Samling
17. mødedag, fredag den 28. november 2003 klokken 13:00
Dagsordenens punkt 2
Redegørelse for dagsordenen.
(Landstingets Formandskab)
Mødeledere: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Mødet er åbnet og så er det redegørelse for dagsorden der vedrører det resterende del af dagsordenen.
Formandskabet har skønnet at det nu er tid for den lovede evaluering af samlingens forløb med henblik på udarbejdelse for forslaget til dagsorden for den resterende del af samlingen.
I sin evaluering har Formandskabet lagt afgørende vægt på at Landstingets møder begrænses til afholdelse på tirsdage, onsdage, torsdage og fredage, samt at møder hver dag starter klokken 13 og slutter senest klokken 18.
Med forsigtigt estimat af behandlingstiden af de resterende dagsordenspunkter har Formandskabet skønnet at en forlængelse af samlingen er ønskelig.
Den omdelte dagsorden for resten af samlingen omfatter møder frem til og med den 15. december 2003.
Når mødet lægges på mandag den 15. december skyldes det ønsket om at have en mulighed for eventuelt at samle udestående punkter op til behandling den 16. december.
Den 16. december 2003 er som bekendt sidste mulige mødedag, når henses til Landstingsmedlemmers mulighed for hjemrejse inden jul.
Fra mødet 27. november udsattes 2 spørgsmål der endnu ikke kan sættes på dagsorden, det drejer sig om:
Punkt 127
Forslag til Landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at arbejde for at præster i byerne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Qasigiannguit, Paamiut, Narssaq, Nanortalik samt Ittoqqortoormiit får tildelt tilskud til el og opvarmning af præstebolig med tilhørende præstekontor.
Og
Punkt 24 som er et spørgsmål til Landsstyret: Hvilke indsats bliver der gjort over for folk, der bliver anbragt i anstalt og lignende på grund af begået kriminalitet. Herunder: hvilke initiativer tages der for at gøre noget for de indsattes personlige problemer, og hvordan forbedres de til at blive en del af samfundet igen. Hvilke muligheder har ofrene for at modtage hjælp.
Landsstyret har i dag anmodet om udsættelse af punkt 87
Punkt 87
Forslag til Landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret pålægges at ændre de nuværende regler for transport af produkter, således at disse ikke alene skal gælde for transport via Royal Arctic Line A/S, for på denne måde også at kunne yde tilskud til luftfragt for destinationer som ikke kan få skibsanløb året rundt.
Punktet ønskes forberedt til behandling i salen og vil blive sat på dagsorden når svarnotat foreligger.
Og et andet spørgsmål der vedrører kirken – den er også kommet.
Det vil Formandskabet tage stillingtagen til på et senere tidspunkt.
Og nu er det dagsorden til behandling for i dag og det er 2. behandlinger, eller der er flere punkter til 2. behandling. Og derudover så er det
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation, det er punkt 142 og 141.
Først er der 113 og førend jeg går til den, så vil jeg lige spørge om man hermed kan gå ind for redegørelsen der blev fremsat lige før.
Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.
Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit
Jeg har skrevet brev til Formandskabet, og da Formanden ankom først i dag, han har vistnok ikke set det endnu.
Jeg har skrevet brev vedrørende den forretningsgang der er gældende for Landstingets arbejde, hvor det bl.a. sådan en fremgangsmåde for et enkelt kandidat i Landstinget kan være hårdt og har fremsat nogle forbedringsforslag.
Og jeg håber at min skrivelse vil blive behandlet i Formandskabet, hvor de bl.a. får uddelt materialet på et sent tidspunkt.
Og når der er mange punkter til dagsordens til behandling og derfor, når man er interesseret i samtlige sager i Landstinget arbejde så er det ønskeligt, at man får tid til at behandle dem, og at vi har skrevet det brev vedrørende at disse sådan nogle forhold bliver løst og det er til orientering.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Ja, det er korrekt at vi har fået brevet i Formandskabet og den skal vi nok behandle i Formandskabet.
Omkring at det kan være vanskeligt at arbejde når man er en enkel kandidat. Og vi skal prøve på at finde noget der kan være hjælp til.
Og så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Medhensyn til Formandens fremlæggelse så finder vi det ellers ønskeligt, at vi får den behandlet i vores gruppe.
Og så medhensyn til at eventuelle andre forslag kan blive udsat, hvis det kan lade sig gøre, så vil vi forespørge om det kan lade sig gøre, at få den behandlet i grupperne.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, Atassut.
Fra Atassut medhensyn til det foreslåede så går vi ind for det, og at man i Formandskabet har afholdt møde efter at have hørt gruppernes - så finder man det vigtigt at Landstinget i sit arbejde får tilfredsstillende vilkår og derfor har man spredt dagsorden lidt, går vi ind for.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, Siumut
Ja tak.
Vi går ind for redegørelsen fra Landstingets formand, også fordi vi allerede har diskuteret det i vores gruppe, her til morgen og derfor har vi ikke noget imod det der blev fremlagt.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Tak.
Redegørelsen fra Formandskabet tager vi imod og går ind for det.
Men skal også lige præcisere og opfordre til at dagsordens punkter inden Landstingets samling, og når de bliver vurderet, at vi bliver dygtigere til denne vurdering.
Fordi disse dagsordenspunkter som ikke er egnede til behandling her fra talerstolen, kan blive behandlet lidt mere hårdt.
Og hvis det kan lade sig gøre så kan undgå det vanskellige stillingtagen på nuværende tidspunkt.
Og jeg håber at man i fremtiden medhensyn til fra starten af at få gennemført en stærk sortering af dagsordenspunkterne i Formandskabet. Og få vurderet hvilket der kan skriftligt besvares og vurderet hvilke der ikke egner til behandling her fra denne talerstol.
Og med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning fra Demokraterne.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Ja, dermed er der flere der går ind for det, og ud fra det så fortsætter man møderne og at man har et stærkere vurdering vedrørende rækkefølgen, det vil vi også medtage.
Dermed har flertallet medhensyn til det der blev fremsat her - går ind for at vi holder møde indtil den 15. december.
Men selvfølgelig i løbet af ugen eller når ugen er slut, så vil Formandskabet fortsætte sin vurdering.
Og der er så er det punkt 113, og vi skal så have afstemning om dem.
Ole Dorph vil du bemærke særskilt.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 13:10
Dagsordenens punkt 113
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at afsætte 100 mio. kr. i Landstingets Finanslovsforslag for 2004 samt 100 mio. kr. i hvert af overslagsårene til udbygning af erhvervslivet i Grønland.
(Ole Dorph)
(2. behandling)
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Ole Dorph, forslagsstiller, Siumut.
Under 1. behandling og med henvisning til mine bemærkninger så er det Partierne Kandidatforbundet og Landsstyret med interesse under 1. behandling.
Og den behandling jeg har fået så siger tak.
Jeg har lagt mærke til at forslaget af alle og så udenfor mødesalen - der er udvist stor interesse og at man har taget stillingtagen til den af alle, har jeg også lagt mærke til
Og Landstingets Erhvervsudvalg og det arbejde den har gjort vil jeg også sige tak til også fordi de har udført formåls rig arbejde. Når erhvervslivet går godt, så går det også godt for landet.
Og på baggrund deraf så vil sagen videreføres og dette vil jeg også deltage i både spænding og med interesse.
Medhensyn til dagsordenspunkter vi plejer at behandle i Landstinget så kan vi sige at forslag der medfører øgede omkostninger - så er det jo næsten samtlige forslag der indebærer sådan nogle, men på den anden side forslag med nogle besparelse at gøre, så er der enkelte dagsordens punkter vi behandler.
Dette forhold vil nu blive ændret ligesom Landsstyret har sådan en hensigt.
At vi går videre at vi tager et skridt videre, det ser jeg også frem til.
Og derfor med hensyn til Erhvervs udvalget og Landsstyrets godkendelse, det vil jeg også gå ind for, fordi vi dermed kan vi også starte den sag der er vigtig for erhverslivets udvikling i Grønland.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlem for Erhverv
Johan Lund Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.
Tak.
På vegne af Landsstyret takker jeg Landstingets Erhvervs Udvalg for deres overvejelser og grundige betænkning.
Denne betænkning er allerede blevet omdelt.
Landsstyret har noteret sig at Udvalget finder at der er et øget behov for flere nye offentlige og private erhvervsvirksomheder.
Landsstyret er af den opfattelse at væksten primært skal skabes i den private sektor.
Mens der er et behov for en forbedret samspil mellem den offentlige og den private sektor. sektor.
Der er det offentliges opgave at skabe de bedst mulige rammebetingelser for erhvervslivet, hvorefter virksomhederne søger derhen hvor det er mest fordelagtigt.
Som nævnt under 1. behandlingen, pågår der aktuelt et udredningsarbejde med det formål at fremkomme med nogle konkrete forslag til en forenklet erhvervsfremmestruktur.
Oplægget desuden beskriver hvilke Finanslovmæssig konsekvens det vil få.
Tidsplanen ligger op til at det nødvendige Finanslovsmæssig ændringer kan behandles på Efterårssamlingen 2004 og implementeres i løbet af 2005.
Med disse få bemærkninger kan Landsstyret heller ikke aktuelt tilslutte sig forslaget, i den nuværende form.
Men er dog fortsat inde i forslagets intentioner.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Ja, dette dagsordens punkt 113, at den ikke bliver vedtaget i sin nuværende form, så er det jo et enigt Erhvervs udvalg der har indstillet til forkastelse i sin nuværende form.
Og til dem der stemmer for denne beslutning bedes rejse sig.
28.
Er der nogle der er imod – nej.
Er der nogle der undlod at stemme – nej.
Dermed er 2. behandling færdig. Og vi går såover til dagsorden
Jeg skal spørge om der er nogle der har bemærkninger.
Isak Davidsen.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 13:15
Dagsordenens punkt 33
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at oprette fond, der dækker udgifterne til de nærmeste familiemedlemmer (forældre, ægtefælle, børn) for patienter, der er nødt til at blive behandlet i Danmark på grund af ikke umiddelbart helbredelige sygdomme.
(Isak Davidsen)
(2. behandling)
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.
Jeg vil gerne vide om – inden der gives afslag til dagsordenspunkt 33, hvilken arbejde vil være fordi udvalget siger at der vil blive oprettet en arbejdsgruppe.
Men jeg har forstået at man ikke engang har hørt KANUKOKA i denne forbindelse.
Og udvalget indstiller at der gives afslag på forslaget.
De indstiller at de vil danne en arbejdsgruppe så indstiller de til afslag.
Og det kan forstås, at det er lige meget om man kan oprette arbejdsgruppe eller ej.
Jeg vil gerne høre et forslag, og mener at hvilke planer har – til Landsstyret medhensyn til en arbejdsgruppe eller ej, fordi jeg er ikke så glad for at man har afgivet en afslutning på betænkning, at der skal gives afslag.
For hvad vil det gavne at vi danner arbejdsgrupper når Landstinget allerede har givet afslag.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Så er der Enos Lyberth, Siumut.
Enos Lyberth, Siumut’s ordfører.
Medhensyn til de nærmeste familier – på vegne af Familie- og Sundhedsudvalget og
som Formand, så skal jeg præcisere at vi i denne forbindelse har lavet et stort kompromis arbejde, hvor vi blandt andet – som også kan løses meget klart i Landsstyret besvarelse at Isak Davidsen s forslag.
Hvis vi skal komme med sådan et forslag som indebærer ret så mange midler, hvor det er op til 11,4 mio.kr så skal Landsstyret godkende den disse midler først.
Og man siger fra Landsstyrets at disse midler end ikke kan blive findes i budgettet men i udvalget.
Medhensyn til forslagsstilleren Isak Davidsen så har vi lavet et stort kompromis arbejde selvom det næsten kan lyde umuligt, og har sagt hvilket som helst arbejdsgruppe og nogle af partierne har ønsket at den skal udsættes til Forårssamlingen, men vi har prøvet på at et stort kompromisarbejde kommer med et forslag, at et udvalg – at de holder løbende orienteret og holder møde dvs. Landsstyret og KANUKOKA
Forslaget vedrører også i stort omfang kommunerne og Grønland Hjemmestyre kompromis. og vi kommer forslag til Landsstyret at nævne nogle beløbsstørrelser at det er nødvendigt at få afsat sådan nogle ekstraordinære midler som kan bruges til startfasen.
Og dermed har udvalget kunnet underskrive denne betænkning.
Og derfor min partis mening og så kan jeg ikke stemme imod min partis mening og det som samtlige udvalgsmedlemmer har skrevet under dem vil jeg gå ind for.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyremedlem for Familie- og Sundhed.
Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.
Først vil jeg rette en tak til betænkning afgivet Familie- og Sundhedsudvalg og her har jeg med glæde konstateret, at selvom Isak Davidsen egentlige forslag som udformet af Isak Davidsen - blev givet afslag til den, så er der vilje til at man arbejder videre med det.
Og jeg vil blot henvise til mine bemærkninger under 1. behandling af forslaget.
Udvalgsbetænkning forstår jeg således, at man har støttet mine bemærkninger under 1. behandling og giver mig dermed bagland til at tage det videre.
Det er sådan jeg har forstået betænkningen.
Og i det videre arbejde så skal det udgangspunkt i betænkningens udmeldinger.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Isak Davidsen
Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut.
Ja, tak til Landsstyremedlemmets besvarelse.
Men hvordan skal forslaget kunne behandles videre når der gives afslag på den fra Landstinget.
Hvis der gives afslag så er der ikke behov for en 3. behandling.
Så Landsstyret fremkomme med et lovforslag, hvis du vil lave et forslag omkring dette.
For hvordan kan et udvalg efter at have ønsket at der er skilles midler fra Landstinget og gives afslag, dertil kan jeg ikke være med til og jeg vil heller ikke stemme for, hvis der skal gives afslag til den.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Det er korrekt at betænkningen er omdelt og her blev det også nævnt ligesom Landsstyremedlem for Familier og Sundhed udtalte, at man vil fortsætte med sagen, og det står at udvalget ønsker at blive løbende holdt orienteret om Landsstyrets og KANUKOKA’s arbejde.
Og så på nuværende tidspunkt at der gives afslag til den, så er det udvalget der har indstillet – kommet med indstilling.
Og dem der stemmer for at der gives afslag for forslaget bedes rejse sig.
27 og 26-
Er der nogle der er imod - nej
Er der nogle der undlod at stemme - nej -1.
Og dermed er denne sag færdigbehandlet.
Og vi er så nået til
Punkt 79.
Forinden dette sker, vil jeg spørge om der er nogle der har nogle bemærkninger
Ruth Heilmann
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 13:21
Dagsordenens punkt 79
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at afsætte midler på Finansloven for 2004 til udvidelse af skolen i Atammik.
(Ruth Heilmann)
(2. behandling)
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Bygder og især skolen i Atammik og andre –der er mange der trænger til at blive renoveret og der er meget omfattende arbejde.
Og her Landsstyret besvarelse en sådan prioritering har placeret Atammik som nr. 13.
Jeg mener at man bør revurdere den i udvalget.
Også under 1. behandling så var der stor debat omkring dette.
Og at man generelt medhensyn til skoler i bygderne hvor stor behov de har.
Og derfor med hensyn til videre arbejde så håber jeg på at denne plan- eller det der vedrører prioritering – der vil stadigvæk har fået den i udvalget.
Jeg har også konstateret at end ikke Finansudvalget har modtaget dette.
Og man ønsker at udvalgene skal deltage mere i sådan nogle prioriteringsarbejde, så er det jo også noget man har fremsat og derfor vil jeg gerne meddele at jeg vil stemme imod.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
At det er Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at afsætte midler på Finansloven for 2004 til udvidelse af skolen i Atammik.
Det blev nævnt at den er blevet placeret til et senere nr. prioriteringen.
Den blev ikke henvist til udvalg, altså forslaget og nød ikke fremme af Landsstyret og af flertallet i landstinget
De der stemmer for bedes rejse sig.
28 for.
Er der nogen der er imod. 1 imod.
Er der nogen der undlod at stemme. Nej.
Dermed er denne dagsorden også færdigbehandlet.
Og den næste er Punkt 144
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 13:23
Dagsordenens punkt 144
Forslag til landstingsbeslutning om Grønland Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland om visse forholdsregler mod Somalia.
(Landsstyreformanden)
(2. behandling)
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og her blev forslaget ikke henvist til Udvalgsbehandling og nød fremme af Landsstyret og flertallet af Landstinget.
Dem der stemme bedes rejse sig.
29 for.
Er der nogle der er imod. Nej.
Er der nogle der undlod at stemme. Nej.
Dermed, denne sag er også færdig behandlet.
Og vi er så nået til:
Punkt 141
Og det er så Landstingets Formandskab der skal fremlægge det.
Og jeg vil gerne bede Næstformanden om at komme herop og lede mødet.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 13:25
Dagsordenens punkt 141
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig vestnordisk råds rekommandation nr. 1/2003 om udarbejdelse af faste rammer for samarbejde indenfor sundhedssektoren i Vestnorden.
(Landstings Formandskab)
(1. og 2. behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jonathan Motzfeldt, Delegationsformanden, Siumut.
Vestnordisk Råd vedtog på sit møde august 2003 vedlagte rekommandation, hvori Vestnordisk Råd henstiller til Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre og Islands Regering at landenes Sundhedsministerier og Sundhedsdirektorat udarbejder faste rammer for samarbejde inden for sundhedssektoren i Vestnorden.
Der eksisterer både formelle og mindre formelle samarbejdsaftaler mellem de Vestnordiske lande på sundhedsområdet, herunder aftale om akut patient overførsler Østgrønland til behandling i Island.
Aftalen der er underskrevet af Landenes relevante myndigheder i 1997 foreskriver udbyggelse og styrkelse af det sundhedsfaglige samarbejde.
Men de fleste kontakter er imidlertid af uformel karakter.
Under Vestnordisk Råds konference om sundhed i Vestnorden der blev afholdt i Ilulissat i juni 2003, kunne de repræsenterede sundhedsministerier konstatere det samme.
Bl.a. fremkom at mens dele af Vestnorden led under mangel af diverse sundhedstjenester, kunne disse ofte findes i overrepræsenteret mål i andre dele af regionen.
Dette tyder på at en bedre koordinering af ressourcerne kan med fordel tjene befolkningerne i Vestnorden.
Rådet erkender at Vestnorden strækker sig vidt og at udfordringerne på de sundhedsmæssige områder er store, det er samtidig opfattelse at rådet bedre og optimal koordineret indsats omkring udnyttelse af landenes erfaringer og ressourcer bør gennemføres.
Vestnordisk Råd rekommanderer derfor at sundhedsministerierne i Island og Færøerne samt Grønlands Sundhedsdirektorat indleder samarbejde omkring landenes ressourcer
Erfaringer på de Sundhedspolitiske område.
Samarbejdet skal beskæftige sig med, hvorledes kan bruge hinandens kompentencer organisatorisk og fagligt inden for sundhedsområdet.
Identifikation af henholdsvis stærke og svage sider, rekruttering og forskning samt øvrige områder og indsatser der måtte vurderes vigtige for samarbejdet.
Sundhedsministerierne og Sundhedsdirektoratet opfordres til at etablere og struktuere en samarbejdsmodel der på praktisk og hensigtsmæssig vis, kan arbejde med ovennævnte
problemstillinger.
Derudover opfordres nævnte Ministerier og Direktorat selv at udarbejde årlig beretning til Altinget Lavtinget og Landstinget om samarbejdets virksomhed, herunder planlagte og igangværende projekter, som de igennem året opnåede resultater.
Delegationen indstiller derfor overfor Landstinget at tilslutte sig rekommandation.
Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Nu er det Partiernes og Kandidatforbundet ordførere.
Først er det Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, Atassut’s ordfører.
Tak.
Siumut betragter samarbejdet i Vestnordisk Råd som vigtigt og uundværlig.
Og specielt som afgørende i disse år.
Vi identificerer her forskellige områder hvor et samarbejde er naturligt f.eks. omkring trafik, turisme og kultur udveksling og gennem mange andre samarbejdsområder baner vi vejen for en yderligere tilnærmelse til hinanden.
For at styrke dette samarbejde arrangerer Vestnordisk Råd i begyndelsen af juni i Ilulissat et møde mellem Sundhedsministrene.
Under dette møde udveksledes erfaringer om driften af sundhedsvæsenet i den Vestnordiske område.
Det gav anledning til et interessant og givtigt debat.
Blandt de samarbejdsområder der blev drøftet var vort mål for at nedbringe ventelisterne her i Grønland.
Dette arbejde varer til Landsstyret og det blev drøftet af den aftale vi har med Island kunne udvides til også at omfatte Færøerne hvilke vi mener om en interessant tanke.
Fra Landsstyremedlemmets side blev det spørgsmål om samarbejde med Island fremdraget og nøje evalueret således at vi kan nå frem til at rette op på de fejl og mangler vi i dag ved eksisterer.
Det glæder os i Siumut at Formanden for den grønlandske delegation hr. Jonathan Motzfeldt efter en drøftelse i delegationen har besluttet at fremlægge dette arbejdet for Landstinget til debat.
Den store lægemangel her i Grønland og bestræbelserne på at dette samt ventelisteproblematikken for patienter der venter på en operation har vi fra Siumut arbejdet på at finde effektive løsninger på.
En af vejene mener vi er et forstærket samarbejde Island hvor det vil være naturligt at befolkningen i Østgrønland tilbydes bedre muligheder.
Det er for Siumut tilfredsstillende at Vestnordisk Råd på sit møde i august tydelig har udtrykt denne samarbejdsvilje ved at opfordre Landsstyret til snarest at fremlægge disse tanker til Landstinget til godkendelse.
Vi mener at vi må komme med en opfordring til sundhedsdirektoratet og de berørte ministerier til at forsætte arbejdet, da det er vigtigt at erfaringerne omkring sundheds arbejdet i Island på Færøerne og herhjemme udveksles, samt de kræfter vi hver især råder over samles til en forstærket indsats, da vi allerede ved at vi på denne måde kan finde store forbedringer til gavn for os alle.
Vi håber i Siumut at et øget samarbejde snarest kan påbegyndes, vi støtter ligeledes en fortsat orientering til Landstinget gennem den årlige beretning, som nævnes i oplægget.
Den vil være et vigtigt bidrag til en løbende opfyldning af initiativerne.
Med disse ord skal vi anbefale at rekommandationen efter 2. behandling vedtages i den nuværende form.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Tak og nu er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.
Fra Inuit Ataqatigiit med det fremsatte forslag støtter vi den fuldt ud.
Og vi mener at man på Sundhedsområdet at det er meget oplagt emne at have samarbejde, og at nabolandene og især medhensyn til vores – at vi har nogle ret så ensartede sundhedsproblemer.
Og derved kan lære af hinanden i løsningen af
Her i den forbindelse så skal jeg udtale, at vi finder det ønskeligt medhensyn til sundhedsvæsenet at vi også bør udbygge vores samarbejde især med andre nabolande f.eks.
Canada.
Selvfølgelig vil en koordinering og hvis det kan være gavnligt så kan man ikke komme uden om at have hjælp fra de andre nabolande.
Idet, sundheds problemerne har man jo – i hele verden og hvis der er nogle man kan få hjælp af så kan det være gavnlig.
Jeg vil også lige nævne at i går medhensyn til de Vestnordiske lande, fælles har fået en "ambassade" i København. Jeg mener at man derigennem kan bane vejen for sådan nogle samarbejder og udtale vores støtte til forslaget.
Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassut’s ordfører.
Vestnordisk Råds rekommandation om udarbejdelse af faste rammer for samarbejde inden for sundhedssektoren som regeringslederne på Færøerne, Island og Grønland anbefaler vedtaget, støttes fuldt ud af Atassut, idet vi anser det for meget væsentligt.
Atassut skal samtidig gøre opmærksom på, at der foregår meget rosværdig optimal servicering af de syge i sundhedscentrene i by og bygder til trods for den udbredte personalemangel.
Til slut skal Atassut ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi fra øst, både i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit vil rette en hjertelig tak til sundhedssektoren på Island for deres indsats når der opstår akut behov for at hjælpe til alvorligt syge samt akutte patienter, Atassut er bekendt med at denne flotte praksis har været gældende før der overhovedet blev indgået samarbejdsaftale.
Med disse bemærkninger skal udtale Atassut sin fulde tilslutning til forslaget.
Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Tak.
Og nu er det Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.
Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.
Førend jeg starter med mit indlæg så vil jeg lige meddele partiet Demokraterne i dag den 28. november holder 1 års jubilæum.
Der er i årenes løb indgået en række uformelle aftaler det Vestnordiske lande medhensyn til samarbejde inden for sundhedsområdet.
Fra demokraterne er vi vel vidner om at vi på mange områder halter bagefter bl.a. medhensyn til mandskab og ekspertise på sundhedsområdet.
Dette er et problem vi løse selv.
Hvorfor vi kan have glæde af hjælp fra andre lande.
Måske har vi også inden for vores lande grænser en ekspertise andre nordiske lande kan have glæde af at benytte.
Disse samarbejder de nordiske lande imellem vil jo i sidste ende være til glæde for alle.
Da man jo med sådanne samarbejdsaftaler kan supplere hinanden med viden som med ekspertise.
Derfor er vi fra Demokraterne glade for de initiativer Vestnordisk Råd er fremkommet med nærværende rekommandation.
Med disse kommentarer tilslutter Demokraterne sig rekommandation.
Jeg siger tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Delegationsformanden Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Delegationsformanden, Siumut
At den får støtte fra samtlige partier siger jeg glæde, og dette arbejde vil så tilgå Landsstyre områderne, således at Nordisk Råds anmodning vil blive videreført.
Det er korrekt, at under konferencen i Ilulissat, som Ruth Heilmann også dengang som Landsstyremedlem dengang så var det meget klart, at det samarbejde man kan have, især Island er mere fremme på sundhedsområdet af både os og Færøerne, at de fremkommer med en meget velplanlagt forslag. Og det, som Færøerne helst vil tilslutte sig.
Og derfor det, der blev bemærket bl.a. f.eks. fra Atassut, Jakob Sivertsen, at islændinge siden for lang tid siden og folk, der er blevet indgået sådan en aftale, så har de haft sådan nogle samarbejder, at nødstedte patienter, især fra Østgrønland får hjælp, og at denne tak vil blive fremlagt over for det Vestnordiske Råd, hvor Jakob Sivertsens takketale blev fremsat.
Og Inuit Ataqatigiit og Kuupik Kleists venlige indstilling, det har jeg også lagt mærke til. Og det samme med Demokraterne. Selvfølgelig vil jeg også lykønske Demokraterne med deres jubilæum og sige tak til deres støtte for punktet. Og vi siger tak til denne støtte, således kan sagen så videreføres.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi siger tak. Og så er førstebehandlingen færdig og da der ikke er flere, der har nogen bemærkninger, så går vi direkte til andenbehandlingen.
Er der nogen, der har nogen bemærkninger. Det er ikke tilfældet. Så skal vi have en afstemning.
Dem, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.
”27”
Det er samtlige tilstedeværende. Dermed er rekommendationen vedtaget.
Og vi går så til:Punkt 142.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 13:45
Dagsorden punkt 142
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommendation nr. 2, 2003 om at styrke koordineringen mellem landene i Vestnorden med henblik på at fremme aftale, som sikrer en fortsat bæredygtig udnyttelse af de fælles fiskebestande.
(Jonathan Motzfeldt)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jonathan Motzfeldt, delegationsformand i Vestnordisk Råd, Siumut
Vestnordisk Råd vedtog på sit årsmøde i august 2003 vedlagte rekommendation, hvori Vestnordisk Råd henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landstyre, Islands regering at tage initiativer, som har til formål, at styrke koordineringen mellem landene i Vestnorden med henblik på, at fremme aftaler, som sikrer en fortsat bæredygtig udnyttelse af de fælles fiskebestande.
De Vestnordiske landes økonomier bygger i al overvejende grad på udnyttelsen af de ressourcer, som er tilgængelige i vores natur. I den forbindelse er det af afgørende vigtighed, at landene i fællesskab fortsat arbejder for at styrke indsatsen for en bæredygtig udnyttelse af havets rigdomme.
Havets ressourcer er ikke uudtømmelige. En fortsat fælles profitabel udnyttelse af fælles bestande er afhængig af, at Vestnorden står sammen om en forsvarlig udnyttelse af disse bestande, således at de kommende generationer og vores fiskerierhverv også i fremtiden kan høste af de rigdomme, som havene vil bibringe vores lande.
Det er af afgørende vigtighed, at vi løbende indgår de nødvendige kompromiser, når det gælder regulering af fiskeriet i Nordatlanten, således at vi fortsat gennem et kontrolleret samarbejde sikrer, at ressourcerne udnyttes til fælles gavn og ud fra et biologiske forsvarligt niveau.
Der er ingen tvivl om, at Vestnorden er nået meget langt i forhold til at leve op til de grundlæggende principper for en sund forvaltning og udvikling af vore fiskerier. Vores lande deltager i konstruktivt og aktivt i flere multilaterale og bilaterale fiskeriorganisationer. Vi har bilaterale fiskeriaftaler mellem landende i Vestnorden til fælles gavn og nytte. En positiv udvikling kan dog altid styrkes og fremmes.
Det er derfor vigtigt, at de vestnordiske lande via bilateriale aftaler på fiskeriområdet og i multilaterale fora som NIAFC fortsat arbejder konstruktivt for at fremme en sund og god udvikling af vores fiskeri, således at de enkelte hindringer, der findes på fiskeriområdet i landene i de vestnordiske lande med tiden kan løses.
Vestnorden har tradition for gennem fælles indsats, at løse de problemer og udfordringer, som vores lande har stået overfor med hensyn til reguleringen af de fiskebestande, der lever i vores landes farvande. Delegationen indstiller derfor overfor Landstinget, at tilslutte sig rekommendationen.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Tak. Og nu går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.
Tak. Vi betragter det i Siumut som afgørende, at alle kræfter bliver samlet for at sikre en bæredygtig udnyttelse af vores fælles fiskebestande, og at i sådant arbejde får den fornødne støtte.
Vi er derfor glade for, at Vestnordisk Råd giver udtryk for sin prioritering af dette spørgsmål ved fremlæggelsen af rekommendationen, indeholdende forslag til iværksættelse af handlingsplaner og initiativer for Landstinget.
Vi støtter fra Siumut opfordringen fra delegationens formand, hr. Jonathan Motzfeldt. Det er rigtigt, at fiskeriet er det vigtigste erhverv i hele det vestnordiske område. Og vi ved, at de vestnordiske lande i mange år har drevet et rentabelt fiskeri i vore farvande. Et forhold, som vi på mange områder har mærket heroppe.
Dette er stadigvæk tilfældet i dag, hvor en stor del af officerstaben for vore fiskefartøjer og trawlere er færinger, som vi ved har en ganske stor fortjeneste. Dette forhold skal vi endnu engang anmode Landsstyret om at afgive en redegørelse til Landstinget om.
Det er ganske rigtigt, når formanden siger, at havets ressourcer ikke er uudtømmeligt. Det er grunden til, at vi må sikre at fiskeriet i Nordatlanten sker på et forsvarligt grundlag, og at det foregår til gavn for os alle, samt at vi samarbejder om udviklingen.
Disse er et helt grundlæggende forudsætning for vore efterkommeres muligheder for at fortsætte driften i dette erhverv. Det er i disse år helt nødvendigt, at vi samarbejder og støtter hinanden, og at vi gennem fælles aftaler skaber grundlaget for fremtiden.
Det må forventes, at der i de kommende år vil være en voksende efterspørgsel på vore havbaserede ressourcer fra vore nabolande. Så hvis vi ikke skal risikere, at blive løbet over ende af andre lande, må vi gennem et samarbejde forene vore egne kræfter og erfaringer. Det behøver ikke at være sådan, at Grønland skal underkaste sig i et samarbejde. Vi har faktisk et stort ord, at skulle have sagt og vores havområde er kæmpestort og vi må til stadighed drage fordel af dets ressourcer, både økonomisk og med hensyn til arbejdspladser.
Vi støtter derfor delegationens indstilling om tilslutning til rekommendationen. Herigennem sikrer vi et samtale og debatforum og et løbende samarbejde med vore nabolande omkring dette. Det er derfor, at fortsat vi skal få udfordringer og kræver konkurrencedygtige.
Med disse ord ønsker vi, at forslaget vedtages i sin foreliggende form. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.
Fra Inuit Ataqatigiit – det beslutningsforslag det støtter vi også, idet hensigten er, at generationerne, at man sikrer, at de kommende generationer kan få gavn af havets ressourcer.
Og vi mener også, at det, som vi behandler i Landstinget i disse dage er lov om beskyttelse i naturen er meget hensigtsmæssigt i den forbindelse. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi også, at Vestnordisk samarbejde vedrørende fiskeri har et større behov for samarbejde i den henseende.
Så mener vi, at man på verdensmarkederne kan komme som et og det må vi styrke med hensyn til de meget store havområder og de områder, vi fisker på, så er det jo en meget stor del af de fisk, der sælges i verdensmarkederne de kommer fra de vestnordiske landes farvande.
Vi mener også, at hvis vi kan udvise fællesskab i…så kan vi skabe bedre resultater, og at man forvalter ressourcerne bedre og med hensigt på en udnyttelse på bæredygtig hensigt, så kan man åbne op for sådan en udnyttelse. Og udover støtte og forslag, så opfordrer vi også, at man på salgsområdet kan bane vej for en større samarbejde.
Og dermed støtter vi beslutningsforslaget.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, Atassut’s ordfører.
Idet jeg finder argumenterne i Jonathan Motzfeldts beslutningsforslag, som Vestnordisk Råds formand…, skal vi ved nærværende meddele vores tilslutning til det forelagte.
Atassut finder det overordentligt væsentligt, at vi fortsat kan få fordele af de fælles fiskebestande ved bæredygtig udnyttelse, idet vores efterkommere fortsat skal kunne leve af og drive erhvervsfiskeri, lige som de også blandt andet blev sagt i rekommendationen for forslaget.
Vi er vidende om, at fiskebestandene er meget følsomme over for hav- og vejrforandringer. Atassut er således vidende om, at rovfiskeri hurtigt kan eliminere fiskebestandene. Derfor finder vi det yderst væsentligt, at vi stræber efter at få fordele af de levende ressorcer på basis af bæredygtig udnyttelse.
Ovennævnte tiltag må ses at være beundringsværdige, idet Atassut er af den opfattelse, at de vestnordiske landes samarbejde på bæredygtig udnyttelse vil sikre og forstærke bestræbelserne på begrænsning af eventuel ulovlig udnyttelse.
Med disse korte bemærkninger skal Atassut udtale sin tilslutning til beslutningsforslaget. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Marie Fleischer, Demokraterne.
Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.
Det er glædeligt, at Vestnordisk Råd er fremkommet med en rekommendation af sådan art. Det vil vi støtte fra Demokraterne.
Vi har i Grønland pålagt os et fuldgyldigt ansvar ved at indgå i internationale konventioner. Det har været trist at læse den just offentliggjorte rapport fra Verdensnaturfonden. Med ansvar følger en pligt til aktiv og konkret handling. Vi skal med andre ord tage ansvaret alvorligt. Sådan en kendsgerning er yderst beklageligt for vort land, især med den beregning med at vi i fremtiden skal være mere selvstændige.
Man kan ikke være selvstændig af at være isoleret fra hele omverdenen. Isoleret fra omverdenen er det vi bliver, hvis vi fortsætter i samme dur som vi gør i dag. Det kan godt være, at vi laver bekendtgørelser og rammelov her og der, sådan vi kan bevare en bæredygtig udvikling for Grønlands ressourcer. Men følger vi dem.
Det kan sammenlignes med en virksomheds etiske regler. En virksomheds etiske regler er det billede, virksomheden i sidste ende skal bevise omverdenen for at omverdenen skal blive mere interesseret i virksomhedens ydelser.
Omverdenen vil blive mindre interesseret i virksomhedens ydelser eller helt fravælge virksomheden, såfremt at de er vidende om, at virksomheden kun har de etiske regler som pynt på papiret. Ergo virksomheden Grønland skal efterleve de etiske regler, den er fremkommet med.
Det er som delegationens formand hr. Jonathan Motzfeldt har påpeget, det er vigtigt for vort land, da det jo er vores vigtigste erhverv, at fortsat at have en profitabel udnyttelse af vores fælles bestande i sådan en grad, således at de kommende generationer og vores fiskerierhverv også i fremtiden kan høste af de rigdomme, som havene kan bibringe vore lande.
At vi gennem et kontrolleret fortsat samarbejde skal sikre, at ressourcerne udnyttes til fælles gavn og ud fra et biologisk forsvarligt niveau indebærer jo også en mere omfattende inspektion til at kontrollere vore farvande såvel på markedet, som på administrativ plan. Har man i overvejelserne taget højde for det. Blandt andet på baggrund af de sidste overvejelser, mener vi fra Demokraterne, at den videre koordinering skal ske inden for rammerne af det allerede samarbejder.
Landsstyret har fået sat gang i en række initiativer vedrørende bæredygtig udvikling gennem årene. Men vi må dog stadig indrømme, at Landsstyret ikke har udvist handlekraft og konsekvens til at løse de problemer vedrørende bæredygtig udnyttelse af vores fælles bestande.
Derfor er vi fra Demokraterne fortrøstningsfulde med, at delegationsformand hr. Jonathan Motzfeldt nævner, at Vestnorden har tradition for gennem fælles indsats at løse de problemer og udfordringer, som deres lande har stået over for med hensyn til regulering af de fiskebestande, der lever i deres farvande.
Med disse kommentarer tilslutter vi fra Demokraterne os forslaget.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Tak. Og så er det delegationsformanden hr. Jonathan Motzfeldt, Siumut
Jonathan Motzfeldt, delegationsformand i Vestnordisk Råd, Siumut
Jeg siger tak for, at partierne kommer med så klar støtte her i salen. Med hensyn til Vestnordisk Råds rekommandation og til Landstingsbeslutning eller forslag til landstingsbeslutning.
Det er korrekt, at vi har et godt samarbejde, men som det også blev nævnt, at som Landstingsmedlem, som folkevalgt, så er det Færøerne, islændingene og os, som nogle gange bliver overrasket, når vi konstaterer, at der er noget som vi ellers kan have en større forståelse for, fordi vi føler os, at vi bliver sat til side.
Og den bliver fremsat her, så finder jeg det ikke mærkeligt, at Ruth Heilmann fra Siumut udtaler, at fiskeriets udvikling også kommer ind på spørgsmål vedrørende besætningsmedlemmer. Det kan man ikke komme uden om og vi må have nogen forståelse over for dem. Hvad er grunden hertil. ER det uddannelse eller hvad er det for nogle andre forhindringer, der findes.
Og at vi har behov for det, så ser det ud som om vores behov er større og her med hensyn til, at vi har mangel på personale i sundhedsområdet, så plejer vi at udtale klart, at vi har behov for disse og så med hensyn til de andre ting, som vi har mangel på her i landet.
Og derfor med hensyn til det, der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiit, at vi skal have spørgsmål vedrørende fælles salg til omverdenen. At det bør være med til – som noget, der skal være til det åbne henvendelse til Landsstyret. Det blev bl.a. sagt, at vi bl.a. lige som OPEC – foreningerne, dem, der er olieproducerende, at de laver nogle beslutninger og har forståelse for, og at Grønland sammen med de andre vestnordiske lande med hensyn til andre fiskearter, uanset om det er rejer eller noget andet, at de indenfor den meget store konkurrence kan have forståelse for priser.
Det er også sådan noget man diskuterer på nuværende tidspunkt i EU, at man har nogle muligheder, der ikke spænder ben for eksporten. Vi skal heller ikke skjule, at med hensyn til Demokraternes udtalelser – Marie Fleischers udtalelser i den forbindelse, så skal jeg udtale, at selvfølgelig, at vi vil beholde ansvaret – vi lovgivere og den henvendelse til Landsstyret bør også kunne forsvares lovgivningsmæssigt.
Og med hensyn til Island og Færøerne som et eksempel, så har Grønland ikke nogle klare aftaler vedrørende der giver en forståelse på rødfiskeområdet, og at de forhandlinger på det område er meget alvorligt fra år til år. Men så skændes Færøerne og Island om hvor mange hellefisk de kan fange, selvom de lever meget tæt på hinanden.
Og derfor uden at komme ind på enkelthederne, at med hensyn til områder, man har forståelse for det banker stadigvæk på døren om, at vi skal have en større forståelse i det videre arbejde, samt at vi skal være mere ansvarlige – lige som Marie Fleischer kom ind på, at vi have et fælles ansvar. Det er noget, der er behov for i arbejdet.
Og at disse tre lande, så føler disse meget mere, når fisken bliver væk. Vi ved hvilke konsekvenser, vi fik da torsken blev væk. Det er ikke på baggrund af rovfiskeri, men det er bl.a. på baggrund af klimaændringer og ændringer i havets temperatur og strømforhold. Og det er sådan noget, der kan undersøges via et samarbejde på forskningsområdet og det er også noget, som man bør samarbejde mere om.
Det er altså Landstingsmedlemmerne, at med hensyn til de tre lande, at sådan nogle henvendelser til deres regeringer de er meget vigtige. Og at man venligst henviser hvilke opgaver de skal udføre. Og jeg er glad for, at de får en stor støtte herfra og derfor med hensyn til de opgaver, der skal tilgå til de rette instanser, vil modtage disse positivt. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.
Tak. Jeg siger tak til Siumut, at vore udtalelser fra Siumut blev hilst velkomment fra formanden. Og vi har flere muligheder for et samarbejde i de vestnordiske lande, men nævnte bl.a. i henhold til, at lande her i Grønland så tænkte man også dengang da vi havde torsken og også fra færøske fiskere og de har så også etableret fiskerianlæg. Nu er de forladte, færingerne, der ikke rydder op efter dem. I den forbindelse har Færøerne åbnet en dør på klem, således at vi eventuelt kan samarbejde om disse forfaldne anlæg. Så derfor mener jeg, at disse forhold kan også nævnes i forbindelse med møderne i de vestnordiske lande.
Der skal være et godt samarbejde imellem disse tre lande. Netop i dag startede de en møderække, altså et møde om sprog som også er meget interessant for os grønlændere. Vi vil meget gerne med, men pga. Landstingssamlingen har vi ikke haft mulighed for at deltage.
Derfor kan man eventuelt anmode formanden om, at sende en hilsen på vegne af os, så at vi også kan vende tilbage til deres emne i dag, netop fordi vores grønlandske sprog og beskyttelsen af sproget og også fordi de andre vestnordiske lande, hvor højt de tager deres sprog alvorligt. Det er ikke godt, at vi ikke har nogen deltagere i dag. Derfor anmoder jeg formanden om, at sende en hilsen med beklagelse for, at vi ikke deltager. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Jensine Berthelsen, Atassut. Dernæst er det Kuupik Kleist.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Landstingsformanden kom ind på spørgsmålet om forhandlingerne om rødfiskebestanden. Her skal man være opmærksom på, at vi er blevet orienteret om i forbindelse med forskernes tilstedeværelse her i Grønland, at det kommende aftale mellem Grønland, Island og Færøerne er …part i underskrivelsen mangler dog, fordi Færøerne fastholder, at dem, der underskriver på vegne af staten.
Når vi tænker på fiskebestanden og hvis vi tænker på samarbejdet omkring rødfiskebestanden og også fordi det er nødvendigt for Grønlands økonomi.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit’s ordfører.
Jeg vil lige kommentere med hensyn til Verdensnaturfondens rapport, der blev fremsat og det den indeholder. Man kan måske sige, at i disse dage er det skete noget kedeligt med hensyn til det, der blev fremsat i går.
Jeg mener, at vi må udtale, at den danske miljøminister har overdraget ansvaret fuldt ud til Grønland, ikke sådan umiddelbart kan accepteres, fordi forvaltningen af ressourcer og med hensyn til ansvar for miljøet, det har Danmark haft ansvaret for i mange år.
Hvis man tager eksemplet med ansvaret for miljø så har vi haft det ansvar i 12 år. Og der er sket nogle forbedringer i den tid. Det er sket, det må man udtale. Selvfølgelig bliver det påpeget udefra og det kan ikke komme overens sådan umiddelbart. Men at man bliver påpeget og at man samtidig skal overtage hele ansvaret. Jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt i den forbindelse. Vi skal selvfølgelig komme med nogle reaktioner i henhold til ansvaret omkring det, der blev påpeget.
Men med hensyn til de andre, at nogen andre, der har haft ansvar på vegne af os, at de blot kan flygte fra deres ansvar. Det er noget uansvarligt. Selvfølgelig har vi ansvar, men vi må også komme op og sige, at I er også medansvarlige. I må også være med til, at forholdene bliver løst og ikke blot flygte fra ansvaret.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Siumut.
Ja, der blev stillet spørgsmål om de færøske besætningsmedlemmer eller besætningsmedlemmer for trawlerne om hvilken forvaltning man har med hensyn til disse.
Som bekendt er det et vanskeligt arbejde, som man stadigvæk arbejder med. Altså det skal kunne forstås sådan, at besætningsmedlemmerne i højere grad bliver grønlændere. Og det er et af de målsætninger, man har. Og derudover, at der er årvågne lovgivningsmæssige problemer er, at man blot har en postboksadresse her og så efter, at have betalt skat, så tager man pengene ud af landet og tager dem med hjem til hjemlandet og bruger dem der. Hvis man kunne undgå dette, så vil det ellers skabe en større omsætning her i landet.
Derudover er det meget klart, at grønlændere er gode besætningsmedlemmer i de store trawlere og vi har ellers nok af dem og vi prøver så på at løse problemet. Sagt på en anden måde, så skal det forstås derhenad, hvorfor når vi kan selv her i landet, hvorfor skal man have nogle udefrakommende, der tager vores stillinger.
Derfor med hensyn til besætningsmedlemmer og de menige besætningsmedlemmers udnyttelse. Det må være nok og det må vi ikke overse den problematik, der findes.
Medhensyn til, at vores land har en bæredygtigt fiskeri og det, man ikke kan undvære i den forbindelse det er, at vores nabolande f.eks. Canada, Island og Færøerne, at man så vidt muligt i vores landsstyrekoalitionen også sammen med disse lande og at Landsstyreområdet, det vil sige med hensyn til miljø, at man har et tæt samarbejde. Dem gennemfører vi således, at kvoterne med hensyn til bæredygtighed, uanset om det er hellefisk eller rejer, rødfisk eller andre fiskearter, at man så vidt muligt henholder sig til disse. Og det er på baggrund af det, fiskeriet skal foregå.
Og afslutningsvis så skal jeg udtale i henhold til landsstyrekoalitionen, at vi så vidt muligt med hensyn til udlandet, at vi ud fra behov laver nogle forsvarlige aftaler. Og det vil vi gerne fortsætte med. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø. Efterfølgende Jonathan Motzfeldt.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Siumut.
Ja, for det første vil jeg også som Landsstyremedlem for Miljø sige tak for det parlamentariske samarbejde mellem disse tre lande på bæredygtigt basis bør samarbejdet udvides og med klare formålsparagraffer. Og jeg siger tak til Landsstyret for disse forslag, som vi vil nok arbejde på.
Og uden at gentage det, der blev sagt fra Landsstyremedlemmet så skal vi nok samarbejde. Landsstyret, Færøerne – i Lagtinget og regeringen i Island, så skal vi sammen prøve på at realisere disse tanker.
Jeg vil benytte denne lejlighed til at understrege, at de nordiske lande under deres session i Oslo forleden dag, så har vi også beskæftiget os med bæredygtighedsprincippet, som minister for miljø.
Og fra næste år så vil Island overtage formandskabet for de nordiske lande og de vestnordiske lande, nemlig os, Island og Færøerne og Landsstyremedlemmerne for Miljø har vi snakket sammen, at Island ligeledes, at vi vil bruge Islands position til at skabe vores samarbejde. Det er gode udsigter med hensyn til bæredygtig princip og i forbindelse hermed, således har vi også i forbindelse med de kommende aftaler, der vil blive indgået, som Jonathan Motzfeldt har sagt det klart, så mangles der stadigvæk flere aftaler. Hvis de skal realiseres så kan man ikke komme uden om, at Landsstyreområderne for Miljø og Landsstyreområderne Fiskeri og Fangst har et bedre samarbejde med hinanden. Det er så disse præciseringer.
Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at danskernes – Danmarks regering og miljøministeren i Danmark, han og hans udmeldinger. I den forbindelse så skal jeg lige understrege, at det er rigtigt, at vi må så vidt muligt undgå danskernes forflygtigelse for deres ansvar i denne forbindelse. Jeg kan også sige, at vores miljødirektorat og jeg, som landsstyremedlem for miljø og den danske miljøminister og miljøministeriet har et tilfredsstillende samarbejde.
Jeg tror, at dette samarbejde bliver bedre og bedre og vi har forskellige former for intentioner, der vedrører miljø og bæredygtighedsprincippet og styrkelsen af disse. Det er vi allerede blevet enige om. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at hvad angår naturforhold og alt, der vedrører miljø og alt, der vedrører bæredygtighedsprincippet og planlægning og forberedelse for samarbejde vil gå godt mellem os og danskerne. Og for at realisere dette så har vi her i Landsstyret i Grønland vil arbejde seriøst med det.
Afslutningsvis skal jeg også understrege, at med hensyn til Demokraternes ordførers indlæg. Bare et par præciseringer. Verdensnaturfonden WWF og dens omfattende rapport og som også vedrører i høj grad vort land – Grønland, det har vi lige modtaget i Landsstyret. Og i den forbindelse er vi i gang med at drøfte vore planer. Disse forskellige udmeldinger heri, bliver vi nødt til at tage til efterretning, også fordi vi i Grønland har – er med i de internationale konventioner, selvom Grønland ikke direkte er med i disse. Men fordi Danmark er – har ratificeret disse konventioner, så er Grønland med Danmark, sluset ind i dette område på baggrund af Danmarks indlemmelse i disse konventioner.
Alt disse taget i betragtning så har den danske – vil vi selvfølgelig snakke med den danske regering. Alt der vedrører os inden for Rigsfællesskabet og hvilke pligter, der er. Alle disse kan vi ikke være alene om og i den forbindelse, også fordi danskerne tager os med i disse konventioner. Men med hensyn til naturbeskyttelsesloven, som vi har førstebehandlet her. Denne lov skal danne grundlag for her i Landstinget, at vi også kan følge godt med i vores udarbejdelse i forskellige regelsæt.
Det er så mit håb, at Landstinget også vil færdiggøre behandlingen af dette lovforslag, således at vi også rigtigt kan være med, og at vi kan overholde disse regler.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Jonathan Motzfeldt, delegationsformanden.
Jonathan Motzfeldt, delegationsformand i Vestnordisk Råd, Siumut
Jeg vil godt komme med et tillæg til mine bemærkninger lige før. At det, der blev nævnt vedrørende miljøet, så retter jeg en tak til Landsstyremedlemmet for Miljø, at han kommer med nogle præciseringer og tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri for hans præcisering, at det er nødvendigt, at man får præciseret disse i debatten.
Med hensyn til Færøerne, Island og os, at vi har forståelse for fiskeriet. Det bliver vellykket i de største og hele, men der er nogle forhindringer, som for eksempel Færøernes Alting, når de samlet den 29. juli så er deres allerførste opgave er, at starte fiskeriforhandlingerne. Lige så snart de starter og her forhandler de om, hvor mange dage i løbet af året, de vil fiske. Det vil sige, at Færøerne bruger fiskedage og ikke kvoter. De har ikke nogen bestemte kvoter, men de bruger fiskedage eller hvor mange dage, de skal bruge til fiskeriet. Det er sådan noget, som også kan være vanskeligt i forbindelse med forståelse.
Med hensyn til miljøet så skal jeg blot udtale, at det er meget taknemligt, at man fra Grønland med hensyn til de forskellige forureninger, der er sket blandt andet i de nedlagte baser og hvor f.eks. vores forskerhold har efterladt, at det bliver fremsat via tv. Det er meget taknemligt, at de over for politikere, overfor Landsstyret og Landstingsmedlemmerne så er det et taknemligt, at sådanne udmeldinger sådan bliver dokumenteret, det bliver vist via fjernsynet. Og dermed får man også mulighed for at tage disse punkter op igen. Og det er også nødvendigt og det kan man heller ikke undgå.
Afslutningsvis så skal jeg blot udtale, at både i går og i forgårs så er de Nordatlantiske lande, Grønland, Færøerne og Island, at de fik et fælles kontor og den udvisning, de udviser, og at man kan have et tæt samarbejde, og at det giver et tæt samarbejde overfor hinanden via deres regeringer og via deres parlamentariske samlinger. Så er det ikke kun, at man ikke alene på politisk område, men at man også på kulturområdet kan have et samarbejde.
Vi snakkede jo også lige før om samarbejdet på sundhedsområdet og samarbejdet omkring bæredygtighed og miljø. Alle disse synes som om de er kommet tættere på hinanden, idet de vestnordiske lande i forståelse har et tæt samarbejde, også på administrationsområdet. Jeg er overbevist om, at det vil være gavnligt for fremtiden, og at det vil bane vejen for et bedre og tættere samarbejde landende imellem.
Og med disse ord siger jeg tak for den store støtte, som vores forslag har fået.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Ruth Heilmann. To minutter da det er tredje gang.
Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.
Ja tak. Det bliver ganske kort. Landsstyremedlemmet for Fiskeri og hans besvarelse til mine spørgsmål det siger jeg tak til. Og her i vores udmelding fra Siumut så finder vi det vigtigt, at vi har et godt samarbejde. Det er klart. Men vi må også præcisere dette, at vi så muligt skal have et samarbejde, uden at ofre os.
Derfor har vi stillet spørgsmål med hensyn til de færøske besætningsmedlemmer bliver udnyttet stort her i Grønland, selvom vi har nogle uddannede, at man lige som har tilsidesat grønlændere og for at komme ud over det, så er vi vidende om, at Landsstyret har nogle initiativer i gang på det område.
Derfor er jeg glad for, at formanden kom ind på, på hvilke områder vi har haft mangel på. Er det på uddannelsen eller på nogle andre sider. Og dette forhold bliver undersøgt eller der er en undersøgelse er i gang og hvornår den bliver færdig. Jeg mener, at det er ellers på tide den vil kunne fremkomme. Det er derfor, at jeg gerne vil spørge over for Landsstyret, hvornår denne sag vil blive færdigbehandlet. Fordi vi får størst muligt økonomi for fiskeriet, at man så vidt muligt har en større omsætning. Fordi det blev blandt andet sagt, at Færøerne får op til 100 mio. kr. på fiskeri i Grønland. Derfor er det et vigtigt spørgsmål.
Og det, der blev fremsat fra Demokraterne omkring Verdensnaturfondens rapport og det, der blev nævnt i den forbindelse. Selvfølgelig lever vi af fiskeri og fangst i Grønland. Og vi kan ikke blot sådan umiddelbart har vi nogen landbrugsarbejde og det er meget vigtigt hvis der kommer nogle ændringer, at der kommer nogle kompensation på det område.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed er punkt 142 færdig. Og vi går over til næste dagsordenspunkt.
Er der nogen, der har nogle bemærkninger inden andenbehandlingen. Dem, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.
”26”
og dermed er forslaget vedtaget ved at samtlige, der kan afgive stemme har stemt for.
Og så er det punkt 134.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 14:27
Dagordenens punkt 134
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til, at der etableres et uddannelsesforløb for unge som ønsker, at ernære sig ved fiskeri og fangst.
(Agathe Fontain)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit
I udvalget, og at man fra Landsstyret har hilst mit forslag velkomment det siger jeg tak til. Og jeg er overbevist om, at vi finder jo samtlige erhververe på fiskeri og fangst meget højt, og at man højner niveauet for at kunne arbejde, og at man har rettet høring til APK og KNAPK, samt at de har hilst dette forslag velkomment. Det vil jeg også rette en tak til.
Jeg mener også, at med hensyn til det videre arbejde, så kan det være interessant med hensyn til de tidligere dagsordenspunkt, at hvordan vi kan have et bedre samarbejde omkring fiskeri og fangst mellem de vestnordiske lande. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning. Værsgo’.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.
Nærværende forslag er fra Agathe Fontain – det er forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til, at der etableres et uddannelsesforløb for unge som ønsker, at ernære sig ved fiskeri og fangst.
Nærværende forslag var til 1.behandling den 21. marts 2003. Det daværende Landsstyremedlem meddelte i sit svarnotat, at forslaget retter mod to målgrupper, nemlig personer, der driver fiskeri på helårsbasis og som uddannes på Imarsiornermik Ilinniarfik og personer, der driver kombineret fangst og fiskeri, for hvem et decentralt placeret uddannelsestilbud vil være indlysende.
For det andet er der knyttet en række problemer til den igangværende uddannelse på Imarsiornermik Ilinniarfik i form af stort frafald og vanskeligheder med at finde hyre efter endt grunduddannelse.
Og at der vil blive søgt midler i Finanslov 2004 til iværksættelse af udvikling og planlægning af aktiviteter. Landsstyrets svar fik opbakning i Tinget. Efterfølgende er der sket følgende konkrete tiltag:
Direktoratet for Kultur og Uddannelse, Forskning og Kirke har udarbejdet udkast til kommissorium for en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til udvikling og tilpasning af den eksisterende søfarts- og fiskeriuddannelse ved Imarsiornermik Ilinniarfik og udvikling af en ny fanger- og fiskeruddannelse.
I uddannelserne skal bl.a. indgå de af forslagsstillerens efterlyste elementer. Kommissorieudkastet er gennemgået med KNAPK og forventes underskrevet i nær fremtid. Udover KNAPK vil berørte skoler bl.a. Imarsiornermik Ilinniarfik og ATI i Maniitsoq blive inddraget i arbejdet, lige som arbejdsgruppen kan tilforordne sig efter behov.
Arbejdet forventes opstartet i begyndelsen af det nye år og det forventes, at der medio 2004 kan forelægge forslag til en egentlig handlingsplan. Der er ikke søgt særskilte midler til opgaven, idet det forventes, at iværksættelse af udvikling og planlægning kan afholdes inden for eksisterende budgetrammer.
Forslaget har været behandlet i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, som i behandlingen har anmodet Landstingets fiskeri-, fangst-, og landbrugsudvalg, Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg og Landstingets Erhvervsudvalg om kommentarer og har haft forslaget til høring i fiskeriorganisationerne.
De nævnte udvalg har fremført en række væsentlige bemærkninger. Jeg vil ikke bruge tiden til at kommentere de enkelte udvalgskommentarer, men kan oplyse, at bemærkningerne er taget til efterretning og vil blive inddraget i arbejdsgruppens kommissorium.
Uden yderligere kommentarer anbefaler jeg, at Landstinget ved andenbehandlingen fastholder tilslutningen til forslaget.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ja tak og nu er det Vilhelm Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit, der har bedt om ordet.
Vilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit.
Herværende forslag fra Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, blev 1. behandlet under Landstingets forårssamling 2003. Vi var fra Inuit Ataqatigiits side dengang tilfredse med, at der var bred enighed i Landstinget om at bakke forslaget op.
Det er klart for enhver, at uddannelsesmulighederne for fremtidige fiskere og fangere bør styrkes mærkbart. Vi glæder os derfor til, at der til forsommeren 2004 bliver fremlagt et forslag til et uddannelsesforløb fra den arbejdsgruppe der bliver nedsat. Vi ønsker udvalget held og lykke med deres arbejde.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
I den forrige valgperiode for Landstinget og så har man overgivet næsten nærværende dagsordensforslag, fordi det daværende Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Ole Lynge har fremsat sådant et forslag og ved behandlingen af dette forslag, så har vi bakket det op fra Kandidatforbundet.
Og nu blev det heldigvis taget op igen og stillet forslag herom og vi skal hermed udtale, at vi giver vores fulde tilslutning fra Kandidatforbundet.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed da der ikke er flere, der har bedt om ordet, så skal vi have en afstemning.
Forslaget blev efter 1.behandlingen henvist til behandling til Kultur og Uddannelsesudvalget. Et flertal i Kultur og Uddannelsesudvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller forslaget til vedtagelsen.
Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne indstiller forslaget til forkastelse i dets nuværende form med den begrundelse, at Landsstyret bør undersøge behovønsker blandt fiskere og fangere før man beslutter at oprette en uddannelse eller kursus for denne gruppe.
Der stemmes nu om forslaget. De, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.
”22” for.
Og dem, der er imod forslaget bedes rejse sig.
”4” imod.
Og det er så samtlige tilstedeværende, der har stemt. Og dermed er forslaget vedtaget.
Og vi går så til punkt 125.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 14:39
Dagordenens punkt 125
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at ansvaret
For vedligeholdelse af kirkerne overdrages til kommunerne.
(Otto Jeremiassen)
(2.behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Der er ikke nogen, der har bedt om at få ordet. Forslaget blev efter endt 1.behandling henvist til behandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget. Et enigt Kultur- og Uddannelsesudvalg indstiller forslaget til forkastelse.
Der stemmes nu om forslaget. De, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.
”0”
De, der stemmer imod forslaget bedes rejse sig.
”25” imod.
De, der stemmer hverken for eller imod forslaget bedes rejse sig.
”1”
Dermed er udvalgets indstilling vedtaget.
Og så er det punkt 135.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 14:41
Dagordenens punkt 135
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent i centraladministrationen.
(Enos Lyberth)
(2.behandling)
Mødeleder: Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.
Mit forslag blev førstebehandlet i forårssamlingen og jeg fik bl.a. oplysning om, lige som det står klart i Landsstyrets svarnotat, at det er et spørgsmål, som kommunerne har et stort kompetence over. Og det er også korrekt. Og det blev henvist, at kommunerne over for deres borgere, også med hensyn til ældre har ansvaret for at kunne ansætte konsulenter.
Og dermed vil jeg udtale, at jeg vil prøve på at løse mit forslag i anden henseende og hermed skal jeg udtale, at når mit parti Siumut giver afslag i afstemningen, så vil jeg også stemme for afslag. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.
VIS DOG RESPEKT FOR DE ÆLDRE! Til ATASSUTs store overraskelse og modstand fik vi samtlige Landstingsmedlemmer denne anmærkning under forårssamlingen af det nuværende Landsstyremedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, fra Landstingets talerstol.
ATASSUT kan derfor ikke tolerere en så markant kovending, bare på grund af tilegnelse af magt, idet vores nuværende Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Asii Chemnitz Narup under førstebehandlingen af nærværende forslag blandet andet udtalte:
Jeg citerer: Uanset i hvor høj grad ansvaret for ældreadministrationen ligger hos kommunerne, kan dette af Grønlands Hjemmestyre ikke bruges som argumentation for at give afslag til forslaget om ansættelse af en ældrekonsulent i centraladministrationen.
Selvom vi har mulighed for at citere hele Inuit Ataqatigiits udtalelse for at tilvejebringe muligheden for en ansættelse stopper vi her.
ATASSUT fastholder, at tiltag omkring oplysning og konsulentbistand må foretages af kommunerne uden indflydelse fra Grønlands Hjemmestyres centraladministration. ATASSUT skal samtidig ved nærværende opfordre Utoqqaat Nipaat og ældrekonsulenterne i kommunerne om at etablere et nært samarbejde, da man ad denne vej kan foretage gensidig orientering på den bedst mulige vis.
Med disse argumenter fastholder ATASSUT, at forslaget ikke bliver vedtaget. Og vi ser på spænding til, hvordan Inuit Ataqatigiit vil stemme i den henseende. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.
Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak til, at man har husket vores bemærkninger under forårssamlingen fra Atassut. Det er også korrekt, at vi dengang og på nuværende tidspunkt, så må vi styrke serviceringen af de ældre. Vi er imod arbejdet på direktoratet. Og i den forbindelse så skal jeg lige gøre opmærksom på, at man på nuværende tidspunkt får udformet direktoratets udformning og der sker meget store vurderinger.
Og et af de mærkesager, vi har det er sager vedrørende de ældre, at disse får en bedst mulig og stabil ressource bliver fortsat. Og i den forbindelse og det er det korrekt, at det er nødvendigt med et tæt samarbejde, men jeg skal gøre opmærksom på eller oplyse, at forskellige organisationer, når de skal have noget tilskud så gives der jo tilskud med nogle krav og samarbejdet med Utoqqaat Nipaat så mener jeg personligt, at den på ny bør forstærkes. Og derfor med hensyn til vore tidligere bemærkninger omkring det, vi har sagt i forårssamlingen selvfølgelig skal vi tage udgangspunkt i det.
Men på nuværende tidspunkt så kan jeg ikke udtale, hvordan den nye organisationsplan vil være. Der sker en vurdering. Det er også alvorligt arbejde, vi udfører. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det forslagsstilleren Enos Lyberth.
Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.
Først så sagde jeg, at jeg vil trække forslaget tilbage. Og jeg vil gerne undskylde hvis der er nogen, der har misforstået mig. Jeg har hermed trukket forslaget og siger, at jeg vil bruge en anden vej og fremsætte dette forslag. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Tak. Og nu er det Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, Atassut’s ordfører.
Jeg skal udtale, at debatten allerede er fremskredet og jeg håber så, at debatten vil stoppe. Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed har overhovedet ikke uddelt de papirer, som hun citerede og dermed kan vi udtale, at det blev blåstemplet og Inuit Ataqatigiit har været i opposition, blot for at være i opposition.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.
Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit
Ja tak. Jeg skal blot orientere, at dengang da forslaget blev behandlet, så var det jo et flertal, der gav et afslag. Og på baggrund deraf blev det ikke henvist til udvalgsbehandling. Den blev ikke henvist til udvalgsbehandling og da der ikke blev lavet nogen betænkning, så har jeg ikke nogen besvarelse til andenbehandlingen.
Sådan er fremgangsmåden, men jeg siger tak, at det er mundtligt at komme med en redegørelse om, at der sker en nyvurdering af den organisationsplan, der findes i direktoratet. Tak.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ja tak. Og nu er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumut’s ordfører.
Landsstyremedlemmet for Familie sagde, at man ville igangsætte et samarbejde med Utoqqaat Nipaat. Det er ikke korrekt. Vi må udtale, at Utoqqaat Nipaat har vi altid haft et samarbejde med også dengang da vi var Landsstyre. Vi skal præcise, at Utoqqaat Nipaat er også selv vidende om dette samarbejde.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ja tak. Og da der ikke er flere, der har bedt om at få ordet så skal vi have. Det er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne, der har bedt om at få ordet. Værsgo’.
Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.
Den nærværende sag, da den blev fremsat fra i vinters så gik vi fuldt ud ind fra Demokraterne og jeg ærgrer mig over med hensyn til de ældre, at Enos Lyberth har trukket sit forslag tilbage, fordi vi er jo vidende om, at i foråret, da vi var på rejse i Diskobugten og de ældre ville have en samtale med os alle sammen udtrykte ønsket om, at konsulent – de har et meget stort behov for en konsulent. Og sagen burde ellers have været startet nu.
De sagde, at for eksempel hvis der kommer nye love så får de ikke nogen orientering om det og de får ikke kendskab til lovene, fordi de ikke får nogle instruktioner. Alene det viser, at de ældre har et meget stort behov for en centralplaceret konsulent. Men jeg ser frem til, at Landsstyremedlemmer siger, at der sker en ny organisering i direktoratet. Og håber på, at denne vil starte meget hurtigt og vedtages næste gang.
Augusta Salling, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jeg skal lige præcisere, at vores dagsorden er blevet godkendt af Landstinget og det, vi snakker om nu er ikke blevet trukket tilbage, men vi skal have en afstemning om den.
Forslaget blev ikke henvist til udvalgsbehandling og nyder ikke fremme af Landsstyret og flertallet af Landstinget.
Der stemmes nu om forslaget. De, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.
”4”
De, der stemmer imod forslaget bedes rejse sig.
”21” imod.
De, der hverken stemmer for eller imod forslaget bedes rejse sig.
”1”
Dermed er forslaget forkastet.
Per Rosing-Petersen, 3.næstformand i Landstinget, Siumut.
Og nu er det dagsordenspunkt 25.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 14:51
Dagordenens punkt 25
Spørgsmål til Landsstyret: har Landsstyret overvejet, at tage initiativ til, at der indhentes oplysninger til sikring af, at personer, der skal ansættes som servicemedarbejderne for børn og unge ikke tidligere har begået sædeligheds- eller personfarlige forbrydelser.
(Doris Jakobsen)
Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Doris Jakobsen, forespørger, Siumut.
Vi er desværre vidende om, at børn allerede fra gammel tid har været udsat for seksuelt misbrug bla ndt os grønlændere, som det blandt andet er dokumenteret i sagnet om Aningaaq og Maliina.
Gennem mange år har spørgsmål om kønsorganer været et tabuemne, men ved åben oplysning om disse gennem folkeskolen og medier er der heldigvis ved at være større åbenhed blandt folk.
Som det kan bemærkes er der efter etablering af Qaqiffik efter at der bliver alkologer og efter at andre uddannede grupper bliver flere, er antallet af personer, der arbejder med sig selv og som søger hjælp til løsning af deres problemer stigende.
I år og i disse år ved vi, at der er et stort antal mennesker, der har været udsat for seksuelt misbrug. Desværre også blandt børn og unge. Mange af disse smertes af at være udsatte for sådanne behandlinger, men på grund af stor frygt for andre, tier de stille og affinder sig tilsyneladende med situationen.
Efter at Paarisa heldigvis er blevet etableringen er beskyttelsen og serviceringen af børn og unge også blevet bedre. Der udgives nu informative pjecer, beregnet for børn og unge og serviceorganerne er blevet mere synlige.
Selvom beskyttelse af børn og unge i vort land og resten af verden bliver større oplever vi desværre tilfælde hvor børn og unge er blevet seksuelt misbrugt af personale på serviceområder for børn og unge.
Serviceområder for børn og unge kan omfatte børnehaver, folkeskolen, idrætshaller, fritidshjem for unge, børnepasningsordninger efter skolen, børne- og ungeorganisationer og offentligtejede virksomheder m.v.
Jeg er af den holdning, at det er vigtigt med beskyttelse og servicering af børn og unge på en sikker måde, henset til det store antal seksuelt betonet misbrug i vort land.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.
Som Landstingsmedlem Doris Jakobsen rigtigt påpeger er det et vigtigt led i arbejdet med beskyttelse og serviceringen af børn og unge, at der ved ansættelse af personale kan indhentes oplysninger om tidligere idømte sædeligheds- eller personfarlige forbrydelser.
Det er vort fælles ansvar, at børn og unge kan vokse op under trygge og trivselsfremmende vilkår i særdeleshed, når børnene opholder sig i institutioner, dagpleje, familiepleje, idrætsklubberne m.v.
Og Landstingsmedlem Doris Jakobsen har med sit spørgsmål sat fokus på et vigtigt tema. Med hensyn til de oplysninger, der kan indhentes, er det sådan, at personer, der dømmes efter kriminalloven registreres i de centrale kriminalregister.
Disse oplysninger findes i de såkaldte afgørelsesregister, der går 10 år tilbage i tiden. En straffeattest indeholder således oplysninger om alle idømte foranstaltninger inden for de seneste 10 år. Uden at have foretaget en fuldstændig undersøgelse af området, er det Landsstyrets indtryk, at i langt de fleste tilfælde beder Hjemmestyrets børne- og ungdomsinstitutioner jobansøgerne om at fremvise en straffeattest.
Eksempelvis er det fast praksis ved ansøgninger af stillinger i Hjemmestyrets børne-, unge- og handicapinstitutioner, at kræve fremvisning af udskrift fra kriminalregistret og på døgninstitutionsområdet er der netop nu ved at blive udarbejdet en skriftlig forstanderinstruks, som bl.a. vil indeholde regler om indhentning af udskrifter fra kriminalregistret til forevisning i forbindelse med stillingsansøgninger.
På familieplejeområdet gælder det, at i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 1. juli 2003 om hjælp til børn og unge skal kommunalbestyrelsen inden et barn eller et ungt menneske anbringes i familiepleje anmode alle medlemmer af plejefamilien om at fremlægge en udskrift fra kriminalregistret.
Det kan også nævnes, at Grønlands Idrætsforbund har gennemført en informationskampagne om pædofili, hvor man bl.a. har udsendt skriftligt materiale til alle foreninger med henblik på at sætte fokus på problemet og gøre de enkelte idrætsforeninger opmærksom på, hvordan de skal forholde sig hertil.
På det kommunale område kræver nogle kommuner, at straffeattester i tilknytning til alle stillinger, mens andre kommuner kun kræver at straffeattester til ledere af f.eks. daginstitutioner. Visse kommuner har ikke en fast politik på området, men er opmærksomme på muligheden for at kræve straffeattester fremlagt, når de ansætter personaler i stillinger, hvor de får kontakt til børn og unge.
Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at vi bør gøre hvad vi kan for at beskytte vores børn og unge mod seksuelt overgreb fra ansatte for børne- og ungdomsområdet. Landsstyret finder det som et naturligt led i denne beskyttelse, at der ved ansættelse af medarbejdere på børne- og ungdomsområdet stilles krav om fremvisning af straffeattester.
I dag ligger beslutningen om, hvornår der skal anmodes om en straffeattest hos de enkelte ansættelsesmuligheder. Denne praksis er efter Landsstyrets vurdering også den mest fornuftige. Det er trods alt dem, der er tættest på ansættelsessituationer, som er de bedste til at vurdere, om en stilling indebærer, at den ansatte får løbende kontakt til børnene eller de unge og dermed om der bør stilles krav om forevisning af en straffeattest.
Landsstyret har derfor ikke på det foreliggende grundlag og planer om at lave nye regler på området.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Da spørgeren ikke har ønsket om at få ordet, så går vi over til næste punkt 26.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 14:59
Dagordenens punkt 26
Spørgsmål til Landsstyret om antallet af brancheskoleophold inden for erhvervsuddannelserne: Taget i betragtning hvor dyrt det er at rejse i Grønland. Er det så nødvendigt med så mange rejser i elevtiden, når man tager en HK-uddannelse.
(Landstingsmedlem, Doris Jakobsen, Siumut)
Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Doris Jakobsen, forespørger, Siumut
Hermed fremsætter jeg en henvendelse vedrørende erhvervsuddannelsesspørgsmål.
Jeg skal kort fremlægge om henvendelsen:
Før i tiden varede HK-uddannelsen tre år og man tager til branceskoleophold to gange. Ved omorganisering og ændring af erhvervsuddannelse, blev HK-uddannelsen forlænget til 4 år i 2000, hvorefter eleverne skal være på skoleophold syv gange gennem disse år.
Vi ved hvor dyrt det er at rejse i Grønland, især for de, der bor i yderdistrikterne og islægsområdet. For eksempel koster en vinterrejse for tre personer fra Paamiut til Ilulissat ca. 45.000 kr. i januar måned.
Man kan forestille sig hvor dyrt det bliver at rejse med fly for elever fra Sydgrønland til islægsområder. Selvfølgelig ønsker vi alle sammen, at uddannelserne skal forbedres. Trods det, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om man vil benytte denne fremgangsmåde i fremtiden. Har samfundet råd til det.
Derfor fremsætter jeg dette spørgsmål til Landsstyret vedrørende om det nu også er nødvendigt med så mange rejser i elevtiden, henset til, hvor dyrt det er at rejse. Tak.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.
Landstinget tog i efteråret 2000 redegørelse om erhvervsuddannelsesreform til efterretning.
Som Doris Jakobsen rigtigt nævner, så var de gamle STI-uddannelser præget af forholdsvis lange ophold op brancheskolerne. Et forhold, som især de mere sæsonbetonede erhverv jævnligt har kritiseret, fordi mestrene måtte undvære eleverne i højsæsonen.
Redegørelsen anfører, at de første kortere skoleophold giver skolerne bedre mulighed for en mere fleksibel planlægning i forhold til de enkelte erhvervs behov. For det andet, at elevernes motivation i højere grad vil kunne bevares under kortere skoleophold. Og for det tredje, at den del af elevfrafaldet, som kan henføres til, at eleverne under skoleophold skal være væk fra familier og venner reduceres.
Landsstyret kan principielt stadigt tilslutte sig begrundelsen for at lave et korte skoleophold, og vurdere det som et middel til at øge kvaliteten og mindske frafaldet i erhvervsuddannelser.
De ekstra rejseomkostninger som Doris Jakobsen refererer til synes i hvert fald for HK-uddannelsen samt bygge- og anlægsuddannelsen at være rimelig begrænset, idet det første skoleår foregår regionalt, og altså således med forholdsvis små rejseomkostninger til følge.
På HK-uddannelsen som Doris Jakobsen fremdrager, drejer det sig om de første 4 skoleophold, og det er dermed kun de sidste 3 ophold, hvor der eventuelt skal rejse langt til de to handelsskoler.
Jeg vil dog ikke afvise, at der både er økonomiske og andre årsager kan være uheldige følger af de korte skoleophold, dette indgår imidlertid i den samlet evaluering af erhvervsuddannelsesreformen, og det er nok for tidligt, at drage konklusioner på det område, da de nye reformerede uddannelser kun har været i kraft i få år, den nye HK-uddannelse TNI startede i august 2001, og de andre nye erhvervsuddannelser året efter. Der er således ikke et tilstrækkeligt …grundlag til at på nuværende tidspunkt, at lave radikale ændringer af uddannelserne struktur, også når man husker på, at der endnu ikke er gennemført et helt forløb for de nye uddannelser.
Landsstyret vil drage omsorg for, at evaluering af de nyreformede uddannelser fortsætter, og vil fremlægge resultaterne heraf når der er etableret et tilstrækkeligt og veldokumenteret grundlag.
Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Hermed har vi også færdig med punkt 26. Dernæst er det punkt 27.Spørgsmål til Landsstyret om regionsskoler i forbindelse med erhvervsuddannelserne. Har Landsstyret overvejet at opretteen afdeling af det Socialpædagogiske Seminarium i Ilulissat i en sydligere beliggende by, hvor der ikke er boligmangel som f.eks. i Paamiut. Doris Jakobsen.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 15:08
Dagordenens punkt 27
Spørgsmål til Landsstyret om regionsskoler i forbindelse med erhvervsuddannelserne. Har Landsstyret overvejet at oprette en afdeling af det Socialpædagogiske Seminarium i Ilulissat i en sydligere beliggende by, hvor der ikke er boligmangel som f.eks. i Paamiut.
(Doris Jakobsen)
Mødeleder: Per Berthelsen, 4. næstformand for Landstinget, Demokraatit.
Doris Jakobsen, spørgsmålsstiller, Siumut.
Tak. Da jeg anser henvendelse om regionskoler i forbindelse med erhvervsuddannelser som vigtigt fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret.
I forbindelse med en gennemførelse af en reform blev der etableret 6 regionskoler i Qaqortoq, Narsaq, Nuuk, Ilulissat, Aasiaat og Sisimiut. De pågældende byer er dem der har størst boligmangel. Netop på grund af boligsituationen har man opfordret de uddannelsessøgende til at udskyde deres opstart af uddannelsen. Når den uddannelsessøgende har udskudt uddannelsen, så forsinker man teoridelen, som er tilpasset den uddannelsessøgendes uddannelsesforløb, hvilket ikke er opfordrende for den uddannelsessøgende.
Som bekendt er der ingen boligmangel i Paamiut by. I de seneste år er de uddannelsessøgende på Søfartsskolen halveret på grund af, at uddannelsessøgende er blevet færre. Derfor benyttes ca. halvdelen af kollegieværelserne ikke længere. At man ikke fuldt ud udnytter kapaciteten resulterer i, at man blot har udgifter til vedligehold og tilsyn som samfundet skal bekoste. På den anden side har man på grund af mangel på lejere nedrevet boligblokke i Paamiut. Til gengæld mangler man kollegieværelser til uddannelsessøgende i andre byer, ligesom der bygges meget dyre kollegieboliger.
Man er bekendt med, at de sydgrønlandske uddannelsessøgende har svære ved den teoretiske del end de nordgrønlandske, dette skyldes miljøet, som man ikke er vant til, vintermørket, hunde med videre. Og grundet savn af familien har de uddannelsessøgende der har børn og samlevere ikke længere den store lyst til at lave deres opgaver og stopper deres uddannelse.
Hvorimod de uddannelsessøgende fra Nordgrønland gennemfører deres teori under mere trygge forhold, da de får besøg af deres familie. Vi har jo fået bekræftet, hvor vigtigt familielivet er for uddannelsesforløbet.
Derfor vil jeg gennem spørgsmål til Landsstyret forhøre mig om det ikke er muligt, at oprette en afdeling af det socialpædagogiske seminarium i Ilulissat i en sydlige by, hvor der ikke er boligmangel. Socialpædagogisk seminarium burde have en afdeling i den sydligere del af Grønland. På den måde kan man nedbringe rejseudgifterne. Tak.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyret takker landstingsmedlem Doris Jakobsen for spørgsmålet. Landsstyret får ofte stillet sådanne spørgsmål gående på muligheden af at flytte uddannelser eller dele heraf til områder, hvor der mangler beskæftigelse eller hvor der ikke er bolig- eller kollegiemangel.
Landsstyret vil derfor benytte lejligheden til at bemærke følgende:
Socialpædagogisk seminarium i Ilulissat vil fra næste år foruden den centrale socialpædagogiske uddannelse udbyde følgende to uddannelser. Først en decentral socialpædagogisk uddannelse vil blive opstartet foråret 2004 på forsøgsbasis, og for det andet en opgraderes socialhjælperuddannelse, der vil blive opstartet august 2004.
Opstarten af den decentrale socialpædagogiske uddannelse sker under forudsætning af de bevilgende myndigheders godkendelse. Hvad angår den decentrale socialpædagoguddannelse må Landsstyret anføre, at uddannelsen i første omgang har karakter af en mindre pilotprojekt i 2 kommunerne, det er Nuuk Kommunea og Sisimiut kommune, som blandt andet skal undersøge de faglige og rekrutteringsmuligheder for at drive en sådan decentral uddannelse.
Først en efterfølgende evaluering om 3 år vil først vise om den decentral socialpædagoguddannelse skal udstrækkes til hele landet. Såfremt der kan skaffes de fornødne midler er Landsstyret imidlertid villig til at undersøge muligheden for at etablere endnu et pilotprojekt til også at omfatte Paamiut kommune, forudsat at der i Paamiut er kvalificeret decentrale socialpædagogansøgere nok til at kunne opstarte et hold på 15.20 studerende, og at Paamiut kommune er positiv over for ideen.
Det skal i midlertidig bemærkes, at en udstrækning af pilotprojektet til at også at omfatte Paamiut kommune vil udelukkende betyde, at der i Paamiut skal ansættes en fast lærer, der skal koordinere ansættelse af gæstelærer og timelærer, praktikforløb samt sørge for at indkvartering og andre praktiske forhold.
Ligesom de øvrige kommuner i pilotprojektet er det hensigten af elevernes teoretiske ophold foregår ved socialpædagogiske seminarium i Ilulissat, samme forhold gør sig gældende for socialhjælperuddannelsen, hvor det afsluttende brancheskoleophold samt teoriophold, ligeledes foregår enten ved SPS i Ilulissat eller en af de 5 regionskoler.
Når Landsstyret har valgt i en sådan struktur, hvor både socialhjælperuddannelsens afsluttende brancheskoleophold og de teoretiske ophold på den decentrale socialpædagoguddannelse er placeret centralt, ved enten SPS i Ilulissat eller regionskolerne, skyldes det en række meget væsentlige faglige overvejelser.
Detmer afgørende vigtighed, at de to uddannelsers centrale teoretiske ophold sker på en uddannelsesinstitution med mange studerende og flere uddannelsesretninger. Ved placeringen af de to uddannelser centrale og teoretiske ophold på seminaret i Ilulissat eller regionskolerne, vil uddannelserne kunne indgå i langt større uddannelsesmæssige sammenhænge, idet der udbydes mange andre uddannelsesretninger i den enkelte regionalskole og socialpædagogseminaret.
Dette har en lang række positive faglige effekter, i det erfaringerne viser, at et større bedre lærerkorps, og et større antal studerende og uddannelser under samme tag medfører en række faglige og økonomiske stordriftsfordele i form af blandt andet bedre og mere inspirerende studiemiljøer og såkaldte synergieffekter, det vil sige bedre muligheder for tværfaglig samarbejde mellem uddannelserne, hvilket medfører at flere studerende gennemfører deres uddannelsesforløb og med bedre karakterer og kvalifikationer.
Den foreslået model med etablering af en egentlig afdeling af socialpædagogisk seminarium i Paamiut er efter Landsstyret mening derfor ikke holdbart. For at sikre den fornødne faglige kvalitet er det nødvendigt, at alle socialhjælperelever og decentrale socialpædagogstuderende indgår i nogle langt større faglige miljøer som kun centrale ophold op regionalskolerne og socialpædagogseminaret kan tilbyde.
Som begrundelse for etablering af en SPS-afdeling i Paamiut anfører landstingsmedlem Doris Jakobsen endvidere, at sydgrønlandske studerende har sværere ved at gennemføre uddannelsens teoretiske del på grund af de nordgrønlandske omgivelser med slædehunde og vintermørke samt på grund af savnet af børn og samlevere. Dertil må bemærkes, at Landsstyret ikke er bekendt med, at sydgrønlandske studerende skal have sværere ved det teoretiske stof sammenlignet med de nordgrønlandske studerende. Doris Jakobsen harm dog ret i at brancheskoleeleverne ikke kan tage deres børn eller samlever med på de afsluttende 20-ugers teoriophold, og at dette kan være en stor menneskelig belastning for mange.
Dette gælder imidlertid for alle uanset, hvor man kommer fra i Grønland. Endvidere vil Landsstyret anføre til landstingsmedlem Doris Jakobsen, at Landsstyret udmærket er klar over de beskæftigelsesmæssige og erhvervsmæssige problemer Paamiut kommune fortiden kæmper med.
Landsstyret er imidlertid af den opfattelse, at en løsning af disse problemer kræver en langsigtet indsats over en bred front, hvor indgår erhvervsmæssige-, beskæftigelsesmæssige-, økonomiske-, sociale- og uddannelsesmæssige tiltag.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det spørgeren Doris Jakobsen.
Doris Jakobsen, spørgsmålsstiller, Siumut.
Ja jeg siger tak til den klare besvarelse ti de tre spørgsmål jeg har fremsat, og jeg tager svarene til efterretning, og da det kun er spørgsmål, så kan jeg ikke kommentere dem, og heller ikke komme med nogen besvarelse, og uden yderligere, så tager jeg dem til efterretning, så mener jeg, at man kan få dem medtaget i vurderingen, men jeg mener også, at nogle af besvarelserne indeholde nogle planer og lignende
Og med disse korte bemærkninger siger jeg endnu engang.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og dermed er vi færdige med behandling af punkt 27.
Og den næste er Punkt 28.Spørgsmål til Landsstyret: Hvornår bliver Landstinget orienteret om analysearbejdetomkring behovet for ansættelse af toldere i byerne og indsættelse af hashhunde i havnene da der i Landsstyrets svarnotat til mit spørgsmål under EM2002/104 stod”Landsstyret vil derfor sammen med Politimesteren i Grønland analysere omfanget og anvendelsen af de samlede ressourcer, det være sig såvel politiets som Skattedirektoratets, med henblik på effektiviseringsforslag, herunder eventuelt forslag om allokering af yderligere ressourcer”
Og spørgeren er Godmand Rasmussen, Atassut.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 15:23
Dagordenens punkt 28
Spørgsmål til Landsstyret: Hvornår bliver Landstinget or ienteret om analysearbejdet omkring behovet for ansættelse af toldere i byerne og indsættelse af hashhunde i havnene da der i Landsstyrets svarnotat til mit spørgsmål under EM2002/104 stod ”Landsstyret vil derfor sammen med Politimesteren i Grønland analysere omfanget og anvendelsen af de samlede ressourcer, det være sig såvel politiets som Skattedirektoratets, med henblik på effektiviseringsforslag, herunder eventuelt forslag om allokering af yderligere ressourcer.
(Godmand Rasmussen)
Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Godmand Rasmussen, spørgsmålsstiller, Atassut.
I henhold til § 36 stk. 2 i Landstingets forretningsordenen, så fremsætter jeg følgende spørgsmål.
Og begrundelse. Som bekendt har jeg i forårssamlingen 2002 og efterårssamlingen 2002 fremsat dagsordensforslag om emnet. Men efterårssamlingen blev afbrudt i utide, til trods for at Landsstyret havde modtaget forslaget positivt under 1. behandlingen.
Vi må i dag erkende, at der på landsplan er et problem. Problemerne har sågar på nogle bygder, og byer samme omfang. Salget foregår åbent, da vi som et folk, ikke bare kan lade som ingenting, og da vi i vores udvikling skal tænke på vores efterkommere, så frygter jeg, at vi er på vej mod en fare.
Der ønskes viden om, hvor ondets rod er, og de der opdages bliver idømt foranstaltninger. Jeg mener, at bekæmpelsen af problemet vedbliver at være problematisk, såfremt man ikke idømme foranstaltninger imod mellemhandlerne. Vi hører, at der bliver anholdt ikke tør angive andre. Et hashfrit land har Landsstyret sat som mål i forebyggelse i årene 1999 til 2003. I dag skriver vi 2003 har man nået målet, vi må desværre svare nej.
I de senere år siger man, at vi heldigvis drikker mindre, men hvad så med hash. I da ruller ønsket om selvstændighedsbølger hen over os. Det er i sig selv meget fint, men lad os spørge os selv, om hvor mange af de unges hjerner vil være knust når vi bliver selvstændige. vis ikke gør noget ved det, og bare ser til, så kan det få katastrofale følger.
Jeg nævnte, at det tidligere Landsstyre har ytret om, at yde ønske, og det er glædeligt. Omkostningerne er ikke en forhindring, vi ved at når folk falder i et misbrugsproblem i deres liv bliver misbruget ret så bekostelig for samfundet.
Jeg tror og fortsat tror på, at når vi alle tager kampen, så vil vi vende vilkårene mod det bedre. Det er vores passivitet, der resulterer i at problemet vokser. Eksempelvis har man i 2001 konfiskeret 64 kg, hvor stor en mængde bliver ikke opdaget, idet salget foregår åbenlyst.
Jeg ser på stor alvor på sagen. Derfor beder jeg om hjælp til alle partier og Kandidatforbundet, for at vende situationen til det bedre, for her taler vi os landets fremtid.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, der kommer med en besvarelse.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.
På vegne af Landsstyret er jeg glad for, at spørgsmålet rejses igen, idet vi i det nuværende Landsstyret også finder det meget vigtigt, at finde de arbejdsmetoder, der kan være med til at minimere problematikken omkring euforiserende stoffer så meget som muligt.
Problematikken omkring euforiserende stoffer har været til debat her i salen flere gange tidligere og senest under efterårssamlingen 2002. Under efterårssamlingen 2002 havde det daværende Landsstyret meddelt i sit svar til det stillede spørgsmål, at Landsstyret sammen med Politimesteren i Grønland ville igangsætte analysering af omfanget og anvendelsen af de ressourcer, det værende sig såvel politiet som Skattedirektoratet med henblik på effektiviseringsforslag, herunder eventuelt forslag om allokering af yderligere ressourcer.
Der er her altså kun tale om kontroldelen. Som bekendt er narkokontrollen et politianliggende. Skattedirektoratet yder dog politiet bistand i forbindelse med udførelsen af skatte- og afgiftskontrol hvor Direktoratet også har to narkohunde til dette kontrolarbejde.
Det daværende Landsstyret har tidligere i sit svar blandt andet tilføjet, at ansættelse af toldere i byerne og indsættelse af hashhunde i havnene kunne være et tiltag, om endt dette ville være omkostningsfuldt.
Et andet tiltag kunne være øgede centrale ressourcer, tolder og hunde, som i samarbejde med politiet kan indsættes lokalt periodisk. Disse udmeldinger kan det nuværende Landsstyre kun være enig i.
Jeg er blevet bekendt med, at samarbejdet mellem politiet og Skattedirektoratet kører særdeles tilfredsstillende, og at man løbende tilstræber, at gøre kontrolsamarbejdet mere effektivt. Siden efteråret 2002 har Skattedirektoratet og Politimesteren i Grønland regelmæssigt drøftet, hvordan man på landsplan kan forbedre kontroller, og hvorledes disse kontroller kan gøre mere effektive.
Jeg kan selvfølgelig af gode grunde ikke afsløre, hvordan samarbejdet bliver tilrettelagt, men kan oplyse, at politiet i Grønland over for Skattedirektoratet har oplyst, at politiet intern har igangsat et projekt, der skal danne grundlag for den fremtidige strategi på narkokontrollen, hvor Skattedirektoratet vil blive inddraget i region- og landsindsats mod narko.
Til brug for fremtidig skatte- og narkokontrol agter politiet at anskaffe tre narkohunde, hvor to allerede er anskaffet. I visse kontrolsteder i Grønland, hvor der kan være ressourceproblemer har man aftalt, at Skattedirektoratet og politiet skiftes til at foretage kontroller og disse planlægges i nøje indbyrdes samarbejde.
Landsstyret ser således meget positivt på det igangværende, samt fremtidige tiltag omkring narkokontroller.
Landsstyret vil følge udviklingen nøje, og vil gerne fremlægge en anden løsningsmodel, såfremt der måtte vise behov for det. Dette vil imidlertid betyde øgede omkostninger.
Man skal også huske på, at alene kontroldelen ikke kan løse den omhandlende problematik. Der er også andre opgaver, som skal realiseres, og at de igangværende arbejder skal fortsættes, ikke mindst forebyggelse, men også behandling af misbrugere.
Det er alles ansvar, at beskytte vores svage i samfundet, derfor prioriterer Landsstyret det forebyggende arbejde meget højt. Det er Landsstyrets plan, at forebyggelsesarbejdet over for børn og unge, men selvfølgelig også over for andre medborgere skal fortsætte samtidig med, at man over for misbrugere tilbyder behandling.
Paarisa iværksætter i 2004 en kampagne mod misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Kampagnen har børn og unge samt forældre som målgruppe, ligeledes arbejder skolerne med misbrug som tema i undervisningen. Jeg er også bekendt med, at politiet prioritere det forebyggende arbejde højt, og at der i alle distrikter i Grønland er stillet krav om, at anvende ressourcer til forebyggelse lokalt.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det spørgeren Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, forespørger, Atassut.
Ja tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, og den indeholder noget som kan danne grundlag for optimisme,. og det er glædeligt, men her er det selvom man gennemfører forebyggelsestiltag i stort omfang, så har vi stadigvæk problem i samfundet. Jeg må udtale, og jeg håber på, at jeg udtaler det korrekt, at der er gennemført et forebyggelsesarbejde på narkoområdet, men der er desværre ikke nogen gode resultater på nuværende tidspunkt.
Og man har et samarbejde med Skattedirektoratet, det er glædeligt, men det er det som jeg altid har regnet med i forbindelse med mine tidligere forslag, at der er mange unge, der er blevet psykisk syge på baggrund af misbrug af euforiserende stoffer, og derfor med hensyn til, at de unge er vores største ressourcer for at blive selvstændige, så håber jeg på, at man ikke vil tage forkert imod dette udsagn, og dette der blev sagt, men at det er ud fra afhjælpning af disse misbrugere, at jeg har fremsat dette forslag.
Derfor er det meget glædeligt indhold, som Landsstyremedlemmets besvarelse har, og det siger jeg også tak til.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og dermed er vi også færdig med behandling af punkt 28.
Og det næste er punkt 50, og det er også spørgsmål til Landsstyret: Hvornår fremsætter Landsstyret beslutning om Grønlands fremtidige national sang, da det er vigtigt vi kun har én og ikke to som i dag.
Forespørgeren Godmand Rasmussen, Atassut.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 15:33
Dagordenens punkt 50
Spørgsmål til Landsstyret: Hvornår fremsætter Landsstyret beslutning om Grønlands fremtidige national sang, da det er vigtigt vi kun har én og ikke to som i dag.
(Godmand Rasmussen)
Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Godmand Rasmussen, forespørger, Atassut.
Først skal jeg beklage, at jeg har ellers sendt det som et beslutningsforslag, men administrativt er den dannet om til et spørgsmål, også fordi jeg kan føle, at der er meget stor interesse, og jeg har ellers fået skrivelse i dag, som også støtter mit forslag.
Begrundelse:
Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi fra Formandskabet, at når vi har taget en sådan beslutning i Formandskabet, så plejer man at spørge forslagsstilleren om vedkommende, så kan gå ind for det, at den så er omdannet til et spørgsmål. Tak.
Godmand Rasmussen, forespørger, Atassut.
Begrundelse. Som bekendt var der ellers et forslag om nationalsang sidste år, og svaret var, at man skal afvente Selvstyrekommissionens mening, hvilket i sig selv er godt, at man i disse dage debattere selvstyretanken åbenlyst.
Som bekendt i år 2004 fejrer vi 25 året for Grønlands Hjemmestyres indførelse uden at vi stadig har en officiel nationalsang. I forhold til tidligere tegner Grønland idrætsmæssigt meget mere internationalt, hvilket vi skal være stolte af.
Som bekendt har vi to nationalsange, som er nunarput utoqqarsuanngoravit og nuna asiilasooq. Jeg skal ikke forklare, hvem der har skrevet sangene, og som vi kender på forhånd. Det er på tide, at vi har en nationalsang, som vi alle kender, og som vi alle kan samles om, og mit forslag som nationalsang er nunarput utoqqarsuanngoravit. Jeg skal ikke komme med en nærmere forklaring, da indholdet taler for sig selv.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.
Spørgsmålet vedrørende en grønlandsk nationalsang har været debatteret i Landstinget ved adskillige samlinger, således i 1979, i 1990, 1992, 1994, 2000, 2002 og nu her ved efterårssamlingen 2003.11.28
De to nationalsange hedder som bekendt nunarput utoqqarsuanngoravit og nuna asiilasooq. Ved forespørgselsdebatten under vintersamlingen 200 blev der i svarnotatet konkluderet, at begge vores nationalsange bør derfor fortsat anses for brugbare.
Godmand Rasmussen finder sig tilskyndet til at rejse spørgsmålet igen på baggrund af to faktorer. Det sker dels i baggrund af Selvstyrekommissionens arbejde, og dels beror det på grønlandske idrætsudøveres hyppige deltagelse i sportsarrangmenter på internationale arenaer.
I sportslig regi optræder Grønland oftere og oftere på de internationale arenaer, forretningsudvalget i Grønlands Idrætsforbund har for år tilbage, taget en principbeslutning om, at nuna asiilasooq anvendes, når grønlandske sportsudøvere optræder ved forskellige sportslige begivenheder i udlandet.
I forbindelse med Selvstyrekommissionens arbejde, hedder det i kommissionens bemærkninger til udkast til partnerskabskontrakt om Grønlands selvbestemmelse § 8, jeg citerer ”Et folks identitet og nationale identitet og bevidsthed af forhold som kultur, historie med videre, men også nationale symboler som flag, og nationalsang er vigtigt i den henseende.
Samtidig har det betydning i forhold til omverdenen, at Grønland i forbindelse med internationale begivenheder fremstår som et selvstændigt folk med flag og nationalsang”, citat slut.
Selvstyrekommissionen tager dog ikke stilling til, hvilke af de to hymner der bør foretrækkes. Selvstyrekommissionen ser det ikke som opgave, at vælge en specifik nationalsang, men blot påpeget at en national identitetsbevidsthed og en given nationalsang hører sammen.
En afgørelse om, hvilke hymne, der bør nyde værdigheden som den grønlandske nationalsang må udspringe af den skik og brug som befolkningen efterhånden finder sammen om. Det synes ganske enkelt ikke rigtigt på nuværende tidspunkt, at træffe en politisk afgørelse om et spørgsmål, der i sig bærer elementer af en sådan emotionel karakter.
Afgørelse af denne karakter bør have tid og rum i befolkningen, fordi der er tale om en vigtig følelsesmæssig beslutning som en overvejende del af befolkningen må forventes at tilslutte sig.
Landsstyret anser ganske enkelt ikke tidspunktet for moden til at træffe en endelig afgørelse vedrørende spørgsmålet om en nationalsang. Så på vegne af Landsstyret, så skal jeg meddele, at der ikke vil blive fremsat et forslag om Grønlands nationalsang fra Landsstyret side, før end den folkelige praksis giver anledning der til.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det spørgeren Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, forespørger, Atassut.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, men jeg må også sætte spørgsmålstegn ved, om vi i forbindelse med idrætsarrangementer til udlandet og lignende altid skal brug Nunsput ….., fordi man kan også høre, at man nogle gange bruger Nunasiasok, og her i min fremlæggelse, så henholder jeg mig til, at et andet landstingsmedlem fremsatte dette sidste år.
Og jeg husker meget klart, at vedkommende fik en besvarelse, fordi man ikke ville tage en beslutning om på baggrund af man blot vil høre Selvstyrekommissionens betænkning i den henseende, men her i besvarelsen står det klart, at Selvstyrekommissionen ikke har ansvar for at udpege, hvilke nationalsang man skal bruge.
Men jeg er fuldstændig enig i, at sådan spørgsmål der har et så emotionel karakter, så kan man ikke komme uden om en beslutning, og her kan jeg ikke undgå at tænke, at vi har fået flag i forbindelse med Grønlands Hjemmestyre, og det er meget ærgerligt, at den har været meget følelsesmæssigt og at man så blot har taget beslutning herom her i salen, og uden samfundsbeslutning.
Og jeg er overbevidst om, at hvis der havde været afstemning blandt samfundet, så vil forholdene måske have været anderledes. Og her at man kan samles om noget nationalt, det er vi i gang med at debattere.
Jeg ved hvor glædeligt det er, at et samfund kan have et fælles kendetegn som vi kan brug i udlandet, fordi det kan ikke være glædeligt, at man som f.eks. i Amerika bruger nunarput utoqqarsuanngoravit og lige netop i Afrika bruger nunarput utoqqarsuanngoravit, hvad er det der er Jeres nationalsang, det kan an ikke besvare.
Derfor kan man ikke stoppe ved Landsstyremedlemmets besvarelse. Den må, og uanet hvilke af disse hymner, så må der tages en beslutning om, hvilke af disse der må bruges. Tak.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.
Spørgeren Godmand Rasmussen, og jeg vil ikke modsige dine bemærkninger, men blot udtale, at en beslutning i Landsstyret på vegne af samfundet, det finder vi hensigtsmæssigt, vi mener, at denne beslutning, uanset hvad den er, den må komme fra samfundets side.
Ligesom danskerne jo har to nationalsange, som de betragter som deres nationalsange. Som sagt, så er det folk ud fra deres følelser med hensyn til de to nationalsange, så vælger de hvilke de vil bruge, og derfor at sportsudøvere har taget en sådan en beslutning, så kan de også bruge Nunu.., og det kan vi ikke modsige.
Og det bør så være et enigt folkeslag, der må vælge, hvilke af dem, som vi vil bruge.
Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og dermed er dagsordenspunkt 50 færdigbehandlet,
Og vi går over til dagsordenspunkt Spørgsmål til Landsstyret: Det ønskes oplyst, hvilke undersøgelser Landsstyret har foretaget i forbindelse med at flere selvbyggerhussæt, der lå på stranden i Nuussuaq, under stormen i 1995 blev taget af havet. Hvorledes er undersøgelserne foretaget og med hvilket resultat.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 15:40
Dagordenens punkt 53
Spørgsmål til Landsstyret: Det ønskes oplyst, hvilke undersøgelser Landsstyret har foretaget i forbindelse med, at flere selvbyggerhuse, der lå på stranden i Nuussuaq, under stormen i 1995 blev taget af havet. Hvorledes er undersøgelserne foretaget og med hvilket resultat.
(Anthon Frederiksen)
Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og da spørgeren og dennes stedfortræder ikke er tilstede, så går vi blot videre til næste dagsordenspunkt.
Det er også spørgsmål til Landsstyret.. Punkt 63. Spørgsmål til Landsstyret: Er det Landsstyrets holdning at uddelegering af private arbejdsopgaver til medarbejdere fra virksomhedsledere ved Hjemmestyretejede virksom‑heder som eksempelvis Royal Greenland skal fortsætte.
Og spørgeren er Godmand Rasmussen, Atassut.
17. mødedag, fredag den 28. november 2003, kl. 15:42
Dagordenens punkt 63
Spørgsmål til Landsstyret: Er det Landsstyrets holdning at uddelegering af private arbejdsopgaver til medarbejdere fra virksomhedsledere ved Hjemmestyreejede virksomheder som eksempelvis Royal Greenland skal fortsætte.
(Godmand Rasmussen)
Mødeleder: Per Rosing-Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Godmand Rasmussen, forespørger, Atassut.
Som bekendt er det meget vigtigt, at Hjemmestyreejede virksomheder kører med overskud, da det har stor betydning for grønlands økonomi.
Baggrunden for mit spørgsmål er, at en ansat i denne stilling uddeleger opgaver i stor stil. Det vil sige, at vedkommende får medarbejderne til at udføre dens slags opgaver for skatteborgernes penge.
I vinters i januar har jeg spurgt vedkommende om dette forhold, og jeg blev forfærdet over vedkommendes svar, idet vedkommende sagde, at dette er medtaget i ansættelseskontrakten.
Det drejer sig som f.eks. om, at bygge hytter i naturen, bygge hus i hjemby, udførelse af arbejdsopgaver i hjemmet i mange timer, nemlig indendørs- og udendørsopgaver. Det betænkelige ligger i, hvis det indgår i en ansættelseskontrakt, hvorfor skal udførelsen af arbejdet først foregår om natten, hvorefter de kommer tilbage på arbejdet i virksomheden hen imod om eftermiddagen.
Serviceringen af fartøjer, ja sågar kan fartøjer ikke lodses på grund af at medarbejdere bygger huse. Udførelse af malerarbejde i hjemmet samt fugleplukning, ja der er mange ting som man ellers kan nævne, som folk udfører af frugt for fyring. Vi ved, at der er mange virksomheder her i landet, hvis de alle benytter sådanne ansættelseskontrakter, hvor mange millioner siver der mon ud i det blå .
Derfor skal jeg indtrængende fremsætte ønske om, at Landsstyret sætter ind over for disse ansættelsesformer, det vil sige, at man snarest får afskaffet disse former for aftaler.
Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Og svareren er Landsstyremedlem for Selvstyreområdet og Råstoffer
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyreområdet og Råstoffer, Siumut.
Tak. Royal Greenland A/S har oplyst , at selskabet ikke har kendskab til ansættelseskontrakter, der giver mulighed for at uddelegerer private opgaver.
Royal Greenland gør dog opmærksom på, at stillinger fra et bestemt niveau er uden højeste tjenestetid, hvorfor f.eks. en elektriker kan tilkaldes om natten, såfremt der er teknisk fejl på en fabrik.
I den udstrækning Royal Greenland selv har kapacitet udfører selskabet arbejdet på de bygninger, der ejes direkte af Royal Greenland, herunder også personaleboliger.
Har Landsstyremedlem Godmand Rasmussen kendskab til konkrete tilfælde, hvor et hjemmestyreejet selskab midler bliver misbrugt er Landstingsmedlemmet velkommen til at videregive disse oplysninger til administrationen.
Generelt fastsættes ansættelsesforholdene for de helt eller delvis hjemmestyreejet aktieselskaber af arbejdstageren. Eventuelt via en fagforening på den ene side, og selskabets direktion eventuelt via en arbejdsgiverforening på den anden side.
Landsstyret mener, at ansættelseskontrakterne bør udformes under skyldig hensyntagen til ejerens interesser. Dette påhviler selskabets direktion, og bestyrelse, at tilsikre. Tak.
Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Spørgeren Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand Rasmussen, forespørger, Atassut.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, og jeg vil også lige komme med en tilføjelse til min tak, fordi hvis der er sådan nogle der stadigvæk er placeret sådan, at de vil blive berørt, når de hører dette, også fordi det du citerer, det har jeg meget stort behov for en revurdering, og jeg mener, at jeg kan gå videre med det, og at jeg får denne mulighed, og derfor mange tak for besvarelsen.
Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dermed er den sidste spørger færdig, og givet punktum for sidste dagsordenspunkt 63, og dermed er mødet slut for i dag.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-iat, tallimanngorneq 28. november 2003, nal. 13:00
Oqaluuserisassani immikkoortoq 2
Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ataatsimiinneq ammarpoq.
Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat ataatsimiinnerup sinneranut ullormut oqaluuserisassanut siunnersuummik suliaqarnissaq siunertaralugu neriorsuutigineqareersutut Inatsisartut ataatsimiinnerat ingerlarnga nalilersussallugu piffissanngortoq Siulittaasoqarfik isumaqarpoq. Inatsisartut ataatsimiinneri marlunngorneq, pingasunngorneq, sisamanngornerlu tallimanngornikkullu pisassasut killilerneqartariaqartutut Siulittaasoqarfiup nalilersuinermini aalajangiisussatut pingaartippaa kiisalu ulluni tamani ataatsimiinnerit nalunaaqutaq 13:00 aallartillutik kingusinnerpaamik nal. 18:00 nammassisassasut.
Ullormut oqaluuserisassatut immikkoortut sinneruttut Inatsisartut ataatsimiinneranni oqaluuserineqarnerannut piffissaq atugassaq mianersortumik naliliivigalugu Siulittaasoqarfik isumaqarpoq Inatsisartut ataatsimiinnerisa sivitsorneqarnissaat kissaatiginartoq.
Inatsisartut ataatsimiinneranut sinneranut ullormut oqaluuserisassat agguaanneqartut ataatsimiinnerit ulloq 15. december 2003 tikillugu killigalugulu ingerlasasussatut imaqarpoq. Ataatsimiinnissat ataasinngorneq ulloq 15. december inissinneqarmat immikkoortut oqaluuserissallugit amigaatigineqartut ulloq 16. december oqaluuserineqarnissaat periarfissaqartariaqarmat pissutaavoq.
Inatsisartut ilaasortat juullertinnagu angerlamut angerlarnissamut periarfissaqarsinnaaqqullugit, ulloq 16. december 2003 ullut ataatsimiuuffiusinnaasutut kingullersaattut nalilerneqarpoq.
Ulloq 27. november 2003 ataatsimiinnermi apeqqutit marluk ullormut oqaluuserisassanut suli ilanngunneqarsinnaanngitsut kinguartinneqarput. Tassani pineqarput;
Immikkoortoq 127
Qaanaami, Upernavimmi, Uummannami, Qasigiannguani, Paamiuni, Narsami, Nanortalimmi Illoqqortoormiunilu Palasit illuinut atasumik allaffillit innaalligissamut kiassarnermullu tapiiffigineqartalernissaannik sulissutiginninnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Immikkoortoq 24
Naalakkersuisunut apeqqut Nunatsinni pinerluuteqarsimasut anstaltimut assigisaannullu inissinneqartartut qanoq iliuuseqarfigineqartarpat, tassalungalu ilanngullugu anstaltimut inissitat inuttut ajornartorsiutitik qanoq iliuuseqarfigineqartarpat, inuiaqatigiinnullu akuliuteqqinnissaannut qanoq piareersarneqartarpat. Pinerlineqarsimasut ikiorneqarnissamut qanoq periarfissaqarpat.
Aamma Naalakkersuisut ullumi saaffiginnipput immikkoortoq 87, tassalu Nunatsinni tunisassianik assartuinermik tapiissutit ullumikkutut umiarsuaatileqatigiinne Royal Arctic Line A/S-iinnarmut atortikkunnaarlugu aamma ukiup sivisunersaani imaatigut angallatinik tikinneqarsinnaanngitsunik timmisartukkut assartuinermi atortinneqartalernissaat Inatsisartut aalajangiiviginissaat kinguartinneqassasoq. Immikkoortoq Inatsisartut ataatsimiittarfianni oqaluuserineqartussanngorlugu piareersarumaneqarpoq akissuteqaallu takkuppat ullormut oqlauuserisassanut ilanngunneqassallutik.
Aamma apeqqut alla Ilagiinnut tunngasoq aamma takkussimavoq, taannalu Siulittaasoqarfiup aamma isummerfigiumaarpaa.
Maannakkut ullormut oqaluuserisassat tikissavagut, tassa aappassaaniigassat arlaliupput taassumalu kingornatigut Nunani Avannarlerni Killerni isumaqatigiissutit pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutit immikkoortoq 141 aamma142.
Siullermik 113, taanna tikitsinnagu apeqqutigissavara aatsaannguaq ullormut oqaluuserisassanut nalunaarutigineqartut taamaalillugit ingerlanneqarnissaat Inatsisartunit akuersaarumaneqarnersoq.
Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.
Siulittaasoqarfimmut allagaqarsimavunga Siulittaasoq aatsaat ullumi tikikkami immaqa suli takunngilaa, tassa allagaqarsimavunga Inatsisartunut sulinermi suleriaatsimi maannakkut ingerlanneqartumi atuuttumilu ilaatigut Inatsisartunut ilaasortanut kisimiittunut suleriaaseq taamaattoq oqimaassinnaasarmat pitsanngorsaataasinnaasunik siunnersuuteqarlunga allagaqarsimavunga aammalu allakkakka taakkua Siulittaasoqarfimmi eqqartorneqarnissaat kissaatigaakka.
Tassa ilaatigut atortussat kingusittumik aatsaat tunniunneqartarmata taavalu ilaatigut ulloq ataatsimiiffissami punktit assigiinngitsorpassuit oqaluuserineqartarlutik, taamaattumillu Inatsisartuni sulinermi sulianik tamanik soqutiginnittuulluni piffisaqarnissaq kissaatiginartarmat. Pissutsit taamaattut iluarsineqarnissaat kissaatigalugit allagaqarsimagama taanna ilisimatitsissutigiinnarpara.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ilumoorpoq tigusimavarput aamma nutaamik Siulittaasoqarfimmi eqqartorumaarparput taanna kisimiilluni suliniarneq artornartuusoq ilisimavarput aammalu ikiuussinnaanerput najoqqutaralugu aamma uterfigissavarput.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Siulittaasup saqqummiussaa eqqarsaatigalugu uagut kissaatiginartikkaluarparput gruppetsinni uterfigilaarnissaa aamma siunnersuutit ilaasa immaqa kinguartinneqarsinnaanerat eqqarsaatigalugu taamaaliorusulluta – ajornangippat uterfigilaarusukkaluarparput.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ja – Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling Atassut.
Uagut Atassumminngaanniit siunnersuutigineqartut akuersaarpagut, aamma taanna Siulittaasoqarfimmi ataatsimiinnitsinni gruppet tusarniareerlugit pingaartinneqarmat Inatsisartuni sulinermi naammaginartumik periarfissaqartitaanissaq taanna tunngavigalugu oqaluuserisassanik siammaalaarsimaneq taanna tapersersorluinnarparput.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, Siumut.
Qujanaq. Inatsisartut Siulittaasuata nassuiaataa uagut Siumuminngaanniit akuersaarpagut aamma ullaaq gruppernitsinni eqqartoreersimagatsigit, taamaattumik massakkut saqqummiunneqartut tungitsinniit ajoriffissaqartinngilagut.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Per Berthelsen, Demokraatit.
Per Berthelsen, Demokraatit.
Qujanaq. Siulittaasup nassuiaataa uagut aamma akuersaarlugit tiguagut kisiannili tassani erseqqissassallugu kaammattuutigissallugulu Inatsisartut ataatsimiinnissaata tungaannut oqaluuserisassat nalilersorneqaraangata pikkorinnerusumik sulilernissarput, tassani oqaluuserisassat oqaluttarfimminngaanniit – maanngaanniit oqaluuserissallugit piukkunnanngitsut sukanganerusumik immikkoortiternerisigut.
Taamaaliortaraluaruttami maanna taamak illoqinartumik inissisimanerput pinngitsoortissinnaassagaluaratsigu. Neriuutigeqaara siunissami Siulittaasoqarfimmi sulinitsinni taamatut immikkoortitsisarneq aallaqqaataaniilli sukanganerusumik ingerlatissagipput, tassani nalilersorlugit suut allakkatigut akineqarsinnaasut, tassani nalilersorlugit suut oqaluttarfimmi maani oqallisigissallugit tulluutinngitsut.
Taamatut oqaaseqarlunga kisianni nassuiaat tusaatissatut Demokraatit sinnerlugit tiguara.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ja amerlanerusut taamaasillugu akuersaarmassuk taanna tunngavigalugu ataatsimiinnerit ingerlaqqissapput aammalu pilersaarusiortarnermut tunngatillugu sukanganerusumik aaqqiisarnissanut apeqqutit taakku tusarfigineqarumaarput.
Taamaalilluni amerlanerusut uani saqqummiunneqartut najoqqutaralugit 15-iat tungaanut ingerlanissarput suliarissagipput, ingerlavigissavarput. Kisianni soorunami sapaatip akunnerata ingerlanerani naappat sukkulluunniit aamma Siulittaasoqarfiup naliliineq ingerlateqqissinnaavai.
Taanna maannakkut taasissutigissavarput. Ole Dorph immikkut oqaaseqarniarpit.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-at, tallimanngorneq 28. november 2003, kl. 13:10
Immikkoortoq 113
Inatsisartut 2004-imi aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi 100 mio.kr.-inik aammalu ukiuni missingersuusiorfiusuni tamani 100 mio.kr.-inik immikkoortitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ole Dorph)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ole Dorph, siunnersuuteqartoq, Siumut.
Qujanaq.
Siullermeerinninnermi oqaaserisakka innersuussutigissavakka partiit, Kattusseqatigiit, Naalakkersuisullu soqutiginnillutik siullermeerneqarnerani oqaaserisimasaannut qujassuteqassuunga.
Maluginiarpara siunnersuut tamanit aamma inip ataatsimiittarfiup avataani annertuumik soqutigineqartoq, tamanillu isummersorfigineqarluarsimasoq aamma maluginiarsimallugu. Inatsisartut aamma Inuutissarsiornermi ataatsimiititaliaata suliarisimasaanut qujassuunga aamma taakku ajunngiivissumik siunertaqarlutik suliaqarsimapput. Inuutissarsiorneq ingerlalluarpat taava nuna ingerlalluassaaq, tamanna toqqammavigalugu suliap ingerlaqqinnissaa massakkut pissooq, tamannalu pissangallunga aamma malinnaaffigalugulu peqataaffigissavara.
Inatsisartut inimi maani oqaluuserisartagaat qissimikkutsigit, tassani takusinnaavarput siunnersuutit aningaasartuutinik amerlanerulersitsisussat oqaluuserineqartartut amerlanerpaatigut siunnersuutigineqartartut, akerlianilli siunnersuutit aningaasanik isaatitsisussaasutut siunertallit ataasiakkaaginnaat oqaluuserineqartarlutik.
Tamanna pissuseq maannakkut allangortinneqartussanngorpoq soorlulu aamma Naalakkersuisut taamatut massakkut siunniussaqartut takusinnaallutigu.
Ingerlaqqinnissarput, alloriaqqinnissarpullu uanga aamma qilanaaraara taamaammat Inuutissarsiornermut ataatsimiititaliap aamma Naalakkersuisut innersuussutaannut akuerseqataallunga taaseqataassuunga, taamaalillungalu suliaq nunatta ineriartoqqinnissaanut pingaaruteqartussaq aallartillutigu.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inuutissarsiornermut Naalakkersuisoq.
Johan Lund Olsen, Inuutissarsiornermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Ja qujanaq. Tassa Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata isumaliutaanut sukumiisumillu isumaliutissiissuteqarsimanerannut qutsavigerusuppakka. Isumaliutissiissut taanna agguaaneqareernikuuvoq.
Pisortat namminersortullu inuutissarsiutaannik nutaanik arlalinnik pisariaqartitsisoqalersimaneranik ataatsimiititaliap isumaqarnera Naalakkersuisut paasivarput. Naalakkersuisut isumaqarput inuutissarsiutinik annertusaaneq pingaartumik namminersortunik pissasoq aammali pisortat namminersortullu suliassaqarfiisa akornanni pitsaanerusumik ataqatigiittoqalernissaa pisariaqarsoralugu.
Inuutissarsiuteqarnermut killiliussatut piumasaqaatit pitsaanerpaat pilersissallugit pisortat suliassaraat tamatumalu kingorna suliffeqarfiit pitsaaquteqarnerpaanik ujartuisussaallutik.
Siullermeerinninnermi oqaatigineqartutut inuutissarsiutinik siuarsaariaatsimut pisariinnerusumut aalajangerisimasumik siunnersuuteqarnissaq siunertaralugu misissuisoqaleruttorpoq, tamatumalu saniatigut anguniakkat nassuiarneqartut Aningaasanut inatsisitigut sunik kinguneqarnissaat tunngavissiami aamma nassuiarneqassapput.
Inatsisitigut Aningaasanullu inatsisitigut allannguutit pisariaqartut 2004-imi ukiakkut ataatsimiinnermi suliarineqarsinnaanerat 2005-millu ingerlanerani piviusunngortinneqarsinnaanerat piffissaliussatut pilersaarummi tamatumani siunniunneqarput.
Naalakkersuisut taamatut naatsumik oqaaseqarlutik siunnersuummut maannatut isikkoqartumut isumaqataasinnaanngikkallarput siunnersuummili siunnerfigiumaneqartunut suli isumaqataanertik nalunaarutigissallugu.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ja siunnersuut taanna 113 taamak isikkoqarluni ullumikkut akuerineqanngikkallassasoq Inatsisartuni Inuutissarsiornikkut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuutigisimavaa akuerineqanngikkallassasoq.
Taamak aalajangernissamik isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 28-it
Akerliusoqarpa; naamik
Taasinngitsoortoqarpa; naamik
Taamaasilluni aappassaaneerneqarnera naammassivoq.
Aappassaaneerneqarnissanut taasissutiginninnissaq. Apeqqutigissavara oqaaseqartoqarunnersoq. Isak Davidsen.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-iat, tallimanngorneq 28. november 2003, nal. 13:15
Immikkoortoq 33
Nappaatinik katsorsaruminaatsunik nappaateqalersimaneq pissutigalugu Danmarkimut katsorsartikkiartortariaqalersimasut ilaqutaasa qaninnerit (angajoqqaat, aapparisap, meeqqat) aningaasartuutaannut matussutissatut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissamut Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Isak Davidsen)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.
Qujanaq. Tassa paaserusuppara taanna 33-i itigartinneqavitsinnagu qanoq suleriaqqittoqassanersoq. Ataatsimiititaliap oqaatigaa suleqatigiissitassanik pilersitsisoqarnissaa Naalakkersuisunut innersuussutigalugu. Paasivarali KANUKOKA sunnguamilluunniit paasiniaavigineqarsimanngitsoq, ataatsimiititaliap innersuussutigaa siunnersuut itigartinneqasasoq suleqatigiittussanik innersuusseriarlutik siunnersuut itigarteqquaat.
Imak paasisariaqarpoq suleqatigiissitassamik pilersitsisoqaraluarpat, pilersitsisoqanngippallu assigiippoq. Siunnersuummut oqarumavunga siunnersuut suusupagineqartoq Naalakkersuisummi qanoq tamatumunnga pilersaaruteqarpat, suleqatigiit imaluunniit suleqatigiissitassamut – suli uani nuannarivallaannginnakku naggaserneqarsimammat taanna siunnersuut itigartinneqassasoq Inatsisartuningaanniit. Inatsisartut itigarteriigaat suleqatigiissalioraluarutsigu sumut iluaqutaassammat.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Enos Lyberth, Siumut.
Enos Lyberth, Siumup oqaaseqartua.
Eqqarleriinnut aammalu Peqqissamut ataatsimiititalia sinnerlugu aammalu siulittaasutut taanna erseqqissassavara, tassunga tunngatillugu ataatsimiititaliami annertuumik naapisitsiniaaneq annertuumik ingerlassimagatsigu. Ilaatigut Naalakkersuisumik aamma Naalakkersuisup akissutaanik aamma erseqqilluinnartumik atuarneqarsinnaavoq Isak Davidsen-ip siunnersuutaatut siunnersuuteqassagutta aningaasanik annertungaatsiartorujussuarnik allaat 11,4 mio.kr.-inik aatsaat Naalakkersuisut immikkoortitsisariaqassasut taavalu aamma Naalakkersuisuniit isumataarutigineqarput aningaasat taakkua ukioq tullermi naatsorsuutini nassaarineqarsinnaanngitsulluunniit, kisianni tassa ataatsimiititaliami annertuumik taanna siunnersuuteqartoq Isak Davidsen qanilliniarsimavarput – ajornaasavikkaluaq, allaallu imatut timitalimmik ilaatigut nassissimalluta, naak ataatsimiititaliat aamma arlaat partiit allaat upernaamut kinguartitsinissaq siunnersuutigigaluaraat.
Kisianni imak qanilliniartigisimavugut allaat maannakkut ataatsimiititaliami siunnersuuteqarpugut Kommunit Kattuffiat, Naalakkersuisullu imminnut ataatsimiittariaqartut taassumap siunnersuutip annertuumik kommuninut aamma attuumassuteqartut aamma Namminersornerullutik Oqartussat attuumassuteqartut imminnut naaperiarfigisinnaasaanik aammalu Naalakkersuisumut siunnersuuteqarpugut aningaasanik, taasinngikkaluarluta immikkut ittumik immikkoortisariaqartoq, tassunga siunertamut aallaqqaatitut atugassanik.
Tassa taamaalilluta ataatsimiititaliaq atsiorsinnaasimavoq taanna isumaqatigiissut, taamaattumik uanga partiima isumaa akerliullugu akerlilerlugu taaseqataasinnaanngilanga, taamaattumik ataatsimiititaliap tamarmiusup atsiorsimasaa uanga isumaqataaffigalugu atsiussavara.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ilaqutariinnermut Peqqinnissamullu Naalakkersuisoq.
Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq.
Siullermik qujarusuppunga Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut, aamma tassani nuannaarutigalugu maluginiarpara naak Isak Davidsen-ip siunnersuuterpiaa Isak Davidsen-iminngaanniit ilusilerneqartutuut isikkoqartillugu itigartinneqaraluartoq taamaakkaluartoq suleriaqqinnissamut piumassuseqartoqarpoq aamma innersuussutigissavakka oqaatsikka siunnersuutip siullermeerlugu eqqartorneqarnerani aamma ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa uanga imatut paasivara siullermeerinninnermi oqaatsikka ilalerneqartut, taamaalillunga suleriaqqinnissannut tunuliaqutserneqarlunga.
Taamatut uanga paasivara aamma suleriaqqinnissanni taakkua ataatsimiititaliap oqariartuutai tunngavigalugit ingerlariaqqissallunga matumuuna nalunaarutigissavara.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Isak Davidsen.
Isak Davidsen, siunnersuuteqartoq, Siumut.
Ja Naalakkersuisup akissutaanut qujanaq. Kisianni siunnersuut qanoq isilluni suliarineqaqqissava Inatsisartuni itigartinneqariarluni, taamaattoqassappat – itigartinneqassappat taava pingajussaaneernissaa pisariaarutissaaq. Taava Naalakkersuisut inatsisissamik qaqitsiniarlik, namminneq inatsisiliorniarunikku. Ataatsimiititaliap qanoq ililluni Inatsisartunut Aningaasaleqqoriarlugu itigartitsissutigisinnaavaa – uanga tassani peqataasinnaanngilanga aamma taaseqataasinnaanngilananga itigartinneqassappat.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Allanik oqaasissaqartoqanngilaq, tassa ilumoorpoq isumaliutissiissut agguaanneqarsimasoq tassani oqaatigineqarpoq soorlu aamma Ilaqutariissutsimut Peqqinnissamullu Naalakkersuisup oqarneratut suliassaq ingerlanniarneqarpoq aammalu allassimavoq KANUKOKA Naalakkersuisullu suliap taassuma ingerlaneranik udvalgi ilisimatittuassagaat kissaatigineqarsimalluni.
Tassa maannakkuugallartoq itigartinneqarnissaanik ataatsimiititaliaq innersuuteqarsimavoq taamatut itigartitsigallarnissamik isumaqatigiinnittut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 26
Akerliusoqarpa; naamik
Taasinngitsoortoqarpa; ataaseq
Taamaasilluni suliassaq taanna naammassivoq.
Aappassaaneerneqarneqarnera, taanna pitinnagu apeqqutigissavara oqaaseqartoqarusunnersoq, Ruth Heilmann.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-iat, tallimanngorneq 28. november 2003, nal. 13:21
Immikkoortoq 79
Atammimmi atuarfiup allineqarnissaanut 2004-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aningaasaliissuteqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ruth Heilmann)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ruth Heilmann, siunnersuuteqartoq, Siumut.
Qujanaq. Tassa taamatut nunaqarfiit pingaartumillu aamma Atammimmi atuarfik sinerissamilu allat iluarsagassat amerlasoorujussuupput annertoorujussuullutillu aammalu uani Naalakkersuisup akissuteqarnermmini tulleriiaarinermi taamatut Atammiup inissinneqarsimanera nr. 13-illuni – inissinneqarsimanera isumaqarpung ataatsimiititaliami aamma nalilersoqqittariaqaripput aamma kingullermik maani imaluunniit siullermeerneqarnerani annertoorujussuarmik maani oqallisigineqarput ataatsimut isigalugit sinerissami nunaqarfinnilu atuarfiit qanoq annertutigisumik pisariaqartitsinerat.
Taamaattumik suleriaqqinnissami neriuutigaara taanna pilersaarut imaluunniit tulleriiaarin ermut tunngasoq suli ataatsimiititaliami uagut tigunnginnatsigu aammalu paasivara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aamma taanna suli tigusimanngikkaa, tassanilu kissaatigineqarluni ataatsimiititaliap taamatut tulleriiaarinermi tunngatillugu aamma peqataanerunissaat taanna kissaatigineqarnikuummat, neriuppunga nutaamik isummerfigineqarumaartoq.
Taamaattumik massakkut akerliullunga taasissaanga.
Jonathan Motzfeldt,Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tassa Atammimmi atuarfiup allineqarnissaanut 2004-imi aningaasaliinissaq tassani siunnersuutigineqarsimavoq, oqaatigineqarlunilu tulleriiaarinermi kingusinnerusukkut inissinneqarsimasoq.
Tassa 2004-imi ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq siunnersuulli Naalakkersuisut Inatsisartullu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersunngilaat.
Tamatumunnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 28-it
Akerliusoqarpa; 1
Taasinngitsoortoqarpa; 0
Taamaalillutalu oqaluuserisassaq aamma taanna naammassivoq.
Taava tulliuppoq immikkoortoq 144.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-iat, tallimanngorneq 28. november 2003, nal. 14:00
Immikkoortoq 144
Somaliamut iliuusissat assigiinngitsut pillugit peqqussutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tassani aamma siunnersuut ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqarsimanngilaq. Naalakkersuisut Inatsisartullu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersorpaa.
Tamatumunnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 29-it
Akerliusoqarpa; 0
Taasinngitsoortoqarpa; 0
Taamaasilluni suliassaq aamma taanna naammassivoq.
Taava tikipparput punkt 141.
Inatsisartut Siulittaasoqarfiata taanna saqqummiutissavaa. Taava siulittaasup tullia maanna qinnuigissavara aqutsinermik ingerlatseqqullugu.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-iat, tallimanngorneq 28. november 2003, nal. 14:25
Immikkoortoq 141
Nunani Avannarlerni killerni peqqinnisaqarfiit akornanni suleqatigiinnerup aalajangersimasumik toqqammaveqartussanngorlugu aaqqissuunneqarnissaa pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata 2003-mi aalajangersagaata nr. 1-ip Inatsisartunit taperserneqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
(Siullermeernera aappassaaneerneralu)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Jonathan Motzfeldt, Aallartitat Siulittaasuat, Siumut.
Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata 2003‑mi augustimi ukiumoortumik ataatsimiinnermini aalajangersagaq ilanngunneqartoq akuersissutigaa, tassuuna nunani avannarlerni killerni peqqinnissaqarfiit akornanni suleqatigiinnerup aalajangersimasumik toqqammaveqartussanngorlugu nunat peqqinnissamut naalakkersuisunit peqqinnissamullu pisortaqarfiinit aaqqissuussivigineqarnissaa Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata Savalimmiut Naalakkersuisuinut, Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuinut Islandillu Naalakkersuisuinut kaamaattutigaa.
Peqqinnissamut tunngasutigut nunat avannarliit killiit akunnerminni suleqatigiinnissaq pillugu pisortatigoortumik pisortatiguunnginnerusumillu isumaqatigiissuteqarput, taakkununnga ilaavoq tunumi pilertortumik passuttariaqarlutik suliaritittariaqartunik Islandiliaassisarneq. Isumaqatigiissutikkut, nunami oqartussaasunit 1997‑imi atsiorneqarsimasukkut, peqqinnissap tungaatigut suleqatigiinneq annertusaqqunneqarlunilu patajaallisaavigeqqunneqarpoq.
Attaveqaqatigiinnerilli amerlanersaat pisortatigoortuunngitsumik attaveqarnerupput. Nunani Avannerlerni Killerni Peqqinneq pillugu Nunat Avannarliit Killit Siunnersuisoqatigiiffiata 2003‑mi junimi Ilulissani ingerlanneqartumi ataatsimeersuartitsinerani Peqqinnissamut Naalakkersuisut peqataasut tamanna aamma oqaatigaat. Ilaatigut saqqummerpoq Nunat Avannarliit Killiit ilaanni peqqinnissakkut sullississutit assigiinngitsut amigaatigineqaraluartut nunat ilaanni sinnilimmik pigineqartartut. Tamatuma takutippaa sulisutigut nukiit pigineqartut pitsaanerusumik ataqatigiissaarinerusumillu Nunani Avannarlerni Killerni innuttaasut pitsaanerusumik kiffartuunneqarnissaanik kinguneqarsinnaasoq.
Nunat Avannarliit Killiit isorartunerat aammalu peqqinnissap tungaatigut sulissutiginiagassat unammillernartut annertunerat Siunnersuisoqatigiiffiup nassuerutigaat. Tamatumali peqatigisaanik Siunnersuisoqatigiit isumaqarput nunani misilittakkat sutigullu nukiit pigineqartut atorluarneqarnissaat eqqarsaatigalugu pitsaanerusumik tamakkiinerusumillu ataqatigiissaarineq ingerlanneqartariaqartoq.
Taamaattumik Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivisa aalajangersarpaat nunani peqqinnissamut tunngasutigut naalakkersuinikkut anguniakkatigut nukiit pigineqartut misilittakkallu pillugit Islandimi Savalimmiunilu Peqqinnissamut Ministereqarfiit kiisalu Kalaallit Nunaanni Peqqinnissamut Pisortaqarfik suleqatigiinnermik aallartitsissasut.
Suleqatigiinnikkut peqqinnissamut tunngasuni aaqqissuussaanikkut ilinniakkatigullu nunani ataasiakkaani piginnaasatta qanoq atorneqarsinnaanerannik apeqqutit, pikkoriffiit sanngeequtillu suussusersinissaat, sulissussarsiortarneq ilisimatusarnerlu kiisalu immikkoortut allat suliniutillu suleqatigiinnermut pingaaruteqartutut nalilerneqartut ilaatigut sammineqassapput.
Apeqqutinik siuliani taakkartorneqartunik pisariitsumik naapertuuttumillu sulissutiginninnissaq siunertaralugu suleqatigiinnissamut periusissamik pilersitsillutillu aaqqissuussinissaamik peqqinnissamut ministereqarfiit pisortaqarfiillu kaammattorneqarput.
Tamatuma saniatigut suleqatigiinnerup ingerlanera pillugu, tassungalu ilanngullugu suliniutit pilersaarutigineqartut ingerlanneqartullu kiisalu ukiup ingerlanerani angusaasimasut pillugit ukiumoortumik Altingimut, Inatsisartunut Lagtingimullu nalunaarusiortarnissamik ministereqarfiit pisortaqarfillu kaammattorneqarput.
Taamaattumik Inatsisartut aalajangersakkamik tapersiinissaat aallartitat inassuteqaatigaat.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu partiit, Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut. Siulliulluni oqaaseqassaaq Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartuat.
Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisooqatigiiffiani suleqatigiinneq Siumumit pingaaruteqartorujussuartut pinngitsoorneqarsinnaanngitsutut ullumikkullu pisariaqarluinnartutut isumaqarfigaarput. Assigiinngitsut suleqatigiiffigineqarsinnaasut peqatigiilluni ujartorneqartarput soorlu aamma takornariaqarnermut angallannermullu tunngatillugu imaluunniit aamma kulturekkut paarlaasseqatigiinnermut allatigullu suleqatigiiffiusartut aqqutigalugit immitsinnut qaninnerulernissarput taamaalilluni aqqutissiuunneqartarpoq.
Suli suleqatigiinneq annerusoq anguniarlugu Nunat Avannarliit Killiit aaqqissugaanik aasaq junip aallartisimanerani Ilulissani peqqinnissaq pillugu Naalakkersuisut akornanni naapeqatigiittoqarnerani peqqinnissakkut qanoq tamatta ingerlaaseqarnitsinnik ilisimatitseqatigiinneq ingerlanneqarpoq soqutiginarluinnartumik pissarsiffioqisumillu.
Taamanikkut suleqatigiiffigineqarsinnaasut taakkartorneqartut ilagaat nunatsinni suliaritittussat utaqqisut ikilisarneqarnissaannik Naalakkersuinikkut ingerlanneqartumik pimoorullugulu suliniuteqarnerput, tamanna aallaavigalugu Island-mi isumaqatigiissutip saniatigut Savalimmiuni aamma periarfissiisoqarsinnaanera eqqaartueqatigiiffigaavut.
Naalakkersuisumit qaqinneqarportaaq misissuiffigineqarlunilu Island-mut suleqatigiinnermut isumaqatigiissut, tamanna aallaavigalugu pissutsit ullumikkut killiffiusuni suleqatigiinnermi ajornartorsiutaasuttaaq qulaajarneqarput.
Siumumit nuannaarutigarput Kalaallit Nunaanni Inatsisartut aallartitaasa siulittaasuat Jonathan Motzfeldt suliap ingerlateqqinneqarnissaanik suliniuteqarneq ingerlateqqillugu siulersuisuni isummersorfigereerlugu maanna aalajangiiffigisassanngorlugu inatsisartunut oqaluuserineqaqqullugu ingerlatitseqqinnera.
Siumumit ullumikkut nunatsinni nakorsanik amigaateqarnerujussuatsinnut aaqqiissutaasinnaasunik pingaartumillu inuit katsorsarneqarnissaminnut pisariaqartitsisut piaartumik katsorsarneqartarnissaannik eqaannerusumik aqqutissarsiuusseqataanissarput ilungersortumik suleqataaffigaarput. Aqqutissaasinnaasut ilaattut isumaqarfigaarput Island-ip aamma annertunerusumik suleqatigineqarsinnaanera soorlu Tunumi najugaqartut innuttavut aamma periarfissarissaarnerunissaat eqqarsaatigalugu.
Siumumit nuannaarutigaarput taamatut suleqatigikkussussuseqarnermik Nunat Avannarliit Killiit augustimi ataatsimiinneranni Inatsisartunut akuersissuteqarnissamik Naalakkersuisut iliuuseqaqqullugit kaammattorneqarnissaannik piaartumik ingerlatitaqarmata.
Kalaallit Nunaanni Peqqinnissamut Pisortaqarfik, Ministeriaqarfiillu pineqartut kaammattorneqartariaqarput suliassamik ingerlatitseqqinnissaat anguniarlugu Pingaaruteqarmat Island-imi Savalimmiuni nunatsinnilu peqqinnissakkut misilittagaasut nukiillu pigineqartut ikioqatigiinnikkut kattullutik suleqatigiinnerulernissaat, taamaaliornikkut nalunanngereermat pitsaasumik kingunilimmik angusaqartoqarsinnaasoq tamaginnut iluaqutaasumik annertuumillu.
Taamatut Siumumit neriuuteqarluta suleqatigiinnerup annertunerusup aallartinneqarnissaa kissaatigaarput, taamalu suleqatigiinneq pillugu malittarinnilluarnissarput anguniarlugu ukiumoortumik nalunaarusiortoqartalernissaa aamma pisariaqarluinnartutut isumaqarfigalugu ilaatillugu siunnersuutigineqarmat tapersersornarnera oqaatigissallugu.
Siumumit taama oqaaseqarluta aappassaaneerneqareerluni siunnersuut taama isikkoqarluni akuersissutigineqarnissaa innersuussutigaarput.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Inuit Ataqatigiinninngaanniit siunnersuut saqqummiunneqartoq tamakkiisumik tapersersorparput, isumaqarpugut Peqqinnisaqarnikkut suleqatigiifissaq piukkunnarluinnartoq aamma nunat qanigisat pingaartumik Peqqinnissakkut ajornartorsiutivut assigiikannertarmata aammalu aaqqiiniarnermi ilinniarfigeqatigiissinnaanerput piukkunnarluinnarmat.
Uani ilanngulugu aamma eqqaassavarput kissaatiginartikkatsigu Peqqinnissaqarfik eqqarsaatigalugu aamma nunat allat qanigisavut soorlu Canada suleqatiginissaa annertunerusumik siuarsartariaqartutut isumaqarfigalutigu.
Soorunami ataqatigiissaarinikkut nunat ilaasa pii sippoqarpata taakkua iluaqutigineqarsinnaaneri saneqqunneqarsinnaanngilaq, peqqinnissaqarnikkut ajornartorsiutit nunarsuaq tamakkerlugu ajornartorsiorfiummata sippoqartunik peqartoqarpat soorunalimi tamakkua iluatigisariaqarput.
Aamma eqqaalaarusupparput ippassaq nunat avannarliit killiit uani pineqartut ataatsimoorlutik København-imi aallartitaqarfeqalernerat isumaqarpugut aamma tamakkunatigut suleqatigiinnissamut aqqutissiuisussaasoq, taamaalillutalu siunnersuut taperserlugu nalunaarutigaarput.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
Nunani avannarlerni killerni peqqinnissaqarfiit akornanni suleqatigiinnerup aalajangersimasumik toqqammaveqartunngorlugu aaqqissuunneqarnissaa pillugu Nunat avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata 2003-mi aalajangersagaata nr. 1-ip Inatsisartunit taperserneqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangii ffigisassaattut siunnersuut Atassummiit imatut oqaaseqarfiginiarparput.
Nunat avannarlliit killiit aallartitaasa isumaqatigiissutigisimasaat, tassalu Savalimmiut, Island nunattalu Naalakkersuisuinut peqqinnisamik sullissineq eqqarsaatigalugu suleqatigiinnerup ataqatigiissaariffigineqarnissaanik kaammatuutigineqartoq ATASSUT-mit pingaaruteqartutut isigalugu tamakkiisumik taperserparput.
Aammalu ATASSUT-mit erseqqissassavarput Nunatsinni peqqinnissakkut sullissinermi sulisussaqarniarnikkut amigaateqartoqaraluartoq napparsimasunik sullissineq nunaqarfinni illoqarfinnilu pimoorussilluni ingerlatsisoqarnera nersortariaqarmat ATASSUT-mit oqaatigaarput.
Saqqummiussarlu manna piviusunngortinneqarpat sulisoqarnikkut ikioqatigiissinnaaneq anguniarlugu ataqatigiissaarinissaq pisariaqartinneqarluni oqaatigineqartoq nunatsinni peqqinnisamik sullissinermut sulisoqarnikkullu annertuumik pitsanngoriaateqartussatut neriulluarfigigatsigu matumuuna ATASSUT-mit oqaatigaarput.
Naggataatigut ATASSUT-mit pinngitsoorusunngilagut erseqqissaatigissallugu tassa Tunumiit, oqaatigilluaannarlugu Tasiilamiit Illoqqortoormiiniillu napparsimasut peruluttut kiisalu tassanngaannartumik kinguarsarneqarsinnaanngitsunilu ikiortariaqartoqalersillugu Island-imiut nersunar tumik ikiuulluartarnerat uummammik pisumik qujassuteqarfigissallugit, periuserlu kusanartoq tamanna suleqatigiinnissamik isumaqatigiittoqanngikkallarmalli ingerlanneqarsimassoq ATASSUT-mit nalunnginnatsigu.
Taamatut oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuut ATAASUT-mit tamakkiisumik taperse rparput.
Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.
Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.
Oqaaseqaatiga aallartinnginnerani nalunaarutigerusuppara Demokraatit – parti Demokraatit ullumikkut 28. november ukioq ataasinngorlugu nalliummat.
Ukiut ingerlaneranni pisortatiguunngitsunik nunat avannarliit killiit akunnerminni isumaqatigiissuteqartarsimapput ilaatigut peqqinnissaqarfimmut attuumassuteqartunut.
Demokraatiniit nalunngilluarparput amerlasuutigut ilaatigut peqqinnissaqarfimmut tunngasunik sulisoqarnikkut susassaqartutigullu kinguarsimasugut. Ajornartorsiutaavoq nammineerluta ullumikkut aaqqissinnaarpianngisarput, tamaammat nuannaarutigisinnaallugu nunanit allaniit ikiorneqarutta.
Immaqa aammattaaq nammineq nunatta iluani susassaqartutigut peqarpugut nunat avannarliit allat atorlugit nuannaarutigisinnaasaannik. Tamakku suleqatigiinnerit nunat avannarliit killiit akunnerminni tamanut nuannaarutaasumik kinguneqarumaarpoq, tamakkuninnga isumaqatigiissusiornikkut ilaatigut nalunngisatigut paarlaaqatigiittarneq suleqatigiinnerlu pisussaammat.
Taamaammat Demokraatiniit nuannaarutigaarput Nunat avannarliit killiit Siunnersuisoqatigiiffia aallartitsisimammata uani aaliangersakkami saqqummiussami.
Demokraatiniit taamatut oqaaseqarluta aalajangersagaq taperserparput.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujavugut. Taavalu massakkut oqaaseqassaaq Aallartitat Siulittaasuat Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Aallartitat Siulittaasuat, Siumut.
Partiinit tamanit taperserneqarnera nuannaarutigalugu suliassaq taamaalillugu Naalakkersuisoqarfinnut ingerlateqqinneqassaaq, taamaalilluni Nunani Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivisa noqqaassutigisaat ingerlateqqinniarneqassammat.
Ilumoorpoq Ilulissani ataatsimeersuarnermi Ruth Heilmann-ip aamma peqataaffigisaani taamanikkut Naalakkersuisuulluni erseqqissumik malunnarpoq suleqatigiiffigisinnaasat pingaartumik Island-ip napparsimasunik sulisoqarnermi tungaatigut uagutsinnit Savalimmiunillu aamma siuarsimanerusutut taaneqarsinnaasut aamma periarfissiineq tassaniittut pilersaarusiorluakkamik saqqummiussugai soqutiginaateqarsimapput aammalu Savalimmiormiuninngaanniit atorniarneqalereersut ilaatigut ilisimaneqarluni.
Taamaattumik aamma oqaatigineqartut ilaatigut Atassumminngaanniit Jakob Sivertsen-ip Island-imiut qangalili isumaqatigiissutigineqarfiginngikkallarmatali imak-ittunik suleriaasissatik atoreersimavaat Tunuminngaanneersut peruluttut piaartumik taamaalillutik ikiuuteqarfigisarlugit, inussiarnersumik taanna qujaniarneq nuannersoq aamma apuunneqarumaarpoq Jakob Sivertsen-i maani oqaluttarfimmi nuannersumik, ikinngutinnersumillu oqaatigisaa.
Aamma Inuit Ataqatigiinniit aamma inussiarnersumik Kuupik Kleist-ip oqariartuutaa aamma maluginiarpara. Aamma taamatut Demokraatit, soorunami aamma Demokraatit pilluaqquniarpagut ullorsiorneranni aammalu ullumikkut tapersiinerannut qujassuteqarfigalugit.
Qujavunga taamak tapersiilluarnermut, taava suliassaq taamaalilluni ingerlateqqinneqarsinnaalissammat.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Taavalu tassa massakkut siullermeerinninneq naammassivarput allanik oqaaseqartoqarnianngimmat ingerlaannartumillu aappassaaneerinninnermut ingerlassaagut – oqaaseqartoqarniarnerluni. Oqaaseqartoqarnianngimmat taava taasissutigissavarput.
Siunnersuummik isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 27-it isersimasut tamarmik.
Taamaalillunilu akuersissutigineqarpoq.
Inatsisartut Siulittaasuat saqqummiussissaaq.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-iat, tallimanngorneq 28. november 2003, nal. 14:45
Immikkoortoq 142
Isumaqatigiissutit aalisakkat ataatsimoorussat nungusaaataanngitsumik iluaqutigineqarnerisa ingerlaannarnissaanik qulakkeerinnittut siuarsarneqarnissaat siunertaralugu Nunani Avannarlerni Killerni nunat akornanni ataqatigiissaarinerup patajaallisarneqarnissaanik siunertaqartumik suliniuteqarnissaq pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata 2003-imi aalajangiiffigisaata nr. 2-ip Inatsisartunit taperserneqarnissaa pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
(Siullermeernera aappassaaneerneralu)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat. Siumut.
Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata 2003-mi augustimi ukiumoortumik ataatsimiinnermini aalajangersagaq ilanngunneqartoq akuersissutigaa, tassuuna isumaqatigiissutit aalisakkat ataatsimoorussat nungusaataanngitsumik iluaqutigineqarnerisa ingerlaannarnissaanik qulakkeerinnittut siuarsarneqarnissaat siunertaralugu Nunani Avannarlerni Killerni nunat akornanni ataqatigiissaarinerup patajaallisarneqarnissaanik siunertaqartumik Savalimmiuni Naalakkersuisut, Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut Islandimilu Naalakkersuisut suliniuteqarnissaat Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiannit kaammattuutigineqarluni.
Nunat avannarliit killiit aningaasaqarnerat pinngortitatsinni pisuussutigisatsinnik iluaquteqarnermik annertunerpaamik aallaaveqarpoq. Tassunga atatillugu immap pisuussutaanik nungusaataanngitsumik iluaquteqarnissap patajaallisarneqarnissaanik nunat ataatsimoorlutik suliniutiginninnerminnik ingerlatsiinnarnissaat aalajangiisuusumik pingaaruteqarpoq.
Imaani pisuussutit nungujuitsuunngillat, aalisakkat ataatsimoorussat iluanaarniutigalugit iluaqutigineqaannassappata nunat avannarliit killiit aalisakkat taakku illersorneqarsinnaasumik iluaqutigineqarnissaanni ataatsimoornissaat pisariaqarpoq, taamaaliornikkut kinguuaariligassagut aalisarnermillu inuussutissarsiorneq pisuussutinik immap nunatsinnut tunniussinnaasaanik siunissami aamma iluaquteqarsinnaaqqullugit.
Atlantikup avannaani aalisarnerup aalajangersaavigineqarnera pineqartillugu naaperiaatsit pisariaqartut ingerlavaartumik isumaqatigiissutigineqartarnissaat aalajangiisuusumik pingaaruteqarpoq, taamaalilluta pisuussutit tamatsinnut iluaqutaasumik uumasullu amerlassusaat eqqarsaatigalugu illersorneqarsinnaasumik iluaqutigineqarnissaat aqutamik suleqatigiinnitsigut qulakkeersimajuaannaqqullugu.
Aalisarnitta pitsaasumik aqunneqarlunilu ineriartortinneqarnissaani periutsit tunngaviusut malinneqarnissaat eqqarsaatigalugu Nunat Avannarliit Killiit annertuumik angusaqarsimanerat qularutissaanngilaq. Nunagut pineqartut aalisarnermi kattuffinni nunat tamalaat akuuffigisaanni aammalu nunanit marlunnit akuuffigineqartuni arlalini kinguneqarluartumik eqeersimaartumillu peqataapput. Nunani Avannarlerni Killerni nunat assigiinngitsut akunnerminni aalisarneq pillugu tamanut iluaqutaasumik aamma isumaqatigiissuteqarput.
Pitsaasumilli ineriartorneq patajaallisarneqartuarlunilu siuarsarneqartuarsinnaavoq, taamaattumillu aalisarnikkut nunat marluk akornanni isumaqatigiissutit aammalu nunat tamalaat akornanni oqallittarfiit NEAFC-tut ittut aqqutigalugit aalisarnitta pitsaasumik ineriartornissaa siuarsarniarlugu Nunat Avannarliit Killiit kinguneqarluartumik sulinerminnik ingerlatseqqinnissaat pingaaruteqarpoq. Taamaaliornikkut nunat avannarliit killiit akornanni aalisarnerup tungaatigut aporfiusut ataasiakkaat piffissap ingerlanerani qaangerneqarsinnaaqqullugit.
Aalisakkat nunatta imartaanni uumasuusut aalajangersaavigineqarnerannut tunngatillugu ajornartorsiutit unammillerniagassallu nunagisatta nalaattarsimasai Nunanit Avannarlernit Killernit ataatsimoortumik suliniuteqarnikkut aaqqiivigineqartarnerat ileqquuvoq.
Taamaattumik Inatsisartut aalajangersakkamik tapersiinissaat aallartitat inassuteqaatigaat.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu partiit, Kattusseqatigiillu oqaaseqartuinut. Siulliullunilu oqaaseqassaaq Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq.
Siumumit pingaarteqaarput aalisakkat ataatsimoorussat piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutigineqarnerisa ingerlaannarnissaannik suliniuteqarnerit suulluunnit tapersersorneqarnissaat. Aamma Siumumit nuannaarutigaarput Nunat Avannarliit Killiit siunnersuisooqatigiiffiat taamatut pingaartitsinini takutillugu iliuusissanik ikioqatigiiffiusumik siunnerfeqarluni Inatsisartunut ingerlatitaqarnera.
Siumumit kalaallit nunaata Inatsisartut aallartitaasa siulittaasuanit Jonathan Motzfeldtimit kaamattuutigineqartut isumaqatigilluinarpavut. Ilumut Nunani Avannarlermi Killerni aalisarneq tamatta inuutissarsiutitta pingaarnersaraat ukiorpassuarni nunat killiit taakkua nunatta sineriaani avataanilu aalisarnikkut iluaquteqarluarnerat isertuutassaanngitsoq tamatta ilisimasaqarfigaarput assigiinngitsutigullu misigisaqarfigilluarnikooqalugu, aammalu tamanna ullumikkut ingerlanneqarpoq soorlu aalisariutini kilisaatinilu pingaartumik Savalimmiormiut aqumiutut umiarsuarni inuttaanermikkut annertoorujussuarmik aningaasarsiortuunerat isertorneqarsinnaanngimmat, taamaammat aammaarluta apeqqutip taassumap inatsisartunut nassuiaateqarfigineqarnissaa ilungersortumik matumuunakkut Naalakkersuisunut Siumumit piumasaraarput.
Ilumoorpoq siulittaasoq oqarami aalisakkat pingaartumillu imaaani pisuussutit nungujuitsuunngimmata. Taamaattumik Atlantikup avannaani aalisakkat illersorneqartumik tamatsinnullu agguaqatigiittumik ineriartorfiusumillu iluaqutigineqarnissaat pingaarluinnarpoq. Siunissami kinguaariit aningaasarsiornikkut toqqammavigisaat aalisarneq ataavartumik isumalluutaajuartumillu ingerlanneqassappat. Ullumikkut ulluni tikitatsinni ikioqatigiittumik akaareqatigiilluinnartumillu ingerlaaseqarnissaq suli annerusumik isumaqatigiissuteqarfiusumik patajaallisarneqarsinnaasutut isigineqartariaqarmat.
Nalunanngilaq sillimaffigisariaqarporlu siunissami nunatsinni imartaanilu aalisakkat pisuussutillu pigisavut sanilitsinnik pilerigineqaleraluttuinnartussaapput. Nunanik allanik tatineqassanngikkutta taakkuulluta nukittuffivut misilittakkavullu kattullugit ingerlanissarput pisariaqaleraluttuinnarpoq. Imaattariaqanngilaq nunarput maleruutiinnarluni taakkua akornanni inissisimassasoq, oqartussaaneq angisooq uagut aamma pigaarput, imartarpummi angeqaaq pisuussutillu tassaniittut nunatsinnut inuinullu annertunerpaamik aningaasarsiornikkut suliffissaqarnikkullu iluaqutigineqarnissaat angusariaqarparput.
Taamaattumik suli annerusumik oqaloqatigiittarnikkut isummersoqatigiittarnikkullu Naalakkersuisut ikioqatigiiffiusumik inuutissarsiummut unammillernartunut naammattoortagaajumaartussanut Nunanik sanilerisatsinniittunik suleqateqarnissanik kaammattuuteqarneq pingaartutut Siumumit isumaqarfigigatsigu siunnersuutip akuersaarneqarnissaa kissaatigaarput.
Siumumit taama oqaaseqarluta aappassaaneerneqareerluni siunnersuut taama isikkoqarluni akuersissutigineqarnissaa innersuussutigaarput.
Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Inuit Ataqatigiinniit aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq manna aamma taperserparput, tassa siunertarineqarpoq kinguaariit immap tunniussinnaasaanik iluaquteqarsinnaanerat qulakkeerniarneqassasoq suleqatigiilluni, aamma isumaqarpugut Inatsisartuni ulluni makkunani sammisarput tassalu pinngortitap illersorneqarnissaanik inatsisissatut siunnersuut tamatumunnga naapertuulluinnartoq.
Aamma Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut Nunat Avannarliit Killiit aalisakkat eqqarsaatigalugit annertunerusumik suleqatigiinnissamik pisariaqartitsisut, tassa matumani eqqarsaatigivarput nunarsuarmik tuniniaaffinni ataatsimoorsinnaassuseq siuarsarneqartariaqartoq, imartagut annertoqisut aalisarfigisagullu eqqarsaatigalugit nunarsuarmi aalisakkat tuniniarneqartartut ilarujussui Nunat Avannarliit Killiit imartaanninngaanneersuupput, isumaqarpugullu tuniniaanikkut aamma ataatsimoorsinnaassuseqaraluarutta taava akit pitsaanerusut anguneqarsinnaagaluartut, tamannalu aamma pisassarititaasut asattuunnerullugit piujuartitsinissarlu siunertaralugu atuisinnaanerput aqqutsissiuunneqarsinnaagaluartoq.
Tassa siunnersuutigineqartoq tapersersornerata saniatigut aamma kaammattuutigaarput tuniniaanikkut suleqatigiissinnaaneq aqqutsissiuunniarneqassasoq. Taamaalillutalu aalajangijussassatut siunnersuut taperserparput.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartua.
Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata siulittaasuata Jonathan Motzfeldt-ip aalajangiiffigisassatut siunnerssuumini tunngavilersuutitut saqqummiussai ATASSUT-miit pingaartillugit isu maqatigigatsigit oqaatigissavarput.
ATASSUT-mit pingaartilluinnarparput nungusaataanngitsumik aalisakkat ataatsimoorussat iluaqutiginiarneqarnissaat, soorlu saqqummiussami tunngavilersuutitut oqaatigineqartut ilagigaat kinguaassatta aamma aalisakkanik inuuniuteqarneq aningaasarsiuteqarnissarlu ingerlateqqittariaqaraat.
Nalunngilarput aalisakkat immap silaannaallu allanngorarnerani malussajasorujussuusut mianer inagit aalisapilunnikkut sukkasuumik nungukkiartorsinnaasut ATASSUT-mit ilisimaaraarput, taamaammat assut pingaartitaraarput piujuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu mianersorluinnartumik pissuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarnissarput.
Taamatut suliniarneq nuannaarutigisariaqartutut oqaatigisariaqarpoq Nunat Avannarliit Killiit pisuussutit eqqarsaatigalugit ikioqatigiinnikkutpiujuaannartitsinissamik suliniuteqarnerat unioqqutitsilluni aalisartarnerit pinaveersimatinneqarnissaat sakkortusarneqassasoq ATASSUT-mit qularutiginngilluinnaratsigu.
Taamatut naatsumik ATASSUT-miit aalajangiiffigisassatut siunnersuut akuersaarlugu oqaaseqarfigaarput.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.
Marie Fleischer, Demokraatit oqaaseqartuat.
Nuannaarutiginarpoq Nunat Avannarliit Killiit taamatut isikkoqartumik aalajangersakkamik siunniussisimammata, Demokraatiniit tamanna taperserparput.
Nunatsinni akisussaaffimmik naammattumik tigusisimavugut nunat assigiinngitsut akornanni isumaqatigiissutinut ilanngunnitsinnut. Ajuusaarnarsimavoq nalunaarusiaq qanittumi pisortatigoortumik saqqummiussaa atuarlugu.
Akisussaaffimmik tigusigaanni aamma suliniaqqinnissamik piviusumik pisussaaffimmik malitseqartarpoq, allatut oqaatigalugu akisussaaffik pimooruttariaqarpoq. Isigigaanni nunatta namminiilivinnissamut tikkuussinera nunatsinnut ajussarnartorujussuuvoq taamatut qularnaateqanngitsumik saqqummiisoqarnera. Namminiilivittoqarsinnaanngilaq nunanut allanut attaveerulluni. Nunat allanut attaveerunneq nunatsinnut piviusunngussaaq ullumikkut iliuutsit maliinnassagutsigit.
Imaassinnaavoq nalunaarutinik inatsisissanillu, sinaakkutassianik uani – uanilu sanaqattaartugut, taamatut iliornikkut nungusaataanngitsumik atuinissaq nunatta pigisaanik piujuartitsissagatta.
Kisianni nalunaarutit inatsisillu sinaakkutassat malippavut. Assersuunneqarsinnaavoq suliffeqarfiup ileqqorissaarnissamut maleruagassaanut. Suliffeqarfiup ileqqorissaarnissamut maleruagassai tassaasussaaput suliffeqarfiup avammut kiinnernera, taamak isilluni avataaniittunut suliffeqarfiup tunniussinnaasai soqutiginnilersillugit.
Avataaninngaanniit suliffeqarfiup tunniussinnaasai soqutigineqarpiassanngillat imaluunniit piumassanngilaat ilisimaarigunikku suliffeqarfiup ileqqorissaarnermut maleruagassai asuli malinneqaratik kusassaatitut atorneqartuuppata. Taava imaappoq suliffeqarfik Kalaallit Nunaat ileqqorissaarnermut malittarisassat ilusilersukkani malittussaavai.
Aallartitat siulittaasuata Hr. Jonathan Motzfeldt tikkuussereerneratuut nunatsinnut pingaaruteqarpoq inuussutissarsiutittami pingaarnersarigamikku aalisakkat ataatsimoorussat, iluanaarniutigalugit iluaqutigineqassappata Nunat Avannarliit Killiit aalisakkat tamakku illersorneqarsinnaasumik iluaqutigineqarnissaanni ataatsimoornissat pisariaqarpoq. Taamaaliornikut kinguaariiligassavut aalisarnermillu inuutissarsiorneq pisuussutinik immap nunatsinnut tunniussinnaasaanik siunissami aamma iluaquteqarsinnaaqqullugit.
Pisuussutit tamatsinnut iluaqutaasumik uumasullu amerlassusaat eqqarsaatigalugu illersorneqarsinnaasumik iluaquteqarnissat aqutamik suleqatigiinnitsigut qulakkeersimajuartinneqassasoq annertuumik misissuinernik immami allaffissornermullu kinguneqartussaassooq.
Eqqarsaatersornermi tamakku ilanngunneqarsimanerlutik. Ilaatigut eqqarsaatersorneq kingulleq tunngavigalugu Demokraatiniit isumaqarpugut suleqatigiinnerni pioreersuni ataqatigiissaareqqinnissaq pissasoq.
Nungusaataanngitsumik atuinissamut suliniutissanik ukiut ingerlaneranni Naalakkersuisut aallartitsisimapput, kisiaannili nassuerutigisariaqarparput Naalakkersuisut piumassuseqaqqortuumik takutitsisimanngitsut, aalajangiussaminnillu malinnissimanngitsut, ajornartorsiutit nungutaasaanngitsumik aalisakkat ataatsimoorussat pillugit atuinissaq pillugu.
Taamaammat Demokraatiniit isumalluarpugut Aallartitat Siulittaasuat Hr. Jonathan Motzfeldt oqarmat aalisakkat nunatta imartaani uumasuusut aalajangersaavigineqarnerannut tunngatillugu ajornartorsiutit unammillerniagassallu nunagisatta nalaattarsimasaasa Nunanit Avannarlerni Killernit ataatsimoortumik suliniuteqarnikkut aaqqiivigineqartarnerat ileqquusoq.
Demokraatiniit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut taperserparput.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Aallartiat Siulittaasuat Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Aallartitat Siulittaasuat, Siumut.
Qujassutigaara partiit taamak erseqqitsigisumik tapersiinerat maani inimi, Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata oqaaseqaatissaanut aalajangiiffigisassasut siunnersuutigisaannut maannakkut saqqummiunneqartunut.
Ilumoorpoq suleqatigiinneq maannakkut ajunngitsumik tamarmi ingerlavoq, kisianni aamma oqaatigineqartutut inuit qinigaattut Inatsisartuni ilaasortatut Savalimmiormiut, Islandimiut aamma uagut ilaannikkut uisaallaateqartarpugut paasigaangatsigu sunaaffa annertunerusumik paaseqatigiiffissatsinnik peqaraluartoq, saneqqutiinnartutut misigisaratta.
Soorunami oqaluuserisamut aamma ilaatigut attuimmat una tupiginngilara Siumut oqaaseqartuata Ruth Heilmann-ip aalisarnerup annertusiartortup aamma atatillugu inuttalersuisarnermut apeqqutit aamma tassaniittut tikinneqanngitsoorneq ajornaqaat aammalu paaseqatigiiffigisariaqarlutik. Tassani suut patsisaappat, ilinniarsimaneq imaluunniit allatigut suut akimmiffigineqarpat suli avataaninngaanniit tamakkunatigut atorfissaqartitsinerput annertunerusuusaarmat, massa ilaatigut aatsaannguaq eqqartukkatsinni Peqqissap tungaatigut sulisussanik amigaateqarneq aamma uagut erseqqissumik oqaatigisaripput atorfissaqartippavut, sulisussat aamma nakorsat allallu amigaatigisavut nunatsinni.
Taamaattumik aamma Inuit Ataqatigiit oqaatigisaani una ataatsimoorluni avammut tuniniaasinnaanermi apeqqutit ammasumik Naalakkersuisunut taanna saaffiginnissutissanut aamma ilaasariaqarpoq, isumaqatiginarpoq taanna. Allaat oqallisigineqarpoq nipituumik akornatsinni OBECK-imik oliamik nioqquteqartut peqatigiiffeqarput OBECK-imik taasaminnik, akinillu aalajangersaanerminni aamma paaseqatigiinniarfigisartakkaminnik, sooq Kalaallit Nunaanni atlantikup avannaamiui aamma aalisakkat ilaat pineqartut raajaappata imaluunniit allaappata paaseqatigiiffigisinnaasaminnik akitigut imminnut unammilleqatigiinnerujussuup iluani aamma paaseqatigiinniartoqanngila, tamakkuupput aamma maannakkut nipituumik oqallisigineqartut. Avammut niuernermi imminnut akornusersuutinngitsumik periarfissat eqqartorneqarneranni.
Aamma isortuutissanngilarput Demokraatit aamma oqaaserisaanut tunngatillugu Marie Fleischer-ip oqaatigisaanut tunngatillugu oqaatigissavara, soorunami akisussaaffimmik aamma tigumminninnissarput uagut inatsisiliortugut Naalakkersuisutsinnullu aamma saaffiginnissutissagut inatsisit tungaanninngaanniit illersorneqarsinnaasussaapput tunngavigineqartussat. Aamma Kalaallit Nunaat Islandilu soorlu assersuutigalugu ulloq manna tikillugu isumaqatigiissuteqanngillat erseqqissumik ilisimasat najoqqutaralugit suluppaakkat tungaatigut paaseqatigiillutik pisassaminnik isumaqatigiinniarnerat, artornartuujuarpoq taanna manna tikillugu ukiumiit ukiumut Islandip Savalimmiullu suluppaakkat qanoq amerlatigisut assortuussutigiuarpaat pisarineqarnissaat. Massa killeqarfimminni tassani imminnut qanittumik inuullutik.
Taamaattumik aamma soorlu ataasiakkaanut pulanngikkaluarluni paaseqatigiiffissat suli kasuttorput paaseqatigiinnerulluni ingerlanissatsinnut aammalu akissussaaqatigiinnissatsinnut aamma Marie Fleischer-ip eqqartugaa ataatsimoorluta akisussaaffissatsinnik tigusinissatsinnut aamma taakkuupput pisariaqartitsisut.
Aamma nunat taakkua pingasut allanit tamanit annertunerujussuarmik malugisarpaat aalisakkat peerukkaangata, uagut nunarput saarulleerummat qanoq misigisagut atsigisut ilisimavagut – imaanngitsoq nungusaarnerujussuit kisimik tassani pissutaammata, kisiannili aamma silaannaap allanngorarneri allallu, silaannaap immallu sarfaata allanngorarneri suli ilisimatusarnikkut aamma suleqatigiiffissat annertoqisut aqqutigalugit paasiniarneqarsinnaasut - aamma taakkuupput suleqatigiiffissanut ilusiliisumik atortariaqartut.
Tassa Inatsisartuni ilaasortat taamaalillutik pingasut nunani pingasuninngaanniit taakkunaninngaanniit Naalakkersuisunut saaffiginnissutaat imak ittut pingaaruteqarput, suliassaannillu aamma inussiarnersumik innersuussinerullutik aamma maani nuannaarutigaara taamatut tapersersorneqarluarmata, taamaalilluni aamma suliassat apuussiffigisassatsinni inussiarnermik tiguneqarnissaat naatsorsuutaasinnaanngormat.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq. Tassa qujavunga Siumumi oqaaserisagut Siulittaasup ilassilluarmagit aamma ilumoorpoq Nunani Avannarlerni Killerni suleqatigiiffigisinnaasagut arlalippassuupput soorlu aamma aasaq naapeqatigiittarnitsinni eqqaaneqartut ilagivaat nunatta minguitsinnissaa eqqartoratsigu aamma soorunami eqqaaneqanngitsuunngimmata aalisagaqarluarnerata nalaani saarulliit taamanikkut aalisarluarneqarmata aamma Savalimmiormiunik aammalu sinerissami Savalimmiormiut pilersitsisimallutik allaat aalisakkerivinnik aammalu nunaqarfeerannguanik, ullumikkullu taakkua qimannarneqarnikuupput aammalu saligineq ingerlanneqarnikuunani.
Aamma tassuunakkut Savalimmiormiut ammaffeqarput suleqatigiiffigisinnaagipput aamma taakkua salinneqarnissaannik, taamaattumik aamma suliat taamaattut isumaqarpunga aamma eqqaaneqaqqittaqariarumaartut Nunat Avannarliit Killiit ataatsimiittarnissaanni.
Nunat Avannarliit Killiit soorlu Siumut pingaarteqaarput suleqatigiilluarnissaq, aamma ulluni makkunani ullumikkorpiaq aallartipput Københavnimi ataatsimiillutik oqaatsit aallaavigalugit eqqartuillutik, aamma uagutsinnut kalaallinut soqutiginartorujussuarmik peqataaffigerusukkaluarpavut kisiannili massakkut ataatsimiinnerput peqqutigalugu peqataasinnaanata, taamaattumik Siulittaasoq qinnuvigineqarsinnaavoq aamma inuulluaqqussummik nassitsivigineqarnissaat aamma neriulluta uterfigeqqinneqarumaartut – oqaatsit atukkagut uagut kalaallit oqaasii aammalu illersorneqarnissaat eqqarsaatigalugit nalunnginnatsigu aamma Nunani Avannarlerne Killerni nammineq qanoq oqaatsiminnik pingaartitsitigisut.
Taamaattumik uggornalaarpoq soorunami maani peqataatitaqartoqannginnera, tassa ilaasortatut uggoreqaarput peqataasinnaannginnerput taamaattumillu inuulluaqqutinneqarnissaat aamma uggoralugu peqataannginnerput taanna ingerlatitseqqittoqarnissaa taanna kissaatigaara uanga.
Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen, Atassut. Tullinguutissaaq Kuupik Kleist.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Inatsisartut Siulittaasuata suluppaakkat isumaqatigiissutigineqarnerannut ajornartorsiutit eqqaariarmagit aamma una eqqumaffigisariaqassaaq ilisimatinneqaratta ilisimatuut, inatsisilerituullu maani nunatsinniinneranni qanittunnguakkut ilisimatinneqarpugut isumaqatigiissutissaq suluppaakkanut tunngasoq Nunatta, Savalimmiut, Islandillu akornanni naammassereeraluartoq atsiorneqarnissaa kisimi amigaataasoq, Savalimmiormiut pinaaserlutik namminneq atsiortoorusullutik Naalagaaffik sinnerlugu kimigiisissutigimmassuk tamanna kinguarsaataasoq eqqumaffigineqartariaqassaaq.
Tassami suluppaagaqassuseq eqqarsaatigalugu suluppaakkallu pillugit suleqatigiinneq aamma nunatta aningaasarsiorneranut soorunami soqutiginartuummaat tamanna apuutilaaginnarpara.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Una oqaaseqarfigilaarniarpara Verdens Naturfond-ip atuakkiaq ippassaq saqqummiussaa pillugu oqaaserineqartut, tassa immaqa oqartoqarsinnaavoq ulluni makkunani nuannerpianngitsut pisut ilaat ippassaq ullumilu pisut eqqarsaatigissagaanni. Isumaqarpunga oqartariaqarluta Danmarkimi Avatangiisinut ministeri akisussaaffimmik tamakkiisumik ajatsinera nunatsinnut, taanna imaalitsiaannaq akuersaarneqarsinnaanngitsoq. Pisuussutinik aqutsiniarneq aamma avatangiisinut oqartussaaffik Danmarkip akisussaaffigisimavaa ukiorpassuarni. Avatangiisinut akisussaaffik assersuutigissagaanni uagut ukiuni aqqaneq-marlunni tamanna akisussaaffigaarput aamma pitsanngoriartoqarpoq piffissami tassani – taanna oqaatigisariaqarpoq. Avataaninngaanniit tikkuartorneqarneq soorunalimi imaalitsiaannaq qaangigassaanngilaq kisianni aamma tikkuarneqarlunilu taqilluni akisussaaffik tamaat tigunissaa isumaqarpunga uani tulluanngitsoq.
Tikkuartukkat qisuariarfigissavagut soorunalimi, akisussaaffik naapertorlugu iliuuseqartariaqarpugut kisianni aamma allat uagut sinnerluta akisussaasimasut ukiorpassuarni oqaaseq ataaseq atuinnarlugu qimarratiginnissinnaanera isumaqarpunga akuersaarneqarsinnaanngitsoq. Soorunami pisussaaffeqarpugut kisianni aamma massissinnaasariaqarpugut oqarlutalu aamma ilissi akisussaaqataavusi aamma pissutsit aaqqinneqarnissaanut peqataasariaqarpusi, akisussaaffiit qimarratigiinnarnagit tamaasa.
Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Alisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq.
Simon Olsen, Alisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Aap apeqqutigineqartoq Savalimmiormiut inuttat imaluunniit kilisaatini inuttat qanoq ingerlanneqarnersut. Naluneqanngitsutut suliaq ajornakusoortoq suli maannakkumut ingerlanneqarpoq imatut paasisariaqartumik inuttat kalaaliunerunissaat sapinngisamik anguniakkanut ilaavoq, taassumalu saniatigut aamma inatsisitigut ajornakusooqisumik aporfeqartut ilaat tassa Postbokseqaannarluni maaniittarneq, maani najugaqartarneq, aningaasanik akileraarutinik akileeriarluni taava aningaasaatit allamukaallugit nunagisamut atorneqartarnerat, taanna pinngitsoorpat nunatsinni aningaasat annertunerusut maani atorneqarsinnaanerat aamma takuneqarsinnaalluarmat.
Taassuma saniatigut erseqqilluinnartumik kalaallit aalisariutini anginerusuni pisinnaalluartut naammattut pigereerlutigit, taanna iluarsiniarsaraarput. Allatut oqaatigalugu imatut paasisariaqartoq sooq nammineq nunatsinni nammineersinnaassuseq pigereerlutigu allanik ingiarsimaneqassaagut. Taamaammat inuttat, inuttaannarnut allaat maannakkut atorneqarnerat tassa naammagilersuuttariaqalersoq takunngitsuusaarneqarsinnaanngilaq.
Nunatta aalisarnikkut piujuaannartitsinissaa isigalugu ingerlatsinermini pinngitsoorsinnaanngisaa tassaavoq nunat saniligut Canada-kut aammalu Island-i assersuutigalugu aammalu Savalimmiormiut sapinngisamik naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutitsinni aamma taakkua peqatigalugit aammalu Naalakkersuisoqarfik tassa miljø-mut tunngatillugu taakku qanittumik suleqatigiiffigalugit ingerlappagut, taamaalilluta pisassat sapinngisamik piujuaannartitsinissaq isigalugu qaleraliuppata, raajaappata, suluppaagaappata allaappataluunniit taakkua sapinngisamik toqqammavigalugit ingerlasariaqaratta.
Taamaammat naggataatigut oqaatigissavara Naalakkersuisuni isumaqatigiissuterput malillugu sapinngisamik nunanik allanik aamma uagut akisussaassuseqartumik pisariaqartitsineq malillugu isumaqatigiissuteqarnissami ingerlatseqataarusuttuarpugut.
Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Ineqarnermut, Attaveqarnermut,Avatangiisinullu Naalakkersuisoq. Tullinnguutissaarlu Jonathan Motzfeldt.
Mikael Petersen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut,Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Tassa siullermik uangattaaq Avatangiisinut Naalakkersuisutut qujassutigissavara Nunat Avannarliit Killiit, tassa Savalimmiut, Island Nunattalu akornanni Inatsisartut suleqatigiinninnikkut piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni suleqatigiinnerup annertusinissaa aammalu ersarissunik anguniagaqarfiusunik atortoqarnissaanik ersarissunik kaammattuuteqarmata Naalakkersuisunut. Tamanna suliarissavarput aamma Aalisarnermut Naalakkersuisup oqaasii uteqqinngikkaluarlugit tassuuna suleqatigiiffigalugit aammalu taakkua Island, Savalimmiullu Naalakkersuisui Avatangiisinullu Naalakkersuisui aammalu aalisarnermut akisussaasuusut Naalakkersuisut peqatigiilluta taakkua naammassiniartariaqarpagut.
Manna iluatsillugu erseqqissaatigissavara Nunat Avannaamioqatigiit ungasinngitsukkut Oslomi ataatsimiinneranni ilanngullugu aamma piujuaannartitsinneq tunngaveqarluni ineriartortitsinissamut suliat annertoorujussuarmik Avatangiisinut Naalakkersuisut, ministerillu aamma sammigatsigit aammalu tassa aappaaguminngaanniit Nunani Avannarlerni suleqatigiiffiup siulersorneqarnera Islandimit tiguneqartussaavoq aamma Nunat Avannarliit Killermiut tassa uagut Island-ermiut Savalimmiormiullu Atavatangiisinut Naalakkersuisuusugut siunnerfeqarpugut, oqaloqatigiippugut. Islandip aamma taamatut Nunani Avannarlerni suleqatigiissitatsinni tassani siulersuinera – siuttuunissaa iluatsillugu aamma ersarissumik suleqatigiinnerput sakkortusarniarlugu.
Neriulluarnartoqarpoq piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni ingerlatsinissap suleqatigiiffiginissaanut, taamaalilluta aamma isumaqatigiissutit siunissami piumaartussat soorlu susassani suleqatigiiffimmi Vest Norden-imi suleqatigiiffik nunatsinniit siulittaasuusup Jonathan Motzfeldt-ip erseqqissumik oqaatigigaa, ilaatigut suli isumaqatigiissutit assigiinngitsut amigaatigineqarput, tamakkuali pilissappata pinngitsoorneqarsinnaanngilaq Avatangiisinut Naalakkersuisoqarfiit kiisalu aamma Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfiit akornanni pitsaanerusumik aamma suleqatigiinnissap aqqutissiuunneqarnissaa.
Taakku erseqqissaatigilaareerlugit Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaaseqartup oqaatigisaanut tunngatillugu, tassa danskit Naalakkersuisuisa Avatangiisinut ministerip Hans Christian Schmidt-ip tassani massakkut tusarliutai pillugit oqaaseqarmat erseqqissaatigilaassavara, tassa ilumoormat akisussaaffimmik danskit Naalakkersuisui matumani aamma qimarratiginninnissaat pinngitsoortinniartariaqarmat aamma oqaatigisinnaavara uagut Avatangiisinut Pisortaqarfipput taavalu uanga Naalakkersuisutut Avatangiisinut danskillu tassa Avatangiisinut ministeriat taavalu Miljøministriaqarfik akornatsinni suleqatigiinneq massakkut naamaginartutut ingerlasutut oqaatigineqarsinnaammat, isumaqarpunga suleqatigiinnerput pitsanngoriartortoq aamma siunnerfigut assigiinngitsut Avatangiisinut tunngasut kiisalu aamma piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni ingerlatsinissamik suliniutit sakkortusarnissaannut tunngasut taakkua isumaqatigiissutigereerpagut.
Taamaattumik qularutiginngilara pinngortitamut tunngasut assigiinngitsut aammalu tassami avatangiisinut tunngasut tamaasa eqqarsaatigalugit kiisalu piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni pilersaarusiornissami suleqatigiinnissarput pitsaasumik ingerlajumaartoq danskit uagullu akornitsinni.
Aamma tamanna piviusunngortinniarlugu uagut nunatsinni naalakkersuisut tungaanninngaanniit ilungersorluta suliniuteqarumaarpugut.
Naggataatigut erseqqissaatigissavara Demokraatit oqaaseqartuata oqaaserisaanut tunngatillugu erseqqissaataannannguanik, tassa Verdens Naturfond-ip (wwwf-ip) nalunaarusiarsua – taanna saqqummertoq aamma annertuumik nunatsinnut tunngasoq, taanna Naalakkersuisut tigoqqammerparput aammalu tassunga tunngatillugu qanoq iliusissagut oqallisigalugit aallartereerlugit. Soorunami uparuaatit assigiinngitsut nunatsinnut tunngasut tassani tusaatissatut tigusariaqarput, tassami nunatsinni ilisimaaraagut nunarsuarmioqatigiit suleqatigiiffitsigut assigiinngitsutigut isumaqatigiissutaannut nunatta ilanngussimanera – ilaatigut toqqaannartumik nunatta nammineerluni piliarinngikkaluarai, tassa naalagaaffiup suleqatigiinnissamut suleqatigiiffinnut taakkununnga suleqatigiiffissanut ilannguttarnerisigut aamma nunarput kalinneqartarpoq, taamaalillunilu tassa danskit ilanngunneri tunngavigalugit uagut ilaalersarluta.
Tamakku tamaasa nalilersuutigalugit danskit Naalakkersuisui soorunami oqaloqatigissavagut, suut tamaasa Naalagaaffeqatigiinnerup iluani uagutsinnut tunngasutigut pisussaaffilersuinerit tamaasa uagut kisitta nammassinnaanavianngilagut, tassami danskit suleqataaniarlutik isumaqatigiissutini assigiinngitsunut ilannguttarneri naapertorlugit uagut aamma ilaatinneqalersaratta.
Kisianni pinngortitaq pillugu inatsisissaq ippaasaanitsiaannannguaq siullermiigarput maani taanna tunngavissiisussaavoq naammassineqaruni Inatsisartuni, nunarsuarmioqatigiit assigiinngitsut isumaqatigiissutaannut ilaaffigisatsinnut akuuffigisatsinnut aamma malinnaalluarnissamut maleruaqqusanik suliaqarnissatsinnut. Neriuutigilluinnarpara Inatsisartuni taanna pinngortitaq pillugu inatsisissaq naammassineqarluni aamma suliarineqarumaartoq, taamaalilluta aamma peqataalluarnissatsinnut aammalu malitsitsiniarnisssatsinnut tunngavissagut naammassillugit suliarineqarsinnaaqqullugit.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Jonathan Motzfeldt, Aallartitat Siulittaasuat tullinnguutissaarlu Ruth Heilmann.
Jonathan Motzfeldt, Aallartitat Siulittaasuat, Siumut.
Siullermik oqaaserisannut ilassutigilaavinnarniarpara taanna avatangiisinut tunngasunik oqaatigineqartut qujassutigaara Avatangiisinut Naalakkersuisoq aamma erseqqissaateqarmat.
Kiisalu aamma Aalisarnermut Naalakkersuisup aamma maani erseqqissaateqarneranut aamma qujagunga. Taakkua oqallinnermut aamma erseqqissaataaneri pisariaqarput.
Savalimmiormiut, Islandimiut uagullu aalisarnikkut paaseqatigiinniartarnigut taakku amerlanerpaarpaatigut iluatsittarput kisianni aamma ilaatigut aporfissaqartarput. Assersuutigalugu Savallimmiormiut inatsisartui 29. juli katersuukkaangamik suliassaasa siullerpaat tassaasarpoq aalisarnikkut isumaqatigiinniarnerit aallartittarlutik ammaaneq piinnartorlu tassani isumaqatigiinniutigisarpaat ukiumut ullut qassit aalisassanerlutik.
Tassa Savalimmiormiut fiskedagenik atugaqartuupput kvotanik atugaqarnatik. Imaappoq pisassatik aalajangersoreerlugit pineq ajorpaat kisiannili aalisarnissaminnut ullut qanoq amerlatigisut aalisarsinnaanerlutik taava taakku aalangerniartarlugit. Tassa tamakkuupput ilaannikkut avataaniilluni paaseqatiginninniarnermut aamma ajornartorsiutaasinnaasartut.
Una avatangiisinut tunngatillugu oqaatigiinnassavara assorujussuaq qujanarmat nunatsinninngaaniit mingutsitsinerit maannakkut sumi tamaniittut ilaatigut sakkutooqarfinni ilaatigullu aamma ilisimasassarsiortunit qimatarineqartarsimasut fjernsynikkut aamma takutinneqartalerneri qujanarluinnarpoq tamanna. Aamma politikkerinut Naalakkersuisunut Inatsisartunullu Ilaasortanut qujanarpoq oqariartuutit taamak ittut maannakkut uppernarsaatissaqartutut takuneqartalermata aamma danskit fjernsynii aqqutigalugit.
Taamaalillunilu aamma oqallisigisat qaqinneqarsinnaanerannut periarfissiisoqartarluni. Aammalu tamanna pisariaqarpoq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Naggataatigut oqaatigissavara ippassaq ippassaanerlu Atlantikup avannaani nunat Kalaallit Nunaat Islandi Savalimmiullu ataatsimut allaffeqalernermikkut takutitsinerat aammalu tassani suleqatigiinnissamut qanittumik imminnut neriorsoqatigiinnerat Naalakkersuisutik aqqutigalugit Inatsisartutik aqqutigalugit.
Aammalu taamaalillutik politikkimut tunngasuinnaanngitsuni kisianni aamma kulturikkut allatigullu suleqatigiinnissamik. Aamma ippassaq ullumilu eqqartorpagut peqqinnissakkut suleqatigiissinnaanigut.
Piujuartitsinissakkut suleqatigiissinnaanigut aammalu avaatangiisitigut suleqatigiissinnaanigut. Tamarmik eqqartorneqartut qaninnerulersutut ipput nunat avannarliit suliamikkut immikkut paaseqatigiillutik suleqatigiiffisamikkut qanittumik aamma allaffitsigut suleqatigiilernerat. Taanna qularutiginngilara sunniuteqarumaartoq siunissamut aammalu suleqatigiinnissap nukittorsarneqarnissaanik kinguneqarumaarluni pitsaasumik nunanut taakkununnga pingasunut.
Taamak oqaaseqarlunga kingumut qujavunga tapersersorluarneqarnerinut saqqummiussavut ullumikkut.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Ruth Heilmann Siumut pingajussaaniileravit minutsini marlunni.
Ruth Heilmann,Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq. Naatsunnguussaaq. Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup taamatut akissuteqarnera apeqqutigisatsinnut qujassutigaara aamma uani Siumumi oqariartuutitsinni soorunami pingaartipparput suleqatigiilluarnissarput taanna ersarippoq. Kisianni una aamma ersarissartariaqarpoq imminut pilliutiginaveersaarluta suleqatigiittariaqartugut.
Tassani taamaattumik apeqquteqarsimavugut Savalimmiuni inuttat nunatsinni annertuumik atorneqarnerat naak uagut aamma nunatsinni inuttanik pissaqaraluarluta inangersimaarneqartutut taamatut misiginerat qaangerniarlugu Naalakkersuisut nalunnginnatsigu suliniuteqartut taamaattumillu aamma nuannaarutigaara siulittaasup eqqaammagu sutigununa amigaateqarsimasugut uagut. Ilinniartitaanikkut imaluunniit sutigut.
Taamaattumik taassumap misissorneqarnissaa imaluunniit misissuinerup ingerlanneqartup qaqugu naammassineqarnissaa isumaqarpunga erininarsisoq tamannalu Naalakkersuisunut apeqqutigerusunnarpoq qaquguuna taanna misissuineq naammassineqassasoq.
Tassami nunatsinni aningaasat annertunerpaamik aalisarnikkut pissarsiarisartakkagut aamma kaaviiartinneqarnissaat allaat oqartoqarmat 100 millionit angullugit Savalimmiut pissarsiarisaraat nunatsinninngaaniit.
Taamaattumik isumaqarpunga apeqqut pingaaruteqartoq taannaavoq aammalu Demokratit qaqitaat taanna naturverdensfondimut tunngatillugu eqqartukkat tassani saqqummiunneqartut soorunami nunatsinni inuuniutigaagut aalisarneq piniarnerlu aamma ingiinnarluta imaluunniit karrinik killuisinnaanngilagut taamaattumik aamma sunik taartissaanik arlaatigut aamma suleqataanissaat. Soorlu oqaatigineqartoq taanna pingaaruteqartorujussuartut isigisariaqartoq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Taamaalilluni allanik oqaaseqartoqarnianngimmat immikkoortoq 42-p siullermeernera naammassivarput taavalu aappassaaneerneqarnissaanut aamma ingerlatiinnarlugu ikaarsaassalluta.
Aappassaaneerneqarnerani oqaaseqartoqarniarnerluni. Taamaanngilaq. Taava taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 26-t. taamaalilluni siunnersuut akuerineqarpoq taasisinnaasut tamarmik taaseqataammata.
Taava immikkoortoq 134 aallartissavarput.
Siunnersuuteqartoq Agathe Fontain oqaaseqarumavoq.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-at, tallimanngorneq 28. november 2003, kl. 15:30
Immikkoortoq 134
Inuusuttunut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqarnissamik kissaateqartunut ilinniartitaanermik pilersitsinissaq suliniutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Agathe Fontain)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Agathe Fontain, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.
Ataatsimiititaliani Naalakkersuisunilu siunnersuutigisara ilassilluarneqarsimammat qujavunga. Qularutiginngilara aalisarnermut piniarnermullu inuussutissarsiutit pingaartitavut tamatta tassuunakkut aamma suliffigissallugit qaffassarneqarumaartoq.
Aamma kattuffiit APK KNAPKlu tusarniaavigineqarnermikkut ilassinnilluarsimammata aamma qutsavigissavakka. Aatsaannguaq oqaluuserisatsinni aamma isumaqarpunga suliap ingerlaqqinnerani soqutiginarsinnaasoq nunani avannarlerni killerni tassani aamma piniarnikkut aalisarnikkullu suleqatigiinneq ilinniarnerup tungaatigut aamma suleqatigiissinaalluta. Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.
Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Siunnersuut Agathe Fontainiminngaaneersoq tassa aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqarnissamik kissateqartunut ilinniartitaanermik pilersitsinissaq oqaluuserineqarpoq 21. marts upernaaq siullermeerlugu.
Taamanikkut Naalakkersuisuusup akissuteqaammini nalunaarutigai siullermik siunnersuut inunnut anguniakkanut marluinnut sammitinneqartoq. Tassalu inunnut ukioq kaajallallugu aalisarnermik ingerlataqartartunut aammalu imarsiornermik ilinniarfimmi ilinniartinneqartartunut kiisalu inunnut piniarnermik aalisarnermillu akuleriissillugit ingerlataqartunut. Taakkununngalu najugaq qimannagu ilinniartinneqartarnissaq piukkunnartuussasoq.
Aappassaanik Naalakkersuisuusimasoq saqqummiussivoq imarsiornermik ilinniarfimmi ilinniartitaanermi ingerlanneqartumi arlalinnik ajornartorsiuteqartoq. Ajornartorsiutillu tassaallutik unitsitsiinnartarnerpassuit aammalu tunngaviusumik ilinniarnerup naammassinerata kingorna ikiffissaaleqisarneq.
Suliniutissanik inerisaanissamut piareersaanissamullu 2004-mut inatsisissami aningaasaliissutissanik qinnuteqaateqartoqarumaartoq. Tassa taamak Naalakkersuisuusimasoq saqqummiussaqarpoq. Aammalu Naalakkersuisut Inatsisartunit taamanikkut tamatumani taperserneqarput.
Tamatuma kingornatigut tigussaasumik alloriaatit makkua pisimapput. Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup suleqatigiissitassamut suliakkiissutissaq missingersuusiorfigaa. Suleqatigiissitassap suliarissallugit imarsiornermik ilinniarfimmut umiartortunngorniarnerup aalisartunngorniarnerullu inerisaavigineqarnissaanut naleqqussaavigineqarnissaannullu siunnersuusiornisssaq.
Aammalu piniartunngorniarluni aalisartunngorniarlunilu nutaamik ilinniartitaasalernissap ineriartortinnissaa. Ilinniartitaanissani ilaatigut akuutinneqassapput siunnersuuteqartup ujartugai.
Suliakkiissutissamut missingiusiaq KNAPKmut oqaloqatiginnissutigineqarpoq naatsorsuutigineqarporlu piffissami qanittumi atsiorneqarnissaa.
KNAPKp saniatigut atuarfiit attugaasussat ilaatigut imarsiornermik ilinniarfik aammalu Maniitsumi ATI suliamut akuliunneqarumaarput. Taamatullu suleqatigiissitaq pisariaqartitsisarnissani naapertorlugu inunnik aggersaasarsinnaassalluni.
Ukiup nutaap aallartinneqarni suliap aallartinneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq aammalu naatsorsuutigineqarpoq 2004-p qiteqqunnerani iliuusissatut pilersaarutissavimmut siunnersuutissaq saqqummiunnneqarumaartoq.
Suliariniagassamut immikkut aningaasaliisoqarnissaannik qinnuteqartoqarsimanngilaq. Tassa naatsorsuutigineqarmat aningaasatigut siumut missingersuutit pioreersut iluanni suliniutissanik inerisaanissaq piareersaanissarlu ingerlanneqarsinnaasoq.
Siunnersuut Inatsisartut kultureqarnermut ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaani suliarineqarpoq. Taassumalu suliarinninnermini oqaaseqaateqaqqullugit Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaat, aammalut Inatsisartut ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliaat kiisalu Inatsisartut Inuussutissarsiutinut Ataatsimiititaliaat qinnuigisimavaat.
Aammalu siunnersuut aalisarnermut kattuffinnut tusarniaassutigisimallugu. Ataatsimiititaliat taaneqartut arlalinnik pingaaruteqartunik oqaaseqaateqarput. Piffissaq manna atornianngilara Ataatsimiititaliat ataasiakkaat oqaaseqaataasa oqaaseqarfiginerinut. Ilisimatitsissutigiinnassavarali oqaaseeqaatit tusaatissatut tiguneqarmata aammalu suleqatigiissitassamut suliakkiissutissamut ilanngunneqarumaarlutik.
Annertunerusumik oqaaseqaqqinnata kaammattuutigissavara Inatsisartut siunnersuummik aappassaaneerinninnerminni siunnersuummut isumaqataasimanerminnik aalajangiusimaannarnissaat.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Wilhelm Kristiansen Inuit Ataqatigiit.
Wilhelm Kristiansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Siunnersuut manna Agathe Fontainimit Inuit Ataqatigiinninngaaniit siunnersuutaasimasoq Inatsisartut upernaaq manna 2003-mi ataatsimiinneranut atatillugu siullermeerneqartoq Inuit Ataqatigiinniit suliap tamakkiisumik suliap ingerlariaqqinnissaanut siunnersuutigut tamanit paasilluarneqarlutik isumaqatigineqarsimanerannut nuannaarutigaarput.
Nalunngilarput inuusuttortatta aalisarnermik piniarnermilli inuussutissarsiuteqalerumasunut ilinniartitaanerup tungaaatigut annertunerusumik nukittorsarneqarnissaa siunertarineqartoq. Qilanaarpugut 2004-ip qiteqqusimalernerani suleqatigiissitap iliuusissatut inassutigiumaagaasa saqqummersinneqarnissaanut. Taavalu aamma suleqatigiissitap sulilluarnissaanik aamma tapersersuissalluta maanngaaniit. Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit.
Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit.
Inatsisartuni qinigaaffiup uumap siuliani taamatut aamma ittoq Inatsisartunut oqaluuserisassatut suliakkiissutigineqarnikuuvoq. Tassa Inuit Ataqatigiinneersumi Inatsisartunut Ilaasortaasimasumi Ole Lyngemit. Taannalu taamanikkut siullermik oqaluuserineqarmat Kattusseqatigiinniit tapersersorsimavarput aammalu maannakkut qujanartumik kingumut qaqeqqinneqarluni siunnersuutigineqartoq maannakkut tamakkiisumik Kattusseqatigiinniit tapersersussagatsigu eqqaasitsissutigissavarput.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Aap taamaalilluni allanik oqaaseqartoqarnianngimmat siunnersuut siullermeerinerup kingorna Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Aaatsimiititaliami suliarneqartussanngorlugu innersuunneqarpoq.
Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Aaatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumut, Inuit Ataqatigiit aammalu Atassut siunnersuutip akuerineqarnissaa inassutigaat. Pineqartunut ilinniartitaanemik pikkorissarnermilluunniit pilersitsisoqassanersoq aalajangiitinnani aalisartut piniartullu akornanni pisariaqartitsineq kissaatillu Naalakkersuisunit misissorneqaqqaartariaqarnerat tunngavilersuutigalugu siunnersuut maanna ilusimisut isikkoqarluni itigartitsissutigineqassasoq Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Demokratit inassutigaat.
Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 22-t. Siunnersuummut akersliusut qinnuigaakka 4-t. taamaalilluni taasisinnaasut tamarmik taasereerput. Taamaalillunilu siunnersuut akuersissutigineqarpoq.
Taava immikkoortoq 125 tikipparput.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-at, tallimanngorneq 28. november 2003, kl. 15:39
Immikkoortoq 125
Oqaluffinnik aserfallatsaaliinermik akisussaaffiup kommuninut nuunneqarnissaata sulis-sutiginissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Otto Jeremiassen)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Oqaaseqartoqarnianngilaq. Siunnersuut siullermeerinerup kingorna Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Aaatsimiititaliamit suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Aaatsimiititaliap isumaqatigiittut siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq innersuussutigaa.
Maannalu siunnersuut taasissutigissvarput siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. Soqanngilaq. Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit. 25-t. siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka niukueqqullugit. 1. taamaalilluni Ataatsimiititaliap inassuteqaataa akuersissutigineqarpoq.
Taava immikkoortoq 135.
Siunnersuuteqartoq Enos Lyberth oqaaseqarniarpoq.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-at, tallimanngorneq 28. november 2003, kl. 15:41
Immikkoortoq 135
Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianni utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalaja-ngiiffigisassaattut siunnersuut.
(Enos Lyberth)
(Aappassaaneernera)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.
Taanna siunnersuutiga siullermeerneqarsimavoq upernaaq tassa Inatsisartunut ataatsimiinnerani. Taavalu ilaatigut paasitinneqarpunga aamma Naalakkersuisut akissutaanni erseqqissumik allassimavoq taanna kommunit apeqqut annertoorujussuarmik pisussaaffigigaat aamma taanna ilumoorpoq. Aammalu innersuullugit kommunit innuttaminnut aamma utoqqarnut sulisussanik aammalu inissisimanertik nammineq taanna akisussaaffigigaat.
Taamaattumik aqqutikkut allakkut taanna siunnersuutiga naammassiniarumaarakku amerliniarumaarakku matumani parteera Siumut taasilerpat itigartitsilluni taasilerpat aamma nikueqataaffigissavara. Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen Atassut.
Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.
Utoqqaqanngippallaarasi, maannakkut Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisuusumit Inuit Ataqatigiinneersumit Asii Chemnitz Narupimit taamatut upernaaq partiit tamatta Atassummit tupaallaatigeqisatsinnit akuerisinnaanngisatsinnillu Inatsisartut oqaluttarfiatigut nilliafigitilluta akerartorneqarpugut.
Naapertuutinngitsumik pissaanermik tigusineq piinnarlugu isummamik taamak allannguitigisoqarsinnaanera Atassummit akuersaarsinnaanngilarput. Tassami Inuit Ataqatigiit sinnerlugit maannakkut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisuusumit Asii Chemnitz Narupip matuma oqaluuserisatta siullermeernerani imaq oqaaseqarpoq. Issualaarpara: ”Qanorluunniit utoqqarnik sullissineq kommuninik akisussaaffigineqaraluarpat tamanna tunngaviusinnaanngilaq Namminersornerullutik Oqartussani qitiusumik utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitsinissamik siunnersuummut itigartitsissalluni.”
Inuit Ataqatigiit siunnersuummut akuersaaqqusillutik oqaaseqaataat tamakkerlugu issuarsinnaagaluarlugu tassunga killiinnarparput ersarimmat. Atassummit aalajangiusimavarput Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianit aqunneqanngitsumik utoqqarnut paasisitsiniaanissamik siunnersuisarnermulluunniit suliniartoqarnissaa kommuninit annertusarneqartariaqartoq.
Taamatuttaaq Atassummit aammaarluta kaammattuutigaarput utoqqaat nipaata kommuninilu utoqqaat siunnersortaasa qanimut suleqatigiinnissaat tassuunakkut ilisimatitseqatigiittarneq annerusoq pissarsiarineqarsinnaassammat.
Taamatut tunngavilersuuteqarluta Atassummit aalajangiusimavarput siunnersuutip akuersaarneqannginnissaanik inatsinerput. Pissangagaarpullu Inuit Ataqatigiit qanoq taasissanersut.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq. Qujavunga Atassumminngaaniit upernaaq oqaaserisimasavut eqqaamaneqarlutillu issuarneqarmata. Ilumoorpoq uagut taamani aamma massakkut isumaqarpugut utoqqarnut sullissineq nukittorsarneqartariaqartoq susassaqarfippiarput uagut tassaavoq pisortaqarfimmi sulineq aamma tassunga atatillugu ilisimatitsissutigissavara ulluni makkunani pisortaqarfiup aaqqissuussaanera naqqaninngaaniit nutaamik ilusilersorlugu suligatta nalilersuinerit annertuut ingerlapput massakkut.
Aamma pingaartitatta ilagilluinnarpaat utoqqarnut tunngasut suliat tassani pitsaasumik patajaatsumillu nukissaqartissallugit. Taava taassumap saniatigut ilumoorpoq utoqqaat nipaat qanimut suleqatiginissaa pisariaqartinneqartorujussuuvoq. Kisianni ilisimatitsissutigissavara kattuffiit assigiinngitsut aningaasanik tapiiffigineqartussanngortillutik soorunami piumasaqaatitalimmik tapiissuteqartoqartarmat.
Taava massakkut utoqqaat nipaannik suleqateqarneq nutaamik aamma uumarsaqqittariaqartutut uanga naliliiffigisimagakku pisortaqarfimmi. Taamaattumik taakku oqaatigeriikkagut upernaaq soorunami najoqqutaralugit suleriaqqissuugut. Kisianni massakkut ullumikkut takutissinnaanngilara organisationsplani nutaaq qanoq ittuussanersoq. Nalilersuisoqarpoq aamma suliaq pissanganarpoq aamma ilungersunarpoq. Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Enos Lyberth Siumut.
Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.
Qujanaq. Siullermik imannak oqarpunga taanna siunnersuut tunuartinniarlugu. Isumaqarpunga utoqqatsissaanga paatsoorneqarsimaguma. Tassa taanna siunnersuut tunuartippara oqarlungalu aqqutikkut allakkut taanna siunnersuut ingerlakkumaarlugu. Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Tassa massakkut oqaaseqassaaq Jensine Berthelsen Atassut. Oqaatigissavara massakkut oqallinneq uunga killereermat isumaqarpunga oqallinneq naammassillugu ingerlatiinnassagipput.
Jensine Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua
Tassa minnerpaannguamilluunniit Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup pappiaqqanik nassuiaataasunik tamakkuninnga agguaassaqanngilaq. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit illuatungiliunniaannarlutik illuatungiliussimasut matumuuna naqissuserneqartutut oqaatigisariaqarpoq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Massakkullu oqaaseqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
Asii Chemnitz Narup, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq. tassa ilisimatitsissutigilaavinnassavara taamani oqaluuserineqarmat amerlanerussuteqartut itigartimmassuk. Taannalu peqqutaalluni udvalgimut innersuunneqanngimmat.
Ataatsimiititaliamut innersuunneqanngimmat isumaliutissiissusiortoqanngimmat soorunami aappassaaneerinninnissamut akissuteqanngilanga suleriaaseq taamaammat. Kisianni qujavunga periarfissinneqarama oqaasiinnaagaluakkut ilisimatitsissutigilaassallugu pisortaqarfimmi pisortaqarfiup aaqqissuusaaneranut tunngatillugu nutaamik ilusilersuigatta.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Massakkullu oqaaseqassaaq Ruth Heilmann Siumut.
Ruth Heilmann,Siumup oqaaseqartua.
Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup oqaatigimmagu utoqqaat nipaat aatsaat suleqatiginilersaarneqalersut nutaamik. Una oqaatigisariaqarpara utoqqaat nipaat tamatta suleqatigisimaqaagut aamma Naalakkersuisuni Siumukkunni. Taanna erseqqissaatigissavara. Aamma utoqqaat nipaasa nammineq taanna nalunngilaat. Aamma taamaaliortuassaagut.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Tassalu allanik oqaaseqartoqarnianngimmat siunnersuut, Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqarumavoq. Takanna.
Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.
Una pineqartoq ukioq qaqinneqarmat uagut Demokratininngaaniit akuersaarluinn arparput. Aamma massakkut ugguareqaara utoqqaat eqqaallugit Enos Lyberthip una pineqartoq peermagu. Nalunnginnatsigumi aasaq upernaaq Diskobugtimi angalagatta utoqqaat oqaloqatigisagut tamarmik assorujorujussuaq siunnersorteqalerusukkaluarput atorfissaqartitsisorujussuupput. Massakkullu suliaq aallareertussaagaluarluni.
Oqaluuppaatigut soorlu inatsisinik nutaanik takkuttoqaraangat oqaluttuunneqarneq ajorpugut takusimasullu paasisinnaaneq ajorpaat nassuiaanneqarsinnaasanngilagut. Taakkuinnannguilluunniit eqqaagaanni utoqqaat qitiusumik siunnersorneqarnissaminnik atorfissaqartitsisorujussuupput.
Kisianni qilanaarpunga Naalakkersuisoq oqarmat pisortaqarfimmi ilusilersueqqinneqartoq neriuutigalugulu taanna aamma tuaviornerpaamik aallartinneqassasoq tullianillu akuerineqassasoq. Qujanaq.
Augusta Salling, Siulittaasup tullia siulleq, Atassut.
Qujanaq. Una erseqqissaassutigilaassavara ataatsimiinneq aallartimmat oqaluuserisassagut Inatsisartuninngaaniit akuersissutigineqarmata aammalu una oqaluuserisassaq ilaammat. Taamaattumik massakkut tunuartinneqanngilaq kisianni taasissutigissavarput.
Siunnersuut ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqanngilaq Naalakkersuisullu Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut siunnersuut tapersersunngilaat.
Maannalu siunnersuut taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 4-t. Siunnersuummut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit. 21-t. Siunnersuummut isumaqataanatilluunniit akerliunngitsut qinnuigaakka nikueqqullugit. 1-seq. Taamaalilluni siunnersuut itigartitsissutigineqarpoq.
Taava massakkut immikkoortoq 25.
Apeqquteqartoq Doris Jakobsen Siumut takanna.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-at, tallimanngorneq 28. november 2003, kl. 15:52
Immikkoortoq 25
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni meeqqanut inuusuttuaqqanullu sullissisutut ator-finitsinneqartussat kinguaassiutitigut inummulluunniit navialissutaasumik pinerluuteqarsimannginnerat qulakkeerniarlugu paasissutissanik pissarsiniartarnissamik Naalakkersuisut suliniuteqarniarpat.
(Doris Jakobsen)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Doris Jakobsen, apeqquteqartoq, Siumut.
Qujanaq. Ilisimavarput qangarsuaaniilli nunatsinni kinguaassiuutitigut atonerluisarnerit ajoraluartumik kalaallit uagut akornitsinni ingerlajuarsimasut soorlu oqaluttuatoqaatitsinni „Anigaaq Maliinalu“ tamanna uppernarsarneqartoq.
Ukiorpassuarni nunatsinni kinguaassiuutit paquminartutut isigalugit eqqartorneqarneq ajorput, qujanartumilli ukiuni kingullerni meeqqat atuarfiini tusagassiutitigullu ammasumik qaammarsaassutigineqartalernerisigut inuit ammaneruleriartorput.
Soorlu malugineqarsinnaasoq Qaqiffeqalerneratigut, alkologit amerliartornerisigut allat ilinniarsimasut amerliartornerisigut, saaffiginnittarfinnik periarfissaqalernerisigut inuit imminnut suliarisut, ajornartorsiutiminnillu ikioqqusut amerliartortut.
Ukiuni makkunani ilisimavarput nunatsinni kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimasut amerlasoorujussuusut ajoraluartumik aamma meeqqat inuusuttuaqqallu akornanni.
Ilarpassui pineqarsimanertik anniaatigigaluarlugu inuunertik naammagiinnartutullusooq illugu nipangersimaannartarput allanut siooraneq annertuumik pigineqartarmat.
Qujanartumik Paarisap pilersinneqarneratigut meeqqat illersugaanerat sullinneqarnerallu aamma pitsanngoriartorpoq. Atuagaaqqat paasititsiniutit meeqqanut inuusuttuaqqanullu naleqqussakkat saqqummersinneqartalerput, saaffiginniffissallu ersarinneruleriartorlutik.
Nunatsinni nunarsuullu sinnerani meeqqat inuusuttuaqqallu illersugaanerat annertusiartoraluartoq ajoraluartumik suli ilaatigut nalaataqartarpugut meeqqanik inuusuttuaqqanillu kinguaassiuutitigut atornerluisimasunik meeqqat inuusuttuaqqallu sillissiviinni sulisorineqartunik.
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu sullissivii pineqartut tassaasinnaapput: meeqqeriviit, meeqqat atuarfii, timersortarfiit, inuusuttuaqqat sukisaarsaartarfii, atuarfiup kingorna paaqqinnittarfiit, meeqqat inuusuttuaqqallu suliniaqatigiiffii, pisortallu suliffeqarfiutaat il. il.
Isumaqarpunga meeqqat inuusuttuaqqallu nunatsinni isumannaatsumik illersorneqarlutillu sullinneqarnissaat pingaaruteqartoq, nunatsinni kinguaassiuutitigut atornerluisarnerit taama annertutigitillugit. Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Akissuteqassooq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.
Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Meeqqanik inuusuttuaqqanillu illersuilluni kiffartuussillunilu sulinermi, sulisunik atorfinitsisilernerni pineqartut kinguaassiuutitigut inummulluunniit navialissutaasumik pinerluuteqarsimasinnaanerinik paasissutissanik piniartarsinnaanerup pingaartuunera Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip eqqorluinnartumik tikkuarpaa.
Meeqqat inuusuttuaqqallu toqqissisimasumik ineriartorluarnartumillu peroriartorsinnaanerat tamatta ataatsimoorluta akisussaaffigaarput, pingaartumik meeqqat meeqqerivinniinneranni, paaritittarfinniinneranni, ilaqutariinni paarineqarneranni, timersoqatigiiffinniinneranni il.il., Inatsisartunullu ilaasortap Doris Jakobsenip apeqquteqarnermigut apeqqut pingaaruteqarluinnartoq sammisassanngortippaa.
Paasissutissanut piniarneqarsinnaasunut tunngatillugu imaappoq inuit Pinerluttaalisitsinermik inatsit naapertorlugu eqqartuunneqartut Det Centrale Kriminalregisterimi nalunaarsugaasartut. Paasissutissat tamakku ukiuni qulini Afgørelsesregisterimik taagorneqartumi paasissutissaatigineqartarput. Taamaammat pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissat ukiuni kingullerni qulini eqqartuunneqarsimasinnaanernik tamanik imaqartarput.
Tamatumunnga tunngassutillit iternga tikillugu misissuiffigisimanngikkaluarlugit Naalakkersuisut imaassoraat Namminersornerullutik Oqartussat meeqqanik inuusuttunillu sullissiviutaasa atorfinnik qinnuteqartut pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik takutitaqartarnissaat amerlanerpaatigut piumasarisaraat.
Assersuutigineqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat meeqqanik, inuusuttuaqqanik aammalu innarluutilinnik sullissiviutaanni aalajangersimasumik ileqquummat atorfinnik qinnuteqartut Kriminalregisterimit pappialamik takutitsinissaat piumasarineqartarluni, aammalu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni pisortaasunit malittarisassat allaganngorlugit maannakkorpiaq suliarineqarput, atorfinnik qinnuteqartoqartillugu Kriminalregisterimit pappialamik piniartarnissaq pillugu malittarisassanik ilaatigut imaqartussat.
Ilaqutariinni paarineqarneq eqqarsaatigalugu, meeqqat inuusuttuaqqallu ikiorneqarnissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 17, 1. juli 2003-meersumi aalajangerneqarpoq, meeraq inuusuttuararluunniit ilaqutariinni paarineqartussatut inissinneqartinnagu, ilaqutariit meeqqamik paarinnittussat illoqutigiivi tamarmik Kriminalregisterimit pappialamik takutitsinissaat kommunalbestyrelsip qinnutigisassagaa.
Aammattaaq eqqaaneqassaaq Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiiffiit Kattuffiat ukiukitsunik atornerluisartut pillugit paasisitsiniuteqarsimammat ilaatigut peqatigiiffiit tamaasa allakkatigut ilisimatitsissutinik paasissutissanik imalinnik nassissorlugit, tamatuma isummerfiginissaa ajornartorsiutillu eqqumaffigineqarnissaa siunertaralugu.
Kommuninut tunngatillugu kommunit ilaat atorfinnik inuttaliinissani tamani pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik piumasarput, kommunilli ilaasa soorlu ulluunerani meeqqanik paaqqinnittarfinni pisortat kisiisa pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik piumasaqarfigisarpaat. Kommunit ilaqarput tamatumunnga tunngasumik aalajangersimasumik politikkeqanngitsunik, inunnilli meeqqanik inuusuttuaqqanillu attaveqartartussatut atorfinitsitsinerminni pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik piumasaqarsinnaanerminnik ilisimaarinnittunik.
Meerartatta inuusuttuarartattalu meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissivinni sulisunik kinguaassiuutitigut atornerlunneqannginnissaat siunertaralugu sapinngisarput tamakkerlugu illersuinissatsinnik siunnersuuteqartup isumaa Naalakkersuisut isumaqatigaat. Taamatut illersuinissami meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissivinni sulisussanik atorfinitsitsinerni pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik takutitsinissamik piumasaqaateqarnissaq Naalakkersuisut pissusissamisuuginnartuusoraat.
Pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik qanoq ilinikkut qinnuteqartarnissamik aalajangiisarneq ullumikkut atorfinitsitsisuniippoq.
Naalakkersuisut aamma isumaqarput periuserineqartoq taanna silatusaarnerpaajusoq. Inuimmi atorfinitsitsisuusut tassaapput atorfiup meeqqanik inuusuttuaqqanillu ingerlaavartumik attaveqartarnissamik nassataqartuuneranik, taamaattumillu pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik takutitsinissamik piumasaqartoqartariaqarneranik naliliilluarsinnaanerusut.
Taamaattumik Naalakkersuisut tamatuma tungaatigut nutaanik maleruagassiornissamik maannangaaq pilersaaruteqanngillat.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Apeqquteqartoq oqaaseqaqqikkumanngimmat. Taava immikkoortup tullianut ingerlaqqippugut. Tassa immikkoortoq 26.
Naalakkersuisunut apeqqut Doris Jakobsenimit.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-at, tallimanngorneq 28. november 2003, kl. 15:59
Immikkoortoq 26
Inuussutissarsiutinut Ilinniartitaanerit iluanni brancheskolertarnerit amerlassusaat pillugit Naalakkersuisunut apeqqut: Angalaneq nunatsinni qanoq akisutigisoq eqqarsaatigigaanni allaffimmiutut ilinniartut ilinniarnermik nalaani angalaqattaartarnerat pisariaqarpa.
(Doris Jakobsen)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Doris Jakobsen, apeqquteqartoq, Siumut.
Matumuuna Inuussutissarsiutinut Ilinniartitaanermut tunngatillugu saaffiginnissuteqarpunga.
Saaffiginnissutigineqartut sapinngisamik naalisarlugit saqqummiutissuakka.
Siornatigut allaffimmiunngorniat ilinniartitaanerat ukiunik pingasunik sivisussuseqarpoq, Brancheskole-nullu marloriarlutik ilinniariartortarput.
Inuussutissarsiutinut Ilinniartitaanerit 2000-imi aaqqissuunneqaqqillutik allannguiffigineqarneranni allaffimmiunngorniat ilinniartitaanerat ukiunik sisamanik sivisussuseqalersinneqarpoq, ukiullu taakkua iluanni arfineq marloriarluni ilinniariartortussanngortitaasalerput.
Nalunngilarput nunatsinni angalaniarneq qanoq akisutigisoq, ingammik isorliunerusuni sikusartunilu najugalinnut. Assersuutigalugu, Paamiormiut pingasut ukiukkut januaarimi Ilulissanut ilinniariartorniartut kr. 45.000 missaani akeqarput. Takorloorneqarsinnaavoq kujasinnerusuminngaanniit sikusartumut ilinniariartorniartut angalaniarnerat timmisartukkut akisunerussaqisoq.
Soorunami ilinniartitaanerit pitsaanerulersinneqartariaqarnerat tamatta piumasaraarput. Periutsilli tamatuma siunissami atuinnarneqarnissaa apeqquserneqarsinnaavoq. Inuiaqatigiit tamatumunnga akissaqarpat.
Taamaattumik Naalakkersuisut aperaakka ilumut angalaniarnerit taama akisutigitillugit ilinniartuunerup ingerlanerani arlaleriarluni angalasarnissat taama amerlatigisut pisariaqavinnersut. Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Akissuteqassoorlu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.
Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Inatsisartut 2002-mi ukiakkut nassuiaat ”Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit iluarsartuussivigeqqinneri pillugit nassuiaat” tusaatissatut tiguaat.
STI-mi ilinniartitaanerit ingerlanneqarallarmata qitiusumik ilinniarfimmiinnerit sivisunerusarnerat
Doris Jakobsenip eqqortumik oqaatigaa – tamanna sulisitsisunit akuttunngitsumik uparuarneqartarsimavoq, sualummik sullivinnit ukiup ilaani ulapiffiusartunit, tassa piffissami ulapiffiusumi ilinniartuutitik peqanngittariaqartarmata.
Nassuiaammi oqaatigineqarpoq,
* inuutissarsiutit ataasiakkaat pisariaqartitaat naapertorlugu qitiusumik ilinniarfiit eqaannerusumik pilersaarusiornissaminnut periarfissarissaarnerulissapput
* sivikinnerusumik ilinniarfinni atuartinneqartarnertigut ilinniartut piumassusaat attatiinnarneqarnerusinnaavoq
* ilinniartut unitsitsiinnartartut ilinniartut ilaquttatik ikinngutitillu qimallugit atuariartortariaqartarnerannik patsiseqartoq annikillisinneqassaaq.
Naalakkersuisut sivikinnerusumik qitiusumik ilinniarfimmiittarnerit suli tunngaviatigut isuma-qataaffigaat, aammalu ilinniagarineqartut pitsaassusaannik pitsanngorsaataasinnaasutut inuutissarsiornermilu ilinniakkani ilinniarnermik unitsitsiinnartarnerit annikillineqarsinnaanerannut atorneqarsinnaasutut nalilerlugu.
Angalasarnernut aningaasartuutit annertusinerat Doris Jakobsenip taakkartugaa HK-mi ilinniarnermi tassa allaffimmiunngorniarnermi aammalu sanaartornermi ilinniarnermi minnerupput, tassa ilinniakkani pineqartuni qitiusumik ilinniarfimmiinnerit siulliit nunap immikkortuini ilinniarfinni ingerlanneqartarmata, taamaattumik tamatuma angalanermut aningaasartuutit annikinnerunerat nassataraa.
Soorlu Doris Jakobsenip assersuutigisaani HK-mi qitiusumik ilinniarfimmiinne rit siulliit sisamat nunap immikkoortuini ingerlanneqartarput, taamaattumillu qitiusumik ilinniarfimmiinnerit kingulliit pingasut ilaatigut niuernermik ilinniarfinnut marluusunut ungasinnerusumiissinnaasunut angalanissaq pisariaqartarluni.
Sivikinnerusumik qitiusumik ilinniarfimmiittarnerit aningaasaqarnikkut allatigullu peqquteqartumik kingunerlutsitsisinnaanerat miserratigissanngilara. Kisianni tamanna inuutissarsiutinik ilinniartitaanermi nutarterinerup tamarmiusup nalilersorneqarneranut ilanngunneqarpoq, ilinniakkalli nutarterneqarnikuusut ukiut ikittuinnaat ingerlanneqarnikuummata – HK-mi ilinniagaq nutaaq, TNI, august 2001-imi aallartippoq inuutissarsiornermilu ilinniakkat nutaat allat ukiup tulliani aallartinneqarlutik, taamaattumik massakkut inerniliinissaq siusippallaarunarpoq.
Massakkut ilinniagarineqarsinnaasut ilusaannik annertuumik allanngortitsinissamut misilittakkat naammanngillat – aamma ilinniakkat nutaat naammassillugit suli ingerlanneqarnikuunnginnerat eqqaamaneqassaaq.
Naalakkersuisut ilinniakkat nutarterneqarnikuusut nalilersorneqarnerata ingerlaannarnissaa naammassineqarnissaalu isumagiumavaat, aammalu naammattunik tunngavilersorluakkanillu takussutissaqalerpat inerneri saqqummiukkumaarlugit.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Taamaalillugu immikkoortoq 26 naammassivarput tullinnguupporlu immikkoortoq 27.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-at, tallimanngorneq 28. november 2003, kl. 16:08
Immikkoortoq 27
Inuussutissarsiutitigut Ilinniartitaanerni regionskoleqartitsineq pilluguNaalakkersuisunut apeqqut. Perorsaanermik Ilinniarfiup Ilulissaniittup illoqarfimmi kujasinnerusumiittumi inissaaleqiffiunngitsumi, assersuutigalugu Paamiuni, immikkoortortaanik pilersitsinissamik Naalakkersuisut isumaliuteqarpat.
(Doris Jakobsen)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Doris Jakobsen, apeqquteqartoq, Siumut.
Qujanaq. Inuussutissarsiutinut Ilinniartitaanermi regionskoleqartitsineq pillugu saaffiginnissutigineqartoq pingaaruteqartutut isigigakku matumuuna Naalakkersuisunut imaattumik apeqquteqarpunga:
Aaqqissuusseqqinnerit atuutilersinneqarnerisigut Regionsskolit arfinillit, Qaqortumi, Narsami, Nuummi, Ilulissani, Aasianni Sisimiunilu ingerlanneqalerput.
Illoqarfiillu pineqartut tassaapput inissaaleqiffiulluartut. Inissaaleqiffiunerilu pissutigerpiarlugit ilinniariartortussat inissaqartinniarlugit kingusinnerusukkut ilinniariarnissaannik innersuunneqartarput. Ilinniariartornissamik kinguartitsisoqartariaqalerneratigut ilinniartup ilinniakkaminut naleqqussagaasumik atuagarsornissaa kinguarsarneqartarpoq, tamannalu ilinniartumut qiimmassaataanngilluinnarpoq.
Naluneqanngitsutut Paamiut illoqarfiat inissaaleqiffiunngilaq. Ukiuni makkunani Imarsiornermik Ilinniarfimmi ilinniartuutigineqartartut affaannanngorsimapput umiartortuujumasut ikisimammata, taamalu ilinniartunut inissiat affaasa missaat tamakkiisumik atorneqassaarlutik.
Tamakkiisumik atuinnginneq aserfatsaaliinermik nakkutiginniinnarnermullu aningaasartuutaaginnarput, inuiaqatigiinnut asuli aningaasartuutaaginnartumik. Uffali Paamiuni inissiarsuit ilaat attartortussaqanngimmata isaterneqartut, akerlianik illoqarfinni allani ilinniagaqartunut inissaaleqititsisoqarluni, nutaanillu – akisoqisunik – ilinniagaqartunut inissialiortoqarluni.
Ilisimaneqarpoq ilinniartut kujataaninngaannersut atuagarsornermikkut avannaamiunit malinnaaniapiloornerusartut, tamatumani avatingiisit (sungiusimanngisat), kaperlak, qimmit taamaaqataallu, minnerunngitsumillu ilinniartut meerallit, aappallit, ilaquttaminnik maqaasinermikkut pitsaasumik atuakkerinissamut kajumikkunnaartartut, ilinniarnermminnillu taamaatitsisartut.
Uffali ilinniartut avannaamiut illoqarfinnit qanittuneersut ilaquttaminnik tikeraarneqartarnermikkut eqqissisimanerullutik atuagarsornerminnik ingerlatsisartut. Uppernarsereerparpummi ilumut ilaqutariiussutsip ilinniartuunermut sunniuteqartarnera.
Taamaattumik Naalakkersuisunut apeqqutigaara, Perorsaanermik Ilinniarfik Ilulissaniittoq, kujasinnerusumi inissaaleqiffiunngitsumi immikkoortortalerneqarsinnaannginnersoq. Tassa marlunngortillugit. Taamaasiornikkut angalatitsisarnermut aningaasartuutit ikilisinneqassammata kiisalu ilinniagaqartut kujataamiut ilaquttaminnit tikeraarneqartarnermikkut toqqissisimanerusumik ilinniarnerminnik ingerlatsisarnissaat siunertaralugu.
Inunnik Isumaginnittunngornianut ilinniarfik nunatsinni kujasinnerusumi immikkoortortalerneqartariaqartoq. Taamaasiornikkut angalatitsisarnermut aningaasartuutit ikilisinneqassammata. Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Akissuteqassoorlu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.
Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen apeqquteqarneranut Naalakkersuisut qutsavigaat. Apeqqutit taamaattut Naalakkersuisunut apeqqutigineqallattaartarput, tassa apeqqutigineqarajuttarlutik ilinniakkat imaluunniit taakkua immikkoortuisa ilaat sumiiffinnut suliffissaaleqiffiusunut, imaluunniit inissaaleqiffiunatillu kollegiassaaleqiffiunngitsunut nuunneqarsinnaanersut.
Taamaattumik piffissaq iluatsillugu Naalakkersuisut makkua oqaatigerusuppaat:
Perorsaanermik Ilinniarfiup Ilulissaniittup qitiusumik perorsaasunngorniartitsinerup saniatigut aappaagumiit ilinniartitaanerit uku marluk neqeroorutigilerniarpai:
- Najugaq qimannagu perorsaasunngorniartitsineq (misiligummik 2004-mi upernaakkut aallartisarneqalersussaq)
- Isumaginninnermi ikiortinngorniarneq qaffatsillugu nutarsagaq (august 2004-mi aallartisarneqartussaq).
Ilinniakkat taakku marluk 2004-mi aallartisarneqarnissaanut apeqqutaajumaarpoq aningaasaliinissamut oqartussaasut akuersissuteqarumaarnissaat.
Najugaq qimannagu perorsaasunngorniartalernissaq pillugu Naalakkersuisut oqaatigissavaat ilinniartitaasalernissaq siullermik misiligutitut annikinnerusutut kommuunini marlunni (Nuup Kommuniani aamma Sisimiut Kommuniani) ingerlanneqassammat, taamaaliornermilu misissorneqassalluni taamatut
najugaq qimannagu ilinniartitsisalernissami ilinniagassatigut ilinniartunngortitsisarnissatigullu periarfissat qanoq issanersut. Taamaalilluni aatsaat ukiut pingasut qaangiuppata malitsigitillugu nalilersuinissap takutikkumaarpaa najugaq qimannagu perorsaasunngorniartalernissaq nuna tamakkerlugu siammarneqarsinnaajumaarnersoq.
Aningaasaliissutinik pisariaqartunik pissarsisoqarsinnaappat Naalakkersuisut piumassuseqarput misissussallugu najugaq qimannagu perorsaasunngorniartunik piginnaaneqartunik naammattunik atuaqatigiinnik 15-20 missaannik inuttaqartunik Paamiuni peqassappat aallartitsinissaq aammattaaq Paamiut Kommuniannut atuutilersissallugu, aammalu Paamiut Kommuniat isumaqataassappat.
Taamaattoq oqaatigineqartariaqarpoq misiligummik ingerlatap aamma Paamiunut atuutsinniarneqarnera ima paasineqaannassammat Paamiuni ilinniartitsisumik aalajangersimasumik atorfinitsitsisoqartariaqassammat ilinniartitsisunik aggersakkanik timelærerinillu atorfinitsitsisarnermik, praktikkernerit ingerlanneqarnerannik kiisalu najugaqartitsinermik suliassanillu allanik aaqqissuussinermut tunngasunik ataqatigiissaarisussamik.
Misiligummik ingerlataq pillugu kommunit allat peqataasut assigalugit siunertaavoq ilinniartut atuagarsornerat Perorsaanermik Ilinniarfimmi Ilulissaniittumi ingerlanneqartassasoq. Pissutsit taamaaqataat isumaginninnermi ikiortinngorniarnermi aamma atugaassapput inaarutaasumik brancheskolemi atuarnerat aammalu atuagarsornerat Perorsaanermi Ilinniarfimmi Ilulissaniittumi imaluunniit nunap immikkoortuini atuarfiusut tallimaasut ilaanni aamma ingerlanneqartassallutik.
Aaqqissuussinermik tamatuminnga isumaginninnermi ikiortinngorniarnerup inaarutaasumik brancheskolemi atuarnermik aammalu najugaq qimannagu perorsaasunngortitsiniarnerup atuagarsornertaanik Isumaginninnermut Perorsaasunngorniat Ilulissaniittumi imaluunniit nunap immikkoortuini atuarfinni qitiusumik ingerlatsiffiusumik Naalakkersuisut toqqaanerat patsiseqarpoq ilisimasassatigut isumaliutigisassat angisuumik pingaaruteqartut arlallit eqqarsaatigineqartariaqarmata:
Aalajangiisuusumik pingaaruteqarpoq ilinniartitaanerit taakku marluk qitiusumik atuagarsornertaat ilinniarfimmi amerlasuunik ilinniartoqarfiusumi arlalinnillu sammivilinnik ilinniagaqarfiusumi ingerlanneqarnissaat.
Ilinniartitaanerit taakku marluk qitiusumik atuagarsornertaannillu perorsaanermik ilinniarfimmi Ilulissamiittumi imaluunniit nunap immikkoortuini atuarfinni inissinneqarnerisigut ilinniartitaanikkut pissutsit imminnut annertunerusumik attuumassuteqartut avatangiiserineqalissapput, tassami nunap immikkoortuini atuarfiusuni ataasiakkaani aammalu perorsaanermik ilinniarfimmi ilinniartitaanikkut sammiviit arlalipparujussuit nunap immikkoortuini atuarfinni ataasiakkaani perorsaasunngorniarfimmilu neqeroorutigineqartarmata.
Tamanna ilisimasassatigut arlalippassuarnik pitsaaquteqartussaavoq, tassami m isilittakkat takutimmassuk ilinniarfiup ataatsip iluani ilinniartitsisoqatigiit amerlanerugaangata aammalu ilinniartut amerlanerugaangata, kiisalu ilinniakkat amerlanerugaangata tamanna pissarsiassat ilisimasassatigut aningaasatigullu pissarsiffiunerusartut ilinniagassatigut avatangiiserisat pitsaanerusut kajuminnarnerusullu pigineqalersarnerisigut aammalu “amerlasuunik ingerlatsinerup iluaqutissartai” pigineqalersarlutik, tassa imaappoq ilinniartitaanerit akornanni ilisimasassatigut aggornerit pitarlugit suleqatigiinnissamut periarfissarissaarnerusoqalissammat.
Tamatuma kingunerissavaa ilinniartut amerlanerusut ilinniagaqarnerminnik naammassinnittalernissaat, aammalu karakteritigut piginnaasassatigullu angusa-rissaarnerusalernissaat.
Taamaattumik Perorsaanermik Ilinniarfiup Paamiuni immikkoortortaqarfippiassaanik pilersitsinissamik eqqarsaat siunnersuutigineqartoq Naalakkersuisut isumaat malillugu tunngavissaqanngilaq; tamanut ilisimasassatigut pitsaassusissaq pisariaqartoq qulakkeerniarlugu pisariaqarpoq isumaginninnermi ikiortinngorniat aamma najugaq qimannagu perorsaasunngorniartut tamarmik anginerusunik ilisimasassatigut avatangiiseqarnissaat, tamannalu taamaallaat nunap immikkoortuini atuarfiusuni aammalu perorsaasunngorniarfimmi qitiusumik najugaqarnertigut neqeroorutigineqarsinnaavoq.
Paamiuni SPS-ip immikkoortortaqalernissaanut tunngavilersuutitut Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip aammattaaq oqaatigai ilinniagaqartut kujataamiut atuagarsorluni ilinniarnermik naammassinniartarnissartik ajornartorsiutiginerusaraat, ilaatigut pissutigalugu Avannaamiut atugarisaannik, soorlu qimminik kaperlammillu sungiusimanninnginnertik, kiisalu ilaatigut aamma meeqqaminnik inooqatiminnillu maqaasisarnertik.
Tassunga oqaatigineqartariaqarpoq Naalakkersuisut ilisimanngikkat kujataamiut avannaamiunut naleqqiullutik atuagarsornermik sapersaateqarnerusimanissaat. Kisianni Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen ilumoorpoq ilinniarfinniittartut sapaatit akunnerini 20-ni atuagarsorlutik ilinniarfimmiittarnissaminni meeqqaminnik inooqatiminnilluunniit nassarsinnaasanngimmata, aammalu tamanna soorunalimi inuttut amerlasuunut artornartarsinnaaqimmat. Tamannali tamanut atuuppoq Nunatsinni suminngaanneersuugaluartunulluunniit.
Kiisalu Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortamut Doris Jakobsenimut oqaatigerusuppaat Paamiut kommuuniata suliffissaqartitsiniarnikkut inuussutissarsiornikkullu ajornartorsiutinut maanna sorsuutiginninnera Naalakkersuisut ilisimaarilluinnaraat. Naalakkersuisulli isumaqarput ajornartorsiutinik taakkuninnga aaqqiiniarnissamut pisariaqartoq atitunerusumik iliuuseqarniarnissaq, taamaaliornermi inuussutissarsiutitigut, suliffissaqartitsiniarnikkut, aningaasatigut, inuuniarnikkut ilinniartitaanikkullu alloriaatissat akuliullugit.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Taavalu apeqquteqartoq Doris Jakobsen Siumut.
Doris Jakobsen, apeqquteqartoq, Siumut.
Tassa apeqquteqaatinnut pingasunut Naalakkersuisut akissuteqaataannut ersarissut qujassutigaakka. Tassalu tusaatissatut akissuteqaatit tigullugit. Apeqquteqaataannammata annertunerusumik itisilersinnaannginnakkit taavalu aamma akissuteqarfigisinnaanagit annertunerusumik tusaatissatut tigullugit isumaqarpunga nalilersoqqinneqarsinnaasut.
Kisiannili isumaqarpunga aamma ilaatigut akissuteqaatit ilai pilersaarutit allallu pissanganartortaqartut. Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga qujaqqippunga.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Taamaasilluni immikkoortoq 27 naammassivarput. Tullinnguupporlu immikkoortoq 28.
Naalakkersuisunut apeqqut aperisuussoorlu Godmand Rasmussen Atassut.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-at, tallimanngorneq 28. november 2003, kl. 16:21
Immikkoortoq 28
Naalakkersuisunut apeqqut: Illoqarfinni ilanngaaserisunik atorfinitsitsinissamik umiarsualivinnilu qimminik ikiaroornartumik ujaasisartussanik peqalernissamik pisariaqartitsineq pillugu misissueqqissaarneq pillugu Inatsisartut qaqugu ilisimatitsissuteqarfigineqassappat, tassami UKA 2002/104-tut apeqqutinnut Naalakkersuisut akissutaanni allassimammat. Taamaammat nukiit tamarmiusut, tassa politiini aammalu Akileraartarnermi Pisortaqarfimmi, qanoq annertutiginerat atorneqarnerallu Naalakkersuisut, Kalaallit Nunnaanni politimesteri peqatigalugu misissuiffiginiarpaat atorluaanerulernissamik siunnersuuteqarnissaq, matumani aamma nukinnik amerlanerusunik nuussisinnaanermik siunnersuuteqarsinnaaneq siunertaralugu.
(Godmand Rasmussen)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Godmand Rasmussen, apeqquteqartoq, Atassut.
Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiutissavara.
Tunngavilersuut:
Naluneqanngilaq Inatsisartuni UPA 2002ÿmi kiisalu UKA 2002ÿmi qulaani pineqartoq siunnersuutigisarsimavara, ukiakkulli Inatsisartut ataatsimiinnerat maanaannaq unittoorpoq, naak ukiakkut siullermeerneqarnerani taamani Naalakkersuisuusunik ilassilluarneqaraluartoq.
Nassuerutigisariaqarpormi ullumi nunatsinni tamarmi, ilami nunaqarfiit illoqarfiillu ajornartorsiut assigiimmik ilaanni ajornartorsiutaammat. Ilami saqqumisumik allaat tuniniagaalluni. Taamaattumik inuiaqatigiit tamatta pisoq qanoq iliuuseqarata isiginngitsuusaaginnarutsigu inuttut ineriartornermi kinguaagut eqqarsaatigalugit ulorianartumut ingerlanissaq ersissutigaara.
Oqartoqakkajuppoq aallaaviagooq sumiinnersoq paaserusunneqartartoq, paasineqartullumi pineqaatissinneqartarlutik. Isumaqarpungali tuniniaasinneqartartut pineqaatissinneqartalinngippata ajornartorsiutip akiorneqarnissaa ajornakusoortuassasoq. Ilami tusartuarpagut tigusarineqartut allaat oqaatiginninnissaminnunngooq siooqqateqartartut.
Naalakkersuisummi anguniagaralugu oqaatiginikuuaat ukioq 1999ÿimiit 2003ÿmut pinaveersaartitsinermi anguneqareerumaartorooq nunarput ikiaroornartoqassanngitsoq. Ullumi 2003ÿmiippugut, anguneqarsimavali. Oqartariaqarpugulli ajoraluartumik naamik.
Ukiuni kingullerni qujanartumik imigassamik atuinerput appariartoq oqartoqartarpoq, ikiaroornartorli qanoq. Ullumi nunatta namminiilivinnissaanik noqqaanerup maligisaata aqqusaaqqavaatigut. Tamanna immini kusanarpoq, aperisali inuusuttatta qarasaat qassimmita namminiilivikkutta aseroreersimassappat. Pisoq qanoq iliuuseqarata ilatsiinnarluta isiginngitsuusaaginnarutsigu ajungaartumik kinguneqariaannaavoq.
Siuliani taavara Naalakkersuisuusimasut tapersiinermik nipilimmik akissuteqarsimaneri nuannermata. Qanoq akeqarsinnaanera uniffiginagu. Nalunngilarpummi inuit nakkaattooraangata inuunerminni, pingaartumik atornerluinikkut inuiaqatigiinnut akisoorujussuanngortarnera. Uanga upperaara, upperiuassallugulumi taama akiuinialerutta inuit atugaasigut ilorraap tungaatigut aallariartitsissalluta. Pisormiuna qanoq iliuuseqarfiginnginnatsigu ajornartorsiut alligaluttuinnartoq, soorlumi 2001ÿmi 64 kg arsaarinnissutaasimammata. Qanorli taakuitsuukkat kiilut qassioqaat, ammasumimmi tuniniagaammat.
Pisoq erloqinartutut isigaara, taamaattumik partiit kattusseqatigiillu tamaasa ikiortiseraakka ilorraap tungaanut saatitsiniarnermi peqataaqqullugit. Nunattami siunissai tassani pineqarmata.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Taava akissuteqassooq Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq.
Josef Motzfeldt, Aningaasanut, Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Naalakkersuisut sinnerlugit nuannaarutigaara apeqqut qaqinneqaqqimmat saqqummiunneqaqqimmat. Tassami maannakkut Naalakkersuisuusut aamma pingaartilliunnarmassuk ikiaroorniutitigut ajornartorsiutit annikinnerpaamiitinneqarnerinut suleriaatsinik ujartuinissaq.
Ikiaroorniutitigut ajornartorsiutit siusinnerusukkut maani inimi arlaleriarlugit oqaluuserineqartarput kingullermik 2000-mi ukiakkut ataatsimiinnermi.
2000-mi ukiakkut ataatsimiinnermi taamanikkut Naalakkersuisuusut apeqquteqaammut akissumminni nalunaarutigivaat nukiit tamarmiusut tassa politiini aammalu akileraartarnermut pisortaqarfimmi qanoq annertutiginerat atorneqarnerallu. Naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni politimesteri peqatigalugu misissuiffiginiaraat.
Atorluaanerulernissamik siunnersuuteqarnissaq matumani aamma nukinnik amerlanerusunik nuussisinnaanermik siunnersuuteqarsinnaaneq siunertaralugit.
Matumani taamaallaat nakkutilliinertaa pineqarpoq. Naluneqanngitsutut ikiaroorniutinik nakkutilliineq politiit suliassaraat. Taamaattorli akileraartarnermut pisortaqarfik nioqqutissanik akitsuutinik nakkutilliinerminut atatillugu politiinut ikiuuttarpoq taamatullu nakkutilliinermut pisortaqarfik marlunnik qimmiuteqarpoq ikiaroornartunik ujaasisinnaasunik.
Taamanikkut Naalakkersuisuusut akissuteqarnerminni ilanngussimavaattaaq ilanngaaserisunik illoqafinni atorfinitsitsinissaq qimminillu ikiaroornartunik ujaasilluni umiarsualivinni peqalernissaq periarfissaasinnaasoq. Naak taamaaliornissaq aningaasartuutaasorujussuussagaluartoq.
Periarfissaq alla tassaasinnaavoq qitiusumi pigineqareersut ilanngaaserisut qimmillu amerlinerisigut piffissat ilaanni sumiiffinni assigiinngitsuni politiinik suleqateqarluni sulisitsisalersinnaaneq. Oqariartuutit tamakkut Naalakkersuisuusut isumaqatigiinnarsinnaavaat. Ilisimatinneqarpunga politiit akileraartarnermilu pisortaqarfiup akornani suleqatigiinneq pitsaalluinnartumik ingerlasoq. Taakkulu suliniuteqartuartut nakkutilliinermi suleqatigiinnerup kinguneqarluartumik angusaqarfiusarnissaanut.
2002-p ukiaanerata kingornatigut akileraartarnermut pisortaqarfik Kalaallit Nunaannilu politimesteri eqqartueqatigiittarsimapput nunami tamarmi nakkutilliinerit qanoq iliorluni ingerlalluarsinnaalersinneqarsinaanersut. Aammalu nakkutilliinerit tamakku kinguneqarluartussamik qanoq ingerlanneqarsinnaanersut.
Pissutsit assigiinngitsut tunngavigalugit soorunami qanoq suleqatigiinnerup aaqqissuunneqartarnera maani oqaluttuarisinnaanngilara. Taamaattorli ilisimatitsissutigisinnaavara Kalaallit Nunaanni politiit akileraartarnermut pisortaqarfimmut ilisimatitsisimammata politiit iluminni akunnerminni suliniuteqalersimasut siunissami ikiaroornartoq pillugu nakkutilliinermi periaatsinik nutaanik aallartitsiniarlutik. Tassanilu akileraartarnermut pisortaqarfik nunap immikkoortuini nunalu tamakkerlugu akiuiniarnermi suleqatigineqartarumaartoq.
Siunissami ikiaroornartoq pillugu nakkutilliinerup annertusineqarnissaanut politiit qimminik pingasunik pissarsinissartik pilersaarutigaat. Siulliillu marluk ullumikkut pissarsiarineqareersimapput.
Nunatta ilaani nakkutilliinerup ingerlanneqarnissaanut inuttaqarnikkut ajornartorsiuteqarfiusuni isumaqatigiittoqarsimavoq akileraartarnermut pisortaqarfiup politiillu akornanni nakkutilliineq avillugu ingerlanneqartassasoq. Taakkulu akunnerminni aaqqissorluakkamik pilersaarusiorluakkamillu ingerlanneqartassasut.
Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput iliuusissatut maannakkut aallartinneqartut siunissami ikiaroornartoq pillugu nakkutilliiniarnermi iliuuseriniarneqartut isumalluarnartuusut. Pisut Naalakkersuisunit malinnaaffigilluarneqarumaarput. Paasinarsissappallu iliuusissanik allanik pisariaqartitsisoqartoq taava tamanna naapertorlugu siunnersuummik saqqummiussinissamut piareersimajumaarpugut.
Taamaattoqassappalli aningaasartuutit annertunerusut pisariaqartinnissaat naatsorsuutigineqartariaqassaaq. Aammattaaq eqqaamaneqartariaqarpoq nakkutilliineq kisiat ajornartorsiummik pineqartumut aaqqiiniutaasinnaanngimmat. Tassunga atatillugu suliassat allat aamma piviusunngortinneqartariaqarput. Suliniutaareersullu ingerlaqqittariaqarput minnerunngitsumik pinaveersaartitsineq eqqarsaatigalugu taamatuttaaq atornerluisunik katsorsaaneq.
Tamatta pisussaaffigaarput inuiaqatigiinni sanngiinnersagut ikiussallugit. Taamaattumik pinaveersaartitsineq Naalakkersuisunit pingaartinneqaqaaq.
Naalakkersuisut pilersaarutigaat meeqqanik inuusuttunullu allanullumi innuttaaqataasunut paasisitsiniaanerit ingerlatiinnarneqassasut. Taassumalu saniatigut atornerluisut katsorsartinnissamik neqeroorfigineqassasut.
Imigassamik aammalu ikiaroorniutinik atornerluineq akiorniarlugu paasisitsiniaanerit Paarisap 2004-mi aallartinniarpai paasisitsiniaaneq meqqaanut inuusuttunut angajoqqaanullu sammitinneqassaaq. Taamatuttaaq atuarfiit atornerluineq sammisatut qulequtaralugu atuartitsinermut ilaatittarpaat.
Aammattaaq ilisimavara tamanna politiinit assut pingaartinneqartoq taamaattumik nunatsinni politeeqarfiit tamarmik piumaffigineqarsimapput pinaveersaartitsinermut suliniarnermut piffissamik atuisaqqullugit.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Taavalu apeqquteqartoq Godmand Rasmussen Atassut.
Godmand Rasmussen, apeqquteqartoq, Atassut.
Qujanaq. Naalakkersuisut akissutaannut qujavunga. Aamma isumalluarnartunik akissuteqaatit ukua nipeqarnerat assut nuannaajallannarpoq.
Kisiannili aamma uani pinaveersaartitsineq soorunami annertuumik sunniuteqartaraluartoq inuiaqatigiinni ajornartorsiuteqartunut kisianni oqaatigilluartariaqarpara immaqa una isumaqarpunga eqqortumik oqassallunga ikiaroornartoq pinaveersaartitsinikkut qangarsuarli ingerlanneqaraluartoq ullumikkut iluarsiartussutaanik ersarissunik takussutissaqanngilaq.
Aamma akileraarnermut uani suleqatigiinneq taanna eqqartorneqartoq nuannerpoq. Kisiannili tassa uanga uani saqqummiussaqarninni siornali naatsorsuutigisartagara uaniippoq. Arlalinnik napparsimalersimasunik ikiaroornartumik atuinermik inuusuttorpaalussuarnik peqalereersimavoq nunarput.
Taamaattumik inuusuttut namminersuleriartornitsinni isumalluutitta annerpaartaat isumaqarpunga taanna aamma uani oqaluttarfimmi tusarnaartunit ajortumik tiguneqassanngitsoq atuisunit, kisianni ikiuiniarnermut inuit ilorraap tungaanut saatinniarneqarnerat aallaavigalugu taanna siunnersuut saqqummiussimagakku.
Taamaattumik Naalakkersuisut akissuteqaataat nuannaajallannartorujussuarnik imaqarnera aamma taanna qutsatigaara. Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Taamaalilluta immikkoortoq 28. naammassivarput tullinnguupporlu immikkoortoq 50. aamma Naalakkersuisunut apeqqut.
Aperisoq Godmand Rasmussen Atassut.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-at, tallimanngorneq 28. november 2003, kl. 16:32
Immikkoortoq 50
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatta siunissami inuiattut erinarsuutissaata aalajangiiffigineqarnissaa pillugu Naalakkersuisut qaqugu saqqummiussaqassappat, ullumikkutummi marlunnik peqaratta ataasiinnarmik peqarnissarput pingaaruteqarmat.
(Godmand Rasmussen)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Godmand Rasmussen, apeqquteqartoq, Atassut.
Siullermik ajuusaarutigissavara aalajangiiffigisassatut siunnersuutitut nassiukkaluarnikuugakku kisianni tassa allaffissornikkut apeqquteqaatinngortinneqarsimanera. Malugisinnaagakkumi soqutigineqartoq allaat Inatsisartut ilaaninngaaniit allagarsigaluarpunga aamma taassumap iluani tapersersuisunik.
Tunngavilersuut….
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Godmand Rasmussen eqqaasitsissutigilaassavara Siulittaasoqarfimminngaanniit taamannak aalajangertoqaraangat siulittaasoqarfimminngaaniit siunnersuuteqartoq apeqqaarlugu taamaasiortoqartarmat. Taamaattumik illit paaseqatigalutik una apeqqutinngortinneqarnikuuvoq.
Godmand Rasmussen, apeqquteqartoq, Atassut.
Aap qujanaq. tunngavilersuut, naluneqanngilaq siorna nunatta erinarsuutissaanik saqqummiussaqartoqaraluartoq, akissutigineqarlunili namminersulivinnissamik siunnersuusiortut isumaat utaqqimaarneqassasorooq.
Ullut makkua nalaanni nunatta namminersulivinnissaa oqallisaavoq isertuaatsumik, aamma immini ajunngilaq. Naluneqanngilaq ukioq 2004ÿmi nunatta namminersornerulerneranik ukiut 25ÿinngussavagut suli pisortatigoortumik inuiattut erinarsuuteqarata.
Maannakkut timersornikkut qangarniik nunatta avammut kiinnersulernera annertusisimaqaaq, tamannalumi tulluusimaarutissaraarput.
Naluneqanngilaq marloqiusamik erinarsuuteqartugut, tassalu "Nunarput utoqqarsuanngoravit" kiisalu "Nuna asiilasooq". Taakku nassuiassanngilakka kimit taalliarineqarneri nalunngereeratsigik. Maannakkut piffissanngorpoq inuiaat ataatsimut nalorninata ataatsimoorfigisinnaasassatsinnik inuiattut erinarsuuteqalernissarput, uangalu siunnersuutigaara "Nuna asiilasooq" inuiattut erinarsuutigilissagipput. Imarisaasa oqariartuutai ersarimmata immikkut nassuianngilakka.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Taava akissuteqassooq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq.
Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Kalaallit Nunaata inuiattut erinarsuummik ataatsimik peqarnissaanik apeqqut Inatsisartut ataatsimiittarnerini ikinngitsuni oqallisigineqartarsimavoq, tassa 1979-imi, 1990-imi, 1992-imi, 1994-imi, 2000-imi 2002-milu aammalu maanna 2003-mi ukiaanerani ataatsimiinnermi. Inuiattut erinarsuutit marluk ilisimaneqartutuut tassaapput ”Nunarput utoqqarsuanngoravit” aamma ”Nuna asiilasooq”.
2000-imi ukiukkut ataatsimiinnermi apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamut akissuteqaammi isummiunneqartoq tassaavoq ”Taamaattumik inuiattut erinarsuutivut marluusut tamarmik atorneqarsinnaajuartutut isigineqartariaqarput”.
Godmand Rasmussen marlunnik peqquteqarluni apeqqutip oqaluuserisassanngorteqqinneqarnissaanik kajumissaaruteqarpoq. Tassani ilaatigut tunngavigineqarluni namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap sulisimanera, ilaatigullu pissutaatinneqarluni kalaallit timersortartut nunarsuarmi timersornikkut unammiffiusartuni akulikitsumik peqataasarnerat.
Kalaallit Nunaat timersornerup tungaatigut nunarsuarmi unammiffiusartuni annertusigaluttuinnartumik peqataatitsisarpoq. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiiffiit Kattuffiata ulluinnarni aqutsisui ukiorpaaluit matuma siornatigulli tunngaviusumik aalajangiussaqarput, tassalu kalaallit timersortartut nunani allani timersornikkut pisortatigoortumik unammiffiusuni peqataagaangata ”Nunarput utoqqarsuanngoravit” atorneqartassasoq.
Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat sulinerannut atatillugu, Kalaallit Nunaata imminut aquttussaanera pillugu peqatigiinnissamik isumaqatigiissutissami paragraf 8 eqqarsaatigalugu isumalioqatigiissitat oqaaseqaataanni allassimavoq issuaavunga: ”Inuiaat kinaassusiat inuiaqatigiissutsimillu ilisimaarinninnerat kulturimit, oqaluttuarisaanermit il.il. aalajangigaapput, aammali inuiaqatigiittut erfalasoqarnikkut inuiattullu erinarsuuteqarnikkut ilisarnaatit tassunga atatillugu pingaartuupput.
Aammattaaq Kalaallit Nunaata inuiattut nammineertutut erfalasoqarlunilu erinarsuuteqartutut nunarsuarmi pisunut atatillugu nunarsuarmioqatinut saqqummertarnissaa pingaaruteqartuuvoq.” issuaaneq naavoq.
Erinarsuutilli taakku marluk arlaat sorleq piumaneruneqarnersoq namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitanit isummerfigineqanngilaq. Inuiattut erinarsuummik aalajangersimasumik toqqaanissaq namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat suliassamissut isiginngilaat, tikkuarniaannarpaalli kinnaassutsimik ilisimaarinninneq inuiattullu suugaluarnersumik erinarsuuteqarnissaq imminnut ataqatigiissuusut.
Erinarsuutip sorliup kalaallit inuiattut erinarsuutaattut ataqqinartinneqarnissaa innuttaasut ataatsimoorlutik ileqqorisaat aallaavigalugit nassaariartuaarneqartariaqarpoq. Apeqqutip misigissutsinik taama annertutigisunik imaqartup politikkikkut aalajangiiffigineqarnissaa maannakkorpiaq eqqortuusorinanngilluinnarpoq. Taamaattunik aalajangiisarnerit innuttaasunit piffissaqarfigineqarluartariaqarput, aalajangiinissarmi misigissutsitigut pingaarutilerujussuaq tamanna innuttaasullu amerlanersaannut isummerfigitissallugu utaqqissunneqartariaqartoq uani pineqarmat. Naalakkersuisut isumaqarput inuiattut erinarsuummik ataatsimik peqarnissamik apeqqutip aalajangiiffigivinneqarnissaa maannakkut piffissaanngikkallartoq.
Taamaattumik Naalakkersuisut sinnerlugit nalunaarutigissavara, inuiaat ileqqulersuutaat tamatuminnga pisariaqartitsilersitsisinnagit Kalaallit Nunaata inuiattut erinarsuutissaa pillugu siunnersuummik Naalakkersuisut tungaanniit saqqummiussinissamik pilersaaruteqartoqanngimmat.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Apeqquteqartoq Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, apeqquteqartoq, Atassut.
Qujanaq. Naalakkersuisut akissuteqaataanut qujavunga. Tassa kisianni aamma apeqqusertariaqarpara ilumut nunani allani angalasarnermi timersortartuni allanilu taanna nunarput utoqqarsuanngoravit tamatigut atorneqartarnera uppernarsaruminaatsippara. Aamma tusarnaartaqigakkit ilaatigut aamma nuna asiilasooq atoneqartarnera.
Uani oqaaseq tassani saqqummiussanni tunngavigivara siorna Inatsisartunut Ilaasortap Otto Steenholdtip taanna saqqummiummagu. Eqqaamalluaqqeqqissaarpara akineqarmat massakkut aalajangiiffigineqassanngikkallartorooq pissutigalugu namminersornerulernissamik ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaa tassani utaqqimaarneqassammat.
Kisiannili uani akissummi erserpoq tassa namminersornermi ataatsimiititaliaq taanna toqqaanissamut pisussaaffeqanngitsoq. Kisianni ugguuna Naalakkersuisoq isumaqatigilluinnaqqissaarpara apeqqutit misigissutsimik taamak annertutigisumik imaqartup aalajangiiffigineqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngilaq.
Taava kingumut tassani eqqaanngitsuunngilara nunarput namminersornerulermat aappalaartortaarsimalerput. Uggornaqaaq misigissutsinik annertoorujussuarnik attuisuusimasoq aamma inersuarmi uani aalangiiffigineqarnikuummat inuiaqatigiinni taasissutigineqarani. Uanga qularinngilara inuiaqatigiit taasisinneqarsimagaluarpata pissutsit ullumikkut immaqa allaasimassagaluartut.
Ullumikkut inuiattut katersuuffeqarsinnaaneq ataatsimoorutamik oqallisigalugu aallarteruttorpugut. Qanormitaava nuannertigissagaluarpa inuiaqatigiit ataatsimoorussamik tamatta ilisarnaammik erinarsuummik atortagaqalersinnaasuugaluarutta.
Nuannersuusinnaanngilaq Amerikami nuna asiilasooq atorneqartoq Afrikkami taakkorpiaat nunarput utoqqarsuanngorluni aviisiliortut taakkorpiaat najuullutik aperissappata sorleq ilumoornersoq.
Taamaattumik isumaqarpunga una Naalakkersuisut akissutaat uniffigisariaqanngitsoq ingerlaqqittariaqartorlu pinngitsuunngilluinnarluni sorliugaluarnersorluunniit aalajangersimasumik pinngitsoorata aalajangiisoqartalernissaa taanna pinngitsoorani anguneqartariaqalerpoq. Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Taavalu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq akissuteqaqqilaassooq.
Henriette Rasmussen, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.
Siunnersuuteqartoq, apeqquteqartoq Godmand Rasmussen assortornianngilakka oqaatsitit. Taamaallaat oqaatigiinnassavara Naalakkersuisuni aalajangiussinissarput inuiaqatigiit sinnerlugit pissusissamisoortuusorinngilarput imaluunniit Inatsisartut aalajangernissaat. Aalajangerneq taanna arlaat sorliussanersoq inuiaqatigiinneertariaqarpoq.
Soorluli aamma qallunaat marlunnik aamma erinarsuuteqartut nunagisaminnut pigititaminnik. Soorlu oqareersugut aamma inuit nammineq misigissutsitik atorlugit aalajanger.. arlaat taakkua eqqaasatta nunatsinni inuiaassutsitsinnut atatillugu erinarsuutigisartakkagut qinertarpaat. Taamaattumik aamma timersortartut taamatut aalajangersimagaluarlutik immaqa ilaannikkut nuna asiilasooq atortarpaat tamanna aamma assuarlerfigisinnaanngilarput.
Kisianni tassa inuiaat tamarmiuttariaqarparput toqqagassaq taanna. Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Taamaalillutalu immikkoortoq 50. Naalakkersuisunut apeqqut naammassivarput. Tullinnguuppoq immikkoortoq 53.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-at, tallimanngorneq 28. november 2003, kl. 15:43
Immikkoortoq 53
Naalakkersuisunut apeqqut: Nammineerluni illuliassat arlariit Nuussuarmi sissamiittut 1995-imi anorersuarneratigut mallinit amuneqartut pillugit Naalakkersuisut misissuisimanersut pillugu paasissutissiisoqarnissaa kissaatigineqarpoq. Misissuinerit qanoq ingerlanneqarpat qanorlu inerneqarpat.
(Anthon Frederiksen)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Immikkoortoq 53 tassunga apeqquteqartoq sinniisussaalu maaniinngimmat taanna suliarinagu tullianut ingerlaqqiinnarpugut. Tassalu immikkoortoq 63 aamma sunut apeqqut.
Apeqquteqartuuvorlu Godmand Rasmussen Atassut.
Ullut ataatsimiiffiusut 17-at, tallimanngorneq 28. november 2003, kl. 15:43
Immikkoortoq 63
Naalakkersuisunut apeqqut: Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaanni Royal Greenlanditut ittuni qullersaasut inuttut namminneq suliassaatiminnik sulisunut suliakkiissuteqartarnerat ingerlaannartussatut Naalakkersuisunit isumaqarfigineqapa.
(Godmand Rasmussen)
Ataatsimiinnermi aqutsisoq: Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Godmand Rasmussen, apeqquteqartoq Atassut.
Naluneqanngilaq namminersornerusut ingerlassaat sinneqartooruteqarlutik ingerlanissaat pingaarutilerujussuummat, nunattami aningaasarsiorneranut annertuumik pingaaruteqarmata.
Apeqquteqarninnut tunngavigaara inuup taamatut inissisimasup annertoqisumik suliaqartitsisarnera, tassa inuiaqatigiit akileraartartut akiligaannik annertoorujussuarmik sulisunik suliaqartitsisarnera.
Tamannalu pineqartumut ukioq januarimi aperisimavara, akissullu annilaarutigisimagakku oqarmat atorfininnermut isumaqatigiissummut tamakku ilaasartut. Soorlu asimi illuaqqiortitsinerit, najukkami illuliortitsinerit, angerlarsimaffimmi sulisitsisarnerit tiimerpassuit atorlugit, tassa illup iluani silamilu.
Eqqarsarnartuali uaniippoq: Atorfininnermut atatillugu isumaqatigiissutaasimappat, taava sooq unnuami taama sulisitsineq aatsaat pisassava, ullorilernerani suliffiinut utertittarlugit. Angallatinik sulisitsisarnerit, ilami allaat angallatit aalisakkanik usillit usingiaasussaaruttarlutik sulisunngooq illuliormata. Angerlarsimaffinni qalipaatitsisarnerit, timmissanik erisartitsisarnerit. Ila, taagugassat amerlagaluaqaat inuit taama sulisinneqartartut soraarsitaaqinagamik qunullutik akueriinnartagaat.
Nalunngilarput nunarput tamakkerlugu suliffeqarfiit annertummata, tamarmillumi taama atorfimminnut atasumik isumaqatigiissuteqartarsimassappata inuiaqatigiinnut silaannarmullusooq aningaasat anisartut miliuunit qassiussaqaat.
Manna apeqquteqaat tunngavissaqarluarlunga apeqqutigaara inuit ikinngitsut kutsiuutaat uppernarsaatissat naammammata. Taamaattumik ilungersortumik kissaatigissavara Naalakkersuisut taama isikkulimmik atorfinitsitsisarnernut piaartumik qanoq iliuuseqaqqullugit, tassa taamatut isumaqatigiissusiortarneq piaartumik atorunnaarseqqullugu. Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Akissuteqassoorlu Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Namminersornermut, Inatsisinik atortitsinermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Royal Greenland A/S-p nalunaatugisimavaa atorfinitsitsinermi isumaqatigiissutinik qullersaasut inuttut namminneq suliassaatiminnik suliakkiissutiginnissinnaanissaannut piginnaatitsissutaasunik ingerlatseqatigiiffik ilisimasaqanngitsoq.
Taamaattorli Royal Greenland A/S-ip malugeqqullugu oqaatigaa atorfiit aalajangersimasumik qaffasissusillit sulinerup piffissaa qummut killilernagu suliffiusut. Taamaattumik assersuutigalugu innaallagialerisoq suliffissuarmi teknikkikkut ajutoortoqarpat unnuakkut aggersarneqarsinnaassaaq.
Royal Greenland A/S nammineq pisinnaagaangami illuutini matumanittaaq sulisunut inissiat Royal Greenland A/S-ip toqqaannartumik pigisaani suliassat ingerlatseqatigiiffiup nammineq suliarisarpai.
Inatsisartunut Ilaasortaq Godmand Rasmussen ingerlatseqatigiiffiup Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartup pigisaani atornerluinermik erseqqissumik ilisimasaqaruni paasissutissanik taakkuninnga Inatsisartunut Ilaasortaq aqutsisoqarfimmut ingerlatitseqqinnissaminut tikilluaqqusaavoq.
Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiinni Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pigineqartuni sulisunik atorfinitsitsinermi atugassarititaasut sulisumit peqatigiiffik ilaasortaaffigisaq aqqutigalugu illuatungaanilu ingerlatseqatigiiffiup qullersaqarfianit sulisitsisut peqatigiiffiat ilaasortaaffigisaq aqqutigalugu aalajangersarneqartarput.
Naalakkersuisut isumaqarput atorfinitsitsinermi isumaqatigiissutit piginnittup soqutigisai pisariaqarneratut isiginiarlugit ilusilersorneqartariaqartut. Tamatuma qulakkeerneqarnissaaq ingerlatseqatigiiffiup qullersaqarfiata siulersuisuisalu isumagisassaraat. Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Apeqquteqartoq Godmand Rasmussen Atassut.
Godmand Rasmussen, apeqquteqartoq, Atassut.
Naalakkersuisut akissuteqaataanut qujavunga. Qujaninnut una ilassutiginngitsoorusunngilara neriukkama sineriassuarmi taamatut inissisimasunik suli taamaattoqarsimassaguni aamma annilaajallaatiginngitsoorsimassanngikkaat.
Unali qeqqani oqaaseq asseq issuakkat tassa taanna pisariaqartittorujussuuvara nalilersueqqinnissanut aamma nuannersumik tigussavara. Aamma isumaqarpunga ingerlatitseqqikkumaarlunga. Tassani periarfissinneqareerama. Qujanarsuaq akissuteqaammut, qujanaq.
Per Rosing-Petersen, Siulittaasup tulliata pingajuat, Siumut.
Taamaasillugu immikkoortoq kingulleq ullumi oqaluuserisassaq immikkoortoq 63 aamma naammassivarput. Ullumilu ataatsimiinneq tassunga naammassivarput.