

Selvom det kan være svært at finde egnede kandidater til diverse bestyrelsesposter bør det i endnu højere grad efterstræbe større omhu og opfindsomhed fra landsstyrets side, så man ikke nærmest pr. automatik ikke stiller de selv samme tinsoldater til bestyrelsesposterne.

Det fremføres endvidere i svarnotatet at det ikke har oplevet tilfælde, hvor et problem om misbrug har været rejst. Et muligt svar kunne jo være, at de kunne forværre den pågældendes mulighed for på et senere tidspunkt at søge om forskningsmidler, hvis de lader sig ud med ”systemet” .

Som forslagsstilleren ligeledes kræver så kan man meget nemt komme i et afhængighedsforhold, hvor det ikke ville være karrierefremmende, hvis man sendte en klage.

Det kunne være interessant at få landsstyrets svar på dette forhold, da det desværre ikke fremgår af landsstyrets svarnotat.

Tillige ville jeg gerne spørge om landsstyret overhovedet erkender, at de kan være et problem. Generelt ville jeg gerne anmode landsstyret om at spørge udvalgene inden de udpeger kandidater til bestyrelser og komiteer. Det kunne jo være at udvalget kunne fremkomme med egnede kandidater.

I den sammenhæng vil jeg gerne opfordre landsstyret om at udvise større åbenhed og gennemsigtighed, så muligheden for at kontrollere deres udpegninger forelå på et mere reelt grundlag.

Til sidst vil jeg på vegne af Demokraterne fremføre den klassiske læresætning om, der lyder således: At magt kommer her og absolut magt kom her absolut.

I et så lille land som vores hvor mulighederne for en centralisering  af magten absolut er til stede og kontrolmulighederne er så begrænset, ville det være ønskeligt, hvis der i fremtiden bliver rettet et større fokus på emnet.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Efter gennemgang af forslag til forespørgselsdebat fra Per Berthelsen, Demokraterne har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Når vi ser på sammensætningen af medlemmerne i det fremlagte eksempel, kan Kandidatforbundet konstatere upassende faktorer idet det virker mærkeligt, at bestyrelsesmedlemmerne i fond kan behandle, der har med deres egen personlige ansøgning at gøre.

Da det virker upassende hvis dette også har været tilfældet i andre fonde, er det således nødvendigt med en politisk genvurdering. Dette naturligvis for at undgå fremtidige gentagelser.

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtrykke sin tilslutning til forslagsstilleren tilkendegivelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er forslagsstiller Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Indledningsvis så må jeg sige at det er kedeligt at konstatere at andre landstingsmedlemmer ikke er indstillet på at gennemlæse teksterne nøje. Fordi det jeg har fremlagt det første, så kan jeg kun tænke på det gamle danske ordsprog af tyvene tror, at alle andre også er tyve.

Fordi der er i forslaget tydeligt står at man ikke opfører som et dommerpanel, men at man bruger nogle klare eksempler på, hvor forslagsstilleren er bekymret over at det offentlige kan beskyldes for at sådan og sådan er det. Og forslagsstillerens opfordring er at man ønsker at forebygge sådanne ting, således at man besætter posterne med en brede personkritik. Jeg ved ikke om man kan kalde det for en fordrejning som forslagsstilleren ikke er meget tilfreds. Men selvfølgelig er der noget rigtigt i hvad landsstyremedlemmet var inde på.

Der er for eksempel nogle habilitetsproblemer. Og jeg er også medlem af kommunalbestyrelsen, vi går også, men på den anden side, så skal man også kunne se de samme personer igen i øjnene og kunne drøfte med dem. Men det at sidde i samme værelse og den effekt det får, det kan man ikke komme væk fra. 

Der er godt nok regler, men det der kan være anstrengende er, at bestyrelsesmøder og andre komitemøder, de bliver afholdt som er lukkede, hvorfor det er meget vigtigt, at når de offentlige udpeger medlemmer, så for at undgå mistænkeliggørelser, således at man behandler dem efterfølgende.

Vi skal ikke være den dømmende magt, men ud fra de eksempler der er, så er der nogle ting man skal være forsigtige med således at man undgår en mistænkeliggørelse. Det vil sige at man opfordre, at det offentlige selv gør et eller andet.

Landsstyremedlemmet kom også ind på, at vi et få folk. Det er rigtig nok, men så få er vi heller ikke. Hvis man undersøger det nærmere, så ville man kunne komme med potentialer og der er 6 mandlige medlemmer også 4 kvindelige suppleanter. Og ser man på deres kvalifikationer, så er disse 2 kvindelige suppleanter vurderet til at være bedre egnede end 2 af de mandlige medlemmer. Og jeg synes også, at det er et forslag som man bør diskutere åbent i stedet for at gå i forsvarsposition med det samme.

Jeg undre mig heller ikke at landsstyremedlemmet siger, at hun ikke kommer med nogle eksempler på et misbrug. Og vi kommer heller med sådanne eksempler, men det er muligheden herfor vi redegør for. Men vi skal også vide at der er mange andre bestyrelser vi nedsætter.

Et andet eksempel som har stor berøringsflade med mig, hvorfor jeg ikke ville komme ind på dem. Men jeg håber ud fra de ting der er blevet nævnt her, at man vurdere det nærmere uden at man med det samme kommer i forsvarsposition. Derfor vil vi som lovgivere og som også har et medansvar, så må vi kunne placere det offentlige således at de står i en position som ikke kan mistænkeliggøre det.

Derfor er jeg også glad for at Demokraterne og hr. Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet har forstået kernen i forslaget. Vi skal ikke forfølge nogen her og  vi skal heller ikke mistænkeliggøre nogen. Men det offentlige skal heller ikke kunne mistænkeliggøres udefra. Det er også et ansvar vi har og bør bestræbe os nærmere efter for at opnå.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er landsstyremedlemmet for forskning.

Henriette Rasmussen, Landstingsmedlem for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Forespørgeren er kommet med nogen eksempler, hvorfor jeg så måtte afgive mig ud fra de eksempler der er og derfor har jeg så også kommet med.

Udpegningen af bestyrelser lægger ellers også hos et andet landsstyremedlem. Men jeg takker for den besvarelse som der er kommet fra andre partier. De eksempler som forslagsstilleren har været inde på er alle for forskere og dermed også har fået denne tillid og vi må også kunne sige at forskningsmiljøet består af meget få mennesker, hvorfor vi hele tiden møder nogle gengangere. Men fordi vi er få mennesker, så er der også nødvendigt at man ikke mistænkeliggøre nogen unødvendigt.  Og derfor må vi så også hele tiden finde de egnede personer til også at kunne stole, at de udføre deres arbejde i henhold til deres funktion.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit efterfølgende Jakob Sivertsen, men først Kuupik Kleist.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Vi har overhovedet ikke misforstået forslagsstillerens intensioner. Vi har sågar forstået det indgående. Og jeg har også været inde på at vi har forstået de eksempler der er og at man heller ikke samler magten hos enkeltpersoner, og det er selvfølgelig noget vi skal undgå. Men det eksempel der er fremdraget, det er et dårligt eksempel.

Og vi mener også, at man nævner enkelte personer og tager det med som et bilag, de har ikke mulighed for at svare igen her fra talerstolen, men selvfølgelig som førnævnt, når man tror, at de bør skiftes ud med nogen andre, så kan man stille med et forslag om det.

Men forslagsstillerens brev, det kan jeg kun udlede det som om han mistænkeliggør nogen. Og uanset hvad man siger, så er det jo ikke en direkte mistænkeliggørelse, men det ord bruger forslagsstilleren selv. Og at man kan have nogen familiære relationer og andre kollegaer som får bevillinger. Det nævner han selv i sit oplæg. Hvis det ikke er mistænkeliggørelse, hvad er mistænkeliggørelse så.

Men det er derfor vi siger, at har man kendskab til sådanne eksempler, så skal man også henvende sig om det til landstinget. Selvfølgelig skal man ikke nævne navne her fra talerstolen. Landstingsmedlemmerne kan nævne deres egne navne, men ikke andre.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.

Tak.

I skal bemærke at vi har undladt at gøre det længere. Også fordi vi ikke vil offentliggøre de navne der er blevet nævnt, fordi vi skal ikke arbejde med personsager her i landstinget. Og landsstyret har også deres egen samvittighed og retfærdighedssans som vi også skal respektere. Det er der deres forpligtigelser ligger. Vi kan ikke bare smide det i baggrunden gennem en debat her.

Der er nogen ting vi skal være forsigtige med især her i dette punkt, hvorfor vi også har bestræbt os på, at gøre vores besvarelse så kort som muligt. Og vi sagde også meget klart, at vi ikke havde nogen direkte beviser og at vi ikke blot skal bruge talerstolen til gisninger om enkeltpersoner.

Og jeg er fuldstændig enig med Kuupik i, at erfarer man  at der er nogle der misbruger deres position, så skal man ikke vente til landstingssamlingerne men komme med en henvendelse om det. Vi skal ikke kommentere det yderligere, men vi står fast ved, at landsstyret udpeger i henhold til deres bemyndigelse også fordi det er noget som er deres bemyndigelse i henhold til lovgivningen og det skal vi respektere.

Og folk bliver jo ikke valgt ud fra den blå himmel. Og man ser på deres kvalifikationer netop fordi vi et lille folk. Og det er jo også en form for alsidighed. Det er jo også sådan det bør være. Og jeg synes også, at det er et klart svar vi har fået fra landsstyret, som vi også tager godt imod fra Atassuts side.

Når man nævner landstingsmedlemmernes navne, så skal man også nævne deres efternavne, men når man snakker om Kuupik så hedder det landstingsmedlem Kuupik Kleist.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Som forslagsstiller så kan jeg godt se, at det er meget begrænset med viljen til at debattere det. Selvfølgelig er der mange ting man skal være forsigtige med, men jeg skal blot nærmere redegøre overfor landsstyremedlemmet at det kan godt være, at du bliver ramt, men hr. Kuupik Kleist, du har ret i det fordi vi har så tætte relationer til hinanden fordi vi hele tiden opholder os i det samme rum, så kommer man nemt på fornavn med hinanden.

Men ligesom dig, så er jeg også ked at man også bruger nogle direkte navne, hvor man eventuelt skulle bruge en a-b-c-d-oplysning. Men det er desværre ikke blevet lavet om. Men her skal man også klart nævne, at de bestemte personer, det skal man ikke tage ud fra deres personlighed, men uanset om man undlod at nævne navnene, men kun læste dem op med bogstaver.

Men hr. Landstingsmedlem Kuupik Kleist har ret i sit eksempel, at jeg ellers har været enig i, at vi ikke skulle bruge de rigtige navne. Jeg ved ikke hvor fejlen er opstået.

Men jeg er stadigvæk ked af som Atassuts ordfører også var inde på det, at vi ikke har nogle beviser. Vi skal ikke bevise noget, vi skal blot komme med eksempler som skal vise at der er grundlag for at kunne debattere emnet.

Og jeg skal blot nævne, at jeg er ked af at vi i større udstrækning ikke kan forebygge mistænkeliggørelse både internt og eksternt. Men fra Demokraterne og fra Kandidatforbundet, der tilkendegiver man, at der er et godt grundlag for at diskutere det nærmere.

Jeg regner ikke med at kunne op på talerstolen vedrørende dette emne endnu, der tager man ikke udgangspunkt i kernen i forslaget, men hellere foretrække at misforstå det. Men jeg foretrækker at man primært arbejder for at løse problemets kerne. Demokraterne havde ellers foreslået at man skulle have en anden måde at vælge bestyrelser på. Og netop for at kunne inddrage flest muligt.

Med disse bemærkninger så vil jeg udtrykke, at det er ligesom at intentionerne bag mit forslag ligesom har fået en forkert drejning. Og det er så det eneste jeg kan give udtryk for.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Jens NapâtôK’, Siumut.

Jens NapâtôK’, Siumut’s ordfører.

Ja, vi landstingsmedlemmer her fra den ærede talerstol, så er det første gang vi bliver benævnt som noget, der har misforstået nogen, men til forslagsstiller hr. Per Berthelsen på vegne af Demokraterne og til hans forslag, så mener jeg, at vi ikke kan få sådanne betegnelser, fordi vi har hele forslaget på skrift og de overskrifter vi har brugt fra Siumut, dem har vi prøvet på at præciserer fordi Demokraternes ønske om bestyrelsesposter. Og det er ud fra det vi har henholdt til.

Det er derfor ordførerne på vegne af Inuit Ataqatigiit, Atassut og Siumut har ikke misforstået noget. Men det er ellers begrundelserne for forslaget, det er overhovedet ikke noget vellykket. Det er derfor vi har henholdt os til denne arbejdsform. De mennesker man snakker om her, det kan vi overhovedet ikke på nogen måde kritisere, de er bestyrelsesmedlemmer  på vegne af samfundet og det er placeret sådan. Det er i orden. Men stadet som problem, det er at mistænkeliggøre disse personer og vi fra Siumut vil ikke være med til at navns benævnelse gør til nogle som man kan mistænkeliggøre.

Derfor med hensyn til dem der arbejder i bestyrelserne og heldigvis så er der mange der arbejder hengivent overfor samfundet. Og derfor mener jeg at vi fra vores side, at sådanne personer ikke bør nikke os og ikke mistænkeliggøre os, men tværtimod opmuntre dem og takke dem, at de udføre et godt samfundsarbejde. Og det har vi også været nødsaget til at klargøre i vores indlæg fra Siumut.

Men som sagt, så sagde vi klart og utvetydigt fra Siumut fra starten, at udpegning af bestyrelser og komiteer og medlemmer til dem, at vi har haft en meget klar debat allerede her i samlingen, som ikke kan misforstås.

Og derfor med hensyn til landsstyrets ret til at udpege, det blev ellers fremsat som noget mistænkeliggjort, og her hvor det blev fremsat, hvor man ellers har nogen mærkelige begrundelser, så blev det mere tydeligt, at landsstyret arbejder ansvarligt i deres udpegninger. Så mener jeg, at Demokraterne nu har fået det dokumenteret og bevidst at det er ud fra kvalifikationer og viden, at man udpeget bestyrelsesmedlemmer.

Sådanne begrundelser for at gentage dette så mener jeg, at vi ud fra det, så må man understrege dette. Og sådanne udpegninger til bestyrelser og hvis man direkte får dem påbudt, så bør man også kikke på en selv, fordi vi politikere er så vidende om, at hvem der er bestyrelsesmedlemmer, og hvem der er nissemand og hvem der har ansat julemanden.

Derfor bør man også have evnen til at kunne se på en selv, dem der har lysten til at arbejde og i henhold til dem der arbejder til lovgivningen, at de har et stort tillid. At det ikke bliver fremsat og sætter spørgsmålstegn ved det.

Og derfor mistænkeliggørelse af personer til dem der arbejder i bestyrelserne, dem vil vi ikke være med til, det har vi understreget stærkt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Jeg synes også at vi også skal være forsigtige med de bemærkninger vi bruger her. Når vi så skal kritisere nogen, så må man heller ikke bruge de samme bemærkninger og være lige så kritisk.

For tredje gang så skal jeg blot nævne, som jeg også var inde på under første og anden gang. Vi synes, at det centrale i forslagsstilleren er god nok. Derfor er det ikke helt korrekt som forslagsstilleren var inde på, at de ikke har forstået kernen i hans forslag, og at vi ikke støtter det. Det er ikke helt korrekt.

Det centrale i spørgsmålet siger vi, at man ikke skal samle magten ligesom at man heller ikke skal have mulighed for at mistænkeliggøre nogen således at kontrollen er meget vigtigt.

I Inuit Ataqatigiit har vi beskæftiget os meget med bestyrelsessammensætninger og især indenfor erhvervslivet og indenfor de offentliges virksom hvor vi er gået væk fra politiske bestyrelsesmedlemmer, og det har vi også deltaget i, fordi det også har været et ønske, hvor man så også tager virksomhedsledelse væk fra det politiske liv.

Jeg skal blot endnu engang understrege at vi selvfølgelig er enige i forslagsstillerens kerne i forslaget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så forslagsstilleren for en kort bemærkning.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.

Jeg er medlem i formandskabet, det skal jeg nok komme ind på i formanden. Men jeg synes ikke at det er ikke vil mistænkeliggøre nogen her.

Og jeg siger tak til hr. Kuupik Kleist for din nærmere udredelse. Gennem dit tredje punkt, så har jeg forstået, at man har forstået det. Jeg har overhovedet ikke brugt nogen ord, at man samtidig er borgmester og er værtshusejer. Jeg har ikke villet, men nu er jeg selv blevet nævnt som et eksempel, og jeg tager det meget ilde op. Og jeg synes også at man skal tage ud fra det indhold der er og ikke se på afsenderen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af nærværende punkt færdig og den bliver ikke støttet af flertallet.

Og det næste vi skal behandle er nu punkt 92.

Forslag til forespørgselsdebat om indkomstudjævning vær så god Kuupik Kleist for fremlæggelse af forslaget.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003.

Dagsordenens punkt 92

Forslag til forespørgselsdebat om indkomstudjævning.

(Kuupik Kleist)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har stillet forslag til forespørgselsdebat om indkomstudjævning.

40% af de skattepligtige har en bruttoindkomst på SIK’s mindsteløn. Det er oplysninger der fremgår fra selvstyrekommissionens betænkning.

Det er efter Inuit Ataqatigiits opfattelse helt uacceptabelt for et moderne velfærdssamfund at en så stor gruppe borgere indkomstmæssigt er ude af trip med resten af samfundet, hvilket er der bør rådes bod på i en aktiv indsats på flere områder.

Inuit Ataqatigiit mener at de lavestlønnede primært skal have forbedret deres forhold via deres rammebetingelser, det vil sige blandt andet at deres uddannelsesforhold, arbejdsmarkedsforhold og boligforhold forbedres i konkret og samlet reformarbejde på disse områder. Denne form for rammebetingelser er beskrevet i oplægget til de seneste års arbejdsmarkeds-, og uddannelsespolitiske reformarbejder i strukturpolitiske handlingsplan og i selvstyrekommissionens betænkning.

Inuit Ataqatigiit vil bede landsstyret gøre rede for status for den arbejdsmarkedsreform der blev igangsat i 1998 og ønsker samtidig en redegørelse for hvilke initiativer landsstyret agter at iværksætte til nedbringelse af ledigheden. Ikke mindst under henvisning til den aktuelle situation der viser en forøgelse af ledigheden.

Inuit Ataqatigiit har sat sin lid til at landstinget med vedtagelse af en forordning om revalidering kunne medvirke til at få et stort antal af de marginaliserede grupper ud på arbejdsmarkedet. Hvilke initiativer har landsstyret gjort for at fremme revalideringsprocessen.

Det er af overordentlig stor betydning at så mange som muligt af ufaglærte personer kommer i gang med en form for uddannelse, så de kan sikres varige tilknytning til arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende.

Inuit Ataqatigiit ønsker igangsætning og koordinering af tilbud til personer der er truet af ledighed og afsættelse af økonomiske midler til gennemførelse heraf.

Efteruddannelsesområdet bør prioriteres mærkbart, hvilke overvejelser og planer har landsstyret i dette spørgsmål.

Det er ønskeligt at få partiernes bud på deres syn på den skæve indkomstfordeling samt hvilke strategier de mener, der bør tages i anvendelse for at skabe indkomstudjævning.

Endelig mener Inuit Ataqatigiit at der bør gennemføres en undersøgelse af indkomstspredningen i samfundet. Hvad er partiernes holdning til dette ønske.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Først så er der landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender der kommer med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyret kan tilslutte sig landstingsmedlem Kuupik Kleists ønske om at få en nærmere drøftelse af hvad vi vil med vort land og hvordan vi ville indrette vores samfund, så der er plads til alle.

Og selvfølgelig er den debat også vigtig i lyset af vores arbejde for mere selvstyre og økonomisk uafhængighed. At fordelingspolitikken er central for landsstyret fremgår tydeligt at koalitionsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut.

I forbindelse med forelæggelsesnotatet arbejdsmarkedsudvalgets rapport fremlagde landsstyret en række overvejelser omkring en skatte-, og afgiftsreform. Udgangspunktet for landsstyrets overvejelser er ændringer i skatte-, og afgiftsstrukturen der sammen med en revision af strukturen i det sociale ydelser og i ensprissystemet skal sætte dagsorden for landsstyrets arbejde med fordelingspolitikken.

Sammen med strukturen i det sociale ydelser og ensprissystemet er skatte-, og afgiftssystemet det helt  centrale metoder til at omfordele midler mellem borgerne. Når endemålet for vores arbejde skal gøres op for borgernes og virksomhedernes samlede økonomiske situation, skal alle disse elementer ses i sammenhæng.

Der er behov for et mere nuanceret helhedsbillede. Den eksisterende fordelingspolitik i Grønland er som i andre moderne velfærdsstater mangesidigt, således rummer stillingspolitikken ud over den sociale dimension også geografiske elementer.

Via servicekontrakter sikre at vare når frem til alle grønlandske byer og bygder. Vi sikre at varer i bygderne er til at betale gennem særlige krav til ens priser.

Vi sikre at det er muligt at rejse til og fra alle byer og bygder på trods af de særegne og ganske svære geografiske betingelser landet byder os.

Ligeledes sikre vi at det er muligt at få varme i husene, rindende vand, elforsyning, fjernsyn og telefon uanset hvor vi bor henne.

Fordelingspolitik er ikke alene indkomstudjævning men handler i vid udstrækning om levevilkår. Det er fordelingspolitikkens mål at sikre rimelige levevilkår overalt i Grønland.

Det fordre et socialt uddannelsesmæssigt og sundhedsmæssigt serviceniveau men det skal samtidig skabe et fundament for velfærdsudviklingen.

Med vores ønske om selvstyre og større økonomisk uafhængighed sammenholdt med den nuværende økonomiske stagnation må vi erkende at vi har begrænsede ressourcer til vores rådighed. Der er derfor god grund til at gøre os nogle tanker om hvordan vi ville indrette vores fordelingspolitik fremover.

Landsstyret har i forbindelse med forelæggelsen af bensmarkedsudvalget rapport fremlagt landsstyrets overvejelser omkring en skatte og afgiftsreform.

Videre er det af landsstyrets målsætning at overveje mulighederne for revision af strukturen i en række centrale kernepolitikområder herunder ikke mindst fiskerierhverv og landbrug samt boligpolitikken, socialpolitikken og sundhedspolitikken.

Landstingsmedlem Kuupik Kleist nævner arbejdsmarkedsreform og uddannelsestiltag i sit forslag. Det er helt ivident, at der ikke indenfor disse områder er behov for nytænkning. Dette behov har været fremhævet i forbindelse med ikke mindst selvstyrekommissionens betænkning.

Landsstyrets fremlæggelse af den politiske økonomiske beretning på forårssamlingen vil indeholde en samlet køreplan for landsstyrets prioriteringen indenfor fordelingspolitikken. Det drejer sig primært om omfordeling i samfundet vedrørende skatter og afgifter, ensprissystemer, nye investering i uddannelse og erhvervsudvikling og strukturpolitik for fiskeriet.

Landstingsmedlem hr. Kuupik Kleist har spurgt om hvad landsstyret vil iværksætte for at nedbringe ledigheden og ikke mindst under henvisning til den aktuelle situation der viser en forøgelse af ledigheden.

Landsstyret har vurderet den senere tids tegn på økonomisk afmatning og stigning i ledighedstallene fra Grønland Statistik i finanslovsforslaget for 2004.

Landsstyret har lagt vægt på at finanslovsforslaget skulle have en konjukturneutral virkning, da væksten i økonomien synes at aftage, er det vigtigt for landsstyret at finanslovsforslaget ikke bidrager til at bremse yderligere ved meget voldsomme reduktioner af de offentlige udgifter.

Dette er beskrevet i de almindelige bemærkninger til finanslovsforslaget i afsnittende 1, 3 om neutralkonjukturvirkning af finanslovsforslaget for 2004.

Ved at arbejde for i de kommende år at færdiggøre en række anlægsprojekter vil landsstyret søge at bringe de omkring 700 mill. kr. i anlægs-, og renoveringsfonden i arbejde i samfundet. Det vil bidrage til at skabe mere aktivitet i byggebranchen og derved omsætning i samfundet.

Jeg vil endvidere bemærke, at det er kommunerne der administrere revalideringsindsatsen, vedtagelsen af den nye pensionsforordning på forårssamlingen 2003 medførte en opstramning af betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Således er det i dag et krav at alle revalideringsmuligheder skal være udtømte før der kan tilkendes førtidspension.

Familiedirektoratet har i November 2003 afholdt kurser for kommunale sagsbehandlere, hvor formålet var at give sagsbehandlerne værktøj og inspiration til at anvende bestemmelserne i revalideringsforordningen mere kreativt og fleksibelt. Bevillingen til revalidering er fra 1. januar 2004 flyttet til erhvervsdirektoratet eftersom det er landsstyrets erfaring at mange kommuner har placeret revalideringsforløbet i de kommunale arbejdsmarkedskontorer.

I finanslovsforslaget for 2004 har landsstyret i de almindelige bemærkninger lagt vægt på, at en gennemgang af pensionsordningerne i 2004 skal tage højde for behovet og mulighederne for at fastholde den nuværende og potentielle førtidspensionister tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor vil det rejste spørgsmål om revalidering også naturligt indgå i det kommende arbejde om pensioner.

For så vidt angår arbejdsmarkedsreformen henviser landsstyret til den status der fremgår af svaret på finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingets finanslov for 2004 og derudover skal landsstyret henledes opmærksomt på forslaget til ny landstingsforordning om arbejdsformidling med videre punkt 154 som bliver behandlet i landstinget under denne samling og som efter førstebehandlingen den 14. november blev sendt til videre behandling i erhvervsudvalget inden andenbehandlingen.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en god og konstruktiv debat.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og vi går så over til partiernes ordfører, først Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumut’s ordfører.

Tak.

Vi har god forståelse for debatforslaget og har følgende bemærkninger til:

Der påpeges at Grønlands Statistik og det siges i selvstyrekommissionens betænkning at arbejdsløsheden har været stigende i de seneste år, og det er en problematik som vi har drøftet i Siumut. Vi drøfter hvorledes vi kan komme arbejdsløsheden til livs og med hvilke metoder.

Vi bemærker også, at arbejdsløsheden er størst i yderdistrikterne og i bygderne, hvorfor vi gerne ville opfordre til etablering af en landsdækkende erhvervsplanlægning med det formål at skabe varige arbejdspladser.

En helhjertet og øget støtte til erhvervsudviklingen og skabelse af arbejdspladser er vi i Siumut ikke i tvivl vil skabe flere arbejdspladser. Vi må dog i den forbindelse gøre opmærksom på, at eksport af uforarbejdede råvarer til forædling i Danmark har betydet et økonomisk tilbageslag for flere kommuner og samfundet som helhed. Forarbejdning af vore råvarer på det eksisterende virksomheder kan mindske arbejdsløsheden, skal vi fra Siumut understrege dette som en målsætning, som må realiseres.

Fra Siumut vil vi opnå det landsstyre til ufortrødent at finde frem til en holdbar løsning på problemet med arbejdsløshed blandt den faglærte del af befolkningen. Ved hjælp af tiden teknologiske muligheder er det i dag muligt at lave præcise opgørelser over antallet af arbejdsløse og uanset hvor i landet de befinder sig. På denne måde kan vi få nytte af den ressource som de faglærte udgør.

Samfundet har i vidt omfang bekostet deres uddannelse og må naturligt forvente at kunne drage nytte af deres kundskaber.

Et af vore højeste mål er til stadighed at ufaglærte på SIK-løn stadig får forbedret deres forhold, men som det vides kan vi ikke herfra landstingets talerstol drage omsorg for forbedring af deres lønvilkår. Lønforhandlinger føres mellem arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer. En af metoderne til en forbedring af ufaglærte på SIK-løn er en stadig dygtiggørelse og videreuddannelse som kan være med til at bane vejen for lønforbedringer.

Et af vore vigtigste hensigter går på at vi ikke må udhule de faglærtes indtægtsmuligheder. Vi mener i Siumut, at det altid må kunne betale sig at kunne arbejde. Vi har tidligere givet udtryk for at vi støtter en forhøjelse af personfradraget og vi betragter denne metode som et kort redskab til en mere ligelig fordeling af indkomsterne, specielt med tanke på vore ældre og også for andre udenfor arbejdsmarkedet, mener vi at det er en god fremgangsmåde.

Vi ved at der fra landsstyrets side i disse år bliver gjort større bestræbelser for at sikre og etablere mulighederne for videreuddannelse for de ufaglærte. Det er vort ønske at den rådgivning der tilbydes kan sikre en målrettet uddannelse til arbejdsmarkedet.

De kursusbeviser der udstedes fra de forskellige kurser må kunne være et instrument til at vedkommende gives mulighed for et løft i deres indkomst efter fuldførelsen af en videreuddannelse.

Vi vil fra Siumut pege på den ordning som Ilinniarfissuaq har succes med, nemlig muligheden for at tage en dece ntral uddannelse. Vi mener, at den ordning kan bruges andre steder. Vi tror at en sådan mere fleksibel ordning lokalt vil give større incitament  hos befolkningen. Vi tror at en sådan løsning kan give en mere tidssvarende grad af uddannelsesmuligheder og betyde flere ansøgere til videreuddannelser.

En person som gennemgår denne uddannelse og som efterfølgende får et arbejde her i landet er et vigtigt aktiv for samfundet. Derfor er det nødvendigt at animere flest muligt til at tage videreuddannelser og vi mener i Siumut, at man ikke kan komme udenom at de efterfølgende skal have et tilbud om varige arbejdspladser.

Vi mener i Siumut, at det er helt afgørende at der sker en koordinering af erhvervspolitikken og arbejdsmarkedspolitikken, fiskeripolitikken og uddannelsespolitikken.

Vi vil gerne henvise til selvstyrekommissionens betænkning hvor spørgsmålet om indkomstudjævning i forbindelse med den førte skattepolitik behandles.

Med disse ord har vi fra Siumut udtrykt vores støtte til dette forslag.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Landstingsmedlem Kuupik Kleist har stillet et meget interessant forespørgselsdebat og vi anser det for at have en større vigtighed, således at befolkningen på en mere samlet måde kan udvikle sig.

Det er vigtigt at folk kan stå samlet således at de også sådan grundlæggende har ensartede forhold at leve under. Man var inde på at arbejdsløsheden er stigende og ser man det som det centrale, så er det vigtigt at vi skal reagere på en anderledes måde overfor arbejdsløsheden.

De forskellige kommuner bekæmper arbejdsløsheden og prøver på at hjælpe de arbejdsløse. Og dermed er der også en masse mennesker som er gengangere som arbejdsløse. Og derfor må vi også ændre vores fremgangsmåde i fremtiden og noget af det vi kan pege på, er at man også gennemtænker selve kursusmetoden og det er jo heller ikke underligt, at en masse arbejdsløse som mister deres selvtillid og derved er der gennem afholdelse af kurser for dem. Der må de så have mulighed for at man får lov til at udvikle sig personligt.

Såfremt et menneske opnår selvtillid og respektere sig selv, så ville de have bedre kræfter til at videreudvikle sig. Derfor er der muligheden for at decentrale uddannelser ligesom den decentrale pædagoguddannelse. Det anser vi som på at være på sin plads også for eksempel voksenundervisningen, hvor der en masse mennesker som har arbejdet som medhjælpere eller tømremedhjælpere, så kan de så gennem en kortere uddannelse opnå en status som faglært. Og det er også en ny mulighed som landstinget også har givet mulighed for, det er at unge får mulighed for at få en uddannelse i fisker og fangererhvervet og på den måde, så kan man også formindske arbejdsløsheden.

Men en af de fordele ville være at de så ville kunne uddanne sig uden at have sprogproblemer idet de så også får mulighed for at blive undervist i det sprog som de behersker.

Med hensyn til den henvisning som landsstyret var inde på skatte-, og afgiftsforordningen om hvad man agter at gøre ved det. Så synes jeg, at det er et spændende område, således at folk på den måde kan opnå en mere ligelig forhold overfor befolkningen.

For eksempel kan vi nævne kommuneskattens forskellighed forskel mellem 40 og 44%. Og når folk tjener det samme i henhold til SIK, så er skattebetalingen op til 5.000,00 kr. mere i visse kommuner. Og det er også af den vej man opnår de store forskelle. Og derfor er det spændende at se hvad landsstyret agter at gøre indenfor skatte og afgiftspolitikken.

Vi synes, at Kuupik Kleists forslag er spændende og er også nødvendig, således at det kan danne grundlag for, at opnå fælles mål i fremtiden.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det Atassut, Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Det eneste sikre tiltag, som samfundet kan sætte lid til for indkomstudjævning blandt samfundets lavlønsgrupper er forhøjelse af personfradraget. Samtlige partier og Kandidatforbundet er indstillet på at nå dette og ATASSUT har således understreget, at vi er klar til at sidde med for at finde midlerne til sådant et tiltag.

ATASSUT har således også allerede understreget, at det er en forudsætning, at forhøjelse af personfradraget ikke følges op med skatteforhøjelser, hvis borgernes vilje til at tage erhvervsuddannelser og kompetencegivende uddannelser skal fastholdes, og ikke mindst hvis erhvervsfremmeinitiativer skal have optimale forudsætninger. Det er derfor her kun et spørgsmål om, hvorvidt Landsstyrepartierne har viljen til at modtage vores invitation til samarbejde.

Vi er som forslagsstilleren af den opfattelse, at det er særdeles uacceptabelt, at en så stor gruppe af borgere indkomstmæssigt er ude af trit med resten af samfundet. Vi er således enige med forslagsstilleren i, at rammebetingelserne for disse bør forbedres ved aktiv indsats.

ATASSUT skal dog gøre opmærksom på, at vi er overbeviste om, at problemet ikke alene kan løses med økonomiske midler. Vi må i forbindelse med nærværende genvurdere om de politiske tiltag og målsætninger er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Vi må med alle midler finde frem til  årsagerne til, hvorfor det offentlige system må forsørge så stort et antal marginaliserede grupper blandt samfundet for at indhente bedst mulige forudsætninger i revalideringen af disse.

Har vi mon frataget disse store grupper i samfundet, ansvar ved ændringen af samfundsstrukturen efter Hjemmestyrets indførelse og fået dem til at sætte alt for stor lid til systemet, så de efterhånden kun står i venteposition. Har de ufaglærtes arbejdsgivere gjort for lidt for at efteruddanne deres ansatte. Vi må i nærværende huske os på, at det offentlige altid har været landets største arbejdsgivere og har fortsat denne position.

Hvis vi skal opnå selvstyre, har vi behov for arbejdsdygtige og uddannede borgere. Derfor vil ATASSUT indtrængende gøre opmærksom på, at vi ganske enkelt må starte fra bunden. At starte fra bunden betyder, at man i første række foretager altomfattende optimering af folkeskoleområdet. Hvis det ikke sker, vil det være umuligt at reducere antallet af ufaglærte lavtlønsgrupper, som det offentlige mange år fremover så må forsørge.

Selvstyrekommissionen anbefaler i forbindelse med afslutningen af deres arbejde:

”Selvsyrekommissionen anbefaler, at folkeskolen afkræves en lang mere offensiv rolle i udviklingen af barnets syn på sit fremtidige arbejdsliv samt de fantastiske muligheder, der via personlig initiativ kan sikre et dynamisk liv.”

Denne opfordring støtter vi fuldt ud i ATASSUT og vi skal i forlængelse af denne gøre opmærksom på, at ATASSUT er af den opfattelse, at det er yderst vigtigt, at forældrene eller andre som opdragere skal stå forrest for at påvirke barnet positivt.

Uden at fratage deres personlige selvstændighed og frihed er det vores vigtigste opgave som lovgivere at bane vejen for konkret, forsvarlige lovmæssige rammebetingelser for at opnå, at enkelte individer får mulighed for at udvikle sig til ansvarsbevidste, stærke, robuste og selvstændige samfundsborgere.

Når vi træffer beslutninger om rammebetingelser må vi tage udgangspunkt i, at barnet skal have de bedste rammebetingelser for en kvalificeret undervisning. Vi tænker ikke alene på indholdet i undervisningen, men ligeså meget på, at eleverne og lærerne skal have de bedste faciliteter som svarer til intentionerne i den i verden uden sammenligning allerbedste skole, Atuarfitsialak. Det er netop derfor, at ATASSUT gør så store anstrengelser for at rykke folkeskoleområdet i prioriteringen.

Børnene, som er vores største aktiv i samfundets videre eksistens, kan først begynde at gøre gavn senere i deres liv. Vi skal derfor vende blikket tilbage til, hvad vi rent faktisk ellers kan gøre.

Vi må fremme revalideringen af en stor del af samfundet, som i en årrække ikke har haft beskæftigelse. ATASSUT skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at kun 194.000 kroner er blevet forbrugt ud af en samlet bevilling på 5,5 millioner kroner til revalidering i 2002. Hvad skyldes det. Der må hurtigst muligt tilvejebringes oplysninger om, hvad årsagerne er til, at Landstingets betydelige bevillinger med god sigte ikke bliver ført ud i livet.

Men hensyn til efteruddannelse af folkeskoleelever, der dropper i utide og enkeltfagskurser for elever, der vil forbedre  deres karakterer, glæder ATASSUT sig tilsvarende til, at Landsstyret fremlægger planer for omlægning af FSA/FSUA ordningen til Landstinget.

ATASSUT er nemlig vidende om mange selvbevidste borgere med ønske om en uddannelse, men som i sin tid har droppet folkeskolen i utide og andre, der ikke har opnået tilfredsstillende karakterer, gør et ihærdigt arbejde for at gøre brug af eksisterende undervisningstilbud. En del af disse har således efter gennemførsel af kompetencegivende uddannelser påtaget sig ansvar i samfundet.

Forslagsstilleren til forespørgselsdebatten kræver sidst i sit forslag, at partierne tilkendegiver deres holdning til ønsket om gennemførelse af en undersøgelse af indkomstspredningen i samfundet. ATASSUT skal i den forbindelse kun gentage det vi allerede tilkendegav i starten, og det er, at personfradraget bør forhøjes uden at forhøje skatten tilsvarende.

Afslutningsvis ønsker Inuit Ataqatigiit, at der gennemføres en undersøgelse af indkomstspredningen i samfundet. ATASSUT kan ikke se noget odiøst i dette ønske, vi er således også klar over, at Grønlands Statistik eksempelvis løbende udvikler deres analysemetoder, også på indkomstområdet. Hvis Grønlands Statistiks arbejde således bliver betragtet som mangelfuldt, er ATASSUT sikker på, at Grønlands Statistik sagtens kan indfri eventuelle krav om forbedringer eller pålæg om yderligere analyser.

Og vi har så fremsat vores bemærkninger til forslagsstillerens interessante debatoplæg.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det Per Skaaning på vegne af Demokraterne.

Per Skaaning, Demokraternes ordfører.

Efter Demokraternes holdning er forslagsstillerens målsætning om en øget indkomstudjævning en forkert indgangsvinkel til en relevant problemstilling. Landstingets målsætning må da være, at gøre samfundskagen større, så der bliver mere at dele ud til hver enkelt samfundsborger.

Forslagsstillerens målsætning er forkert stillet af følgende årsager:

Vi bliver som samfund ikke rigere af, at pålægge de mere velhavende personer, virksomheder og kommuner flere udgifter, end de har i forvejen – nærmest tværtimod; vi bliver fattigere. For hvis vi forøger deres udgiftstryk, forværrer vi på samme tid eksempelvis vores eksportvirksomheders konkurrenceevne. Hvis det sker vil det i første omgang betyde en omsætningsnedgang med efterfølgende afskedigelser af deres medarbejdere. På den måde bliver samfundskagen mindre, hvorefter der vil blive endnu mindre at dele ud af til samfundets borgere. Og ikke mindst til den mindrebemidlede del af befolkningen. Det vil blive en skrue uden ende og vi er desværre allerede i gang.

Forslagsstilleren fremfører, at 40 pct. af de skattepligtige har en bruttoindkomst under SIK’s mindsteløn. Det er korrekt ifølge statistikken. Men efter vores mening giver statistikken ikke et fuldt ud retvisende billede. Dels er det ikke den nævnte gruppes fulde indkomst, da de i høj grad lever af naturalier. Hvis denne naturalie-økonomi blev værdifastsat, vil deres indkomst være højere. Dels må man også tage i betragtning, at hovedparten af dem lever i de grønlandske bygder, hvorfor man ikke kan forvente at oppebære den samme levestandard, som i de større byer.

Det er korrekt, som forslagsstilleren fremfører, at nævnte gruppes uddannelses- og boligforhold skal forbedres. Men det er ikke noget med indkomstudjævning at gøre. Det er noget at gøre med at forbedre deres kompetencer, så de i højere grad kan deltage på arbejdsmarked og medvirke til en meromsætning her i landet.

Demokraterne har tidligere foreslået, at en måde at forbedre fiskernes og fangernes muligheder på, er at give disse en håndværksmæssig efteruddannelse, da der netop er stor mangel på personer med den slags kvalifikationer. Jeg vil gerne høre, hvilke kommentarer Landsstyret har til dette standpunkt.

Vi må erkende, at så længe antallet af bygder er på det nuværende niveau, vil det blive svært at forøge samfundskagen. Dels fordi det samfundsmæssigt er dyrt at opretholde bygderne – hvilket kan ses i Finansloven 2004 og dels fordi de samlet ikke generer det store overskud til samfundet. Grønlands statistik har netop offentliggjort en rapport, som fortrinsvis handler om bygdeforhold. Tallene i denne rapport er ikke videre optimistiske. Eksempelvis er sandsynligheden for at få en kompetencegivende uddannelse over dobbelt så stor, hvis du er opvokset i en by, end hvis du kommer fra en bygd. Dette billede passer dårligt med Landsstyrets egne intentioner om at forøge uddannelsesniveauet i Grønland.

Det er et strukturelt problem, idet disse børn og unge – alt andet end lige – har dårligere muligheder for at dygtiggøre sig. Deres skoler er i dårlig stand, for få elever i klasserne og mange af deres lærere er ikke seminarieuddannet. Efter skoletid har de ikke mulighed for at gå til ret mange fritidsaktiviteter, da det sjældent findes. Med andre ord har de ikke gode muligheder for at blive stimuleret, da der er for få impulser. Så længe at forholdene er på den måde, bliver det svært at ændre tingene.

Læser man videre i bygdestatistikken finder man hurtigt ud af, at det er i den grad tale om smådriftsulemper frem for stordriftsfordele. Det er dyrt for samfundet, og hvilket langt hen af vejen begrænser vores muligheder for at udvikle os.

Så hvis vi virkelig ønsker forbedringer i vores samfund, bliver vi nødt til at kigge på vores bosætningsmønster. Vi lægger ikke op til nogle drastiske ændringer af det nuværende bosætningsmønster, men påpeger bare problemet, som Landsstyret bør have i deres overvejelser i de kommende år.

For én ting er sikkert - bukserne kan ikke holde, hvis vi ønsker at skræve over begge. Vi kan ikke både fastholde det nuværende fisker- og fangersamfund med det nuværende bosætningsmønster og samtidig fastholde ønsket om, at vi skal hæve det lave uddannelsesniveau. For problemet er strukturelt. Det er ikke et spørgsmål om penge, men en konstatering af, at langt hovedparten af bygderne ikke har mulighed for at tilbyde de rette rammer til de skolesøgende i bygderne. Og det vil aldrig komme til at ske. Det er desværre et faktum, som vi bør forholde os til.

I den sammenhæng er det interessant, at i Selvstyrekommissionens rapport har de fremhævet, at i 18 bygder er levestandarden så lav og fremtidsudsigterne så dårlige, at der snarligt burde ske noget.  Hvad er Landsstyrets holdning til denne problemstilling.

Landsstyret skriver i deres svarnotat, at servicekontrakterne sikrer, at uanset hvor du bor – by eller bygd – så er priserne ens. Det kan være, at jeg tager fejl. Men jeg var da ellers af den overbevisning, at det nuværende Landsstyre vil arbejde for kostægte priser og gå væk fra ensprissystemet. Så jeg vil da gerne høre Landsstyret, hvordan de nye signaler skal forstås.

Hvis Grønland skal blive rigere, så vi på sigt kan nedsætte bloktilskuddet, så skal vi begynde at tjene penge. Hvis det er ønsket, bør vi nok nærlæse den sidste rapport fra Fællesudvalget. Hvis vi fulgte deres anbefalinger, vil det sikkert  betyde en større samfundskage og dermed vil der være mere at dele ud af. Tak.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den sidste, der får ordet på vegne af partierne er Kandidatforbundet, Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Inatsisartunut ilaasortap Kuupik Kleistip Inuit Ataqatigiinneersup apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuutaa misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaseqarfigissuarput.

Nunatsinni innuttaasut akornanni isertitatigut ilaatigut assigiinnginnerujussuup naligiissarneqarnissaani inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleist siunnersuuteqarpoq. Ilaatigut SIK tunngavigalugu aningaasarsiallit assersuutigalugit.

Apeqquteqaatip aallaavigalugu oqallinnerup aallartippallaannginnerani siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissavarput, ilaatigut aningaasarsiatigut assigiinngissuteqartarneq ilinniarsimanerup qaffasissutaa apeqqutaalluinnartarmat. Pisortatut ilinniarsimaneq, inatsisilerituutut ilinniarsimaneq, maskiinalerisutut ilinniarsimaneq, inunnik isumaginnermik ilinniagaqarsimaneq, imaluunniit ilinniagaqarsimanngikkaanni aningaasarsiat ilaatigut annertuumik nikingasarsinnaammata.

Kattusseqatigiinniit pingaaruteqartutut isigaarput ilinniarsimaneq ilaatigut tunngavigalugu Nunatsinni akissaasersuineq ajunngitsutut oqaatigineqarsinnaammat. Inuiaqatigiit qiviaraanni sulisinnaaneq Nunatsinni tassaasariaqarpoq inuiaqatigiit nammineernerulernissaannut tunngavissat annersarsaat.

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit ilaatigut inuttaasut sumik atorfeqarnerat apeqqutaalluni maannakkut akissaasersuinerup aaqqissuussaanera isornartutut isigisinnaanngilarput. Pissakinnerusut atugaat qiviaraanni atukkat ilaatigut pitsanngorsartariaqarnerat pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.

Taamaattumillu maannakkut Naalakkersuisut inummut ilanngaat aqqutigalugu aaqqissuussiniarnerat Kattusseqatigiinniit tapersersorparput, inuuniarnikkut atukkat ilaatigut pitsanngorsarneqarnissaat taamaaliornikkut anguneqarsinnaammat. Kattusseqatigiinniilli pingaaruteqarluinnartutut isigaarput, Nunatsinni innuttaasut akornanni inuit sulisinnaasut sapinngisamik amerlisarniarlugit, Naalakkersuinikkut suliniutit maannakkorniit annertunerusariaqarmata.

Soorlumi Inatsisartuni oqaluttarfiatigut Kattusseqatigiinniit ataasiarnata Naalakkersuisunut kaammattuutigisarsimagigut suliffissanik nutaanik nassaarniaqqullugit, minnerunngitsumik allanik aamma aningaasarsiorfiusinnaasunik. Tassami Nunatsinni suliffissaaleqisut amerliartuinnassappata isumaginninnikkut aningaasartuutit qaffakkiartuinnartussaammata.

Taamaattumik Naalakkersuisut ilungertumik suliffissanik nutaanik nassaarniartariaqarput, Nunatsinni pissutsit ajornerulernissaat pinngitsoortinniarlugit.

Taamatut oqaaseqarluta oqallinnissamut siunnersuuteqartup siunnersuutaa Kattusseqatigiinniit taperserlugu oqaaseqarpugut.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og så er det forslagsstilleren Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, der også har bedt om at få ordet.

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Ja, denne forespørgselsdebat, da den blev kommenteret seriøst, det er jeg selvfølgelig tilfreds med. Og det, man måske må samles om er, at en indkomstudjævning vil ske primært i forbindelse med skattereformarbejdet.

Og det er vist på den vej, vi kan få den lyst. Det kan ellers næsten være lidt beklageligt, at den store udredning, der er sket i forbindelse med skatte- og afgiftområdet under denne samling, ikke blev behandlet, så den blev realiseret mere indgående. Men vi må så håbe på, at til de kommende samlinger og i forbindelse med fastlæggelser på skatteområdet, at vi i princippet i Landstinget vil være enige i, at skattereformarbejdet vil være – der vil være til gavn for løn – lavindkomstgrupperne.

Og her kan vi måske udtale, at vi allerede har opnået – i og med, at vi har en principiel tilslutning om reformarbejdet. Men på de forskellige områder om, hvordan disse skal finansieres, der kan man forestille sig, at der vil være uenighed om dem, efter at have hørt indlæggene. Og det vil vi komme til.

Det vi drøfter, det vigtigste i det vi drøfter er, at med hensyn til selvforsørgelse og personlig selvforsørgelse og de i samfundet selvforsørgelse og behovet om udbygning og ønsket og personer selv får nogle muligheder for at få forbedret deres egne vilkår. Det har man sat spørgsmål ved om vilje.

Uden at kommentere de enkelte ordførerindlæg, dem vil jeg ikke kommentere, men til Demokraterne og det, han nævnte i sit indlæg det kan forstås således, at jeg stillet et forslag om, at samfundsskaden kan blive på mennesket. Selvfølgelig er det ikke tilfældet. Jeg er fuldstændig enig i Demokraternes ordfører, idet han sagde, at den kage, vi må fordele må være større. Selvfølgelig har vi også denne intention, men vil ikke tænke anderledes eller. Og jeg regner heller ikke med, at Landstingsmedlemmerne har sådan nogle overvejelser om, at man vil formindske samfundskagen.

Selvfølgelig skal den øges, således at der bliver flere, der kan få del i kagen, og især til lavtlønsgrupperne og fordeling til dem. Det må være hensigten i den henseende. Men jeg mener også, at når – at det er ud fra et principielt politisk syn, man udtaler, at man er imod, at de rige får – bidrager til lavtlønsgrupperne, og at man så kommer med nogle andre ord. Det er blot udmelding af de politiske mål, man har sat. Og den er ikke helt korrekt.

Og at man flytter bygdebeboerne til byerne og forhåbningerne om, at deres levevilkår vil stige det er ikke helt korrekt. Der er også nogle bygder, der har gode levevilkår. Der er også nogle mennesker i byerne, som har det dårligt. Og derfor med hensyn til bygder og byer, at man har sådanne nogle vurderinger. Det er ikke helt korrekt. Det er også korrekt, at der er nogle bygder, som har det meget hårdt i deres levevilkår på baggrund af, at der er få – lille service fra det offentliges side.

I den forbindelse så er der flere ordførere, der sagde, at man skal have en god udnyttelse af bevillingerne og gode udnyttelser af mulighederne. Det er jeg selvfølgelig enig i. og jeg siger også tak til, at jeg i mit forslag – man også kom ind på noget, som man kan udrede, som jeg har ikke har nævnt  i mit forslag. Altså med hensyn til den. Altså generelt set så er der gode forhåbninger til, at partierne og enkeltmedlemmer i Landstinget, især omkring skatte- og afgiftsreform, så er der udvist vilje til, at det er de mindrebemidledes vilkår bliver forbedret.

Og afslutningsvis så skal jeg blot udtale, at arbejdet mod selvstændighed og privatisering af det offentliges virksomheder, at jeg mener, at det er noget, som er en del af de principielle holdninger, som Landstinget har taget. På den anden side, så kan man være påpasselig med, at reformarbejdet ikke alene skal tage udgangspunkt i privatisering. Det må man være tilbageholdende med.

Når det offentlige kan opfylde deres forpligtelse, så må de også give muligheder for indtjeningsmuligheder. Og med hensyn til det, som de private vil sørge for eller som de private anser er urentable dem må man have råd til. Og derfor med hensyn til prioritering, så vil den være begrænset, når hele samfundets interesser bliver berørt. Men hvis der er mening i det og hvis det kan give større afkast til samfundet, så kan privatisering være vejen.

Men man kan ikke have prioritering, blot for prioriteringens skyld. Vi har brug for os alle sammen. Det er så nogle ordfører – en af ordførerne nævnte det. Selvfølgelig er dette korrekt. Vi i samfundet må betragtes, som noget der er behov for i samfundet. I en tid, hvor der er stigning i ledigheden, så må der være nogen, der må føle sig som om der ikke behov for en selv i samfundet.

Og jeg mener, at skabelse af nye arbejdspladser vil forøge, at man føler sig som om, man er en del af samfundet.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Der er andre, der har bedt om at få ordet. Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Tak. Først undrer jeg mig over, som Kuupik har reageret på i henhold til vores til vores oplæg, hvor vi siger, at de fleste - ….bygder, som har rigtig dårlige vilkår, fordi der ikke er – det offentlige ikke har for mange initiativer der.

Og såfremt det er rigtigt, så må det offentlige misligeholdt deres forpligtelser. I det mindste så bør man også inden for det sociale område, der skal man sikre sig, at det hele kommer til at gælde over det hele. Og såfremt man ikke servicerer borgere for langsomt eller hvis der så ikke bliver serviceret noget her, så må det rettes op på, fordi vi alle sammen har de samme rettigheder, såfremt vi har behov for socialhjælp. Uanset om vi bor i en by eller i en bygd. Det samme gælder for alle.

Og desuden mener jeg, at vi lige som kan tage et pusterum, også fra Atassuts side, fordi man fra Siumuts side siger, at og jeg vil gerne have lov til at citere lidt. ” (lang pause) …og vi lægger meget vægt på, at man ikke henter midler fra de højeste indkomster. Og jeg synes, at det så er der, man understreger, at Siumut ikke ønsker en revision af skattelovgivningen.

Det betyder så, at de behov, der er – behov for 100 mio. kr., såfremt man forhøjer personfradraget, således at det bliver mærkbart. Vi skal nok arbejde sammen, vel vidende, at erhvervsmulighederne og mulighederne for højere uddannelse ikke bliver hensigten i samarbejdet. Og jeg synes, at selvom det kun er en forespørgselsdebat, det giver os gode forhåbninger.

Og med disse bemærkninger så skal jeg endnu engang understrege, at vi ikke kan forstå Siumuts bemærkninger på den måde, at man ønsker højere uddannelse og vilje til at skabe flere arbejdspladser. Og at vi ikke skal hente midler fra de højere indkomstgrupper. Det er lige som om, at det sidste er noget, man gerne vil bremse op på, således at erhvervslivet, som udspringer ud fra det, det skal vi så også deltage i, når man går væk fra den skattereform. Det glæder vi os til. Og tak for det. 

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Før har vi også været inde på, at når I nævner jeres medlemmer, så har vi både et fornavn og et efternavn, og når I så også nævner navne, så skal I huske, at få efternavnene med. Og den næste, der får ordet på vegne af Inuit Ataqatigiit, Agathe Fontain.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Det bliver ganske kort. Til Demokraternes ordfører, at i forbindelse med vilkårene og forholdene i bygderne, og at man nævner børnene, for det er lige som om, at de efter skoletid, at da de ikke har nogen fritidshjem, lige som i byerne, så er det lige som om, at de ikke har nogen udviklingsmuligheder, og at de ikke bliver stimuleret og det er det, han nævnte.

Jeg mener, at det er et meget stor misforståelse. Børnene i bygderne og børnene i byerne og hvis vi skal sammenstille, så har bygdebørn større muligheder for at lege i naturen og er mere dygtige til at kunne gøre det. Ud fra de muligheder, de har og deres fritidsaktiviteter, der gør det og de er også meget dygtige til. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at udtale sig, at disse ikke bliver stimuleret i henhold til de børn i byerne, der har fritidsklubber i byerne.

Og generelt set til debatten så er det de uddannede og de uuddannede, når vi så drøfter disse grupper, så må jeg gøre opmærksom på, at der er nogle, som arbejder ordentligt, selvom de er ufaglærte.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og det er så Siumuts ordfører, Ole Thorleifsen, der vil udtale sig.

Ole Thorleifsen, Siumut’s ordfører.

Ja, først til partierne, at vi har kunnet fremsætte sådan nogle udmeldinger. Det er meget godt, at når man er enige, og at hvilke som helst mål, man vil opnå, så kan man opnå dem mere hurtigt. Det vi vil gøre opmærksom på, at Siumuts ordfører sagde, at med hensyn til, at man vil hente noget fra de højestlønnede, fordi vi fra Siumut sagde, at man ikke ændrer noget fra de veluddannede.

Vi sagde ikke, at det er de højestlønnede. Hertil kan man ….at, dem der er meget rige blandt samfundet. Jeg mener, at dem der har sådan nogle rige, at man også kan hente noget ved sådant arbejde. Og det må også være byrderne i samfundet. Det er for at undgå misforståelse, at jeg har nævnt dette.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.

Det var en kort glæde, desværre. Det er jo sådan, at jeg forstår, at vi skal til at skelne mellem de højestlønnede. Højestlønnede uddannede og højestlønnede uuddannede. Hvordan skal vi forstå det. Når ellers er kommet med en så klar en melding, at I så kan vende tallerkenen i løbet af et par sekunder.

Men til trods herfor, så er der også grundlag for at glæde sig over Siumuts henstillinger om vores nedsendelse af uforarbejdede råvarer til andre lande. Og at man også skal være vågen over for dette. Det er rigtig nok, at vi kan bruge den hjemmehørende arbejdskraft til at bearbejde, fordi det er for dyrt blot at sende uforarbejdede varer.

Og for eksempel fiskeprodukter de kunne sagtens forarbejdes her i Grønland og derfor er det vigtigt, at man også baner vejen for dette. Og ikke mindst er det vigtigt, at fiskeprodukter bliver producerede i nærheden af det sted, hvor de bliver fisket på, ikke bare alene på grund af beskæftigelseshensyn og ikke blot sende dem af sted for igen at tø dem op og forarbejde dem tusindvis af kilometer her. Men jeg forstår godt den melding, som Siumut nu er kommet frem med.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Finanser.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Ja, jeg synes, at forespørgselsdebatten her der er noget, vi i Landsstyret kan glæde os over, fordi Landsstyret – et absolut flertal, hvis ikke alle går ind for, at vi skal have erhvervsudvikling, vi skal have bedre uddannede, således at vi kan skabe et samfund, som er mere tidssvarende og vejen til det er, at man har arbejde og at man har en uddannelse.

Man kommer blandt andet ind på fiskeproduktion, hvor de uforarbejdede råvarer blot bliver sendt, og at man bør tænke nærmere over det. Og det er også det, vi gør. Og det er noget, vi skal snakke med dem, der har produktionsanlæggene, hvor det bl.a. også skal ske gennem den servicekontrakt, vi har.

Og at en uddannelse bør kunne betale sig det er også korrekt nok. Det er ca. op til 80% af de arbejdsløse er ufaglærte i Grønland. Selvom de måske gennem deres erfaringer måske eventuelt kunne arbejde inden for bygge- eller anlægsbranchen. Selvom de måske ikke har papir på den uddannelse, de har, så har de så et så stort en erfaring.

Men der er flere direktorater, der er i gang med en efteruddannelse for de forskellige persongrupper. Og det er også en stor pakke, vi må prøve på at løse op på. Og en efteruddannelse bør også kunne resultere i en bedre økonomisk indtjening, idet det må være det, som er det reelle bevis på, at det kan betale sig at få en uddannelse.

Men ser vi på hele Grønlands udstrækning, så er det de decentrale uddannelser, og her tænker jeg på den decentrale læreruddannelse og den decentrale pædagoguddannelse, det er også noget – en vej frem ad. Selvfølgelig kan det være rigtigt, at man gennem skattelovgivningen også kan få de bedste redskab til at fordele kagen mere ligeligt i befolkningen. Men det bør ikke kun være det. Når vi skal gøre forholdene, både de økonomiske og de fysiske forhold være. Der er gamle sømænd, der har sejlet de syv verdenshave tyndt. De plejede at sige. Transportation, transportation, såfremt Grønland skal udvikles.

Men her er det uddannelse, vi igen og igen må tænke på. Men her fra Landstingets talerstol, der kan vi ikke rette op på alle forholdene i Grønland fra talerstolen her. Men såfremt eller et folk, som har ligelige vilkår og ved skabelsen af dette, så er det ikke kun her fra talerstolen, men virksomhederne, det offentliges virksomheder, kommunerne. Vi må have det fælles mål, at opnå det og ikke kun sætte sin lid til hvad Landstinget kan gøre.

Men vi må se samfundet som helhed for at udvikle det og det er det, Landsstyret håber på spreder sig til hele Grønland. Men efter uddannelse eller revalidering, der indgik Landsstyret og KANUKOKA en aftale om, at førtidspensionering skulle gøres sværere, således at det bliver mere attraktivt, at foretage en revalidering. Men Landsstyret er selv meget skuffet over, at ud af en bevilling på 5 mio. kr., så er det kun et par hundrede tusinde kroner, der er blevet brugt.

Men nu er der lige blevet afholdt et kursus om, hvordan man foretager en revalidering og der bør de forskellige virksomheder også kunne deltage i. men da det er et nyt initiativ, så har man måske haft lidt svært ved at bruge det fra kommunerne. Og der må man så regne med, at kommunernes landsforening har sendt yderligere information og orientering om mulighederne.

Men muligheden for at gøre lagkagen større, så må vi også kunne udvikle arbejdspladserne eller gøre arbejdspladserne større, men at vi blot øger kagen, så er det ikke tilstrækkeligt, såfremt fordelingen ikke ændrer sig. Og jeg synes, at det primære må være en mere retfærdig fordeling af kagen, og ikke blot gøre kagen større.

Men hvad angår fiskeri og fangersektoren og dygtiggørelse af erhvervsudøverne. I går da vi gik ind eller vedtog Finansloven, så er det vist nok 2,6 mio. kr. til KNAPKs efteruddannelse af fiskere og fangere. Og derudover så er dette uddannelsesinitiativ også blevet vedtaget her. Og det har man så også indgået med fiskerisektoren og uddannelsessektoren her.

Blandt andet i Grønland og vores bosættelse her i Grønland, som Demokraterne også stillede spørgsmålstegn ved, så er der 18 bygder, som nævnes at have massive problemer. Og det er også korrekt nok. Det står i Selvstyrekommissionens betænkning. Men jeg mener ikke, at det er Landstingets eller Landsstyrets opgave at sige, at den og den bygd skal nedlægges.

Men disse vigtige spørgsmål, som Landsstyret kommer eller møder, så skal vi diskutere det, når vi samler repræsentanter fra bygderne, vist nok i marts måned. Og hvad er der ved at have fordele ved at bo i en bygd og hvad er det for nogle ulemper, der er ved at bo i en bygd. Det må være det, som må være det centrale.

Og i dag der er der blandt andet en anden ting, som Demokraterne også påpeger. Det er ensprissystemet, men det er sådan, det gælder i dag. Men jeg anmoder, at man bemærker, at ensprissystemet, som er et meget, meget stor opgave, som også kommer til at betyde nogle konsekvenser, som samfundet og det er Landstinget, der kommer til at træffe en beslutning om, såfremt det skal ændres.

Men i kraft af servicekontrakterne, så nedsætter vi rejsepriserne, selvom priserne på el er meget forskellige fra sted til sted, så har vi ens priser og derudover så gælder det også inden for telefoni med meget mere. Men det er – Landsstyret har givet en melding om, hvordan tingene fungerer i dag, men på et senere tidspunkt kommer vi til at snakke om, hvordan det måske bør være.

Og afslutningsvis og hvor Demokraterne efterlyser, at der bliver større beboede steder. Det kan godt være, at driftsomkostningerne bliver billigere, såfremt vi samlede hele befolkningen til Nuuk og dets omegn, men det er slet ikke det, der er formålet eller målet. Men det vi kan gøre er hvordan vi kan bruge de tekniske hjælpemidler, således at vi opnår bedre eller mere ensartede forhold. Og det er også noget, vi kommer til at snakke om, når vi kommer til at have en konference med bygderne.

Aqqaluk Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Der er ikke andre, der har bedt om at få ordet og nærværende forslag er i henhold til vores forretningsorden §35 og der er derfor ikke nogen beslutningsforslag og den bliver så – den er nu også færdigbehandlet nu. Og vi afbryder mødet og genoptager det kl. 13.00 igen.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003, kl. 13:00.

Dagordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er genoptaget. Og da vi nu skal igennem en del afstemninger, så vil jeg gerne anmode Tingets medlemmer om at indfinde sig ved deres pladser.

Og vi er nu nået til fire punkter, som skal behandles samlet – samles under et. Og de vedrører alle sammen rygning og det er punkterne 30-32-39 og 40.

Punkt 30:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at stramme op på loven vedrørende salg af cigaretter, således at salg af tobak og cigaretter kun må ske til personer, der er fyldt 18 år.

(Otto Jeremiassen)

Punkt 32:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at forbyde al rygning på samtlige arbejdspladser i Grønland samt steder med offentlig adgang i Hjemmestyrets og kommunernes institutioner.

(Isak Davidsen)

Punkt 39:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000, kapitel 4, § 11, således at det bliver forbudt for butikkerne at sælge tobaksvarer til unge under 18 år.

(Palle Christiansen)

Punkt 40:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000, således at: 1. al rygning i skoler, fritidsklubber og ungdomsklubber henlægges til særligt indrettede rygerum, hvortil børnene ikke har adgang. Rygning uden for de særligt indrettede rygerum forbydes såvel indendørs som udendørs.

2. al rygning i offentlige kontorer henlægges til særligt indrettede rygerum. Rygning uden for de særligt indrettede rygerum forbydes, uanset om det pågældende lokale kun udgør en arbejdsplads for én medarbejder.

Alle disse fire spørgsmål og inden vi stemmer om dem, så er det blevet efter førstebehandlingen blevet henvist til behandling i Familie- og Sundhedsudvalget.

Og inden vi vedtager disse punkter, så skal jeg spørge om der er nogen, der ønsker at få ordet. Otto Jeremiassen, som forslagsstiller.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003.

Dagordenens punkt 30

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at stramme op på loven vedrørende salg af cigaretter, således at salg af tobak og cigaretter kun må ske til personer, der er fyldt 18 år.

(Otto Jeremiassen)

Dagordenens punkt 32

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at forbyde al rygning på samtlige arbejdspladser i Grønland samt steder med offentlig adgang i Hjemmestyrets og kommunernes institutioner.

(Isak Davidsen)

Dagordenens punkt 39

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000, kapitel 4, § 11, således at det bliver forbudt for butikkerne at sælge tobaksvarer til unge under 18 år.

(Palle Christiansen)

Dagordenens punkt 40

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000, således at: 1. al rygning i skoler, fritidsklubber og ungdomsklubber henlægges til særligt indrettede rygerum, hvortil børnene ikke har adgang. Rygning uden for de særligt indrettede rygerum forbydes såvel indendørs som udendørs.

2. al rygning i offentlige kontorer henlægges til særligt indrettede rygerum. Rygning uden for de særligt indrettede rygerum forbydes, uanset om det pågældende lokale kun udgør en arbejdsplads for én medarbejder.

(Palle Christiansen)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Otto Jeremiassen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Med hensyn til mit forslag om, at salg af tobaksvarer kun kan sælges til dem, der er fyldt over 18 år og jeg er glad for, at man har støttet det fra partierne, ligesom Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed også har støttet det. Ligesom et enigt udvalg også har støttet det, det vil jeg gerne sige tak for.

Og selvom man har været enige om det under førstebehandlingen, så har man villet sidstebehandle det under foråret, men hvor man så har – så er jeg ked af, at man har udskudt det til efteråret. Men jeg er glad for, at man vil bruge den mellemliggende periode til at føre en oplysningskampagne i den mellemliggende periode.

Og jeg er glad for, som forslagsstiller, at Landsstyremedlemmet vil bruge tiden efter årsskiftet til oplysningskampagne.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og såfremt bliver vedtaget, så skal Landsstyreområdet foretage det fornødne med henblik på tilretning af lovgivningen.

Et enigt Familie- og Sundhedsudvalg indstiller forslagene til Landstingets vedtagelse.

Og de, der stemmer for forslagene bedes rejse sig.

”28”

det er samtlige tilstedeværende. Og jeg forstår, at Siumut og Demokraterne har foretaget en clearing internt med hinanden. Når der så er sygdom, så bliver der så foretaget disse clearinger.

Og dermed er vi færdige med behandlingen af dette punkt.

Og det næste, vi skal behandle er punkt 64.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003.

Dagordenens punkt 64

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at etablere samtalefora for den uddannelsessøgende fra uddannelsesinstitutionerne.

(Agathe Fontain)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er et forslag, der er stillet af Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Forslaget blev ikke henvist til udvalgsbehandling, men nød fremme af Landsstyret og flertallet i Landstinget. Og de, der stemmer for forslaget bedes rejse til.

”23”

De, der stemmer imod forslaget bedes rejse sig.

”6”

Er der nogen, der har undladt at stemme. Det er ikke tilfældet. Og dermed er dette punkt også færdigbehandlet.

Og vi er nu nået frem til:

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003.

Dagordenens punkt 42

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landstingets Formandskab at ændre Forretningsorden for Grønlands Landsting af 4. november 1999, således at der bliver tilføjet i §36, at Landsstyrets svarskrivelser skal være Landstingsmedlemmerne i hænde senest 14 arbejdsdage efter indlevering af spørgsmål,

(Per Berthelsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og i den forbindelse så skal det nævnes, at der til andenbehandlingen er fremsat ændringsforslag. Og vi går derfor nu til afstemning om ændringsforslaget.

Jeg skal lige læse ændringsforslaget:

Og ændringsforslaget skal være sålydende: forslag til Landstingsbeslutning om, at henholdsvis Landstingets Formandskab og Landsstyret pålægges at inddrage spørgsmålet om frister for Landsstyrets besvarelse af Landstingsmedlemmernes spørgsmål.

Men indstillingen er og det er et enigt udvalg, der fremsætter følgende ændringsforslag.

Forslag om landstingsbeslutning om, at Landstingets Formandskab at ændre Forretningsorden for Grønlands Landsting af 4.november 1999, således at der bliver tilføjet i §36, at Landsstyrets svarskrivelser skal være landstingsmedlemmerne i hænde senest 14 dage efter indlevering af spørgsmål.

Og det var det, der netop er blevet læst op.

Og de, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

”29”

Det er samtlige tilstedeværende.

Vi skal lige præcisere selve afstemningen. Og ændringsforslaget er dermed vedtaget og vi går nu til endelig afstemning om beslutningsforslaget i dens nu foreliggende form. Og det er det, vi nu skal stemme op.

Og de, der går ind for det forslag bedes rejse sig.

”29”

Det er så på den måde, vi nu har færdigbehandlet dette punkt.

Og vi er nu nået frem til et andet behandlingspunkt, nemlig punkt 74.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003.

Dagordenens punkt 70

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at igangsætte en undersøgelse, der har til formål at afdække, hvorvidt der kan etableres en grønlandsk fiskeribank, der i fremtiden kan være med til at formindske det offentliges engagement i og långivning til fiskerierhvervet.

(Jensine Berthelsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg skal nævne, at forslaget ikke blev henvist til udvalg og nød ikke fremme af Landsstyret og flertallet i Landstinget.

Og  de, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

”23”

og de, der stemmer imod forslaget bedes rejse sig.

”6”

og der er ikke nogen, der har undladt at stemme.

Og hermed er forslaget vedtaget til at skulle blive forkastet.

Ja, den er blevet vedtaget til at blive forkastet. Og vi er nu nået frem til punkt 155.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003.

Dagordenens punkt 155

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

(Landstyremedlem for Fiskeri og Fangst)

(3. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er en tredjebehandling, som vi nu skal holde afstemning om. Og der er ikke til tredjebehandlingen fremsat ændringsforslag.

Og vi går nu til endelig afstemning om forslaget i den nu foreliggende form.

De, der stemmer for forslaget i dens nuværende form bedes rejse sig.

”29”

Er der nogen, der stemmer imod. Det er ikke tilfældet. Er der nogen, der har undladt at stemme.

Og det er heller ikke tilfældet. Og dermed er forslaget blevet vedtaget.

Og vi nu nået frem til punkt 160.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003.

Dagordenens punkt 160

Forslag til landstingslov om Videncenter for børn og unge.

(Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed)

(3. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er en tredjebehandling. Og der er ikke til tredjebehandlingen fremsat ændringsforslag og vi går derfor nu til endelig afstemning i dens nu foreliggende form.

Og de, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

”29”

Det er samtlige tilstedeværende. Og dermed er forslaget vedtaget.

Og nu er vi nået frem til punkt 11.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003.

Dagordenens punkt 11

Forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

(Landsstyreformanden)

(3. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg skal nævne, at der ikke til tredjebehandlingen er fremsat ændringsforslag og vi går derfor nu til endelig afstemning om forslaget i dens nu foreliggende form.

Og de, der stemmer for forslaget i dens nu foreliggende form bedes rejse sig.

”29”

Den er vedtaget.

Og vi er nu nået frem til punkt 169.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003.

Dagordenens punkt 169

Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland af to internationale protokoller (forbund mod børnesoldater og dødsstraf.

(Landsstyreformanden)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg skal nævne, at forslaget ikke blev henvist til udvalg og nød fremme af Landsstyret og flertallet i La ndstinget. og der stemmes nu om forslaget.

Og de, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

”29”

Er der nogen, der stemmer imod. Det er ikke tilfældet. Og der er heller ikke nogen, der har undladt at stemme. Og forslaget er hermed vedtaget.

Og vi er nu nået frem til punkt 163a.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003.

Dagordenens punkt 163a

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte. (praktikstøtte).

(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannel‑se,  Forskning og Kirke)

(3. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg skal nævne, at for ikke til tredjebehandlingen er fremsat ændringsforslag. Og vi går derfor nu til end elig afstemning om forslaget i den nu foreliggende form.

Og de, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

”29”

Det er hermed vedtaget. Og vi er nu nået frem til – som er nok det sidste debatpunkt, vi har i dag, velvidende at punkt 18 er udsat og den – men efter det, vi har behandlet næste punkt, så har vi lukket møde, hvor vi har valg til repræsentationer og udvalg.

Men vi er nu nået frem til punkt 14. Og så er det udvalgets formand, der skal fremlægge betænkningen. Jonathan Motzfeldt. Værsgo’. Og da jeg selv skal fremlægge noget her i forbindelse med betænkningen, så vil jeg gerne anmode om, at mødet bliver ledet af en anden.

24. mødedag, torsdag den 11. december 2003.

Dagordenens punkt 14

Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen.

(Landsstyreformanden)

(2. behandling)

Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Vestnordisk Råd, Siumut.

Da det, jeg skal fremlægge allerede er blevet uddelt, så vil jeg blot henvise til den og det er et ad hoc udvalg. Landstingets ad hoc udvalget har under behandlingen bestået af.

Landstingsformand Jonathan Motzfeldt, formand, Siumut.

Landstingsmedlem Ane Hansen, næstformand, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut

Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne.

Kandidatforbundets repræsentant landstingsmedlem Mads Peter Grønvold er tilforordnet udvalget.

Men jeg skal udtale, at det ikke har været nødvendigt med afstemning. Og det, der blev henvist og de udtalelser, der blev fremsat er blevet uddelt, mens der er tid til det.

Og det, der blev uddelt til stillingtagen hos partierne og Kandidatforbundet, så skal jeg udtale, at det er et enigt udvalg, det vil sige, at der ikke er nogen mindretalsudtalelser. Og det, vi skal fremlægge det er fremsat i enighed. Og om hvilken stillingtagen man har taget fra Landsstyret og partierne. Det er det, vi skal drøfte om nu.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Råstoffer samt Justitsvæsen, der kommer med en besvarelse.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Råstoffer samt Justitsvæsen, Siumut.

Landsstyret har modtaget betænkning fra Landstingets ad hoc udvalg til behandling af forslag til Landstingsbeslutning vedrørende betænkning, afgivet af Selvstyrekommissionen.

Landsstyret noterer med glæde og tilfredshed, at det er et enigt udvalg, der overgiver forslaget til andenbehandling. Denne konsensus giver et optimalt grundlag for det kommende, indledende forhandlinger med regeringen i Danmark, idet Landsstyret i forbindelse med førstebehandlingen af forslaget netop af hensynet til disse forhandlinger har lagt megen vægt, at det er et enigt landsting, der slutter op om denne sag.

Landsstyret vil også indledningsvis udtrykke stor tilfredshed med, at ad hoc udvalgets indstillinger er konkrete og fremgår som et godt udgangspunkt for den nu igangsatte selvstyreproces. Landsstyret tager derfor udvalgets tilkendegivelser til efterretning.

Til betænkningens elementer har Landsstyret følgende bemærkninger:

Landsstyret vil udtrykke sin glæde over, at det er et enigt ad hoc udvalg, der støtter Landsstyrets indstillinger om de overordnede holdninger i spørgsmålet om selvstyreprocessen. Landsstyret noterer sig, at udvalget er enig i Landsstyrets forslag til nedsættelse af et paritetisk sammensat fælleskommission for Grønlands Selvstyre. For delvis at imødekomme udvalgets ønske om, at denne landstingssamling godkender kommissorium for fælleskommissionen, har Landsstyret udarbejdet et forslag til dette og fremsat det til ad hoc udvalget.

Det endelige kommissorium skal til sin tid udarbejdes af den danske regering og landsstyret i fællesskab. Landsstyret er tilfreds med, at udvalget tilkendegiver opfattelsen af, at fælleskommissionen ikke skal behandle det af Hjemmestyret allerede overtagne ansvarsområder fra staten.

Landsstyret konstaterer, at udvalget er enig i forslaget om en grønlandsk formand for fælleskommissionen. Landsstyret er dog af den opfattelse, at valget af formanden skal gøres af Landsstyret og regeringen i fællesskab.

Landsstyret tager til efterretning, at det samlede forslag behandles løbende i tæt samspil mellem Landsstyret og det kommende stående udvalg for selvstyre. Landsstyrets beslutningsforslag omhandlede jo Selvstyrekommissionens betænknings samlede anbefalinger og indstillinger. Disse konkrete tiltag vil herefter blive behandlet i forbindelse med forberedelsen og igangsættelsen og de strategier og handlingsplaner, som forudsættes som grundlag for de omfattende strukturforandringer i det grønlandske samfund.

I den forbindelse har Landsstyret allerede taget initiativ til, at indarbejde flere anbefalinger fra fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønlands rapport som supplement til selvstyrekommissionens samlede helhedsplan.

Under Landstingets førstebehandling af dette beslutningsforslag var der et markant flertal for at Landsstyret for selvstyre fremover har den koordinerende rolle i Selvstyreprocessen. I den sammenhæng vil Landsstyret hermed orientere Landstinget om, at Landsstyret nu igangsætter udarbejdelsen af de strategi- og handlingsplaner, som Selvstyrekommissionen anbefaler som grundlag for den videre proces.

Hermed imødekommer Landsstyret samtidigt udvalgets ønske om at disse initiativer iværksættes uden forsinkelse. Med hensyn til informationsformidling og en landsomfattende, folkelig debat om selvstyret og selvstyreprocessen, er det Landsstyrets plan, at denne gennemføres i tæt samarbejde med kommunerne og lokale interesseorganisationer.

Landsstyret for selvstyre vil fungere som den koordinerende instans for disse aktiviteter. Ad hoc udvalget skriver i sin betænkning, side 5 og jeg citerer:

”Det er udvalgets opfattelse, at afholdelse af en folkeafstemning om Grønlands fremtidige selvstyre må anses som en absolut forudsætning for selvstyrets indførelse. En sådan folkeafstemning må omfatte afstemning om såvel indgåelse eller ratificering af en partnerskabsaftale med den danske regering, som afstemning om en forfatning for Grønland.” Citat slut.

Landsstyret er enig i, at der er behov for en bindende folkeafstemning, som forudsætning for selvstyre. I den forbindelse skal Landsstyret foreslå, at afstemningstemaet udformes i et samspil mellem Landsstyret og det kommende stående udvalg for Selvstyre.

Udvalget formulerer sin forståelse af og jeg citerer:

”Det forestående eller igangværende forhandlinger med den danske regering om bloktilskud må gennemføres i en proces, der er adskilt fra selvstyreprocessen.” Citat slut.

I den sammenhæng skal Landsstyret udtrykke sin enighed i selvstyrekommissionens formulering om. Og jeg citerer:

”begge parter i fællesskabet hver for sig har en opfattelse af, at indholdet i et nyt partnerskab er rimelig. Økonomisk set må der således være enighed om, at indholdet i partnerskabet er en investering, der er til fordel for Grønlands økonomiske selvstændiggørelse og dermed til gavn for både Danmark og Grønland.” Citat slut.

Det er Landsstyrets hensigt, at fastholde denne målsætning i de konkrete forhandlinger med staten, som gennemføres som en naturlig del af den samlede selvstyreproces. Ad hoc udvalget har udtryk forventning om, at Landsstyret fremsætter forslag til kommissorium for fælleskommissionen til denne andenbehandling af beslutningsforslaget.

Landsstyret har som tidligere nævnt, udarbejdet et forslag til kommissorium, som er fremsendt til ad hoc udvalget.

Afslutningsvis vil Landsstyret takke Landstingets Ad hoc udvalg for dets indsats og den gennemarbejdede betænkning. Landsstyret vil således anbefale, at Landstinget tilkendegiver sin enighed til ad hoc udvalgets betænkning, samt det i dette svarnotat fremsatte forståelser. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er partierne og Kandidatforbundets ordførere. Først Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.

Vi er i SIUMUT grundlæggende enige i i ad-hoc udvalgets betænkning om selvstyre inden for rigsfællesskabets rammer. Vi skal bruge Selvstyrekommissionens betænkning, som blev afgivet i fuldstændig enighed, som ledetråd. Også landsstyrets redegørelse samt ad-hoc udvalgets betænkning viser, som de fleste nok allerede har fornemmet, at vi er nået frem til en konsensus.

Vi er på dette grundlag i SIUMUT parate til det videre samarbejde. Vi har siden hjemmestyrets indførelse været med til at udvikle vort samfund på en ansvarlig måde, og vi vil i udviklingen mod  selvstyre arbejde målrettet mod et resultat. Vi vil i denne sal i forståelse med de andre partier og sammen med kandidatforbundet vise vores vilje til samarbejde for derigennem så hurtigt og så smidigt som muligt at kunne færdiggøre det vanskelige arbejde, der ligger foran os. Vi vil fra SIUMUTs side gerne understrege vores glæde over, at det har vist sig muligt at opnå konsensus.

Før vi kommer nærmere ind på landsstyrets svarnotat ønsker vi at sige, at vi vil samarbejde i en ånd,

der kan lede os frem til en tilfredsstillende proces mod et snarligt selvstyre, og at vi ønsker at være med til at skubbe bag på slæden i en gennemtænkt og velovervejet proces i fælles forståelse. Vi opfordrer til, at vi alle er med til at overvinde problemer, der kan forsinke processen og ikke inddrager emner, der kun kan være til hinder for processens forløb, så vi hurtigst muligt kan komme videre.

Derfor er vi i SIUMUT meget opmærksomme på vigtigheden af, at vi ganske nøje beskriver

overensstemmelsen mellem rettigheder og pligter og bevarer dette som et stadigt grundlag i vores arbejde.

Vi betragter det i ad-hoc udvalget for vigtigt, at den fælles grønlandsk-danske kommission udpeger en formand, der evner at samarbejde. Hermed sigter vi til, at vi fra SIUMUT er helt parate til et udpege en fra vores midte. Vi glæder os til det, da det er helt afgørende, at vi peger på en troværdig person, som både den danske og den grønlandske side føler sig trygge ved og kan samles om. Vores fælles forståelse hidtil må bane vejen herfor, og vi mener, at det er afgørende, at vi i den videre proces er helt enige om valget af formand for kommissionen. Vi er naturligvis vidende om, at landsstyret og regeringen også vil sikre dette.

Vi håber alle, at denne påbegyndte proces kan færdiggøres inden for de næste to år. Viljen til dette vil vi vise gennem et velforberedt samarbejde i forståelse med hinanden. Vi bemærker, at landsstyret klart har tilkendegivet, at det er bevidst om dette forhold.

Vi er alle enige om, at denne proces skal afsluttes med en folkeafstemning, hvorfor det er helt afgørende at være opmærksomme på, hvorledes vi i enighed udformer temaet for denne folkeafstemning. Dette må hurtigst muligt afgøres, da det vil være af stor vigtighed.

Vi mener derfor - som ad-hoc udvalget foreslår – at der sideløbende med kommissionens arbejde bør etableres et landstingsudvalg for selvstyre og vi mener i SIUMUT, at dette udvalg bør etableres snarest muligt. Vi regner med, at etableringen af et sådant udvalg kan ske i overensstemmelse med vores forretningsorden.

Vi regner ligeledes med, at landstinget skal udpege syv medlemmer til kommissionen. Vi anser det for afgørende, at alle partier samt kandidatforbundet får mulighed for at deltage.

Vi er enige i ad-hoc udvalgets forskellige anbefalinger og er tilfredse med, at arbejdet har været gennemført ansvarsfuldt og med bredde. Derfor er vi enige i anbefalingen om, at udvalgets betænkning vedtages i den foreliggende form, og med henvisning til vore bemærkninger skal vi udtrykke vore ønsker til, at landsstyret får en god dialog med den danske regering.

Det er et stort og betydningsfuldt arbejde for samfundet og for befolkningen, vi her påbegynder, og vi glæder os i SIUMUT til på vanlig vis at medvirke på en ordentlig og ansvarsfuld måde. Vi ved, at arbejdet vil kræve meget af os selv og af vore omgivelser. Det vil kræve, at vi har tillid til hinanden og det vil kræve, at vi løfter opgaven sammen. Vi skal alle være parate til at indfri disse krav. Den hidtidige proces er foregået i et samarbejde med Danmark, og vi har opnået gode resultater sammen. Vi betragter det i SIUMUT som en fornuftig disposition, at vi i den fortsatte proces også samarbejder med Danmark.

Imidlertid er det mest afgørende nu, at vore folkevalgte her i Grønland og i Danmark i fælles forståelse sammen vurderer, hvordan vi baner vejen for et selvstyrende land, for et selvstyrende folk med ejendomsret over deres land og for et samfund, der af verdenssamfundet anerkendes som et selvstændigt folk. Dette skal vi klare gennem kommissionsarbejdet, og vi vil fra SIUMUT bruge alle vore kræfter og evner på at nå disse mål for hele det grønlandske samfunds bedste. Til dette arbejde vil vi i SIUMUT benytte mottoet: ”Fællesskab”.   Lad os vise sammenhold som et folk og bruge vort flag, som vort fælles symbol.

I 1978 skrev nogle af pionererne i SIUMUT følgende ord, som vi gerne vil gentage her: ”Det mest værdige mål for vores fremtid må være den højeste grad af selvbestemmelse. Selvstændighed må i sidste ende være det endelige mål. Derfor er det opnåede hjemmestyre kun at betragte som en vadesten på vejen mod fremtiden – en ordning, som ikke udelukker muligheder for en endnu større grad af selvbestemmelse”. SIUMUT har således siden sin stiftelse støttet udviklingen mod øget selvstændighed som en politisk målsætning.

Vi skal til sidst takke ad-hoc udvalget for det hurtige arbejde og udtrykke vores taknemlighed over den dygtige ledelse af møderne, som muliggjorde, at forskellene i mål og meninger kunne brydes, og at møderne kunne afsluttes i fuld enighed. 

Vi skal til sidst henvise til vore bemærkninger og med disse ord erklære vor støtte ved 2. og sidste behandlingen af forslaget til landstingsbeslutning. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste ordfører er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

Arbejdet med henblik på at indføre selvstyre blev iværksat i år 2000 og det er en milepæl i forhold til de tilstande, der har præget Grønland og dets befolkning siden umiddelbart efter 2. verdenskrig.

Vores forældres generation satte i 1953 gennem grundlovsændringen deres lid til at opnå fuld ligestilling mellem grønlændere og danskerne. Fra den tid stammer vendingen ”vi er blevet danskere”. Dette har dog siden ført til forskellige problemer og skuffelser, hvorfor der blev indledt en politisk kamp med henblik på at opnå politisk selvstændighed. Derfor er det en vigtig milepæl vi er nået til i dag, et skridt der vil betyde grønlændernes større selvstændighed, hvor vi vil rejse os som et folk og blive anerkendt som et folk.

Vi tror på, at målet om selvstændighed ikke er et spørgsmål om hvor mange eller hvor få mennesker der lever i dette land, om vi er fattige eller rige, om hvilken hudfarve vi har, om hvilken religion vi har eller om hvilken politisk overbevisning vi har. Det er et spørgsmål om at vi som et folk, selvfølgelig bestræber os på at påtage os ansvaret på vores liv og vilkår.

Inuit Ataqagiit er selvfølgelig med til at bære ansvaret i vores kamp om selvstændighed. Vi bør som et folk stå sammen og arbejde hen imod øget selvstændighed, det er vigtigt at vi står sammen og bærer ansvaret sammen. Det er ligeså vigtigt, at vi i kampen om øget selvstændighed er fast besluttede på at nå de mål, vi har sat os.

Det er også vigtigt, at vi respekterer hinandens synspunkter og arbejder for de spændende mål, som hovedparten af befolkningen har sat sig. Vi skal som et folk stå sammen og have respekt for hinandens synspunkter, være bedre til at arbejde sammen omkring de mål, vi har sat os. Vi bør også her i Landstinget blive bedre til at respektere hinandens synspunkter og selvfølgelig har oppositionen ret til at fremføre sine synspunkter, men de bør også kunne respektere flertallets synspunkter og afgørelser. Det er disse demokratiske spilleregler, vi bør respektere i det fremtidige politiske arbejde. Spilleregler, som bør være grundlaget i det fremtidige politiske arbejde i dette land.

Vi bør i de kommende år ufortrødent, og med beslutsomhed, arbejde intenst og hårdere for de mål, vi har sat os. Vi bør bevæge os videre fra den politiske læside. Vi skal i fremtiden påtage os et større politisk ansvar, og skal arbejde for at opnå, at vi alle er fælles om de mål, som vi har sat os som et folk.

Landstinget har under denne samling taget nogle afgørende beslutninger omkring vores fælles fremtid. Vi vil opnå større åbenhed omkring de mål, vi har sat os indenfor uddannelsesområdet, vi har taget nogle vigtige beslutninger omkring vore levende ressourcer, og gennem vedtagelsen af Finansloven, som vi godkendte i går, har vi skabt nogle rammer, hvor vi skal arbejde for øget økonomisk selvstændighed og bane vejen for, at de økonomiske uligheder formindskes i fremtiden.

Omkring alle disse forhold, er målet omkring bedre og mere oplyst befolkning, nogen som vi skal arbejde mere på. I dette spørgsmål har pressen et stort medansvar, idet pressen er pligtig til at udøve fri, og ikke ensidig pressedækning. Derfor er det Inuit Ataqatigiit’s ønske, at pressen får forbedrede vilkår at arbejde under i fremtiden.

Da vi støtter ad-hoc udvalgets indstillinger, vil vi ikke komme dybere ind på de anbefalinger, de har peget på, men skal i den forbindelse henvise til de synspunkter, vi har fremført under denne landstingssamling.

Med disse ord vil jeg på Inuit Ataqatigiit’s vegne tilkendegive, at vi bakker op omkring beslutningsforslaget.

Selvfølgelig er endemålet fuld uafhængighed.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut’s ordfører.

Tak. Efter flere års selvstyredebat har Atassut følgende bemærkninger vedrørende aktuel status.

For 50 år siden blev Grønland indlemmet i rigsfællesskabet, for 24 år siden fik Grønland hjemmestyre, og i dag debatterer vi selvstyre.

Til trods for det, har vi ikke kappet forbindelse til det danske samfund. Denne forbindelse har udviklet sig i løbet af de sidste flere århundreder, og vil udvikles videre, uanset om vi får øget selvstyre og eller selvstændighed. Det er naturligt, at dette partnerskab forstærkes i dag og fremover. Men det er lige så naturligt, at vi nu debatterer selvstyre i Grønland.

Den danske Stat har lovet støtte i Grønlands bestræbelser på øget selvstændighed. Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte under den afsluttende debat i Folketingets forårssamling i 2002, at den danske regerings holdning er klar, og at ”det grønlandske samfund selv skal afgøre Grønlands fremtid”.

Sagt på en anden måde: Det er vores eget ansvar at tegne indholdet af selvstyretanken, og det er vi hver for sigt fuld i gang med. Atassut vil sidde ansvarsfuldt med i udformningen af selvstyret.

Vi skal dog endnu en gang gøre opmærksom på, at selvstyre skal udformes ansvarsbevidst og realistisk, for at sikre borgernes medindflydelse. For at opnå økonomisk selvbærenhed må vi derfor bruge nødvendig tid for at løfte opgaven i fællesskab. Vi må ikke opstille målsætninger til hurtig indfrielse inden for bestemte tidshorisonter, uden at se på egen formåen først.

Grundlagene for beslutningerne skal være realistiske, og samtlige skridt må være genstand for omhyggelige behandlinger og få sikre konsekvenser for det grønlandske samfund. Atassut skal derfor udtrykke sin tilfredshed med, at Selvstyrekommissionen ikke har låst sig fast i bestemte tidshorisonter, og vi er således også tilfreds med, at Landsstyret har i sinde at arbejde udfra denne udmelding.

Atassut vil sidde med under etableringen af en kommission med lige repræsentation både fra Grønland og Danmark, og selv om kommissionen har fået 2 år til at arbejde i, er vi tilfredse med at det nu er sikret, at kommissionen har kompetence til at forlænge arbejdsperioden, såfremt man føler at den bestemte arbejdsperiode er for kort til at behandle tunge samfundsrelevante opgaver.

Vi skal ved nærværende ligeledes udtale, at vi vil respektere beslutningen om, at Landsstyret og Regeringen i fællesskab udpeger en formand for kommissionen, men vi skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi finder det vigtigt at en formand med evne til at samle brev opbakning, bliver udpeget. Vi skal derfor opfordre Landsstyret til at indstille en kompetent kandidat, som evner at samle bred opbakning, og at kandidaten, hvis muligheden foreligger, er grønlandsk. Men hvis denne mulighed bliver udelukket af den danske regering, anser Atassut det ikke som nogen hindring. Atassut skal ikke skjule, at vi i sin tid har sat spørgsmålstegn ved Landsstyrets tanke om nedsættelsen af en Selvstyrekommission, idet der jo har været mulighed for at gøre effektiv brug af allerede eksisterende udvalg. Men da vi nu har kunnet konstatere, hvor omfangsrigt arbejdet har været, og hvor nødvendigt det har været at koordinere i tæt samarbejde med borgerne, skal vi derfor udtrykke vores villighed til at samarbejde fuldt ud i den kommende kommission.

Atassut skal udtrykke sin tilfredshed med, at Landsstyret ikke har låst sig fast i tidspunktet for en afstemning, at det altså ikke længere fastholder, at en afstemning bliver realiseret inden udgangen af denne valgperiode. Atassut regner således med, at dette sker, når opfølgningerne har været genstand for en omhyggelig behandling. Atassut skal i øvrigt henvise til kommissionens indstilling om, at afstemningen for det først, først sker efter vores egen sikring af de lovmæssige fundamenter, og for det andet at afstemningen først sker efter at Grønland og Danmark har forhandlet en partnerskabsaftale på plads.

Atassut er ligeledes tilfreds med, at Landsstyret og Selvstyrekommissionen udfærdiger udkast til et afstemningsgrundlag i fællesskab, og at det nu er sikret, at disse kommende materialer umiddelbart derefter bliver genstand for debat i Landstinget.

Til slut skal Atassut understrege, at vi er for selvstyre, indenfor rigsfællesskabet, og da der hen ad vejen har været tvivl om, hvorvidt denne holdning skal være princippet i det videre arbejde, skal Atassut derfor udtrykke sin tilfredshed med, at det videre arbejde kommer til at forløbe på grundlag af Selvstyrekommissionens anbefalinger.

Atassut bemærker med disse ord forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraternes side, med hensyn til at arbejdet i ad-hoc udvalget, så har vi allerede sikret, at det en enig betænkning vi fremkom med. Og uden særskilte bemærkninger, så skal jeg komme med korte bemærkninger.

Fra Demokraternes side, med hensyn til ad-hoc udvalgets arbejde. Det vil vi gerne rose, idet arbejdet har man brugt den ånd, som Demokraterne har i stort omfang, idet de mindretalsudtalelser, der blev fremsat, er blevet hørt nøje, og er blevet medtaget i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen.

Fra Demokraternes side er vi glade for, at man medtog følgende, nemlig man blev enige om, at man i et bestemt tidsrum arbejder konkret, og ikke bruger den. Men at det er et forsvarligt resultatet af arbejdet, der skal danne udgangspunkt.

At Landstinget og Landsstyret har et helt gennemsigtig og åben samarbejde. Og når man er ved at nå den endelige beslutning, at det er samfundet der tager beslutningen. Og det er det beslutningen går ud på.

Og at man i forbindelse med betænkningen blev det skrevet som noget vigtigt, at hvis der på en eller anden måde bliver påvist, at arbejdets videre gang giver usikkerhed overfor samfundet, at man kan bruge en vejledende afstemning. Det er en mulighed der blev påpeget.

Vi er fuldstændig tilfredse med det der stod i betænkningen, at der gennemføres en meget seriøs oplysningskampagne overfor samfundet. Og vi er også glade for, at Landstinget med de forskellige ressortudvalg, at man i det direkte arbejde, løbende inddrager dem, og at disse bliver koordineret i ad-hoc udvalget.

Afslutningsvis så skal vi også udtale, i den man blev enige om, og som vi er glade, at man i forbindelse med udpegningen af formanden, så skal man lægge meget vægt på, at det er en formand man kan samles om, og hvor man respektere vedkommendes kvalifikationer. Og som noget interessant, så har vi lagt mærke til, at man mellem udvalgets og Landsstyrets samråd, så blev det blandt andet drøftet at det kan være meget vigtigt, at formanden kan blive udpeget blandt politikkerne.

Med disse bemærkninger, på vegne af Demokraterne, skal jeg udtale, at på baggrund af det stade vi er nået, at vi hengivent vil arbejde for den videre proces. Og i det omfattende arbejde, så er det udgangspunktet, at det er forsvarligt arbejde, og at det er realistisk arbejde, og at man ved at gøre sådan, at med hensyn til videregang overfor samfundet, at dette sker så smertefrit som muligt, at det er det vi skal sikre. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Idet vi henviser til vore udtalelser under 1. behandlingen af forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger her til 2. behandlingen.

I forbindelse med bestræbelserne på at øge det politiske råderum, på grundlag af Selvstyrekommissionens betænkning, er det nødvendigt i det politiske arbejde, at samtlige politiske organisationer for repræsentation i det udvalg, der bliver nedsat, idet man på den måde vil sikre, at flere ideer tilvejebringes.

Kandidatforbundet skal udtale sin tilfredshed med, at man i forbindelse med opfølgningen af Selvstyrekommissionens anbefalinger, har til hensigt at nedsætte en fælles grønlandsk-dansk kommission, med repræsentanter fra Landstinget og det danske Folketing. Kandidatforbundet skal i den forbindelse opfordre Landsstyret til at sikre, at vi får repræsentation i kommissionen.

Det vi anmoder om i den repræsentation i dette arbejde, som ikke mindst vil have stor betydning for det videre politiske skridt, meget væsentligt. Kandidatforbundet skal derfor opfordre Landsstyret til at tilvejebringe mulighed for at vi får en repræsentant i kommissionen, som skal følge med i forløbet, også skal sidde med i selve arbejde. På denne måde vil man indfri udmeldingerne om bredest muligt samarbejde i kommissionens arbejde. Dette vil i så fald være i tråd med Landsstyrets interesse om, at politiske aktører tæt følger den videre proces, blandt andet for at minimere risikoen for eventuelle misforståelser.

Kandidatforbundet finder det særdeles væsentligt, at samtlige misforståelsesfaktorer bliver elimineret, før selvstyret bliver genstand for en afstemning, da man kun på denne måde kan sikre, at borgerne kan give deres stemme med sindsro.

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at oplysningskampagner er yderst vigtige, og finder det særdeles vigtigt at samfundet bliver mangfoldiggjort i samtlige fordele og ulemper i selvstyre, før en afstemning. Kun på den måde, kan man sikre bedst muligt grundlag for en afstemning. Vi kan aktuelt konstatere, at information om selvstyre har været alt for begrænset. Eksempelvis kan man nu ikke klart argumentere for de økonomiske konsekvenser, og videre kan man endnu ikke gisne om de driftsmæssige konsekvenser.

Da de politiske konsekvenser, det være sig positive og negative, i forøgelsen af det politiske råderum ved indførelse af selvstyre, endnu ikke kan anskueliggøres, er det nødvendigt med omhyggeligt arbejde i den videre proces.

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at samtlige politiske aktører bør være repræsenteret i det videre arbejde.

Til slut skal jeg endnu en gang opfordre Landsstyret til at tilvejebringe mulighed for, at Kandidatforbundet også bliver repræsenteret.

Til slut skal vi tilkendegive vores tilslutning til Landsstyrets forslag om sammensætning af kommissionen som siger, at Grønland skal være repræsenteret med 7 medlemmer og Danmark med tilsvarende antal, og at kommissionen skal have en grønlandsk formand. Det vil vi gerne støtte omkring udpegelsen af grønlandsk formand.

Med disse bemærkninger ønsker vi kommissionen god vind i samarbejde med det grønlandske samfund. Kandidatforbundet håber på et godt resultat, hvis de nødvendige informationer bliver præsenteret, før en egentlig afstemning kan borgerne gå til stemmeurnerne med sindsro og med klar overbevisning.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landstingsformand Jonathan Motzfeldt, der kommer med en besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Vestnordisk Råd, Siumut.

Jeg føler mig at sige, at det er et nyt kapitel i Grønlands historie, som i dag bliver skrevet. Og vi er med i starten.

Jeg har denne følelse, på baggrund af de faldne bemærkning herfra af partierne og Kandidatforbundet, og efter at have hørt dem, at man i rigsfællesskabet omkring vores videre arbejde, og det grundlag vi skal have, så mener vi den er blevet fundet. Og det grundlag, som nu bliver startet, fordi jeg kan føle at det er det, man har startet.

Her vil jeg særskilt takke mine udvalgskolleger, som allerede er blevet nævnt i starten, og dem vil jeg ikke gentage. Man har brugt en lang tid til det, og det er i henhold til demokratiske processer omkring mindretallet og flertalsmeninger, det er deres meninger vi har fået vurderet. Og i det videre arbejde så har vi konstateret, at Landsstyremedlemmet for Selvstyre, ham vil jeg gerne takke for, at Landsstyret har hilst vores betænkning velkommen. Og denne udmelding vil måske glæde mine udvalgskolleger. Det kan jeg også føle.

Uden at kommentere samtlige ordførerindlæg, så vil jeg generelt udtale, at jeg kan følge at de mål vi har sat for i udvalget i dette spørgsmål omkring et grønlandsk selvstyre, og dem der skal have en dialog, det er Danmark og Grønland. Og disse to bliver bundet, og det er meget klart, ligesom det også kan ses på side 2 i den danske betænkning. Det er mest til tolkene. Og her er det vores helt klare indstillinger, som blev klart fremsat. Og det er også blevet vedtaget, og det er jeg glad for. Fordi man har flere gange præciseret, at den danske regering skal anerkende det grønlandske folk som et folk, i henhold til Folkeretten. At den danske regering anerkender det grønlandske folk, adgang til alle naturgivne ressourcer der findes i og omkring Grønland, og at den danske regering anerkender, at Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitisk.

Med hensyn til miljøet, så skal jeg udtale denne godkendelse, også overfor danskerne og vore venner, vil være en omfattende binding, og om hvordan vores forhandlinger mellem os og danskerne, at omverdenen vil være opmærksom på det. Ja, her vil man ikke vente på at os eller danskerne vil tage en fejl, eller om hvor dygtige vi er eller hvor dygtige danskerne er, i forbindelse med forhandlingen, men at man i forståelse, så er jeg overbevist om at denne sag vil blive færdiggjort.

Det er så et enigt udvalg, som Siumut’s ordfører også kom ind på, om at vi ikke bliver forhalet af oplæg og debatoplæg, men at vi vores videre arbejde, så er der nogen skubber os bagpå, og styrker os til at opnå resultatet. Det er det forhold vi skal bruge i vores arbejde, og at dette også bliver støttet, og de ord der bliver brugt i betænkningen, det er jeg meget taknemlig for.

Afslutningsvis skal jeg blot udtale, at processen nu er startet. Og vi har viljen. Det vil så sige, lige som vi har sagt under 1. behandlingen, ja, nu skal vi blot gå i gang. Tak.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlem for Selvstyre, Råstoffer og Justitsvæsen.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre, Råstoffer og Justits, Siumut.

Tak. Først til partiernes ordførere. Tak. Og formanden for ad-hoc udvalget og medlemmerne i udvalget, dem vil jeg også sige en tak til, fordi vi kan følge at de har udført et meget godt arbejde.

Der er stor enighed, så må jeg ikke kommentere ordførerindlæggene enkeltvis. Det er helt forbavsende, så bred enighed der findes her i Landstinget, her op mod slutningen af samlingen. Og dette glæder vi os over fra Landsstyrets side. Det er vigtigt at lægge mærke til, at når tiden er inde, at Landstinget i fællesskab, i enighed tager et skridt. Dette vil som Landsstyret som Landstinget som borger i Grønland, det er noget som jeg kan være stolt over.

Uden at komme ind på de forskellige ordføreres indlæg, så vil jeg udtale at arbejdet skal udføres omhyggeligt. Det er vi selvfølgelig enige i fra Landsstyret. Og den tidsfrist man har sat på 2 år, det er en konkret påvisning om, at vi føler at vi kan gennemføre sagen, og at de forberedelser der er fremsat, så seriøse, så regner vi med at det kan blive færdiggjort inden for den fastsatte tidsfrist. Men selvfølgelig, hvis man lige som alle andre, mener at tidsfristen er for kort, eller hvis tidsfristen viser at det er for lille, så er der en mulighed for at få den forlænget.

Men uanset hvordan, og et af de vigtigste, kommende arbejde er oplysningskampagner, at få dem gennemført her i landet og i Danmark. Vi må oplyse utvetydigt overfor samfundet, således at de kan stemme med sindsro op til afstemningen, om hvad det er vi skal stemme om. Derfor at man har en oplysningskampagne og debatter tæt på samfundet. Det er det, vi ikke kan komme udenom.

At det er med et paritetisk sammensætning af det kommende fællesudvalg, med hensyn til meldinger og de indstillinger der er blevet fremsat, dem tager vi til efterretning fra Landsstyret.

Med hensyn udpegning af formanden, så er vi enige med partiernes ordførerindlæg, at formanden bør være en der har god viden i vores bestræbelser på, om sagen vedrørende selvstyre, en man kan samles om, en der kan gennemføre samarbejde, men bør også være en her, som man har godt kendskab til her i Grønland, og vores samarbejdspartnere i Danmark. Derfor bør der være nogen som man kan samles om i fælleskommissionen.

Fra Landsstyret, med hensyn til udpegning af formanden. Vi har stadig ikke taget en beslutning, men vi er blevet enige om, at man skal have en politikker som formand, og at det er en grønlænder. Det er det, vi stiler hen imod.

Det er et vigtigt arbejde, som man omhyggeligt får dem udarbejde fra Landsstyrets side, det skal der ikke herske tvivl om. Vi vil starte sagen fra Landsstyrets side, med glæde. Det er et alvorligt arbejde, hvor man skal tage et skridt i enighed. Det er det næste skridt, og det er noget som man kan være stolt over. Og dette er noget en del der vil blive husket i Grønlands historie.

Tak for det meget gode arbejde, der er blevet udført her Landstinget.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Punkt 14 har følgende overskrift: Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen. Jeg må også udtale, at jeg er fuldstændig enig med selvstyre og råstof og justitsvæsens landsstyremedlem, at der er afgivet fællesudtalelser, og Ruth Heilmann har bedt om ordet for 2. gang.

Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.

Tak. Selvfølgelig vil jeg ikke undlade, som Siumut’s ordfører, at komme med en tak. Jeg er også glad for, at Udvalget for Selvstyre og det ad-hoc udvalg, og at man har brugt dem, og at man er tilfreds med arbejdet fra Landsstyrets side. Jeg vil også sige tak til det arbejde, man har udført, og at Landsstyret hilser positivt velkommen, at man har en tæt oplysningskampagne og dialog med samfundet. Det finder vi meget vigtigt fra Siumut’s side. Og det er så det han udtalte, og det er jeg meget tilfreds med. Og ikke mindst, så regner han med at Landsstyret, om at formanden skal være en grønlænder. Det regner vi fuldt ud med, vil også være tilfældet fra Siumut.

At vi har haft en god ledelse i udvalget, og det er Jonathan Motzfeldt, som har været formand. Det var et meget tilfredsstillende fælles arbejde, vi har fået udført, og ikke mindst vores embedsmænd, deres hengivne samarbejde. Det har en god indvirkning på det gode resultat vi har opnået, og dem vil jeg gerne rette en tak til, og ikke mindst partiernes repræsentanter og godt samarbejde med Kandidatforbundet. Dem siger jeg også tak for, på vegne af Siumut.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Da vi er ved at gå til afstemningen under 2. behandlingen, så vil jeg gerne bede landstingsmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser. Og den sidste, der har bedt om ordet, det er Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Først på vegne af Landsstyret vil jeg sige tak til, og glæder mig over, at man her i Landstinget har udvist så stor enighed, og hvor der er gensidig respekt, og den udviser man.

I den videre proces fra Landsstyret, at den enighed der er her i Landstinget, og det er ud fra den vi skal arbejde på, det vil jeg gerne love. Og at man overfor samfundet ansvarsfuldhed og sammen med samfundet omkring kravet vedrørende arbejdet, som Landstinget har udmeldt, at disse bliver realiseret, det lægger Landsstyret meget vægt på, og vil samarbejde om.

Et nyt skridt, som er spændende for samfundet, det er i gang nu, og jeg håber at vi i samarbejde og gensidig respekt vil gennemføre arbejdet, uanset om vi bor i en by eller en bygd. At får ens mulighed for at kunne modtage oplysningskampagner, det vil vi gerne ønske. Og at Landsstyret har viljen til at ville arrangere at gøre sådan noget.

I efteråret, i august, under mødet med statsministeren, så var vi fuldstændig enige. Hvor vi diskuterede på mødet, om at oprette en fælleskommission, og den vil vi gerne oprette. Som I har sagt, hvor der er tale om paritetisk samarbejde, og ud fra en bredt samarbejde. Og statsministeren selv har udtrykt at de vil være med i et stort samarbejde, og deltage selv, og bane vejen for at det grønlandske samfund taget et nyt skridt. Det har han lovet, og det tager vi vel imod.

Og at vi fra Grønland Hjemmestyre og det til videre skridt, så har vi gennemført indtil det stadig vi har nået i dag. Vi har oplevet nogle positive ting. Selvfølgelig har vi også oplevet nogle tunge ting. Men uanset det, at vi fællesskab ser frem til at arbejde for den til fremtiden. Det er noget, som vi har arvet fra vores forfædre, at når man styrer hen imod store problemer, så har man til stadighed forhåbning, og ønsket om at arbejde mod fremtiden. Det er det, vi har påvist.

Dem der har arbejdet i udvalget, vil jeg på vegne af Landsstyret takke for, at man har udarbejdet et så enigt resultat. Det er noget man kan være meget stolt, og giver os styrke. Derfor, at man i det videre arbejde de har udvist, og det vil vi gerne udnytte vel i Landsstyret.

Jeg vil heller ikke undlade, at med hensyn til tidligere medlemmer i kommissionen, at takke dem, og ikke mindst at arbejdet blev vellykket, og at dem der har fået dem gennemført, det vil sige embedsmændene, at de hengivent har været med i arbejdet, det vil jeg gerne sige tak til. Og jeg håber på, at man i det arbejde, og det grundlag I har påvist, vil blive medført i den videre proces i stort omfang. På vegne af Landsstyret siger jeg tak, at I har hjulpet til så godt, I embedsmænd, til det nye skridt vi skal tage, og vi ser frem til samarbejdet.

Med disse bemærkninger siger jeg tak, og har gode forhåbninger til, at det grønlandske folk, med hensyn til den videre gang i fremtiden, at den udmelding der blev fremført her fra Landstinget, at man har et fælles mål. Den vil jeg på vegne af Landsstyret give tilsagn, at vi så vidt muligt tager udgangspunkt i den udmelding.

Mange tak for det I har fremført her, og vi ser frem til at ville samarbejde i den videre proces.

Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Det som ad-hoc udvalgsformanden udmelding, så er det et nyt kapitel i Grønlands historier, vi har startet. Det er så det, vi skal komme om, og det er 2. behandlingen af punkt 14, Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen, og det er et enigt ac-hoc udvalg, der har afgivet betænkning vedrørende Landsstyrets forslag. Og nu stemmes der om udvalgets indstillinger og anbefalinger.

De der stemmer for, bedes rejse sig. 29. Det er så samtlige tilstedeværende i enighed, der har stemt.

Dermed er dagsordenens punkt 14 færdigt. Undskyld. Beslutningsforslaget har været vedtaget med de af udvalget afgivne indstillinger og anbefalinger, og dermed er dagsordenens punkt 14 færdigbehandlet, og de dagsordenspunkter vi har sat for os, er vi også igennem nu.

Jeg vil gerne spørge, inden mødet er slut, om der er nogen der har nogle bemærkninger, fordi vi skal til at lukke mødet. Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Mødet er snart ved at være afsluttet, hvorfor vi på Landsstyrets vegne har anledning til at takke Landstinget og ikke mindst takke befolkningen.

I de seneste år, så har det politiske liv været meget stærkt, og der har været en stor opvågning blandt politikere og samfundet. Og som en konsekvens af det, så er selvbestemmelsen også ved at være et skridt fremad, og det bør være noget vi er stolte over, fordi der er grund til at være stolt over den vågnende selvbestemmelse.

Nogle gange så har der været brugt nogle stærke ord imellem os. Men blandt os har det været udført et stort stykke samarbejdet i Landstinget blandt partierne og Kandidatforbundet. Jeg er også glad for, at Finansloven blev endeligt vedtaget samlet, selv om der på enkelte punkter var stor uenighed. Men det samlede mål, at det grønlandske folk får den bedste mulighed for at køre videre, det er nu kunnet blive realiseret ved den vedtagne Finanslov. Og jeg er også glad for den store opbakning, der har været bag den.

I forbindelse med bearbejdelsen af den nye lov, så har vi også været inde på nogle ting, som kunne blive forbedret i forbindelse med udarbejdelsen. Oppositionen ønsker at man hører mere til dem, og det er også helt på sin plads. Og jeg håber også at vi fremover kan få et tættere samarbejde, med tættere relationer til hinanden, således at vi kan bruge vores energi mere målrettet, til større gavn for samfundet.

Med disse bemærkninger, vil jeg gerne sige tak for samlingen her i efteråret. Det har været hårdt. Og det er mit inderlige håb, at I kommer vel hjem. Vi er snart over højtiden. Og jeg håber også, at I også sammen med jeres familier får en god og fredfyldt jul, og at I også kommer godt ind i det nye år. Og jeg glæder mig også til at se jer igen i fremtiden, og ønsker jer en god hjemrejse, og ønsker at I hilser jeres familie fra Landsstyret.

Jeg vil også gerne takke embedsmændene, som også har udført et stort stykke arbejde her under samlingen. Og nogle gange, så kan vi måske være trættende, men de har været tålmodige, og betjent os. Og jeg vil også gerne rose embedsmændene, fordi de på grund af de politiske målsætning, og til trods for at de ikke altid er enige med os, så er de altid betroede medarbejdere, som også betjener os på bedste målsætning. Og det er så den gensidige respekt, politikere og embedsmænd imellem, hvor man så opnår de bedste resultater.

Og tusind tak for nærværende samling, og endnu engang håber jeg at I kommer godt hjem.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Per Rosing Petersen har også bedt om at få ordet. Og efterfølgende Ole Dorph.

Per Rosing Petersen, Siumut’s ordfører.

Og mens de var der, kom tiden da hun skulle føde, og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham op i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der en hyrde, som lå ude på marken og holdt nattevagt ved deres jord. Der stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: Frygt ikke. Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by. Hans er Kristus, Herren, og dette er tegnet I får. I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste gud og sang: Ære være gud i det højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag.

Jeg kan huske, når vi som børn skulle afsige Juleevangeliet i kirken. Og stadigvæk i mange beboede steder, gør man det stadigvæk, hvor man også kommer med den glædelige melding, både til voksne og børn. Julen er en god højtidstradition, som giver fred og glæde til familierne. Og dermed, ærede landstingsmedlemmer, uanset hvor meget vi har været uenige, at I kommer fredfyldt hjem, og ærede landsmænd, glædelig jul, og kom godt ind i det nye år.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Tak for den korte oplæsning af Juleevangeliet. Det er også rigtig nok. Jeg husker alle mine oplæsninger af Juleevangeliet. Jeg husker den udenad, stadigvæk det første Juleevangelium jeg læste som 7-årig.

Så der det Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumut’s ordfører.

Tak. Jeg skal ikke løfte mig op til de himmelske højder. Men på vegne af Siumut-gruppen, så vil jeg gerne sige tak til samtlige Landstingets medlemmer, for nærværende samling. Samlingen som har været ført, har været meget spændende, og vi har alle sammen lært noget af det. Det har været udført en masse arbejde, som er af nødvendighed for hele samfundet, og vi har måtte prøve på at finde den bedste løsning for samfundet, og er blevet udarbejdet i henhold til det. Og det er så blevet gjort, også med hensyn til Finansloven, ligesom alle andre nødvendige love også er blevet færdiggjort.

Her i tinget, der vil vi også gerne sige tak til vores koalitionspartnere, Inuit Ataqatigiit, men selvfølgelig også andre partier. Atassut, Demokraterne og Kandidatforbundet vil vi også gerne sige tak til, for det gode samarbejde, og ikke mindst Landstingets Formandskab og Landstingsformanden. Og politikerne kan jo ikke arbejde, med mindre de får administrativ hjælp. Der vil vi også gerne takke de administrative medarbejde. De mange mennesker, som har arbejdet her, og tolkene, som også har haft en travl periode, vil vi også gerne sige tak, ligesom vi også vil sige tak til hele befolkningen i Grønland, og ønske dem en glædelig jul, og håber at de kommer godt ind i det nye år.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og tak for de bemærkninger, der er kommet fra Siumut. Og så er det Mads Peter Grønvold, efterfølgende landsstyremedlemmet for Finanser. Men først Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Ser man på landstingssamlingen, så sker der jo også en masse besværligheder, administrativt, også i Landstingets politiske arbejde, især når man skal kommentere dem alle samme. Det har været anstrengende, når man ikke har administrative medarbejdere. Men det lader vi os ikke bremse af. Fra Kandidatforbundets side, så prøver vi på at følge med over det, og prøver på at kommentere samtlige punkter, selv om de administrative forhold ikke er de bedste for Kandidatforbundet.

Med derfor, landstingsmedlemmer, landsstyremedlemmer, embedsmænd og medborgere. Jeg vil ønske jer alle sammen en glædelig jul, og vil ønske at I alle sammen kommer godt ind i det nye år. Jeg håber at vi alle sammen sunde og raske kan fortsætte vores betjening af samfundet, her i det nye. Og jeg håber, at borgerne også vil deltage i større udstrækning i landets efterhånden mere, mere selvstændiggørelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Kandidatforbundets repræsentant, og så er det Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.

På vegne af landstingsgruppen, vil Inuit Ataqatigiit også komme med en tak. Vi skal først sige tak for, at vi den sidste dag har kunnet vise hvor samlet vi kan stå. Det har vi ellers gerne villet se i de foregående år, foregående måneder, at det ellers kan lade sig gøre.

Når vi skal arbejde for vort land. Vi er medlemmer af Landstinget, for at betjene vort land, og vi er jo folkevalgte af vores vælgere. Vi bor i det samme land. Vi bor spredt, og vi har boet her i tusinder af år. Vore forfædre har haft deres stade her, hvor man har boet spredt, for overhovedet at kunne leve af de levende ressourcer. Den levemåde har vores forfædre haft. Og i dag havde vi jo også hvordan man betragter landet. Men jeg skal blot sige, at vi arbejder for Grønland, for vort land, ud fra dets befolkning. Og for at nå de mål som befolkningen har sat sig for, for at tage de forskellige problemer væk, der er, også for at vi alle sammen har det mål, at gå en lys fremtid i møde. Selvfølgelig skal det have sit grundlag i et politisk, demokratisk grundlag.

I Landstinget har vi nogle pligter. Vi skal overfor os selv kræve, og jeg håber at vi kan komme over de ting, der er sket her i efteråret, således at vi på en måde kan leve i større respekt for hinanden. Og nogle gange kan der jo komme nogle stærke ord. Men det er vigtigt at understrege, at vores arbejde har udgangspunkt i demokrati, således at man arbejder i respekt for hinanden. Også når man diskuterer ting, som vi kan være uenige om, hvorfor det er nødvendigt, at vi til stadighed respekterer hinanden.

Vi skal ikke nedgøre de mennesker, som vi ikke er enige med. Vi skal respektere hinanden. Og det er ved gensidig respekt, at man opnår overenskomster. Og jeg skal blot nævne her, og jeg tror at vi hver især må kræve overfor hinanden, at når man lytter. Såfremt Landstingsmøderne ikke er noget man har lyst til at høre det, og helst foretrækker at slukke for radioen, så må vi selv gøre et eller andet ved det.

De enkelte landstingsmedlemmer må også selv løse det internt for sig selv. Derfor håber vi fra Inuit Ataqatigiit’s side, at vi her op mod jo, ligesom efter at have hørt julemeldinger, Juleevangeliet og julesalmer med mere, dem har vi hørt. Vi glæder os også til at holde en fredfyldt jul med vores familier. Og jeg håber at resten af jer, alle partier og Landsstyret, vi håber for jer alle sammen, at I får en god ferie. Freden sænker sig her ved julen. Men lad os nu se, om der kommer nogle nye ting, som vi kan skændes om inde i det nye år. Men forhandlingerne bør foregå i fordragelighed og i respekt for hinanden. Vi er politikere, og politik drejer sig om mennesker, og derfor må de ord vi for ud af mundet, det er dem vi bliver vurderet ud fra. Jeg håber, at vi alle sammen i Landstinget også vil have det in mente, uanset hvad det er for nogle bemærkninger vi gerne vil komme ud med.

Jeg synes, at vi har noget at takke for. Fordi vi nu har nået frem i det folkestyre vi nu har. Set i baglyset på alle de ting der sket i det foregående. Det grønlandske folk må roses. De har pålagt os nogle opgaver, således at vi i større udstrækning må anstrenge os for at løse de opgaver.

Hav det godt alle sammen, og tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger også tak til Inuit Ataqatigiit’s ordfører. Den næste er så fra Atassut, Finn Karlsen.

Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.

Tak. Vores landstingsmøde, som startede 31. oktober, og som nu bliver afsluttet i dag, så har samlingen været meget, meget anstrengende. Og siden jeg blev medlem af Landsstinget, så er det første gang jeg har mødt så hård en samling.

Fra 31. til i dag, så har vi næsten ikke haft nogle fridage, hvor vi har arbejdet fra morgen til langt ud på aftenen. Og der har aldrig været så mange dagsordenspunkter i løbet af så få dage. I løbet af disse dage, så har vi måttet konfronteres med hinanden. Nogle gange på en stærk måde, men der er mange ting som vi har været enige om, og det har været glædeligt.

Ja, uanset hvordan det er, så længe der er koalition og opposition, så kan man ikke undgå at komme i konfrontation med hinanden. Og det vil så også ske, uanset hvem det er der sidder i opposition, og uanset hvor meget vi respekterer hinanden. Det kan man nærmest ikke komme uden om.

I disse dage, så blev det blandt andet også nævnt, vi følger jo også med, at der er radiolyttere, som beklager sig over, og er ved at få politikerlede. Og mens der er nogle andre der synes, at man burde høre mere om dem. Men selvfølgelig må vi også takke dem, fordi de har fulgt med, og vi ønsker også for dem, at de får en god jul.

Her i løbet af vores arbejde, har vi heller ikke kunnet undvære embedsmændene. Dem må vi også takke. Og jeg vil også gerne særskilt takke oversætterne og tolke, fordi de har haft meget travlt. Og det er nok den persongruppe, der har haft mest travlt her under samlingen. Dem vil jeg takke særskilt.

Men samlingen her er ved at blive afsluttet her i dag. Jeg synes, at det er gået på den bedste måde.

Selvstyrekommissionen har afgivet sin betænkning på afsluttende vis, og der var stor enighed, og det giver en dejlig følelse, og giver os endnu større lyst til at arbejde her i Landstinget. Det er en stor opfordring, og det er en stor glæde for mig.

Selvfølgelig vil jeg til jer alle, som hver især ønsker en glædelig og fredfyldt jul, og I må også hilse alle jeres familier. Og ligesom jeg gerne vil sende en hilsen til samtlige lyttere på Kysten. Hav en god jul alle sammen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Tak også til Atassut’s hilsen. Og så er det Demokraterne’s Per Berthelsen som den næste.

Per Berthelsen, Demokraterne’s ordfører.

Tak. For 20 år siden, da hjemmestyret havde været igangsat i Grønland, så blev der sendt en verdensomspændende hilsen, underskrevet af Jonathan Motzfeldt, som sidder her iblandt os. Det er et citat, en ung grønlænder, som man forventer sig meget af, indenfor digtning og komposition, og det var en lille rund plastikdims, som blev sendt til omverdenen fra Grønland. Og jeg kan se, at underskriveren nu kan huske det. Og jeg synes også, at man fra Demokraternes side, at det eventuelt kan siges at være en åbning mod omverdenen. Det må så også være en gave. Jeg kan ikke Juleevangeliet udenad, fordi jeg er ikke rigtig god til udenadslære. Jeg vil blot ønske det der: Glædelig jul allesammen, et godt nytår vi ønsker med, tak for alt som året gav, syng så med på denne sang. Merry christimas everybody, a happy new year we wish you too, remember he was born for you, sing this song for everyone. Ding dong ding dong, ding dong ding dong.

Tusind tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, vi skal til at afslutte mødet her i dag. Såfremt samlingen foregik på denne her måde, så ville der være sket store forandringer. Tak til partiernes, Landsstyrets og Kandidatforbundets taksigelser, og tak for jeres hilsner og tak for vores embedsmænd, og jeg er også glad for at der også er takket for tolkene, fordi det nok er nogen af dem der har mest travlt. Hav en god hjemrejse.

Men inden jeg ringer med klokken, så vil jeg gerne lige læse en ny salme. Den er så ny, at det er første gang jeg har hørt dem. Digteren fortalte, at når han blev træt af at lytte til os, så begynder han at skrive digte.

Rosen er ved at vokse op blandt tornene. Jesus er født blandt folk.

Hav en god jul alle sammen, og kom godt hjem. Mødet er hermed slut.

Ullut ataatsimiiffiusut 24-at, sisamanngorneq 11. december 2003, nal. 10:00.

Immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq ammarpoq, tassalu ullumikkut ulloq ataatsimiiffitta kingullersaa. Naammassiniagassagut ullumikkut ingerlanneqassapput inernissarput tikillugu. Taava oqaatigissavara oqaluuserisassani kingulleq 118 kinguartinneqarmat, tassa ullumikkut oqaluuserisassanit peermat, siunnersuuteqartup kinguartikkumavaa, kingusinnerusukkut Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliarsuaq ingerlalerpat apeqqut taanna qularnanngitsumik tikinneqarumaarmat.

Taavalu aamma ullumikkut ataatsimiinneq naammassippat pisarnitsitut matoqqasumik ataatsimiinnermi naggasissavarput, tassa sinniisoqarfinnut inissinneqartussat taamaalillugit pisarnitsitut suliarissagatsigit. Aamma siunnersuutigissavara ullup-qeqqanut 1 tiimi uninngalaassasugut aamma ataatsimiinnerit naggataarutit aamma inerniarneqartussaammata, aamma Siulittaasoqarfimmi.

Ullumikkut apeqquteqaatit aallaavigalugit oqallinnissat siulliit marluk pereerpata taava taasisarnerit aappassaaneermik pingajussaaneernermillu taasinerit ingerlassapput. Immikkoortoq 44 siulliussaaq, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, tassa siulersuisuni/komitiini ilaasortassanik toqqaasarneq pillugu Inatsisartuni ilaasortap Per Berthelsen Demokraatineersoq saqqummiissaaq. Taamatut aamma apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissap aappaa immikkoortoq 92 – isertitanik naligiissaarinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Inatsisartuni ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit saqqummiussissaaq.

Siullermik pkt. 44. Per Berthelsen qinnuigissavara saqqummiusseqqullugu.

Ullut ataatsimiiffiusut 24-at, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 44

Siulersuisuni/komitiini ilaasortassanik toqqaasarneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Per Berthelsen)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Qujanaq. Inuup ataatsip inuilluunniit ikittunnguit pissaaneqarpallaalertarnerat pitsaanngitsutut isigineqartarpoq, inuimmi allat inuit taakku aalajangigaannit naatsorsuutigisaqartut taakkuninnga pitsaanngitsumik isumalluuteqarpallaalersinnaammata. Tamanna ajornartorsiutitaqarmat qularutissaanngilluinnarpoq, qanorlu kinguneqartarnersoq erseqqinnerusumik itisilertariaqarunanngilaq. Taamaattumik ajornartorsiutip qanoq annikinnerulersinneqarsinnaanera pillugu oqallinnissaq pissusissamisoorsorinarpoq.

 

Kalaallit Nunaat taamaallaat 57.000-iinnangajannik inoqarpoq. Taamaammat inuit ilaasa pissaaneqarpallaalersinnaanerat aarleqqutissaavoq suliaqarfimmilu immikkuullarissumi kikkut tamarmik ilisarisimanerannut tamanna sanilliukkaanni inummik pissaaneqarpallaamik isumalluuteqalernissaq ajornanngitsuararsuanngortarluni.

 

Tamanna erseqqissarniarlugu assersuuteqariarta. Ilisimatusarnermi aningaasaliussanik agguaassisarneq. Kalaallit Nunaannut tunngasumik ilisimatusarnermik ingerlatsisut nunatsinni ingerlatsivinnit marluusunit amerlanertigut tapiiffigineqartarput, tassaasunit KVUG aamma ilisimatusarnermut tapiissutit KIIIP-ip ataani aqunneqartut, tassanilu tassa innersuussutigissavara ilanngussaq 1.

Siulersuisuni naliliisartutulluunniit komitiini marluusuni tamani inuit ilaasortat sisamat taakkorpiaat ilaasortaapput, kingullertullu taaneqartumi inuit sisamat taakku taaneqartut kisimik naliliisartutut komitiimi ilaasortaapput. Pissaanermillu tigumminnittut suli ikinnerulerput, inuimmi ilaasortaasut tamarmik immikkut sammisarisaminnut sinniisorineqarmata, inunnut tunngatillugu ilisimatusarneq, inuiaqatigiilerinermut, peqqissutsimut pinngortitamullu ilisimatuussutsimut tunngasut. Taakkununnga atatillugu ilimagineqartariaqarpoq nammineq sinniisuuffigisamik avataaniittunit qinnuteqaatit suliarineqaleraangata eqqissisimakannernerusartut.

 

Ilisimatusarnermut tunngatillugu pissaanerup inunnut taama ikitsigisunut eqiterneqarsimanera pitsaanngilluinnarpoq, nunatsitummi taama inukitsigisumi suliaqarfinnut tunngatillugu tunngaviit pivallaarnagit tunngaviit allat nalilersuinermi tunngaviutinneqarnissaat ilimanarnerummat. Assersuutigalugu inuit nunatsinni aaqqissuussaanermik isornartorsiuisut qinnuteqaataasa pitsaasumik pineqannginnissaat takorloorluarneqarsinnaavoq.

 

Ukiut ingerlanerini manna tikillugu inuit tapiissutisisarsimasut qimerlooraanni takuneqarsinnaavoq tapiissutinik pissarsisut ilaat tassaasut qanittuaqqamik ilaqutaasut kiisalu suleqatit, taakku qanittuaqqamik suleqatigisimasaat.

 

Tamatumani ingerlatat ataasiakkaat isornartorsiorneqanngillat, siulersuisunili naliliisartutulluunniit komitiimi ilaasortat qinnuteqaateqartunut tapiissutinik pissarsisunut taamak qanitsigisumik attuumassuteqarnerat pasinarlunilu eqqumiiginarpoq. Pasinarsaaneq pinngitsoortinniarlugu, imaluunniit annikillisinniarlugu taamatut aalajangeriaatsimik aaqqissuussinerup qanoq iluseqarlunilu aaqqissuussaanissaa Inatsisartunit oqallisigineqarsinnaappat pitsaasuussaaq. Qinnuteqartut qinnuteqaatinillu naliliisartut akornanni isumalluuteqarnerup qanoq annikillisinneqarsinnaaneranut periarfissat Demokraatinit ammaffigaagut.

 

Demokraatit isumaat malillugu siulersuisuni ilaasortassanik toqqaanermi piumasaqaatit makku minnerpaamik tunngviusariaqarput.

Immikkoortoq 1. Immikkoortup ataatsip iluani inuit taakkorpiaat siulersuisuni arlalinni ilaasortaasinnaasariaqanngillat. Immikkoortoq 2. Avataaneersut siulersuisuni ilaasortaasarnissaat anguniarneqartariaqarpoq, taamaaliornikkut arlaannaannulluunniit attuumassuteqannginnissaq qulakkeerneqarsinnaaneroqqullugu. Ilisimatusarneq pillugu siulersuisunut siuliani taaneqartunut tunngatillugu ilaasortamik avataaneersumik toqqaasariaqarput, taannalu assersuutigalugu tassaasinnaavoq ilinniagartooq inuussutissarsiornermik ingerlataqartunit sinniisuusoq. Immikkoortoq 3, kingullersaallu. Siulersuisuni ilaasortassanik toqqaanermi arnat angutillu annertunerusumik naligiissinneqarnissaasa anguniarnissaat aallaaviusariaqarpoq. Ilisimatusarneq pillugu siulersuisunut tunngatillugu siulersuisuni naliliisartutut komitiini ilaasortat nunatsinnit toqqagaasut tamarmik angutaapput.

Tassa tamakku assersuutaapput nunatsinni pisartunut ilaatigut uparuaruminarsinnaasumik tunngaviliisartut, Demokraatillu tungaaninngaanniit alla uani siunertarineqanngilaq nunatsinnili ingerlatsinikkut tatiginassutsip qaffassarnissaa.

Taamatut erseqqissaateqalaarlunga oqallilluarnissaq qilanaaralugu saqqummiussaqarpunga.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siullermik akissuteqassaaq Ilisimatusarnermut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut, Ilinniagaqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Siunnersuuteqartup oqallinnissamut siunnersuunni tunngavilersorpaa oqarluni nunami maani inuiaqatigiit 57.000-iinnaanerat eqqarsaatigalugu pissaanerup inunnut ikittunnguaannarnut katersorneqarsinnaanerata aarlerinaateqarsinnaanera aammalu atornerlunneqarsinnaanera. Assersuutitut Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussutsikkut Misissuisarnerni Ataatsimiititaliarsuarmit aammalu Namminersornerullutik Oqar‑tussat ilisimatusarnissamut aningaasaataannut naliliisartunit ilisimatusarnissamut aningaasanik agguaassisarneq atorneqarpoq.

Aallaqqaammut Naalakkersuisut nassuiaateqarfigeqqaarallassavaat Ataatsimiititaliarsuup naliliisartullu suliassaat suunersut, aammalu qanoq taakkua katitigaanersut.

Ataatsimiititaliarsuaq Ilisimatusarneq, Teknologi Ineriartortitsinerlu pillugit Ministereqarfiup ataani inissisimavoq, aammalu qallunaat ilisimatusarnermut ministeriannut Kalaallillu Nu‑naanni ilisimatusarnermut Naalakkersuisumut siunnersuisuusartussaalluni. Ataatsimiititaliarsuaq taanna suliniuteqartarnissanik suliaqartartussaatitaallunilu aningaasaateqarfittut atuuppoq, aammalu siunnersuisartuulluni. Siulittaasoqarpoq taanna ataatsimiititaliaq ilisimatusarnermut ministerimit Naalakkersuisunullu ilaasortamit peqatigiilluni toqqagaasimasumik, kiisalu qulinik ilaasortaqarluni, taakkunanngalu tallimat qallunaanit tallimallu kalaallinit toqqagaapput. Ilaasortat ilisimatusarnermi ilisimasassanik paasisimannittuusussaapput, aammalu Kalaallit Nunaanni pissutsinik ilisimaarinnittuusussaallutik. Ilaasortat affaat sinnerlugit tassaasussaapput nunat tamat akornanni qaffasissuserititaat naapertorlugit akuerisaasut, tassaasussaatitaallutillu ilisimatuut misilittagaqarlualersimasut.

Oqallinnissamut siunnersuummut ilanngussaq 1-imi Ataatsimiititaliarsuarmut kalaallit ilaasortai eqqortumik siunnersuuteqartup nalunaarsorsimavai. Aammattaaq oqaatigissavara Ataatsimiititaliarsuaq nutaamik martsip aallaqqaataani 2004-mi ivertinneqaqqittussaammat, taamanikkussamullu Naalakkersuisut naatsorsuutigaat ilaasortat affaasa missaasa taarserneqarumaarnissaat.

 

Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarnermut aningaasaateqarfiannut qinnuteqaataasartut pillugit naliliisartut Ilisimatusarnermut Naalakkersuisumit toqqagaasarput, taassumalu suliassarisarpaa ilisimatusarnermut aningaasaateqarfimmut qinnuteqaatit pillugit inassuteqaateqartarnissaq. Naliliisartunik pilersitsinermut tunngavigineqartoq tassaavoq qinnuteqaatit ilisimatusarnerup tungaanit isigalugu ilisimasassatigut naliliivigineqartarnissaat, aammalu qinik‑kat, aqutsisut ilisimatusartullu akornanni imminnut ungasissuseqarnissamik taaneqartartup attanneqarnissaa eqqarsaatigalugu, taamaalilluni ilisimatusarnissami ilisimasassanut tunngassuteqartut qinnuteqaatinik naliliiniarnermi kisimik isiginiarneqartaqqullugit. Ilisimasassanit pingaarnernit qinnuteqaatit tamarmik nassiunneqartarsinnaatitaammata ataatsimiititaliaq ilaasortaqartinneqarpoq suliassaqarfinnit pingaarnernit assigiinngitsunit seniorforskeritut taaneqartartunit. Tassalu taakkua avataani toqqarneqartarput. Peqataasinnaatitaanermut malittarisassat nalinginnaasut soorunami naliliiniarnermi malinneqartarput, taamaalillutik ilaasortat qinnuteqaatinut namminneerlutik peqataaffigisaminnut naliliiniartarnernut peqataasussaatitaasaratik, ima‑luunniit qinnuteqaatinut ilaquttamik ilaannit nassiunneqarsimasunut peqataasussaatitaasaratik.

Ataatsimiititaliap qinnuteqaatinik naliliiniartarnera ingerlanneqartarpoq malittarisassaatitaasut tamanut tusarliunneqarsimasut tunngavigalugit, malitassarititaasullu taakkua Ilisimatusartarnissaq pillugu nalunaarusiamut iliuuserineqartartussatullu pilersaarummut piusumut atatillugu Naalakkersuisunit Inatsisartunillu akuerineqarsimasuupput.

Kalaallit Nunaanni ilisimatusarneq pillugu naatsorsueqqissaarutit takutippaat Kalaallit Nu‑naanni ilisimatusarnerup annerpaartaa nammineerluni aningaasalersortuusartoq, tassa imaappoq ilisimatusarfiit aningaasanut inatsit aqqutigalugu pissarsiarisimasaasigut missingersuuteqarfigineqartarluni. Avataanit aningaasaliivigineqartarneq eqqarsaatigalugu aningaasaleeqataasartut tassaasarsimapput Avatangiisinut Nukissiutinullu ministereqarfik 25%-ip missaanik tunniussisarluni, Det naturvidenskabelige Forskningsråd 15%-ip missaani aamma Nunat Avannarliit Ministerrådiat 15%-ip missaani. Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussutsikkut Misissuisarnerni Ataatsimiititaliarsuaq aamma ilisimatusarnissamut aningaasaateqarfik ‑tamarmik immikkut 10%-inik tapiissuteqartarput. Tas‑salu imaanngilaq ilisimatusarnermut suliniutiginiakkanut tapersiissutaasartut annersaasa ataatsimiititaliarsuarmeersuusarnerat ilisimatusarnissamullu aningaasaateqarfimmeersuusarnerat.

Kalaallit Nunaanni inuit ilumut ikittunnguummata inuit misilittagaqalersimallutik ilisimatusarnermik piginnaasallit amerlassusiat annikitsuaraannannguuvoq. Taamaattumik pisariaqartarpoq assigiinngitsunut atatillugu inuit taakkorpiaat aamma atorniarneqartarnerat. Kisianni Naalakkersuisut isumaqarput malitassarititaasut qinnuteqaatinik nalilersuinermut tunngaviliunneqartartut aammalu ilisimatusarnissamut aningaasaliissutaasartut katitigaanerisa pissaanermik atornerluinissamut aarlerinaatit annikinnerpaaffissaminniilersitseqataaffigigaat.

Naalakkersuisut ilisimasaqanngillat pissaanermik atornerluisoqarsimanera pillugu ajornartorsiummik taakkarsuisoqarsimaneranik.

Naalakkersuisut erseqqissassavaat ilisimatusarneq pillugu Naalakkersuisut anguniagaasa            pingaarnerpaat ilagimmassuk kalaallinik ilisimatusartartussanik amerlanerusunik ilinniartitsisoqarnissaa, ungasinnerusoq isigalugu qinigassat amerlaneruleqqullugit.

Siunissami ilaasortanik toqqaasarnermi Naalakkersuisut arnat angutillu annertunerusumik naligiissitaanissaat anguniarlugu malittarisassat tamakkununnga atuuttut naapertorniartassavaat.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut oqallilluarnissaannik kissaappakka.

                                                                                                                                                                                                                                              

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut. Maannakkut Siumumiit Jens NapātōK’.

Jens NapātōK’, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen Demokraatit sinnerlugit siulersuisuni, komitiini ilaasortassanik toqqaasarneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaanut Siumumiit imatut oqaaseqaateqassaagut.

Siulersuisuni ilaasortassanut toqqaasarneq pillugu Inatsisartut uani ataatsimiinneranni erseqqilluinnartumik toqqammaviatigut  isummersoreernikuusugut Siumumiit isumaqarpugut.

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqartup tunngavilersutigaa assersuutigalugu Ilisimatusarneq, Teknologi Ineriartortitsinerlu pillugit Ataatsimiititaliarsuaq.

Tamatumunngalu ilanngullugu siunnersuuteqartup apeqqusersorlugu toqammavilersuutigaa siulersuisuni naliliisartutulluunniit komitiini marluusuni tamani ilaasortaasut.

Tamannalu anigorniarlugu Demokraatit isumaat malillugu siulersuisuni ilaasortassanik toqqaanermi piumasaqaatit minnerpaamik tunngaviusariaqartut uku saqqummiuppat.

Tassalu siullertut, immikkoortup ataatsip iluani inuit taakkorpiaat siulersuisuni arlalinni ilaasortaasariaqanngitsut. Aappaattut, avataaneersut siulersuisuni ilaasortaasarnissaat anguniarneqartariaqartoq angujumallugu arlaannaannulluunniit attuumassuteqannginnissaq qulakkeersinnaaqqullugu, pingajussaatullu, arnat angutillu annertunerusumik naligiissinneqarnissaasa anguniarneqarnissaa.

Taamatullu siunnersuuteqarnerminut ilaatillugu toqqammavilersuutigaat ukiut ingerlaneranni manna tikillugu inuit tapiissutinik pissarsisut ilaat tassaasut qanittuaqqamik ilaqquttat kiisalu suleqatit, tassalu qanittunnguamik suleqatigisat.

Siumumiit paatsoorneqarsinnaanngitsumik erseqqissumillu arlaleriarlugu oqaatigisareerparput siulersuisunut suugaluartunulluunniit toqqaasarnerit tamatigut piginnaasaqarneq suliamullu ilisimasaqarluarnissaq aallaavigalugu pisassasoq, aammalu arnaaneq angutaanerluunniit apeqqutaatinneqanngisaannassasoq siulersuisunut komitiinullu ilaasortassanik toqqaasarnermi. Oqaatigeeqqikatituut suliamut ilisamasaqarlunilu piginnaasaqartuunissaq aallaaviutinneqartassasoq Siumumiit aalajangiusimagatigu aammaarluta erseqqissaassutigissavarput.

Taavalu toqqammavilersuutigineqartut ilaat, tassalu qanittuaqqamik ilaquttat qanimullu suleqatigisanik tapiissutinik pissartitsisarsimanernik oqariartuut Siumumiit maani oqaluttarfiimmiit nalilersornissaanut peqataaffigerusunngilluinnaqqissaaratigu oqaatigissavarput. Taamatut kammalaatigiiaannermik ilaqquttanik suleqateqarnernullu pasilleerpaluttumik oqalunnerit isumaqarpugut unitsilluinnarneqartariaqartut.

Akisussaaffinnik assigiinngitsunik suliamut attuumassuteqartumut suliaqartut kialluunniit nalunngilaa inatsisitigut toqqammaveqarluni suliat ingerlanneqartartut, taamaatttumik pasillerpaluttunik maani oqaluttarfimmi saqqummiisarnerit pissusissamisuunngilluinnartut aammalu inuiaqatigiinni siunnersuuteqartut oqarneratituut ikittuararsuunerput ilaatigut aporfiusaraluartoq, taamattoq nikaassaarpaluttumik pasilleerpaluttumillu oqaluuserinnittoqarnissaa maani pissusissamisoorsorinngilluinnarparput. Tamanna pisariaqanngilaq siulersuisuni sulisugut toqqissisimalluta sulisarmata.

Inatsisit sulinermilu toqqammavissat malillugit sulisoqartarpoq, taamaattumik arlaatigut paasisaqartoqarpat imaluunniit pasilliisoqarpat atornerluisoqarsimasoq unioqqutitsimasoqartorluunniit, taava suliassaq inatsisinik atortitsisussaniippoq, maanilu inatsisiliortuniiganilu.

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta aammaarluta siulersuisuni suugaluartunulluunniit toqqaasarneq Naalakkersuisut akisussaassuseqarlutik ingerlattaraat tatigilluinnarlugu ingerlanneqartartoq isumatsinnik saqqummiussiffigaarput.

 

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Tassa oqallissaarisup aallaavigisaani marlussutsigut isumaqatigaagut, soorunalimi pissaanermik atornerluinissamik aaqqissuussinissaq pinngitsoortittariaqarpoq, aamma isumaqatigaarput siulersuisunik toqqaaniarnermi arnat angutillu sapinngisamik naligiissumik inissittarnissaat isumaginiartariaqartoq.

Kisianni aamma aallaqqaatigalugu oqaatigisariaqarpoq ilisimannittoqaruni pissaanermik atornerluisoqarsimasoq, taava aqqutissat naapertorlugit tamakkua apuuttariaqarput oqartussanut tamakkuninngalu nakkutiginnittussanut. Aamma uagut isumaqarpugut Inatsisartut suliassanik taamaattunik ingerlatsiffiusussaanngitsut. Unioqqutitsisoqarsimappat, atornerluisoqarsimappat soorunami tamanna pissusissamisuussaaq apuussiffissanut apuutissallugu.

Nunatsinni inuit ikittuinnaanerat pissutigalugu inuit ataasiakkaat arlariinnik akisussaaffeqalertarnerat takornartaanngilaq, kisianni aamma saneqqukkuminaatsoq nalunngilarput inuit ikittunnguunerat pissutigerpiarlugu. Taamaattumik ajornartorsiut una ilaatigut immaqa kalaallit, imaluunniit Kalaallit Nunaanni najugallit amerlasuunngorpata ajornannginnerusumik aaqqinneqarsinnaanera qanilliallassinnaavoq, kisiannili pissutsit massakkut taamaakkallartillugit isumaqarpugut allatut ajornartumik ilaatigut inuit ataasiakkaat akisussaaffinnut arlalinnut inissittariaqartartut.

Oqallissaarisup siunnersuummini assersuutigisaa, tassalu ilanngussatut 1-itut ilanngullugu inuit KVUG-mi ilaasortaasut taavalu aamma Ilisimatusarnermut Aningaasaateqarfimmi ilaasortaasut. Uagut isumarput naapertorlugu aaqqiineq tassaavoq eqaatsumik aaqqiineq aammalu inuit taakkua ilisimatusarnermut ingerlassanik ilisimasaqarnerat pissutigalugu aaqqiineq taanna uagut ajunngitsutut isigaarput. Maani ilisimatusarnikkut tapiiffigineqartartut nunatsinninngaanniit aammalu komissionip tapiiffigisartagai imminnut ataqatigiittariaqarput, taamaattumik taamatut aaqqiisimaneq uagut akornutissaqartinngilarput.

Soorunalimi inuit ataasiakkaat isummersorfigineqarsinnaapput tassunga suliffimmut naleqqunnersut imaluunniit naleqqutinnginnersut, kisianni Naalakkersuisut tassani toqqaasussaatitaanerat ataqqivarput, aammalu siunnersuuteqarusukkaanni allanik tamakkununnga ilaasortassanik, taava isumaqarpunga periarfissaqartoq Naalakkersuisunut siunnersuuteqarnissamik imatut imatullu isummeqqullugit inuillu aalajangersimasut ilaasortanngoqqullugit.

Tassa Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaatigiumasagut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Siulersuisuni, komitiini ilaasortassanik toqqaasarneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik Per Berthelsenip siunnersuutaanut Atassummiit takisuuliussanngilagut.

Oqaluuserisassamik saqqummiussaqartup inuit siulersuisuni, komitiini ilaasortaasartut ataasiakkat pissaaneqarpallaartarnerat aarleqqutigisariaqartoq naammaginanngitsorlu siunnersuumminik qiteritippaa.

Inuit ataasiakkaat komitiini siulersuisuniluunniit ilaasortaasartut pissaanermik atornerluisarsimassappata Atassummit akuerisinnaanngilarput, kisiannili inuit ilisimasaat misilittagaallu tunngavigalugit siulersuisunut komitiinulluunnit toqqarneqartarsimassappata tamanna apeqqusersorneqarsinnaanngilaq, aamma siunnersuuteqartup ilanngussaani inuit komitiinut ilaasortaasut takugaanni pissaanermik atornerluisarnersut uppernarsaatissaqartinneqartinnagit Atassummit uparuartuinissaq pissusissamisoorsorinngilarput.

Siunnersuummik saqqummiussaqartup tunngavilersuutai uppernarsaatissaqartinnginnatsigik eqqoriaaqattaaginnarluta piffissaajarnianngilagut.

Taamatut naatsunnguamik Atassummit siunnersuut oqaaseqarfigaarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.

Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siulersuisuni, komitiini ilaasortassanik toqqaasarneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuutaa Per Berthelsenip Demokraatininngaanneersup imatut oqaaseqarfigerusupparput.

Apeqqut isumaliutersuutigisariaq soqutiginartoq siunnersuuteqartup qaqippaa. Ullumikkut Naalakkersuisut sinnerlugit aalajangiisarnerpassuit ingerlanneqartarput, tassa aalajangiinissamut oqartussaaneq siulersuisunut komitiinullu tunniunneqarsimammat. Taamaattumik siulersuisuni komitiinilu assigiinngitsuni kikkut issiasarnissaat soqutiginngitsuusaaginnarsinnaanngilarput. Tassunga atatillugu siunnersuuteqartoq pitsaasunik marlunnik assersuusiorsimavoq oqaatigigamiuk ilisimatusarnissamut qinnuteqaatinik suliarinnittartut siulersuisut inuttaqarnikkut qanoq eqikkagaasimatigisut. Naalakkersuisut akissuteqaataanni allanneqarsimavoq inuit ilisimatusarnikkut eqqortumik piginnaasaqartut pissarsiariniarneqartarnerat ajornakusoortuusoq. Taamaattoqarnissaa ilimanaqaaq, soqutiginartuali tassaavoq sooq massakkut KVUG siulersuisunut sinniisussaasut ilaat sinniisussaatiinnarnagit ilaasortaanissaat inassutigineqarsimannginnersoq. Ilisimatusarnerup iluani siulersuisut atitunerusumik ilaasortaqalersiinnarnagit aammattaaq taaneqartuni taakkunani naligiinneq annertunerulersinneqarsimassagaluarpoq, aammalu siulersuisut ilisimasaqassusiannik qaffassaasimassagaluarluni, tassami ilisimatusarnikkut taakkua misilittagaqarnerusuummata.

Naak piukkunnartunik nassaarniarnissaq immaqa ajornakusoorsinnaasaraluartoq siulersuisussanik qinersiniarnerminni Naalakkersuisut suli annerusumik peqqissaarussinerusartariaqarput ujarlillaqqinnerusariaqarlutillu. Taamaalillutik inuit taakkorpiaannaat siulersuisunut ikkussuunneqartarnerat pinngitsoorneqartalerniassammat.

Aammattaaq akissuteqaammi allassimavoq pissaanermik atornerluisimanermik ataasiarlutilluunniit qaqitsisoqarsimaneranik misigisimasaqaratik. Akissutigineqarsinnaagunarpoq, aaqqissuussinermut unammillerniartoqassagaluaruni tamanna kingusinnerusukkut ilisimatusarnermi aningaasanik pineqartup qinnuteqarnissaanut akornutaaginnaratarsinnaavoq. Soorlu siunnersuuteqartup aammattaaq allakkaa maalaarummik nassiussissagaluaraanni qaffariartornissaagaluamik tamanna siuarsaasuunavianngitsoq.

Soqutiginassagaluarpoq Naalakkersuisut tamatumunnga akissutissaata tusarnissaa,  ajoraluartumik tamanna Naalakkersuisut akissuteqaataanni ersinngimmat.

Ilanngullugu aammattaaq apeqqutigerusuppara ajornartorsiuteqarsinnaanera Naalakkersuisunut ilaasortap ilumut akuersaarumaneraa.

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut qinnuigiumavakka siulersuisunut komitiinullu ilaasortassanik toqqaannginnerminni ataatsimiititaliat paasiniaavigeqqaartaqqullugit, imaassinnaavormi ataatsimiititaliat inunnik piukkunnartunik innersuussisinnaasut. Tassunga atatillugu Naalakkersuisut kajumissaarumavakka ammanerusumik takujuminarnerusumillu takutitsisaqqullugit, taamaalilluni toqqaasarnerisa nakkutigineqarnissaanut piviusorsiornerusumik tunngavissaqartarniassammat.

Naggasiullugu ilinniartitsissutitut oqaaseqaat nutaanngilisussaanngitsoq Demokraatit sinnerlugit saqqummiukkusutakka ima nipeqarput: Pissaaneq ajoqusiisarput aammalu pissaaneqarpallaarneq ajoqusiilluinnartarluni. Nunarput mikeqimmat pissaanerullu ikittuinnarnut katiterneqarsinnaanera periarfissaqarfigineqaqimmat aammalu nakkutilliinissamut periarfissat killeqaqimmata kissaatiginassagaluarpoq qulequttap siunissami sammineqarnerunissaa.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Mads Peter Grųnvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grųnvold, Kattusseqatigiit.

Inatsisartuni ilaasortap Per Berthelsenip Demokraatineersup apeqquteqaataa aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuutaa misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissavarput.

Uani ataatsimiititaliaq assersuutigineqartup inuttalersorneqarneralu qiviaraanni ilaatigut ippinnaateqarsinnaasoq Kattusseqatigiinniit takusinnaavarput, assersuutigalugu aningaasaateqarfimmut qinnuteqarnermi aningaasanik qinnuteqaatip suliarineqarnerani ilaatigut qinnuteqartut imminnut tapiiffigisussanngorlutik inissisimasarnerat tulluartuunngimmat.

Allanik aamma aningaasaateqarfinni taamatut aalajangertoqartarsimassappat tulluartuunngilaq, taamaattumik taamatut inissisimasut naalakkersuinikkut nalilersorneqartariaqalersut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, siunissami ajornartorsiutaasinnaasut taamaattut pinngitsoortinniarlugit.

Taamatut oqaaseqarluta oqallinnissamut siunnersuuteqartup isumaa Kattusseqatigiinniit taperserparput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq siunnersuuteqartoq Per Berthelsen.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Aallarniutigalugu oqartariaqarpunga ajuusaarnaqisoq takullugu Inatsisartuni ilaasortaaqatima sukumiisumik atuaanissaq atorsimanngimmassuk, uanimi saqqummiussat siulliit eqqarsaatigalugit alla eqqaasinnaanngilara qallunaat oqariartaasitoqaat: Tillinniaq isumaqartarpoq kikkut tamarmik tillinniaasut. Siunnersuummimi erseqqissumik taaneqarpoq sumilluunniit eqqartuussisutut pisoqanngitsoq uani, kisianni assersuutit erseqqissut tunngavigalugit siunnersuuteqartup ernumassutigigaa pisortat pasillerneqarsinnaasut ima imatullu ingerlasoqarneranik, siunnersuuteqartullu kaammattuutaa tassaavoq tamanna pinaveersaartikkumallugu sukumiinerusumik nalilersugaasunik inuttalersuisarnissaq. Taamaattumik sangutitsilluniaasiit siunertaq taanna siunnersuuteqartup tungaaninngaanniit naammaginanngilluinnarput. Tassami Naalakkersuisuni ilaasortap oqaatigisai aallaavigalugit soorunami ilumoortortaqarpoq, attuumassuteqarnermut malittarisassaqarpoq. Attuumassuteqaraanni taava ataatsimiinnermi peqataassanngilaq, taava tassa anisarpugut. Kommunalbestyrelsemi ilaasortaavunga uanga aamma. Anisarpugut, kisianni kingornatigut aamma inuit taakkua isaatigut isigalugit isigeqqittussaavagut aammalu oqaloqatigeqqillugit. Taamaattumik sunniutaa taassumap inimi ataatsimi issiaqatigiinnerup sunniutai sumilluunniit qimarratigineqarsinnaanngillat.

Taavalu tassa malittarisassaqarpoq. Aap, kisianni tassa erloqinartua uaniippoq, siulersuisuni ataatsimiinnerit aammalu naliliisartut ataatsimiinneri matut matullugit allanik tusaaneqanngitsumik ingerlanneqartarput, taamaattumillu pingaarutilerujussuulluni pisortat inuttalersuinerminni pasillerneqarsinnaanissaq pinaveersaartillugu inuttalersuinissaat.

Sumilluunniit pisuutitsisoqassanngilaq uani, uagut eqqartuussisuunngilagut. Kisianni assersuutit aallaavigalugit erseqqippoq mianernartoqartoq pisortat mianersorfigisariaqaraanni arlaatigut pasillerneqarsinnaaneq pinaveersaartinneqassappat. Tassa imaappoq pisortat nammineerlutik iliuuseqarniarnissaat kaammattuutigineqarpoq.

Naalakkersuisuni ilaasortap aamma taavaa inuiattut ikittunnguusugut. Aap, taamaappoq, kisianni aamma taamatut ikitsiginngilagut. Sukumiisumik misissuigaanni qularnanngitsumik nassaassaqassaaq, uanimi assersuusiami takusinnaavarput ilaasortat angutit arfiniliusut, sinniisussalli sisamanik arnartaqartut, aammalu ilinniarsimasaat misissoraanni taava arnat taakkua sisamat akornanni marluk angutinik toqqarneqarsimasunilluunniit ilinniakkamikkut piukkunnarnerusutut ersissinnaapput. Taamaattumik isumaqarpunga una siunnersuutaasoq iluameerluni imminut illersornissarsuaq taanna noqartoorutigereernagu oqallisigisariaqartoq.

Tupiginngilara Naalakkersuisuni ilaasortap aamma taammagu nammineq ilisimasaqarnani atornerluisimanermik sumilluunniit, uanimi assersuummi aamma atornerluisimasunik sumilluunniit uparuaasoqanngilaq, kisianni takusat aallaavigalugit taamatut naliliisoqarsinnaaneranik tunngaviusut erseqqissarneqarput.

Kisianni aamma ilisimassavarput siulersuisoqartitsisarpugut allarpassuarnik aamma. Kisianni tassa assersuutissara uannut attuumassuteqarpallaaqimmat sumilluunniit taassanngilara. Taamaattumik tassa neriuutigaara ukua oqaatigineqartut aallaavigalugit nalilersuineq imminut illersorniarnermik noqartooreernani aallaaveqartumik ingerlanneqassasoq, taamaalilluta uagut inatsisiliortutut uagut aammalu taamatut ingerlatsinermi ilaatigut akisussaaqataasutut pisortat inississinnaaniassagatsigit sapinngisamik pasillerneqarsinnaajunnaarsarlugit. Taamaattumik nuannaarutigaara Demokraatit aammalu hr. Mads Peter Grųnvold Kattusseqatigiinninngaanniit siunnersuutigineqartup qitivia paasisimallugu saqqummiussaqarmata.

Tassa uani malersuisoqassanngilaq, pasilliisoqassanngilaq, kisiannili pisortat avataaninngaanniit taanna nalilerneqarsinnaanerata pinngitsoortinniarnissaa isumaqarpunga tamatta akisussaaffigalugulu tamaviaarutiginerusariaqaripput.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ilisimatusarnermut Naalakkersuisoq.

Henriette Rasmussen,Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Apeqquteqaateqartup assersuutigisimasaa tunngavigalugu uanga maani akisussanngortitaasimavunga, taamaanngippat Namminersornerullutik Oqartussat ingerlataanni assigiinngitsuni siulersuisunik toqqaasarneq Naalakkersuisumi allamiikkaluarpoq.

Partiit oqaaseqartuinut Kattusseqatigiinnullu oqaaseqaataannut tamanut qujavunga. Tassa oqaatigineqareersutuut assersuutitut Demokraatit taakkarsugaanni inuit issiasut tamanit ilisimatusarnikkut ilisimasalittut tatigisaallutik toqqagaapput, aammalu immaqa assersuut taanna assersuutissaqqissuuvoq ilisimatusarnerup silarsuaa inukitsuararsuuvoq, taamaattumik inuit taakkua takuneqartuartarput.

Inuit ikittunnguunerput pissutigalugu pisariaqanngitsumik pasinarsaarineq aamma pinaveersaartariaqartartorujussuuarput. Tatigeqatigiinneq inuillu piginnaanerminnut naapertuuttumik inissisimanissaat ujartortuartariaqarparput, taavalu aamma tatigalugu inuit taakku toqqaraasimasut suliassartik tassani naammassiumaaraat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Maannakkut oqaaseqassaaq Kuupik Kleist. Tulliuppoq Jakob Sivertsen.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Oqallissaarisup suna pineraa paatsuunngilluinnarparput. Isumaqarpunga paaseqqissaarlutigu. Aamma iluatinnartoqartippagut eqqarsaatersuutit assigiinngitsut uani oqallissaarinermi ilanngunneqarsimasut. Aamma taanna oqaatigaara, qitiusumik isumaa, tassa pissaanerup eqitartinnaveersaarnissaa aammalu inunnut ataasiakkaaginnarnut tutsinneqarnissaa taanna pinngitsoorniartariaqarpoq soorunalimi.

Kisianni una assersuutk ilanngunneqarsimasoq ajorpoq. Aamma uagut isumaqarpugut inuit ataasiakkaat taamatut atianik taakkartorlugit uani ilanngunneqarsimanerat aamma isornartoqartoq. Akisinnaanngillat taakkua uani oqaluttarfimmi aamma.

Kisianni soorunalimi siullermik oqarnittuut isumaqaraanni allanik taarserneqartariaqartut taava taamatut siunnersuuteqartoqarsinnaavoq. Aamma oqallissaarisup allagaa una allatut uanga paasisinnaanngilara pasillerpaluttumik nipeqarpoq. Qanorluunniit oqalutsigigaluaraanni pasilliinerunngitsoq, kisianni oqaatsit taakkua siunnersuuteqartup nammineq atorpai. Aamma ilaquttat taavalu suleqatit aningaasaliiffigineqarsimaneranik toqqaannartumik aamma oqaluttuarpoq siunnersuuteqartoq uani. Tassa pasilliinerunngippata taakkua, taava suna pasilliinerussagami.

Taava oqaatigaarput ilisimasaqaraanni taamaattunik, taava apuuttariaqarpoq apuuffissaanut, Inatsisartunuunngitsoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Soorunami inuit aqqinik taakkartuisoqassanngilaq maani oqaluttarfimminngaaniit Inatsisartut atitik nammineq taasinnaavaat. Tulliuppoq Jakob Sivertsen taanna pereerpat Per Berthelsen.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Tassa uagut malugissavarsi takisuuliornaveersaarpugut. Atit taaneqarsimasut mianerigatsigit. Inatsisartuni inuit ataasiakkaat qanoq ittuuneri suliassarinngilarput aamma Naalakkersuisut namminneq nalunngissusertik Inatsisillu naapertorlugit toqqaasarnerat ataqqineqartussaavoq pisussaaffigivaat. Uagut maani oqallisiinnarluta tunuartissinnaanngilarput. Taamaattumik uagut mianerisassaqarmat oqaluuserisaq una sapinngisatsinnik naannerpaaq atorlugu oqaaseqarfigaarput aammalu erseqqissumik oqaatigaarput uppernarsaatissaqartinnata maani eqqoriaaqattaaginnarluta oqaluttarfik manna inunnut ataasiakkaanut atortussaanngilarput.

Aamma Kuupik Kleist isumaqatigilluinnarpara inuit atornerluisut paasigaanni taava maanga Inatsisartut ataatsimiinnissaat utaqqinagu apuuffissaannut apuunneqartariaqarput. Annertunerusumik oqaaseqarfigeqqissanngilarput. Kisianni tassa aalajangiusimavarput Naalakkersuisut pisussaaffitsik naapertorlugu toqqaasarnerat aamma inatsisigut pisussaaffigigamikku. Tamanna aamma ataqqineqartussaavoq. Aamma inuit asuli toqqarneqarneq ajorput. Soorlu oqaatigigipput inuit piginnaasaat maani ikittunnguugatta najoqqutaralugit toqqaaniartarnerit taanna aamma tamatigoortuuvoq. Aamma taamaattussaavoq. Taamaattumik aamma Naalakkersuisut erseqqissumik akinerat tassunga Atassummiit aamma akuersaarparput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inatsisartut aqqi taaneqaraangata kinguleqqiutaat ilanngullugit taaneqartassapput. Kuupik taaneqartoq tassaavoq Inatsisartunut Ilaasortaq Kuupik Kleist. Per Berthelsen.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Siunnersuuteqartutut takusinnaavara oqallikkumassuseq killeqartorujussuusoq. Aammami mianernartortalerujussuuvoq. Kiianni tassa erseqqissaqqiinnassavara Naalakkersuisumut tassa aap Naalakkersuisutut eqqorneqarputit assersuut una erseqqarissorujussuaq atorneqarmat  kisianni aamma Kuupik uani isumaqatigaakkit oqaravit assersuut…

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kuupik Kleist.

Per Berthelsen, siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Kuupik Kleist utoqqatserpunga tassa inimeeqatigiittarneq tassa taanna taamaalisitsisoortarami ilaanni ilisarisimavallaalertaratta ilaanni.

Assersuut ilumoorputit ajormat, tassanilu aamma uanga ajuusaarutigaara atit atorneqarnera isumaqatigiissummi tassaagaluarmat a, b, c, d, atorneqaannassasoq. Taanna akuerinikuugaluarpara kisianni tassa ajoraluartumik tassa allanngortinneqarsimanngilaq. Uani erseqqissumik taaneqassammat inuit aalajangersimasut kikkuussutaat peqqutigalugit naliliinissaq pissanngitsoq kisiannili inuit uteqattaartutut inissisimanerat a, b, c, d,-millu taaguinnarlugit pigaluarpalluunniit uanga akuerinikuugaluarakku siunnersuuteqartutut.

Taamaattumik Hr. Kuupik Kleist Inatsisartunut Ilaasortaq ilumoorpoq uani oqaaseqarnermini. Kisianni tassa uani aamma nalunaarutigissavara isumaqataassutiginikuugaluarakku taanna atit atorneqannginnissaat. Naluara sumi kukkunersiugassaanersoq taanna allannguisoqarsimannginneranut.

Tassa ajuusaarutigiuarsinnarpara taanna. Soorlu aamma Atassutip oqaaseqartuata suli utermagu taanna uppernarsaatissaqannginnatta uagut uppernarsaassanngilagut. Assersuutaannavoq una, takutitsiunitaasoq ilumut tunngavissaqartoq siunnersuutip oqallisigisinniarlugu saqqummiunnissaa. Tassa oqaatigeqqiinnasavara tassa ajuusaarutigaara sukumiinerusumik akisussaaqataalluta avataaninngaaniit aammalu ilutsinninngaaniit pasilliilersinnaanermik tunngavinnik pilersitsisinnaanerup pinaveersaartinnissaanut peqataajumannginnatta.

Kisianni tassa Demokratininngaaniit Kattusseqatigiinniinngaaniillu taamatut akisussaassuseqarneq erseqqissumik nalunaarutigineqarpoq erseqqissumik nalunaarutigineqarpoq oqallisigissallugu tunngavissaqarluartoq. Taamaattumik tassa uanga qaqeqqikkunnannginnama oqaatigiinnassavara ajuusaarutigaara siunnersuutip tunngavia aallaaviginagu paatsuuinnikkumaneq uani aqutsimmat. Taamaattumik tassa neriuinnarpunga siunissaq eqqarsaatigalugu taamatut imaqartunik suliaqarnermut atatillugu sukumiinerusumik ajornartorsiutit pinngorsinnaasut tamakkua pinaveersaartinniarlugit suliniarneq atorneqassasoq. Suummi tamarmik ataqatigiipput.

Taamaattuminguna Demokratit ilaatigut aamma siunnersuuteqaraluartut siulersuisuni allanilu aamma ilaasortaatitaqarsinnaanermik mattussaaneq ilaatigut piunngitsunik isumaqalersitsisinnaasarmat. Taamaattumik politikkikkut nunatsinni maanna oqimaaqatigiissuseq aallaavigalugu tulluuttutut Demokratinit nalilerneqarluni peqataaffigiumaneqaraluarpoq. Taamaalilluni akisussaaqataalluni nammaqatiginnillunilu aamma pasilliisoqassagaluarpat suleqataasinnaaneq pinngortikkumallugu.

Taamatut oqaaseqarlunga nalunaatutigissavara qulequtaq taanna aallaavigalugu equsoortutut sangusutut isumaqarfigakku annertunerusumik oqaaseqarfigissanagu neriuppunga ukua erseqqissaatikka siunissami nalilersuinermi peqataatinneqarumaartut allamik oqaaseqarsinnaanngilanga.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jens NapātōK’ Siumut.

Jens NapātōK’, Siumup oqaaseqartua.

Tassa Inatsisartunut Ilaasortaasugut uani oqaluttarfiit pingaarnersaaninngaaniit aatsaat ataasialinngilaq paatsoorsimasutut taakkartorneqartarnerput. Kisiannili uani siunnersuuteqartumut  Hr. Per Berthelsenimut Demokratit sinnerlugit siunnersuutaanut taamatut maannakkut isumaqarpunga oqarfigineqarsinnaanngitsugut peqqutigalugu siunnersuut tamaat allaganngorlugu pigaarput. Aamma qulequttat uagut Siumuminngaaniit saqqumiinitsinnit ersarissartariaqarsimavagut Demokratit isumaat malillugu siulersuisuni ilaasortassanik toqqaanermi piumasaqaatit minnerpaamik tunngaviusariaqartut saqqummiussaat aallaavigalugit.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqartut Atassut sinnerlugu oqaaseqartut Siumut sinnerlugu oqaaseqartut paatsuunngillat. Kisianni siunnersuutip toqqammaviatigut toqqammavilersuinerigalua torrallataanngilluinnaqqeqqissaarmat taamatut killiffeqartariaqarsimavugut.

Inuit uani eqqartorneqartut minnerpaannguamilluunniit naamik ajorisassarinngilagut. Ajunngilaq ilaasortaaput inuiaqatigiit sinnerlugit siulersuisutut taamatut ilaasortatut inissisimaneranni atii taakkartoraluarutsigit ajunngilaq. Kisianniliuna maannakkut killiffigisaa uani ajornartorsiutinngortoq tassalu pasilleqarlutik uagut Siumuminngaaniit peqataaffererusunngilluinnaqqissaarparput killiffigisaanik aallaaveqartumik atii taakkartorneqarnissaa allaat apersuusersorneqartoq.

Taamatut siulersuisuni sulisut qujanartumik amerlasuut toqqarneqaraangamik namminneq tunniullutik inuiaqatigiinnut kiffartuussisarput. Taamaattumik uagut tungitsinninngaaniit isumaqarpunga inuit taamatut suliniuteqartut nikassarnagit nikallorsarnagit pasisarnagit kisianni qiimassarsartariaqaripput, qujaffigisariaqaripput inuiaqatigiinnut pitsaasumik kiffartuussimmata. Aamma Siumuminngaaniit taanna saqqummiinitsinni ersarissartariaqarsimavarput. Kisianni oqareernitsituut saqqummiinermi Siumumiit uagut ersarilluinnartumik oqaatigaarput aallaqqaamut siulersuisuni ilaasortassanut imaluunniit kommittenut allanulluunniit toqqaasarneq pillugu Inatsisartut uani ataatsimiinnitsinni erseqqilluinnartumik toqqammaviatigut oqallisereerpugut paatsoorneqarsinnaanngitsunik.

Taamaattumik aamma Naalakkersuisut toqqaasarnerat ilaatigut pasinarsaarlugu maannakkut saqqummiunneqartaraluartoq qujanartumik qaqinneqaqqinneratigut maannakkut toqqammavilersuutit eqqumiikkaluaqisut ilaatigut atorlugit paasinarsiartorpoq Naalakkersuisut akisussaassuseqarlutik qanoq iliuuseqartartut. Aammalu toqqaaniarnerminni maannakkut Demokratit neriuppunga uppernarsigaat paasigaallu tassalu aallaavigineqartartoq piginnaasaqarneq aallaavigalugu ilisimasaqarnerlu toqqammavigalugit toqqaasoqartarpoq. Ilaatigut toqqammavilersuutit tamakku ilaatigut uteqqikkusukkaluarlugit taamatut killiffigisaa aallaavigalugu isumaqarpunga naqissusiisoqartariaqartoq.

Aamma taamatut siulersuisunik toqqartuilluni toqqaannartumik oqaaqqissaarissagaanni isumaqarpunga aamma namminut qiviarsinnaasariaqartoq tassami politikkikkut suliaqartugut nalunngilarput santa claus greenlandinngikkunni kikkut siulersuinut ilaasortaasut kikkut niisimaajusut. Kina niisimaaq atorfinitsissimaneraat.

Taamaattumik ilaatigut nammineq qiviarsinnaaneq periarfissaqartariaqarpoq maani inuit suliumatuut inatsisinik toqqammaveqarlutik aammalu malittarisassanik toqqammaveqarlutik sulisut tatiginarluinnarnerat apersuuserlugu maani qaqinneqannginnissaa angunnnginnerani. Taamatut uagut inunnik pasiilliinermut siulersuisunut sulisunut nersortariaqartunut peqataarusunnginnerput sakkortuumik naqissuseqqillugu oqaaseqarpugut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naatsumik ilaa. Naamik. Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Isumaqarpunga aamma uani oqaluttarfimmi oqaatsigut mianersuutissagigut. Alla pissusaat isornartorsiorniaraanni assigiimmik pissusilersorluni pissusilersorniaraanni taava angusaqartoqarsimassanngilaq.

Kisianni pingajussaanik oqaatigissavara siullermik aappassaanillu oqaaseqarama oqaatigisara uagut isumaqarpugut siunnersuuteqartup isumai qitiusut ajunngitsut. Taakkua tapersersorpagut. Taamaattumik ilumuunngilaq siunnersuuteqartoq oqarmat uagut paasisimanngikkipput aamma tapersersunngikkipput. Taanna ilumuunngilaq. Isummat qitiusut erseqqissumik oqaatigaagut pissaanerup eqiterunnaveersaarnissaa tamatta soqutigisarivarput aamma illerneqannginnissamik isumaginninniarnissaq qulakkeerinninnissaq nakkutilliinissaq taanna pingaaruteqartupilussuuvoq.

Inuit Ataqatigiit siulersuisoqarnermut tunngasut sammisaqaagut ukiut ingerlanerini. Aamma isumaqarpunga iluatsikkiartortoq ilaatigut aamma siunnersuuteqartup isumaanut tunngasut tassa pingaartumik inuussutissarsiornermut ingerlatsinermi pisortat suliffeqarfiutaanni naalakkersuinikkut suliaqartuinnarnik siulersuisoqartarneq qimakkiartorneqarpoq. Aamma taanna uagut peqataaffigisimavarput kissaatigigatsigu sapinngisamik aningaasarsiornikkut ingerlatsineq naalakkersuinikkut ingerlatsinerminngaaniit avissaartinneqassasoq.

Kisianni erseqqissaatigiinnarpara paatsuunnginnatta aammalu siunnersuuteqartup isumai qitiusut isumaqatigigatsigit.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Per Berthelsen naatsumik.

Per Berthelsen,siunnersuuteqartoq, Demokraatit.

Uanga Siulittaasoqarfimmi issiagama qaqitassat qaqikkumaarpakka kisianni isumaqarpunga oqallinnermi sangutitsineq aammalu kusanaatsumik pissusilersorneq tunngavissaqanngitsoq uani oqallinnermi. Qujavunga Hr. Kuupik Kleist taamatut unissaaninni aammalu maanna nuannaarutigalugu oqarsinnaavunga oqaaseqaqqinnikkut paasivara siunnersuutigineqartup qiterisaa erseqqissumik paasineqarsimasoq. Tamannalu nuannaarutigaara. Uanga sumilluunniit taakkartuinngilanga borgmesteriullunilu imerniartarfiuteqarnerit tamakkua pillugit. Pasinarsaarinianngilanga taamatut.

Kisianni tassa massakkut taaneqareerama assigiinngitsutigut meeqqat silarsuaanni aallaaveqartumik atera taaqqunngisaannarlugu ingerlaviginikuusannik. Taamaattumik nuanniitsorujussuartut pisutut taanna tiguara. Neriuppungalu oqallinneq siunnerfik aallaavigalugu nassiussisuusoq pinnagu ingerlassasoq, qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taamaalilluni oqallisigisaq taanna naammassivoq. Amerlanerusunillu tapersersorneqanngilaq. Taava tulliullugu tikipparput immikkoortoq 92.

Taava tulliullugu tikipparput immikkoortoq 92. Isertitanik naligiissaarinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Inatsisartunut Ilaasortaq Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit takassa.

Ullut ataatsimiiffiusut 24-at, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 92

 

Isertitanik naligiissaarinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Kuupik Kleist)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Kuupik Kleist,siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpunga imaattumik nunatsinni

akileraartussaatitaasut 40 procentii akissarsiaqarput SIK-ip isumaqatigiissutaani akissarsiat minnerpaaffissaannit minnerusunik. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaanni tamanna atuarneqarsinnaavoq.

Innuttaasut ilaasa taama amerlatigisut innuttaaqatiminnut naleqqiullutik akissarsiatigut taama inorsartiginerat Inuit Ataqatigiit isumaliortaasiat malillugu akuerineqarsinnaanngilluinnarpoq. Tamannalu arlalitsigut iliuuseqarnikkut iluarsisariaqarluni.

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut akissarsiakinnerpaat pitsanngorsaavigisariaqartut pingaartumik periarfissaasa pitsanngorsarnerisigut. Tassa imaappoq ilinniartitaanikkut, suliffissaqarnikkut inissaqarnikkullu pitsanngorsaavigisariaqarput timitalimmik ataqatigiissumillu iluarsaaqqinnikkut.

Periarfissatigut pitsanngorsaanissat taamaattut ukiuni kingullerpaani suliffissaqarnikkut ilinniartitaanikkullu iluarsaaqqinniarnerni, inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarummi aammalu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaanni taakkartorneqarput.

Inuit Ataqatigiinnit Naalakkersuisut qinnuigerusuppagut suliffissaqarnikkut iluarsaaqqinnerup 1998-imi aallartinneqartup killiffianik nassuiaateqaqqullugit, aamma kissaatigaarput Naalakkersuisut suliffissaaleqineq annikillisinniarlugu qanoq iliuuseqassamaarnerlutik nassuiaateqaqqullugit, minnerunngitsumik maanna paasinarsimmat suliffissaaleqineq alliartortoq.  

Inuit Ataqatigiinni upperaarput piginnaanngorsaaqqinnissaq pillugu peqqussutip Inatsisartuni aalajangersarneqarneratigut inuit sulisinnaajunnaariartuinnarnissap killinganiittut ilarpassui sulif-fissaqartinneqalerumaartut. Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarsimappat sulisinnaalersitseqqinniarneq siuarsarniarlugu.

Ilumut pingaaruteqarluinnarpoq inuit suliamik ilinniagaqarsimanngitsut sapinngisamik amerlanerpaat arlaatigut ilinniagalernissaat, taamaalillutik suliffissaqarnikkut periarfissaqartualerniassagamik imminnullu pilersorsinnaalerlutik. Inuit Ataqatigiit tungaannit kissaatigaarput inunnut suliffissaarunnissaminnut navianartorsiortunut neqeroorutissat aallartinneqassasut ataqatigiissaarneqarlutillu, aammalu tamatuma naammassineqarnissaanut aningaasanik immikkoortitsisoqassasoq. Ilinniartitseqqittarneq malunnaatilimmik siuarsartariaqarpoq. Tamatumani Naalakkersuisut sunik isumaliuteqarlutillu pilersaaruteqarpat.

Isertitatigut equngasumik agguataarinerup partiinit isummerfigineqarnissaa kissaatiginarpoq, taamatullu aamma isertitatigut naligiissaarinissaq pillugu tunngaviusutigut qanoq iliuuseqarsinnaaneq isummerfigillaqunarluni.

Kiisalu Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut inuiaqatigiinni isertitat qanoq agguataarsimanerannik misissuisoqartariaqartoq – partiit kissaatigisamut tamatumunnga qanoq isumaqarpat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Siullermik akissuteqassaaq Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt,Aningaasanut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleist-ip nunatta ineriartortinnerani ilusilersuinitsinni kikkulluunniit tamaasa inissaqartillugit qanoq politikkikkut aaqqissuussisariaqarnersugut oqallisigineqartariaqartoq siunnersuuteqarfigisimasaa Naalakkersuisut isumaqatigaat. Soorunami aamma nunatta naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu nammineerneruleriartornerata ilusilersorneqaleruttornerani tamanna pingaaruteqarluinnartutut isigineqartanaqarpoq.

Inuiaqatigiit akunnitsinni innuttaasut naligiinnerusumik periarfissaqalernissaat Naalakkersuisut qitiutilluinnarpaat, tamanna Inuit Ataqatigiit Siumukkullu naalakkersuinikkut isumaqatigiissuteqarneranni ersarilluinnarpoq. Akileraartarnermut akitsuusiisamermullu ataatsimiititaliap misissuisimanera aallaavigalugu nalunaarusiami tassungalu tunngatillugu  saqqummiussami, naalakkersuisut akileraartarnermi akitsuusiisarnermilu suut anguniarusullugit takorloornerigut ersersinneqarpoq. Tassungalu taputartuullugu isumaginninnikkut aammalu assigiimmik akeqartitsisarnikkut aaqqissuussinerit, qanoq Naalakkersuisut ilusilersuerusunnerminni aaqqiiviginiarneraat tikkuussiffigineqarsimavoq.

Isumaginninnikkut aningaasaliissutit aammalu assigiimmik akeqartitsisarnerup ilusilersorneqarneranni, akileraartarnikkut akitsuusiisarnikkullu qanoq ilusilersuisoqassanersoq, innuttaasut atugaqarnermikkut qanoq naligiinnerusumik atugassaqartinneqarusunnersut ersippoq. Taamatut Naalakkersuisut anguniakkaminnik piviusunngortitsineranni inernissaa qanoq innuttaasut suliffeqarfiullu aningaasaqarniarnerannut sunniuteqassanersut tikuussiffigineqarnissaat qanoq iluseqassanersut takussutissiisussaavoq.

Pisariaqarpoq assilissap tamakkiisup suut qanoq allannguisimanerit kingunerisimanerai isiginiassallugit. Innuttaasut qanoq atugaqartineqarnissaannik politikki nunani allani siuarsimanerusutulli, aamma nunatsinni assigiinngisitaartorujussuuvoq. Soorluli aamma innuttaasut atugaqartinniarlugit politikki, isumaginninnikkut politikkeqarnerup saniatigut, nunap sukutsitaani najugaqarnerup sunniutai ilanngullugit isiginiagassaanerannik ersersitsinerusussaalluni.

Kiffartuusseqatigiinnermut isumaqatigiissuteqartarnikkut qulakkeerniartussaavarput, nioqqutissat nunatsinni najugaqarfinnut, illoqarfiuguni nunaqarfiuguniluunniit, sumiikkaluartunut apuunneqartarnissaat qulakkeerneqarnissaa. Qulakkeertarparput, nunaqarfinni akigitinneqartut nammanneqarsinnaasunngorlugit assigiimmillu akeqarnissaat piumasaqaateqartarnikkut isumannaarneqarnissaat. Qulakkeertarparput, nunaqarfiit illoqarfiullu akornanni angallannikkut periarfissat ilaatigut nunatta pissuserisaa eqqarsaatigalugu ajornakusoorsinnaagaluaqisut aaqqiissuteqarfigisarnissaat. Ilanngulluguttaaq qulakkeertarparput, illut sumiikkaluartut kiassarneqarsinnaasarnerat, imermik minguitsumik kuuinnartumik imeqartinneqarsinnaanerat, innaallagissamik atortorissaaruteqarnissaat, TV-kut isiginnaaruteqarnissaat aammalu oqarasuaateqarsinnaanissaat sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu.

Aningaasanik agguaasisarnermi politikki imaaginnanngilaq isertitat assigiissaarneqarnissaannik politikkiusoq, tassami aamma inuuniarnermi atugaqarnissanut tunngassuteqarluinnarmat. Aningaasanik agguaassisarnikkut politikkip qulakkeerniartussaavaa, nunatsinni innuttaasut tamarmik naamaginartumik atugaqartinneqamissaat. Tamatumani ilanngullugu pisariaqarpoq, isumaginninnikkut, ilinniartitaanikkut aammalu peqqinnissakkut pitsaalluinnartumik kiffartuussinikkut aaqqissuussisimanissaq, tamakkunuunatigullu ilusilersuisimanerit qulakkeerniartussaammassut inuiaqatigiit peqqissutsikkut naamaginartumik atugaqarlutik ineriartortuarsinnaajuarnissaat.

Nammineernerulernissamik anguniagaqarnitsinni, aningaasarsiornikkut kiffaanngissuseqarnerusumik toqqammaveqarluta ingerlalerusunnitsinnut sanilliullugu, aningaasarsiornikkut unikaallattoqarsimanera pissutigalugu, aningaasaliissutigisinnaasagut killeqartut nassuerutigisariaqarparput. Taamaattumik pissutissaqarluarpugut takorluuinnissalluta, qanoq naligiinnerusumik atugassaqalernissarput siunertaralugu politikkissarput ilusilersorneqassanersoq.

Naalakkersuisut Akileraartarnikkut Akitsuusiisamikkullu suleqatigiissitaliaasimasup nalunaarusiaa saqqummiukkamikku tamatumuuna Naalakkersuisut qanoq akileraartarnerup akitsuusiisarnerullu tungaatigut politikkeqarnerlutik ersersippaat. Naalakkersuisut nalilersuinerminni anguniarpaat, qanoq nutaamik politikkikkut attuumassuteqartuni anguniakkat ilusilersorneqarsinnaanersut, tamatumani minnerunngitsumik aalisarnikkut, inuussutissarsiornikkut aammalu nunalerinikkut politikkip, tamatumali saniatigut ilanngullugit inissaqarniarnikkut, isumaginninnikkut aammalu peqqissutsimut politikkit ataqatigiissaameqarnissaat siunertaralugu ilusilersuinikkut.

Inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleist-ip siunnersuuteqarnermini suliffeqarnikkut nutarterinerup aammalu ilinniartitaanermut anguniakkat taakkartorpai. Tamatumani erseqqilluinnarpoq, taakkua tungaasigut nutaamik eqqarsaatersulernissaq. Taamatut pisariaqartitsisoqarnera Narnminersorneq pillugu kommissionip isumaliutissiissutaani pisariaqartutut aamma taaneqarsimavoq.

Naalakkersuisut Politikkikkut Aningaasarsiornikkullu Nalunaarusiaannit, upernaamut - saqqummiunneqartussami, ilaatinneqartussaapput qanoq aningaasarsiornikkut naligiissaariniarnerup tulleriiaarinnissutigineqarneratigut isikkoqassanersoq. Tamatumani pingaarnerutillugit innuttaasunut atugassarititat qanoq ilusilersomiarneqarnersut, makku eqqarsaatigalugit:

akileraartarnerup akitsuusiisamerullu ilusilersorneqarnissaat, assigiimmik akeqartitsisarnerup ilusilersorneqarnera, ilinniartitaanikkut nutaamik aaqqissuussinerit aammalu inuussutissarsiornermik aalisarnikkullu politikkip ilusilersornissaat qanoq isikkoqarnersut.

Inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleist-ip apeqqutiga, Naalakkersuisut qanoq iliuuseqassamaarnersut suliffissaaleqineq annikillisarniarlugu, massakkummi takussutissat uppernarsimmassuk suliffissaaleqineq annertusiartortoq. Naalakkersuisut aningaasarsiornikkut unikaallattoqarsimanerata kingunerisaanik suliffissaaleqinerup Nunatsinni Naatsorsueqqissaarfiup takussutissiaani ersersinneqartut tunngavigalugit, 2004-mut aningaasaqanut inatsisissatut siunnersuutsik ilusilersorsimavaat.

Naalakkersuisut aningaasanut itiatsisip suliarinerani pingaartissimavaat, aningaasarsiornermut sunniuteqanngitsumik kinguneqartitsisoqarnissaa. Aningaasarsiornikkut unikaallanneq tunngavigalugu Naalakkersuisut pingaartutut nalilersinnavaat, aningaasanut inatsisiliornerup pinaveersimatissagaa unikaallannerup suli malunnaateqarnerulersinnaanera, soorlu sanaartugassat pisortanit aningaasalersorneqartussat annikillisaavigineqarnerisigut. Tamanna immikkoortumi 1.3- mi aningaasarsiornermut sunniuteqanngitsumik aningaasaqarnermut 2004-mut inatsisissap immikkut oqaaseqaatitalerneqarnerani sammineqarsimavoq.

Sanaartugassat assigiinngitsorpassuit ukiuni tulliuttuni naamassiniarneqarnissaat piviusunngortinniarneqassaaq, Sanaartornermi Iluarsartuussinermi aningaasaateqarfimmi uninngasuutit, 700 mio. kr-ninik amerlassuseqartut sumi tamaani sulisinneqarnerisigut. Tamatuma kingunerisussaassavaa sanaartornermik suliffeqarfiit suliassaqarnerulernerat taamatullu inuiaqatigiit akornanni aningaasat kaaviiaartinneqartut amerlanerulersinneqarnerat.

Ilanngullugu eqqaangitsoornianngilara, kommunit tassaammata sulileqqinnissamut piginnaanngorsaanermik ingerlatsisuusut. Siusinaartumik soraarnerussutisiaqalersinnaanerup upernaakkut 2003-mi Inatsisartut ataatsimiinneranni sukateriffigineqarnerata kinguneraa, siusinaartumik soraarnerusutisiaqalersinnaanerup ajornarnerulersinneqarsimanera.

Taamaasiornikkut massakkut piumasaqaataasalersimavoq, sulileqqinnissamut sungiusaanerit tamaasa aqqusaaqqaarlugit aatsaat siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiuteqalersinnaaneq.

Ilaqutariissutsimut Pisortaqarfiup 2003-mi novemberip qaammataani kommunimi passussisartut pikkorissartissimavai, tamatumani siunertarineqarsimalluni passussisartut kiffartuussinerminni sakkussaqarnerulernissaat aammalu sulileqqinnissamut periarfissat eqaatsumik qanoq

ilusilersorneqarsiinnaanersut nalilersuinerminni qanoq ilannguttarsinnaaneraat.

Sulileqqinnissamut sungiusaasarnissanut aningaasaliissutit, 1. januar 2004 aallarnerfigalugu Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmit aqunneqalersussaapput, tamatumunngalu pissutaatinneqarpoq kommunini suliffissarsiuussisarfiit taakkuunerusarmata sulileqqinnissamut sungiusaasarnerni aqutsisuutinneqartartut.

Ukioq 2004-mut aningaasanut inatsissatut siunnersuummi immikkut oqaasertaliinnermikkut naalakkersuisut pingaartissimavaat, 2004-mi soraarnerussutisiaqarnermut aaqqissuusseqqinnissami - ilanngullugu nalilersuiffigineqassasoq, siuninaartumik soraarnerusutisiaqalersinnaasutut inissisima leriartulersimasut, qanoq iliuuseqarnikkut suliffeqarnikkut akuuginnarsinnaanissaat aqqutissiuunneqarsinnaanersoq. Taamaattumik sulileqqinnissamut sungiusaasarnerit soraarnerussutisiat pillugit suliniuteqarnermi ilanngunneqarnissaat pissusissamisoortutut isigalugit taputartuuneqarumaarput.

Suliffeqarnikkut iluarsartuusseqqinneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut innersuussutigissavaat, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2004-mut aningaasanut inatsisissaq pillugu isumaliuutissiissutaanut akissuteqarnerminni taaneqartut. Tamatuma saniatigut Nalakkersuisut maluginiaqqussavaat, Suliffissanik innersuussisarneq il.il. Inatsisartut peqqussutissaattut matumani ataatsimiinnermi oqaluuserisassat immikkoortoq 154-anni siunnersuussiornerminni tunngavilersuutigisimasatik. Oqaluuserisassanngortitaq taanna siullermeertumik oqaluuserineqarsimavoq novemberip 14-anni, tamatumali kingorna inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliamit suliareqqinneqareerluni aappassaanneerneqartussanngorsimasoq. Taamatut oqaaseqarlunga pitsaasumik naapertuilluartumillu oqallittoqarnissaa kissaatigissavara.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava partiit oqaaseqartuinut nuuppugut maannakkullu Ole Thorleifsen Siumut.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siumumiit oqallisissiaq paasilluarlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.

Suliffissaaleqinerup ukiuni kingullerni annertusisimanera naatsorsueqqissaartarfimmiit nalunaarutigineqartoq - Namminersornerlu pillugu isumaliutissiissummi eqqaaneqartoq Siumumi eqqartortarparput, assigiinngitsutigullu qanoq iliorluni qaangerniarneqarsinnaanersoq eqqarsaasersorfigisarlugu.

Maluginiarparput illoqarfinni isorliunerusuni Nunaqarfinnilu suliffissaaleqineq allanit annertusiartorsimasoq, taamaattumillu nuna tamakkerlugu ataavartunik suliffissaqartitsinissaq anguniarlugu inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinermut pilersaarusiortoqarnissaa kaammattuutigerusupparput. Inuussutissarsiutit suliffissaqartitsisut pimoorullugit tapersersornerisigut annertusiartortineqarnerisigullu suliffissanik pilersitsisoqarnisaa Siumumiit qularinngilarput. Eqqumaffigeqquarpulli tunisanik suliareqqinneqanngitsunik kommunenit qallunaat nunaannut aallarussuisarnerup maannamut inuiaqatigiinnut kommunenullu annertuumik aningaasarsiornertigut eqquimmat. Tunisassiat tunitsivinni suliarinerisa suliffissaaleqineq annikillisarsinnaammagit Siumumiit siunnerfissaqqissutut anguniagassatullu isigaarput.

Siumuminngaaniit Naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput ilinniarsimasut suliffissaaleqisartut ukiorpassuarni suli ajornartorsiutigineqartoq sapiissuseqarlutik qaangerniaqqullugu. Maannakkut qarasaasiatigut atortorissaarutit atorluarnerisigut suliffissaqanngitsunik nalunaarsuisarnerit nunami sumiinneq apeqqutaatinnagu ingerlanneqarsinnaavoq. Taama atortorissaartigaluta ilinniarsimasortagut iluaqutiginiartariaqarpagut, taakkumi ilinniarnerat inuiaqatigiinnit akilerneqarpoq, angusaqarluarsimanerallu nunatta iluaqutigisariaqarpaa.

Ilinniarsimanngitsut SIK malillugu akissarsiallit atugaasa pitsanngorsaavigineqarsinnaaneri kissaatigisatsinnut pingaarnernut ilaajuaannarpoq, kisiannili akissarsiaasa qaffaavigisinnaaneri maanngaanniit inatsisartut oqaluttarfianniit aaqqissinnaanngilarput. Akissarsiammi aaliangersaavigisarneri sulisitsisut sulisartullu kattuffiata isumaqatigiinniarnertigut aaqqiivigisarmassuk.

Siumumiit ilisimalluinnarparput ilinniarsimanngitsutut SIK malillugu akissarsiallit atukkatigut iluarsaaviginiarnerit sakkusssanut ilaavoq sulisut suliamikkut pikkorissarnerisa ilinniarnerisalu nukittorsarnerini akissarsiaasa kivinneqarsinnaaneri. Taavalu oqilisaassiniarnermi pingaartilluinnarparput Ilinniarsimasut aningaasarsiaannik aallertoqannginnissaa, tassami sulinerup imminut akilersinnaajuarnissaa Siumumit pingaartikkatsigu. Siornatigut oqaatigisareerparput Siumumi inuup ilanngaataata qaffanneqarnissaa tapersersoratsigu. Atukkanik nalimmassaariniamermut periarfissaalluartutut isigaarput minnerunngitsumik utoqqaat sulisinnaajunnaarnersiutillillu atugaannut tunngatillugu, pitsanngoriartitsisinnaasutut isigaarput.

Naalakkersuisunit ukiuni ukunani ilinniagaqanngitsunut ilinniartitseqqinnernut tunngatillugu iliuuserineqartut iluarisimaarpagut, kissaatigissallugulu siunnersuisarfiit sungiusarfiillu atugaalernerini anguniarneqassasoq piginnaasanik tutsuiginartumik pissarsivittut ineriartortinneqarnissaat. Ilinniarfinni taakkunani allagartat pissarsiat Siunissami suliffittaarniartut akissarsiamigut iluaqutigisinnaassagaat isumannaarniarneqartariaqarpoq. Ilanngulluguli Siumumiit isumaqarpugut suliffiit avataanni suliffeqanngitsut pikkorissartinneqartut suliffissaqarnissaat aaqqissuunneqartariaqartoq.

Siumumiit iluatinnartutut taakkartorusupparput, nunagisaq qimannagu ilinniartarneq ilinniarfissuarmi iluatsilluartoq aamma allani misilinneqartariaqartoq. Taamaalillutami eqaannerusumik ilinniarnerit ingerlanneqalerpata ilinniarnissaminnik soqutiginnittut amerlaninngoriaannaammata.

Ilinniarnerup suli annertunerusumik aaqqisuussinikkullu ullutsinnut naleqqussagaalluarnerusumik ingerlanneqalemerata kingunerissavaa, ilinniartut amerlanerulerneri. Ilinniartoq ataaseq naammas sisoq nunatsinnilu sulilersoq, nunatsinnut naleqaqaaq, taamaatturnik ilinniartut amerlasuut ilinniarnissaat kissaatigaarput, ilinniareerpatalu nunamik sullissinissaat aqqutissiorneqartuartariaqartoq Siumumiit saneqqunneqarsinnaanngitsoraarput.

Siumumiit pingaartipparput inuussutissarsiornermut politikkip suliffissaqartitsinermut politikkip aalisarnermut politikkip ilinniartitaanermullu politikkip ataqatigiissaarneqarnissaat.

Akissarsianik atukkanillu nalimmassaaniarneq Namminersorneq pillugu isumaliutissiissummi aamma akileraarutit pillugit nalunaarusiami eqqartorneqarneri innersuussutigalugit, taamaalilluta oqallisissiaq soqutiginartutut tapersersornartutullu Siumumiit isummersorfigaarput. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inatsisartunut Ilaasortap Kuupik Kleist soqutiginarluinnartumik oqallissaarutaa pingaaruteqarluinnartutut isigaarput. Inuiaqatigiit naligiinnerusumik ataatsimoornerusumillu siunissami ingerlaqqinnissaanut tunngaviliisinnaasumik oqallissinnaavugut. Pingaaruteqarluinnarpoq inuit ataatsimoornissaminnik ataatsimooqatigiinnissaminnik tunngaveqassagunik aamma atugarisamikkut naligiinnerusumik ingerlanissaat.

Siunnersuuteqartup eqqartugaani suliffissaaleqinerup suliffissaaleqisarnerup annertusiartornera taanna qitiusumik isigigaanni ullumikkorninngaaniit allaanerusumik aamma pissuseqarnissarput suliffissaaleqisut eqqarsaatigalugit isikkoqarpoq.

Kommunit assigiinngitsut tamaviaarlutik nukippassuillu atorlugit suliffissaaleqisortatik qanoq iliuuseqarfiginiartarpaat amerlasuutigullu inuttaqartarpoq innersuunneqaraluarlutik taakku uteqattaartunik. Taamaakkami siunissami periusissarput allanngortissinnaavarput. Inuit Ataqatigiinninngaaniillu tikkuarusupparput pikkorissartitsinerup ilusia aamma eqqarsaatigineqaqqittariaqartoq suliffissaaleqisut amerlasuutigut tupinnanngitsumik imminnut tatiginnginneq pigilertarpaat. Taamaattumillu pikkorissartittarneratigut inuttut ineriartornermik aallaavilimmik aamma periarfissinneqartariaqarput.

Kinaluunniimmi imminut tatigileruni imminullu ataqqileruni aamma ilinniagaqaqqinnissaminut piumassuseqarlerlunilu nukissaqalersinnaammat. Taamaattumik najugaq qimannagu ilinniaqqiffiit inersima.. soorlu assersuutigalugu najugaq qimannagu perorsaasunngorniarnermik ingerlanerit taakkua ingerlanissaat pissusissamisoortutut isigivarput inersimasunik ilinniartitseqqinneq assersuutigalugu. Sanasutut aamma ilinniarsimasut ukiorpassuarni sanasooreerlutik allagartaqanngikkaluarlutik ilinniaqqissinnaanerat allagartaqalerlutillu sanasutut ilinniarsimasutut ingerlaqqittarsinnaaneri taakkua pitsaasuupput.

Periarfissaq nutaaq Inatsisartut aamma aalajangiiffigisaat tassa inuusuttut piniarnermik aalisarmillu aamma ilinniagaqarnermik aamma aallarniisinnaanerat periarfissaavoq. Taamaalilluni aamma suliffissaaleqisut tassuunakkut aamma aaqqivigineqarsinnaapput taassumunnga soqutiginnittut.

Taakkulu taakkartukkat pitsaaqutigissavaat oqaatsinik ajornartorsiuteqaratik nammineq oqaatsitsik atorlugit ilinniaqqissinnaanerat tassuunakkut aamma periarfissinneqassammata. Naalakkersuisut innersuussutigisaat akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu nalunaarusiap qanoq iliuuseqarfigisinnaaneraat iliuuseqarfigissamaarneraat Naalakkersuisuninngaaniit Inuit Ataqatigiinningaaniit pissanganartutut isigivarput.

Inuit naligiinnerusumik tassuunakkut aamma atugassaqartitaanerat innersuussutaasutut anguneqarsinnaammat. Assersuutigiinnarlugumi assersuutitut taasinnaavarput kommunini akileraarfiusuni akileraarutit assigiinngissutaat 40 – 44% assigiinngissutaat inuit assigiimmik SIK tunngavigalugu akissarsiaqarunik qaammammut 5.000 sinnerlugu akileraarnerusartariaqartarput ilaatigut kommunini allani allanut naleqqiullugit.

Naligiinngissutsit taamaattut tassuunakkut aamma takuneqarsinnaapput. Taamaakkami akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu nalunaarusiami innersuussutigineqartut Naalakkersuisullu qanoq iliuuseriniagaat tassuunakkut pitsaasutut isigivarput. Isumaqarpugut Kuupik Kleistip siunnersuutaa pissanganartuusoq pisariaqartuusorlu eqqarsarluarnissatsinnut siunissami ataatsimoornerusumik angusaqarnissatsinnut tunngaviusoq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Atassut tullinnguuppoq Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Innuttaasut isertitakinnerpaat aningaasaqarnikkut atugarisaat naammaginartunngorsarniarlugu iliuusissaq qularnaatsoq inuiaqatigiit naatsorsuutigisinnaasaat tassaavoq inummut ilanngaatip qaffanneqarnissaa, partiit kattusseqatigiillu pinngitsoqarata tamanna anguniarparput, aningaasat taamatut alloriarnissamut pisariaqartinneqartussat pillugit nassaariniarnissaannut suleqataassalluta ATAS SUT-mit naqissusereerparput.

Taamatuttaaq inuussutissarsiutigiligassamut ilinniarusussuseqarneq, qaffasinnerusumik ilinniarusussuseqarneq minnerunngitsumillu suliffissanik pilersitserusussuseqarneq inerisarneqartuarsinnaaqqullugu ATAS SUT- mit naqissusereerparput inummut ilanngaatip qaffanneqarnissaanut akileraarutit qaffannagit pissasoq pingaartillutigu, taamaattumik matumani suleqataarusunnermik assammik isaassinerput Naalakkersuisut partiivisa tigussaneraat uagutsinnut apeqqutaalluinnarpoq.

Siunnersuuteqartutulli ilungersunarluinnartutut ATAS SUT-mit isigaarput inuiaqatigiinni isertitakinnerpaat taama amerlatigimmata, siunnersuuteqartorlu isumaqatigaarput piaartumik iliuuseqartoqartariaqartoq, ATASSUT-millu erseqqissaatigissavarput isumaqarluinnaratta ajornartorsiut aningaasatiguinnaq matoorniarneqarsinnaanngitsoq, Naalakkersuinikkummi iliuuserineqartartut siunniussallu ilumut naapertuuttuunersut nalilersoqqissaarneqartariaqarput.

Innuttaasut akornanni taama amerlatigisut isertitakinnerpaajullutillu pisortanit isumagineqartariaqarnerannut pissutaasoq ingerlariaqqinnissamut sakkussaqarsinnaajumalluta  iternga tikillugu nalilersortariaqarparput.

Namminersornerulernitta kingorna inuiaqatigiit aaqqissuussaaneranni innuttaasut ilarpassui unamminartumik ineriartorfiusussaasumillu akisussaaffissaraluinik arsaartorlugit utaqqiinnartunngortissimanerpagut. Ilinniarsimasuunani suliffigilikkat sulisuminnut annerusumik angusaqarnissaannut ineriartortitsinngippallaarsimappat. Eqqaamalluinnassavarpummi pisortat suliffeqarfiutaat nunatsinni suliffissaasinnaasuni annerpaajujuarnikuupput, mannalu tikillugu annerpaajullutik.

Namminersulissagutta innuttaasut sulisinnaasut ilinniarluarsimasullu tamaasa pisariaqartippagut, taamaattumik ATAS SUT-mit ilungersorpugut paaseqqullugu naqqaniit aallartittoqartariaqartoq, naqqaniillu aallartinneq tassaavoq meeqqat atuarfianni atugassarititaasut sutigut tamatigut salliutillugit ingerlatsinissaq, tamannami pimoorussamik aallunneqanngippat suli ukiorpassuarni innuttaasut affangajaat ilinniarsimanatik akissarsiakinnerpaajullutik allaallu pisortanit pilersorneqarlutik inuusut ikilisarneqarnavianngillat.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap inaarutaasumik isumaliutissiissummini kaainmattuutigaa, issualaarpara namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitaq:

,,Meeqqap nammineq siunissami sulilernissaminut kiisalu periarfissanut alutornartunut isiginninera ineriartortinnissaanut meeqqat atuarfiat annertunerujussuarmik sunniuteqarnissaanik piumasaqarfigineqassasoq, inuttut nammineq suliniuteqarnikkut uummaarissumik inooqataalernissamut.” Kaammattuut taanna ATAS SUT-mit tapersersorluinnarparput, uiggiullugulu erseqqissassavarput soorunami angajoqqaat meeqqamulluunniit perorsaasut sallersaallutik meeqqamut maligassiuinissaat pisariaqarluinnartutut ATAS SUT-mit isigigatsigu.

Innuttaasut nammineersinnaassusiinik kiffaanngissusiinillu arsaartornagit inatsisiliortutut suliassarput pingaarnerpaaq tassaavoq innuttaasut inuiaqatigiinni akisussaaqataallutik nukittuujullutik nakkajasuunatillu namminneerlutik imminnut inerisarnissaannut aqqutissiuusseqataalluta illersorneqarsinnaasumik pisariaqarfiatigut inatsisitigut sinaakkusersuissalluta. Sinaakkusersuinitsinnilu pingaarnerpaatittariaqagarput tassaavoq meeqqat atuarnermikkut ajunngitsumik sinaakkutassaqartinneqarnissaat, atuarnerup imarisaa matumani piinnanngilarput, aammali atuarfiit Atuarfitsialammut kusanarluinnartumut nunarsuarmi assigineqanngitsumut naleqqussakkanik meeqqat aammalumi taakku ilinniartitsisui atuarfeqartinne qarnissaat, taamaammanuna ATAS SUT-mit meeqqat atuarfiisa iluarsartuunneqarnissaat sallerpaajutillugu sulissutigineqarnissaa ilungersuutigigipput.

Meeqqat inuiaqatigiit ingerlaqqinnissaannut isumalluutigut ukiut arlalissuit ingerlareernerini aatsaat naatsorsuutigisinnaalissavagut, taamaattumik ullumikkut pisut qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaanerinut uteqqissaagut.

Innuttaasut ilarpassui ukiuni arlalissuarni suliffeqarlutik inuusinnaasimanngitsut sulisinnaaleqqinnnissaminnut piukkunnarsarsinnaanerat nukittorsarneqartariaqarpoq, ATASSUT-millu manna iluatsilugu eqqaasitsissutigissavarput 2002-mi sulisinnaaleqqinnissamut piginnaanngorsarneqarnermut aningaasaliussat 5,5 millioninit taamaallaat 194.000 kronit atorneqarsimammata, taamaattoqarnera suminguna pissuteqartoq. Inatsisartummi ajunngitsumik siunertaqarlutik aningaasanik ikigisassaanngitsunik immikkoortitsisarnerisa kinguneqartannginnera sumik patsiseqarnersoq piaartumik paasineqartariaqarpoq.

Taamatuttaaq meeqqat atuarfianni naammassinngitsoorsimasut, ilinniagaqalernissamulluunniit inorsartumik angusisimasut fagini ataasiakkaani ilinniarsinnaanerminnut periarfissaat, ulluinnarni FSA/FSUA mik pineqartartoq nutaamik taarserniarneqartoq pillugu pilersaarutit Naalakkersuisunit inatsisartunut saqqumminneqarnissaat ATASSUT-mit assut qilanaaraarput. ATASSUT-mimmi nalunngilarput innuttaasut nammineerusussuseqarluartut ilinniagaqalerusuttullu meeqqat atuarfianni naammassinngitsoorsimasut angusarliorsimasulluunniit tunniutiinnaratik tamaviaarlutik ilinniagaqalernissaminnut periarfissanik atorluaasartut, allaallu periarfissaq taanna atorlugu qaffasissumik ilinniagaqarsimallutik inuiaqatigiinni suleqataalersartut.

Oqallisissiamik siunnersuuteqartoq, isertitatigut equngasumik agguataarineq tassungalu atatillugu isertitatigut naligiissaarinissaq pillugu tunngaviusutigut qanoq iliuuseqartoqarsinnaanersoq” partiinut isummerfigeqqullugu naggataatigut piumasaqarpoq. ATAS SUT-mit uteqqiinnassavarput aallarniutigalugu oqaatigisarput, tassalu inummut ilanngaat qaffanneqartariaqartoq akileraarut qaffanngikkaluarlugu.

Naggaterpiaatigullu inuiaqatigiinni isertitat qanoq agguarneqarsimanerannik misissuisoqartariaqarneranik Inuit Ataqatigiit kissaateqarnerat apeqqutigineqarpoq, qanoq isumaqarfigineqarnersoq ATAS SUT-mit tamanna ippinnartussaqartinngilarput, nalunngilarpummi nunatta naatsorsueqqissaartarfia misissuisarnernik inerisaajuartoq aamma isertitat pillugit, taamaammat nunatta naatsorsueqqissaartarfiata isertitanut tunngatillugu suliarisartagai naammagineqarsimassanngippata, pitsanngorsaanissamik kissaateqarfigineqarunik suliakkinneqarunilluunniit tamanna naammassiumassagaat ATAS SUT-mit qularutiginngilarput.

Taamatut oqaaseqarfigaarput oqallissaarisup oqallissaarusiaa soqutiginaqisoq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava Demokraatit sinnerlugit Per Skaaning.

Per Skaaning, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq. Demokratit isumaat malillugu isertitanut naligiissaarinerunissaq pillugu siunnersuuteqartup siunnerfia apeqqummut isumaliutigineqartumut naleqquttumik kukkusumik iseriarneruvoq. Inatsisartut siunnerfiat tassaasariaqarpoq inuiaqatigiit kaagiutaanik annertunerulersitsinissaq taamaalillunilu inuiaqatigiinnut innuttaasut tamanut agguaassassaqarnerulerniassammat.

Siunnersuuteqartup siunnerfia kukkusumik ilusigaavoq makku tunngavigalugit. Inuiaqatigiittut pisuunerulernavianngilagut inuit pissarissaarnerusut suliffeqarfiit kommunillu aningaasartuuteqareeqisut aningaasartuuteqarnerulersillutigit akerlianik pisoqarsinnaavoq tassa piitsuuneruliinnarsinnaavugut. Tassami aningaasartuutaat suli naqitsiviginerugutsigit assersuutigalugut suliffeqarfiit avammut tuniniaasartut unammillersinnaassuseqarnerat ajornarnerulersiinnassavarput.

Taamaassappat tamatuma siullermik kingunerissavaa tuniniaasartut ikilinerat tamatumalu kingunereqqissallugu sulisunik soraarsitsariaqalernissaq taamaalilluni inuiaqatigiit kaagissaat annikinnerulernissaaq tamatumalu kingunereqqissallugu inuiaqatigiinni innuttaasut agguaassassat suli annikinnerulernera. Minnerunngitsumik inuiaqatigiinni pissarliornerusut agguaassaat suli minnerulissalluni.

Taamaalilluni qinneq qaaviinnalersussaavoq ajoraluartumillu tamanna aallartereerparput. Siunnersuuteqartup oqaatigaa akileraartussaatitaasut 40 %-tii SIKp isumaqatigiissutai naapertorlugit akissarsiat minnerpaaffiat taallugit tamakkiisumik isertitaqartartuusut. Naatsorsueqqissaarutit malillugit tamanna eqqortuuvoq isumarpullu naapertorlugu naatsorsueqqissaarneq eqquissumik tikkuussisumik assiliartaliinngilaq. Ilaatigut inuit taaneqartut tamakkiisumik isertittagaannik assiliartaliisuunngimmat. Tassami taakkua aningaasaannaanngikkaluanik pisanilli aamma inuussuteqarluartuummata. Pisanik inuussuteqartarneq aningaasanngortinneqaraluarpat isertitaat annertunerulissagaluarput. Ilaatigulli aamma isiginiartariaqarpoq amerlanersaat najugaqartuunerat. Taamaattumillu illoqarfinni anginerusuniilli inuuniarnikkut atugaqarnissaat naatsorsuutigineqarsinnaanani.

Siusinnerusukkut Demokratit siunnersuutigisimavaat aalisartut piniartullu periarfissaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat eqqarsaatigalugu assassornikkut ilinniarteqqinneqartariaqartut. Tassa inuit taamatut piginnaasallit amigaatigineqaqimmata. Tusarusussavara apeqqummut tassunga Naalakkersuisut qanoq oqaasissaqassanersut. Miserratigissanngilarput nunaqarfiit taamak amerlatigiinnarallartillugit inuiaqatigiit kaagiata annertusitikkuminaatsuummat. Ilaatigut pissutigalugut nunaqarfiit piuinnarnissaat inuiaqatigiinnut akisoorujussuummat. Tamannalumi aamma 2004-mi aningaasanut inatsisissami takuneqarsinnaavoq.

Aammalu ilaatigut pissutigalugu inuiaqatigiinnut sinneqartorujussuarmik tunniussassaqartannginnerat. Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfik nunaqarfinni pissutsinut pingaartumik eqqartuisoq saqqummiutereerpara. Nalunaarusiami tassani kisitsisit neriulluarnartoqarpallaanngillat. Assersuutigalugu ilinniartitaanerit eqqarsaatigalugut imaappoq ilinniagaqartartut marloriaataannik amerlanerusut ilinniartut illoqarfinneersuusarlutik. Tassa nunaqarfimmiunut naleqqiullugit.

Asseq taanna Naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerup qaffanneqarnissaanut anguniagaqarnerannut naleqquppallaanngilaq. Tamanna ajornartorsiutaavoq aaqqissugaanermik tunngaveqartoq tassami meeqqat inuusuttullu nunaqarfinni najugaqartut pikkorissarnissaminnut periarfissalunnerusuummata.

Atuarfiit pitsaasuunngillat aammalu atuaqatigiit ikippallaarlutik ilinniartitsisuilu Seminariami ilinniarsimasuunatik. Atuareernerup kingorna sunngiffimmi sammisassaqarpallaarneq ajorput. Sunngiffimmi sammisat amigaataagajummata. Allatut oqaatigalugu kajumissaavigineqarnissamut periarfissaqarpallaanngillat. Pissutsit taamaakkallartillugit allanngortikkuminaapput.

Nunaqarfinni naatsorsueqqissaarut atuaqqikkaanni sukkasuumik takusariaqarpoq ingerlatat annikitsuusut ajoqutigisaat piunerusut ingerlatat annertuut pitsaaqutaannut naleqqiullugit. Tamanna inuiaqatigiinnut akisoqaaq. Tamatumalu ineriartornissaanut periarfissaagaluagut killiliivigingaatsiartaqai.

Tassalu inuiaqatigiinni pitsanngorsaatissanik eqqarsassagutta allatut ajornartumik nunassittariaqarpugut. Massakkut nunassittormiugut tassanngaartumik allangortiteriffigineqarnissaat pinngilara kisiannili ajornartorsiut tikkuaavigiinnarpara. Tassa Naalakkersuisut ukiuni aggersuni isumaliutersuuteqarnissaat tamanna ilannguttariaqarmassuk.

Tassami ajornartorsiut aaqqissugaanermik peqquteqarpoq aningaasat tassani peqqutaanngillat. Pissutaaginnarporli nunaqarfiit amerlanersaasa nunaqarfinni atuartunut sinaakkutissanik eqqortunik neqerooruteqarsinnaannginnerat. Aammalumi tassa taamaalinngisaannassaaq. Ajoraluartumik tamanna piviusuuvoq eqqarsaatigilluartariaqarparput.

Tassunga atatillugu soqutiginarpoq qiviassallugu namminersulernissaq pillugu kommissionip tikkuarsimammagu nunaqarfinni 18-ni inuuniarneq ima appasitsigisoq siunissamullu periarfissat ima ajortigisut piaartumik iliuuseqarfigineqartariaqarlutik. Apeqqummut tassunga Naalakkersuisut qanoq isumaqarpat. Akissuteqaamminni Naalakkersuisut allassimavaat sumiluunniit najugaqaraluaruit illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit akit assigiittussaasut.

Imaassinnaavoq uanga kukkusunga kisiannimii Naalakkersuisut tassunga taamatut tassunga tunngatillugu qanoq isumaqarpat. Imaassinnaavoq uanga kukkusunga. Kalaallit Nunaat pisuujunerulissappat ungasinnerusorlu isigalugu ataatsimoortumik tapiissutit annikilliartuaartissagutsigit taava aningaasanik isertitaqalernerusariaqarpugut. Tamanna kissaatigisaappat. Taava ataatsimoortumik Ataatsimiititaliamik nalunaarusiaq kingulleq atuarluartariaqarparput.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Naggaserlugit oqaaseqartussat Mads Peter Grųnvold.

Mads Peter Grųnvold, Kattusseqatigiit.

Forslag fra Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit har Kandidat forbundet efter gennemgang fųlgende bemęrkninger.

På baggrund af den margante skęve indkomstfordeling foreslår landsstingsmedlem Kuupik Kleist en indkomstudjęvning. Med baggrund i SIK overenskomst ansattes lųnforhold skal Kandidat forbundet inden debatten starte og gųre opmęrksom på at årsag til vęsentlig årsag til indkomstmęssig polarisering af hvilken uddannelse man har.

Der kan vęre vęsentlige lųnforskelle blandt ansatte med lęgeuddannelse og juristuddannelse og maskinarbejderuddannelse og socialrådgiveruddannelse hvis man er ufaglęrt.

Kandidat forbundet finder det vęsentligt at man på en måde må se skęvt på  indkomstmęssige forskellig hvis dette har baggrund i uddannelsen. Hvis et samfund ųnsker stųrre selvstęndighed ved en uddannelse vedrųrer en af disse stųrste aktiver.

Kandidat forbundet anser derfor ikke den aktuelle indkomstfordeling som krisetabel i det lųnmęssige forskelle har grund i uddannelsesredskaberne. Når vi ser på lavlųns gruppernes vilkår er der ingen tvivl om at der må forbedringer til. Kandidat forbundet skal derfor udtrykke sin tilslutning til en landsstyret initiativ til forųgelse af personfradraget den nęvnte gruppers vilkår bl.a. kan forbedres af denne vej.

Kandidat forbundet anser det derfor som meget vęsentlig at landsstyret mere end hidtil tilvejebringer initiativer til forųgelse af beskęftigelsen. Kandidat forbundet har eksempelvis ved tidligere lejligheder ved .. landsstyret til at etablere vedvarende arbejdspladser ikke mindst tilvejebringe andre muligheder for ųget indtjening.

Hvis arbejdslųse fortsętter med at stige vil dette betyde ųget sociale udgifter. Vi må derfor får landsstyret indtręngen til at tilvejebringe initiativer med henblik på ųge beskęftigelse og yderligere forringelse af levevilkår. Med disse bemęrkninger bemęrker Kandidat forbundet forslaget forespųrgselsdebat.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taavalu siunnersuuteqartoq Kuupik Kleist.

Kuupik Kleist, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.

Tassa oqallisissiaq una oqaaseqartunit tamanit sukumiisumik oqaaseqarfigineqarmat soorunami iluarisimaarpara. Aamma katersuuffiusutut oqaatigineqarsinnaagunarpoq isertitatigut inuuniarnikkut atukkatigut naligiissaarinissaq pingaarnerusutigut akileraartarnikkut aaqqissuusseqqinnissamik siunertaqarnermik imaluunniit taanna aqqutigalugu anguniarneqartariaqartoq.

Tassa immaqa ajuusaarnakujukkaluarpoq una akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu tunngasutigut qulaajaasimanersugut ataatsimiinnerup matuman ingerlanerani annertunerusumik timitaligassatut pineqanngimmat. Kisianni tassa neriussinnaavugut ataatsimiinnissani tullinnguuttuni aammalu akileraarnikkut aalajangersueqqinnissani tunngaviatigut Inatsisartuni tamatta isumaqatigiikkumaartugut akileraartarnikkut aaqqissuusseqqinnissaq tassaassasoq isertitakinnerit pissakinnerillu iluaqutissaannik aaqqissuussineq.

Tassani immaqa oqartoqarsinnaavoq angusaqareerpugut tunngaviusumik isumaqatigiinnermik akileraartarnikkut aaqqissuusineq eqqarsaatigalugu. Assigiinngitsutigut soorunalimi taava tamakkua qanoq aningaasalersorneqarnissaanut tunngaviusumik isumaqatigiinngitsoqarnissaa takorloorneqarsinnaavoq aamma maani oqaluttut tusarnaarlugit. Tamakkua tikikkumaarpagut ullumikkulli oqaluuserineqartumut pingaarnerpaajuvoq imminut napatilernissamik aammalu inuttut ataasiakkaatut imminik napatilernissamik piumassuseqarnermik siuarsaarniarneq aammalu inuit namminneerlutik inuunerminni atukkamikkut pitsanngorsanissaminnut periarfissinnissaat piumassuseqarfigineqarmat.

Oqaaseqartut ataasiakkaat annertunerusumik oqaaseqarfiginianngilakka kisianni allatut ajornartumik Demokratit oqaaseqartuata aallarniinermini oqaatigisaa imatut paasineqarsinnaammat tassagooq uanga siunnersuuteqarsimasunga inuiqatigiit ataatsimoorlutik pissaat millisarneqassasut. Soorunami taamaanngilluinnarpoq. Demokratit oqaaseqartua isumaqatigilluinnarpara oqarmat ataatsimut agguagassatta annertusarnissaa siunertariaqariaripput.

Soorunalimi aamma uagut taamatut isumaqarpugut killormut eqqarsartoqarnavianngilaq aamma naatsorsuutiginngilara Inatsisartuni Ilaasortani taamatut eqqarsartoqartoq ataatsimilluunniit. Inuiaqatigiit aningaasaataat ikilisarneqassasut. Soorunalimi annertusarneqassapput agguarneqarsinnaasut amerlaneruniassammata pingaartumillu pissakinnerusunut agguaassinissaq siunertaasariaqarpoq tamatumani.

Kisianni aamma isumaqarpunga naalakkersuinikkut tunngaviusumik assigiinngitsunik eqqarsartariaatsimik tunngaveqartoq taamatut oqarneq. Tassa akerlerineqarmat isertitaqqortunerpaat annertunerusumik nammataqarnissaat. Tassaniuna isumaqatigiinngissut erseqqissoq pilersartoq makkua eqqartoraangatsigit. Allamik oqaasertalersorlugu soorlu inuaqatigiit ataatsimut aningaasaataasa ikilisarneqarnissaanik siunertaqarsorineq imaluunniit taamatut oqaatiginninneq ilumuunngilaq.

Aamma nunaqarfinninngaaniit illoqarfinnut nutsertitsinerinnakkut inuit atukkamikkut pitsanngorsaavigineqarnissaannik ilimasunneq isumaqarpunga eqqunngitsoq. Aamma nunaqarfinni inuussuttoqarpoq atugarissaartunik aamma illoqarfinni inoqarpoq atugarliortunik. Taamaattumik illoqarfiillu nunaqarfiillu taamatut nallersuunnissaat ilumuuvinngilaq soorunalimi ilumoortortaqarpoq ilaatigut nunaqarfiit ilaanni atugarliornivissuaq atorneqartarmat pisortaninngaaniit isumagineqarneq ilaatigut annikippallaaqimmat.

Tassunga tunngatillugu inassuteqartut arlallit aningaasaliissutit atorneqarnissaannik aammalu periarfissat pitsanngorsarneqarnissaannik inassuteqartut soorunami isumaqatigaakka. Aamma qujassutigaara uanga siunnersuuteqarninni ilaatigut aamma tikinngisakka uani qulaajagassatut suliniutissatullu aamma taakkartorneqarlutik.

Tassa ataatsimut isigalugu neriunartoqarpoq Inatsisartuni partiit ilaasortallu ataasiakkaat eqqarsaatigalugit pingaartumik akileraartarnikkut aaqqissuusseqqinnissami piumassuseqartoqartoq isertitakinnerpaat pitsanngorsaavigineqarnissaannik.

Kingullertut aamma oqaatigilaavinnassavara namminersortunngorsaaneq pisortallu pigisaannik namminersortunut nuussiartuaarnissamik eqqarsarneq Inatsisartut nalinginnaasumik tunngaviusumik isumaqatigiissutaannut ilaasorigakku. Illuatungaani aamma mianersorfissaqarpoq annertuunik. Namminersortunngorsaaneq kisiat siunertaralugu aaqqissuusseqqinnissaq isumaqarpunga tunuarsimaarfigineqartariaqartoq.

Pisortat pisussaaffitik naammassisinnaasagunikkit aamma aningaasarsiorfissaminnik nammineq peqartariaqarput. Aamma namminersortut isumagiumanngisaat imaluunniit imminut akilersinnaasutut isiginngisaat akissaqartinneqartariaqarput. Taamaattumik namminersortunngorsaaneq killeqassaaq inuiaqatigiit ataatsimut soqutigisaat kalluarneqaraangata. Kisiannili isumaqarpat aammalu inuiaqatigiinnut annertunerusumik pilersitsiviusinnaappat soorunalimi namminersortunngorsaaneq aqqutissaasinnaavoq.

Kisianni namminersortunngorsaaniaannarluni ingerlatsisoqarsinnaanngilaq. Tamatta atorfissaqarpugut, oqaaseqartut ilaat taamatut oqarpallappoq aamma taanna soorunalimi ilumoorpoq inuiaqatigiinni tamatta atorfissaqartutut immitsinnut isigisariaqarpugut. Kisianni ullumikkut suliffissaaleqinerup annertusiartornerani soorunalimi misigisimasoqassaaq inuiaqatigiinni atorfissaqartinneqanngitsutut. Isumaqarpunga suliassat immaqa annerpaat ilagigaat tassani nutaanik pilersitsinissaq. Tamatta atorfissaqarnitta uppernarsarnissaa tassaniimmat. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge,Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava aamma allamik oqaluttoqarumasimavoq tassalu Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Siullermik una uissuummissutigisara Kuupik Kleist oqallissarumminut qisuariaatitsinnut akissuteqarnermini oqaatigisaa nunaqarfiit ilaanni ajuvissortumik atugaqartoqartoq pisortanit sullinneqarneq ajorpallaaqimmat. Isumaqarpunga erseqqissaatigineqartariaqartoq taamatut pisoqartarsimappat tamanna pisortat unioqqutitsinerannik aallaaveqartarsimassasoq. Tassami nunatsinni nunaqarfinni minnerpaaniit illoqarfiit annerpaanut isumagininnikkut atugassarititaasut tamanut assigiimmik qulakkeerunneqarnikuupput.

Taamaattumik arriippallaamik sullissisoqartarsimappat imaluunniit sullissisoqavinngissortoqartarsimappat tamanna misissorneqartariaqarpoq iluarsiisoqartariaqarpoq tamatta assigiimmik pisinnaatitaaffeqarpugut isumaginninnikkut ikiorserneqarnissamik pisariaqatitsigutta pisortanit pisortanut saaffiginnilluta sulissunneqarnissatsinnut. Nunaqarfimmiikkaluarutta illoqarfimmiikkaluaruttaluunniit tamanna tamanut atuuppoq.

Taava isumaqarpunga anersaajallassinnaanngortugut assut eqqissiimivunga aamma Atassumminngaaniit eqqissiimivugut Siumup tungaaninngaaniit oqariartuutigineqarmat eqqumaffigeqquvarpulli issualaarpara: ”Eqqumaffigeqquvarpulli tunisanik..” naamik aajuna: ”Taavalu oqilisaassiniarnermi pingaartilluinnarparput ilinniarsimasut aningaasarsiaannik aallertoqannginnissaq.” Qujanarujussuaq isumaqarpunga inuiaqatigiinni nuannaarnissatsinnut pissutissaqartugut Siumup akileraarutit qaffanneqannginnissaanut tapersersuinera tassuuna naqissuserneqartutut Atassumminngaaniit tiguarput.

Taamaattumik aatsaat tassa iluamik aningaasat pisariaqartinneqalerumaartut 100 millionimmi sinnerlugit oqaatigineqartarpoq inummut ilanngaat malunnaatilimmik qaffanneqassappat 100 millionit missaanni ukiumut nassaariniarneqartussaassammata taamaattumik suleqataangaassaagut nalunagu inuussutissarsiornikkut periarfissat aammalu ilinniarnissamut annerusumik qaffasinnerusumik ilinniarnissamut periarfissat ajorseriaateqartinneqarnissaannik siunertaqartoqarani suliniartoqassasoq. Kusanarpoq ullumikkut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisiinnaraluarluta oqariartuutigineqartoq isumalluarnissamillu pilersitsisivoq.

Taamatut oqaaseqarlunga tassa erseqqissaqqissavara Siumup oqariartuutaa allatut paasineqarsinnaanngimmat ilinniagaqarnerunissamik aammalu suliffinnik pilersitsinissamik pilersitserusussuseqarnermik annertusaaneq pisariaqartoq. Taavalu akissarsiaqqortunerpaanik aallerniarnemik oqaluttarneq taanna unikaallatsinneqassasoq naatsorsuutigaarput. Taavalu tassa taamaalilluni inuussutissarsiorneq sikkerpoq. Peqataaffigissavarput Inatsisartutigut akileraarutit akitsuutillu pillugit iluarsartuusseqqinnermi taanna qimanneqarpat. Assorsuaq kusanarpoq tamanna. Qujanarlu.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Tassa siusinnerusukkut aamma eqqaasitsissutigisarsimavarput ilaasortanut ataasiakkaanut ilaasortaqatisi Inatsisartuni oqaaseqarfiginiaraangassigit atii tamaasa taasaqqullugit tassa ateqartarpugut siulequteqarlutalu kinguliaqarlutalu. Taakkua eqqaasitsissutigilaavinnarpakka. Tulliuppoq Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Agathe Fontain.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Annikitsunnguaminguna Demokratit oqaaseqartuanik nunaqarfinni pissutsit taakkartornerani meerartai oqaatigigamigit soorlu immikkut atuareernerup kingorna immaqa illoqarfinni fritidshjemmillit pineqartut piginnginnamikkit taava ineriartorfeqanngitsutut taavalu qallunaatut stimulererneqarsinnaanngitsutut taammagit. Taanna isumaqarpunga paatsoornerujussuusoq. Nunaqarfimmiut meerartai illoqarfimmiullu meerartaat sanilliutissagutsigit nunaqarfimmiut meerartaat nunamik pinngortitamik pinnguarsinnaassutsiminnut illoqarfimmiunut sanilliullutik pikkorinnerujussuusarmata pisinnaasaqanerujussuusarlutillu. Namminneq periarfissat naapertorlugit sunngiffimminni susassaqarniarnertik suliarisarpaat pikkoriffigisartorujussuuvaat taamaakkami pissussamisuunngilaq illoqarfimmiuninngaaniit fritidshjemmeqartartuninngaaniit taakkua stimulererneqarsimanerusutut taassallugit.

Taavalu aamma una oqaatigerusullugu oqallinnerput tamaat ataatsimut isigalugu ilinniarsimasut ilinniarsimanngitsullu eqqartoraangatsigit erseqqissaatigerusuppara ilinniarsimanngikkaluarlutik inuit sulilluartut aamma taakkua ataqqisassaammata.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava aamma Siumut sinnerlugu oqaluttoq oqaaseqaqqinniarpoq Ole Thorleifsen takanna.

Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.

Inatsisartut partiit qujanarujussuaq ataatsimoorluta arlaanik oqariartuuteqarsinnaagatta. Tassami pingaarluinnarpoq isumaqatigiilluni suna anguniagaq anguniaraanni taava aamma angulertorneqarnerusarpoq.

Uangaana una erseqqissaatiginiarlugu Siumuminngaaniit oqariartortoq oqaatigineqarmat akissarsiaqqortunerninngaaniit aallerniarnermut tunngasoq. Tassa uagut Siumuminngaaniit imanna erseqqilliunnartumik oqaatigigatsigit ilinniarsimasut aallerfigineqannginnissaat. Oqanngilagut akissarsiaqarnerit uanili eqqarsaatigineqarput annertoorujussuarmik akissarsiallit inuiaqatigiit akornanniittut. Uagut isumaqarpugut akissarsiallit taamannak sulisutut sulinngitsut aamma aallerfigineqarsinnaasariaqartut. Aamma inuiaqatiit ingerlanneqarnerannik nammaqataasariaqartut. Taanna paatsoorneqannginissaa anguniarlugu maanga qaqeqqillunga oqaatigaara. Qujanaq.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. nuanaarneq sivikikkaluassusia ajoqaaq. Tassami immikkoortiterisussanngorluta aamma paasivarput akissarsiaqqortuut ilinniarsimasut akissarsiaqqortuut ilinniarsimanngitsut qanoq paasissaagaluarnerpa taanna. Ajoqaaq taamak ersaritsigisumik oqariartuuteqareerlusi sekundit marluk ingerlanerani mumisitsisinnaassuseqarassi.

Taamaakkaluartorli Siumup tassami isumalluaammertitsinera aamma allamik tunngavissaqarpoq. Tassalu eqqumaffiginneqqusinera tunisanik suliareqqinneqanngitsunik qallunaat nunaannut nunanullu allanut nassiussuisarnerit tamakkua eqqumaffigilluinnartariaqartut kaammattuutigimmassuk.

Tassami suliffissuaqarnikkut inerisaanermi aamma nunaqavissut atorluarneqarsinnaapput ilumoorsinnaanngilarmi utoqqatsissutigineqartuassappat avammut allarussorneri tamakkua akisuvallaaqimmata nunatsinnilu suliarinissaat akisuallaaqimmata tamanna pissutigalugu assersuutigalugu aalisakkat annissorneqaannassappata. Nunatsinni suliarineqarluarsinnaapput taamaattumik aqqutissiuunneqarnissaa pingaaruteqartorujussuuvoq.

Aammalu minnerunngitsumik pingaaruteqarpoq aalisakkat qaqinneqarfimmi qanitaani suliarineqarsinnaanissaat. Imaanngitsoq suliffissaqartitsiniarneq pillugu tamanna ingerlanneqassasoq ungasissorujussuarmut qeriteriarlugit aatseqqeriarlugit qeriteqqeriarlugit aatseqqeriarlugit pisarnerit tamakku pinaveersimatinneqatariaqarput. Kisianni ajuusaarnaqaaq immikkoortiteriniarnermi taamatut Siumukkut sunaaffa siunertaqarlutik oqariartuuteqarsimasut paasivarput.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Taava tullinnguuppoq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt, Aningaaqarnermut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq. Tassa isumaqarpunga oqallisissiaq una pingaaruteqartoq oqallisiginerani erseqqissoq Naalakkersuisunillu nuannaarutissaasoq tassaavoq Inatsisartuni amerlanerulluartut tamarmiunngikkunik tapersersugaat tassaavoq inuussutissarsiornikkut siuarsaanissaq. Ilinniartitsinikkut annertusaanissaq tassaapput aqqutissat inuiaqatigiit ullutsinnut naleqqunnerusut atugarissaarnerunissamut aqqutissaapput suliffissaqarneq aammalu ilinniagaqarneq. Ilaatigut tikkuarneqarpoq aalisakkanut tunisassiat imaluunniit pisanit tunisassiat piariinngippallaarlugit anissorneqarnerat isumaliutigeqquneqarluni. Taamaaliorpugut tassa qanoq iliornissaat taanna tunisassiortunut tunisassiorfiutilinnut taanna oqaloqatiginnissutigisussaavarput ilaatigut kiffartuusseqatigiinnermi isumaqatigiissut nutarterneqartussaq aqqutigalugit.

Ilinniagaqanerup akilersinnaasariaqarneranik oqalunneq ilumoorpoq taanna massakkut nunatsinni suliffissaaleqisut immaqa 80 procentii angullugit tassaapput ilinniagaqarsimanngitsut. Uffa immaqa misilittagaqarnermikkut allagartaqanngiinnarlutik sanaartornermulluunniit pulariaannaagaluartut allagartaqassuseq taanna pingaartinneqartaqimmat massakkut inersimasunik ilinniartitsinerit taavalu aamma ilinniartitseqqiinerit taakkua tassa pisortaqarfinni arlariinni ilungersuullugu suliarineqartut isumaginninnermiippat nalinginnaasumik sulisartuniippata tamakkua tamakkiullugit aaqqinniartariaqakkagut massakkut suliaralugit ingerlappagut qujanaqaaq.

Taavalu aamma ilinniartitseqqinerit kingunerisartariaqarpaat aningaasarsiatigut malugineqarsinaasumik pitsanngoriaateqartitsineq. Tassa tassaasariaqarmat ilinniagaqassutsip akilersinnaaneranut uppernarsaatit pitsaanersaat. Taavalu aamma nunatsinni ilinniartut nunatta isorartussusia eqqarsaatigalugu nunagisaq qimannagu ilinniartitsisarnerup ingerlanneqarnera ilinniartitsisunngorniarnermi taavalu massakkut aamma perorsaasunngorniarnermi paasivara ingerlanniarneqartoq ilanngullugu. Taanna nunatsinnut naleqqussaaneruvoq nunatsinnut pissutsinut. Taavalu soorunami una ilumoortortaqarsinnaavoq akileraartarnermut inatsit aqqutigalugu sakkussat taanna qularnaannersarigaat inuiaat atukkamikkut naligiissarneqarnissaannut.

Kisianni taannaannaatinnaveersaartariaqarparput. Allatigut isertitatigut atugarisatigut naligiinnerulernissamik allatigut aamma aqqutissaqaratta ilisimaarissavarput. Ilinniarsimassuseq tassa pingaarnerpaaq qanga umiartortuusimasup nunat tamani imavissuarni angalaartarsimasup oqartarnerattut kalaallit nunaat siuariartussaguni tassa pisariaqartitaa tassaavoq transportation, transportation ullumikkut immaqa ilinniartitaaneq suliffissaqartitsineq taanna pingaarnerpaatut Inatsisartunut ullumi oqariartuutigineqarput. Qujanaqaat tamanna.

Kisianni Inatsisartut ataatsimiittarfianinngaaniit tamaviat taamaallaat maangaaniit aaqqinneqarsinnaanngimmat oqaaseqartut ilaannit oqaatigineqartoq ilumoorluinnarpoq. Inuiaat atukkamikkut naligiissut inuiaat atukkamikkut nammaqatigiissut pilersinniarnerini tamatta uani inimiinnaanngitsoq suliffeqarfiutilli selskabit kommunit minnerunngitsumik nunaqarfinni aqutsisut tamattaalluta taanna anguniartariaqarparput. Uaguinnaq aqaguinnarmut isumalluuteqarnerput isumannaatsumillu atugaqarnissarput kisiat pinnagu inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit piorsaanissaq taanna tamakkiutissagipput aammalu nassarlugu sineriammut angallatissagipput Naalakkersuisuninngaaniit assut kissaatigivarput.

Una ilaatigut piginnaanngorsaaqqinnerit tassa siusinaarluni pisartagaqartartut siornaakkunni amerliartupiloorujussualillarmata kommunit kattuffiata Naalakkersuisullu isumaqatigiisuteqarput siusinaarluni pisartagartitsineq ajornarninngortillugu akerlianilli kommuni pisussaaffilerlugu taavalu aamma kajumissaaserlugu piginnaanngorsaaqqinnermut. Kisianni oqaatigineqartutut 5,5 millionininngaaniit 200.000 ataallugit atorneqarsimanerat taanna Naalakkersuisuninngaaniit assut pakatsinartutut isigaarput.

Taamaammanuna aamma qanittukkut revalidering taanna piginaanngorsaaqqinneq sulisinnaanngortitseqqinniarneq pillugu maani pikkorissaasoqaqqammersoq. Suut sakkussarissavisigit qanoq iliussavisi suliffeqaffiit qanoq atussavagut suliffeqarfiit aamma taanna peqataaffiginngitsoortariaqanngimmassuk. Taanna pikkoriffi.. nutaaliaammat qularnanngilaq kommunininngaaniit ajornartorsiutaasimaratarsinnaavoq paasisitsiuniutigineqareerpoq aamma kommunit kattuffiata ilaasortaminut isumaqatigiissut taanna paasisitsiniutigalugu ingerlattareersimassagaa naatsorsuutigisariaqarpoq.

Inuiaqatigiit agguaassassagut agguaassarput agguagassarput anginerusunngortillugu taanna soorunami tassa suliffeqarnikkut suliffeqarnerup annertusarneratigut aammalu ilinniartitsinerup annertusarneratigut anguneqarsinnaavoq. Kisianni kaagi anngernerulersiinnarlugu agguaannera naapertuilluanngippat inuiaqatigiit pilluartutut oqaatigineqarsinnaanngillat. Taamaammat kaagit qanorluunniit angitigileraluarpat sapinngisamik unneqqarissumik agguataarnissaa isumaqarpunga maani inimi ullumikkut taanna tapersersorneqartoq Demokratit apeqquserniaraat taamaallaat maluginiarakku.

Taavalu piniartunut piniarnermik aalisarnermillu ingerlataqartunut ilinniartitseqqinnissaq ujartorneqartut massakkut ukioq tullermut ippassaq aningaasanut inatsisissatut akuerisatsinni 2,5 millionit missaanioqqooqqaaq KNAPKp piniartunut aalisartunullu ilinniartitseqqittarnerannut atugassaattut akuersissutigineqarput. Taassumnalu saniatigut aamma ataasimiinnermi uani taamatut ilinniartitsisinnaanermik ilinniartitsisalernissamik siunnersuutigineqartoq akuersaarneqarpoq suleqatigiittaliuunneqarluni aalisarnermik ingerlataqartut aammalu maani ilinniatitaanermik pisortaqarfimminngaaneersut ataatsimoorullugu ingerlappaat. Ilaatigut nunatsinnut innersuisimaneq nunasiortorsimanerput Demokratininngaaniit apeqquserneqarpoq. Ilaatigut nunaqarfiit erseqqissumik taanngikkaluarlugit 18-t taallugit ajornartorsiortorujussuartut taaneqarsimanerarpai tassani Namminersorneq pillugu isumaliutissiissutaani. Taanna ilumoorpoq kisianni uagut uanga isumaqanngilanga Naalakkersuisut Inatsisartulluunniit aalajangersaasussaasut nunaqarfik una inoqartariaqanngilaq imaluunniit una nunaqarfik akilersinnaanngilaq. Illoqarfiit qassit akilersinnaasutut oqaatigineqarsinnaappat.

Naalakkersuisut apeqqutit tamakkua pingaaruteqartut alloriarnermi uani nalaatavut nunaqarfimmiut siniisaat qatersorlugit ajornanngippat martsimi tamakku eqqartussavaat ammalluinnartumik tamakku eqqartorneqartariaqarput. Nunaqarfimmiinnerup pitsaaqutai suuppat nunaqarfimmiinnerup sanngeequtai suuppat, nunaqarfimmiut nammineq qanoq kissaateqarpat taakkuusariaqarput oqallinnermi taamatut ilusilimmi qiulluinnarlutik peqataasussat. Taavalu ullumikkut Demokratininngaaniit uparuarneqartut ilagivaat kiffartuusseqatigiinnissamik isumaqatigiissutit malillugit assigiimmik akeqartitsineq ingerlanneqartoq.

Kisianni aamma maluginiaqqussavara ullumikkumut taamaappoq. Kisianni maluginiaqqusavara akit assigiittussaanerannik aaqqiisimaneq massakkut suliassaq angisoorujussuaq tunngaviusumik sajuallaatissaat arlaatigut qanoq alloriarfigissaneripput suleqatigiissitaliuullugu massakku ingerlanneqarpoq. Tassanngaaniillu ullumikkut pissusiusut allanngortinneqarumaarnissaat Inatsisartut aalajangigassariumaarpaat. Kisianni tassa ullumikkut kiffartuusseqatigiinnissamik isumaqatigiissutit najoqqutaralugit imaluunniit sakkugalugit angallannikkut akikillisaasarpugut innaallagissamut akit assigiittussaapput naak ilaatigut akisunerujussuarmik sananeqartaraluartut tassami producerer.. tassami sananeqataraluartut pilersinneqartaraluartut.

Tamakkua saniatigut akit assigiittussaanerat aamma oqarasuaatini atuinermi tamakkuupput ukiuni aggersuni isummerfigisassagut.  Kisianni ullumikkumut pissutsit oqaatigivagut Naalakkersuisuninngaaniit qanoq ittuunersut. Taavalu qanoq ittunik taarserumaarneripput Inatsisartuni saqqummiunneqarumaarpoq.

Taava naggaterpiaatigut amerlasuujulluni amerlanerulluni ingerlatseqatigiinneq, imaluunniit nunaqqatigiinnissaq Demokraatiningaanniit ujartorneqartoq, soorunami immaqa ingerlatsinermik akikinnerpaajusimassooq nunatsinni inuiaqatigiit 57.000 Nuummut eqqaanullu tamaviisa katersorutsigit, kisianni tamanna siunertarineqarunanngilaq aamma taanna siunertarerusunnanngeqaaq. Nassaariniagassarpullu tassaavoq, qanoq iliorluta atortorissaarutit piffiit nutaat ullumikkut nunatsinnik innersuisimanermut qanoq ikaarsaarnermut atorsinnaanerigut. Kisianni qularnanngilaq nunaqarfimmiut ataatsimeersuartinneqarnerini tamakkua annertuumik akissutissaqarfigineqalerumaarput taannalu ukiup tulleq ingerlanneqartussatut oqaatigivara.

Aqqaluk Lynge, Siulittaasup tulliata aappaat, Inuit Ataqatigiit.

Allamik oqaaseqarusunngilaq, tassalu aamma una siunnersuut Inatsisartut suleriaasaat naapertorlugu § 35 tunngavigalugu saqqummiussaagami aalajangiinertaqanngilaq, tassangalu killeqarpoq aammalu maannamut ataatsimiinneq unikkallassaaq, ataatsinut nangeqqissaaq.

Ullut ataatsimiiuffiusut 24-iat, sisamanngorneq 11. december 2003, nal. 13:00.

Immikkoortoq 2

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ataatsimiinneq aallarteqqippoq. Taaalu maannakkut taasisartussaagatta Inatsisartunut ilaasortat qinnuigissavakka issiavimminnut ingeqqullugit.

Taavalu tikippagut immikkoortut sisamat ataatsimoortillugit isummerfigineqarsimasut, tassa taamarmik tupatornermut, tupatornaveersaarnissamullu tunngasunik imaqarput.

Tassa immikkoortoq 30, immikkoortoq 32, immikkoortoq 39 immikkoortorlu 40.

Immikkoortoq 30

Cigaritsit tupallu tuniniarneqartarnerannut tunngatillugu inatsisip sukateriffigineqarnissaanut Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut, taamaalilluni tupat cigaretsillu inunnut 18-ileereersimasunuinnaq tuniniarneqarsinnaaleqqullugit.

Immikkoortoq 32

Kalaallit nunaanni suliffeqarfinni tamani aammalu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu suliffeqarfiini kikkunnilluunniit saaffiginneqarsinnaasuni pujortartarnerup inerteqqutaalernissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Immikkoortoq 39

Pisiarfiit tupanik nioqqutissianik inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut nioqquteqartarnerat inerteqqutaalersinneqaqqullugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 4-mi, 23. maj 2000-imeersumi kapitali 4, § 11-ip allannguutissaatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Kiisalu Immikkoortoq 40

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, tassa Inatsisartut Naalakkersuisut peqqussagaat Inatsisartut peqqussutaat nr. 4 23. maj 2000-imeersoq allanngortinneqarnissaanik siunnersuuteqaqqullugit taamaalilluni peqqussutissaq imaalissaaq;

atuarfinni, fritidsklubbeni inuusuttullu atuarfiini pujortartarneq tamarmi inini pujortarfissatut immikkut aaqqissukkani, meeqqat iserfigisinnaanngisaanni, pisassaaq. Inini pujortartarfittut immikkut aaqqissukkat avataanni inimilu pujortarneq inerteqqutigineqassaaq.

Pisortat allaffiini pujortarneq tamani inini pujortarfissatut immikkut aaqqissukkani pisassaaq. Inini pujortartarfittut immikkut aaqqissukkani pujortartarneq inerteqqutigineqassaaq, apeqqutaatinnagu ini pineqartoq sulisumut ataasiinnarmut suliffiunersoq.

Taakkua tamarmik siunnersuutit taasissutigitinnagit oqaatigissavara siunnersuutit siullermeerneqarmata Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugit innersuunneqarsimasut.

Taamaattumik siunnersuutit taakkua akuersissutigineqartinnagit apeqqutigissavara oqaaseqarumasoqarnersoq. Otto Jeremiassen, Atassut.

Ullut ataatsimiiuffiusut 24-iat, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 30

Cigaritsit tupallu tuniniarneqartarnerannut tunngatillugu inatsisip sukateriffigineqarnissaanut Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut, taamaalilluni tupat cigaretsillu inunnut 18-ileereersimasunuinnaq tuniniarneqarsinnaaleqqullugit.

(Otto Jeremiassen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Otto Jeremiassen, siunnersuuteqartoq, Atassut.

Qujanaq. Siunnersuutinnut tunngatillugu cigaritsit tupallu tuniniarneqartarnerata inatsisikkut sukateriffigineqarniarneranut 18-inut ukioqalereersimasunuinnaq tuniniarneqartarnissaat partiinit tapersersorneqarneranut kiisalu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup tapersiummut akissuteqarneranut aammalu ataatsimiititaliap isumaqatigiittup tapersiineranut qujajumavunga.

Inatsisip allanngortinneqarnissaa siullermeerinninnermi partiinit isumaqatigineqarluartoq upernaamut 2004-imut inatsisip allanngortinneqarnissaanut, taamaattorli ukiamut kinguartinneqarnera uggornalaanngitsuunngimmat oqaatigissavara. Taamaakkaluartorli allanngortinneqarnissaata tungaanut ullumikkut inatsisip atuuttup iluani qaammarsaassuteqarfigineqarnissaanik tupanik nioqquteqarfiusunut 18-it inorlugit ukiulinnut nioqquteqannginnissamik ataatsimiititaliap Naalakkersuisumut kaammattuilluni inassuteqaateqarsimanera ukiup nutaap aallartinneraniit siunnersuuteqartutut nuannaarutigalugu oqaatigissavara.

Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja tassa aappassaaneerlugu inerneqarnissaat maannakkumiit ingerlassaaq uani Ilaqutariinnermi Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugit innersuunneqarput, taavalu aamma Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap siunnersuutip Inatsisartunit akuersissutigineqarpata Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigisaa taakkua naammassiniarneqassapput, suliarineqarlutik inatsisissamillu allannguutissat naatsorsuutigissavagut suliarineqarumaartut.

Taava maannakkut taasissaagut. Siunnersuutit Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaat Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigisaannut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqulugit; 28-it, tassa isersimasut tamarmik.

Paasivara Siumukkut, Demokraatillu ….reeqqasut, tassa imminnut oqimaaqatigiinnissamik pissuteqartumik isumaqatigiissuteqarsimasut, tassa arlaannik napparsimasoqaraangat taamak pisoqartarpoq, imaluunniit pissutissaqavilluni takkussinnaanngikkaangat.

Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassivoq.

Ullut ataatsimiiuffiusut 24-iat, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 64

Ilinniarfinni ilinniagaqartut oqaloqatigiinnittarfissaanik pilersitsinissanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Agathe Fontain)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aamma taanna saqqummiunneqarsimavoq. Siunnersuut ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq. Naalakkersuisut Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersorpaat.

Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit; 23-it.

Tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit; Arfinillit.

Taasinngitsoortoqarpa; Naamik.

Taamaalilluni suliassaq aamma taanna naammassivoq.

Maannakkut tikipparput immikkoortoq 42.

Ullut ataatsimiiuffiusut 24-iat, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 42

Apeqqutinik tunniussinerup kingorna ullut nalinginnaasumik suliffiit 14-it qaangiutsinnagit Naalakkersuisut akissutitut allakkiaasa Inatsisartuni ilaasortanit tiguneqareertarnissaat pillugu § 36-imi ilassusiisoqarsinnaaqqullugu Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasiata 4. november 1999-imeersup allanngortinneqarnissaanik Inatsisartut Siulittaasoqarfiata peqquneqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Berthelsen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassunga tunngatillugu oqaatigineqassaaq aappassaaneerinissamut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqarpoq. Taamaammat allannguutissatut siunnersuut maanna taasissutigineqassaaq.

Allannguutissatut siunnersuut atualaassavara.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut ima oqaasertalerneqassaaq:

”Inatsisartuni ilaasortat apeqqutaasa Naalakkersuisunit akissuteqarfigineqartarnerannut piffissaliussat Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata iluarsineqarneranut atatillugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiannit taamatullu Naalakkersuisunit ilanngunneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut”.

Taava aajuna isumaqatigiissummut nalunaarutaat. Tassa taanna saqqummiussaq.

Kisianni taava inassuteqaat Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup allannguutissatut siunnersuutaa atuassavara.

”Apeqqutinik tunniussinerup kingorna ullut nalinginnaasumik suliffiit 14-it qaanigutsinnagit Naalakkersuisut akissutitut allakkiiaasa Inatsisartuni ilaasortanit tiguneqareertarnissaa § 36-imi ilassusiisoqarsinanaaqqullugu Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasiata 4. november 1999-imeersup allanngortinneqarnissaanik Inatsisartut Siulittaasoqarfiata pqquneqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutigineqarpoq”.

Tassalu taanna aatsaannguaq atuagara isumaqatigiilluni taava siunnersuutaavoq.

Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit; 29-it tassa isersimasut tamarmik.

 

Taava taasissutiginera aamma uppernarsarneqaqqittussaasoq ilisimatinneqarpunga, tassa imaammat aatsaannguaq aalajangigarput tunngavigalugu taamaalilluni aalajangiiffigisassatut siunnersuut akuersissutigineqarpoq, maannalu Inatsisartut inatsisissatut siunnersuut maanna ilusilerikkamisut iluseqarluni ilaarutaasutut taasissutigissavarput.

Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit, taanna aamma naammassissaaq; 29-it.

Tassa taamaalilluni suliassaq taanna naammassivoq.

Taava tikipparput immikkoortoq aappassaaniigassaq.

Ullut ataatsimiiuffiusut 24-iat, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 70

Kalaallit Nunaanni aalisarnermut aningaaseriviliortoqarsinnaanera, taamaaliornikkut pisortat aalisarnermut aningaasalersueqataanerannik millisaanissaq siunertaralugu Naalakkersuisut qulaajaanissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Jensine Berthelsen)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigissavara siunnersuut Ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqanngimmat. Naalakkersuisut Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersunngilaat.

Taamak tapersersuinatik oqaaseqarnissamut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit; 23-it.

Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit; Arfinillit.

Taasinngitsoortoqarpa; Naamik.

Taamaalilluni siunnersuut akuersissutigineqarpoq itigartinneqassasoq.

Taavalu tikipparput immikkoortoq 155.

Ullut ataatsimiiuffiusut 24-iat, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 155

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

(Pingajussaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Pingajussaaneerneqarneranut taasissutissaq.

Oqaatigissavara pingajussaaneerinninnissamut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq, maannalu siunnersuut maanna iluserisamisut iluseqartoq inaarutaasumik taasissutigissavarput.

Siunnersuummut taamak isikkoqarluni akuerineqarnissaanut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit; 29-it.

Akerliusoqarpa; Naamik.

Taasinngitsoortoqarpa; Naamik.

Taamaalilluni siunnersuut akuersissutigineqarpoq.

Taavalu tikipparput 160, pingajussaaneerinninneq.

Ullut ataatsimiiuffiusut 24-iat, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 160

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Pingajussaaneerneqarnera. Allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq. Taamaammat siunnersuut iluserisani iluseralugu maannakkut taasissutigineqassaaq.

Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit; 29-it isersimasut tamarmik.

Taamaalilluni siunnersuut akuersissutigineqarpoq.

Taavalu tikipparput immikkoortoq 11.

Ullut ataatsimiiuffiusut 24-iat, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 11

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigissavara pingajussaaneerissamut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngimmat. Taamaammat siunnersuut iluserisani iluseralugu maannakkut taasissutigineqassaaq.

Taamak isikkoqarluni akuerineqarnissaanut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit;

29-it.

Akuerineqarpoq.

Taavalu tikipparput immikkoortoq 169.

Ullut ataatsimiiuffiusut 24-iat, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 169

Nunarsuaq tamakkerlugu aalajangersakkat marluk (meeqqat sakkutuunngortitaasarnerata toqumillu pillaasarnerup inerteqqutaanerat) Kalaallit Nunaannut atortussanngortitaanissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu aalajangiiffissatut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigissavara siunnersuut ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqanngilaq. Naalakkersuisut Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersorpaat. Maanna taasissutigissavarput.

Siunnersuummut taamak isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit; 29-it isumaqataapput.

Akerliusoqarpa; Naamik.

Taasinngitsoortoqarpa; Naamik.

Siunnersuut taava akuersissutigineqarpoq.

Taava aamma tikipparput 163a.

Ullut ataatsimiiuffiusut 24-iat, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 163a

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

(Pingajussaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa sungiusarluni sulinermi tapiissutit. Oqaatigissavara pingajussaaneerinninnissamut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisoqanngilaq. Taamaammat siunnersuut iluserisani iluseralugu maannakkutut isikkoqartoq taasissutigineqassaaq.

Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit; 29-it.

Taamaalilluni akuerineqarpoq.

Taava maannakkut tikipparput ammasumik oqallinnitta ualeq manna kingullersaat, tassa taassavara eqqaasissutigalugu immikkoortoq 118 kinguartinneqarmat, taamaattumik ullumikkut oqaluuserisassat ammasumik, tassa taassuma kingornatigut udvalginut, sinniisunullu inissititerigaangatta pisarnitsitut matoqqasumik ataatsimiikkumaaratta.

Tikipparput immikkoortoq 14. Taava Isumaliutissiissummut saqqummiussissooq Ataatsimiititaliap Siulittaasua Jonathan Motzfeldt.

Ullut ataatsimiiuffiusut 24-iat, sisamanngorneq 11. december 2003.

Immikkoortoq 14

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

(Aappassaaneernera)

Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tull iata pingajuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliap Siulittaasorigallagaa, Siumut.

Saqqummiussassara agguaanneqareersimammat innersuussutigissavara, tassa Ataatsimiititaliaagallartoq Namminersorneq pillugu ilaasortaqarsimavoq;

Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. 

Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut.

Inatsisartuni ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut.

Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit

Kattusseqatigiit sinniisoralugu Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grųnvold, ataatsimiititaliami taaseqataasinnaanani ilaasortaavoq.

Kisianni oqaatigissavara taasinissaq piariaqarsimanngitsoq, uani innersuussutigineqartut oqaaseqaatigineqartullu Inatsisartut piffissaagallartillugu agguaanneqarsimasoq, partiinillu Kattusseqatigiinnillu isummerfigineqaqqullugu agguaanneqareersimasoq innersuullugu oqaatigissavara naggataatigut Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq, imaappoq ikinnerussuteqartuni oqaaseqartoqanngilaq, saqqummiussagut tamarmik paaseqatigiinnikkut saqqummiunneqarsimapput. Taakkulu Naalakkersuisunit qanoq isummerfigineqarnerat, partiinillu isummerfigineqarnerat maannakkut oqallisigissavarput.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava akissuteqassooq Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq.

Jųrgen Węver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq. Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutip suliarineqarnissaanut Inatsisartuni ataatsimiititaliaagallartup isumaliutissiissutaa Naalakkersuisut tiguaat.

Naalakkersuisuni nuannaarutigaarput naammagisimaarlugulu ataatsimiititaliaagallartup isumaqatigiilluni siunnersuut aappassaaneerneqarnissaanut tunniummagu. Isumaqatigiinneq tamanna Danmarkimi Naalakkersuisunik aallarnisaataasumik isumaqatigiinninniarnissamut tamakkiisumik tunngavissiivoq, tassami Naalakkersuisup siunnersuutip siullermeerneqarneranut atatillugu isumaqatigiinninniarnerit taakku eqqarsaatigalugit Inatsisartut suliamik taassuminnga isumaqatigiillutik naammassinninnissaat pingaartittorujussuummassuk.

Aammattaaq Naalakkersuisut aallarniutigalugu ataatsimiititaliaagallartup inassuteqaataasa erseqqissuunerat namminersuleriartornermullu maanna aallartinneqartumut aallaaviulluartuunerat nuannaarutigaat, taamaammallu Ataatsimiititaliaagallartup oqaatigisai Naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat.

Isumaliutissiissutip imarisaata ilaanut Naalakkersuisut imatut oqaaseqaatissaqarput;

ataatsimiititaliaagallartumi isumaqatigiilluni Namminersuleriartornermut tunngasuni pingaarnertut isummat pillugit Naalakkersuisut inassuteqaataannik tapersiineq Naalakkersuisut nuannaarutigaat. Kalaallit Nunaata namminersulernissaanut ataatsimut isumalioqatigiissitamik oqimaaqatigiissumik katiterneqartumik pilersitsinissamik Naalakkersuisut siunnersuutaat Ataatsimiititaliaagallartup isumaqatigimmagu Naalakkersuisut tamanna malugaat.

Ataatsimut isumalioqatigiissitaliassamut suliassiissutissap Inatsisartut matumani ataatsimiinneranni akuerineqarnissaannik ataatsimiititaliaagallartup kissaataa tamakkiisuunngikkaluartumik akuersaarlugu – akuersaarumallugu Naalakkersuisut siunnersuusiorput Ataatsimiititaliaagallartumullu siunnersuut tunniullugu.

Suliassiissutissarpiavik Danmarkimi aamma nunatsinni Naalakkersuisut peqatigiillutik suliarisussaajumaarpaat. Ataatsimut isumalioqatigiissitaliassap Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffimmit akisussaaffigileriigaanik suliaqartussaannginneranik ataatsimiititaliaagallartup paasinnilluni nalunaarnera Naalakkersuisut naammagisimaarpaat. Ataatsimut isumalioqatigiissitaliassap kalaallimik siuliuttaasoqarnissaanik siunnersuut ataatsimiititaliaagallartup isumaqatigigaa Naalakkersuisut paasivaat. Naalakkersuisut isumaqarput Nunatsinni Danmarkimilu Naalakkersuisut peqatigiillutik siulittaasussaq toqqassagaat.

Naalakkersuisut namminersornerlu pillugu ataatsimiititalianngortussap akornanni qanimut peqatigiilluni siunnersuutigineqartup tamarmiusup ingerlaavartumik suliarineqarnissaa Naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat, Naalakkersuisummi aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaanik kaammattuutinut inassuteqaatinullu tamarmiusunut tunngapput.

Tamatuma kingorna suliniutit aalajangersimasut taakku piareersarnermut aallartitsinermullu kiisalu periusissatut iliuusissatullu pilersaarutinut, inuiaqatigiinni Kalaallini ilusilersuinermi allanngortitserujussuartussanut tunngavissatut naatsorsuutigineqartunut atatillugu suliarineqarumaarmata. Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiornermik Ineriartortitsinermut Ataatsimut ataatsimiititaliamit kaammattuutit arlallit Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat ataatsimut pilersaarutaannut tamarmiusumut ilassutissatut ilanngunneqarnissaannut suliniuteqalereerput.

Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuummik matuminnga sillermeerinninneranni Namminersornermut Naalakkersuisoqarfiup siunissami Namminersuleriartuaarnermi ataqatigiissaarisuunissaa amerlanerussuteqarluartut taperserpaat.

Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut matumuuna Inatsisartunut ilisimatitsissutigissavaat Naalakkersuisut maanna periusissatut iliuusissatullu pilersaarutit Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat ingerlaqqinnisamut tunngavissatut kaammattuutigisaat suliaralugit maanna aallartisarmatigit. Tamatumunnga peqatigitillugu matumuuna Naalakkersuisut Ataatsimiititaliaagallartup suliniutit taakku kinguarsarneqaratik aallartinneqarnissaannik kissaateqarnera akuersaarpaat.

Namminersorneq kiisalu namminersuleriartuaarneq pillugu paasissutissanik siammarterinermut, sumiiffinnilu ataasiakkaani oqallitsitsisarnissanut tunngatillugu Naalakkersuisut pilersaarutigaat, taakku pissasut kommunit najukkanilu soqutigisaqaqatigiiffiit qanimut suleqatigalugit namminersornermut Naalakkersuisoqarfik ingerlatanut taakkununnga ataqatigiissaariffiussaaq.

Ataatsimiititaliaagallartoq isumaliutissiissumminni quppernerit tallimaanni imak allappoq – issuarpara;

”Kalaallit Nunaata siunissami namminersulernissaa pillugu innuttat taasitinneqarnissaat Namminersornerup eqqunneqarnissaanut tunngaviliisuulluinnartutut isigineqartariaqartoq Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Innuttaasunik taasititsinermi peqatiginnermut danskit Naalakkersuisuinut isumaqatigiissuteqartoqarnissaa isumaqatigiissutilluunniit taassuma atuutilersinneqarnissaa, taamatullu Kalaallit Nunaata inatsisitigut aaqqissugaanissaata taasissutigineqarnissaa ilaatinneqartariaqarput”.

Namminersulernissamut innuttaasut aalajangiiffiusumik taasitinneqarnissaat Naalakkersuisut isumaqatigaat. Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut siunnersuutigissavaat sunarpiaq taasissutigineqassanersoq Naalakkersuisut kiisalu Namminersorneq pillugu ataatsimiititalianngortussap akornanni peqatigiilluni ilusilersorneqassasoq.

Ataatsimiititaliaagallartup isummani oqaatigaa - issuarpara;

”Naalagaaffiup nunatsinnut aningaasaliuttagai pillugit danskit Naalakkersuisuinik isumaqatigiinninnialernissat, isumaqatigiinninniarnerilluunniit ingerlanneqartut Namminersorneq pillugu suliamut immikkoortillugit ingerlanneqartariaqartut”.

Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat oqaatigisaanut imaattunut isumaqataanertik nalunaarutigissavaat – issuarpara;

”Naalagaaffeqatigiinnermi illuatungeriit marluusut suleqatigiinnerup nutaap imaata naammaginartuuneranik ataatsimoorlutik tamarmillu immikkut paasinninnissaat pingaaruteqarpoq. Aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu suleqatigiinnerup imaata Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut imminut napatilernissaanut, taamatullu aamma Danmarkimut Kalaallit Nunaannullu iluaqutaasussatut aningaasaliinertut isiginissaa isumaqatigiissutigineqartariaqarpoq”.

Naalagaaffimmik isumaqatigiinninniarnermi aalajangersimasuni namminersuleriartuaarnerup tamarmiusup pissusissamisoortumik ilaatut naammassineqartussani anguniakkap taassuma attatiinnarneqarnissaa Naalakkersuisut siunertaraat.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip aappassaaneerneqarneranut tassunga ataatsimut Isumalioqatigiissitaliassamut suliassiissutissamik Naalakkersuisut siunnersuuteqarnissaanik ataatsimiititaliaagallartup naatsorsuuteqarnini nalunaarutigaa. Taaneqareersutut Naalakkersuisut suliakkiissutissatut siunnersuut suliaraat ataatsimiititaliaagallartumullu tunniullugu.

Naalakkersuisut sinnerlugit nuannaarutigaara ullaaq manna agguaanneqartukkut takusinnaagakku ataatsimiititaliaagallartup isumaqatigiillutik Naalakkersuisut siunnersuutaat tusaatissatut tigugaat.

Naggasiutigalugu Naalakkersuisut Inatsisartuni ataatsimiititaliaagallartoq suliniuteqarneranut sukumiisumillu Isumaliutissiissuteqarneranut qutsavigaat. Naalakkersuisuniit kaammattuutigissavarput Inatsisartut ataatsimiititaliaagallartup isumaqatigiilluni Isumaliutissiissutaa aammalu akissuteqaammi uani paasinninnermik nalunaarutigisavut isumaqatigalugit oqaaseqarfigissagaat.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava tullinnguupput partiit, Kattusseqatigiillu oqaaseqartui. Siulliussoorlu Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.

Naalagaaffeqatigiinnerup iluani namminersorneq siunnerfigalugu ataatsimiititaliaagallartup isumaliutissiissummini saqqummiussaa Siumumit tunngaviatigut isumaqatigilluinnarparput.

Namminersornissamut ataatsimiititaliarsuup isumaqatigiilluinnarluni isumaliutissiissutaa najoqqutarissavarput - naalakkersuisullu isummerfissatut saqqummiussaat kiisalu maanna ataatsimiititaliaagallartup isumaliutissiissutaa takussutissaapput - isumaqatigiilluni angusaqartoqartoq - tamanit malugineqareersumik. Siunissami suleqatigiinneq taamaattoq nangeqqissasoq Siumup suleqataaffiginiarpaa. Namminersorneruleratta akisussaaqataanerput atorlugu qimoqataajuarpugut, aammalu nammineerluta ingerlanissatsinnut angusaqarfiusumik suleqataaniarpugut. Partiit allat Kattusseqatigiillu inimi maani suleqatigalugit paaseqatigalugillu

ingerlarusuppugut, taamaaliornikkut suliassaq imaannaanngitsoq oqinnerusumik pilertornerusumillu naammassineqaqqullugu.

Isumaqatigiinneq nuannersoq tamanna angeqimmat naalakkersuisut saqqummiussaat oqaaseqarfigitinnagu Siumumit erseqqissarumavarput, suleqataanitsinni siunertariniaratsigu nammineerluta ingerlanissatsinnut pilertornerusumik ajunnginnerusumillu angusaqarnissamut qanillissutaasinnaasut naliliilluarnikkut paaseqatigiinnikkullu anguneqassasut uagut suleqataaffiginiaratsigik. Kinguarsaataasinnaasutut oqallissaarutaasinnaasutullu isigisavut piaartumik qaangertarnissaanut kaammattuuteqarniarpugut.

Taamaattumik pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu ataqatigiillutik ingerlaqatigiinnissaannik siunnerfeqarnerit, eqaatsumik pisussaaffiillu piginnaatitaaffiillu erseqqissumik ilusilersornissaat Siumumit pingaartippavut.

Ataatsimut danskit uagullu ataatsimiititaliarsuarmi suleqatigiinnissamik ataatsimiititaliaagallartup siulittaasulerneqarnissaa pingaarutilittut isigaarput. Taamaalilluta Siumumit erseqqissaatigiumallugu piareersimasugut aamma tamatumani uagut akornatsinnit toqqaanissaq qilanaarissagipput, tamanit tapersersorneqarsinnaasumik nunatsinnit danskinillu

katersuuffiusinnaasumik tatigineqartumillu toqqaasoqartariaqarmat. Tamatumani maannamut paaseqatigiissinnaaneq aqqutissioqqittariaqarpoq, tamatumanilu ajunngitsumik ingerlaqqinnissami siulittaasusussaq tamatta paaseqatigiiffigisariaqaripput Siumut isumaqarpoq. Soorunami

ilisimavarput danskit uagullu naalakkersuisutta tamanna qulakkeerniassagaat.

Ukiut marluk ingerlaneranni suliassap naammassineqarsinnaanera tamatta neriuutigaarput aqqutissiuunneqassasoq. Tamanna peqqissaartumik paaseqatigiittumillu sulinerup takutikkumaarpaa, Naalakkersuisut aamma tamanna siunnerfigigaat malunnarpoq. Tamatumani pineqarmat aamma inunnik taasinissap qanoq oqaasertalerneqarnissaanik paaseqatigiittariaqarneq, isummerfissanut ilaassammat pingaaruteqartoq. Tassami suliaq inerpat inunnik taasisoqarnissaa pisariaqarmat. Taasisoqarnissaa sioqqullugu Siumup pingaartippaa innuttaasut tikillugit Namminersorneq pillugu paasititsiniaanerup ingerlanneqarnisssaa.

Taamaattumik inatsisartut namminneq namminersorneq pillugu ataatsimiititaliaqarnissaannik ataatsimiititaliaagallartup siunnersuutaa piaartumik naammassisariaqartoq Siumut isumaqarpoq. Tamanna pisariaqarpoq, tamatumanilu inatsisartut namminneq suleriaasertik naapertorlugu

naammassisaqassasut naatsorsuutigaarput.

Taamatuttaaq naatsorsuutigaarput danskit uagullu ataatsimiititaliarsuarmi ilaasortassavut inatsisartunit arfineq marluk toqqarneqarnissaat pissasoq. Tamatumani partiit Kattusseqatigiillu tamarmik periarfissaqartitaanissaat Siumumit pingaartipparput.

Ataatsimiititaliaagallartup innersuussutai oqaaseqataalu allat Siumumit isumaqatigigatsigik, annertuumik isumatuumillu ilusilerneqarneri iluarisimaarlugit, isumaliutissiissut taamatut isikkoqarluni akuerineqarnissaa siunnersuutigineqartoq akuersaarparput, siuliinilu oqaatigisavut innersuussutigalugit naalakkersuisut danskit naalakkersuisuinik oqaloqatiginnilluarnissaannik kissaallugit.

Suliaq manna nunatsinnut inuinullu pingaarutilissuaq aallarteruttulersoq, Siumumit pisarnitsitut peqqissaartumik isumatuumillu suleqataaffiginissaa qilanaaraarput. Ilisimavarput immitsinnut avatangiisitsinnullu piumaffiginninnermik, tatigeqatigiinnermik nammaqatigiinnermillu angisuumik imaqarumaartoq. Tamannalu tamatta piareersimaffigissavarput. Danmarki suleqatigalugu suliavut maannamut ingerlasimapput, tamannalu ajunngitsunik angusaqarfiusimavoq. Maanna Danmarki suleqatigalugu ingerlaqqinniarnerput silatusaarnertut Siumumiit misigisimavarput.

Pingaarnerpaavorli nuna namminersortoq, inuilu namminneq aquttut nunaminnillu piginnittut inuiattullu akuerineqarsimasut aqqutissiuunnerini paaseqatigiinnikkut danskit uagullu sinnniisitta nalilersoqqaarpatigik, tamannalu ataatsimiititaliarsuarmi pisussaammat Siumumit nukivut

piginnaasavullu tamaasa atorlugit ajunngitsumik tamatsinnut iluaqutaasussamik suleqataaffiginiarpavut. Siumumi sulinissami matumani Namminersorneq qulequtarissavarput: ”Ataatsimoorluta”. Inuiattut ataatsimoornitsinnut erfalasorput katersuuffittut ataqqillugu ilisarnaatigisigu.

Siumukkormioqatitta 1978-mi allakkiaat naapertorlugu oqaatsit imaattut saqqummiuteqqillavut, siulittaasoq qinnuigissavara issuaalaarsinnanerlunga – qujanaq; “Siunissami angusassarput ataqqinarnerpaaq tassaagunarpoq annertunerpaamik nammineersinnaanerunissaq, allaallumi namminersulivinnissaq pisariaqartitsineq malillugu siunertarineqassalluni, taamaattumik - Namminersornerulerneq angusimasarput kalaallit siumut ingerlanerisa killiffigiinnarpaat, periarfissanut allanut nammineersinnaaleriartornermut ingerlasunut mattussisuunngitsoq.”

Taamaattumik Siumup pilersinneqaramili annertunerusumik nammineersinnaaleriartorneq politikkimigut tapersersugaraa.

Naggasiullugu ataatsimiititaliaagallartup suligasuarsimanera qujassutigaarput, isummat siunertallu assigiinngitsut ataatsimoortinniarneranni suligasuartup siulersorneqarluarneratigut angusaat kusanartoq pillugu.

Taama oqaaseqarluta aappassaanerinermi matumani tapersiilluta oqaaserisavut innersuuppavut.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Nunatta namminersulernissaanik anguniagaqarluni suliaq pisortatigoortumik ukioq 2000-imi aallartinneqartoq inuiaqatigiinni kalaallini sorsunnersuup kingulliup kinguninnguali aalassatitsisalersoq ullumi Kalallit Nunaani Inatsisartut aalajangernerisigut naalakkersuinikkut alloriarfiusussanngorpoq. 1953-imi uagut angajoqqaata pileruttorneranni, qallunaat nunaani inatsisip toqqammaviusup allanngortinneqarneratigut kalaallit qallunaanut naligiissitaalertutut oqaatigineqarput. Taamanikkut oqariaaseq una tusarsaalersimavoq: ”Qallunaanngoqaagunngooq”. Taamaattorli danskingortitaanerup kingorna oqartussaanerulernissamik atugarissaarnerulernissamillu neriussimagaluarneq pakatsinermik taarserneqarpoq naalakkersuinikkullu nammineernerunissamik anguniagaqarneq aallartilluni. Soorunami pingaartorsiornarpoq ullumi taamatut alloriarneq inuiaqatigiit aaqqissugaanerannik allannguisussaq, inuiaat kalaalit nammineernerulernerannik kinguneqartussaq nunarsuarmiooqataasutullu naatsorsuunneqalernissaq peqataaffigalugu.

Upperaarput namminersulerusunneq inuit amerlassusaannik ikittuinnaanerannilluunniit, piitsuunnerannik pisuujunerannilluunniit, ammip qalipaataanik, upperisarsiornermik naalakkersuinikkulluunniit isummanik aallaaveqanngitsoq, tassaasorli inuiaat kikkuugaluartulluuniit sumiikkaluaruttaluunniit inuiattut tamatta kissaatigisarput.

Inuit Ataqatigiit aallariarnissami uani akuerseqataallutalu tamakkiisumik tapersersueqataassaagut. Innuttaaqataasugut tamatta namminersulerniarnitsinni tunuliaqutaanissarput pingaaruteqarluinnarpoq taamatulli aamma pingaaruteqartigaaq namminersulerniarnermi siunertat pingaarnerit tunngaviusullu aalajangiusimalluinnarlugit ingerlanissarput.

Taamatulli aamma pingaartigaaq ataqqeqatigiinnermik toqqammaveqarluta suliassat pissanganartut ullumi tamatsinnut suliakkiissutaasut aallunniassallugit. Innuttaaqqatigiissugut akornatsinni ataqqeqatigiilluta ulluinnarni inuunitsinni annerusumik ikorfartoqatigiittariaqarpugut. Aamma maani Inatsisartuni ilaasortat akornanni isummat assigiinngissinnaanerat ataqqineqarnerusariaqarpoq, ikinnerussuteqartut isummaminnik saqqummiussisinnaanerat periarfissaqartariaqarpoq amerlanerussuteqartullu aalajangiisinnaatitaanerat aamma ataqqineqartariaqarpoq. Tassa nunatsinni inatsisartoqarnikkut demokratimillu ingerlatsinitsinni tunngavigisagut inuiaat oqartussaaqatigiissut pilersikkiartorneranni immitsinnut pissusilersornitsinni toqqammavissagut ataqqisassagullu.

Ukiuni tulliuttuni ilungersornerulluta, qularpallaarata, aalajangersimanerulluta sukasimaarnerullutalu anguniagaqarluta sulinerunissarput ornipparput. Naalakkersuinikkut oqqisimaaginnarneq qaangiuttariaqarpoq. Akisussaaffiit annertuut nutaat nammineerluta oqartussaaffigilissavagut inuiaqatigiillu ilivitsut ataqatigiissut pilersillugit.

    

Inatsisartut ataatsimiinnerminni matumani arlalinnik siunissatsinnut sammivilinnik aalajangersaapput. Ilinniartitaanikkut avammut ammanerulernissatsinnik aqqutissiuussisoqassaaq, avatangiisit pisuussutillu uumassusillit pillugit pingaarutilinnik aalajangersaavugut, aningaasanut inatsisip ippassaq akuersissutigineqartup immitsinnut pilersornerulernissatsinnik tikkuuppaatigut inuiaqatigiinnilu pisuussutit pitsaanerusumik agguaanneqartalernissaat aqqutissiuunneqassaaq.

Tamakku tamaasa eqqarsaatigalugit inuiaqatigiinni qaammarsaanerup annertusarneqarnissaa saneqqunneqarsinnaanngilaq tamatumanilu tusagassiorfiit annertuumik pisussaaffeqarnerat pissaaneqarnerallu ammasumik illuinnasiunngitsunillu tusagassiisarnissamik pisussaaffiliivoq. Tusagassiornikkut periarfissat annertusarneqarnissaat Inuit Ataqatigiit kissaatigaat. 

Ataatsimiititaliaagallartup inassuteqaatai tamaasa Inuit Ataqatigiit-nniit akuersaaratsigit taakku annertunerusumik sammissanngilakka inatsisartulli ataatsimiinneranni matumani oqaluuserineqartuni arlalissuarni oqaatsigut innersuussutigissallugit.

Taamatut oqaaseqarlunga Inuit Ataqatigiit sinnerlugit aalajangiussassatut siunnersuutinut akuersinerput nalunaarutigaara.

Anguniagavik soorunami tassaassaaq namminersulivinneq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava tullinnguuppoq Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Namminersulernissaq pillugu ukiut arlerlugit oqallittareerluta ullumikkut killiffipput pillugu Atassummiit imatut oqaaseqassaagut.

Ukiut 50-it matuma siorna Kalaallit Nunaat naalagaaffeqatigiinnermut ilannguppoq, ukiut 24-t matuma siorna Kalaallit Nunaat namminersornerulerpoq, ullumikkullu namminersulernissaq eqqartorparput.

Taamaakkaluartoq inuiaat qallunaat kipineqarsinnaanngitsumik attaveqarfigaavut. Attaveqarneq tamanna ukiuni untritilinni arlalinni ineriartorsimavoq ineriartortuassallunilu, qanorluunniit annerusumik namminiileraluarutta namminiilivikkaluaruttaluunniit peqatigiinnerup tamatuma ullumikkut siunissamilu nukittunerulernissaa pissusissamisoorpoq.

Kisianni aamma pissusissamisoorpoq Kalaallit Nunatsinni namminersulernissamik kissaateqarneq oqaloqatigiissutigisassagutsigu.

Qallunaat naalagaaffiat neriorsuuteqarpoq annertunerusumik namminersulernissatsinnut tapersersuiniarluni. Statsminister Anders Fogh Rasmussenip Folketingimi 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi naggataarutaasumik oqallinnermi oqaatigaa, qallunaat Naalakkersuisuisa isumaat ersarissorujussuusoq, tassa kalaallit inuiattut namminneq Kalaallit Nunaata siunissaata qanoq isikkoqarnissaa aalajangissavaat.

Allatut oqaatigalugu Namminersulernissap pinngoriartornerata qanoq isikkoqarnissaa aqqutissiuutissallugu pisinnaatitaaffigaarput, tamannalu ingerlallualereersimavarput.

Alloriarneq ullumikkut Inatsisartuni aalajangiunniarneqartup timitalersorneqarnissaa pillugu Atassummiit akisussaassusilimmik suleqataassaagut.

Taamaattorli kingumut erseqqissaatigissavarput Namminersulernissamut aqqutissiuussineq illersorneqarsinnaasumik piviusorsiortumillu ingerlanneqartariaqarmat. Taamaaliornikkut qulakkeerumallugu innuttaasut tamarmik peqataanissaat, inuiattummi kivitseqatigiilluta aningaasarsiornikkut imminut napatilluta namminiilernissatsinnut aqqutissiuussinissatsinnut piffissaq pisariaqartoq tunngavigineqassaaq. Imaassanngilarmi inuiattut piareersimassuserput uuttuutiginagu piffissap aalajangersimasup iluani angusaqapallannissaq siunniunneqassasoq.

Aalajangiiniarnermut tunngavissat piviusorsiortuussapput alloriarnerillu tamarmik eqqarsarluarnermik isumannaatsumillu inuiaqatigiinnut kalaallinut kinguneqartariaqarlutik. Taamaammat Atassummiit iluarisimaarparput Namminersorneq pillugu Ataatsimiititialiaagallartumi qulakkeerniarneqarsimammat ukiunut aalajangersimasunut parnaarsortoqannginnissaa, tamatumalu Naalakkersuisunit malinniarneqarnera naammagisimaarparput.

Nunatta Danmarkillu akornanni ataatsimoorussamik isumalioqatigiissitamik oqimaaqatigiissumik katitigaasumik pilersitsisoqarnissaa Atassummiit peqataaffigissavarput. Nuannaarutigaarpullu naak isumaqatigiissitap ukiut marluk ingerlanerani naammassisimanissaa naatsorsuutigineqaraluartoq suliassat imaannaanngitsut piffissaliussap iluani naammassineqarsinnaassanngippata sivitsorsinnaanissaanik qulakkeerinnittoqarmat.

Matumanilu oqaatigissavarput ataatsimiititaliassap siulittaasorilerumaagaata Naalakkersuisunit aammalu danskit naalakkersuisuinit toqqarneqarnissaa pillugu ataqqinnissagatta. Taamaattorli erseqqissassavarput pingaartilluinnaratsigu siulittaasunngorumaartussaq tamanik katersuutsitsisinnaasoq toqqarneqassasoq, taamaammat Naalakkersuisut kaammattussavagut siulittaasunngorumaartoq pillugu isumatuumik ilumut katersuuffiusinnaasumik innersuussuteqassasut, ajornanngippallu taassuma nunatsinneersuunissaa isumannaarniarneqassasoq. Tamannali danskit naalakkersuisuinut isumaqatigiissutigineqarsinnaassanngikkaluarpat siulittaasup danskiusinnaanissaa Atassummiit akornutissatut isigissanngilarput.

Namminersorneq pillugu ataatsimiititalialiortoqarnissaanik Naalakkersuisut kissaateqarnerat Atassummiit apeqqusersimallutigu miserratigissanngilarput, tassami ataatsimiititialiat pioreersut atorluarneqarnissaat orniginerusimagaluaratsigu, taamaattorli suliassap matuma annertussusia, peqqissaartumillu innuttaasut peqatigilluinnarlugit ataqatigiissaarneqartariaqassusia takusinnaagatsigu ataatsimiititalianngortussami tamakkiisumik suleqataanissarput naatsorsuutigineqassasoq matumuuna nalunaarutigaarput.

Atassummiit iluarisimaarparput innuttaasunik taasisitsitsinissaq pituttuisussaasoq pillugu Naalakkersuisut siunniussimasartik, tassalu qinigaaffiup matuma ingerlanerani pinissaanik siunertaqarnertik uninngaffigiinnanngimmassuk, suliat piareersaataasut peqqissaarluinnartumik ingerlanneqareerpata tamanna piumaartoq Atassummiit naatsorsuutigaarput.

Atassummiillu innersuussutigissavarput ataatsimiititaliaagallartup isumaliutissiissummini innersuussutaa, tassalu siullermik nunatsinni nammineerluta inatsiseqarnikkut tunngavissagut aappaatullu nunatta Danmarkillu akornanni peqatigiinnissamik isumaqatigiissut naammassineqarsimalereerpat innuttaasunik taasisitsinissaq piumaartoq.

Atassummittaaq naammagisimaarparput innuttaasunut taasisitsissutigineqartussaq pillugu namminersorneq pillugu ataatsimiititialiap Naalakkersuisullu siunnersuusiussagaat, tamannalu pereerpat Inatsisartunut isummerfigisassatut ingerlateqqinneqassasoq qulakkeerniarneqarmat.

Naggataatigut Atasuummiit naalagaaffeqatigiinnerup iluani namminersulernissamut angertuugatta tamatuma siunniunneqarnissaa nalornissutiginiarneqarsimagaluartoq Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaqatigiillutik kaammattuutaat naapertorlugu sulisoqartussanngormat Atassummiit naammagisimaaratsigu oqaatigissavarput.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat pillugu inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutip aapassaaneerneqarnera Atassummiit taamatut oqaaseqarfigaarput.

Qujanaq.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatit tungaanniit Ataatsimiitialiagaallartumi suleqataareerluta qulakkeereeratsigu isumaliutissiissut tamattaalluta isumaqatigiiffigisarput, immikkut allagaqarluta oqaaseqarnata makkua saqqummiutilaaginnassavagut.

Demokraatit tungaaninngaanniit Ataatsimiititaliaagallartup sulinera nersorumavarput, sulinermi Demokraatitut anersaaq annertuumik atorneqarsimavoq. Tassani ikinnerussuteqarlutik oqaaseqaataasut naalaarluarneqarlutik isumaliutissiissusiornermi ilanngussorneqarluinnarsimammata.

Demokraatit tungaaninnganniit makku ilanngunneqarnerat nuannaarutigalugu immikkut taalaassavagut, tassa isumaqitigiissutigineqarmat piffissap qanoq sivisutigisup iluani aalajangersimasumik sulinissaq tunngavilernagu kisiannili suliap illersorneqarsinnaasumik naammassineqarnissaa aallaaviussammat.

Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni akimut ersilluinnartumik tassa ammalluinnartumik suleqatigiinneq ingerlanneqassammat.

Aalajangiinissamik tikinneqarlerpat innuttaasut aalajangiisuutinneqarnissaat aalajangiunneqarmat aammalu isumaliutissiissusiami pingaartinneqarluni allanneqarmat, arlaatigut malunnarsissagaluarpat suliniarnerup ingerlanera innuttaasunit akunnattoorfigineqartoq taava tikkuussisussamik taasisitsisinnaaneq periarfissatut ammatinneqartoq.

Isumaliutissiissummi allanneqartoq iluarisimaarluinnarparput tassalu innuttaasunut sukumiilluinnartumik paasissutissanik pilersuinissaq siunnerfiummat. Nuannaarutigaarpullu aamma inatsisartut susassaqarfinnut assigiinngitsunut ataatsimiititaliaasa toqqaannartumik sulinermi ingerlaavartumik peqataatinneqarnissaat, Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliamit eqikkarneqartarlutillu ataqatigissaagaasumik.

Kingullermillu taarusupparput aamma isumaqatigiissutigineqartoq nuannaarutigisarput tassalu siulittaasussarsiornermi pingaartinneqarluinnassammat siulittaasunngortussap katersuuffittut ataqqineqarluni piginnaassuseqarnissaa. Aamma soqutiginartutut maluginiarparput akunnermi oqaloqatigiinnermi Naalakkersuisorlu Ataatsimiititaliallu oqaloqatigiinneranni ilaatigut eqqartorneqarmat pingaaruteqarsinnaalluinnartoq, siulittaasussap politikerit akornanni toqqarneqarsinnaanera.

Taamatut Demokraatit sinnerlugit oqaaseqarlunga nalunaarutigissavara killiffik manna tunngavigalugu suleriaqqinnissami tunniusimalluinnarluta peqataassagatta. Annertuumik suliniarnermi aallaavigalugu illersorneqarsinnaasumik sulinissaq aammalu piviusorsiorluni sulinissaq, taamak iliornikkut innuttaasunut ingerlariaqqinnissap annernannginnerpaasumik imaqartumik ingerlanissaa qulakkeerlugu.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Tullinnguupporlu Mads Peter Grųnvold, Kattusseqatigiit.

Mads Peter Grųnvold, Kattusseqatigiit.

Qujanaq.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaaattut siunnersuut siullermeerneqarmat oqaaseqaatigut innersuussutigalugit imatut aappassaaneerneqarnera Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqassaagut.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa tunngavigalugu nunatsinni namminersornerunerup annertusarneqarnissaanut naalakkersuinikkut aqqutissiuussinissami pingaaruteqarluinnarpoq, nunatsinni naalakkersuinikkut suliaqartut tamarmik aallartitaqarlutik Ataatsimiititaliami peqataanissaat. Taamaaliornikkut isummat assigiinngitsut napeqatigiissinnaanerat pilersinneqarsinnaammat.

Kattusseqatigiinniit Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaata nunatsinni Inatsisartunit aammalu folketingimi ilaasortanik ilaasortaqartussap, Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliap suliai nangillugit suliap ingerlateqqinneqarniarnera iluarisimaarparput. Suliallu ingerlateqqinneqarnerani Kattusseqatigiinniit Ataatsimiititaliami aallartitaqarluta peqataasinnaanitta suli periarfissinneqarnissaa Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput.

Suliami taamaattumi minnerunngitsumik nunatsinni naalakkersuinikkut alloriarnissamut pingaaruteqarluinnarmat malinnaalluni peqataanissaq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Taamaattumik Kattusseqatigiinniik Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput Ataatsimiititaliaq malinnaasunik suliamullu tunngasumik immersueqataasinnaasumik aallartitaqarsinnaaneq periarfisseqqullugu.

Taamaalilluni suliap nunatsinnut soqutiginartup pilersinneqarnerani suleqataasinnaaneq timitalerneqarsinnaammat. Soorlumi Naalakkersuisut soqutigisarigaat nunatsinni naalakkersuisunikkut suliaqartut tamarmik suliap ingerlaneranut malinnaatinneqarnissaat.

Suliami paatsooqatigiissinnaanerit ilaatigut pinngitsoortinniarlugit.

Kattusseqatigiinniit pingaaruteqarlulinnartutut isigaarput suliap innuttaasunut taasissutigitinneqannginnerani innuttaasunut paatsoorneqarsinnaajunnaarlugu suliap paasititsiniutigineqarnissaa. Taamaaliornikkut innuttaasut toqqissisimallutik aalajangersinnaanerat pisinnaammat.

Tassa Kattusseqatigiinniit pingaaruteqartutut isigaarput innuttaasut taasititsineqannginnerani Namminersornerunerup annertusineqarnerani ersarissumik pitsaaqutit pitsaanngequtillu innuttaasunut paasititsiniutigineqarnissaat pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniik isumaqaratta.

Taamaaliornikkut taasititsinermi toqqammavissat naammattut aatsaat pigineqalersinnaammata. Maannakkummi Namminersornerunerup annertusineqarnissaanut naalakkersuinikkut paasissutissat ilaatigut amigaatigineqartut oqaatigineqarsinnaapput.

Assersuutigalugu aningaasatigut kingunerisinnaasai suli ersarissumik oqaatigineqarsinnaanngillat, ingerlatsinermut sunniutissat assigiinngitsut suli aamma takuneqarsinnaanngillat. Namminersornerunerup annertusineratigut suliat assigiinngitsorpassuit naalakkersuinikkut ingerlatsinernut qanoq sunniuteqarsinnaanerat imaluunniit sunniuteqarnerlussinnaanerat suli ersarinnerusumik nassuiaatigineqarsinnaanngimmata suliap peqqissaartumik piffissaqarfigineqarluni ingerlanneqartariaqassaaq.

Taamaattumik nunatsinni naalakkersuinikkut suliaqartut tamarmik aallartitaqarnissaat pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.

Naggataatigut Naalakkersuisut aammaarluta kaammattorniarpagut Kattusseqatigiinniik aallartitaqarsinnaanerup periarfisseqqullugu.

Naggataatigut Ataatsimiititaliap inuttalersorneqarnissaanut Naalakkersuisut siunnersuutaat akuersaarsinnaavarput, Kalaallit Nunaaniit ilaasortat arfineq marluk aammalu Qallunaat Nunaaniit ilaasortat arfineq marluk nunatsinniillu Ataatsimiititaliap siulittaasoqarnissaa pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq. Taannalu tapersersussavarput nunatsinniit siulittaasoqarsinnaappat minnerpaamik.

Taamatut oqaaseqarluta Ataatsimiititaliap siunissami innuttaasut peqatigalugit sulilluarnissaanik kissaapparput, suliallu iluatsilluarnissaa Kattusseqatigiinniik neriuutigalugu. Innuttaasut piffissaq nallerpat aalajangernissaanut naalakkersuinikkut tunngaviit tamakkiisut pilersinneqarpata nalorninani aalajangernissaq aqqutissiuunneqassammat.

Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava oqaaseqartunut akissuteqassaaq Inatsisartut Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliarigallagaata siulittaasua Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliap Siulittaasorigallagaa, Siumut.

Misigisimavunga oqassallunga Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani kapitali nutaaq ullumikkut allanneqartoq aallartittoq peqataaffigalugu.

Taamatut misigisimavunga maani oqaaserineqartut partiinit Kattusseqatigiinniillu tusarnaareerlugit naalagaaffeqatigiinnerup iluani nammineerluta ingerlaniarnissatsinnut tunngavissaq ilineqartutut tunngavissaq maannakkut aallartinneqartutut isikkoqartoq misigisimagakku.

Tassani immikkut qutsavigerusuppakka udvalgimi suleqatikka aallaqqaataani aqqit taaneqareermata uteqqissanngilakka. Piffissaq aningisooq atorsimavarput inuinnaat naalakkersueqataaneranni periutsit amerlanerussuteqarsinnaasut ikinnerussuteqarsinnaasut isumaanik nalilersuilluta.

Inerneralu ullumikkut paasivarput Naalakkersuisut oqaaseqartuat Namminersornermut Naalakkersuisoq qutsavigissavara taamatut isumaliuutissiissuterput inussiarnersumik ilassimmassuk Naalakkersuisut. Taamatut nalunaariartorneq qularnanngilaq ilaasortaqatima aamma assut nuannaarutigigaat malugisinnaavara.

Oqaaseqartut tamaasa immikkut oqaaseqarfiginagit ataatsimut una oqaatigissavara malugigakku Ataatsimiititaliami siunnerfigisarput apeqqummi uani Kalaallit Nunaat namminersortoq, oqaloqatigiittussat tassaammata Qallunaat Nunaat aamma Kalaallit Nunaat. Taakkua marluk pitunneqarnerat taamaalilluni erseqqippoq, soorlumi takuneqarsinnaasoq isumaliutissiissutip qallunaatuaani immikkut qupperneq 2-mi nutserisunut taanna ilisimatitsissutigilaarlugu, tassani oqariartuutigut erseqqissumik oqaatigineqartut aamma akuersissutigineqarmata nuannaarutigigakku. Erseqqissarneqartarmat arlaleriarluni danskit naalakkersuisuisa akuerissagaat Kalaallit Nunaata kalaallit inuiaat inuiattut akuerineqarnissaat, danskit naalakkersuisut akuerissagaat nunami piginnittussaaneq Kalaallit Nunaata eqqaanilu tamanik pineqartuni.

Kalaallit Nunaata danskillu naalakkersuisui akuerissagaat erseqqissuliuuvoq tassani tamarmik malinneqarmata qujassutigaara.

Avatangiisinullu erseqqissumik taanna aamma oqaatigissavara akuersissut una aamma danskinut ikinngutitsinnut annertuumik pitutsinerussammat. Danmarkip uagullu qanoq isumaqatigiinniarnitta ingerlanera silarsuarmiut tamarmik alaatsinaassavaat, taanna qularissanngilarput. Tassani uagut pikkorliornissarput utaqqineqaannarani aamma danskit pikkorliornissaat utaqqineqassaaq, imaluunniit qanoq uagut pikkoritsiginersugut imaluunniit qanoq danskit pikkoritsiginersut isumaqatigiinniarnerni.

Kisianni paaseqatigiinnissarput siunnerfigalugu suliassaq naammassineqassasoq taanna qularutiginngilarput, Ataatsimiititalianilu isumaqatigiilluta aamma Siumut oqaluttuata taanna oqaatigisaa, kinguarsaatinik oqallissaarutinillu kinguarsagaanata kisianni nammineerluta ingerlanissatsinnut ajattaasunik angusaqarnisamut nukittorsaataasunik piffissaqarnerulluta suliumaartugut. Taanna aamma taperserneqarmat isumaliuutissiissummi oqaaseq tassaniittoq aamma qujassutigaara.

Naggataatigut oqaatigiinnassavara suliassaq aallartippoq piumassuseq atuuppoq, taava tassa aamma soorlu siullermeerneqarmat oqartugut tassa asu aallartilluaannaqisa.

Qujanaq.

Per Rosing Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, aqutsisoq, Siumut.

Tullinnguupporlu Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinullu Atortitsinermut Naalakkersuisoq.

Jųrgen Węver Johansen, Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinullu Atortitsinermut Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Siullermik partiit oqaaseqartuinut qujanaq. Aamma Ataatsimiititaliaagallartup Siulittaasuanut ilaasortaanullu qujarusuppunga sulilluarsimanersi tamatta maluginiarparput.

Isumaqatigiinneq annertoqimmat oqaaseqartut ataasiakkaarlugit oqaaseqarfigissanngilakka. Tupinnaannartumik annertuumik isumaqatigiinneq maani Inatsisartuni katersuunnitta naalernerani ippoq. Tamanna Naalakkersuisuniit nuannaarutigaarput.

Pingaaruteqarpoq maluginiassallugu piffissanngoraangat maani Inatsisartut ataatsimut isumaqatigiillutik alloriartarmata. Tamanna Naalakkersuisutut inatsisartutut Kalaallit Nunaannilu innuttaaqataasutut tulluusimaarutigaara.

Oqaaseqartut assigiinngitsut ataasiakkaarlugit tikinngikkaluarlugit taamaattoq oqaatigerusuppara suliat peqqissaartumik ingerlanneqarnissaat soorunami Naalakkersuisuniit aamma isumaqatigaarput. Piffissaliunneqarsimasoq ukiunut marlunnut aalajangersimasumik takutitsineruvoq suliap ingerlanneqarnissaanut misigisimagatta ingerlateqqinnissaanut piareersatit ima sukumiitigisut piffissaliunneqarsimasup taassumap iluani naammassineqarsinnaasutut naatsorsuutigigatsigu.

Tamaakkaluartorli soorunami allanisuulli piffissaq taanna naammattutut isigineqassanngippat imaluunniit piffissap takutippagu naammanngitsoq, taava sivitsuallanneqarsinnaanera soorunami periarfissaassaaq.

Qanorluunniilli ikkaluarpat suliassat pingaaruteqartut tulliuttut ilaat aamma tassaavoq paasititsiniaaneq ingerlatissallugu maani nunatsinni, aammattaaq Danmarkimi paasititsiniutigisariaqarparput innuttaasunik paatsoorneqarsinnaajunnaarlugu taasisussanngorunik suna taaseqataaffigissanerlugu.

Taamaammat innuttaasut tikillugit paasititsiniaaneq oqallitsitsinerillu ingerlanneqarnissaat qularineqassanngilaq.

Ataatsimoorluni isumalioqatigiissitassap katitigaanissaanut tunngatillugu ilaasortat eqqarsaatigalugit Ataatsimiititaliaagallartup inassuteqaatai Naalakkersuisuniit oqareernittut tusaatissatut tiguagut.

Siulittaasussaanut tunngatillugu partiit oqaaseqartui isumaqatigaagut. Siulittaasunngorumaartussaq tassaasariaqarpoq Namminersornermut suliatsinnut ilisimaarinnilluartoq, katersuuffiusinnaasoq, suleqatigiisitsinnaasoq aammali tassaasariaqarluni nunatsinni suleqatigisatsinnilu Danmarkimi ilisimaneqarluartoq taamatullu ataatsimoorluni isumalioqatigiissitaliassanut tamakkiisumik katersuuffittut isigineqarsinnaasoq.

Naalakkersuisuniit suli suliaq imaluunnit siulittaasussamut tunngatillugu aalajangiisoqanngilaq kisianni Naalakkersuisuniit isumaqatigiissutaavoq naalakkersuinermik sulialimmik siulittaasoqarnissaq siulittaasullu kalaaliunissaa taanna aalajangiusimaneqassasoq.

Suliaq pingaaruteqartoq manna peqqissaartumik Naalakkersuisuniit suliarineqarnissaa qularineqassanngilaq. Suliaq Naalakkersuisuniit qilanaarluta aallartissavarput. Suliaq imaannaanngitsoq isumaqatigiiffiusumik alloriarfigineqarnissaa maanna pisussanngorpoq. Tamanna tulluusimaarnarpoq, tamanna nunatta oqaluttuarisaanerani eqqaamaneqartussat ilagissagaat qularinngilara.

Qujanaq suliaq taama pitsaatigisumik maani Inatsisartuni suliarineqarmat.

Per Rosing Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Immikkoortoq 14-I imannak qulequtalik, Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

Uangattaaq oqartariaqarpunga Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinullu Atortitsinermut Naalakkersuisoq isumaqatigilluinnarakku, manna isumaqatigiilluinnarfiusumik ataatsimoorfiusumik oqaaseqarfigineqareerpoq.

Aappassaaneerumalluni aamma oqaaseqarumavoq Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann,Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa soorunami pinngitsoorumanngilanga aamma Siumup oqaaseqartuatut qujassuteqalaassallunga aamma nuannaarutigaara Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliap taamatut suliaanik aamma isumaliuutissiissutaanik sulinasuartup naak piffissaq sivikikkaluartoq atorlugu. Aamma Naalakkersuisunit naammagisimaarneqarmat suliarisarput aamma qujassutigerusuppara.

Aammalu Naalakkersuisup ilassilluarpaa innuttaasut tikillugit oqalliseqatigalugillu paasititsiniaanerup ingerlanneqarnissaa, taanna Siumuminngaanniit pingaartorujussuartut isumaqarfigigatsigu taamatut oqaatigimmagu aamma iluarisimaaqaara.

Minnerunngitsumillu aamma naatsorsuutigimmagu soorunami Naalakkersuisup Siulittaasup kalaaliunissaa soorunami Siumumiit tamanna aamma naatsorsuutigilluinnarparput.

Ataatsimiitialiami siulersorneqarnerput pitsaavoq tassa Jonathan Motzfeldt Siulittaasoraarput aamma naammagiinnarluinnartumik ataatsimoortilluta ingerlassimavaatigut. Minnerunngitsumillu atorfilittatta aamma taamatut tunniusimallutik aamma suleqataalluarnerat matumunnga naammassisamut aamma pitsaasumut sunniuteqanngitsuunngimmat aamma qujaffigerusuppakka.

Minnerunngitsumillu partiit aallartitaat aamma Kattusseqatigiillu suleqatigiilluarnerput Siumut sinnerlugu qujassutigaara.

Qujanaq.

Per Rosing Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Aappassaaneernermi taasingajaleratta Inatsisartut maani ataatsimiittarfimmiittut qinnuigissavakka maanngaqqullugit.

Taava oqaaseqartussaq kingulleq oqaaseqarumasoq tassa Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Siullermik Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutiginiarpara nuannaarutigalugulu maani Inatsisartuni isumaqatigiinneq taama annertutigisoq ataqqeqatigiiffiusorlu takutinneqarmat.

Naalakkersuisut suleriaqqinnissaminni maani Inatsisartut ataatsimoornerat aallaavigalugu sulissasut neriorsuutigissavara. Aammalu akisussaassuseqartumik inuiaqatigiinnut inuiaqatigiit peqataatillugit sulinissami piumasaqarneq Inatsisartut oqariartuutigisaata timitalerneqarnissaa Naalakkersuisut pingaartilluinnaqqissaarlugu suleqataaffigissavaat.

Nutaamik alloriarneq inuiaqatigiinnut pissangartoq aallartippoq. Neriuppungalu suleqatigiilluta ataqqeqatigiillutalu suliaq ingerlatissagipput illoqarfimmiuugutta nunaqarfimmiuuguttalu assigiimmik paasissutissanik tuniorarneqarnissarput, taanna tamatta kissaatigissagipput. Aamma Naalakkersuisut taamatut iliornissartik piumassuseqarfigalugulu aaqqissutissavaat.

Ukiarmi augustimi statsministerip ataatsimeeqatiginerani isumaqatigiilluinnarluta ataatsimiinnermi eqqartorparput suleqatigiissitassamik kommissionimik pilersitsiniarluta. Taannalu aamma pilersissavarput ilissi oqarnissitut ataqqeqatigiissumik sulinerup ingerlanneqarnissaa aallaavigalugu, aammalu statsministerip nammineq annertuumik suleqataanissartik nammineq peqataanissartik kalaallit inuiaat alloriaqqinnissaanut aqqutissiuusseqataanissartik neriorsuutigaa. Aamma taanna tigulluarparput.

Namminersornerulernermiit massakkumut ingerlanermi alloriarnerit pissanganartorpassuit aqqusaartorsimavagut. Pitsaasunik nalaataqartarsimavugut aamma soorunami ilaanni artornartunik nalaataqartarsimalluta, taamaakkaluartoq ataatsimoorluta siunissamut qilanaarlutalu sulinerput ingerlattarsimavarput. Aamma taanna siuaatsinninngaanniik pissarsiarisimavarput ajornartorsiutinik annertuunik atugaqartaraluarluta isumalluarneq aammalu siunissamut ingerlalluarusunneq takutittarsimallugu.

Ataatsimiititaliami sulisimasut Naalakkersuisut sinnerlugit qutsaviginiarpakka. Taamak ataatsimoorfiutigisumik angusaqarsimanersi assorujussuaq tulluusimaarnarlunilu nukittuallannarpoq. Taamaalilluni ataatsimoortumik suleriaqqinnissaq takutitarsi Naalakkersuisuni atorluassavarput.

Aammalu pinngitsoorusunngilanga isumalioqatigiissitami ilaasortaasimasut qutsavigissallugit minnerunngitsumillu suliap iluatsilluarneranut ingerlatsisut atorfillit ilumoorlutik suleqataasimaneranni qutsaviginiarpakka. Neriuppungalu taamatut sulinermi tunngavissiilluarnersi aamma uani suleriaqqinnissami annertuumik ingerlakkumaarissi. Naalakkersuisullu sinnerlugit qujavugut alloriaqqinnissamut taamak pitsaatigisumik ikiuullusi atorfillit peqatagassi, aamma qilanaaraarput suleqatigeqqinnissarsi.

Taamatut oqaaseqarlunga qujavunga, isumalluarpunga kalaallit inuiaat siunissamut ingerlariaqqinnissaannut maanilu Inatsisartut oqariartuutaat tassalu ataatsimoortumik siunnerfeqarnissaq Naalakkersuisut sinnerlugit neriorsuutigissavara, sapinngisarput tamaat taanna aallaavigalugu sulineq ingerlanneqassammat.

Qujanarsuaq maani saqqummiussinissinnut qilanaarluta suliassami peqataassaagut.

Per Rosing Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.

Taava Ataatsimiititaliaagallartup Siulittaasuata oqarneratut Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani kapitali nutaaq aallartittoq taasissutigissavarput. Immikkoortoq 14-ip aappassaaneerneqarnera Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Naalakkersuisut siunnersuutaat pillugu Ataatsimiititaliaagallartoq isumaqatigiittoq isumaliutissiissuteqarpoq, maannakkut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai kaammattuutaalu taasissutigissavagut.

Tassungalu isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.

29-t, tassa maani isersimasut tamarmik isumaqatigilluinnarlutik taasipput.

Taamaasillugulu immikkoortoq 14-i tassunga naammassivarput, ullumilu oqaluuserisassat utoqqatserpunga, Ataatsimiititaliamit inassutigineqartut kaammattuutigineqartullu ilanngullugit aalajangiiffigisassatut siunnersuut taamaalilluni akuersissutigineqarpoq.

Taamaasilluni immikkoortoq 14 aamma naammassivarput.

Ullumikkullu immikkoortut oqaluuserisassat tamakkerpagut aamma.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara ataatsimiineq naatinnagu oqaaseqarumasoqarnersoq. Tassa matusussanngoratsigu erniinnaq. Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Qujanaq.

Ataatsimiinneq naammassisussanngormat pissutissaqarpugut aamma Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut qujassuteqassalluta, minnerunngitsumillu aamma inuiaqatigiinnut.

Ukiuni kingullerni naalakkersuinikkut pissutsit imaannaanngitsut aammalu eqeeriartornerit annertuut Inatsisartuni inuiaqatigiinnilu ingerlanneqalersimapput. Taassumalu kingunerisaanik soorunami oqartussaaqataaneq annertooq aamma annertuumik atugaalersimalluni. Taanna isumaqarpunga tulluusimaarutigisariaqaripput, inuianni kalaallini oqartussaaqataaneq eqeeriartortoq siuarsarneqartoq tulluusimaarutigissallugu pissutissaqarpugut.

Ataatsimiinermi matumani ilaatigut immaqa akunnitsinni oqaatsit ilaatigut nuanniitsut atorsinnaasaraluarlugit, kisianni annertuumik suleqatigiinnerit ingerlanneqarsimapput Naalakkersuisuni Inatsisartuni partiini Kattusseqatigiinnilu.

Aammalu nuannaarutigaara aningaasanut inatsisissaq ataatsimoorfiusumik akuersissutigineqarmata, naak ataasiukkaatigut annertuumik ilaatigut assortuunnerit ingerlanneqaraluartut. Kisianni siunnerfik tassalu inuiaqatigiit kalaallit pitsaanerusumik ingerlariaqqinnissaannut ataatsimoortumik oqariartuuteqarneq inatsisissami matumani saqqummiunneqartoq, assut nuannaarutigaara tamakkiisumik tapersersorneqarluni akuersissutigineqarmat.

Inatsisissap suliarinerani soorunami suleriaatsit pitsanngorsarneqarsinnaasut arlallit aamma eqqartorneqarput. Illuatungiliuttut tusaaneqarnissartik kissaatigaat aamma taanna pissusissamisoorpoq. Neriuppungalu siunissami qaninnerusumik ataqqeqatigiinnerusumillu sulilluta inatsisissami suliaqartarnerput aaqqissuuttarumaaripput, taamaalilluta nukiit pitsaanerusumik siunnerfeqarnerusumillu inuiaqatigiinnut tutsissinnaaniassagatsigit.

Taamatut oqaaseqarlunga qujavunga ukiaq manna ataatsimiinnermi imaannaanngitsumut. Aammalu neriuutigilluinnarlugu angerlamut apuulluarumaartusi. Nalliuttorsuit tikilerpagut neriuppungalu aamma ilissi ilaquttasilu pitsaasumik eqqissinartumik juullisiorluarnissassinnik aamma ukiortaamut iserluarnissassinnik kissaappassi. Siunissamilu takoqqinnissarput qilanaaralugu angerlamut apuulluarnissassinnik kissaallusi ilaquttasi aamma Naalakkersuisuninngaanniik inuulluaqquagut.

Aammalu qutsaviginiarpakka atorfillit ataatsimiinnermi uani imaannaanngitsumi annertuumik sulineranni. Immaqa ilaatigut qasunarsinnaasaraluartugut naammagittarlutik sullissinertik ingerlammassuk, uangalu aamma atorfillit nersorusuppakka ilaatigut politikkikkut siunnerfiit pissutaallutik immaqa isumaqatigivallaanngikkaluarlugit maleruullutik kiffartuussilluartik suleqataasarnerat taanna takusinnaasaratsigu. Nersunartaqaat aamma kisianni nalunngilara ataqqeqatigiilluni sulineq taakku akornanni ingerlanneqartoq, politikkerillu taanna annertuumik nukissamik pissarsiffiusartoq.

Qujanarsuaq maani ataatsimiinnermut, neriuppunga angerlamut apuulluarumaartusi.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Aamma oqaaseqarumavoq Per Rosing Petersen, taanna pereerpat Ole Dorph.

Per Rosing Petersen, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Pivorli tassaniitilluni taava ernivissaa nalliuppoq, pernaammillu ernertaarpoq immullugulu nersutaatillu nerrivianut ilivaa akunnittarfimmi inissaqannginnamik. Tamatumalu eqqaaniipput savanik paarsisut narsamiillutik unnuami pigaartut nersutaatit paaralugit. Atalu Naalakkap inngiliata tikikkai Naalakkallu naalannassusiata qaammarfigai. Ersingaalerput taava Inngililli oqarfigai, erseqinasi ata tipaatsunnartumik tusarlissavassi tipaatsungaarutissassinnik inuit tamarmik pissaannik. Ilissinnummi ullumi erniuvoq Annaassisoq tassa Kristusi Naalagaq Davidip illoqarfiani mannalu nalunaaqutigissavarsi naalungiaq naniumaarparsi immusimasoq nersutaatillu nerriviani innangasoq. Taavaannarlu qilammiorpassuit Inngilimiilersut taakkua Guuti unnersiutigigaat oqarlutik naalannarsili Guuti qutsinnermi, nunami eqqisilit inunni nuannarisaani.

Meeraalluta eqqaamavara juullilernerani Avannaamiut oqartarneratut ullulleertarneq, kujasinnerusumilu pivorleertarneq ileqquusoq. Sulilumi inoqarfippassuarni tamanna ileqqoq nuannersoq juullillu qanillilerneranik meeraalluni ilaqutariillunilu oqariartuussisuusoq, qujanartumik attanneqarpoq.

Juulli nalliuttorsuarni ileqquuvoq ilaqutariinni inuiaqatigiinnilu eqqissinermik katersuunnermillu pajuttuusoq. Taamaattumik ataqqinartut Inatsisartoqatikka, assortuunnerit sumiluunniit tunullugit angerlamut apuulluarisi. Ilissittaarlu asasakka ataqqinartut inuiaqatikka tamassi uummammik pisumik eqqissinartumik juullimi ukiortaassamilu pilluassamaarisi.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Qujavugut taamatut pivorleernermik tusartinneqalaaratta. Aammami ilumoorpoq pivorliikkagut siulliit tamarmik uanga eqqaamavara pivorliigara siulleq arfineq marlunnik ukioqarlunga pivorleerpara, juullimi qiimasuttut Inngilit qilammiut, tassa taanna.

Ja, taava Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq, uanga qullaatissanngilara.

Siumup gruppea sinnerlugu Inatsisartunut ilaasortat tamaasa matumani ataatsimiinnermi qutsatissaqarfigissavagut. Ataatsimiinnerput manna ingerlanneqartoq massakkullu naasoq pissanganarsimaqaaq, aamma tamatta ilinniarfigisimavarput suliassat amerlasuut inuiaqatigiinni pisariaqartut maani ataatsimiittarfimmi oqaluttarfimmi oqallisigineqartarsimapput. Aammalu inuiaqatigiinnut ajunnginnerpaaq anguniarlugu imaattoq naammassineqartarsimallutik.

Inatsisit assigiinngitsut maani ataatsimiinnerup nalaani akuersissutigineqarsimapput, qujanartumik. Aningaasanut inatsit akuersissutigineqarpoq aammalu inatsisit assigiinngitsut aamma pisariaqartut suliarineqarsimallutik.

Maani Inatsisartuni gruppet suleqatigisagut Inuit Ataqatigiit qutsateqarfigissavagut suleqatigiilluarsimanitsinnut. Soorunalimi aamma partiit allat Atassutip, Demokraatit aamma Kattusseqatigiit aamma suleqatigiissimanitsinnut qutsateqarfigissavagut. Minnerunngitsumillu Naalakkersuisut, Inatsisartut Siulittaasoqarfiat aammalu Inatsisartut Siulittaasuat aammalu politikkerit sulisinnaaneq ajorput allaffissornikkut sullinneqanngikkaangamik. Allaffissornermi sullissisimasut inuppassuit maani aamma avatanni tamaasa qutsateqarfigissavagut. Aamma oqalutsit assut ulapaarsimasut taakku aamma mininneqassanngillat kiisalu aamma inuiaqatigut kalaallit tamaasa qutsateqarfigissavagut juullimilu pilluaqqullugit, ukiumullu nutaamut iserluaqqullugit.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanarsuaq Siumut gruppeaniit qutsavigineqarnitsinnut. Taava Mads Peter Grųnvold, taanna pereerpat Aningaasanut Naalakkersuisoq.

Mads Peter Grųnvold, Kattusseqatigiit.

Inatsisartuni ataatsimiinneq qiviaraanni tamatigut allaffissornikkut ilungersunartorsiorfiulluni pisarpoq. Aamma Inatsisartuni sulinermi oqaluuserisassat tamatigut tamaasa oqaaseqarfiginiartarlugit naak allatseqanngikkaluarluni suliniarneq aamma ilungersunartuuvoq, taanna kisianni tamatigut uagut uniffigineq ajorparput. Tamatigut Inatsisartuni suliniarnitsinni Kattusseqatigiit sinnerlugit malinnaaniartarpugut sulianut Inatsisartuni, tamatigullu oqaaseqarfiusinnaasut tamaasa oqaaseqarfiginiartarlutigit naak allaffissornikkut atugassarititaasut Kattusseqatigiinnit pitsaanerpaatut oqaatigineqarsinnaanngikkaluartoq.

Taamaattumik Inatsisartuni ilaasortat, Naalakkersuisuni ilaasortat, atorfillit innuttaasullu ukiup naalernerani juullikkunnilu ullorsiorluarnissaannik kissaallugit, ukiumilu nutaamut iserluarnissannik kissaallugit neriuppugut peqqilluta inuiaqatigiinni suleqataanerput nangeqqikkumaarlutigut ukiussami nutaami. Aammalu inuiaqatigiit nunatsinniittut peqataalluarumaartut namminersornerulernitta annertusiartorneranut suleqataanissamut.

Qujanaq ukioq manna ataatsimiinnitsinni.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Qujavugut Kattusseqatigiit sinniisuannut. Taavalu maannakkut Inuit Ataqatigiinniit Aqqaluk Lynge.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Uaguttaaq Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni ilaasortaatitai sinnerlugit aamma qujassuteqalaarniarpugut.

Qujassutaassaaq siullermik maani ulloq kingulleq takutissinnaasimagatsigu qanoq ataatsimoorsinnaassuserput. Takorusunnarsimagaluaqaaq aamma ulluni siuliini qaammatinilu siuliini taamatut iliorsinnaasimasuugutta.

Nunarput manna sullinniarlugu Inatsisartuni ilaasortaavugut, inuiaqatigigut sinnerlugit qinersineq aqqutigalugu tatigisaalluta inissinneqarsimalluta. Nunarput manna aamma nunaqarfigaarput aammalu siammasissumik najugaqarfigalugu qangaaniilli ukiuni tusindilinni taamaassimalluni. Qangaaniilli siulitta inuit toqqammavigisimammassuk siammasissumik avatangiisit illersorlugit aamma iluaqutiginiassagigut.

Taamatut inooriaaseq siulitta qangali pigisimavaat. Ullumikkut uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit nunarput aamma qanoq isigineripput assigiinngitsorpassuartigut tusarneqartareermat oqaatigiinnassavara, nunarput sullipparput inuttai toqqammavigalugit. Inuttaasa angujumasai anguniarlugit erloqissutit peerniarlugit siunissarlu qaamasoq ajunngitsorlu tamatta ornikkusukkaluaratsigu.

Soorunalimi tamanna aamma toqqammaveqassaaq politikkikkut demokratiskimik aallaaveqarluni ingerlatsinerput maani ingerlanneqarmat.

Inatsisartuni pisussaaffeqarpugut immikkut illuinnartunik, Inatsisartuni ilaasortaasugut piumaffigisariaqarpugut ukua pisimasut aammalu ukioq qaangiutilersoq pisimasut neriuppugut qaangersinnaajumaarigut. Manna tikillugu akaareqatigiinneq sakkortooq ilaatigullu aamma makitanermik ilaqarsinnaasartoq maani takkuttarsimavoq.

Kisiannili pisariaqarpoq erseqqissassallugu demokratimik aallaaveqartumik sulinerput tassaammat inuit akaareqatigiillutik suleqatigiinnissaat, tassaammat isumaqatigiinngissutit oqallisigineqarnerani aamma immitsinnut ataqqilluta aamma oqaloqatigiinnissarput pisariaqartinneqartuarmat. Isumaqatiginngisagut asissorniartassanngilagut. Allatut isumalinnik ataqqinninneq aallaavigalugu isumaqatigiinniarneq ingerlasarpoq.

Maani ilaasortaqatinnut oqaatigiinnassavara isumaqarpunga uagut immikkut ataasiakkaarluta tamatta piumaffigisariaqartugut avataaninngaanniit Inatsisartut oqallinnerat avaanngunartutut isigineqalersimappat, allaallu tutsiuttut ilai pissutigalugit radio qamittalersimappassuk tamanna taava qanoq iliuuseqarfigisariaqarparput, uagut namminerpiaq. Inatsisartunut ilaasortat ataasiakkaat namminneq taanna iluminni aamma aaqqinniagassaraat.

Taamaattumik uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit neriuutigaarput juullilernerani oqaassutit aamma tamaasa tusareerlugit silatangiaanerlu pivorleernerlu aamma eqqaaneqareermata, tamaasa tusarpagut. Aamma uagut qilanaarpugut ilaquttagut eqqissisimaaqatigalugit juullisiornissamut, aamma ilissi sinneruttut tamassi partiillu Naalakkersuisullu tamassa kissaappatsigit ajunngitsumik qasuersaarumaartugut.

Eqqissineq atuukkallassaaq juullikkunni takussavarput-aasiit ukioq nutaami aamma assortuussutissat nutaat takkukkumaarput, kisiannili tamatigut isumaqatigiinniarnerit akaareqatigiinnermik toqqammavillit taakku ingerlattassavagut. Inuinnaavugut politikki inunnut tunngasuuvoq, taamaattumillu qanitsinninngaanniik anitagut taakkua aamma inunnit nalilerneqaatigisarpagut. Tamattalu maani Inatsisartuni neriuppunga tamanna eqqarsaatigiuartassagipput qanorluunniit oqaaseqarniaraangatta.

Isumaqarpunga qujassutissaqartugut ullumikkut inuiaqatigiinni ingerlatsinermi taamatut angusaqarsimagatta. Pisorpassuit eqqarsaatigissagaanni kalaallit inuiaat nersortariaqarput annertuumik. Taamaattumillu aamma uagutsinnut pisussaaffiliipput assoroornerulluta suliassat ilungersuunnerullugit naammassisaqarfiusumik sulisassasugut.

Tamassi ajunnginniarisi, qujanarlu.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Qujavugut Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuannut. Taava tulliuppoq Atassummiit Finn Karlsen.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa Inatsisartuni ataatsimiinnerput 31. oktober aallartittoq ullumikkullu naasoq eqqarsaatigalugu ataatsimiinneq sakkortoorujussuuvoq taama oqaatigisariaqarpoq. Tassami uanga Inatsisartuni ilaasortaalerninninngaaniik aatsaat taama sukangatigisoq ataatsimiinneq nalaappara. Tassa imaappoq Inatsisartut ataatsimiittarput ullut taakku oktoberip 31-aninngaaniik ullumikkumut freerfeqarpianngiivillutik ulloq unnussuasik ilanngullugu suliassat suliaralugit.

Ataatsimiinnerni oqaluuserisassat aatsaat taama amerlatigipput taamatut oqaatigineqarneratuut ulluni taama ikitsigisuni eqqartukkagut. Ullut taakku ingerlanerini allatut ajornaqaaq sakkortuumik aporaattoqartarpoq, tassa politikki taamaappoq. Kisianni aamma amerlasoorpassuarni isumaqatigiiffiuvoq taanna aamma assut nuannerpoq.

Tassa allatut ajornaqaaq qanorluunnit politikkikkut ingerlatsigaluarutta pinngitsoornani illuatungiliuttoqartillugu sakkortuumik illuatungiliunneq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Soorunami kikkulluunniit illuatungiliuttuugaluarunik taamak tamanna qaqugumulluunniit ingerlattussaavaat. Qanorluunniit immitsinnut ataqqeqatigiitsigigaluarutta taanna pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.

Ulluni taakkunani ilaatigut oqaatigineqarpoq aamma tassami soorunami malinnaagatta tutsiuffigineqartaratta nalunngilarput radiokkut naalaartartut ilaatigut naammagittaalliortartut, ilaatigut imalunniit qatsussillutik oqartartut ilaatigut amigarsisartut. Tassa inuit assigiinngitsorujussuarnik naliliisaramik, tamakkua tamaasa soorunami qutsavigissavagut malinnaasimammata aamma juullisiorluarnissaanik kissaatissavarput.

Maani sulinitsinni pinngitsoorsinnaanngisagut atorfillit ulapitissimaqisagut aamma qutsavigisariaqarpagut annertoorujussuarmik. Aamma immikkut uanga qutsavigerusuppakka nutserisut. Nutserisut annertoorujorujussuarmik ulapputeqarput uagut immaqa sulinitsinni atorfilinnit allanit tamanit ulapinnerpaallutik sulipput. Taamaammat immikkut taakkua qutsavigisariaqarpakka.

Kisianni tassa ataatsimiinneq manna naammassivoq ullumikkut, isumaga malillugu nuannerluinnaqqissaartumik. Tassa Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa naggataarutigalugu eqqartoratsigu tamatta isumaqatigiiffigilluinnarlugu, nuannersumik assorsuaq nuannersumik misigissutsinik tunisivoq. Inatsisartunullu aamma sulinissamut suli politikkikkut sulinissami soorlu kajumissaanerulersutullusooq isikkoqalerluni. Taamaammat assorsuaq taanna nuannaarutigivara.

Tassa soorunami ilissi tamassi aamma juullimut juullisiorluarnissassinnik nuannersumik eqqissinartumik tipaatsunnartumillu kissaatissavassi, aammalu ilaquttasi tamaasa inuulluaqquteqqussallugit. Aamma sinerissami tamarmik tusarnaartut taamatut oqarfigerusuppakka.

Tamassi juullisiorluarniarisi.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq aamma Atassutip inuulluaqqussutaanut, taava tulliuppoq Demokraatit Per Berthelsen.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Qujanaq.

Ukiut 20-t matuma siorna Namminersornerullutik Oqartussamik ukiualunnguit ingerlatsereersoqartorlu nunarsuarmut tamanna nassiunneqartumik inuulluaqqussummik nassitsisoqarpoq, Hr. Jonathan Motzfeldtip maani uani siulittaasutut issiasup atsiugaanik.

Tassani ilaatigut kalaaleq inuusuttoq issuaaneq-una taalliornikkut erinniornikkullu isumalluarfigineqartoq tunngavigalugu nassiussannguaq nassiussuunneqarpoq. Plastikkiuvoq ammalortoq kigartornikoq tusagassiorfinni assigiinngitsuni atorneqarsinnaasunngorlugu Kalaallit Nunaaninnganniit nassiussaq. Takusinnaavara atsiortup maanna eqqaaleraa.

Isumaqarpungalu taanna Demokraatit tungaaninngaanniit nunarsuup sinneranut ammariartornermut ilisarnaatitut naggasiullugu inuulluaqqussutigalugu nalliuttorsuarnilu pilluaqqussutigalugu tunniutissallugu.

Uanga alanngaallaqqissorsuarnut ilaannginnama pivorleernerit tamakkua takisuut tusartissallugit kukkuluttorfigeqinagakkit imatut kissaateqarfigiinnassavassi:

Juullimi pilluaritsi, ukiortaassamilu. Qujalluta pereersunut imatut appillataa, ględelig jul allesammen, et godt nytår vi ųnsker med, tak for alt som året gav, syng så med på denne sang. Merry Christimas everybody, a happy new year we wish you too, remember he was born for you, sing this song for everyone. Ding dong ding dong, ding dong ding dong.

Qujanarujussuaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, ullumikkut ataatsimiinnerput tassa naggaserniallissavarput. Taama oqaliinnerit ingerlasaraluarpata immaqa aamma allannguutaalaarsinnaagaluarpoq.

Qujanarsuaq Naalakkersuisut qujassutaannut, qujanarsuaq partiit qujassutaannut Kattusseqatigiit aammalu qujanaq inuulluaqqussutissinnut sulisutsinnut aamma sulilluarsimaneri aamma uagut qujassutigaagut. Tamarmik Naalakkersuisoqarfinnilu aamma sulisut tamarmik aamma immikkut nutserisugut qutsavigineqarmata aamma assut nuannaraara taamatut pineqarmata ulapinnerpaanut ilaasarput.

Ingerlalluarniarisi angerlamut, kisianni sianeeraq kasutsinnagu atualaarniarpara juullimut eqqarsaatigut sammimmata inuulluaqqussutigalugu tussiut nutaangaarami ullaaq aatsaat tulleerneqartoq tusaasara maani init ilaanni. Taalliortua oqarpoq ilanngigooq tusarnaarlutik qatsukkaangamisigut taava ingilluni taalliani ingerlattaramigit. Taamaattumik illumi maani suliaammat atuassavara.

Ruusannguaq naanialerpoq orpiit kapinartullit maani

Akornanni Jiisu inuuvoq ajortimi ittut nunaanni

Guutip tunniussaa inuuneq annaasimavarput pingaarneq

Nalornineq taartoq tamaani pingaarnerulermat inunni

Naalerporli Guutitta ruusaa sikkersorlu ammartareerpoq

Saliissavoq Guutip anersaa saammaanneq malunnarsereerpoq

Silarsuaq qimmattalerli nuannaarneq tussiutaali

Naak qasseersuit nalusaanni ruusaq sikkereermat tamaani

Kapoorisutut soqqusaatsut ilaannilu annernangaartut

Kakillarnatut aalajaatsut sunaaffali sussaanngingaartut

Saammaanneq annaassisup aappaa qanillillusi saamangaarpoq

Assak ilumoortoq isaappaa ruusaq kissalaaq eqitaavoq

Annaassisoq Jiisu pigaakkit pinnersumik ruusaatigaakkit

Artornartut piaartareerpai qisummi nukillaartereerpai

Naggasersimavaalu

Silarsuaq qaaqqusingaarit kakillarnaq sakkortusaarit

Iluunngarma paasisaraa annaassisoq ruusaq pigaara

Tamassi juullisiorluarniarisi angerlamullu apuulluarlusi.

Ataatsimiinneq naavoq.