1. mødedag, fredag den 31. oktober 2003, kl. 11:00.

Dagsordenspunkt 1

Mødets åbning.

(Landstingets Formand)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Det er med glæde og bevægelse, at jeg også i dag kan byde mine landstingskolleger velkommen her i salen til denne højtidelige indledning af Landstingets arbejdsår.

Jeg byder endvidere hjertelig velkommen til medlemmerne af Landsstyret her til Landstingsmødesal med ønsket om et tæt samarbejde mellem Landsstyret og den lovgivende forsamling.

Jeg ønsker velkommen og god arbejdslyst til et godt samarbejde med Landsstyret og Landstinets mange medarbejde, der går en travl tid i møde.

Ligeledes er det helt på sin plads at kunne byde hjertelig velkommen til statens repræsentant Rigsombudsmanden samt Landstingets egen Ombudsmand, som begge må forventes at være jævnligt til stede i salen under samlingen.

En velkomst skal også lyde til alle vore medborgere langs vores vidtstrækte kyst, der vil kunne følge landstingsmøderne gennem radioen og fjernsynet. Jeg skal oplyse, at næsten samtlige landstingsmedlemmer er tilstede ved mødets åbning. Landstingsmedlem Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit kan ikke deltage på mødet fra 31. oktober til og med 24. november 2003 p.g.a. deltagelse i FN’s generalforsamling, hvorfor Formandskabet har bevilget Georg Olsen orlov. Udvalget til valgs prøvelse har godkendt Inuit Ataqatigiits femte suppleant Kiistat Lynge Høeghs valgbarhed.

Jeg indstiller hermed, at Landstingets godkender Kiistat Lynge Høeghs deltagelse i Landstingets møde fra den 31. oktober til og med 24. november 2003 som suppleant for Georg Olsen.

Er der nogen der er imod. Det er ikke tilfældet. Velkommen fru Kiistat Lynge Høeg. Du bedes indtage din plads i Landstinget.

Traditionen tro sender jeg en hilsen til Hendes Majestæt dronning Margrethe og den kongelige familie, det danske Folkting, Lagting for Færøerne og Altinget for Island med ønske om et fortsat godt samarbejde i det nye Landstingsår.

Med disse få ord byder jer endnu engang de tilstedeværende velkommen. Jeg håber, at vore møde vil foregå i en god og konstruktiv atmosfære, samt at vi når de mål, der er sat for samlingen. Velkommen alle sammen.

Vi er så nået til punkt 5 – Valg af formand for Landstinget samt valg af første, anden, tredje og fjerde næstformænd til Landstinget.

Det næste punkt er punkt 6, og det er valg af Landsstyremedlemmer og deres suppleanter. Jeg skal spørge, om nogen indstiller til Formandskabet, og der vil være afstemning herom.

Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Tak. Kære ældste landstingsmedlem. Nu skal vi til at vælge næstformand for Landstinget, og hvis man skal være formand for Landstinget, så skal man have et levende, alsidigt og dygtigt, og ikke mindst have viljen til at samarbejde, idet det er mange forskellige meninger, der bliver fremsat under mødet, de bliver fremsat her fra talerstolen, og man skal så vidt muligt have et fælles mål – til sidst, og det kan være et arbejde der nogen gange kan være noget vanskeligt.

Vi har nogle der har sådanne nogle evner i blandt os, og fra vores gruppe, så mener vi, at vedkommende person bør være den som skal være landstingsformand, og det er så Hr. Jonathan Motzfeldt, og jeg håber så, at vi landstingsmedlemmer alle sammen kan samles om vores kommende formand – uanset hvor vedkommen de kommer fra, og således vælge vedkommende person til vores formand..

Jonathan Motzfeldt takker jeg for den gode velkomst, og fra Siumut gruppen skal vi meddele, at vi som kutyme har lyst til at arbejde for folket her i Landstinget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut

Det første landstingsår efter valget er allerede gået, og  nu skal vi  gå i gang med det 2. landstingsår. I det forrige år, så har vi i under landstingsformanden, der hører under Landstingets formandskab, så har vi efter nøje vurdering hos Atassut besluttet, at vi hermed skal meddele, at vi på vegne af Atassut, indstiller Landstingsmedlem Finn Karlsen til Landstingsformand.

Finn Karlsen har gode erfaringer i Landstingets Formandskab, og fra Atassut er vi overbevist om, at uanset om vedkommende, så vil han være med til at arbejde uden at skelne mellem partierne og Kandidatforbundet, fordi Landstinget bør have en stærk formand, som er interesseret i sit arbejde, og ikke mindst kan sige fra over for Landsstyret, som vil være vågen for, at Forretningsordenen for Landstinget overholdes.

Med disse bemærkninger vil vi på vegne af Atassut indstille, at Landstingsmedlem Finn Karlsen bliver valgt til Landstingsformand. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Aqqaluk Lynge,  Inuit Ataqatigiit

Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af landstingsgruppen i Inuit Ataqatigiit skal jeg meddele, at vi støtter Ole Dorph enstemmigt som Landstingsformand, Jonathan Motzfeldt, at vi med glæde vil stemme for valget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

(Vi kan altså ikke hører noget, fordi han har slukket for mikrofonen, tolkene)

Undskyld. Først til efterårssamlingen, så vil vi sige tak for vores gode velkomst på vegne af Demokraterne. Vi er vidende om, at vi  i den kommende tid og mødet kan komme til at lyde hårdt,  det vi skal gå i gennem. Og derfor med hensyn til at man har god erfaring, samt at man har evnen til at kunne være den man samles om, så er det det som Landstinget har behov for.

Og her  er den som blevet indstillet fra Siumuts vegne Hr. Jonathan Motzfeldt, det støtter vi fuldt ud fra Demokraterne, og vil stemme for det. Fordi ud fra de erfaringer vi har indtil nu, så kan vi sige, at hans arbejde, så betegner vi det som fuldt ud som betrykkende fra Demokraternes side, og tillidsfuldt, og vi vil også sige, at Demokraterne har bedt om, at vi fra Demokraterne, jeg Per Berthelsen er blevet indstillet til at blive valgt til Formandsskabet, og dette tager jeg imod med glæder, og giver hermed min meddelelse herom. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Ja på vegne af Kandidatforbundet, så vil jeg også sige tak til den velkomst som vi fik. Jeg mener, at landstingsarbejdet, så vidt muligt skal være et arbejde, hvor man ikke splittes, og hvis den gennemføres således, så vil det være det bedste for samfundet. Og derfor magtkampe og splittelse, og uden at komme for meget ind på det, men at vi kan komme i kompromis alle sammen, og uden personforfølgelse i Landstinget og uanset hvor vi er placeret henne, men vi vil også stille krav til den kommende formand, nemlig at man skal respekterer arbejdet for Landstingets arbejde, og det er på baggrund heraf, at vi skal vælge en formand.

I det  Landstinget og Landsstyret, vi ved jo alle sammen, at de er blevet adskilt, det ved vi jo alle sammen, og vi er også vidende om, at i henhold til vores Forretningsorden for Landstinget, så skal Landstingets Formand arbejde for Landstinget, og derfor regner vi fuldt ud med, og tror på, at Jonathan Motzfeldt, også fordi vedkommen de harv god erfaring i Landstinget, at vedkommende kan arbejde uden af skelne mellem personerne, og det er så flertallets indstilling, og det vil jeg gerne gå ind for, idet som jeg allerede har sagt, så regner vi med, at vi skal have en ligelig behandling og en ordentlig behandling uden splittelse blandt os.

Og med disse tanker, så har jeg taget beslutning om, at jeg vil gå ind for det, også fordi jeg også i min beslutning ikke regner med, at der vil komme en anden kandidat, idet det jo er kotume, at det er flertallet, der vælger deres formand, selvom vi er vidende om, at Landstinget. …….

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så skal vi have en afstemning. Først m.h.t. dem der går ind for Jonathan Motzfeldt bedes rejse sig. 25 for. Er der nogle der er  imod. Dem der undlader at stemme bedes rejse sig. 6 undlod at stemme. Og dermed er Jonathan Motzfeldts klare valg hermed blevet blåstemplet.

Og med hensyn til det andet forslag om Finn Karlsen, så skal vi også have en afstemning. Dem der vil stemme for Finn Karlsen bedes rejse sig. 6 for. Dem der er imod Finn Karlsen bedes rejse sig. 19 imod. Og dem der undlader at stemme bedes rejse sig. 6 undlod at stemme.

Og hermed skal jeg sige tak til at et absolut flertal i Landstinget, det vil sige 25 har valgt undertegnet som Formand, og jeg skal også love, at jeg vil fortsætte mit arbejde, som Formand for Landstinget, og dermed med hensyn til de kollegaer som jeg skal samarbejde med i Formandsskabet, så vil jeg håbe på, at vi har et godt samarbejde.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er vi så nået til valg af medlemmer. Og Jeg vil gerne bede dem som har forslag fremsætte deres forslag, og her er det så Siumuts, Ole Dorph, der er den først.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Tak. Fra Siumut indstiller vi til medlemskab ud over Jonathan Motzfeldt plads til Landstingets Formandskab. Så ønsker vi, at det bliver Per Rosing Petersen, og Enos Lyberth som suppleant, og jeg skal også lige sige, at vi gerne indstiller Isak Davidsen til suppleant til Jonathan Motzfeldt. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den  næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

På vegne af vores parti Inuit Ataqatigiit, så indstiller vi som medlem af Landstingets Formandskab Aqqaluk Lynge, og som suppleant, så har vi Agatha Fontain.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. På vegne af Atassut indstiller vi Augusta Salling som medlem i Formandsskabet, og Otto Jeremiassen  som suppleant.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Marie Fleischer fra Demokraterne.

Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.

På vegne af Demokraterne indstiller vi, og vælger Per Berthelsen, og Astrid Fleischer Rex som suppleant.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal også meddele, at i henhold til Landstingsloven for Landstinget § 3,  så er samtlige medlemmer i formandskabet og deres suppleanter, og man har så har fulgt reglerne med hensyn til meddelelse, og jeg regner så med, at samtlige landstingsmedlemmer kan g å ind for forslagene. Der er ikke nogen der

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyreformandens tale, og jeg vil gerne bede ham om, at holde sin åbningstale.

Landsstyreformand, værsgo.1. mødedag, fredag den 31. oktober 2003, kl. 11:21.

Punkt 1.

Mødets åbning.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Kære mit land, Kære mine medborgere, Ærede medlemmer af Landstinget.

Velkommen til Landstingets efterårssamling 2003. På denne landstingssamling skal vi træffe mange beslutninger, der får langtrækkende konsekvenser for hele landets fremtid. Og det er mit ønske, at vi får et udbytterigt samling til gavn for hele samfundet.

Landsstyrets koalitionsaftale gælder for resten af Landstingets valgperiode. Vi er to måneder inde i dette Landsstyrearbejde, og hele aftalen kan naturligvis ikke afspejles i Finanslovsforslaget for 2004, det er som sagt en proces, der skal ses over en længere årrække, idet Landsstyret principielt har til hensigt at samarbejde med hele samfundet.

Som det nævnes i Landsstyrekoalitionsaftalen baserer Landsstyrets sin indsats på følgende grundlæggende principper:

- Vi arbejder for at opnå, at alle borgere får mere lige vilkår

- Vi arbejder for at fremme politisk og økonomisk selvstændighed

- Vi arbejder for at alle borgere får reel mulighed for medindflydelse

- Vi arbejder for en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og beskyttelse af miljøet.

På baggrund heraf vil jeg i forbindelse med denne åbningstale præsentere Landsstyrets igangsatte og kommende initiati ver.

1. Selvstyre

Det nye Landsstyre vil overfor Landstinget foreslå at der oprettes et særskilt landsstyre‑område for selvstyre, og det er mit håb, at Landstinget vil støtte dette initiativ. Det er jo helt naturligt, at der oprettes et Landsstyreområde som skal forsyne og viderebringe de forskellige oplysninger overfor befolkningen.

Politiske mål har det med at forblive politiske hensigter, hvis ikke vi samtidig sikrer en rigtig involvering af borgerne. Det er ikke nok at tage en række beslutninger på politisk og administrativt niveau.

I Landsstyret lægger vi vægt på, at vores udenrigspolitiske stilling skal styrkes med udgangspunkt i samarbejde  mellem de oprindelige folk, og ikke mindst ved styrkelse af samarbejdet med vore stammefrænder. Vi skal styrke vores udenrigspolitik  med disse målsætninger, og dette udformes med udgangspunkt i synliggørelse af den grønlandske befolknings deltagelse som verdensborgere.

Landsstyret foreslår på denne samling, at der nedsættes en fælles grønlandsk-dansk Selvstyrekommission. Det er fortsat Landsstyrets holdning, at arbejdet mod større selvstændighed bør gennemføres i en tæt dialog med den danske regering.

Vi skal senere på denne landstingssamling drøfte Selvstyrekommissionens betænkning. Det er en debat, som vil være meget væsentlig for det grønlandske samfund, og som vi ser meget frem til, og som vil give et fingerpeg om det videre forløb af denne proces.

2. Ny kommunalreform

Landsstyrekoalitionen vil i tæt samarbejde med kommunernes sammenslutning arbejde for en ny kommunalreform, for derved at opnå et tættere samarbejde imellem kommunerne og kommunesammenlægninger. Under landstingssamlingerne og kommunernes delegeretmøder har der været mange diskussioner om, hvordan  kommunerne fremover kan løse deres opgaver på en mere effektiv måde. Det er vigtigt, at borgerne i hele landet får en rigtig og en hurtig behandling, når de er i kontakt med deres kommune. Landsstyrets indsats på dette område skal også ses i lyset af koalitionsaftalens punkt om, at alle borgere skal have reel mulighed for medindflydelse. Det er et område som Landsstyret vil fokusere mere på i forskellige henseender.

Kommunesammenlægninger og samarbejde på tværs af kommunegrænser har været centrale emner, når kommunerne mødes. Flere kommuner har indledt drøftelser om samarbejde på tværs af de eksisterende kommunegrænser. Der er også kommuner, der arbejder med egentlige kommunesammenlægninger. Disse initiativer vil Landsstyret gerne fremme og har nu i samarbejde med kommunernes sammenslutning planer om at nedsætte en embedsmandsgruppe, som skal udarbejde en kommissorium, som skal danne grundlag for arbejdsgruppens arbejde, og Landsstyret har planer om at nedsætte denne arbejdsgruppe i januar 2004, som skal arbejde videre med spørgsmål om kommunernes fremtidige samarbejde.

Vedrørende kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudviklingen gennem investering af erhvervsmæssig virksomhed vil Landsstyret komme med et ændringsforslag, der skal sikre at man ikke længere er afhængig af Hjemmestyret i forbindelse med erhvervstiltag.

Bygderne har i snart mange år i debatten været centrale emner, hvor man og bl.a. har vurderet dem som værende udgiftskrævende. Men der findes mange bygder som er erhvervsmæssigt velfungerende, og dette forhold bør også inddrages i vurderingerne. Landsstyret finder det meget væsentligt, at være med i udformningen af den fremtidige bygdeudvikling, og at bygdebefolkningen selv skal være med i denne proces. Derfor har Landsstyret besluttet at ansøge midler via Forslag til Finansloven til afholdelse af en bygdekonference i år 2004.

Jeg har på et møde med grønlandske bygders forening: KANUNUPE aftalt, at såfremt Landstinget godkender forslaget, vil det være bestyrelsen for KANUNUPE, der er ansvarlig for at arrangere og tilrettelægge konferencen. Bygdebefolkningen egne erfaringer skal danne grundlag for den videre udformning, og Landsstyret vil derfor arbejde for en udvikling af bygdebestyrelsernes ansvarsområder i samarbejde med kommunerne. Endvidere skal jeg erindre kommunerne, at de også har medansvar med hensyn til forbedring af serviceringen i bygderne uden hele tiden at skulle skele til Hjemmestyret.

  Landsstyret foreslår på denne samling, at…

Landsstyret er bekendt med, at bygdebefolkningen er i stand til at løfte opgaven i forbindelse med forbedringen af organiseringen og serviceringen af bygderne. Når vi inddrager befolkningen, og giver den et medansvar og nedprioriterer den centralistiske styring vil vi sammen med bygdebefolkningen kunne opnå langt bedre resultater og Landsstyret vil være med i denne proces.

3. Spørgsmålet om ejendomsretten til landet og dets ressourcer

Som nævnt i koalitionsaftalen er en af Landsstyrets målsætninger at arbejde for fuld selvbestemmelse og rådighedsret til landet og dets ressourcer samt at ressourceudnyttelsen baseres på bæredygtighed og beskyttelse af miljøet.

Det er fortsat Landsstyrets overbevisning, at det er os, den grønlandske befolkning, som skal skabe udviklingen i vort land. Det er os, der har behov for arbejdspladserne og indtægterne. Det er os, der skal leve med konsekvenserne for miljø og samfund. Derfor bør det være Grønlands Hjemmestyre, der har ansvaret for lovgivningen og forvaltningen på råstofområdet.

Landsstyret har søgt at indlede konkrete og målrettede forhandlinger med den danske regering om en kørepla n for en forhandling om en ny råstofordning. Vi har præsenteret vores forslag for den danske regering, og vi har lagt op til et fælles udredningsarbejde med det mål, at nå frem til en ny ordning i enighed.

Vi ønsker en normalisering af forholdene på råstofområdet. Ansvaret og kompetencen vedrørende forhold, som først og fremmest angår vort samfund, skal i videst muligt omfang ligge hos de grønlandske myndigheder.  Der er et stort behov for modernisering i råstofordningen, og en ny råstofaftale bør efter Landsstyrets opfattelse færdiggøres til politisk stillingtagen inden for et år.

4. Is og vand

I forbindelse med Landsstyrets koalitionsaftale nævnes målsætningen om at styrke initiativerne for en øget produktion af is og vand. Landsstyret har i den forbindelse inviteret politikere, offentlige myndigheder og en række erhvervsledere til en konference om is og vand i november måned.

På konferencen holder en række eksperter oplæg om den globale vandforsyning, samt eksport af is og vand. Herefter vil der kunne prioriteres indsatsområder, og udarbejdes konkrete forslag til en strategi for vandområdet.

Energi

Også på energiområdet agter Landsstyret, at forfølge koalitionsaftalens målsætning om bæredygtig udnyttelse. Her er ikke mindst perspektiverne omkring større udnyttelse af vedvarende energikilder interessante. Blandt andet forventer Landsstyret i løbet af det næste år, at kunne fremlægge en prioriteret plan for mulig yderligere udnyttelse af vandkrafts-potentialerne i landet, samt at sætte konkrete aktiviteter i gang med henblik på at afdække mulighederne for en eventuel brintproduktion.

5. Udenrigsforhold

Den 14. maj 2003 underskrev udenrigsministeren og jeg Itilleq Erklæringen. Den fastslår en række vigtige principper og spilleregler for vores deltagelse i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål vedrørende Grønland.

Vi har nu et sæt spilleregler, der forpligter både Landsstyret og den danske regering i det fremtidige samarbejde. Regeringen forpligtes til at inddrage Grønland, og Landsstyret forpligtes til et medansvar. Dette ansvar er vi indstillet på at påtage os. Det har jo i en årrække været vores krav, at vi skal med ved bordet, når der forhandles om Grønland, og at vi derfor også er indstillet på at tage et medansvar for de forhandlingsresultater, der opnås  enighed om.

Landsstyret og Regeringen er enige om forhandlingsudspillet over for USA. Forhandlingsudspil omfatter følgende elementer:

Et forslag til aftale om en fornyelse af forsvarsaftalen af 1951

En fælles erklæring om økonomisk og teknisk samarbejde samt

En fælles erklæring om samarbejde om beskyttelse og forbedring af miljøet i Grønland

Forhandlingsoplægget er allerede præsenteret for USA, og nu fortsætter arbejdet på embedsmandsplan mellem Danmark/Grønland og USA - inden videre drøftelser på politisk niveau. Denne forhandlingsproces tager sigte på at nå til enighed med USA om de tre aftaler, inden der kan blive tale om en opgradering af Thule-radaren.

Men alle parter har en interesse i at nå til et hurtigt resultat, og det vil Landsstyret naturligvis også medvirke til.

Menneskerettigheder

Landsstyret har besluttet at indtræde i retssagen til støtte for Inughuit. Højesteret har den 16. oktober 2003 accepteret dette.

Det er vigtigt for Landsstyret, det grønlandske folk, og for forholdet mellem Grønland og Danmark, at historien om tvangsflytningen af Inughuit fra Dundas kan skrives færdig, og at Landsstyret finder det af stor betydning, at befolkningen i Qaanaaq får en fair behandling.

Aftalen med EU

Et af sommerens emner har været genforhandlingen af fiskeriaftalen mellem EU og Grønland. Da spørgsmålet skal drøftes grundigt senere på denne samling, vil jeg ikke komme nærmere ind på de enkelte elementer i aftalen i dag, men blot slå fast, at vores udgangspunkt i forhandlingerne har været følgende:

at opretholde det finansielle status også efter 2006,

at udvikle relationer til EU ud over de begrænsede eksisterende relationer, samt

at  forhindre en skadevirkning på det grønlandske fiskerierhverv, som følge af EU's  krav om yderligere fiskerirettigheder.

Det er min opfattelse, at vi med det foreliggende forhandlingsresultat har opfyldt alle vores tre målsætninger. Som nævnt vil forhandlingsresultatet blive genstand for en grundig drøftelse under denne samling. Og jeg vil allerede nu opfordre til, at vi bestræber os på, at se fiskeriaftalen som et af flere elementer i Grønlands samlede relation til EU.

6.                   Den økonomiske politik

Et land på vej mod selvstyre må nødvendigvis fokusere på mulighederne for en mere selvbærende økonomi. Handel med andre lande kan fremme velstanden og et selvstyrende Grønland. Det kræver at vi fortsat sørger for mulighederne for udvikling af erhvervslivet og sørger for at høje uddannelsesniveauet. Det kræver ligeledes at vi har fokus på især fiskeriet og vi skal til stadighed udnytter muligheden for at øge vore produkter.

Økonomien er ikke så gunstig som for få år siden. Hverken skatteindtægter, produktion eller private investeringer er stigende, og rejepriserne er faldet i de senere år. Samtidig har Grønlands Hjemmestyret færre indtægter.

Vi skal i de kommende år finde penge til at investere i fremtiden. Vi skal især investere i uddannelse, men vi skal også skabe bedre rammer for erhvervene og vores arbejdsmarked. Vi skal derfor tage højde for stigningen i de offentlige udgifter.

Vi kan ikke længere fastholde den grad af offentlige service, som vi har opbygget siden midten af  ’90-erne. Vi skal prioritere og sætte nogle af udgifterne ned. Men vi skal gøre det forsigtigt,  for ikke at bremse økonomien yderligere eller skabe store sociale omkostninger. Ved at sikre et overskudsmål i Landskassen de kommende år kan vi fastholde, at Grønlands Hjemmestyre nu stort set er gældfrit. Det er et godt udgangspunkt for en mere selvbærende økonomi.

Dette skal sikres blandt andet igennem et samarbejde mellem det private erhvervsliv og de offentligt ejede virksomheder, og ved til stadighed at vurdere den Strukturpolitiske Handlingsplan. Dette sikres ved en kontinuerlig landsplanlægning. Landsstyret agter at etablere sit eget Økonomiske Råd.

Bloktilskuddet

På samme måde vil forhandlingerne om bloktilskuddet fra den danske Stat stille os overfor nogle valg. Nogle vil sige, at debatten om selvstyre også er en debat om lavere bloktilskud. Det mener Landsstyret ikke nødvendigvis. Vi bruger bloktilskuddet til de opgaver Hjemmestyret har overtaget fra Staten.

  

Derfor har bloktilskudsforhandlingerne en stor social betydning for det grønlandske samfund. De kommende forhandlinger skal tage højde for solidaritetshensynet mellem det danske og det grønlandske samfund. Forhandlingerne skal også tage højde for vores muligheder for at skabe andre indtægter.

I maj måned nedsatte Statsminister Anders Fogh Rasmussen og jeg et fælles grønlandsk-dansk udvalg, som skal udarbejder anbefalinger om, hvordan erhvervsudviklingen kan styrkes her i landet. Udvalget fremkom med sine resultater som blev overrakt til mig og Statsministeren i går.

Landsstyret ser frem til at undersøge anbefalingerne nøjere.

Prioritering nødvendig

  Et af fundamenterne for Landsstyrets samarbejde er, som det også er nævnt i koalitionsaftale, at der arbejdes for politisk og økonomisk selvstændighed. Behovet for ny økonomisk fremgang forpligter os til at ændre de strukturer, der forhindrer nye erhverv i at blomstre. Ny økonomisk fremgang afhænger i høj grad af vores vilje til at gøre tingene anderledes end i dag.

I en mere selvbærende økonomi vil det offentlige skulle løfte centrale velfærdsopgaver. Derfor fastholder finanslovforslaget bevillingerne i 2004 til de vigtigste ydelser til borgerne, nemlig sundhed, uddannelse og social sikkerhed. Landsstyret foreslår endda forbedringer for børnefamilierne og en reserve til forbedring af pensionerne.

På boligområdet skal vi sørge for at bygge og renovere, så vi kan møde fremtidens behov, og vi skal forny vores forsyningsnet til el, vand og varme. Derfor foreslår Landsstyret også langsigtede investeringsplaner for forsyningsnettet og boligområdet.

7. Forbedring af levevilkårene 

Landsstyret har iværksat en analyse af mulige reformer på skatteområdet. På Landstingssamlinger i 2004 fremlægges konkrete forslag hertil. Reformerne tager udgangspunkt i følgende temaer:

Undersøgelse af indkomstfordelingen

Udvidelse af beskatnings- og afgiftsgrundlaget, og endelig

Forenkling af skattesystemet.

Reformerne på skatte- og afgiftsområdet vil blive afstemt med Landsstyrets tiltag på andre områder, så det er den samlede effekt, der bliver det politiske målepunkt. Det er vigtigt for Landsstyret, at reformerne kommer til at hvile på et bredt politisk grundlag.  Redegørelsen om skatter og afgifter i Grønland vil også blive et væsentligt bidrag. Skattedirektoratet har indbudt til en offentlig høring, og bagefter skal vi på denne samling fremlægge rapporten.

Endvidere skal det nævnes at Landsstyret på denne samling foreslår en ændring af rejeafgiften, så det havgående rejefiskeri i større omfang end tidligere bidrager til samfundsøkonomien.

8. Børn, skole og uddannel ser

Atuarfitsialak er sat i gang på baggrund af den nye forordning om folkeskolen, og reformen af læreruddannelsen forventes at træde i kraft i 2005. Tænkningen i Atuarfitsialak er indarbejdet i den daglige undervisning på Ilinniarfissuaq, så de lærere, der blev uddannede i sommer er klædt på til at tage udfordringen op i folkeskolen under den nye folkeskoleforordning.

Landsstyret foreslår  på denne Landstingssamling at Grønlands Hjemmestyre selv finansierer byggeriet af Universitetsparken, Ilimmarfik. Såfremt ændringsforslaget vedtages vil Ilimmarfik kunne sendes i licitation til foråret 2004, så byggeriet kan begynde i sensommeren 2004. Den canadiske regering har givet tilsagn om midler til at oprette et professorat i Arktiske Studier ved Ilimmarfik. Landsstyret vil fortsat arbejde for fundraising og ekstern finansiering af uddannelses- og forskningsaktiviteter i Ilimmarfik.

Landsstyret etablerer et nyt pædagogisk institut. Instituttet, der skal videreuddanne personalet i folkeskolen og arbejde med evaluering, åbner i forbindelse med festligholdelsen af Grønlands Hjemmestyres 25 års jubilæum. Senere bliver Læreruddannelsen også en del af dette institut.

Landsstyret og DKIK samarbejder omkring tiltag, der kan mindske frafald og give bedre information og vejledning om karrieremuligheder i Grønland. Landsstyret bakker op omkring disse initiativer.

Landsstyret har taget initiativ til at modernisere og effektivisere råd og bestyrelser indenfor erhvervsuddannelser, arbejdsmarked og erhverv. Det første skridt er taget gennem etable‑ringen af Rådet for Erhvervsudddannelser og Kompetenceudvikling, som erstatter både Brancheskole‑rådet og Lands‑arbejds‑rådet. Næste skridt bliver et nævn, som skal arbejde vedrørende anvendelse af arbejdsgivernes AEB midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling for både faglært og ufaglært arbejdskraft.

9.     Familier og Sundhed

Et omdrejningspunkt for Landsstyrets koalitionsarbejde er at skabe bedre vilkår for børnefamilierne. Den enkelte voksne borger har selv ansvar for sit eget liv. Det er samfundets opgave at skabe optimale forudsætninger for, at borgeren kan leve op til sit ansvar. Borgere, der har brug for støtte, skal have mulighed for at få råd og vejledning.

Landsstyret ønsker i valgperioden at gennemføre forbedringer for børnefamiliernes forhold. I finanslovsforslaget for 2004 er der indarbejdet en forhøjelse af taksterne for børnetilskud. Næste skridt bliver en udredning af børnefamiliernes økonomiske vilkår.

Børn og unge

Landsstyret har som sagt kundgjort, at indsatsen for at sikre børns rettigheder skal øges. Omsorgssvigt af børn og unge afspejler sig i anbringelser uden for hjemmet. Landsstyret vil derfor intensivt udarbejde en national handlingsplan om forebyggelse af omsorgssvigt.

Den nye forordning om hjælp til børn og unge har skabt grundlag for en mere forebyggende tilgang til det sociale område med børn og børnefamilier. Børn og unge området stiller store krav til de enkelte kommuner, derfor skal vi i samarbejde med KANUKOKA få lagt en plan for at opgaven kan løftes til fordel for arbejdet med familierne.

Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe, der skal belyse de forhold, som har ført til bevillingsoverskridelser i tidligere år. Herefter vil Landsstyret planlægge udviklingen af institutionsområdet og behovet for institutionstilbud til børn og unge.

Det Rådgivende Udvalg for Afhjælpning af Omsorgssvigt af Børn og Unge afleverer deres anbefalinger til Landsstyret i dag. Landsstyret ser frem til at arbejde videre med anbefalinger fra udvalget.

Handicapområdet

Siden år 2000 har en række kommuner forsøgsvist overtaget bevillingskompetencen på handicapområdet. Det viser sig at økonomistyringen volder de største problemer. Landsstyret har valgt at forlænge forsøgsperioden, men målet er en permanent udlægning af handicapområdet. Evalueringen og Landsstyrets planer på området vil blive omdelt på denne samling.

Landsstyret ønsker at skabe overblik over området for bedre at kunne planlægge fremtiden og komme med anbefalinger som tilgodeser de handicappedes forhold. Landsstyret vil indenfor denne valgperiode arbejde for udlægning af handicapområdet til kommunerne, på lige fod med andre områder på det sociale område, og forslag til ny revideret lovgivning på handicapområdet vil blive fremlagt i løbet af valgperioden.  

Ældre

Politisk bevågenhed omkring de ældres vilkår har de sidste år været tiltagende. Landsstyret har tidligere udtalt sig om behovet for undersøgelse af, om der indenfor ældreomsorgen på landsplan er behov for mere ensartede regler. Landsstyret agter, at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at skabe en helhedsorienteret ældre politik. Arbejdsgruppen skal afdække ældreforsorgen, omsorg for de ældre, pensionsforhold og finansiering af ældreinstitutionsbyggeri. Som allerede nævnt i koalitionsaftalen vil Landsstyret arbejde for, at de ældre forbliver en fuld integreret del af samfundet, med mulighed for udnyttelse af deres arbejdsevne.

Landsstyret lægger vægt på et fortsat frugtbart samarbejdet med de ældres sammenslutning.

Sundhed

Landsstyret vil udarbejde et oplæg til en sundhedspolitik, der kan sikre grundlaget for at befolkningen får mulighed for en sundere livsførelse. Der udarbejdes derfor et folkesundhedsprogram, som præsenterer en række forslag til prioriteringer omkring sundhedsfremme og forebyggelse.

Fokus er en sund start på livet. Dette er blandt andet forbundet med begge forældres livsstil, evner som forældre samt familiernes levevilkår. Landstyret vil etablere et forsøgsprojekt om ”tidlig indsats”, hvor risikofamilier identificeres allerede ved graviditeten og tilbydes særlig opmærksomhed, for at forebygge fejludvikling og omsorgssvigt.

  

Igangsætningen af forskellige initiativer forventes at medvirke til et løft af middellevetiden og en bedre 3. alder. Herigennem forventes der også en begrænsning af de stigende udgifter til ældreomsorg på familie- og sundhedsområdet.

Hidtil har der været fokus på nogle generelle forebyggelsesniveauer af psykologisk, pædagogisk og social karakter. Men Landsstyret har intention om, at der også udvikles tiltag, der specifikt tager sigte mod rådgivende, opsporende og behandlende karakter overfor selvmordstruede og kendte risikogrupper. Landsstyret foreslår derfor, at der udarbejdes en samlet national handlingsplan for selvmordsforebyggelse.

Den service, der i dag tilbydes befolkningen på tandområdet er langt fra tilfredsstillende. Landsstyret kan derfor oplyse, at der allerede er igangsat et arbejde med henblik på at få aktivitets- og serviceniveauet løftet. Konkret sker det ved udarbejdelse af en handlings- og strategiplan, der fremlægges til politisk drøftelse og godkendelse. Det profylaktiske arbejde i forhold til børn og unge vil have Landsstyrets særlige bevågenhed.

10.     Vort lands ressourcer Naturbeskyttelse

Den nye naturbeskyttelseslov vil, når Landstinget har vedtaget loven, skabe en bedre lovhjemmel til at beskytte vores natur og de levende ressourcer, og på den anden side samtidig beskytte vores ret til at udnytte vores natur på et bæredygtigt grundlag. Vi vil også kunne leve op til de forpligtelser vi har i de internationale konventioner som Ramsar-konventionen og Biodiversitets-konventionen.

Kommunernes rolle vil også blive præciseret, og der indføres et nyt klageprincip, så afgørelser kan ankes, og der kan oprette et Naturbeskyttelsesråd. Det er Landsstyrets håb, at rådet vil kunne medvirke til, at kvalificere debatten om de levende ressourcer - både her i landet og i udlandet, så den fremover bliver mindre følelsesladet men baseret på faktiske forhold. Det vil kunne medvirke til, at sikre vores ret til at udnytte vores natur på et bæredygtigt grundlag.

Affaldshåndtering

Landsstyret har sammen med kommunerne revideret affaldshandlingsplanen fra 1996. Landsstyret og kommunerne er enige om det videre arbejde på affaldsområdet, hvor der blandt andet skal ses på lokal og regional affaldsplanlægning samt opdatering af lovgrundlaget.

I forbindelse med hjemtagningen af Dundas-området, er der iværksat to miljøundersøgelser. Den første undersøgelse om havmiljøet er offentliggjort. Landsstyret afventer den sidste miljøundersøgelse om forureningen på to lossepladser på Dundas.

Landsstyret har aftalt med den danske Miljøminister, at der nedsættes en arbejdsgruppe der skal evaluere afværgeforanstaltningerne og at arbejdsgruppens resultater forlægges for den danske og den grønlandske ressortminister til politisk drøftelse. I den forbindelse er det Landsstyret magtpåliggende fortsat at sikre Qaanaaq kommune information og indflydelse.

11. Fiskeri og fangst

Fiskeriet er af afgørende økonomisk betydning for landet. Landsstyret har derfor igangsat en udformning af en sammenhængende fiskeripolitik, herunder planlægning af etablering af en fiskeri-udviklingsordning. Disse styringspolitiske redskaber skal bidrage til, at den urentable del af fiskeriet bliver rentabelt, og at der skabes gode rammebetingelser for en sund og rationel udvikling af fiskerierhvervet.

Rejefiskeriet er fortsat midt i en krise, kendetegnet ved lave priser på markedet. Dette betyder at rationalisering og strukturtilpasning er mere nødvendig end nogensinde før. Det er derfor glædeligt at kunne konstatere, at erhvervet selv er aktivt medvirkende til at skabe bedre strukturer, der kan sikre rejefiskeriet en fortsat eksistens. Antallet af enheder i den kystnære rejeflåde er halveret i forhold til sidste år. Dermed har de eksisterende rederier opnået bedre fiskeribetingelser i form af større kvoter for hvert fartøj. Denne udvikling skaber et bedre grundlag for rentabilitet i fiskeriet.

  

Det skal pointeres at der altid vil være behov for strukturtilpasning i større eller mindre grad vedrørende fiskeriflåden. Den igangværende tilpasning er derfor ikke endelig, men vil være en fortløbende proces med udgangspunkt i: ressourcer, den teknologiske udvikling og markedsvilkår.

Landsstyret har nedsat et Paritetisk Nævn om udviklingen i det kystnære rejefiskeri, der netop er blevet færdig med den første redegørelse. Denne beskriver kapacitet og omkostningsstrukturer i såvel produktionen som i selve fiskeriet.

Der har været et intensivt krabbefiskeri over de sidste år og denne aktivitet har også haft en positiv økonomisk betydning for fiskerne. Desværre undergår krabbefiskeriet i dag forandringer, da fangstandelen har været stærkt faldende. Såfremt krabbefiskeriet skal sikres i de kommende år, er det nødvendigt at fiskerne sammen med Naturinstituttet, og ikke mindst med produktionsvirksomhederne,  sikrer en fremtidig organisering af fiskeriets struktur.

Fiskerne og deres organisationer har bestræbt sig på konstant at gøre opmærksom på et bæredygtigt fiskeri, og foreslået hvilke områder man burde koncentrere sig om og i hvilke områder man fiskerimæssigt burde stille i bero. Jeg mener at fiskerne skal have ros for at udvise en sådan ansvarsfuld adfærd.

Det er på tide at en optimal udnyttelse af  fiskeriet organiseres, for det kan ikke være rigtigt, at produktionen skal baseres på hellefisk, krabber og rejer alene. Vi kan ikke længere betvivle, at fiskeriet af hellefisk skal være baseret på et bæredygtigt grundlag. Vi skal fra Landsstyret opfordre produktionsvirksomhederne til både at udnytte andre fiskeressourcer og arbejde for en optimering af produktionen.

Landsstyrekoalitionen mener, det er af yderste vigtighed, at man samarbejder tæt med fiskeriorganisationerne. Landsstyrekoalitionen har planer om at forberede en konference vedrørende fiskeriet og produktionen når finansloven for 2004 vedtages. Det er vigtigt at fiskerne, arbejderne, produktionsvirksomhederne og kommunerne finder områder, hvor de sammen kan udstikke fælles retningslinier. Landsstyrekoalitionen har også, sammen med fiskeriorganisationerne, planer om, at oprette efteruddannelsesinitiativer o g rådgivning for fiskere og fangere.

Erhvervsstøtteforordningen skal i takt med Landsstyrets øvrige initiativer inden for fiskeri, fangst og landbrug revurderes. Derfor planlægger Landsstyret at fremlægge en redegørelse herom på Landstingets forårssamling 2004.

Fangererhvervet nu og i fremtiden

En længe ønsket socioøkonomisk analyse af fangererhvervet er påbegyndt. Analysen skal primært beskrive følgende:

- Fangernes økonomi fordelt på kommuner/regioner, arter og årstider,

- Omfanget af overførsler til fangererhvervet,

- Fangernes bidrag til BNP, og  

- Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

Analysen skal pege på mulige ændringer af fangererhvervet, som skal udvikles til et mere selvbærende erhverv baseret på en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og med færre offentlige tilskud.

Med henblik på at sikre de nødvendige hvalkvoter gennem Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), vil Landsstyret styrke grundlaget for den biologiske rådgivning ved gennemførelse af hvaltællinger. Arbejdet sker i samarbejde med medlemslandene i Den Nordatlantiske Havpattedyrskommission (NAMMCO).

12. Erhverv

Fødevarer

Landsstyret vil tage initiativ til at formulere en egentlig fødevarepolitik, som i første omgang skal munde ud i en fødevarepolitisk redegørelse. Redegørelsen skal beskrive, hvordan vi kan skabe bedre rammer for fødevareproduktionen, varetage forbruger-hensyn på området. Herigennem er det et mål, at skabe yderligere aktivitet inden for fødevaresektoren med deraf følgende forbedrede udviklingsmuligheder for virksomhederne.

Landsstyret agter at medvirke til, at grønlandsk fødevarer i større mængder kan sendes til Danmark. Det har hidtil været vanskeligt, at sende mere end 5 kg grønlandske fødevarer til Danmark på grund af de strenge EU regler. Arbejdsgruppen vedrørende grønlandske fødevarer undersøger på nuværende tidspunkt, at lempe reglerne for import af grønlandske fødevarer til det grønlandske patienthotel og de grønlandske huse. Og Landsstyret følger dette arbejde nøje.

Arbejdsmarkedet

Landsstyret fremlægger på denne samling et forslag til forbedring af den gældende arbejdsformidlings‑forordning. Denne vil blandt andet skabe bedre rammer for kommunernes indsats for integrationen på arbejdsmarkedet af den gruppe, som i dag står uden job.

  

Hovedhjørnestenen er at etablere vejlednings- og introduktionscentre i alle kommuner. Målet er at sætte den enkelte i centrum og skabe en sammenhæng i mellem opkvalificeringsindsatsen, og den faktiske eller forventede efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Hensigten er at ledige efter opkvalificering, kan komme i varigt arbejde eller efter endt introduktionskursus, kan påbegynde en uddannelse, og derigennem skabe sig fundamentet for et fremtidigt livsgrundlag.

En forbedring af forholdene kan kun løftes i fællesskab mellem arbejdstagere, virksomheder og det offentlige. Det er Landsstyrets mål, at Landstinget på næstkommende samling kan tage stilling til en anordning om ny arbejdsmiljølov for Grønland.

Erhvervsfremme

En redegørelse om erhvervsfremme blev fremlagt af Landstinget i 2002 og efterfølgende konkretiseret i en strategi- og handlingsplan. Begge er blevet til i et bredt samarbejde med interne og eksterne aktører med interesse i udvikling af det grønlandske erhvervsliv. Handlingsplanen skal medvirke til at gøre erhvervsfremmeindsatsen mere strømlinet og sammenhængende. Landsstyret har ladet udarbejde en beretning om status i forhold til handlingsplanen. Denne beretning tilgår blandt andet Landstingets Erhvervsudvalg.

13. Anlæg

Investeringer i anlæg og renoveringer vil i de kommende år ske inden for en tilpasset ramme af anlægsbevillinger. Dels var der i finansloven for 2003 indarbejdet et fald i anlægsrammerne i årene efter 2003. Dels er omkring 30 millioner kroner udskilt af anlægsrammen til at vedligeholde Hjemmestyrets anlæg, og disse midler indgår fremover i driftsrammerne. Det har derfor været nødvendig at foretage en kraftig prioritering inden for anlægsrammen.

Landsstyret foreslår følgende fire overordnede og langsigtede prioriteringer på anlægsområdet: 1) øget, varig vedligeholdelsesindsats, 2) geninvestering i forsyningsnettet, 3) 10-årig investeringsplan for udbygning og renovering af folkeskolerne, og 4) en 10-årig investering i udbygning af boligmassen.

Det er Landsstyrets hensigt, at der fremtidigt afsættes en årlig fast økonomisk ramme til videreudvikling af infrastrukturen, og at der foretages en prioritering af brugen af disse midler med et afsæt i den kommende Landsplanredegørelse.

Prioriteringerne af de langsigtede anlægsinvesteringer skal endvidere ses i lyset af, at Landsstyret forventer en hensættelse i Anlægs- og Renoveringsfonden på op mod 750 millioner kroner ved udgangen af 2003.

14. Trafik

Landsstyret arbejder for en styrket og langsigtet helhedsplanlægning for trafikken, som sikrer en sund transportøkonomi samt bedre udnyttelse af samfundets ressourcer.  Landsstyret er opmærksom på trafikområdets indflydelse på samfundets øvrige sektorer. Det er derfor vigtigt at få belyst, hvilke konsekvenser et lavere tilskudsniveau vil få for den trafikale struktur og på serviceniveauet. I denne forbindelse vil Landsstyret også undersøge mulighederne for fremmedfinansiering af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat.

  

15. Kultur

Landsstyret har ændret tilskudsordningerne til kulturen, så tilskuddene til de professionelle skabende og udøvende kunstnere prioriteres højest. Kulturmidlerne, de kulturelle arbejdslegater og tilskuddene til teater og film uddeles nu efter de nye retningslinier.  

Som følge af ændringerne i den danske lovgivning i 2002 vedrørende tips og lottomidler har Landsstyret i foråret 2003 indgået en ny aftale med Dansk Tipstjeneste om Grønlands andel i overskuddet ved spil på tips og lotto i Grønland. Aftalen betyder, at overskuddet fra 2004 tilfalder Grønland. En stigning i omsætningen vil således betyde et større overskud til idræt, børne- og ungeorganisationer og almennyttige formål. 

I forslaget til Finansloven for 2004 foreslår Landsstyret, at der skabes mulighed for at give tilskud til et forskeruddannelsesstipendiat om grønlandsk som fremmedsprog. Det vil medføre at der kommer fokus på den politiske målsætning om udvikling og integration af det grønlandske sprog gennem en forstærket forskningsindsats på området.

Landsstyreområdet har sammen med KNR og sammenslutningen af de lokale TV- og radioforeninger aftalt det nærmere samarbejde omkring revisionen af landstingsforordningen om radio- og fjernsynsvirksomhed. Det planlægges, at der fremlægges forslag til en revideret forordning på forårssamlingen 2004. Konflikten i KNR bliver på et senere tidspunkt nævnt under denne samling, og jeg skal derfor ikke kommentere nærmere på nuværende tidspunkt.

En ny og tidssvarende struktur for den grønlandske kirke bliver udarbejdet af en strukturkommission, og dette arbejde forventes afsluttet i 2005, hvor den grønlandske kirke har 100-års jubilæum. I  år 2003 er grundlaget for økonomien på det kirkelige område blevet reetableret, hvilket har medført gode resultater. I forslaget til finanslov for 2004 er der taget højde for at denne positive udvikling kan fortsætte og danne grundlag for det forestående arbejde med en ritual- og alterbog, som korresponderer nyoversættelsen af biblen fra år 2000.

Næste år skal vi fejre 25 året for indførelsen af Grønlands Hjemmestyre. Festligholdelsen sker på nationaldagen mandag den 21. juni 2004. Allerede nu kan vi se tilbage og huske de mange ændringer, som vi har oplevet i løbet af de forgangne 25 år. Landsstyret har fastsat temaet  ”Tamatta akuusa”(Lad os alle sammen være indblandet) for jubilæet, her skal Landsstyret opfordre til at børn, unge og familien får mulighed for at deltage i jubilæumsfestlighederne.

Derved håber Landsstyret at alle borgerne får mulighed for at deltage. Og  jeg håber at alle borgere i landet får en god og festlig jubilæumsdag.

Jeg har i denne tale ikke været inde på alle områderne i vort samfund, men jeg er ikke i tvivl om at Landstinget vil komme ind på disse vigtige anliggender.

Med disse bemærkninger ønsker jeg Landstinget en god og konstruktiv debat og en givende landstingssamling. Landsstyret glæder sig til at deltage i debatten.

Tak

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyreformandens åbningstale vil være genstand for debat på mandag.

1. mødedag, fredag den 31. oktober 2003, kl. 12:27.

Punkt 7

Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets Formandskab

(Landstingets Formandskab)

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og vi går så videre i dagsordenen, og indtil vores lukket møde, så vil jeg gerne foreslå, at vi så vidt muligt går disse igennem, og vi er så nået til punkt 7; Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets Finansudvalg.

Der er tilgået Landstingets Formandskab forslag til medlemskab fra partierne og Kandidatforbundet, og de her foreslået personer, og for at få dem blåstemplet, skal jeg udtale, at forslag til medlemmer og suppleant til Landstingets Formandskab er følgende:

Fra Siumut: Ole Thorleifsen med Ruth Heilmann som suppleant, og Isak Davidsen og med Per Roing Petersen som suppleant også fra Siumut. Og fra IA Aqqaluk Kanutsen med Ane Hansen som suppleant. Fra Atassut Augusta Salling med Jakob Sivertsen som suppleant, og fra Demokraterne Per Skaaning med Palle Christiansen som suppleant. Og det er det der er blevet fremlagt for os, og jeg regner så med, at godkendelsen også kan ske.

1. mødedag, fredag den 31. oktober 2003, kl. 12:28.

Punkt 116

Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber.

(Landstingets Formandskab)

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og vi er så nået til punkt 116, Valg af  medlemmer og suppleanter til Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber.

*Grønlandsk

Jens Naapaatoq, Siumut, suppleant Ruth Heilmann, Doris Jakobsen, suppleant Ole Dorph, Inuit Ataqatigiit Georg Olsen, suppleant Aqqaluk Kanutsen, Atassut Jakob Sivertsen, Jensigne Berthelsen som suppleant, Demokraterne Palle Christiansen med  Per Skaaning som suppleant.

*Fortsat Grønlandsk1.mødedag, fredag den 31. oktober 2003, kl. 12:29.

Punkt 6

Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg

(Landstingets Formandskab)

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

*Stadig Grønlandsk …………

Medlemmer er Per Rosing Petersen med Jens Naapaatoq som suppleant fra Siumut, Jonathan Motzfeldt med Ruth Heilmann som suppleant, fra IA Aqaaluk Lynge med Georg Olsen som suppleant, Atassut Ellen Christoffersen med Jensigne Berthelsen som suppleant, fra Demokraterne Per Berthelsen med Marie Fleischer som suppleant.

1.mødedag, fredag den 31. oktober 2003, kl. 12:30.

Punkt 164

Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret.

*Grønlandsk …..

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Tak.  Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret, og ændring af 2 ordlyde i loven, har vi følgende bemærkninger til fra Siumut.

Siden Hjemmestyrets indførelse i Grønland i 1979 har vi overtaget mange ansvars- og kompetenceområder, og de er blevet forøget, og med hensyn til denne udvikling, så vil Landsstyret have det bedst mulige grundlag for varetagelse af deres ansvarsomåder, og derfor bør ressortfordelingen være mere spredt end tidligere delegation forstår i henhold til den gældende lovgivning, så kan der kun være 6 landsstyremedlemmer ud over Landsstyreformanden. Såfremt forslaget bliver godkendt, kan landsstyremedlemmerne består af op til 7 landsstyremedlemmer ud over Landsstyreformanden.

Ændring af nævnte lov har Landsstyreformanden i efteråret sagt, at den vil blive ændret. Det kommende nye landsstyreområde vil omfatte råstoffer, og forholdet til justitsområdet, og landsstyrekoalitionens målsætning har jo også sagt, at vi også skal opnå dette. Med det arbejde at opnå et mere selvstyrende Grønland.

Den anden ændring af Landstingsloven er en tilpasning til andre to landstingslove, og dette går vi også ind for fra Siumut.

Og med disse bemærkninger, så ønsker vi, at arbejdet indstilles til behandling i Landstingets Lovudvalg forinden 2. behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Forslaget til ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret, som indeholder forslag om, at der ud over Landsstyreformanden kan udpeges valg af 7 landsstyremedlemmer, og derudover forslag til ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret § 23 stk. 2 skal jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit, der grundigt har undersøgt det fremlagte forslag hermed meddele, at vi principielt er enig i det fremlagte forslag.

Da vi dog vil fremkomme med et ændringsforslag inden 2. behandlingen i Landstinget, skal vi indstille, at Lovudvalget behandler det fremlagte lovforslag.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. Da der er tale om 2 ændringsforslag der på ingen måde har sammenhæng med hinanden, skal vi fra Atassut i første omgang komme med bemærkninger til den ene af ændringsforslagene.

Idet andet forslag til ændring af landstingsloven der er tale om regulering af landstingslov for Landstinget og Landsstyret frist for vedtagelse af Grønlands Hjemmestyres budget, men da dette umiddelbart kun virke naturligt skal Atassut udtrykke sin accept uden yderligere bemærkninger.

Men med hensyn til det første ændringsforslag til landstingsloven med henblik på udvidelse af antallet af landssyremedlemmer i forhold til det antal som landstingslov om Landstinget og Landsstyret giver mulighed  for – har vi bemærkninger til.

Som argument for, at øge antallet af 7 landsstyremedlemmer med yderligere en bruges behovet for spredning af Landsstyrets voksende arbejdsopgaver ud til flere landsstyremedlemmer end det er muligt i forhold til den gældende landstingslov om Landstinget og Landsstyre, bl.a. for at give Landsstyret de bedste muligheder for varetagelsen af sit arbejde.

At dette er stik imod bestræbelserne på at reducere administrationsomkostningerne skal vi påpege fra Atassut. Samtidigt skal Atassut udtrykke sin utryghed med denne kovending som ganske enkelt er modstridende med det nuværende Landsstyrets udmelding om behovet om reduktion af den offentlige sektors administrationsudgifter, umiddelbart efter dannelsen. En udmelding som i øvrigt er fuldstændigt i tråd med det tidligere Landsstyrets udmelding.

Vi kan således i dag konstatere, at Landsstyreformandens kompetenceområder er blevet reduceret væsentligt efter udnævnelsen af et nyt landsstyremedlem. Dette kan vi kun vurdere som udsalg af ansvarsområder til koalitionspartneren, alene for at fastholde magte.

Atassut fastholder sin opfattelsen, at opfølgningerne af Selvstyrekommissionens anbefalinger sagtens kan varetages af Landsstyreformandens administration uden større problemer. Vi skal i øvrigt henvise til den maksimale støtte til dannelse af kommission som en opfølgning af Selvstyrekommissionens redegørelse, dette alene synliggøre, at opfølgningerne sagtens kan varetages minutiøst uden nødvendigvis at etablere et nyt landsstyreområde. Vi kan i Atassut på ingen måde acceptere, at et nyt landsstyreområde til flere millioner, som betales af samfundet ser dagens lys, kun for at indfri ønskerne om samling i et splittet parti.

Vi skal samtidigt hermed heller ikke undlade at gøre opmærksom på, at Landsstyreformanden indtil nu endt ikke har gjort sig umage for at redegøre for, hvorfor det absolut er nødvendigt med et nyt landsstyreområde. Atassut kan kun vurdere dette som et skridt alene for indfri partiets mærkesager på bekostning af varetagelsen  af samfundets ve og vel. Vi skal derfor ved nærværende gøre opmærksom på, at vi på det kraftigste er imod Landsstyrets forslag om ændring af § 3.

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut anbefale, at det besluttes, at nærværende forslag bliver genstand for genbehandling i Lovudvalget forinden 2. behandlingen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen fra Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Selvom Demokraterne er udråbt som nogle der uvægerligt er imod Selvstyre-tankerne, så skal vi hermed meddele, at vi overhovedet ikke er imod dette fra Demokraterne, men med hensyn til opfordring om godkendelsen af  forøgelse af flere landsstyreområder, skal vi fra Demokraterne klart sige, at vi fra Demokraterne med hensyn til målet og hensigten, samtidigt med at man snakker om besparelser og dårlig økonomi i Grønland ikke harmonere med udmeldingerne, og at vi ikke kan acceptere dette.

Idet vi fuldt ud mener, at grundlaget for forøgelse af landsstyreområdernes antal er for lille. Idet tidligere politiske organisation, og hvis vi ser på organisationen, så kan vi  i dag se, at ligesom de områder der har været placeret under Landsstyreformandens ressortområde er blevet væk meget væsentligt begrænset, og det som de tidligere har holdt under Landsstyreformandens ressort område, vil nu blive splittet op til 2 landsstyremedlemmer. Og dermed har man fået begrænset Landsstyreformandens kompetencer meget væsentligt.

Og derfor må vi udtale fra Demokraterne, og vurdere, at tanken om at få placeret bestemte personer til bestemte landsstyreområder, det er det man følger, og her har man ikke sat arbejdet for samfundet som 1. prioritet. Og derfor er der skabt unødvendige omkostninger.

Og med disse bemærkninger skal vi fra Demokraterne meddele, at forslaget om forøgelse af landsstyreområderne, det kan vi ikke gå ind for, men vil også udtale, at forinden 2. behandlingen, gives som en opgave for Lovudvalget. Her skal vi som det første undersøge, hvordan vi kan få spredt kompetenceområderne uden yderligere omkostninger, og dermed ikke får de store forventede omkostninger.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

*---- Grønlandsk ………………………………………………………………….

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Først skal jeg med glæde udtale, at jeg kan fornemme, at et absolut flertal støtter ændring af loven og støtter oprettelsen af et nyt landsstyreområde.

Vi er vidende om, at i de senere år, så er det grønlandske samfund blevet mere overvågne, og ønsker at arbejde med en større selvbestemmelse bliver igangsat. Og her med hensyn til, at man vil sige, at det er til enkelt personer man vil oprette et nyt landsstyreområde, det er overhovedet ikke tilfældet, fordi vi under valgkampen 2002, så har vi fra Siumut sagt i valgkampen, at vi ønsker oprettelse af et nyt Landsstyreområde for Selvstyre, og opretter et Landsstyreområde for Erhverv.

Og samtlige i samfundet ved og vurdere som partiet ønsker, og her er jeg glad for, at flertallet af Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet har udtalt støtte til forslaget, og at man i princippet fuldt ud er enig i, at den bør behandles i udvalget, og der er overhovedet ikke noget grundlag for, at skjule noget her fra, fra Landsstyrets side.

Og med hensyn til Atassuts ordførers bemærkninger, dem har jeg ikke større kommentarer til, idet da vi havde en landsstyrekoalition med Atassut, da havde vi også planlagt, at vi til efteråret, ville fremkomme med forslag om oprettelse af et landsstyreområde, men nødvendigvis har de ændret deres mening, fordi de i princippet har støttet forslaget.

Og jeg finder det heller ikke forundrende, at de nu er kommet i opposition, at lyden er blevet ændret, men det er på baggrund der af, at vi har startet arbejdet, også med støtte dengang fra Atassut.

At den bliver indstillet til udvalgsbehandling, det har vi ikke noget imod, men det som Kandidatforbundet ønsker vedrørende økonomien og lignende, det kan jeg ikke på nuværende tidspunkt sige klart, men jeg kan give tilsagn om, at det vil blive fremlagt i forbindelse med 2. behandlingen.

Og jeg siger tak for, at et absolut flertal støtter oprettelsen af et nyt Landsstyreområde for Selvstyre, og jeg håber, at arbejdet i god forståelse, og med et godt arbejde kan danne grundlaget for, at samfundet kan gå fremad.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Da flere ordførere indstiller, at forslaget overgår til Lovudvalget, og vi skal så indstille, at denne bliver behandlet i Lovudvalget i weekenden.

Og så er det så Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. Fra Atassut skal vi præcisere, at vi er imod oprettelse af et Landsstyreområde for Selvstyre, det er vi  imod, vi har ikke noget imod, at arbejdet bliver udført, og vi sagde, at arbejdet uden større problemer kan placeres under Landsstyreformandens ressortområde, og her sagde Landsstyreformanden, at Atassut har aftalt, så må jeg her præcisere, at det er meget klart koalitionsaftalen klart står, at efter vurdering af Selvstyrekommissionens betænkning, så vil det blive vurderet om der er behov for et Landsstyreområde.

Og her på det seneste lige før koalitionen brast, så kan Landsstyreformanden også huske, at netop dette spørgsmål er blevet bragt frem af Siumut, men fra Atassut har vi hele tiden fastholdt, at dette sker først efter vurdering af Selvstyrekommissionens betænkning.

Og at man så efterfølgende skal tage en beslutning. Og vi kan jo her allerede nu se, at mange støtter, at der oprettes et Fællesudvalg med repræsentation både fra Grønland og Danmark, og her er vi fuldt ud overbeviste om, at arbejdet vil blive nøje udarbejdet. Og i henhold til fremlæggelsen af sagen, så kan man ikke overse, at sagen klan varetages under Landsstyreformandens ressortområde, og som sagt, så er det i meget stort omfang Landsstyreformandens ressortområde, der er blevet meget væsentligt beskåret end i forhold til tidligere. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Her med hensyn til ændring af Landsstyreformandens ressortområde, det er korrekt, at der er lavet nogle radikale ændringer, og at arbejdet er blevet spredt mere, og dermed har Landsstyreformanden i gåseøjne ”Sikret”, at han i større  grad kan følge med i forhold for det grønlandske samfund. Og de ressoucerområder som tidligere har hørt uden Landsstyreformanden Udenrigsanliggender, og at med hensyn til de udsagn jeg har hørt, så vil jeg have et tæt samarbejde med de andre, det er det som jeg vil realisere, og hvor man bedre kan komme til at have et bedre samarbejde med Landsstyreformanden, det er det vi kan opnå.

Selvom man måske kan sige, at min anseelse falder, men det er ikke det afgørende for os. Det vigtigste for os, at vi så vidt muligt på den bedst mulige måde arbejde for samfundet,  det er det jeg er ude efter. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Og efterfølgende er det Mikael Petersen, Siumut.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Jeg mener, og vi mener også i Inuit Ataqatigiit, at oprettelsen af et Landsstyreområde for Selvstyre, det er en meget klar udmelding om, at vi fra samfundet klart ønsker, at vi vil arbejde seriøst for selvbestemmelse, og at vi gerne vil fortsætte med at få det realiseret, og at man kan heller ikke blive forundret over det. Vi snakkede om dette forhold under hele valgkampen, og vi gav tilsagn om, at vi ville få det realiseret, og i dag vil vi så realisere det, som vi har givet tilsagn om under valgkampen.

Med hensyn til de kommende bevillinger til Landsstyreområdet, selvfølgelig regner vi med, at de igangværende ressortområder vil blive tilført til det nye Landsstyreområde, og vi regner også med, at vi bliver nødt til af ofre lidt, fordi vi opretter et nyt arbejdsområde, og vi skal også arbejde for en alvorlig hensigt, og det må vi så betale for.

Men med Selvstyrekommissionen og Landsstyreområdet omfattende råstoffer, forholdet til justitsområdet og forholdet til hjemmestyreejet selskaber, det er det der skal danne grundlag for oprettelsen af et nyt Landsstyreområde.

Og vi skal ikke længere holde os tilbage, og starte arbejdet, og det er derfor vi vil oprette et nyt Landsstyreområde, det er det vi skal meddele.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Trafik, Miljø og Boliger

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.

Jeg mener, at det er vigtigt, at få præciseret over for Atassuts ordfører, nemlig Atassuts formand, at man her ved talestolen skal tale ud fra de faktiske korrekte forhold. Landsstyreformanden har præciseret, at Siumut og Atassuts landsstyrekoalition har haft den hensigt, at få oprettet et nyt landsstyreområde, det er korrekt, og det er med i koalitionsaftalen, og det kan vi ikke komme uden om.

Og i dag er det også det samme, hvor Inuit Ataqatigiit og Siumut har indgået en ny koalitionsaftalen, og derfor når man også har skrevet under for aftalerne, så bør man også være med til realiseringen af det, man er blevet enig om. Og derfor kan det ikke udtales anderledes end, at når man har skrevet under på en koalitionsaftale, så kan man ikke sige, at man så vil få  det ændret, uanset om man kommer i opposition eller ej.

Derudover, så mener jeg også, at man også bør få præciseret, at landstingsloven om Landsting og Landsstyret, at det er på baggrund af den vi arbejder her, uanset om man står i opposition eller ej, så bør man også respektere disse love, fordi det står her, at Landsstyreformanden har ansvar for, hvordan fordelingen af arbejdsopgaver til landsstyremedlemmerne skal være, og på baggrund af opgaven, så vil forslaget til forøgelse fra Landsstyreformanden, det vil også komme til at høre under Landsstyreformanden, det er der heller ikke noget mærkeligt i.

Jeg mener, at oppositionens udsagn om, at Landsstyreformandens ressortområde næsten er blevet meget lille, jeg mener ikke, at der er noget grundlag for at sige sådan politisk. Jeg mener, at når man harm viljen til at få realiseret den også rent politisk, så kan man ikke komme uden om, at man også skal ofre lidt, men her skal vi også præcisere, at i forbindelse med oprettelse af et nyt Landsstyreområde, så er det ikke sådan, at man vil bruge en masse midler til oprettelse af et meget nyt Landsstyreområde.

Her er der tale om overdragelse og fordeling af ressourceområderne, og vi er overbeviste om, at samfundet også er parat til, at Landsstyreområdet der skal arbejde for selvstyre, at samfundet også kan gå ind for, at man også vil ofre lidt til varetagelsen af denne opgave.

Afslutningsvis skal jeg præcisere, at med hensyn til det der er sket her, så finder vi det ellers ønskeligt, og ikke mindst fra Siumut, at samtlige landstingsmedlemmerne er enig i, at starte opgaverne med realiseringen af selvstyre, og at samtlige landstingsmedlemmer kan samles om det, men Atassut og Demokraterne er imod oprettelse af Landsstyreområde for Selvstyre, og jeg er også glad for, at Kandidatforbundet har fået god forståelse for, at det er behov for det, og at man heller ikke kan komme uden om oprettelse af et Landsstyreområde for Selvstyre, det er tanke om Grønlands fremtid.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jensigne Berthelsen, Atassut. Og derefter Per Berthelsen fra Demokraterne.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Det er et alvorligt emne, vi diskuterer her. Derfor har Mikael Petersen ret i, at vi skal udtale os korrekt, og at samfundet bør vide på hvilket grundlag, vi vil tage sådan nogle beslutninger i dag . Og da der blev henvist til Landsstyrekoalitionen med hensyn til Siumut og Atassuts koalitionsaftale. Vi må også erindre over for Siumut, fordi de har meget let ved at glemme, fordi her er vi blevet enige om, at der skal tages en vurdering om det er korrekt, at man skal arbejde …sådant et Landsstyre.

Her er det meget vigtigt at huske, at efter vurdering af det meget alvorlige arbejde, som Selvstyrekommissionens betænkning har udarbejdet. Og her er det lige så meget, at det er lige før, at man har fået behandlet disse, så vil man lægge låg på det og oprette noget. Så skal man også være forsigtig med, hvem der udtaler sig grundløst, og vi må også erindre over for Siumut, at Siumut indgik en koalitionsaftale med Atassut, så blev vi også enige om, at man også skal have et forsvarlig sundhedsområde eller om den skal flyttes. Alle disse forhold er også beskrevet der. Det må man også erindre.

Og jeg skal også erindre over for Kuupik Kleist. Ja, under valgkampen, så støttede vi alle sammen selvstyre og selvstyre og noget som eller har sagt, at da vi ellers burde have haft selvstyre siden i går, men vi gik også alle sammen ind på under valgkampen, at det offentliges administrationsomkostninger er blevet så store, at vi så må finde noget andet og her er det ved at ske det modsatte, at forinden vurderingen af betænkningen fra Selvstyrekommissionen, at koalitionen end ikke er blevet behandlet i Landstinget, at man så giver grundlag for at Landsstyret, især i Siumut er blevet  - kommet i splittelse for at få oprettet en ro, så tvinger man samfundet og vil oprette sådant et landsstyreområde.

Og landsstyreformanden sagde i sin åbningstale, at det er, at man vil oprette et landsstyreområde for at varetage samfundets afgivne opgaver. Har samfundet afgivet opgaver, at man skal oprette et landsstyre. Nej, Landsstyret sagde, at hvis også skal få den vurderet nøje og her er det ikke det centrale, at få oprettet et landsstyre, men hvordan man skal få oprettet. Og derfor når vi også skal tale om, altså samfundets opgaver, så skal vi også huske hvordan og hvorledes samfundets lyd har været.

Høring af samfundet, dem husker vi. Og vi mener, at omkring 80% af samfundet mener, at man meget nøje og uden forringelse af levevilkårene, så skal man bane vej for selvstyre. Nu går man den anden vej og nu vil vi have større omkostninger for administrationen, selvom det ellers er noget, der kan høre under landsstyreformanden og for at skabe ro, så vil man splitte det. Det er overhovedet ikke tilfældet. Derfor skal vi meget nøje overveje, hvad de stiller forslag om. Og det næste vil så være, at vi får flere opgaver og måske oprette flere landsstyreområder, uden at høre de andre. Det er ikke det, vi skal.. forsvarligt at arbejde også med hensyn til tankerne omkring selvstyre.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Landstingsmedlem, Demokraterne.

Naa, uanga naqqiuteqalaaginnassaanga marlussunnguanik. Hr. Kuupik Kleistip aammalu kingornatigut Mikael Petersenip nipeqartinniarsarivaa soorlumi, tassa uani oqaseqartuni Demokratet Atassutikkullu nangaasut. Naamik. Demokratit tungaaninngaanniit nangaanertaqanngilaq. Demokratit tungaaninngaanniit oqaatigineqaannarpoq naalakkersuisoqarfiit pioreersut iluini suliassap taassuma tiguneqarnissaa inassutigalugu.

Allatigut aningaasakilliorneq aallaavigalugu sipaaruteqarnissamik inassuteqartarnernut anersaamut tulluutinngimmat, aningaasartuutinik nutaanik qaqitsiniarneq tassanilu Atassumminngaanniit Jensinap oqaatigisai isumaqatilluinnarpara – inuttaasut aperineqarnikuunngimmata ilumut taamatut aningaasartuutinik qaqitsinissaq akuersaarneraat. Tassanilu aamma uanga puigorsinnaanngilara naliliisartunit misissuinerit aallaavigalugit inuit qanoq amerlatigisut maanna inuuniarnerup nalinga akialu apparsarneqassappat kissaatiginngimmassuk ingerlariaqqinnissaq massakkut.

Kisianni uagut tungitsinninngaanniit tassa nangaanngilagut aamma namminersulernissaq  aamma suleqataaffiginiarparput, kisianni anguniararalugu namminersulernissap politikikkut nuimasut ataasiakkaat eqqarsarnerinnaanniit aallaaveqarani, kisianni  pissutsit piviusut aallaavigalugit innuttaasut akornanni pilliutitaqarpallaanngitsumik ingerlaniarneqassasoq, taamaattumik tuaviuutigineqassanngitsoq. Taanna anersaaq aallaavigalugu ilaatigut suliami tassani akerartorneqarpugut nangaasutut, akerliusut allatullu. Taamaattoqanngilaq. Uagut oqariartaaserput ataqqillugu ingerlaniarsarivugut tassalu suut tamarmik imminnut ataqatigiimmata. Tassanilu annertunerusumik namminersorneq eqqunniarneqassappat nalunngilarput taannami Statsministeri Landsstyre isumaqatiginngikkaluarpaguluunniit Statsministerip oqariartuutaa tassaavoq: Qanorsuaq namminiilivikkusukkussi namminiilivissinnaavusi, kisianni ilisimaannassavarsi akeqassammat.

Tamakkua aallaavigalugit mianersoqqusissutit assigiinngitsut uagut tungitsinninngaanniit oqaatigisarpagut imaanngitsoq nangaagatta imaluunniit akerliugatta. Oqaannassaagut – aap, ajunngilaq amerlanerussuteqartut ima imatullu aalajangiippata – aap, taava uagut piviusorsiortumik tunngatinniarnissaa tamaviaarutigalugu illuatungiliuttassaagut, qulaajaanissat pisariaqartut innuttaasut naliliisinneqarsinnaanissami tungaanut aallaavigisinnaasai piviusorsiortut pinngortinniarsaralugit. Qilanaarpugut taasisitsisoqarnissamut, taanna aqaguluunniit pisinnaagaluarpat akuerissagaluarparput. Kisianni piumasarissallugu taasisitsinermut aalajangiunneqarut ataqqillugu taava ingerlasoqassasoq, tassalu imaappoq: Maannamut misissuatuat tunngavigalugit ullumikkumut sanilliullugu inuuniarnermut arlaatigut nakkarsaataassappat naaggaarneq, taanna tunngavigalugu naaggaarneq annertussappat, taava innuttaasut pinngitsaalillugit politikikkut inissisimasut ataasiakkaat qangarsuarli eqqartortakkamminni pinngitsaaliisutut ilillutik piviusunngortitsiniarnerat taava unitsinneqartariaqassammat. Tamanna aallaaviussappat uagut tunngitsinninngaanniit aporfissaqanngilaq.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Tullippoq Palle Christiansen, Demokratit. Taava tassa taanna pereerpat Naalakkersuisut siulittaasuat.

Palle Christiansen, Landstingsmedlem, Demokraterne.

Hvis man ser den åbningstale, vores Landsstyreformand havde i dag, så står der, at Grønland og Danmark sammen skal nedsætte en selvstyrekommission. Det vil sige, det arbejde, der skal lægges for dagen for, at vi med tiden bliver selvstyrende og selvstændige, det skal det nye Landsstyremedlem også stå for. Det vil sige, vi skal betale to gange for den samme opgave. På den måde rækker pengene altså ikke længst. Jeg er ked af, at sige det.

Hvis man så ser på det andet eller de andre ting, som det direktorat skal stå for. Jamen, de bliver i øjeblikket også varetaget under andre direktorater. Og det, som ikke bliver varetaget under de andre direktorater, det burde være opgaver for vores Landsstyreformand. Det har det været før og det bør det også stadigvæk kunne være. For på denne måde kan vi spare nogle flere penge, som kan gå til mange andre behov her i Grønland.

Vi er blevet udråbt som at være uansvarlige. Vi har fået at vide i pressen, at der skal være plads til, at folk har lov til at drømme. Det er ikke nok, at der bare er en masse drømmere. En selvstyredebat, som den vi har i Grønland lige i øjeblikket, kræver også, at der er nogle, der ser på det med lidt realistiske briller. Der skal ligge nogle konkrete planer for, hvordan bliver vi økonomisk selvbærende. Det har vi ikke hørt noget om. Det vil klæde debatten, at der også kom noget om det. Så inden vi bliver udråbt for at være uansvarlige og pessimister, så vil jeg godt fortælle, at der er et ord, der hedder realister, som dækker meget mere over det.

Landsstyreformanden kom ind på og sagde selv, at han uddelegerer opgaverne fra hans direktorat til de andre. Og han udtrykte, at – om det så gik over hans anseelse, så gjorde det ham ikke noget, bare det var for samfundets skyld. Med andre ord kan man jo sige, at jo mindre vores Landsstyreformand laver, jo bedre er det for samfundet. Det i sig selv er jo en tankevækkende sætning. Tak skal I have.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste bliver så Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Jeg er glad og tryg, at det grønlandske samfund i mange år har arbejdet alvorligt for at få selvstyre og her vil man få det realiseret ved oprettelse af nyt landsstyreområde og her kan jeg føle, at der er flertal, Landstinget støtter det, selvom andre som sædvanlig kommer med skrækkampagner.

Jeg kan fornemme under seminaret i Katuaq, så er det interesserede personer, der deltog, så har de også udvist viljen til at tage et nyt skridt og være med i arbejdet, selvom der er nogle skrækkampagner, at vor levevilkår vil blive forringet ved oprettelse af selvstyre, men ud fra det, så er der absolut flertal, der vil være med og heldigvis så beskytter man også friheden, og at man tager en politik ud fra flertallets indstilling og det giver mig tryghed.

Selvfølgelig kan enkelte personers ret til at ytre, det finder jeg også meget vigtigt personligt. At man er velfunderet i politik og ikke kun de enkeltes drøm og Per Berthelsens udtalelser derom, det er jeg fuldstændig uenig i, fordi det er samfundet, både bygderne og de små bygder, som blandt andet bor og dem, der bor i byerne vil gerne være med til, at grønlænderne får større bestemmelse, og at de selv ofrer noget og vil arbejde for det. Jeg mener, at sådant et ønske er realistisk og bør støttet, idet det vil være meget forundrende, at oprette selvbestemmelse skal ofres på baggrund af enkeltpersoners modstand. For hvem kan være interesseret i, at menneskerettighederne bliver mindre. Vi er alle sammen enig i, at vores menneskerettigheder udøves også fordi det er det, vi gerne vil og er ude efter og det kan jeg se, at det grønlandske samfund har viljen til at udvise denne. Og jeg siger med stolthed og glæde, at man her vil blåstemple oprettelsen af et nyt landsstyreområde for selvstyre og dermed vil det grønlandske samfund tage et godt skridt og vi ser frem til et meget bedre samarbejde. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Jens Napaattooq, Siumut.

Jens Napattoq, Landstingsmedlem, Siumut.

Tak. Atassut erindrede over for Siumut, at det politiske koalitionsaftale, man har indgået, men at respekten overfor samarbejde og vores tidligere samarbejdsaftale, så plejer vi at bibeholde koalitionsaftalen.

Her vil jeg gerne citere den, hvis jeg kan få godkendelse fra Landstingsformanden.

”Forberedelse til Selvstyre skal behandles seriøst, det står i koalitionsaftalen og man skal arbejde aktivt for indførelse af selvstyre, så det var så overskrifterne og indholdet er: Selvstyre skal ske i tæt samarbejde. Under valgkampen sagde Siumut meget klart og utvetydigt, at vi vil oprette et nyt landstyreområde for selvstyre. Selvfølgelig tager man aftale i henhold til hvem, man samarbejder med også fordi vi plejer at have respekten, så har vi indgået et kompromis og derfor kan det blandt andet også siges, at det skal gå mere langsomt og så ud fra det, der står koalitionsaftalen. Man har været usikker i 1979, da man indførte hjemmestyret og dem, der har fuldt med i historien, så ved alle, at Siumut har indført et hjemmestyre for at opnå selvstyre. Og her har man til hensigt, at man vil tage over til selvstyret og det fastholder vi og det vil jeg gerne præcisere.

Det er meget, meget vigtigt, at retten til undergrunden, at man har ejerskab til undergrunden og arbejde for det og så i samarbejde med andre. Det er det, man vil opnå og det kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved. At man siger, at der er en splittelse i Siumut og her taler man også om, at man har nogle drømme. Jeg mener, at drømmen om splittelse i Siumut, den må være over nu. Siumut har viljen til at arbejde og det er så vores fælles styrke. Og her skal vi også erindre om, at samfundet har valgt, at Inuit Ataqatigiit og Siumut har været til valgkamp for et selvstyre.

Og når vi ser på antallet af Landstingsmedlemmerne, så er der flertal og derfor kan man ikke misforstå samfundets udmelding. Og her er det heller ikke forunderligt efter at vi i Inuit Ataqatigiit og Siumut har fundet sammen igen, så har vi taget fat på, at få realiseret det i valgkampen nævnte oprettelse af selvstyre. Og det vil vi også få gjort og selvfølgelig koster det noget og så vil man også få – her vil man blot henvise til Finansudvalget, nej, det er ikke det. Vi skal komme ind til vælgerne, og at jeg blot vil sige noget fra det øverste og det er så det, vi har lagt vægt på fra Siumut. Derfor støtter vi fuldt ud oprettelsen af et nyt landsstyreområde.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil blot præcisere, at i mine tidligere udtalelser og i dag, så har jeg overhovedet ikke tænkt på Demokraterne og Atassut, dem har jeg ikke – jeg har ikke kommenteret deres udsagn.

Her har jeg kun fremsat, hvilke mål vi har og ikke andet. Og hvis der er nogle, der føler sig ramt, så kan de så selvfølgelig føle det, men er ikke mit ansvar. Og det, man bør præcisere og som er meget vigtigt i den forbindelse er, at Landsstyrekoalitionen nu mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit – i forbindelse med Finanslovsforslaget også til næste år også har planer om, at få formindsket administrationsomkostningerne. Det er ikke sådan, at uanset at vi får oprettet et nyt landsstyreområde, så fastholder vi vores planer, altså administrationsomkostninger bør formindskes, og at midlerne bør bruges til produktioner af fremme for samfundet.

Oprettelse af landsstyreområdet har ikke ændret ved andre mål og det – og vi vil prøve på at opnå målene i fællesskab og det har vi også allerede sagt og givet tilsagn om også under valgkampen, at administrationsomkostninger skal nedbringes.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Per Berthelsen for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.

Per Berthelsen, Landstingsmedlem, Demokraterne.

Tak. Det bliver ganske kort. Ja, Hans Enoksen har måske fuldt forstået på dansk og her er det drømmen og det har jeg overhovedet ikke nævnt. Her har vi taget udgangspunkt i, at hvis det ikke skal være en vision med hensyn til den målsætning, at den skal realiseres og det er det, vi bør arbejde med. Men vi har en drøm. Og hvis vi skal bruge disse udsagn, så har jeg også nogle drømme og det har jeg også. Det, jeg drømmer om er, at i Grønlands Hjemmestyre, at når den har været færdig med sit arbejde fuldt ud, at den er med som foregangsmand for samfundet og tager et nyt skridt, men efterlade det, man skal efterlade i god orden. Og hvis vi kan opnå det, så vil jeg være glad. Og her må vi sige, at inden for Grønlands Hjemmestyre, så er der mange opgaver, som vi ikke har fået færdiggjort. Der er mange huller, vi skal lappe.

I dag vil lærerne for eksempel gå i strejke, som vil ramme vores by meget alvorligt. Og det, som Jens Napatoq siger, så mener jeg, at det er alt for overdrevet at sige, at flertallet i Landstinget mener, at så er det – de mener, at det er det samme, at vælgerne …. Siumut har så under valgkampen været til valgkamp med den meget berømte børnecheck og måske har fået mange vælgere på baggrund af det, uden overhovedet at disse vælgere tænker på selvstyre eller ej.

Og derfor med hensyn til, at man skal bruge flertallet anderledes og det skal man være meget forsigtig med.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og før vi går videre, så skal jeg erindre om, at vi snakker om forøgelse af landsstyreområderne og derfor, at vi går over til andre spørgsmål. Det skal vi være påpasselig med. Det er fordi, at det skal vi nok behandle det på mandag.

Og den næste er så Jensigne Berthelsen, Atassut.

Jensigne Berthelsen, Landstingsmedlem, Atassut.

  Aap, naalakkersuisup siulittaasuata maani ersisaarisoqarnerarlugu oqalunnera tusangiasaarineruvoq tunngavissaqanngitsoq. Maaniuna avaqqutaariniartoqartoq. Atassumminngaanniit ersarilluinnartumik paaserusupparput sooq Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa naammassillugu isummerfigineqanngitsoq. Sooq nunatta Danmarkillu ataatsimiititaliassaata suliassai aalajangersarneqanngitsut, tamakkua ersarissarneqanngitsut. Naalakkersuisoqarfimmik qallerlugit igarsuup matuanik matullugillusooq pisoqarniarnersoq. Avaqqutaarinninneruvoq oqalussalluni ersisarisoqartorooq.

Ersisaarisoqanngilaq piviusorsiortumik ingerlatsisoqarnissaa ujartorneqarpoq. Taava uani apeqqummi naalakkersuisut arfineq pingasunngortinneqarnerisigut namminersorneq qanilliallassaneripput apeqquterujussuuvoq. Taamak tunngavilersugaanngitsigisumik naalakkersuisoqarfiliorniarneq imarisassaa pinngiivillugu avatangiisit iluarsineqarnissaat partiip iluani iluarsineqarnissaat tunngavigalugu taamatut naalakkersuisoqarfimmik pilersitsiniarneq toqqammavissaqanngitsoq aalajangiussimalluinnarparput.

Aamma uagut oqaaseqarnitsinni oqaatigigatsigu partiip avissartuussimasup ilumini nassaareqatigiinnissaa siunertaralugu pisoqartoq. Imaappormi ullut kingullerpaat ilaanni Siumukkut takkupput Atassummut piumasaralugu naalakkersuisoqarfimmik taamaattumik pisoqassasoq – eqqissiniassammatagooq tunuliaquttat. Tunuliaqutaarunnerarluni allaat oqaluttoqartarpoq. Tamakkua Siumukkunninngaanniit nammineerlusi eqqaamassavasi. Tassani aamma siulittaasutta erseqqissareerpaa, Atassuminngaanniit aalajangiussimavarput nalilersuisoqassasoq. Taamaattumik avaqqutaarisoqarani una pisarput naalakkersuisut arfineq pingajussaannik ivertitsiniarneq sumik imaqartinneqarniartoruna. Aningaasat suunukua atorniarneqartut. Qanoruna siunertaqartinniarneqartoq, Namminersornermi pillugu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa sumut pineqassava. Naalagaaffiup nunattalu akornanni suleqatigiissitaliaq taanna qanoq ingerlatinneqassava. Tamakkua apeqqutit sammineqartariaqarput oqaluttoqarani ersisarisoqartoq. Ersisaarisoqanngilaq.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Landstyreformand, Siumut.

  Tak. Ja, heldigvis med hensyn til dem, der kommer med skrækkampagner, de er i mindretal, mens man på den anden side er dem, der har selvtillid, der har flertal. Det er det, v skal være stolte over.

Og med hensyn til Per Berthelsen, jeg har ikke nogen drøm. Det er først når mennesker sover, at de drømmer. Hvis du har en drøm, så vil det være dit eget ansvar. Vi drømmer ikke, vi arbejder med et realistisk grundlag. Og i samfundets ønske om selvbestemmelse og større ansvar er det på baggrund deraf, vi har startet opgaven. At hvis disse skal vurderes som nogen, der har drømt og vi skal vurdere således, det kan vi overhovedet ikke acceptere.

Det kan være, at det er jeres drømme, at I end ikke har fundet nødvendigt at deltage i konferencen om selvstyre. Dem, der har valgt arbejdet, dem vurderer I som noget, der leger med ilden. Jeg mener, at sådanne vurderinger af samfundet. Det er meget, meget farefuldt.

At der er mange huller, der trænger til at blive lappet. Ja, det er korrekt. Ja, det er fordi, I ikke ville have tilrettelagt dem selvstændigt – at vi ikke har kunnet … dem selvstændigt, at vi så er placeret således, og det er på baggrund deraf, vi gerne vil undersøge disse huller, vi gerne vil have oprettet og ikke blot overgive ansvaret til andre, men selv tage ansvaret og være med til at få den realiseret.

Atassuts gentagne udtalelser om splittelse, det må vi udtale. Vi diskuterer og skændes meget internt i Siumut og selvom vi skændes internt, så gør vi det inden for partierne, men vi kan sige, at der er mange udmeldinger fra Atassut og det er også helt sikkert, at der er nogen, der kan følge fra Atassut, fordi det er meget vanskeligt at I skal være samlet. I ønsker jer magt og i tager udgangspunkt i jeres egne private interesser, ikke ud fra samfundet. Og det er så politisk målsætning, oprettelse af landsstyreområdet for Selvstyre, uanset om Per Berthelsens smiler og nikker eller med hovedet, så står vi fast ved vore målsætninger, som vi har nævnt i valgkampene. Og det er på baggrund deraf, vi vil fortsætte arbejdet, også ud fra samfundets ve og vel.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Forinden at debatten starter, så skal erindre om taletiderne, at partiernes ordførere kan have 30 minutters taletid under 1.behandlingen og 15 minutter under andenbehandling og 10 minutter for landstingsmedlemmer. Og det er de taletider, vi har og derudover så kan man ikke udtale sig længere i henhold til vores Forretningsorden og det er så blot en erindring. Det vil sige dem, der taler for 2. gang, de skal også huske det.

Så er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Først så skal jeg undskylde, jeg ikke lyder så godt fordi jeg er blevet forkølet. Og det er godt at komme igen til denne talerstol, men jeg skal lige udtale, at først så vil jeg uden tvivl så vil jeg bruge dette, at der vil være nogen, der vil blive fornuftige med hensyn til arbejdet i Landstinget. Det er ikke blevet tilfældet.

Det, man snakker om og der er det meget klart, det er oprettelse af Landsstyremedlem for Selvstyre. Gad vide om man huske da vi nedbragte noget i trafikken, så fjernede vi 57 mennesker, uden at få forringet servicen. Og her er det Atassut, uden at man vil være den, der skal bestemme og som kan blive forstået, at oprettelsen af  landsstyreområde for selvstyre, hvorfor kan man ikke den placeret i et andet landsstyreområde. Hvorfor har man ikke taget det, selvfølgelig hvis det havde været et alt for tungt sag, så kan man bruge et andet mulighed, for eksempel …. Nyt landsstyreområde.

At man …. Forringer administrationsomkostningerne, det har man hørt mange gange under valgkampene og disse – man har også fra Siumuts side sidste år. Jeg mener, jeg ikke tager alt for stor fejl, hvis jeg siger, at forsigtige vurderinger og der sker alt for mange fejltagelser, når man har hastet sagerne igennem. Og jeg mener, at Johan Lund-Olsen, landsstyremedlemmet kan være enig i, hvis jeg siger PUISI A/S som et eksempel. Det er en sag, der har været hastet igennem, som har kostet meget for samfundet og derfor finder jeg det meget vanskeligt at forstå ordet, at man kommer med en skrækkampagne.

Man prøver på at skræmme børnene og ordet, at man vil skræmme nogen, her kan vi overhovedet ikke gøres bange. Det er ikke en skrækkampagne, jeg mener, at det er en misforståelse. AT man skal kunne udsætte noget, sige noget med forsigtige meninger og at vi er vidende om, at det kan ende med store omkostninger for samfundet. Der er også nogen, der siger, at vores valgkampe, dem får vi realiseret. Gad vide hvor mange gange vi skal høre disse påskønnelser, som for eksempel disse børnechecks. Hvor er de henne. Hvorfor er de taget væk. I har ellers sagt, I plejer at realisere det I har været i valgkamp på. For vi laver nogle ændringer alle sammen, det kan vi heller ikke komme uden om.

Men at vi i fællesskab og enighed og når man så bruger denne vinding fra partierne, så vil jeg lige præcisere dette og så til dem, der uden over. Og Atassut er overhovedet ikke imod selvstyre. Og vi er heller ikke bange for det. Men at man har et mere nøje vurdering og behandling, det er det, vi gerne vil opnå. Hvem som helst der har været aktiv i politik og som har fulgt i Landstingsarbejdet og hvis vi ser på de tidligere år, så er der alt for mange millioner, der har grundlag i fejltagelser. Det er vi vidende om. Og derfor, at man skal have en stabil og ordentligt arbejde. På hvilken område skal man være og jeg skal gentage, at hvis man har haft til hensigt, at dette Landsstyreområde kan blive besat af et andet landsstyreområdet, gad vide hvordan sagen vil have stillet sig. Og her vil man – og det forunderlige i den forbindelse, det er, at når der er tale om et så alvorlig arbejdsopgave, det har man så taget op og her har man end ikke besvaret besvarelsen hvor meget – spørgsmålet om hvor meget det vil koste. Hvorfor har man ikke medtaget alle disse vurderinger, når sagen bliver fremsat som forslag. Jeg mener, at det er en alt for stiv arbejdsgang.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Landstingsmedlem, Demokraterne.

Vi hører fra koalitionens side, at de har nogle visioner. Det var jeg meget, meget glad for at høre nede på bagerste række, idet det er første gang, at I har givet udtryk for det. Fordi det bærer jeres koalitionsaftale ikke præg af.

Så var der lidt begrebsforvirring med ordet: drømme, så beskylder jeg selvfølgelig ikke Landsstyreformanden for at sidde og sove oppe på sit kontor. Det ved jeg godt, at han ikke gør. Sådan er det ikke ment. Men det er det begreb, der hedder at dagdrømme. Når man sidder og fantaserer om alt muligt og fantasien løber af med en. Det var det, jeg mente.

Det er der så i og for sig ikke noget galt i, for man skal jo have nogle visioner og endemål. Men visioner gør det ikke i sig selv. Der skal være noget konkret. Og når vi så snakker selvstyre, som debatten her kører på, så skal I ikke tro, at fordi vi går og kritiserer den selvstyretanke, der har været, at vi er ikke enig om også at nå selvstyre, fordi i bund og grund har alle os, der sidder herinde det samme endemål, hvad angår selvstyre.

Det vi er uenige om, det er vejen dertil. Den hjemmestyreordning, vi har i dag, det er langt fra nogen succes, hvis vi ser hvor mange landsstyremedlemmer, der har været mistillidsvotum mod, fordi de ikke kan få økonomien til at hænge sammen, kammeratlige ansættelser osv. Osv. Osv.

Når vi ser mangel i vore folkeskoler, i vores sundhedsvæsen, en infrastruktur, der ikke fungerer, boligmangel, vi kan blive ved og ved og ved. Hvad med at få hjemmestyreordningen til at fungere inden vi går videre til en selvstyreordning. Som man siger på dansk: Hastværk er lastværk. Det må man godt lige skrive sig bag øret.

For fra Demokraternes side er vores vision nemlig, at hjemmestyreordningen bliver en succes helt 100% sikkert, før vi går videre. Og når hjemmestyreordningen er en succes, der er vi også 100% selvbærende og så er det jo en formsag at få selvstyre. Det kan vi få fra dag til dag, det har vi hørt statsministeren sige. Det samme har Færøerne fået stillet i udsigt, så det skulle ikke være noget problem. Det behøver vi i hvert fald ikke et direktorat til.

Det kan godt være, at vores visioner ikke er så glamourøse som regeringspartiernes. Det synes vi fra Demokraterne er helt i orden, fordi vi går ikke op i om det ser godt ud eller pænt ud. Det vi går op i fra Demokraternes side, det er, at den menige befolkning, hovedparten af befolkningen får en tryghed i hverdagen. Det har de ikke i dag og det er det, vi vil give dem inden vi går videre. Tak skal I have.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste taler er Augusta Salling for en kort bemærkning.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. Jeg mener, at Landsstyreformanden – hans forsøg på at fordreje debatten, det må begrænses nu, fordi det vi snakker om her, som vi også mener er vigtigt fra Atassut, det er uden at øge antallet af landsstyreområderne, så kan arbejdet sørges for internt hos de landsstyremedlemmer. Og her har vi fundet det vigtigt, at Landsstyreformandens kompetenceområde er blevet beskåret meget og så kan den uden videre meget let placeres under hans retortområde. Skal vi så blive betegnet som nogle, der kommer med skrækkampagner. Jeg mener ikke, at det er tilfældet.

Og om ikke så lang tid, så skal vi også behandle betænkningen fra Selvstyrekommissionen her i Landstinget om hvordan og hvor hurtigt og hvor længe arbejderne skal behandles. Det skal vi nok behandle til den tid. Og her med hensyn til de kommende opgaver, der skal behandles, så ønsker vi at foreslå, at det kan gennemføres under Landsstyreformanden retortområde, fordi som vi allerede har sagt, så siger Landsstyrekoalitionen, at de vil nedbringe administrationsomkostningerne, så vil det være en god vej, at bruge – at Landsstyreformanden også kan overtage nogle andre. Her vil man også lave nogen kommission, som skal arbejde for opgaverne og jeg kan fornemme, at flertallet vil gå ind for disse forslag.

Afslutningsvis så vil jeg sige, at Landsstyreformanden vist nok fra denne talerstol kom og påpegede Atassut, som er trådt tilbage. At Atassuts arbejde med, at man lader befolkningen betale, det må stoppes her. Og for at kunne undgå splittelse, at man får samfundet til at betale for det. Jeg mener, at det bør være slut nu.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og man har allerede haft en meget stor debat omkring emnet både partiordfører og landstingsmedlemmerne har haft en meget bred debat, og det er klart, at den skal overgives til behandling i lovudvalget og på baggrund deraf, så kan man lave 2.behandling af dette. Og derfor med hensyn til de sidste ordførere, der har bedt om ordet, så skal vi begrænse debatten.

Først Jens Napattoq, Siumut.

Jens Napattoq, ordfører, Siumut.

Tak. Ja, fra Siumut er vi også meget, meget glad for, at Landsstyreformanden under sådan en genfordeling af ansvarsområderne man arbejder tæt med borgerne. Det er ikke nogen ansvarsforflygtigelse, men det er udsagn om, at det grønlandske samfund gerne vil have ansvaret.

Og hvis man skal betegne den anderledes, så vil de partier, der siger noget have dette ansvar. Og jeg vil ikke mindst udtale, at jeg er meget glad for, at Landsstyreområdet for Selvstyre og indførelse af dette og debatten af det og i den forbindelse, at Demokraterne også er kommet med i debatten. Fordi på vegne af samfundet, så har vi under konferencen …større, så har vi manglet dem. Og i og med, at det samfund, vi er med ansvarlig at tage et skridt videre og vi er fuldstændig vidende om, at samfundet ikke vil have en realistisk overgang. Og derfor at vi uden realitet vil overgå til selvstyre. Jeg mener, at det er alt for billigt og det bør de tage ansvaret for.  

                                                                                 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ja, hvor mange landsstyremedlemmer, der skal være og det er fastsat i henhold til Landstingslov om Landstinget og Landsstyret og her står der også i loven hvordan Landsstyreformanden kan fordele sit ansvarsområder. Og her gentager man over, at jeg har flyttet mit ansvar og arbejdsopgaver over til nogle andre. Det er mit eget ansvar, at få fordelt arbejdsopgaverne.

Her med hensyn til Augusta Sallings bemærkninger, at hun vurderer Siumut, som noget der er kriminelt. Dem tager jeg meget alvorligt til mig, fordi jeg er overhovedet ikke vidende om, at man har lavet noget kriminelt og ladet samfundet betale for det. Dette fordrer, at vi ønsker en dokumentation for denne påstand. Det skal vi også sikre os. Også for jeres udsagn er meget alvorlig, den skal vi meget, meget nøje undersøge, fordi I får det til at lyde som om, at vi har lavet noget med kriminelt baggrund Og endnu engang…at man klager over dette udsagn også til Formandskabet. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ganske kort Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Heldigvis er borgerne ikke dumme og borgerne hører allerede nu under debatten og de har allerede fået forståelse for, at betænkningen forinden behandlingen af betænkningen fra Selvstyrekommissionen, så vil man oprette en landsstyreområde. Og vi har allerede sagt, at i og med tiden, hvor Landsstyrekoalitionen mellem Atassut og Siumut, hvordan man fra Siumut har krævet, at man får oprettet dette landsstyre og uden at sige hvad indholdet skal være.

Ja, I kan komme med en redegørelse over for samfundet og …ansvaret overfor de krav, I har stillet over for samfundet. Det kan vi ikke tage for i Atassut, fordi at man vil have ro under i vores parti. Det er alt disse, der skal afklares. Og det er heller ikke kvaliteten eller indholdet af dette landstyre, så vil man tage en beslutning henover hovedet på samfundet og oprette et nyt landsstyreområdet.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyreformanden for en afsluttende bemærkning.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Simut.

Ja tak. Uanset hvordan I vil redegøre over for samfundet, så er det med hensyn til det, der blev fremsat på baggrund af noget kriminelt. Det kan jeg ikke sådan umiddelbart uden videre acceptere som Landsstyreformand. Og jeg skal sige over for Atassuts formand, at vi bliver vurderet efter vi har lavet noget kriminelt over for samfundet og for at betale for det. Det er meget, meget alvorlig påstand.

Jeg mener, at du som formand bør have en mere respektiv og mere klart tale, men at du siger noget på baggrund af noget kriminelt. Det er meget alvorligt. Det er noget, som vi tager alvorligt her i Landstingssalen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja, som sagt så har jeg sagt, så bør debatten bør stoppe her, fordi at man får fordrejet debatten. Det kan meget let ske og ud fra de bemærkninger, der er faldet her, så går flertallet ind for, at forslaget bliver behandlet i lovudvalget. Og da flertallet støtter den, så kan debatten foregå i dette udvalg.

Og derfor debatten om Selvstyre, da denne også skal ske …i landstingssamlingen, så kan man gå ind for det og man kan gå ind for det eller ej. Og her er det oprettelse af et landsstyreområde, som skal færdigbehandles på mandag, så ønsker Landsstyrekoalitionen det og det på baggrund af det ønske, vi vil få realiseres. Og denne mening vil blive i udvalget, at så vil jeg gerne spørge om der er nogen, der kan sige. Men nu har i talt ud over disse taletaler og vi har så godkendt. Her er det kun 2 gange og 3 minutter for 3. gange. Og alle disse taletider er overgået. Og det, vi er blevet enig om, det må vi så følge. Og så må vi sige, at behandlingen af dette emne under samlingen er færdig. Tak og nu går vi så over til næste dagsordenspunkt

1. mødedag, fredag den 31 oktober 2003, 13:50.

Punkt 3

Fastsættelse af tidspunkt for Forårssamlingen 2004

(Landstingets Formandskab)

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landstingets Formandskab skal hermed indstille, at Landstingets Forårssamlingen 2004 starter fredag den 16. april 2004.

Med denne startdato umiddelbart efter påske skulle det være muligt at afslutte forårssamlingen 2004 inden pinse. Kan indstillingen tiltrædes. Kan Landstinget gå ind for det. Ja. Ja, dermed tager vi målsætningen for dette og dermed er det åbne måde i dag slut og vi går så over til lukket møde.

Og jeg kan foreslå, at vi sådan umiddelbart behandler disse. Og så er det åbne møde slut.

Ulloq ataatsimiiffiksiulleq, tallimanngorneq 31. oktober 2003, nal. 11:00

Oqaluuserisassani immikkoortoq 1

Ataatsimiinnerup ammarneqarnera.

(Inatsisartuni sivisunerpaamik ilaasortaasimasunit angajulleq)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inatsisartut ataatsimiinnerat ammarpoq. Inatsisartuni Suleriaaseq naapertorlugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiannik qinersineq pereerserlugu ammaanersiorluni ataatsimiinneq Inatsisartunut ilaasortamit sivisunerpaamik ilaasortaasumit siulersorneqassasoq.

Nuannaarutigaara killitsisimaarutigalugulu aamma ullumikkut Inatsisartuni ilaasortaqatikka ukiumut suliffiusussamut ukiormanna maani nalliuttorsiorpalaartumik Ataatsimiittarfitsinnut tilluaqqusinnaagakkit.

Naalakkersuisuttaaq qamannga pisumik maanga Inatsisartut ataatsimiittarfiannut, Inatsisiliortunik qanimut suleqateqarluarnissaannik kissaateqarlunga, tikilluaqquakka.

Allaffeqarfiit marluusut Naalakkersuisoqarfiit Inatsisartullu sulisorpassui ataatsimiinnermi ulapissaqisut, Inatsisartunilu sulilluarnissaannik suleqatiginnilluarnissaannillu kissaakkumavakka.

Taamatuttaarlu aamma pissusissamisoorluinnartumik, Naalagaaffiup sinniisuutitaa, rigsombudsmandia, kiisalu aamma Inatsisartut nammineq ombudsmandiat ataatsimiinnerup nalaani takkuttuartartussat tikilluaqqungaarpakka.

Nunaqqatigut sineriassuarmi radiukkut tusarnaarlutillu isiginnaarutikkut malinnaajuartitassat aamma tikilluaqquniarpakka.

Oqaatigissavara Inatsisartuni ilaasortat tamangajammik ammaanermi najuummata.

Inatsisartuni ilaasortaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit, ataatsimiinnermi oktoberip 31-anniit novemberip 24-at ilanngullugu peqataasinnaanngilaq, FN-imi Ataatsimeersuarnermi peqataanini pissutigalugu, Georg Olsenip sulinngiffeqarnissaa Siulittaasoqarfimmit akuersissutigineqarpoq.

Qinigaanerup Misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliap Inuit Ataqatigiit sinniisussaasa tallimaat Kista Lynge Høeghip qinigaasinnaassuseqarnera akuerivaa.

Matumuuna inassutigaara Kista Lynge Høeghip Georg Olsenimut sinniisussatut Inatsisartut ataatsimiinneranni oktoberip 31-anniit novemberip 24-at ilanngullugu 2003 peqataanissaa Inatsisartut akuersissutigissagaat.

Frau Kista Lynge Høegh tikilluarit, qinnuigaakkit Inatsisartuni issiavissannut ingeqqullutit.

Pisarneq malillugu Ataqqinartoq Dronning Margrethe kunngikkormiullu, danskit Folketingiat, Savalimmiuni Lagtingi Islandimilu Altingi suleqatigiinnerup pitsaasup Inatsisartut ukiuanni nutaami ingerlaannarnissaanik kissaateqarluta inuulluaqqussuteqarfigaavut.

Taama naatsumik oqaaseqarluinga najuuttut aammaarlunga tikilluaqquakka.

Neriuutigaara ataatsimiinnigut pitsaasumik angusaqarusussuseqarlutalu ingerlakkumaarigut aammalu Inatsisartut ataatsimiineranni anguniakkatut siunniussagut angujumaarigut.

Ulloq ataatsimiiffiksiulleq, tallimanngorneq 31. oktober 2003, nal. 11:03

Oqaluuserisassani immikkoortoq 5

Inatsisartut Siulittaasussaannik kiisalu Inatsisartut Siulittaasuata tullianik siullermik, aappaanik, pingajuanik sisamaanillu qinersinq.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Asasara Inatsisartuni sivisunerpaamik ilaasortaasimasut angajullersaat. Maanna Inatsisartunut siulittaasussamik qinersisussanngorpugut. Inatsisartunut siulittaasuussagaanni inuusariaqarpoq piginnaanilik, tamatigoortoq, avammut ammasoq, pikkorissoq minnerunngitsumillu suleqatigiissitsisinnaasoq. Ilami ataatsimiinnerup nalaani isummat assigiinngitsorpassuit maanngaanniit oqaluttarfimminngaanniit saqqummersinneqartarput, naggataatigut sapinngisamik ataatsimut siunnerfeqartinneqartussat. Suliassaasarpoq ilaatigut ajornakusoorsinnaasartoq.

Akornatsinni inummik taamaattumik piginnaanilimmik peqarpugut, uagullu gruppitsinni isumaqarpugut inuk taanna tassaasariaqartoq Inatsisartuni siulittaasuusariaqartoq tassaasoq hr. Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Asasakka Inatsisartut, neriullunga Junnuk tamatta siulittaasussatsitut katersuuffigisinnaassagipput sumi inissisimaneq apeqqutaatinnagu, tamattalu siulittaasussatut taamaasillugu toqqassallutigu.

Junnuk, tikilluaqqusininnut qujanarsuaq. Siumup gruppeata nalunaarutigissavaa pisarnertitut maani ataatsimiinnermi suleqataalluarnissarput soorunami piumassuseqarfigigatsigu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen.

Jakob Sivertsen,Atassutip oqaaseqartua.

Qinersinermit Inatsisartut ukiuat siulleq ingerlareerpoq, maannalu aappassaa aallartittussanngorparput. Ukiumi siullermi Inatsisartut Siulittaasuannit, siulittaasoqarfimmillumi Inatsisartut tamarmik sullinneqarnerat pillugu Atassummit nalilersuereerluta matumuuna nalunaarutigissavarput Atassut sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen Inatsisartut Siulittaasussaattut sassartissagatsigu.

Finn Karlsen Inatsisartut Siulittaasoqarfianni sulinermik misilittagaqarluartuuvoq, Atassummiillu qularutiginngilarput Inatsisartut partiimut arlaannut Kattusseqatigiinnulluunniit attuumassuteqaraluarpata tamaasa assigiimmik sullisisallugit piareersimasoq. Inatsisartummi siulittaasoqartariaqarput nukittuumik, sulinermut soqutinnilluni tunniusimasumik minnerunngitsumillu Naalakkersuisunut naalaannartuunani Inatsisartut suleriaasiata malinneqarnissaanik eqeersimaarluni qulakkeerinninniartuartussamik.

Taamatut oqaaseqarluta Atassut sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen Inatsisartut Siulittaasussaattut qinerneqassasoq Atassummit inassutigaarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit nalunaarutigissavara Inatsisartut Siulittaasussaattut Ole Dorphip siunnersuutigisaa Jonathan Motzfeldt, Inuit Ataqatigiinninngaanniit nuannaarluta taaseqataaffigissagatsigu.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.

Siullermik ukiaq manna ataatsimiinnissamut tikilluaqqulluarnerput Demokraatit sinnerlugit qujassutigissavara. Nalunngilarput piffissami aggersumi ataatsimiinneq ilaatigut sakkortuunik nipeqarsinnaasussaq aqqusaartussaallugu. Taamaattumik misilittagaqarluarneq aammalu inuttut katersuuffittut piukkunnassuseqarneq Inatsisartut pisariaqartippaat, tassanilu Siumup tungaaninngaanniit siulittaasussatut piukkunneqarluni inassutigineqartoq hr. Jonathan Motzfeldt, Demokraatit tungaaninngaanniit tapersersorluinnarlugu tunuliaqutaaffigissavarput. Maannamut misilittakkavut aallaavigalugit oqarsinnaavugut ingerlatsisimanera Demokraatit isaannit isigalugu toqqissisimanarluinnartuusoq naammaginarluinnartuullunilu.

Aammalu iluatsillugu taalaassavara Demokraatit namminneq qinnuigimmannga nalunaarutigeqqullugu Demokraatit tungaaninngaanniit uanga Per Berthelsen Siulittaasoqarfimmi ilaasortassatut piukkunneqarlunga inissikkumaneqarama, tamannalu nuannaarutigalugu tiguara, matumannalu taamatut nalunaarutigalugu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit oqaaseqartuat.

Uanga aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit tikilluaqquneqarnermut qujavunga. Isumaqarpunga Inatsisartuni sulineq sapinngisamik avissaartuiffiuvallaanngitsumik ingerlanneqarpat inuiaqatigiinnut tamanut pitsaanerpaamik angusaqarfiusinnaasoq, taamaattumik pissaaneqarniunneq, avissaartuunneq tamanna pivallaarnagu kisianni naapiffigisinnaasatsinnik tamatta aammalu tamatta Inatsisartuni kinaassusersiorpallaarata sumilu inissisimaneq apeqqutaatinnagu, kisiannili siulittaasunngorumaartussamut aamma piumasaqaateqarluta, tassa Inatsisartut sullinneqarnissaat ataqqillugu siulittaasumik qinersiumaartugut.

Tassami Inatsisartoqarneq Naalakkersuisoqarnerlu immikkuulernikuusut tamatta ilisimavarput, aamma nalunngilarput Inatsisartut suleriaaserput naapertorlugu Inatsisartut Siulittaasuat Inatsisartunik sullissisussaasoq.

Taamaammat naatsorsuutigilluinnarlugu aammalu ilimagalugu Jonathan Motzfeldt aamma Inatsisartuni misilittagarpassuaqartoq kinaassusersiorani tamatsinnut sullissilluarsinnaanera ingerlaannassasoq amerlanerussuteqartut inassuteqaataat akuersaarumavara, naatsorsuutigalugu oqareernittuut tamatta assigiisilluta sullinneqarnissarput aammalu torersumik avissaartuuffiunngitsumillu ingerlanissarput eqqarsaatigalugu taamatut qinersinissara aalajangersimavara.

Taamatut aamma aalajangerninnut pissutigaara naatsorsuutigisimannginnakku immikkut allamik qinigassanngortittoqarumaartoq, tassa ilisimaneqareermat amerlanerussuteqartut siulittaasussamik toqqaasarnerat, naak Inatsisartut namminneq kiffaanngissuseqarlutik siulittaasumik toqqaasussaatitaanerat ilisimagaluarlutigu, taamaattumik uannut siulittaasussatut maanna neqeroorutiginngikkallarpunga. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa allanik oqaaseqartussaqanngikkallarpoq, taamaattumik siunnersuutit marluk tiguneqarput Inatsisartunut ilaasortat Jonathan Motzfeldt aamma Finn Karlsen siunnersuutigineqarlutik, taakkualu siunnersuutigineqarnerit najoqqutaralugit taasissaagut. Siullermik Jonathan Motzfeldtimut taaseqataajumasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

25-t.

Tamatumunnga akerliusoqarpa.

Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

Arfinillit taaseqataanngillat.

Taamaalilluni Jonathan Motzfeldtip erseqqissumik qinigaanera maannakkut erserpoq. Taavalu aamma siunnersuutigineqartut aappaat Finn Karlsen aamma taanna taasissutigineqassaaq.

Finn  Karlsenimut taaseqataajumasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

Arfinillit.

Tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

19-it.

Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

6.

Taamaalillunga qujassutigissavara Inatsisartut amerlanerussuteqarluartut 25-it taamaalillunga siulittaasussamittut qinermannga, aamma neriorsuutigissavara Inatsisartunut tamanut siulittaasutut suliassara ingerlateqqissagiga, taamaalillunilu aamma Inatsisartut Siulittaasoqarfiani suleqatigisassakka aamma neriullunga suleqatigilluarumaarlugit.

Tassalu maannakkut taanna tikissavarput Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut siunnersuuteqartussat qinnuigissavakka siunnersuutigisassatik saqqummiutissagaat, tassani Siumut, Ole Dorph siulliuvoq.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq. Siulittaasoqarfimmut inissisimasussat Siumup tungaaninngaanniit Jonathan Motzfeldtip saniatigut Siumuminngaanniit toqqarneqarnissaa kissaatigaarput tassaassasoq Per Rosing-Petersen, taavalu Enos Lyberth sinniisussaralugu. Aamma iluatsillugu oqaatigissavara Jonathan Motzfeldtimut Isak Davidsen sinniisussatut innersuukkusukkatsigu. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Parteerput Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Inatsisartut Siulittaasoqarfianni ilaasortassatut inassutigaarput Aqqaluk Lynge, taava taassuma sinniisussaatut Agathe Fontain.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.

Qujanaq. Atassut sinnerlugu Siulittaasoqarfimmi ilaasortassatut Augusta Salling toqqarparput, taavalu sinniisussaralugu Otto Jeremiassen.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokraatit.

Marie Fleischer,Demokraatit oqaaseqartuat.

Demokraatininngaanniit Siulittaasoqarfimmut ilaasortassatut qinerparput Per Berthelsen, sinniisussaralugu Astrid Rex Fleischer.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava oqaatigissavara tassa Inatsisartut inatsisaat § 3, imm. 4-mi aalajangersagaq malillugu siulittaasoqarfimmi ilaasortat tamarmik sinniisussaallu ilanngullutik taama nalunaarutigineqarnerat nalunaaruteqarnermut piffissat naapertorlugit nalunaarutigineqarput, naatsorsuutigaaralu tamanna Inatsisartunit tamanit akuersaarneqartoq.

Akerliusoqanngilaq. Tamarmik akuersissutigineqarput.

Taava maannakkut tikissavarput ammaanermi oqalugiarneq. Naalakkersuisut siulittaasuat qinnuigissavara maannakkut ammaanermi oqalugiaqqullugu. Naalakkersuisut siulittaasuat.

Ulloq ataatsimiiffik siulleq, tallimanngorneq 31. oktober 2003, nal. 11:21

Oqaluuserisassani immikkoortoq 1

Ammaanermi oqalugiarneq.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Asasara nunaga, asasakka inuiaqatigikka, ataqqinartut Inatsisartunut ilaasortat.

Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnissaannut tikilluaritsi. Inatsisartut ataatsimiinneranni matumani nunatta siunissaanut sunniuteqartussanik aalajangigassaqarpugut. Neriuppunga ataatsimiinneq pissarsiaqarfiusumik inuiaqatigiinnullu pingaaruteqartumik angusaqarfiulluarumaartoq.

Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaat Inatsisartut qinigaaffiata sinneranut atuuttussaavoq. Naalakkersuisooqatigiinneq qaammatit marluk ingerlareersimalerput, isumaqatigiissut tamarmi 2004-mut aningaasanut inatsisissaannakkut piviusunngortinneqarsinnaanngilaq, oqareernittummi suliaq ukiuni arlalinni ingerlasussaavoq, inuiaqatigiimmi ataatsimoortumik siunnerfilimmillu suleqatigineqarnissaat Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat.

Naalakkersuisooqatigiikkumalluni isumaqatigiissummi taaneqartutut pingarnerusutut uku tunngavigalugit sulinissartik siunnerfigaat.

Innuttaasut tamarmik naligiinnerusumik atugaqalernissaat anguniassallugu.

Politikkikkut aningaasarsiornikkullu namminiilernissarput siuarsassallugu.

Innuttaasut tamarmik sunniuteqaqataalernissaat peqataaffigissallugu.

Nunatta pisuussutaasa nungusaataanngitsumik iluaqutigineqar‑nissaat avatangiisillu illersorneqarnissaat sulissutigissallugit.

Tamakkua tunngavigalugit ammaanermi oqalugiaatinnut matumunnga atatillugu suliniutit Naalakkersuisooqatigiit aallartissimasaat ingerlatilersaagaallu saqqummiutissavakka.

 

Namminersorneq  pillugu Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsiniarluta inatsisartunut siunnersuuteqarpugut, neriutigaaralu akuersaarneqarluni taperserneqarumaartoq, tassami inuiaqatigiit suliassiissutaat paasiumasaallu  ersarissumik qulaajarneqassappata pissusissamisoorluinnarpoq Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsinissaq paasissutissanik suliniutinillu ingerlatseqqittussamik.

Innuttaasut ilumut peqataatinneqarnissaat qulakkeertariaqarpoq naalakkersuinikkut anguniakkat piviusunngussappata, taamaanngippammi anguniakkat oqaasiinnassapput. Naalakkersuinikkuinnaq allaffissornikkuinnarlu aalajangersuineq naammanngilaq.

 

Naalakkersuisut pingaartipparput nunarsuarmi nunat inoqqaavilu tapersersoqatigiilluta pisinnaatitaaffitta annertusartuarneqarnissaat, minnerunngitsumillu naggueqatigullu suleqatiginnerulernissarput nukittorsarluartariaqarmat. Siunertat taakku aallaavigalugit nunanut allanut politikkissarput nukittorsarneqassaaq kalaallit inuiaat nunarsuarmioqataanerisa malugilluarneqarnissaat aallaavigalugu ilusilerneqassalluni.

 

Ataatsimiinnermi matumani Naalakkersuisut siunnersuutigilersaarpaat kalaallit qallunaallu  ataatsimoorussaannik namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitanik pilersitsisoqassasoq. Naalakkersuisut aalajangiusimajuarpaat nammineernerulernissap tungaanut sulineq ingerlanneqassasoq qallunaat naalakkersuisui qanimut suleqatigilluinnarlugit.

Inatsisartut ataatsimiinneranni matumani kingusinnerusukkut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat oqaluuserisussaavarput, oqallinnissaq qilanaareqisarput inuiaqatigiinnut kalaallinut pingaaruteqarluinnartussaasoq, siunissami qanoq ingerlariaqqittoqarnissaanut tunngavissamik tikkuussisussaq.

Kommunet suleqatigiinnerulernissaat kattussuussinnaanerlu  anguniarlugu sulinermi Naalakkersuisooqatigiit kommunet aaqqissugaanerisa  nutarternissaat sulissutiginiarpaat  kommunet kattuffiat qanimut suleqatigilluinnarlugu. Inatsisartut  ataatsimiittarnerini kommunellu ataatsimeeqatigiittarnerini  oqaluuserineqartarsimaqaaq kommunet siunissami suliassatik qanoq iliornikkut pitsaanerusumik ingerlassinnaaneraat.  Pingaaruteqarpoq nunami tamarmi innuttaasut  kommuneminnut attaveqaraangamik eqqortumik sukkasuumillu sullinneqartarnissaat. Tamatumuu‑nakkut Naalakkersuisut suliniutaannut tunngaviuvortaaq Naalakkersuisooqatigiit suliniutissatut isumaqatigiissutaasa ilagimmassuk innuttaasut tamarmik sunniuteqarnissamut periarfissaqarluarnis‑saat. Tamanna Naalakkersuisut assigiinngitsutigut sammineruniarpaat.

Kommunet ataatsimooraangata kommunet kattussornissaat kommunellu killeqarfii aporfiginagit suleqatigiinnissaq ukiorpassuarni sammineqartuartarput. Kommunet arlallit maannakkut oqaluuserilersimavaat kommunet massakkut killeqarfii aporfiginagit suleqatigiilernissaq. Kommunet ilaqarputtaaq kattunnissavimmik sulissuteqartunik. Suliniutit tamakkua Naalakkersuisut siuarsarumavaat, maannakkullu kommunet kattuffiat peqatigalugu ataatsimiititaliamik atorfilinnik inuttaqartunik suligasuartussanik pilersitsipput ataatsimiititaliassap suliassaanik tunngavilersuisussanik Naalakkersuisooqatigiillu pilersaarutigaat ataatsimiititaliaq januar 2004-mi pilersinneqassasoq siunissami kommunet qanoq ingerlariaqqinnissaannik suliaqartussaq.

 

Kommunet inuussutissarsiutini aningaasaliinermikkut inuussutissarsiutinik ineriartortitseqataanissaminnut periarfissaat pillugit Naalakkersuisut allannguutissamik siunnersuuteqassapput, tamatumani qulaakkerniarlugu Namminersornerullutik Oqartussat inuussutissarsiornikkut kisimik isumalluutaanerisa qimanneqarnissaat.

 

Nunaqarfiit ukiorpanni annertuumik inuiaqatigiinni oqallissutigineqartarsimapput, ilaatigut asuli akissaajaataannaasutut nalilersorneqartarlutik. Aammali nunaqarfippassuaqarpoq inuussutissarsiornikkut ingerlalluartunik, nalilersuinermi aamma tamakkua ilanngunneqartariaqarput. Siunissami  nunaqarfiit ineriartornissaasa ilusilersornissaat Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat nunaqarfimmiut namminneq siunissaminnik aaqqissuussinissaat  pimoorullugu aallartinneqassasoq. Naalakkersuisut aalajangersimapput Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuut aqqutigalugu 2004-mi nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuarnissamut aningaasanik qinnuteqarniarlutik.

 

Kalaallit Nunaanni Nunaqarfiit Peqatigiiffiat ataatsimeeqatigalugu isumaqatigiissuteqarfigaara siunnersuut Inatsisartut akuerissappassuk Nunaqarfiit Peqatigiiffianni siulersuisut ataatsimeersuarnissap aaqqissuunnissaanut akisussaasuussasut. Nunaqarfimmiut namminneq misilittagaat aallaavigalugit ilusilersuinissaq siunissami eqqunneqartariaqalermat, nunaqarfinni aqutsisut pisinnaatitaaffissaat pitsanngorsarneqarnissaat suliassatut pingaaruteqarluinnartutut isigalugu kommunet peqatigalugit aaqqissuunneqassasoq Naalakkersuisut siunnerfigaat.

Nunaqarfinnik sullissinerit kiffartuussinerillu ataatsimoortumik nalilersorneqarnissaat nunaqarfimmiut peqatigalugit aaqqissuuteqqinneqassasoq Namminersornerullutik Oqartussat kisiisa aallaavigiunnaarlugit annertuumik aamma kommunet pisussaaffeqarmata eqqaasitsissutigissavara.

Naalakkersuisut ilisimalluarpaat nunaqarfinni ingerlaaseq kiffartuussinerlu nunaqarfimmiut peqataaffigilerpassuk pissutsit ilorraap tungaanut aallartinneqarsinnaasut. Inuit akisussaaqataalersillugit ingerlatsineq tikinneqarpat qitiusumik ingerlatsinerit qimallugit alloriarnerit pitsaanerungaartut nunaqarfimmiut peqatigalugit aaqqinneqarsinnaasut Naalakkersuisut pilersaarutigalugillu suleqataaffiginiarpaat.

Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaanni anguniagassat ilagaat nunatsinnut pisuussutaanullu tamakkiisumik akisussaalernissaq tamakkiisumillu atuisinnaanissaq, kiisalu pisuussutit nungusaataanngitsumik avatangiisillu paarilluarlugit iluaqutiginiarneqassasut.

Naalakkersuisut upperiuarpaat uagut nunatsinni innuttaasut nunatsinni ineriartorneq pilersitassarigipput. Suliffissat isertitallu uagut pisariaqartippavut. Uaguuvugut  avatangiisit inuiaqatigiillu sunnigaanerannik inooqataaffiginnittussat. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat aatsitassat pillugit inatsisiliorneq aqutsinerlu akisussaaffigisariaqarpaat.

 

Aatsitassat tungaasigut aaqqissuussineq nutaaq pillugu ingerlariarnissamut tunngatillugu qallunaat naalakkersuisui aalajangersimasunik siunertalimmik Naalakkersuisut isumaqatiginiarumavaat. Siunnersuutivut qallunaat naalakkersuisuinut saqqummiuppavut, siunniussimavarpullu peqatigiilluni qulaajaasoqassasoq siunertaralugu isumaqatigiilluni nutaamik aaqqissuussinissaq.

 

Aatsitassarsiornerup tungaatigut pissutsit nalerisarnissaat kissaatigaarput. Inuiaqatigiiusugut uagutsinnut tunngasunut akisussaaneq oqartussaanerlu kalaallit oqartussaaffigisariaqarmassuk.

 

Aatsitassat pillugit aaqqissugaanerup nutarternissaa pisariaqartorujussuuvoq, Naalakkersuisullu isumaat malillugu nutaamik aatsitassatigut aaqqissuussineq ukiup ataatsip ingerlanerani politikkikkut isummerfigineqarsinnaanngorlugu naammassineqartariaqarpoq.

Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaannut atatillugu anguniakkatut oqaatigineqarpoq sermip erngullu nioqqutissiarinerata suliniutigineqarnera sakkortusarneqassasoq.

Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut politikerit, pisortat oqartussaasui inuussutissarsiornermillu ingerlatsisut pisortaat arlallit novemberimi sermeq imerlu pillugit ataatsimeersuartinneqassapput. Ataatsimeersuarnermi immikkut paasisimasallit arlallit saqqummiutissavaat nunarsuaq tamakkerlugu imermik pilersorneqarneq, aamma sermip erngullu nunanut allanut tunineqartarnerat. Tamatuma kingornatigut suliniuteqarfissat pingaarnersiorneqassapput, erngullu tungaatigut periusissat timitallit pillugit siunnersuusiortoqassalluni.

Nukissiuutit ataavartut atorluarneqarnerunissaat Nalakkersuisooqatigiit sulissutiginiarpaat. Ilaatigut Naalakkersuisut naatsorsuutigaat ukiup tulliup ingerlanerani nunatsinni erngup nukingata iluaqutigineqarnerulersinnaaneranut pilersaarummik pingaarnersiukkamik saqqummiussisinnaassallutik, aamma brintimik nioqqutissiulersinnaanermut periarfissat qulaajarneqarnissaat sulissutiginiarlugu.

Majip 14-ianni 2003-mi Itillimi Nalunaarut Nunanut Allanut Ministerilu atsiorparput. Tassani nunanut allanut sillimanissamullu apeqqutitigut Kalaallit Nunaannut tunngasutigut peqataanissatsinnut tunngavissat periaasissallu pingaaruteqartut arlallit aalajangersarneqarput.

 

Maanna pigilerpavut periaasissat nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut suleqatigiinnissaannik pisussaaffiliisut. Qallunaat  naalakkersuisui pisussaatitaapput Kalaallit Nunaat ilaatittassallugu, nunatsinnilu Naalakkersuisut pisussaatitaapput akisussaaqataassallutik. Pisussaatitaaneq tamanna naammassiumavarput, ukiunimi arlaqalersuni piumasarisimavarput Kalaallit Nunaat pillugu isumaqatigiinniartoqartillugu peqataasarnissarput, taamaattumillu piareersimaffi‑gaarput isumaqatigiinniarnerni peqatigiilluni angusat akisussaaqataaffigissallugit.

 

Nunatsinni Danmarkimilu Naalakkersuisut USA-mut isumaqatigiinniutissaq isumaqatigiissutigaat. Isumaqatigiinniutissaq makkuninnga imaqarpoq:

Illersornissamik isumaqatigiissutip 1951-imeersup nutarternissaanik siunnersuut

Aningaasatigut teknikkikkullu suleqatigiinnissamik peqatigiilluni nalunaarut, aamma

Kalaallit Nunaanni avatangiisit illersornissaat pitsanngorsarnissaallu pillugit suleqatigiinneq pillugu peqatigiilluni nalunaarut.

 

Isumaqatigiinniutissatut saqqummiussaq USA-mut saqqummiunneqareerpoq, maannalu Danmarkip, Kalaallit Nunaata USA-llu akornanni atorfilittat aqqutigalugit suliarineqarpoq, politikkikkut oqallisigineqalersinnagu. Taamatut isumaqatigiinniarnikkut anguniagaavoq Thulimi radari nutarterneqalersinnagu USA-p isumaqatigiissuteqarfiginissaa.

 

Peqataasulli tamarmik piaartumik angusaqarnissaq soqutigisaraat, Naalakkersuisullu soorunami tamatumani peqataarusupput.

 

Naalakkersuisut aalajangerput Inughuit eqqartuussisutigut ingerlatsineranni taperserniarlugit. 16. oktober 2003-mi Højesteretip tamanna akueraa.

Naalakkersuisut pingaartippaat inuiaat kalaallit aamma Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni pissutsit eqqarsaatigalugit Inughuit Uummanaatoqqamiit nuutsitaasimanerisa oqaluttuassartaa naammassi‑sariaqalersoq, Naalakkersuisullu pingaarteqaat Qaanaami innuttaasut eqqortumik pineqarnissaat.

 

Aasaq manna sammineqartut ilagaat EU-p Kalaallit Nunaatalu akornanni aalisarneq pillugu isumaqatigiinniaqqinneq. Apeqqut ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani sukumiisumik oqallisigineqartussaammat isumaqatigiissummi pineqartut ataasiakkaat ullumikkut iserfiginianngilakka, erseqqissaannassalluguli isumaqatigiinniarnermi aallaavigut ukuummata:

2006-ip kingornatiguttaaq aningaasatigut innissisiffik ingerlatiinnas‑sallugu,

EU-mut attaveqaatit annertusinissaat, aamma EU-p annerusumik aalisarnikkut pisinnaatitaanissaminik piumasaqaataasa kingunerannik kalaallit aalisarnerisa ajoquserneqannginnissaat pinngitsoortinniarlugu.

Isumaqarpunga maannakkut isumaqatigiinniarnerni angusatigut siunertat pingasut tamaasa naammassisimallutigik. Oqaatigeriikkattut isumaqatigiinniarnermi angusat ataatsimiinnermi matumani sukumiisumik oqallisigineqartussaapput. Maannangaarli inassutigiumavara aalisarnikkut isumaqatigiissut Kalaallit Nunaata EU-mut attaveqaataasa tamarmiusut ilaattut isiginiassagipput.

Nuna namminiileriartortoq aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaalernissamut periarfissarsiortussaavoq. Nunanut allanut niueqateqarnikkut pigissaarnerulersissinnaavoq Kalaallit Nunaallu namminersortoq anguneqarsinnaalluni. Tamatumani anguniartuartariaqarparput inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinerup annertusaaffiginissaa ilinniartitsinerullu suli annertunerusumik aallunneqarnissaa. Aalisarnermut aallussiuarnissaq pisariaqarpoq, uumassusilinnillu tunisassianik avammut nioqquteqarnikkut periarfissagut nangittumik atorluartariaqarpagut.

 

Aningaasaqarneq ukiut siuliinisut annertusiartorunnaarpoq. Akileraarutitigut isertitat, nioqqutissiorneq namminersortulluunniit aningaasaliisarnerisa qaffakkiartornerat unikaallassimapput, ukiunilu kingullerni raajat akii appariartorput. Tamatuma peqatigisaanik Namminersornerullutik Oqartussat isertitaat ikiliartorput.

Ukiunut aggersunut aningaasaliissutissatsinnut piorsaasariaqarpugut. Ilinniartitaaneq pingaarnerutillugu aningaasaliiffigisariaqarparput, aammali inuussutissarsiornikkut suliffeqarnikkullu tunngavissat pitsanngorsartariaqarpavut. Taamaattumik pisortat aningaasartuutaasa qaffakkiartornerat sillimaffigalugu sulineq ingerlattariaqarparput.

 

Pisortatigut sullissineq 1990-ikkut qiteqqunneranniit ingerlatilersimasarput attatiinnassinnaajunnaarparput. Pingaarnersiuisariaqarpugut aningaasartuutillu ilaat appartillugit. Mianersorlutali aningaasarsiorneq annikillisikkumanagu ingerlatsisariaqarpugut.

Ukiuni aggersuni landskarsip sinneqartooruteqartarnissaata qulakkeerneratigut aalajangiusimavarput Namminersornerullutik Oqartussat akiitsoqannginnerata attatiinnarnissaa, tamanna imminut napatissinnaanerusumik aningaasaqarnermut tunngavissaammat. Tamanna ilaatigut inuutissarsiutitigut ingerlatsisut namminersortut pisortallu pigisaasa suleqatigiiffissarsiornerisigut, aamma imminut napatilernissaq inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissamut pilersaarutip nutarterneqartuarneratigut anguniarneqassaaq. Nunarput tamakkerlugu pilersaarusiorneq aallaviujuassaaq,

Naalakkersuisullu pilersaarutigaat nunatta namminerisamik aningaasarsiornikkut

siunnersuisoqatigiinnik pilersitsinissaq piviusunngortissallugu.

Tamatuma peqatigisaanik qallunaat naalagaaffiannut isumaqatigiinniarnerit toqqaasussanngortittussaavaatigut. Inuit ilaat oqarsinnaapput namminersorneq pillugu oqallinneq ataatsimut tapiissutit apparnissaannut tunngasuusoq. Naalakkersuisulli taamatorpiaq isumaqanngillat. Ataatsimoortumik tapiissutit Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffimmiit tigoreersimasaannut atortarpavut.

Taamaattumik ataatsimoortumik tapiissutit isumaqatiginniutigineqarnerat nunatsinni inuiaat atugarisaannut sunniutilerujussuuvoq. Isumaqatigiinniarnissani aggersuni pingaartinneqartuartussaavoq inuiaqatigiit kalaallit qallunaallu ataqatigiinnerat. Aamma pingaartinneqartussaavoq allanik isertitaqarnissatsinnut periarfissaqarnissarput.

Majimi kalaallit qallunaallu peqatigiillutik ataatsimiititaat nunatsinni inuutissarsiornerup qanoq iliornikkut ineriartortinnissaanut inassuteqaasiortussaq statsminister Anders Fogh Rasmussenilu pilersipparput. Ataatsimiititaliap pingaarnertut saqqummiutissavai inuutissarsiornerup nukittorsarneqarnissaata siuarsarneqarnissaatalu qulaajarneqarnissaa siunnersuusiorfigineqarnissaallu. Ataatsimiititaliap suliami inernera ippassaq uannut statsministerimullu tunniuppaat. Innersuussutit sukumiisumik misissornissaat Naalakkersuisooqatigiinni qilanaaraarput.

Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaanni taaneqarsimasutut Naalakkersuisooqatigiit suleqatigiinneranni tunngaviusut ilagaat politikkikkut aningaasaqarnikkullu namminiilernissaq. Aningaasaqarnikkut nutaamik siuariartortariaqarnikkut piumaffigineqarpugut aaqqissugaanerit inuutissarsiornerup nutaamik qaffakkiartulernissaanut akornutaasut allanngortissagivut. Aningaasaqarnikkut nutaamik siuariartornissatsinnut apeqqutaasorujussuuvoq ullumikkornit allaanerusumik periaaseqarniarnersugut.

Aningaasarsiornikkut imminut napatinnerunermi pingaaruteqarpoq pisortat atugarissaarnikkut suliassat pingaarnerit isumagissappatigit. Taamaattumik 2004-mut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummi innuttaasunut kiffartuussinerit pingaarnertut aalajangiusimaneqarput, tassa peqqinnissaq, ilinniartitaaneq inuttullu atugarisatigut isumannaarineq. Naalakkersuisooqatigiit siunnersuutigaat ilaqutariit meerartallit pitsanngorsaavigineqarnissaat, utoqqalinersiallit pitsanngorsaaffigineqarnissaannut sillimmateqarnissaq.

Ineqarnerup tungaatigut sanaartussaagut nutaanngorsaallutalu, pisariaqartitat naammassiumallugit, aamma innaallagissamik, imermik kiassarnermullu pilersuineq nutartertariaqarparput. Taamaattumik Naalakkersuisooqatigiit pilersuinermut ineqarnermullu ungasinnerusoq isigalugu aningaasaliinissamut pilersaarusiortoqartariaqartoq siunnersuutigaat.

Akileraarutitigut misissueqqissaarnissaq pillugu sulineq Naalakkersuisooqagiit aallartippaat. 2004-mi Inatsisartut ataatsimiinnerini tamakkunuunatigut siunnersuutit saqqummiunneqassapput. Nutarterinerni ukua aallaavigineqassapput: Isertitat agguagaanerat misissussallugu, akileraarusersuinerup akitsuusersuinerillu tunngaviisa nalilersornissaat aamma akileraartitseriaatsip pisariillisarnissaa.

Akileraartarnermut akitsuusersuinermullu tunngatillugu nutarterinerit Naalakkersuisooqatigiit allatigut suliniutaannut naleqqussarneqassapput, taamaalilluni politikkikkut anguniakkanut tamarmiusumik sunniuteqalersillugit. Naalakkersuisooqatigiit pingaartippaat nutarterinerit politikkikkut amerlanerpaanit taperserneqassasut.

 

Kalaallit Nunaanni akileraarutit akitsuutillu pillugit nalunaarusiaq aamma pingaaruteqarluartussaavoq. Akileraartarnermut Pisortaqarfik tamanut tusarniaanissamut ataatsimiigiaqqusivoq, tamatumalu kingornatigut ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani nalunaarusiaq saqqummiutissavarput.

 

Ilanngullugu oqatigineqassaaq Naalakkersuisooqatigiit ataatsimiinnermi matumani siunnersuutigi‑niarmassuk raajanut akitsuutip allanngortinnissaa, taamaalilluni raajarniutit avataasiutit inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut maannakkornit peqataanerulersillugit.

Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut nutaaq tunngavigalugu Atuarfitsialak aallartinneqarpoq, naatsorsuutigineqarporlu ilinniartitsisut ilinniartinneqarnerata nutartigaanera 2005-imi atulissasoq. Atuarfitsialaap siunertaa Ilinniarfissuarmi ilinniartitsinermut ilanngunneqarpoq, taamaalilluni ilinniartitsisut aasaq manna naammassisut meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut nutaaq atorlugu meeqqat atuarfianni suliassanik ilinniartitsisinnaatillugit.

Naalakkersuisut Inatsisartut ataatsimiinneranni matumani siunnersuutigaat Namminersornerullutik Oqartussat Ilimmarfik namminneq aningaasalersussagaat. Allannguutissatut siunnersuut akuerineqassappat Ilimmarfik 2004-mi upernaakkut suliarinnittussarsiuunneqarsinnaalissaaq sananeqarneralu 2004-mi ukiakkut aallartinneqarsinnaalissalluni. Canadami naalakkersuisut neqeroorutigisimavaat

Ilisimatusarfimmi avannaarsuani ilisimatusarneq pillugu professoritut atorfimmut aningaasaliiumallutik. Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinerit ilisimatusarnerillu aningaasanik katersuunnissaat avataaniillu aningaasalersorneqarnissaat Naalakkersuisooqatigiit sulissutigiuarniarpaat.

Naalakkersuisooqatigiit perorsaanermik institutti nutaaq pilersinniarpaat, ilinniarfik meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut ilinniaqqittarfissaat nalilersueqqittarfillu Namminersornerunerup ukiunik 25-iliineranut atatillugu pilersinneqartussaq. Kingusinnerusukkut ilinniartitsisunngorniartarneq tassunga ilanngunneqassaaq.

 

Namminersornerullutik Oqartussat Danmarkimilu Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiat suleqatigiipput maanaannakkut ilinniakkaminnit unitsisisartut ikilisarniarlugit Kalaallit  Nunaannilu atorfeqarnikkut pissutsit pillugit pitsaanerusumik paasisitsiniaanissaq ilitsersuinissarlu siunertaralugit. Naalakkersuisooqatigiit suliniutit tamakkua tapersersorpaat.

Naalakkersuisooqatigiit sulissutigalugu aallartippaat inuutissarsiornernut ilinniartitsinerni, suliffeqarnermi inuutissarsiornermilu siunnersuisartut aqutsisullu nutarterlugillu pitsanngorsarnissaat. Alloriarneq tassaavoq Ilinniartitseqqinnermut Piginnaaneqarnerulernissamullu ineriartortitsinermut Siunnersuisoqatigiit pilersinneqarnerat, taakkualu Brancheskolerådi Landsarbejdsrådilu taarserpaat. Alloriarneq tulleq tassaavoq sulisitsisut AEB-mut akiliutigisartagaat ilinniarsimasunut ilinniarsimanngitsunullu ilinniartitseqqittarnermut piginnaasallu ineriartortinneqarnerannut atorneqarnissaannik suliaqartussat.

 

Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaanni qitiuvoq ilaqutariit meerallit atugaasa pitsanngorsaaffiginissaat. Inuiaqatigiit suliassaraat innuttaasup akisussaaffimminik naammassinnissinaanissaata pitsaanerpaamik tunngavissiornissaa. Innuttaasut ikiorserneqartariaqartut siunnersorneqarlutillu ilitsersorneqarsinnaasariaqarput.

Naalakkersuisooqatigiit kissaatigaat qinigaaffiup ingerlanerani ilaqutariit qitornallit atugaasa pitsangorsarnissaat. 2004-mut Aningasanut Inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqarpoq meeqqanut tapiissutit qaffanneqarnissaat. Alloriarneq tulleq tassaassaaq ilaqutariit qitornallit aningaasatigut atugarisaasa qulaajarneqarnissaat.

 

Oqaatigineqareersutut Naalakkersuisut oqaatigissavaat meeqqat pisinnaatitaaffii qulakkeerumallugit suliniarneq annertusartariaqartoq. Meeqqat inuusuttullu sumiginnagaanerannut takussutissaasarpoq angerlarsimaffiup avataanut inissiisarneq. Taamaattumik Naalakkersuisooqatigiit pimoorullugu anguniarpaat sumiginnagaanerup pinngitsoortinnissaa anguniarlugu nuna tamakkerlugu suliniuteqarnissaq.

Meeqqat inuusuttullu ikiorneqarnissaat pillugu peqqussummi nutaami pilersinneqarpoq meeqqanut ilaqutariinnullu qitornalinnut pinaveersaartitsinissamut tunngavissaq nutaaq. Meeqqanut inuusuttunullu tunngasut kommunenut piumasaqaatitalerujussuupput, taamaattumillu KANUKOKA suleqatigalugu suliassap ilaqutariinnut iluaqutaasumik suliarinissaanut pilersaarusiortariaqarpugut.

Naalakkersuisooqatigiit suleqatigiissitaliorput ukiuni qaangiuttuni aningaasaliissutinik qaangiisarnernik qulaajaasussamik. Tamatuma kingornatigut Naalakkersuisooqatigiit inissiisarfitsigut ineriartorneq aamma meeqqanik inuusuttunillu inissiinissamik pisariaqartitsineq pilersaarusiorniarpaat.

 

Meeqqat inuusuttullu sumiginnagaasut ikiorserneqarnissaat pillugu siunnersortitut ataatsimiititap inassutigisatik ullumikkut Naalakkersuisooqatigiinnut tunniuppaat. Naalakkersuisooqatigiit qilanaaraat ataatsimiititap inassutaasa suliareqqinnissaat.

2000-imiit kommunet arlallit innarluutilinnut tunngasutigut aningaasaliinermut oqartussaatitaaneq misiligutitut tiguaat. Paasinarsisimavoq aningaasatigut aqutsiniarneq ajornartorsiutaanerpaasoq. Naalakkersuisooqatigiit aalajangerput misileraaneq sivitsorumallugu, anguniagaavorli innarluutilinnut tunngasut kommunenut tunniunneqavinnissaat. Nalilersuineq Naalakkersuisooqatigiit tamatumani pilersaarutaat ataatsimiinnerup matuma nalaani agguaanneqassapput.

Naalakkersuisooqatigiit kissaatigaat tamakkununnga tunngasut tamakkiisumik takusinnaalerumallugit, siunissaq pilersaarusiorsinnaalerumallugu innarluutilinnullu iluaqutaasunik inassuteqarsinnaajumallutik. Naalakkersuisooqatigiit qinigaaffiup matuma ingerlanerani sulissutiginiarpaat innarluutilinnut tunngasut inunnik isumaginninnermut tunngasutut allatuulli kommunenut isumagisassanngortinneqassasut, qinersiviullu matuma ingerlanerani innarluutillit pillugit inatsit nutartigaq saqqummiunneqassaaq.

 

Ukiuni kingullerni utoqqaat atugarisaat politikkikkut eqqumaffigineqaleriartuinnarput. Naalakkersuisooqatigiit siusinnerusukkut oqaatigereerpaat utoqqarnut tunngatillugu nuna tamakkerlugu malittarisassanik assigiissunik pilersitsisoqartariaqarnersoq misissortariaqartoq. Naalakkersuisooqatigiit utoqqarnut ataqatigiissaartumik politikkeqarnissaq anguniarlugu suleqatigiiliortoqassasoq siunniussimavaat. Suleqatigiit qulaajassavaat utoqqarnik isumaginninneq, utoqqalinersiuteqarnermut tunngasut utoqqaallu illuisa aningaasalersorneqarnerat. Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaanni oqaatigineqareer‑sutut Naalakkersuisooqatigiit sulissutiginiarpaat utoqqaat inuiaqatigiinni tamakkiisumik peqataajuar‑nissaat sulisinnaanertik atorluarsinnaajuarlugu. Utoqqaat atugarisaasa pitsanngorsarnissaanni utoqqaat kattuffiata qanimut suleqatigineqarnerata ingerlatiinnarnissaa Naalakkersuisooqatigiit pingaartilluinnarpaat.

 

Naalakkersuisooqatigiit peqqinnissamut politikkissamik pilersaarusiorniarput peqqinnarnerusumik inuuneqalernissap qulakkeerneqarnissaa anguniarlugu. Inuiaat peqqissuunissaannut pilersaarummi pineqassapput inuiaat nappaatigigajutaat navianaataasinnaasullu, kingornatigullu pingaarnersiunissaq suliniarnermilu aalajangiussassat tunngavilersorneqassallutik.

 

Pingaarneq tassaavoq inuunerup peqqissumik aallartinnissaa. Tamatumani ilaatigut apeqqutaapput angajoqqaat inooriaasiat, angajoqqaatut piginnaassusii ilaqutariillu inuunerminni atugarisaat. Naalakkersuisooqatigiit misiligutissamik pilersaarusiorniarput taallugu “piaartumik suliniuteqarnissaq”, tassani ilaqutariit ajornartorsiuleratarsinnaasut naartulernermiilli kinaassusersineqarsinnaallutik immikkullu sammineqarnissamik neqeroorfigineqarsinnaallutik pitsaanngitsumik ineriartornissaq sumiginnaanissarlu pinngitsoorumallugit.

 

Naatsorsuutigineqarpoq suliniutit assigiinngitsut aallartinnerisigut inuit nalinginnaasumik sivisunerusumik inuusalissasut utoqqalisarnerlu pitsaanerulissasoq. Tamatumuunakkuttaaq naatsorsuutigineqarpoq utoqqaat ilaqutariittut peqqinnikkullu isumagineqarnerannut aningaasartuutit qaffakkiartortut killilersimaarneqarsinaassasut.

 

Manna tikillugu pitsaaliunermut tunngasut nalinginnaanerusut tarnikkut pissutsinut, perorsaanermut inooqatigiinnermullu tunngassuteqartut eqqumaffiginiarneqarsimapput. Taamaattoq Naalakkersuisooqatigiit pilersaarput imminornissamut ulorianartorsiortut nalorninartorsiortartullu allat ilisimaneqartut pillugit suliniutit siunnersuinermik katsorsaasarnermillu imaqartut ineriartortinneqasssasut. Taamaammat Naalakkersuisooqatigiit siunnersuutigaat imminortarnerup pinaveersaartinnissaa pillugu nuna tamakkerlugu atuuttussamik pilersaarusiortoqassasoq.

 

Ullumikkut inuiaat kigutilerinerup tungaatigut isumagineqarnerat naammaginanngilluinnarpoq. Taamaattumik Naalakkersuisooqatigiit ilisimatitsissutigisavaat ingerlatsineq sullissinerlu pitsanngorsarniarlugit suliniartoqalereermat. Tamanna suliniutissanik periaasissanillu pilersaarusiornikkut suliarineqassaaq kingornagullu politikkikkut oqallisissiassanngorlugu akuerisassanngorlugulu saqqummiunneqassaaq. Naalakkersuisooqatigiit immikkut eqqumaffiginiarpaat meeqqanut inuusuttunullu tunngatillugu pinaveersaartitsinikkut suliaqarneq.

Pinngortitap illersugaanissaa pillugu inatsit nutaaq Inatsisartut akuerippassuk inatsisitigut tunngavissaqarnerulissaaq nunatsinni pinngortitap pisuussutittalu uumassusillit illersornissaat, illuatungaatigulli tamatuma peqatigisaanik nunatsinni pinngortitap mianeralugu iluaqutiginissaa. Aamma periarfissaqalissaagut nunarsuarmioqatigiinni pisinnaaatitaaffitta, soorlu Ramsarimi Isumaqatigiissutip aamma Uumassusillit amerlangaasusiannik Isumaqatigiissutip malinnissaannut. Kommunet peqataanerat aamma erseqqissarneqassaaq, naammagittaalliornissamullu periarfissamik nutaamik pilersitsisoqassaaq, aalajangiinerit naammagittaalliuutigineqarsinnaanngortillugit, pinngortitamillu illersuinissamut isumalioqatigiissitat pilersinneqarsinnaalersillugit. Naalakkersuisooqatigiit neriuutigaat siunnersuisoqatigiit pisuussutitta uumassusillit oqallisigineqariaasiat pitsaanerulersissagaat nunatsinni nunaniluni allani oqallisiginninneq misigissusiinnarnik tunngaveqarunnaarluni pissusiviusunik tunngaveqalersillu‑gu. Ilaatigut tamatumuuna qulakkeersinnaavarput nunatsinni pinngortitaq mianeralugu atorsinnaagipput.

 

Eqqagassat pillugit suliniutissatut pilersaarut 1996-imeersoq Naalakkersuisut kommunet peqatigalugit nutarterpaat. Naalakkersuisut kommunellu eqqagassat tungaasigut suleqqinnissaq isumaqatigiissutigaat, ilaatigut isumagineqassallutik sumiiffigisami nunallu immikkoortuini eqqagassatigut pilersaarusiorneq inatsisillu tunngavigineqartut ullutsinnut naleqqussarnissaat.

Uummannatoqqap utertinneqarneranut atatillugu avatangiisinik misissuinerit marluk aallartinneqarput. Misissuineq siulleq imaani avatangiisinut tunngasoq tamanut saqqummiunneqarpoq. Avatangiisit misissorneqarnerat kingulleq Uummannatoqqami eqqaavinnut tunngasoq Naalakkersuisut utaqqivaat.

 

Naalakkersuisooqatigiit qallunaat avatangiisinut ministeriat isumaqatigiissuteqarfigaat pinngitsoortitsinissaq siunertaralugu aaqqissuussinerit nalilersornissaannut suleqatigiiliortoqassasoq suleqatigiillu angusaat politikkikkut oqallisigisassanngorlugit qallunaat kalaallillu naalakkersuisuinut akisussaasunut saqqummiunneqassasut.

Tamatumunnga tunngatillugu Naalakkersuisooqatigiit pingaartilluinnarpaat Qaanaap kommuneata ilisimatittuarnissaa sunniuteqaqataanissaalu.

Aalisarneq nunatta aningaasaqarneranut pingaaruteqarluinnartuuvoq. Taamaattumik Naalakkersui‑sooqatigiit ataqatigiissumik aalisarnikkut politikkiliornissaq aallartippaat, tamatumunnga ilanngullugu aalisarnerup ineriartortinnissaanut aaqqissuussinissaq. Politikkikkut aqutsinikkut sakkussat tamakkua iluaqutaaniassapput aalisarnerup akilersinnaanngitsortaasa akilersinnaasunngortinnissaannut aalisarnermillu inuutissarsiuteqarnerup ineriartornerata patajaatsumik pitsaasunillu tunngavissiornissaanut.

 

Raajarniarneq suli ilungersunartumi inissisimavoq, tamatumani ilisarnaataallutik raajat akiisa appasinnerat. Taamaattumik pisariillisaalluni pitsanngorsaa‑nissaq aaqqissugaanikkullu naleqqussaanissaq aatsaat taamak pisariaqartigilersimapput. Nuannaajallannarpoq takusinnaallugu inuutissarsiortut namminneq aaqqissugaanerit pitsanngorsarnissaannut kajumillutik peqataammata raajarniarnerup ingerlaannarnissaa qulakkeerumallugu. Ukiup kingulliup ingerlanerani sinerissap qanittuani raajarniutit siornamut sanilliullugit affaannanngorsimapput. Tamatumuunakkut aalisariutaatillit sinneruttut aalisarnissamut tunngavissarissaarnerulersimapput angallatit ataasiakkaat amerlanerusunik pisassaqalernerisigut. Ineriartornikkut tamatumuuna aalisarnerup akilersinnaanerunissaa tunngavissinneqarsimavoq.

 

Erseqqissarneqassaaq aalisariutinut tunngatillugu annerusumik minnerusumilluunniit aaqqissugaanikkut naleqqussarnissaq pisariaqartuartussaammat. Taamaattumik maannakkut naleqqussaaneq inaarutaanngilaq, naleqqussarnermi, aalisakkat isumalluutit, teknologiikkut ineriartorneq niuernikkullu atugassarititat aallaavigalugit ingerlajuartussaammat.

 

Naalakkersuisooqatigiit sinerissap qanittuani raajarniarnerup ineriartornera pillugu naligiimmik ilaasortalimmik suleqatigiissitaliorput nalunaarusiaminnik siullermeerlutik saqqummiusseqqammersumik. Nioqqutissiornermi aalisarnermilu namminermi naammassisaqarsinnaassu‑seq aningaasartuutillu allaaserineqarput.

Saattuarniarneq ukiut kingulliit annertuumik ingerlanneqarsimavoq aammalumi annertuumik aningaasarsiornikkut aalisartunut sunniuteqarsimalluni. Uggornarluinnartumillu saattuarniarnermi pissutsit ullumikkut allanngoriartulersimapput pisarineqartartut annertuumik ikileriarnerannik kinguneqartumik. Siunissami saattuarniarnerup ingerlaannarnissaa qulakkeerneqassappat pingaaruteqarluinnarpoq aalisartut pinngortitaleriffillu minnerunngitsumillu aamma tunisassiortut peqatigalugit, siunissami aalisarnerup ilusissaata aaqqissuunneqarnissaa qulakkiissallugu.

 

Aalisartut kattuffiillu atuinermikkut siunissami isumannaarisoqarnissaanut ilungersuutiginnissimapput, pisarineqarsinnaasut mianerineqarnissaat oqariartuutigiuartarsimallugu, aammalumi aalisarfiit aalisarfigeqqusaanngitsullu isumannaariffigineqarnissaat ilungersutigisarsimallugu. Tassuuna aalisartut nersorneqartariaqarput akisussaassuseqartumik takutitsinerat pillugu.

Aalisakkanik  tamakkiinerusumik iluaquteqarniarnissaq ilungersuullugu aaqqissorneqartariaqalerpoq, ilumoorsinnaanngilarmi annerusumik qalerallit, saattussat rajallu kisiisa aallaavigalugit tunisassiorneq ingerlanneqassasoq. Qalerallit pisarineqartartut mianeralugit aaqqissuussisoqarnissaa saneqquneqarsinnaajunnaarpoq, aalisakkanillu tunisassiortut Naalakkersuisooqatigiinniit kaammattorniarpagut pisuussutit aalisakkat allat aamma atorluarniarlugit suleqqullugit, tunisassiornerillu nukittorsarlugit aaqqissuuseqqullugit.

Naalakkersuisooqatigiimmi pingaartilluinnarpaat aalisartut kattuffiisa qanimut suleqatigineqarnissaat. Naalakkersuisoqatigiit pilersaaruteqarput aalisarnerup, tunisassiornerup atuinerullu siunissami aaqqissuunnissaanut ataatsimeersuartitsiniarlutik aningaasanut inatsissaq 2004-moortoq akuerineqassappat, tassanilu pingaaruteqarluinnarpoq aalisartut, sulisartut, tunisassiortut kommunellu siunnerfissamik peqataaffigisaannik ilusilersueqatigiinnissaat. Naalakkersuisooqatigiit aamma siunnerfigaat aalisartut piniartullu pikkorissartinneqartarnerisa minnerunngitsumillu siunnersorneqartarnerisa pitsanngorsarneqarnissaannik sulissuteqarniarlutik aalisartut kattuffii peqatigalugit.

Aalisarnikkut, piniarnikkut nunalerinikkullu Naalakkersuisooqatigiit suliniutaat allat ilutigalugit inuussutissarsiornermut ikiorsiisarnermut peqqussut nalilersoqqittariaqartutut Naalakkersuisooqatigiit nalilerparput. Taamaattumik Naalakkersuisooqatigiit pilersaarutigaat Inatsisartut 2004-mi upernaakkut ataatsimiinnissaanni nassuiaammik saqqummiussiniarlutik.

Piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tunngatillugu misissoqqissaarnissaa qangali kissaatigineqarsimasoq aallartinneqarpoq. Misissueqqissaarnermi makkua pingaarnerutillugit suliarineqassapput:

Piniartut aningaasaqarnerat kommunenut,nunap immikkoortuinut, piniagassanut ukiullu qanoq ilinerinut agguarlugu.

Piniarnermik inuutissarsiutilinnut tapiissutit annertussusaat.

Piniartut inuiaqatigiit ataatsimut aningaasaqarnerannut tunissutaat, aamma

Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik iluaqutigineqarnerat.

Misissueqqissaarnermi tikkuartorneqassapput piniarnermik inuutissarsiuteqarnerup allannguutigi‑sinnaasai inuutissarsiutit uumassusillit nungusaataanngitsumik iluaqutigineqarnerannik tunngavilik imminut napatissinnaanerulersikkiartorumallugu pisortanit tapiissutit ikiliartortillugit.

Nunarsuarmioqatigiit arfanniarnermut ataatsimiititaliarsuat aqqutigalugu arfattassat qulakkeerumallugit Naalakkersuisut uumasunik ilisimatuunit siunnersorne‑qartarnermut tunngaviusut nukittorsarniarpaat arferit kisinneqartarnerat aqqutigalugu. Suliaq ingerlanneqassaaq Atlantikup avannarpasissuani imaani miluumasut pillugit ataatsimiititaliami, NAMMCO-mi, nunat ilaasortaasut suleqatigalugit.

Naalakkersuisooqatigiit inuussutissat pillugit pimoorussamik politikkeqalernissaq ilusilersorniarpaat nalunaarusiornikkut. Nalunaarusiami pingaartillugu sammineqassaaq qanoq iliorluta inuussutissanik nioqqutissiorneq pitsaanerusunik tunngavissiorsinnaaneripput, atuisartut soqutigisaat eqqumaffigilluinnarlugit. Tamatumuunakkut anguniagaavoq inuussutissat tungaasigut sulinerup annertusarnissaa tamatumalu kingunerisaanik suliffeqarfiit ineriartorsinnaanerulernissaat.

 

Kalaalimerngit Qallunaat Nunaannut nassiunneqarsinnaasut annertusineqarnissaat pillugu Naalakkersuisooqatigiit ilungersuuteqarput. EU-mi malittarisassat sukangasuut pissutigalugit ajornartorsiutaavoq kalaalimerngit taamaallaat 5 kg-nik oqimaassuseqartut Qallunaat Nunaannut eqqunneqarsinnaammata. Kalaalimerngit pillugit suleqatigiissitap massakkut ingerlasup kalaallit peqqissartut angerlarsimaffiannut kalaallillu illuutaanut eqaannerusumik nassitsisinnaalernissaq misissorpaat. Tamanna Naalakkersuisooqatigiinnit qanimut malinnaaffigineqartoq oqaatigissavara.

Ataatsimiinnermi matumani Naalakkersuisooqatigiit suliffissarsiuussisarnermut atuuttumut pitsanngorsaatissanik siunnersuuteqarniarput. Tassuunakkut kommunet periarfissaqarnerulissapput inuit ullumikkut suliffeqanngitsut suliffeqalernissaat.

Pingaarnertut tungavissaq tassaavoq kommuneni tamani suliffissaqalernissamik ilitsersuisarfinnik misiliisarfissanillu pilersitsinissaq. Anguniagaavormi inuit ataasiakkaat qitiutinneqarnissaat suliffeqarnermilu piginnaanngorsaanerup pissusiviusullu imaluunniit sulisussarsiortut akornanni ataqatigiittoqarlernissaa. Siunertaavoq suliffeqanngitsut piginnaanngorsaneqareeraanngamik ataavartumik suliffeqalertarnissaat, imaluunniit misiliillutik pikkorissartinneqareeraangamik ilinniakkanik aallartitsisarnissaat, taamaaliornikkut siunissami inuunerminni tunngavissaqarsinnaaqqullugit.

Pissutsit taamaallaat pitsanngorsarneqarsinnaapput sulisut, suliffeqarfiit pisortallu peqatigiillutik suleqatigiinnerisigut. Naalakkersuisooqatigiit siunertaraat Inatsisartut tullianik ataatsimiinneranni suliffimmi avatangiisit pillugit peqqussutissaq nutaaq saqqummiutissallugu.

Inuussutissarsiornerup siuarsarnissaa pillugu nassuiaat Inatsisartut 2002-mi oqaluuseraat, kingornatigullu periaasissatut suliniutissatullu pilersaarutikkut itisilerneqarluni. Taakkua aqqutigalugit nunatsinni inuutissarsiornerup siuarsarnissaanik nunatsinni avataanilu soqutigisaqartut annertuumik suleqatigiilersimapput. Suliniutissatut pilersaarutikkut inuutissarsiornerup siuarsarniarnera aalajangersimasumik sammivissinniarneqarpoq ataqatigiissaarneqarlunilu. Naalakkersuisooqatigiit suliniutissatut pilersaarutip killiffia pillugu nalunaaru‑siortitsereerput. Nalunaarusiaq taanna ilaatigut Inatsisartut Inuutissarsiornermut ataatsimiititaannut ingerlatinneqassaaq.

Sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaliissutit ataatsimut isigalugit ukiuni aggersuni sanaartornermut aningaasaliissutit naleqqussarneqarput. Ilaatigut 2003-mut Aningaasanut Inatsimmi 2003-p kingornatigut sanaartornermut aningaasaliissutit apparnissaat ilanngunneqareerpoq. Ilaatigut Namminersornerullutik Oqartussat pigisaasa aserfallatsaalinis‑saannut 30 mio. koruunit missaanni sanaartornermut aningaasaliissutinit immikkoortinneqassasut, aningaasallu taakkua siunissami ingerlatsinermut aningaasaliissutissanut ilaalissapput. Taamaattumik sanaartornermut aningaasaliissutit iluanni annertuumik pingaarnersiuisoqartariaqarpoq.

Naalakkersuisooqatigiit sanaartornikkut pingaarnerutitassat sisamat ukuusut siunnersuutigaat:

Aserfallatsaaliinikkut suliniutit annertunerusut ataavartullu

Nukissiutinik pilersorneqarnerup asserfallatsaaliinissamut aningaasaleeqqinneq

Meeqqat atuarfiisa allinissaannut nutaanngorsarnissaannullu ukiunut qulinut aningaasaliinissamut pilersaarut, aammalu

Inissiat amerlisarnerannut ukiunut qulinut aningaasaliinissaq.

Nalakkersuisooqatigiit siunniuppaat attaveqaqatigiinnerup ineriartorteqqinnissaanut ukiumoortumik aalajangersimasumik aningaasaliisoqartassasoq, nunalu tamakkerlugu nalunaarusiassaq aallaavigalugu aningaasat taakkua atorneqarnissaat tulleriiaarneqartassaallutik.

 

Sanaartornermut aningaasaliissutit ungasinnerusoq isigalugu tulleriiaarneqarnissaannut tunngaviuvortaaq Naalakkersuisooqatigiit naatsorsuutigimmassuk Sanaartornermut Nutaanngorsaanermullu Aningaasaateqarfimmut 2003-p naanerani 750 mio. koruunit missingi uninngasuutigineqassasut.

Naalakkersuisooqatigiit sulissutigaat angallannerup pitsanngorsartuarnissaata isumannaatsumillu aningaasaqarnissaa suliniutigissallugu. Angallannerup pingaaruteqarnera inuiaqatigiinni Naalakkersuisooqatigiit ilisimaaraat. Taamaattumik pingaaruteqarpoq tapiissutit annikillinerisigut angallannikkut aaqqissuussineq sullissinermullu qanoq sunniuteqassanersut qulaajassallugit. Tamatumunnga atatillugu Nuummi Ilulissanilu mittarfiit avataaniit aningaasalersornissaan‑nut periarfissat Naalakkersuisooqatigiit misissorumavaat.

Naalakkersuisooqatigiit kulturimut tapeeriaatsit allanngortippaat, aningaasarsiutigalugu eqqumiitsuliortunut tapiissutit salliutinneqalerlutik. Kulturimut, kulturikkullu suliniutit, isiginnaartitsinermut filmiliornermullu tapiissutit maleruagassat nutaat malillugit tunniunneqartalerput.

Tipsimit lottomillu isertitat pillugit inatsisip allanngorneratigut Naalakker‑suisooqatigiit 2003-mi upernaakkut Dansk Tipstjeneste Kalaallit Nunaata tipsimit lottomillu iluanaarutinit pissarseqataasarnerat nutaamik isumaqatigiissuteqarfigaat. Isumaqatigiissut naapertorlugu 2004-miit iluanaarutit Kalaallit Nunaannut nakkartalissapput. Aningaasat ingerlaartitat qaffannerisigut timersornermut, meeqqat inuusuttullu kattuffiinut siunertanullu inuiannullu tamanut attuisunut amerlanerusunik atugassaqalissapput.

 

2004-mut Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi Naalakkersuisooqatigiit siunnersuutigaat kalaallisut oqaatsivut allamiut oqaasiisut ilinniartitsissutaasalernissannut ilisimatusarnissamut ilinniartumut ataatsimut tapiissuteqartoqassasoq. Tamatuma kingunerissavaa kalaallisut oqaatsitta ilisimatusarnikkut piorsaaffigineqarnerata ineriartortinneqarnerani politikkikkut sammineqarnerulernera.

Naalakkersuisooqatigiit, KNR aamma TV-utileqatigiit isumaqatigiissuteqarput Inatsi sartut radiomik fjernsynimillu ingerlatsineq pillugu peqqussutaata nutarternissaa siunniunneqassasoq. Naalakkersuisooqatigiit pilersaarutigaat peqqussutip allannguutissaanik saqqummiussissallutik Inatsisartut upernaakkut 2004-mi ataatsimiinnissaannut. KNR-imi aaqqiagiinnginneq ataatsimiinnermi matumani nassuiaatigineqartussaammat maannakkut sukumiinerusumik oqaaseqarfigissanngilara.

Kalaallit Nunaanni ilageeqarnerup aaqqissugaanerata ullutsinnut naleqqussarneqarnissaa suleqatigiissitaliornikkut ingerlanneqarpoq, naatsorsuutigineqarporlu ilageeqarnerup 100-ngortorsiorluni nalliuttorsiornerani 2005-imi naammassineqassasoq. 2003-mi ilagiit aningaasatigut pitsanngorsaavigineqarput, tamannalu pitsaasunik kinguneqartussanngorpoq. Taamatut pitsaasumik ineriartornerup 2004-mut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummi ingerlaqqinnissaa naatsorsuutigineqarpoq, taamaalilluni biibilip 2000-imi nutaamik nutserneqarneranut atatillugu ritual- aamma alterbogip suliarinissaanut tunngaviussalluni.

Aappaagu Namminersornerulernerup pilersinneqarneraniit ukiut 25-nngornerat nalliussisussaavarput. Nalliuttorsiorneq ullormi inuiattut ullorsiornitsinni ataasinngornermi 21. juni 2004-mi pissaaq. Kingumut  qiviarutta ukiuni 25-ni qaangiuttuni allannguuterpassuit aqqusaarsimasagut takusinnaavagut. Naalakkersuisooqatigiit nalliuttorsiornissamut qulequtaritippaat ”Tamatta akuusa”, tamatumani meeqqat inuusuttut ilaqutariillu tamaasa nalliuttorsiornissamut peqataanissaat kaamaattuutigalugulu kissaatigaat. Taamaattumik Naalakkersuisooqatigiit neriuutigaat innuttaasut tamarmik suliami matumani peqataassasut. Neriuppunga nunatsinni innuttaasut tamarmik ullorsiorneq nuannersumik nalliussiumaaraat.

Oqalugiaatinni inuiaqatigiinnut tunngasut tamakkerlugit iserfiginngilakka qularutiginngilarali Inatsisartut ataatsimiinnerminni inuiaqatigiinni pingaaruteqartut pulaffigiumaaraat.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut ataatsimiilluarnissaannik oqallilluarnissaannillu kissaappakka Naalakkersuisooqatigiit oqalliseqataanissartik qilanaaraat.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut siulittaasuata ammaanermi oqaatsini ataasinngormat maani inimi oqaliffigineqarumaarput.

Taava ullormut oqaluuserisassanut ingerlaqqissaagut. Uani matoqqasumik ataatsimiinnissatta tungaanut naammasisassagut siunnersuutigissavara naammassiniassagigut. Tassa tikipparput

immikkoortoq 7; Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut ilaasortassanik sinniisussaannillu qinersineq.

Ulloq ataatsimiiffik siulleq, tallimanngorneq 31. oktober 2003, nal. 12:27

Oqaluuserisassani immikkoortoq 7

Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut ilaasortassanik sinniisussaannillu qinersineq.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

(d’Hondtip periusaa naapertorlugu inernrit nalunaarutigineqarnerat)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Inatsisartut siulittaasoqarfiannut ingerlanneqarsimapput ilaasortassatut partiit, kattusseqatigiillu ilaatigut siunnersuutigisimasaat maanilu siunnersuutigineqartut uppernarsarniarlugit oqaatigissavara, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut ilaasortassatut, sinniisussatullu siunnersuutigineqarsimammata uku:

Siumumit: Ole Thorleifsen, sinniisussaralugu Ruth Heilmann.

Aamma Siumumit Isak Davidsen, sinniisussaralugu Per Rosing-Petersen.

Kiisalu Inuit Ataqatigiinnit Aqqalukasik Kanuthsen, sinniisussaralugu Ane Hansen.

Atassummit: Augusta Salling, siinniisussaralugu Jakob Sivertsen.

Demokraatiniillu: Per Skaaning, sinniisussaralugu Palle Christiansen.

Taakku apuunneqarsimasut uagutsinnut, taamaasillugu akuersissutigineqarnerat naatsorsuutigissavarput.

Qujanaq.

Ulloq ataatsimiiffik siulleq, tallimanngorneq 31. oktober 2003, nal. 12:28

Oqaluuserisassani immikkoortoq 116

 

Inatsisarsut Landskarsip Naatsorsuutaasa Kukkunersiorneqartarnerannut Ataatsimiititaliaannut ilaasortassanik sinniisussaannillu qinersineq.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

(d’Hondtip periusaa naapertorlugu inernreit nalunaarutigineqarnerat)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava tulliuppoq 116. Tassani Siulittaasoqarfimmut nalunaarutigineqarsimapput Inatsisartut Landskarsip Naatsorsuutaasa Kukkunersiortarnerannut Ataatsimiititaliaani ilaasortassat.

Siumumit Jens Napaattooq, sinniisussaralugu Ruth Heilmann.

Doris Jakobsen, sinniisussaralugu Ole Dorph.

Inuit Ataqatigiinnit Georg Olsen, sinniisussaralugu Aqqalukasik Kanuthsen.

Atassummit  Jakob Sivertsen, sinniisussaralugu Jensine Berthelsen.

Demokraatinit Palle Christiansen, sinniisussaralugu Per Skaaning.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Partiit oqaaseqartuinut Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumut.

Qujanaq. Inatsisartut Naalakkersuillu pillugit Inatsisartut Inatsisaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuut Inatsisip oqaasertaata marlunnik allannguinermik imaqartumut Siumumiit imak oqaaseqaateqassaagut.

Nunarput namminersornerulermalli ukioq 1979-imi akisussaaffiit, oqartussaaffiit, susassaqarfiillu amerlisimapput annertunerujartuinnarsimallutillu. Taamaattumik ineriartornermut tamakkununnga tunngatillugu Naalakkersuisut akisussaaffimminnik isumaginninnissaannut pitsaanerpaamik periarfissikkumallugit Naalakkersuisut suliassaminnik agguataarinerat ullumikkornit siammerterneqartariaqartoq Siumup paasisinnaavaa. Ullumikkut Inatsit atuuttoq malillugu Naalakkersuisut Siulittaasuata saniatigut Naalakkersuisunut ilaasortat arfiniliuinnarsinaapput. Siunnersuullu oqaluuserineqartoq akuerineqarpat Naalakkersuisunut ilaasortat arfineq-marlunngorsinnaalissapput, siulittaasup saniatigut.

Inatsisip pineqartup allanngortinneqarnissaata pillugu ukiaq pillugu Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaluttarfimmiit pissasoq ilimasaarutigereersimavaa. Naalakkersuisoqarfik pilersinniarneqartoq tassaavoq; Namminersornermut ilaalu ilanngullugit Naalakkersuisoqarfissaq, soorlulu Naalakkersuisooqatigiit tamatuma anguniarnissaat anguniagassatut siunniussimagaat, suliassarissallugu nunatta ullumikkornit suli nammineernerulernissaata anguniarnissaa.

Inatsisip allannguutissaata aappaa inatsisissanut marlunnut naleqqussaanertut isigisariaqarmat Siumumiit aamma taanna akueraarput.

Taavalu oqaaseqarluta suliap aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Inatsisit pillugit Ataatsimiititaliaanut suliakkiunneqarnissaa Siumumiit innersuussutigissavarput.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut Inatsisaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuut Naalakkersuisut Siulittaasuata saniatigut Naalakkersuisuni Ilaasortat arfineq-marlunnik amerlassuseqalersinnaaneranut tunngasoq kiisalu Inatsisartut Naalakkersuillu pillugit Inatsisartut Inatsisaanni missingersuusiornermut tunngasut allannguutissatut siunnersuutit, Inuit Ataqatigiit misissuataareerlutigit allannguutissatut siunnersuutigineqartutut allanngortinneqarnissaat inassutigaarput.

Taamaattorli aappassaaneerneqannginnerani Inatsisit eqaannerusumik aaqqinneqarsinnaanerat siunertaralugu Inatsisartut Inatsiseqarnermut Ataatsimiisitaliaani suliarineqaqqissinnaanera aamma inassutigalugigu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq.

Allannguiniarnermi siunnersuutit imminnut attuumassuteqanngilluinnartut matumani pineqarmata Atassummiit Inatsimmi allannguutissatut siunnersuutip aappaa siulliullugu oqaaseqarfigissavarput.

Inatsimmi allannguutissap aappaani pineqarpoq Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut Inatsisaata missingersuutit pillugit qaqugukkut akuersisoqartarnissaanut tunngasortaa. Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugu Inatsisartut inatsisaanut naleqqussarneqarnissaa, tamanna pissusissamisoorpoq. Taamaattumillu allannguiniarneq taanna annertunerusumik oqaaseqarfiginagu Atassummiit akuersaarparput.

Allannguutissatulli siunnersuut siulleq, tassalu Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut Inatsisaani Naalakkersuisunut amerlassusissaritinneqartunut allannguinissamik siunnersuut annertunerusumik oqaaseqarfiginiarparput.

Ullumikkut Naalakkersuisuusut katillutik arfineq-marluusut ataatsimik ilaneqarnissaanut inatsisitigut periar fissiiniarnermi patsisitut tunngavilersuutiginiarneqarpoq Naalakkersuisut suliassaminnik amerliartuinnartunik maanna Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni atuuttumi periarfissaritinneqartumut sanilliullugu Naalakkersuisunut ilaasortanut amerlanerusunut siammarterisinnaasariaqarneq.

Allaffissornikkut aningaasartuutikillisaaniarnermut tamanna naapertuutinngilluinnarmat ATASSUT-miit tikkuarusupparput, tassami massakkut Naalakkersuisunngortut Naalakkersuisuusimasut suliaat nangillugit allaffissornikkut pisortat aningaasartuutikillisaanissaannik siunertaanik ingerlatitseqqinniarlutik oqariartuuteqareeraluarlutik killormut aningaasartuutinik ikigisassaanngitsunik kinguneqartussamik aallartiinnarlutik iliuuseqarnialernerat ATASSUT-miit toqqissisimanngissutigaarput.

Ullumikkummi takusinnaavarput Naalakkersuisut siulittaasuata akisussaafii nutaamik Naalakkersuisuliornerup kingorna annikigisassaangitsumik millileriffigineqarsimasut, allaat nalilerneqartariaqarluni pissaanermik tigumminnikkusunnerup kingunerisaanik akisussaaffinnik naalakkersuisooqatigilikkanut akikilliliisoqarsimasoq.

Namminersornermi pillugu isumalioqatigiisitap isumaliutissiisutaata malitseqartin neqarnissaani suliassat ajornaquteqanngitsumik Naalakkersuisut Siulittaasuata ataani inissinneqarsinnaasutut ATASSUT-miit aalajangiusimavarput.

Innersuussutigissavarpullu Namminersorneq pillugu isumalioqatigiisitap nalunaarusiaata malitsigisaanik suliaqartussamik kommission-iliornissamik siunniussap katersuuffiginiarneqarnera arajutsisassaajunnaareermat, tamatuma paatsuugassaanngitsumik ersersippaa apeqqut immikkut Naalakkersuisoqarfiliuutinngikkaluarlugu suliassat peqqissaartumik suliarineqarnissaat ingerlanneqarsinnaasoq!

Politikkikkut partiip avissaartuussimasup naapiffeqartinnissaa pingaarnerutillugu innuttaasut akiligaannik millionerpassuarnik naleqartumik Naalakkersuisoqarfiliorniarneq ATASSUT-miit akuersaarsinnaanngilluinnarparput, minnerpaamilluunniimmi manna tikillugu Naalakkersuisut Siulittaasuata titarninnguaq ataasiinnarluunniit atorlugu nassuiaateqarnikuunngilaq sooq naalakkersuisoqarfimmik taamaattumik pisariaqartitsisoqartoq.

Taamatut pisoqarnera ATASSUT-mit allatut nalilersinnaanngilarput inuiaqatigiinnik sullissinissaq tunulliullugu partiitut nammineq soqutigisat salliutillugit alloriarnerusoq, taamaammat Naalakkersuisut § 3 –mut allannguutissatut siunnersuutaanut akerliulluinnaratta matumuuna erseqqissaatigaarput.

Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-miit inassutigissavarput oqaluuserineqartup aappassaaneerneqannginnermini Inatsiseqarneq pillugu ataatsimiititaliami suliarineqaqqaarnissaa aalajangiunneqassasoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Qujanaq.

Naak Demokraatit naapertuutinngilluinnartumik Namminersulernissamut akerliusutut oqaatiginiarneqartaraluartut matumuuna nalunaarutigissavarput Demokraatit tungaanninngaanniit tamanna sumilluunniit akerliuffiginnginnatsigu. Kisianni maanna Naalakkersuisoqarfiit amerliarlugit akuerseqqusinermut atatillugu Demokraatit tungaanninngaanniit erseqqissumik taassavarput, Demokraatit tungaanninngaanniit siunnersuutigineqartoq anguniarneqartorlu nunatsinni aningaasakilliornermik oqaluttuarluni aammalu sipaaruteqarnissamik inassuteqartuarluni oqalunnermut tulluutinngilluinnarmat akuerisinnaannginnatsigu.

Isumaqarluinnarpugummi Naalakkersuisut amerliniarnerannut tunngavissat annikippallaartut, siusinnerusukkummi aqutsinermi Naalakkersuisutut ingerlatsinermi aaqqissuineq qimerloorutsigu ullutsinni takusinnaalerparput, soorlu siornatigut Naalakkersuisut Siulittaasuata akisussaaffiata ataani inissisimasut annertoorujorujussuarmik annikillisarneqarsimasut, siornatigullu Naalakkersuisut Siulittaasoqarfiani akisussaaffigisaasut maanna Naalakkersuisunut allanut marlunnut agguataarneqalersimasut. Taamak ililluni Naalakkersuisut Siulittaasuata akisussaaffeqarfii annikillisinneqarujussuarsimallutik.

Taamaattumik oqartariaqarpugut Demokraatit tungaanninngaanniit nalilerlugu uani inuit aalajangersimasut inissinnissaani aallaaveqartumik eqqarsarneq malussarnartoq, tassanilu salliutinneqangitsoq innuttaasunik sullissiniarneq, taamaalillunilu tunngavissaqarsorinanngitsumik aningaasartuutissanik amerlaqisunik nutaanik qaqitsiniartoqalerluni.

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatit tungaanninngaanniit tassa nalunaarutigissavarput Naalakkersuisoqarfiit amerlinissaanik siunnersuuteqarneq akuerisinnaannginnatsigu, kisiannili aamma oqaatigissavarput aappassaaneerinninnissaq pitinnagu Inatsisit pillugit Ataatsimiisitaliamut suliassanngortinneqartariaqarmat, tassani salliutillugu misissussallugu qanoq isiornikkut aningaasartuutit amerlinagit akisussaaffiillu nutaamik agguataarneqarnerisigut aningaasartutissat taakku pisariaqanngitsut pinngitsoortinneqarsinnaaneri.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

(aamma qallunaatut nooqqippoq) ”Total 23.5  – 27.5” allanngilara !

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat, Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittasuat, Siumut.

Qujanaq.

Siullermik nuannaarutigalugu oqaatigissavara malugilluarsinnaagakku amerlanerussuteqarluartut Inatsisip allanngortinneqarnissaa aammalu Naalakkersuisoqarfimmik nutaamik pilersitsinissaq tunngaviatigut taperserlugulu isumaqatigimmassuk.

Nalunngilarput ukiuni kingullerni kalaallit inuiaqatigiit eqeeriartuinnartut, aammalu namminneq ingerlatseqataanissartik siunnerfigalugu sulinerup aallartinneqarnissaa oqariartuutigiuartaraat. Uani ilaatigut inunnut ataasiakkaanut tunngatinniarneqaraluartoq oqaatigissavara taamaattoqanngilluinnaqqissaarmat, tassa 2002-imi qineqqusaarnermi ersarilluinnartumik aamma Siumumi uagut qineqqusaarutigaarput  Namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfimmik nutaamik pilersitsiniarluta, aammalu Inuutissarsiornermut aamma Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsiniarluta, tassa taama isertugaanngitsigivoq.

Inuiaqatigiit tamarmik paasivaat suut anguniarneqartut, partiip nammineq sulinermini iluani uanilu nuannaarutigaara amerlanerussuteqarluartut Inuit Ataqatigiit, taavalu Kattusseqatigiit tapersersuillutik nalunaaruteqarmata.

Tassa innersuussutigineqartoq tunngaviatigut isumaqatigilluinnarparput Ataatsimiititaliami suliarineqartariaqarpoq aamma tunngavissaqanngilluinnaqqissaarpoq Naalakkersuisut tungaanninngaanniit isertuussinissamut aammalu isertuussiniarnermut.

Atassutip oqaaseqartuata oqaatigisai annerusumik oqaaseqarfigissanngilakka, tassami Atassut naalakkersooqatigigallaratsigu aamma pilersaarutigisimavarput ukiaq manna ataatsimiinnermi Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsiniarluta siunnersuuteqarniarluta. Kisianni massakkut ajoraluartumik isumartik allanngortissimavaat, tassa tunngaviatigut tapersernikuuvaat ukiaq manna saqqummiussinissarput. Tassa tupiginngilara aamma illuatungiliuttunngormata nipi allanngortimmassuk, kisianni tassa uppernassassavara taanna siunnerfigalugu sulineq aallartinnikuugatsigu aamma Atassutip peqataaffigisaanik.

Tassa Ataatsimiisitaliamut innersuussutigineqarnissaa uani akornutissaqartinngilarput. Uanilu Kattusseqatigiit paasiumasaat aningaasanut tunngasut allallu toqqaannartumik massakkut oqaatigisinnaanngilakka, kisianni neriorsussavakkit aappassaaneernissaanut saqqummiussassatut paasissutissatut ilanngullugu Naalakkersuisuninngaanniit ingerlatissagatsigu.

Qujavunga maani amerlanerussuteqarluartut Namminersornissaq pillugu Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsitsinissamut isumaqataallutik siunnersuuteqarmata, neriuppungalu suliassaq paaseqatigiiffiusumik aammalu pitsaasumik inuiaqatigiit siumukarnissaanut aqqutissiuussisussaq naammasineqarsinnaassasoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaaseqartut amerlanerit Inatsiseqarnermut Ataatsimiisitaliami suliarineqarnissaanut innersuussutigisaat aamma Naalakkersuisut akuersaarpaat, taannalu sapaatip akunnerata naanerani Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa innersuussutigissavarput.

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq. Uani Atassumminngaanniit erseqqissaatigissavarput Namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsinissamut akerliunerput, tassani erseqqissaratsigu. Suliassap ingerlanneqarnissaa taanna akerlerinngilarput, oqarpugut taanna ajornaateqanngitsumik Naalakkersuisut Siulittaasuata ataanut suliassaq inissinneqarsinnaasoq. Uani Naalakkersuisup Siulittaasuata oqaatigimmagu Atassullu isumaqatigiissutigisimallugu uani ukiamut siunnersuutigineqassasoq erseqqissartariaqarpara, erseqqissumik isumaqatigiissummik allassimasoqarmat, Namminersorneq pillugu Isumaliutissiissutip nalilersorneqareerneratigut taava nalilerneqarumaartoq Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsoqassanersoq.

Tassanilu kingullermik Naalakkersuisooqatigiikkunnaalernerup missarpiaani aamma Naalakkersuisup Siulittaasuata eqqaamalluinnassavaa apeqqut taannarpiaq Siumup aamma qaqikkaluarpaa, tassanilu Atassumminngaanniit aalajangiusimajuarparput Namminersorneq pillugu Isumaliutissiissutip nalilersorneqareerneratigut aatsaat taanna isummerfigineqarumaartoq aalajangiiffigineqarumaartoq.

Massakkullu takusinnaalereerparput uagut amerlalluinnartuni taperserneqartoq, tapersersorneqartoq Ataatsimiititaliamik pilersitsisoqassasoq, kalaallit qallunaallu suleqatigiiffigisassaannik. Tassanilu suliassat peqqissaartumik suliarineqassasut qularinngilluinnarparput, aamma suliassat saqqummiunneqartut tunngavigalugit Naalakkersuisut Siulittaasuata akisussaaffiata ataani suliassap naammassineqarsinnaanera takkuitsoorneqarsinnaanngilaq, minnerunngitsumik soorlu oqareersugut Naalakkersuisup Siulittaasuata qangaaneranut, siusinnerusumut sanilliullugu akisussaaffigisartagaata annertungaangaartumik ikilileriffigineqarnikuummata.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Uani tassa Naalakkersuit Siulittaasuata akisussaaffiini allanngortitserineq uteqqiaffigineqarmat, tassa ilumoorpoq allanngortitserisoqarpoq annertuumik aamma suliassat siammasinnerusumik agguaanneqarput, taamaalilluni aamma Naalakkersuisut Siulittaasuat malunnarnerusumik nunatsinni peqataalernerulernissaa tassani qulakkeerneqarpoq, tassa pisussaaffiit annertoorujussuaq Naalakkersuip Siulittaasuata siornatigut ingerlattarsimasaa nunatta avataanut annertoorujussuarmik sammitinneqartarsimapput, taanna aamma ajunngilluinnaqqissaarpoq. Kisianni innuttaasut qanimut tikillugit sulinissamik uanga siunnerfeqarlunga oqariartuutigisartakkakka, taakkua timitalerusuppakka. Tassalu nunatsinni Naalakkersuisut Siulittaasuata qaninnerusumik takuneqartarnissaa, qaninnerusumik suleqataanissaa tassuuna qulakkeerniarneqarpoq.

Naak immaqa uanga nammineq inuttut isigineqarnernut apparsaataagaluartoq, kisianni taanna uannut apeqqutaanngilaq pingaarnerpaajuvoq innuttaasut nunatsinniittut pitsaanerusumik sullinneqarnissaat qulakkiissallugu.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit taassuma kingornatigut Mikael Petersen, Siumut.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq.

Isumaqarpunga aamma isumaqarpugut Inuit Ataqatigiinni Namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfissamik pilersitsinissaq nalunaarnerusoq pingaaruteqartupilussuaq, inuiaqatigiinni erseqqissumik oqaatigerusupparput Namminersulernissaq ilumoorullugu suliariniaratsigu, aamma timitalersorniaratsigu massakkuminngaanniit.

Aamma tupaallaatissaanngilaq qineqqusaarneq tamaat taanna sammivarput, aamma anguniarlugu neriorsuutigaarput. Tassa ullumikkut piviusunngortinniarparput qineqqusaarluta neriorsuutigisimasarput.

Aningaasaliissutissat Naalakkersuisoqarfimmi tutsinneqartussat, soorunalimi uagut naatsorsuutigaarput massakkut suliassaqarfiit ingerlanneqareersut tassunga aningaasaliissutit tutsinneqassasut soorunami Naalakkersuisoqarfimmut nutaamut. Aamma naatsorsuutigaarput soorunami pilliuteqalaartussaassalluta suliassaqarfimmik nutaamik pilersitsigatta, aamma anguniagaq imaannaanngitsoq suliarisussaagatsigu, taanna akilertariaqarparput soorunalimi.

Kisianni Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitanut, Aatsitassanut Aqutsisoqarfimmut, Piginneqatigiiffiit aqunneqarnerannut aammalu Inatsisinut atortitsinermut aningaasat atorneqartartut ullumikkut tassaapput Naalakkersuisoqarfimmut toqqammaviusut aningaasaliissutissatut.

Tassa nangaajunnaarluta suliassaq aallartinniarparput, taamaattumik Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsiniarpugut, tassa nalunaarut erseqqissoq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava Mikael Petersen.

Mikael Petersen, Angallanermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.

Qujanaq.

Isumaqarpunga pingaaruteqartoq erseqqissassallugu Atassutip oqaaseqartuanut, tassa Atassutip siulittaasuanut. Maani oqaluttarfimmi soorunami eqqortut aallaavigalugu aamma oqaluttariaqaratta.

Naalakkersuisut Siulittaasuata erseqqissarpaa Siumut Atassutillu Naalakkersuisooqatigiinnerminni siunnerfigisimagaat Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsinissaq, tamanna ilumoorpoq. Isumaqatigiissutitsinniippoq Naalakkersuisunngortitsinermi aamma tamanna avaqqunneqarsinnaanngilaq, aamma massakkut taamaappoq Inuit Ataqatigiillu Siumullu naalakkersooqatigiinnissaminni isumaqatigiissutaanni. Taamaattumik isumaqatigiissutini aamma atsiorsimagaanni taava aamma piviusunngortitsinissamut suleqataasariaqarpoq.

Taamaalluinnarpoq, allatut oqaatigineqarsinnaanngilaq Naalakkersuisooqatigiinnissami Isumaqatigiissummi atsiorsimagaanni taava taanna allanngortiterlugu oqariartuutigineqarsinnaanngilaq. Illuatungiliuttunngoraluaraanniluunniit taamaappoq.

Taassumap saniatigut isumaqarpunga aamma erseqqissartariaqartoq Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisit aallaavigalugit uagut maani sulivugut. Naalakkersuisunut illuatungiliuttutut inissisimagaluaraanniluunniit aamma inatsisit taakku ataqqisariaqarpaat, tassani allassimammat Naalakkersuisut Siulittaasuata akisussaaffigigaa Naalakkersuisut qanoq suliakkersornissaat.

Taavalu massakkut suliakkiissutissat tunngavigalugit Naalakkersuisut amerlinissaannik inatsit periarfissiissasoq Naalakkersuisooqatigiit siunnersuutigaat, aamma tamanna tupinnartoqanngilaq. Isumaqarpunga illuatungiliuttuninngaanniit oqariartuutigineqartut allaat Naalakkersuisut Siulittaasuata suliassaasa nungungajavissimaneranik taaguilluni tamakkua tunngavissaqanngilluinnaqqissaartut aamma Naalakkersuinikkut oqariartuutinik imaqanngitsut.

Pimoorussigaanni anguniakkanik inuiaqatigiillu namminersulernissaannik anguniagaqaraanni taava aamma soorunami pilliuteqalaarnissaq avaqqunneqarsinnaanngilaq. Kisianni erseqqissaqqittariaqarpoq aamma Naalakkersuisoqarfimmik nutaamik uani pilersitsiniarnermi imaanngimmat aningaasarparujussuarnik immikkut nutaanik pilersitsinermik kinguneqassasoq, akisussaaffiit agguataarnerannik imaqarpoq akisussaaffiit nutsernerannik, nuunnerannik imaqarpoq. Aamma uagut qularutiginngilluinnarparput inuiaqatigiit piareersimaffigigaat Naalakkersuisoqarfiup Namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfiup sulinissaani aamma pilliuteqalaaraluarutta tamanna inuiaqatigiit tamarmik isumaqatigissagaat.

Naggataatigut erseqissaatigissavara uani pisoq eqqarsaatigalugu kissaatiginartikkaluaratsigu aamma uagut minnerunngitsumik Siumumi Inatsisartut tamarmik isumaqatigiillutik Namminersorneq pillugu suliassat pimoorullugit aallartinnissaat taanna isumagissagaat, aammalu Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsinissaq Inatsisartut tamarmik taanna katersuuffigissagaat.

Kisianni Atassutikkut, Demokraatillu Namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfimmik akerliusut paasinarpoq, taamalu uangattaaq nuannaarutigeqaara Kattusseqatigiit paasilluarsimammassuk ilumut pisariaqartoq pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq Namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsinissaq.

Tassa Kalaallit Nunaannut siunissaq eqqarsarneq.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Jensigne Berthelsen, Atassut. Taanna pereerpat Per Berthelsen, Demokraatit.

Jensigne Berthelsen, Atassut.

Qujanaq.

Oqaluuserisarput imaannaanngitsuuvoq taammaattumik Mikael Petersen ilumoorpoq eqqortumik oqaluttariaqarpugut. Innuttaasut ilisimasariaqarpaat suna tunngavigalugu aalajangerniarnerit ima ittut ullumikkut tiguniarnerigut.

Naalakkersuisooqatigiinneq innersuussutigineqarmat aamma Atassutip Siumullu Naalakkersuisooqatigiinneranni isumaqatigiissutaasut Siumumut eqqaasitsissutigisariaqarpagut eqqaamasarneraat. Immaqa annikillisimannguatsiarmat. Tassami nalilersuisoqassasoq isumaqatigiissutaavoq. Ilumut Naalakkersuisoqarfimmik taamaattumik pilersitsoqassanersoq.

Aana pingaaruteqarluinnartutut eqqaamasassaq namminersorneq pillugu ataatsimiititaliap suliai imaannaanngitsut nalilersorneqaqqaartussaapput. Maannakkut nalilersuisoqarianngitsorluunniit Naalakkersuisoqarfimmik qulangiinnarlugit igarsuup matuanik matuniarneqarput.

Taamaattumik tunngavissaqanngitsumik taamaatut eqqortumik kikkut oqalunnersut mianersuutigisariaqarput. Aamma eqqaasitsissutigisariaqarparput Siumukkunnut naalakkersuisooqatigiinnermut Atassutip Siumullu naalakkersuisooqatigiinnialermata tassunga ilutigitillugu aamma isumaqatigiissutaammat illersorneqarsinnaasumik ilumut peqqissutsimut aammalu isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik ataasiinnaassanersoq. Imaluunniit avissaartinneqassanersut. Tamakkua aamma ilaapput, eqqaasitsissutigineqartariaqarput.

Aamma Kuupik Kleistimut eqqaasitsissutigineqartariaqarpoq aap qeqqusaarnermi namminersulernissaq tamatta peqataaffigaarput, ilai peqqissaarnerusut ilai ippassarli namminersulereertariaqarsorisut.

Kisianni aamma tamaavitta pinngitsoqarata qineqqusaarutigaarput pisortat allaffissornerat ima angitigilersimasoq inuiaqatigiit illersorneqarsinnaasumik sullinneqarnissaannut toqqammavissat ujartorneqartariaqalerlutik. Killormorluinnaq massakkut taamatut pisoqalerpoq namminersorneq pillugu ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa naammassisumik suliarineqanngitsorluunniit Inatsisartuni qaqinneqanngitsorluunniit taamatut toqqammaviliilluni ilumoorpoq Naalakkersuisut pingaartumik Siumukkut avissaartuussimanerminni eqqisseqatigiinnissaq siunertaralugu taamatut Naalakkersuisoqarfimmik inuiaqatigiit pinngitsaalillugit tuniniarsarivaat.

Naalakkersuisut Siulittaasuat ammaalluni oqalugiarnermini oqarpoq inuiaqatigiit suliakkiutaat naammassiniarlugu Naalakkersuisoqarfimmik taamaattumik pilersitsisoqarniartoq.

Inuiaqatigiit suliakkiigamik Naalakkersuisoqarfiliortoqassasoq. Naamik inuiaqatigiit suliakkiipput peqqissaartumik suliarissagipput namminersulernissamut apeqqut. Naalakkersuisoqarfik tassani qitiutinneqanngilaq. Qanorli namminersulerneq anguneqassanersoq qitiutinneqarpoq.

Taamaattumik inuiaqatigiit suliakkiutaannik oqalussagutta aamma inuiaqatigiit qanoq oqariartuuteqarnersut eqqaamasariaqarparput.

Innuttaasunik isumasiuinerit eqqaamalluinnaqqissaarpagut innuttaasut 80%-tiisa missaat oqareerput peqqissaartumik inuuniarnikkut atugarisaasunik ajorseriaateqartitsinngitsumik namminersulernissaq aqqutissiuunneqassaaq.

Massakkut killormut ingerlasoqalerpoq. Suli  aningaasartorniarta allaffissornermut ingerlatsinermut. Naalakkersuisut Siulittaasuata suliarisinnaasaralui allamut eqqissisaaniarluni taamatut suliakkiullugit ingerlatsisoqarsinnaanngilaq.

Taamaattumik eqqarsaatigilluarniarsiuk suna massakkut siunnersuutiginerlusiuk. Tullissaani taava naatsorsuutigisariaqassavarput suli allat amerlanerit naak isumaga naapertorlugu Naalakkersuisoqarfinnik immaqa amerlarnerusunik pilersitsisoqassasoq. Taamaaliussanngilagut. Illersorneqarsinnaasumik innuttaasut sullinneqartariaqarput. Aamma namminersulernissamut apeqqut eqqarsaatigalugu.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Berthelsen Demokratit, taanna aamma pereerpat

*…8,3 tassa ammaalluni Naalakkersuisut Siulittaasuata oqalugiaataa qiviaraanni tassani allaqqavoq Kalaallit Nunaata Danmark peqatigalugu ataatsimoortumik namminersorneq pillugu ataatsimiititaliussasut. Tassa imaappoq namminersortoq taavalu namminersortut, taava aamma Naalakkersuisut tassa isumagissavaat. Tassa imaappoq suliassaq marloriarlugu akilerneqartussaassooq. Tassalu taamaalilluni akissaqanngilagut taamaaliornissamut.

Taavalu aappaa pisortaqarfimmit isumagineqartussat, tassa maannakkorpiaq pisortaqarfinnit allanit isumagineqarput. Tassa tamakku pisortaqarfinni suliassaaniartussat Naalakkersuisut Siulittaasuanit suliassaassagaluarput. Taamaaliornikkut aningaasanik amerlasuunik sipaaruteqarsinnaagaluarpugut Kalaallit Nunaanut iluaqutaasinnaasunik.

Tassa oqaatigineqarpugut akisussaassuseqanngitsugut. Taavalu aamma oqaatigineqarluta inissaqassasoq sinnattorsinnaanermut. Kisianni naammanngilaq sinnattornissaq taavalu aamma namminersorneq pillugu oqallinnermi piumasaqaatigineqarpoq piviusorsiortumik isiginik isigineqassasoq. Tassa qanoq ililluta aningaasartai aaqqinneqassasut, tassa taannartaa tusanngilarput. Taamak oqallinnermi saqqummiunneqarput.

Kisianni tassa akisussaassuseqanngitsutut assigiinngitsutullu saqqummiunneqanngimmat uani neqeroorutigissavara uani piviusorsiortumik qulaajaasoqassasoq.

Naalakkersuisut Siulittaasuata oqaatigivaa nammineerluni suliassani isumagisinnaallugit taavalu pisortaqarfinni suliassat allanut tunniussinnaallugit, taavalu oqaatigalugu nammineq isigineqarnermi ajorteriaataagaluartoq taamaaliornermini inuiaqatigiit pillugit suliarisaasoq. Tassa imaappoq Naalakkersuisut Siulittaasuata suliai taava inuiaqatigiinnut pitsaassappat. Taakkua aamma eqqarsarnartoqarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

  Tulliulluni oqaaseqassooq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. tassa nuannaarpunga toqqissisimallungalu inuiaqatigiit kalaallit ukiorpassuarni nammineerumallutik ilungersuuteqarnerat maani naalakkersuisoqarfimmik nutaamik pilersitsiniarnitsinni malugisinnaagakku. Inatsisartuni Ilaasortat aamma amerlanerussuteqarluartut tapersersoraat, naak allat pisarnermissut ersisaarigaluartut.

Malugisinnaavara ataatsimeersuarnermi Katuami ingerlanneqartumik inuit soqutiginnittut peqataasut. Aamma piumassuseqartut inuiaqatigiinni alloriaqqinnissamut peqataanissaminnut. Naak ersisaarisoqaraluartoq namminersornerunermi atugassagut ajorseriaraluartut kisianni takusinnaasakka malillugit amerlanerpaarpaat peqataaffigerusuppaat.

Qujanartumik kiffaanngissuseq nunami maani illersorneqarmat aammalu amerlanerussuteqartut isumaat aallaavigalugit politikkikkut ingerlatsisoqarmat toqqissisimassutigaara. Soorunami aamma inuit ataasiakkaat namminneq isummersorsinnaanerata qularnaarneqarnissaa uanga aamma nammineq inuttut pingaartilluinnaqqissaarpara.

Politikkikkut inissisimasut inissisimalluartut ataasiakkaat sinnattuaqinerattut taallugu Per Berthelsenip oqaaseqarnera isumaqatiginngilluinnaqqissaarpara. Tassa inuiaqatigiit nunaqarfinni nunaqarfinnguani allaat najugallit illoqarfinnilu najugallit peqataarusupput kalaallit nammineernerulernissaannut imminneq aamma akileeqataallutik peqataanissaminnut suleqataanissaminnut isumaqarpunga taamatut kissaatigisaqarneq pissusissamisoorlunilu tapersersorneqartariaqartoq.

Tassami aamma tupinnarluinnaqqissaassaaq nammineernerulernissamik anguniagaqarneq inuup nammineq angorusuttagaa inunnik ataasiakkaanik nammineq isummatik aallaavigiinnarlugit akerlilersorneqassappat.

Kiami soqutigissavaa inuttut pisinnaatitaaffimmi annikillisarnissaa, inuup. Kisianni tamatta soqutigisarparput inuttut pisinnaatitaaffitta annertusarneqarnissaat. Nammineq sunniuteqaqataanissarput angorusuttaratsigu. Taanna malugilluarsinnaavara massakkut inuiaqatigiinni kalaallini annertuumik piumassuseqarfigineqartoq.

Tulluusimaarlunga nuannaarlungalu oqaatigereerpara naqissuserniarneqarmat namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsinissaq tapersersorneqartoq taamaalilluni kalaallit pitsaasumik alloriaqqinnissaannut suleqataanissarput suli qilanaarnarnerulerpoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq,Siumut.

Qujanaq. Atassutip naalakkersuinikkut isumaqatigiissutaasimasoq Siumumut eqqaasissutigivaat. Kisianni aamma suleqatigisarsimasatsinni suleqateqarnitsinnilu minnerunngitsumik ataqqinnittarnerput eqqarsaatigalugu isumagisarparput aamma uagut suleqatigineqarnissamik isumaqatigiissuteqarsimanerput.

Tassanngaaniit issualaarusuppara akuerineqarsinnaaguma isumaqatigiissummi oqaasertaq, qujanaq. ”Namminersulernissamut piareersarneq peqqissaartumik ingerlanneqassaaq”, siullermik ersarilluinnartumik allassimavoq. Taavalu ”namminersulernissaq pimoorutamik suliaralugu ingerlanneqalissaaq” tassa aallarniutaat. Qulequtarineqarporlu, ”namminersorneq tatiginneqatigiilluni ingerlatsineq aallaavigalugu ingerlanneqassasoq”.

Qineqqusaarnermi Siumut ersarilluinnartumik paatsoorneqarsinnaanngitsumillu taakkartornikuuvaa namminersornermut Naalakkersuisoqalernissarput. Soorunami suleqatigisat tassani Naalakkersuisooqatigiilernermi isumaqatigiissutit aallaavigalugit inissinneqartarmata suleqatigisamut Siumut tungaaninngaaniit ataqqinnittuusaratta aamma naaperiaaneq soorunami atortarsimavarput.

Taamaattumik ilaatigut arriinnerusumik ingerlasoqarnissaa oqaatigineqarsinnaavoq isumaqatigiissummik aamma aallaveqarsinnaasoq.

79-mi nalornisoqarsimavoq, namminersornerulerneq eqqunneqalermat. Inuiaqatigiit kikkulluunniit politikkikkut malinnaasut nalunngilaat Siumut namminersorneq anguniarlugu nunatta namminersulernera eqqussimagaat, tassanngaaniillu namminiilivinnissamut ikaarsaaqqinnissarput siunnerfigigaat. Tamanna aalajangiusimavarput taanna erseqqissaassutigineqassaaq pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq nunami oqartussaaneq nammineq nunami piginnittuulluni ingerlatsineq nunanik allanik isumaqatigiinniarnikkut allatigullu suliniuteqarnermik namminermi peqataanissaq anguniarneqarnissaa. Tamanna apeqqusersorneqarsinnaanngilaq.

Uani Siumut avissaartuuttutut oqariartuutigineqarnera oqaatsit ilaatigut aamma atorneqarmata sinnattuaqisoqartoq. Isumaqarpunga Siumup avissaartuunnera sinnattuaqiffigineqarnera tassunga killinneqartariaqartoq. Siumut suleqatigiinnitsinni aatsaat taamak ataatsimoortigaagut. Kisiannili aamma tassunga tunngatillugu tutsinniarneqarneranut eqqaassavara inuiaqatigiit qinersisimapput, nuit Ataqatigiit Siumullu namminersorneq qineqqusaarutigivaat tassani Inatsisartuni ilaasortaatitavut qiviartigit 19-uvugut taamaattumik inuiaqatigiit oqariartuutaat paatsoorneqarsinnaanngilluinnaqqissaarpoq. Taamaattumik aamma tupinnanngitsumik Inuit Ataqatigiit suleqatigeqqilerneranni maannakkut Siumut qineqqusaarutigisimasaat Namminersornermut Naalakkersuisoqalernissaq aamma pissusissamisoortumik qujanartumik uagutsinnut Siumuminngaaniit angusaqarfiusumik inissinneqarpoq.

Soorunami naleqarpoq aamma nalinga apeqqusersorniarsarineqarput. Kisianni ilaatigut aamma ataatsimiititaliat allat isumalluutigineqaannarput. Naamik naalakkersuisoqarnikkut innuttaasut qanimut tikillugit politikkikkut kisimi qulaaninngaaniit ingerlannagu namminersorneq innuttaasut peqataatilluinnaqqissaarlugit eqqunneqarnissaa uagut siumuminngaaniit pingaartikkatsigut Naalakkersuisoqarfik taamaattoq nuannaarutigilluinnarparput maannakkut piviusunngortussanngormat.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassooq Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Una erseqqissaatigiinnassavara tassa oqaaseqartarninni siusinnerusukkut aamma ullumikkut ataatsimilluunniit demokratit atassutikkulluunniit eqqarsaatiginnginnakkit. Taakkua oqaaseqarfiginngilakka. Oqaluuserisakka tassaapput uagut namminneq siunertagut suunersut allamik naamik eqqortittutut misigisoqarsimaguni taanna soorunalimi taamatut misigisoqarsinnaavoq. Kisianni taanna uanga akisussaaffiginianngilara.

Taava aamma erseqqissartariaqartoq pingaarutilerujussuaq uaniippoq Naalakkersuisooqatigiit massakkut aamma Inuit Ataqatigiillu aningaasaqarnikkut inatsisissani ukiuni tulliuttuni aamma pilersaautigigatsigu allaffissornermut aningaasaliissutit malunnaatilimmik ikilisinneqarnissaat. Tassa imaappoq Naalakkersuisoqarfimmik ataatsimilluunniit ilasigaluarutta pilersaativut allat aamma aalajangiusimavagut. Tassa allaffissornikkut aningaasaliissutit ikilisinneqartariaqartut aningaasaliissutillu tunisassiornermut aammalu inuiaqatigiit sinnerannut siuarsaanermut atorneqartariaqartut.

Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsinerup siunertat allat allanngortinngilaat. Siunertagunuku ataatsikkoortillugit anguniarniarigut. Aamma neriorsuutigisimavarput aamma qineqqusaarnermi allaffissornikkut ingerlaneq annikillisarneqassasoq aamma taamaaliussuugut.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Per Berthelsen pingajussaaniilerami aamma naatsumik.

Per Berthelsen, Demokratit.

Qujanaq. Aap naatsunnguussaaq. Tassa Hans Enoksen qallunaatut immaqa paaseriataarsimalluiniuna sinnattuaneq taanna uannut tutsikkaa. Uanga oqaaseq sumilluunniit taanna atunnginnakku. Aamma imaqarniliap taanna takutikkumaarpaa. Tassa unga aallaaviga tassaavoq. Una siunnerfiginiarneqartoq takorluuinerinnaassanngimmat. Kisiannili piviusorsiortumik timitalersugaassammat. Taanna uagut tamaviaarluta suliniutigisariaqaratsigu.

Kisianni uanga sinnattoqarpunga, oqaaseq taanna atussagutsigu aa uanga aamma sinnattoqartarpunga. Sinnattorisara tassaavoq namminersornerulluni oqartussaasoq iluatsilluartumik naammassereerlugu taanna tunngavigalugu innuttaasunik siuttuulluni ingerlaqatiginninneq alloriarneq nutaaq ikaarsaarfigissallugu. Kisianni qimatigassaq kusanartumik naammasseqqaarlugu. Tassa uanga sinnattorisara. Taanna angusinnaagutsigu ila nuannaassagaluaqaanga.

Ullumikkummi oqartariaqarpugut Namminersornerullutik Oqartussaanerup iluani naammassinngisagut amerlasoorpassuupput. Putorpassuupput ilaartugassat ullumikkut ilaatigut ilinniartitsisut sulijumajunnaassapput, maani illoqarfitsinni annertoorujussuarmik maanna najukkatsinni annertoorujussuarmik eqquisussamik.

Aamma Jens Napaattuup oqaatigisaa uanga isumaqarpunga ingasaassaasoq oqassalluni maani Inatsisartuni amerlanerussuteqarneq isumaqartoq qinersisartut taamatut anguniagaqarnissamik toqqaasimammata. Siumukkut qineqqusaarnerminni børnecheck tusaamaqisarput ilaatigut neqitaralugu qineqqusaarput. Qularnanngitsumillu taanna aallaavigalugu qinersisorpassuit pisimallugit. Sunnguamilluunniit namminiilivinnissamik allamilluunniit eqqarsaateqanngitsut. Taamaattumik maani amerlanerussuteqarnerup allatut sangutillugu atornissaa mianersuuttariaqarpoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu oqaatigissavara tassa Naalakkersuisut ilaneqarnissaannik apeqqut oqallisigigatsigu. Taamaattumik allanik apeqqutinik sangujoraarnissarput ullumikkut pinnata ataasinngorpat taanna sammiumaaripput taanna qularnanngilaq.

Tulliuppoq Jensine Berthelsen Atassut.

*…… (qallunaatut ingerlalerpoq)

……

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tullinnguuppoq Naalakkersuisut Siulittaasuat, Hans Enoksen.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanartumik maani ersisaarisut ikinnerummata akerlianilli nammineerusuttut imminnut tatigisut inuit maani amerlanerummata tassa tulluusimaarutissarput. Hr. Per Berthelsen sinnattunngilanga inuit sinikkaangamik aatsaat sinnattortarput. Sinnattorsimassaguit illit nammineq akisussaaffigissavat. Sinnattunngilagut uagut piviusorsiortumik tunngaveqarluta inuiaqatigiit namminneq nammineerumarnerat akisussaaqataajumanerat oqariartuugineqartoq aallaavigalugu sulineq aallartipparput. Taakkua sinnattortutut nalilissagukkit uagullu nalilersussagutsigut taamatut akuerisinnaanngilluinnaqqissaarparput.

Ima sinnattuaqitigivusi immaqa ilissi ataatsimeersuarnermi peqataanissarluunniit pisariaqartinnagu. Inuiaqatigiit nammineersusuttut innermik pinnguartutut nalilersorpasi. Isumaqarpunga taamatut inuiaqatigiinnik nalilersuineq ulorianarluinnaqqissaartoq.

Putorpassuinngooq ilaartugassagut amerlaqaat. Aap ilumoorpoq pissutsigaluguuna nammineerluta aaqqissuussinnaannginnatsigit nammineerluta ingerlassinnaannginnatsigit ilungersunartumik killeqqasugut taakkuukua putut milissorniarlugit nammineerluta ingerlatsilerusuttugut. Akisussaaffik allanut tunniuttaqattaavinnarnagu kisiannili nammineq tigullugu peqataaffigalugulu.

Atassutikkut avissaartuunnermik oqaluttaqattaarnerat akissuteqarfigisariaqarpara uagut Siumumi assortuuttarpugut qimmarragata partiitsinni ataatsimoorluta, assortuukkaluaraangattaluunniit qimaarannata partiip iluani.

Kisianni takusinnaavarput Atassutip iluani qimarrannerit annertuut ingerlanneqartut. Aamma qularnanngilaq immaqa piffissami qanittumi arlaani qimarrattoqariaannaavoq ataatsimoortitsiniarnersi ilungersunangaarmat pissaaneqarumanersi annertungaarmat. Inuit ataasiakkaat isummersornerat aallaaviginagu kisianni nammineq soqutigisasi aallaavigalugit isummersorassi.

Tassa politikkikkut siunnerfigineqartoq namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfimmik pilersitsinissaq Per Berthelsenikkulluunniit maani qungujulagaluarpata ileqimisaartoraluarpataluunniit uagut Siumumi anguniakkagut siunnerfigalugit qineqqusaarnitsinni tunngavigut aallaavigalugit sulineq ingerlanniarparput. Naalakkersuisooqativut Inuit Ataqatigiit peqatigeqqissaarlugit. Aamma taakku taamatut siunnerfeqarmata. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallinneq ingerlaqqitsinnagu oqallinnermi piffissaliussat eqqaasitsissutigeqqissavakka tassa partiit oqaaseqartui taakku 30 minutsinik oqaaseqarsinnaapput siullermeernermi. Aappassaaneernermi minutsit 15-nit ilaasortat siullermeernermi minutsit qulit aappassaaneernermi minutsit qulit. Tassa siullermeerinermi taakku periarfissaraagut. Taakku saneqqullugit amerlanerusunik oqaaseqartoqarsinnaanngilaq maani sulinissatsinnut malittarisassavut najoqqutaralugit. Taamaattumik taanna eqqaasitsissutigilaarpara. Tassa imaappoq aappassaaneerisut taanna aamma eqqaamassavaa.

Godmand Rasmussen,Atassut.

Siullermik utoqqatsissutigissavara nipiga pitsaavallaanngimmat nuffasernikuugama. Una oqaluttarfik qaqiffigeqqillugu aamma alianaappoq.

Kisianni oqaatigeriissavara pinngitsuunngilluinnarlunga una oqaaseq atoqqaarniarpara siulliullugu. Isumaqaraluarama silattuallattoqarsimassasoq Inatsisartut oqaloriaatsit tungaasigut. Pitsannguallattoqarsimanngilaq.

Pineqartoq ersarilluinnaqqeqqissaartoq aana tassa namminersulivinnissamut Naalakkersuisunngortitsiniarneq. Eqqaamaneqarnerluni siorna angallannermi ikililerigatta inuit 57-Siumumiinngaaniit peerpagut, sullinneqarneq ajorseriartinnagu. Atassutip oqariartuutaata qeqqa anneruniarneq pinnagu ersarilluinnartumik paasineqarsinnaasorinarpoq una namminersulivinnissamik Naalakkersuisunngortitsiniarneq Naalakkersuisoqarfiit arlaat tungaanut inissinnissaa sooq siunniunneqaqqaarsimanngila.

Soorunami tassani artornarpallaarpat periarfissaq alla immikkut Naalakkersuisunngortitsiniarnissaq immaqa ammaffigineqarsinnaavoq.

Allaffissornikkut ikilileriniarneq qineqqusaarnikkut sorparpassuarni tusartuartarpagut aamma Siumumi siulittaasunngorniuunnermi siorna taanna annertoorujussuarmii aamma taanna nipi anittaqattaagaavoq.

Isumaqarpunga kukkussagunarnanga oqaruma miarnersortumik naliliisarnerit kukkuluttornerilli amerlavallaartarput pipallannikkut suliaq ingerlanneqarsimagaangat. Aamma Naalakkersuisoq Johan Lund Olsenip isumaqatigissagaanga oqaruma. Assersuutigeriartigut Puisi A/S.

Ppallannikkut suliat inuiaqatigiinnut akisusarsimaqaat. Taamaattumik una uanga paasiuminaatsitara uaniilersoq aana oqaaseq ersisaarisoq. Ersisaarneqartarput meeqqat inersimasunik ersinertunik. Oqaaserli ersisaarisoq uani qanorluunniit iliortoqaraluarpat uagut ersilersinneqarnavianngilagut.

Ersisaarinerunngilaq isumaqarpunga paasinerluuinnaruinnartoq taanna. Mianersortumik nipilimmik oqariartuutit anneruniarfiginiaannarlugit inuiaqatigiinnut aningaasarpassuarnik naleqarrtariaqarnerat tamatta nalunngilarput.

Aamma oqaluttut ilaannit oqaatigineqarpoq qineqqusaarutigut piviusunngortittarpagut. Ila kusassaanerit taamaattut qanoruku amerlatigisut tusarniarigut. Assersuutigiinnartigu checkit, meeqqanut taakku. Aap sooruku peertut aaligooq qineqqusaarutit piviusunngortinneqartartut.

Tamatta aamma allannguisarpugut, taanna aamma oqarluartaarneruinnarmik kinguneqarsinnaanngilaq.

Unaana ataatsimoorluta isumaqatigiillutalu taanna oqaaseq atorneqaqattaarpoq partiit ilaanninngaanniit. Una erseqqissaatigilaarusuppara aamma avataaninngaaneersunut qassissaani aamma uterneqalernerpa Atassutip namminersulivinnissaq akerlerinngilaa. Aamma ersiginngilarput. Kisianni naleqarnerusumik peqqissaarneqarnerusumik suliarineqarnissaa nalilersuilluaqqinnissaruna taanna angurusukkipput.

Kialuunniit politikkikkut suliaqarsimasup Inatsisartuni aamma malinnaasimasup ukiut siusinnerusut eqqarsaatigissagutsigit kukkuluttuutaasartut aningaasat milliuunit amerlavallaaqaat.

Taanna tamatta nalunngilarput. Taamaattumik patajaatsumik peqqissaartumik suleriaaseqarsinnaaneq sukkut nangiarnarpa.

Oqaasera uteqqissavara Naalakkersuisoqarfik taanna Naalakkersuisoqarfiit arlaanut inissinneqarnissaa siunniunneqarsimasuugaluaruni qanormitaava isikkoqarsinnaassagaluarpa. Immaq uffa tigusisussap artunngeruttoraa. Taamaalillugu massakkut aalajangiunniarneqalerpoq. Tupinnartorli uaniippoq. Imaannaanngitsigisoq taamannak suliassaq massakkut qaqinneqartoq Anthon Frederiksenip apeqqutaa uaniluunniit akineqanngilaq, qanoq aningaasanik naleqarniarpa. Sooq suliaq taamak imaannaanngitsigisoq suliassanngortinneqarmalli tamakku ilanngutereerlugit nalilersuutaasimanngillat.

Taamatoq suleriaaseq eqarpallaarujussuaqaaq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Palle Christiansen, Demokratit.

Palle Christiansen, Demokratit.

Naalakkersuisooqatigiinniit tusarparput takorluugaqartut tassa taamatut siullermik tusarpunga. Taannalu isumaqatigiissut aamma tamakkuninnga imaqarluarpoq. Sinnattukkat taagaangakkit tassa inuit kikkulluunniit taamaaliorsinnaanerat eqqarsaatigisarpara. Tassa eqqarsaatersortoqaraangat tassa taannaanaana eqqarsaatersortarneq uanga pigiga.

Takorluunnaat tamanna pilersissinnaanngilaat. Taakku aamma  piviusunngortissinnaasariaqarput. Tassa maani oqallinnermi taamaattoqarpoq. Maani namminersulerniarneq taanna uagut asuli qaqilerniaannanngilarput kisiannili naggatissaa tikitassarput qanoq ittuussanersoq taanna eqqarsaatiginiarparput.

Tassami ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussaaneq iluatsippallaarujussuarsimanngilaq. Aammattaaq Naalakkersuisooqatigiittartut takullugit aningaasatigut qanoq akeqartarsimasut nalunngilarput. Aammattaaq kammalaatersortarnerluunniit atorfinitsitsisarnerit takusareerpagut, atuarfiit allallu qanoq ullumikkut ingerlappat. Taavalu Namminersornerullutik Oqartussat taamanikkussamut qanoq pissappat.

Tassa una eqqaamalaartariaqarparsi una tuaviupilunneq maannakkut pineqalermat. Tassa Namminersornerullutik Oqartussaaneq 100%-timik iluatseqqaartariaqarpoq ingerlaqqilersinnata. Aammattaaq aningaasatigut immitsinnut napatissinnaaleqqaartariaqarpugut.

Ullormiit ullormut taamaaliorsinnaanngilagut, tassa statsiministeri savalimmiormiut aamma taamatut oqareerpoq. Tassa savalimmiormiunut tunngatillugu taamatut oqareerpoq. Taanna ajornartorsiutaanavianngimmat. Imaalluarsinnaavoq uagut siumut takorluukkagut uagut Naalakkersuisuutitallit takorluugasut immaqa pitsaatiginngitsut. Demokratininngaaniit una anguniagaraarput inuinnaat amerlanerpaartaat ulluinnarni toqqissillutik inuunissaat. Taavalu ingerlariaqqinnginnitsinni taamaattumik tunerusukkigut. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Augusta Salling naatsumik.

Augusta Salling, Atassut.

Qujanaq. isumaqarpunga Naalakkersuisut Siulittaasuat oqallinnermi uani sangutitsiniaqattaarnera killeqartariaqalersoq. Tassami uani oqallisigisarput aamma Atassumminngaaniit pingaartitarput tassaavoq Naalakkersuisoqarfiit ilaqqinngikkaluarlugit suliassat Naalakkersuisut pioreersut akornanni isumagineqarnissaat. Uanilu uagut siunnersuutigaarput Naalakkersuisut Siulittaasuata suliassai ikililerneqarsimaqimmata ajornanngeqqinnaamik Naalakkersuisut Siulittaasuata suliassaasa ataanut inissinneqarsinnaasoq.

Ersisaarisutut taava taakkartorneqassaagut. Isumaqarpunga taanna oqaaseq tullunngilluinnaqqissaartoq. Qanittumik aamma maani Inatsisartuni eqqartortussaavarput namminersorneq pillugu isumaliutissiissut.

Piffissami tassani qanoq suliat ingerlanneqassanersut qanoq sukkatigisumik inuiaqatigiit nammassinnaassaannik suliat ingerlanneqassanersut taamanikkut eqqartussaqqaarpagut. Taamaattumik uani uagut suliassat ingerlanneqartussat Naalakkersuisut Siulittaasuata ataani ingerlanneqassasut siunnersuutigaarput. Tassami soorlu oqareersugut Naalakkersuisuusut massakkut aamma oqarput aningaasartuutikillisaaniarlutik. Taava aqqutissaq taanna ajunngilluinnaqqissaarpoq iliuuserissallugu Naalakkersuisut pioreersut suliassanik aamma periarfissaqarnermikkut tigusissaat.

Tassami aamma suliat ingerlateqqinneqarnissaannut kommissioniliuullugit suliarineqartussaareerput. Taanna amerlanerussuteqartunit taperserneqartoq tusaaneqarsinnaalereerpoq.

Naggasiullugu oqaatigilaarusuppara Naalakkersuisut Siulittaasuata kissaammersimagunarluni maani oqaluttarfimminngaaniit Atassutikkut tunuartut eqqartormagit. Oqaatigisariaqarpara Siumukkut inuiaqatigiit akiligaannik akilersuisarnerat isumaqarpugut maani killeqartariaqalersoq. Avissaartuutitsinissaq imaluunniit tunuariartoqarnissaa pinngitsoorniarlugu akilersuisarneq isumaqarpunga maluginiarluarlugu killineqartariaqalersoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqallisigisaq maannakkut annertoorujussuarmik oqallisigineqareerpoq. Partiit orfføriisa aammalu ilaasortat oqaatigisaat najoqqutaralugit erseqqippoq udvalgimut inatsiseqarnermut udvalgimut ingerlateqqinneqassasoq. Taannalu maannakkut tunngavigalugu aappassaaneerinissamut saqqummiussinissaq tullinnguuttoq oqaatigisariaqarpoq. Taamaattumik maannakkut oqaaseqartussat kingulliit allassimasut oqaaseqarteriarlugit taava oqallinneq naammassinialissavarput.

Jens Napaattooq Siumut.

Jens Napaattooq,Siumut.

Aap qujanaq. Aap uagut siumuminngaaniit nuannaarutigilluinnaqqissaarparput Naalakkersuisut Siulittaasuata akisussaaffimmik taamatut agguaasseqqinnermini inuit tikillugit sulinissaminik siunnerfeqarmat. Imaassanngilaq aamma taanna akisussaanermik qimarratiginninnerusoq. Inuiaqatigiit kalaallit tikillugit sulinissamik oqariartuutaavoq taanna erseqqissarusuppara naqissuserusullugulu. Taamaattumik taanna arlaatigut assigiinngitsutigut taanna oqaasertalersorniarsarineqassappat partiit taamatut oqariartuuteqartut namminneq akisussaaffigiumaarpaat.

Aammattaaq minnerunngitsumik oqaatiginngitsoorusunngilara nuannaarutigilluinnaqqissaarakku maannakkut namminersornermut Naalakkersuisoq peqquneqarnissaanik naalakkersuisut amerlinissaannik inatsip allannguutissaannik oqallinnitsinni tassunga tunngatillugu Demokratit oqaloqataalersimammata.

Inuiaqatigiit sinnerlugit ungasinngitsukkut namminersorneq pillugu isumasioqatigiinnermi maqaasisimavagut. Nalunnginnatsigit siumuminngaaniit uagutsituulli mianersortumik inuiaqatigiit kalaallit akisussaassuseqartumik namminersornermut ikaarsaarnissaat aamma uagut akisussaaffigigatsigu.

Aamma Inuit Ataqatigiit akisussaassuseqartumik taamatorluinnaqqeqqissaaq ingerlaniartut nalunnginnatsigit. Taamaattumik akisussaassuseqarata ikaarsaaginnartussatut namminersornermut oqariartuuteqarneq isumaqarpunga ingasappallaaluatsiartoq. Taanna isumaqarpunga aamma taamatut oqariartuuteqarneq aamma nammineq akisussaaffigisariaqartoq.

Jonathan Motzfeldt,ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. tassa Naalakkersuisut qassiunissaat Naalakkersuisut Inatsisartullu inatsisaat malillugu aalajangersarnikuuvoq. Aamma Naalakkersuisut Siulittaasuata suliassamini agguaassinissaa aamma tassani inatsimmeereerpoq. Taamaattumik aamma tupigaara uani qassiiliuuttoqarmat uanga suliassama allamut nuussorsimaneqarnerat pillugu. Tassa uanga oqartussaaffiga taanna Naalakkersuisooqatikka peqatigalugit ilusilersugassaalluni.

Uani kingulliup oqaluttup Augusta Sallingip peqquserluuteqartutut Siumut pillugu oqariartornera assut ilungersunartutut tiguvara.

Tassa uanga ilisimasaqannginnama uanga inuiaqatigiit akiligaannik peqquserluuteqarsimasutut akilersuillunga politikkimik ingerlatsisimasutut. Taanna uppernarsaammik piumanissarput qularissanngilarsi. Aammalu maani taamatut oqariartuuteqarnersi imaannaangitsorujussuummat taanna misissorteqqissaassavarput. Tassa pinerlunneq aallaavigalugu aallaat maani nalilersoratsigu taanna akuerineqarsinnaanngilaq. Aamma siulittaasoqarfimmut naammagittaalliuutigineqarnissaa apuutissavarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naatsunnguamik Jensine Berthelsen Atassut.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Innuttaasut qujanartumik sianiitsuunngillat. Innuttaasut massakkut tusarnaareerput paasereerpat namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa naammassineqanngitsorluunniit Naalakkersuisoqarfiliortoqarniartoq. Aamma oqaatigereerparput Siumut aammalu Atassut Naalakkersuisooqatigiikkunnaariartornerata nalaani qanoq ililluni Siumuminngaaniit piumasarineqarsimanersoq Naalakkersuisoqarfiup taassuma pilersinneqarnissaa imarisassaa pineqarani.

Tassani ilissi nammineerlusi aap nassuaanniaritsi innuttaasunut piumasaqaatissinnut oqaasertaliussarsi nammineerlusi akissussaaffigissavarsi Atassumminngaaniit uagut akisussaaffigisinnaanngilarput eqqissiniassammata illuatungiliuttut partiitta iluani. Tamakkuukua qulaajarneqartariaqartut pinngitsoorani Naalakkersuisoqarfimmik taamaattumik pilersitsisoqarnissaata pitsaassusissaa imarisassaa pineqanngilluinnarluni matumani qulaatiinnarlugit innuttaasut Naalakkersuisoqarfiliortoqarniartoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat naggataarutaasumik maannakkut oqaaseqartissavarput.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Aap qujanaq. suliassaq tassa qanorluunniit nassuiaaniartigigaluarussi pinerlunneq tunngavigalugu nipilimmik maani saqqummiunneqartoq taamaaliinnarlugu uanga Naalakkersuisut Siulittaasuattut akuersaarnianngilara. Taavalu aqqutissat atorlugit suliassaq ingerlanneqassasoq atassutip siulittaasuanut oqaatigissavara. Tassa nalilersorneqaratta Siumukkormiut pinerluuteqartutut akilersuillutik inuiaqatigiit akiligaannik ingerlatsisugut. Taanna imaannaanngitsorujussuuvoq. Aamma isumaqarpunga illit siulittaasutut maani ataqqinninnerullutik paasinarnerusumik oqaaseqarnissat qulakkeersimasariaqarluarit. Kisianni pinerlunnermut tunngasunik oqariartuuteqarnerit taanna maani Inatsisartut ataatsimiittarfiani ilungersunarluinnaqqissaartutut tigugatsigu oqaatigissavara.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa taamaalillunga oqartariaqarpunga maani oqallinneq tassunga killittariaqartutut maanna isumaqarnarput oqallisigisamut allanut sangunerit annertuut peqqajaapput.

Isummerfissat uani oqaaseqartunit najoqqutarissagaanni amerlanerit udvalgimi oqallisigisassatut, inatsiseqarnermut udvalgimi innersuussutigaat. Taannalu Inatsisartunit amerlanernit taperserneqarmat tassani oqallinneq maannamut suliarineqassaaq. Taavalu namminersornissarput pillugu oqallinnissaq inimi maani pisussaammat apeqqut taanna annertuumik uterfigineqartussaavoq nammineerluta ingerlaniarnissarput isumaqatigineqarnersoq isumaqatigineqannginnersorluunniit, uani Naalakkersuisumut, Naalakkersuisoqarfimmut pilersitsinissamut tunngasoq ataasinngorpat inerlugu Naalakkersuisooqatigiit kissaatigigaat taamaalillugu naammassiniarlugu suliaraarput maannakkut. Taannalu isummerfigineqarsimasoq taamaalilluta inatsiseqarnermut udvalgimi suliaritissavarput.

Apeqqutigissavara pisariaqarluinnartumik suli akissutissaqartoqarnersoq. Kisianni oqaaseqarfissat qaangereerput maannakkut. Uagut maani forretningsordeni malillugu akuerisarput marloriaannarluni oqaaseqartussaaneq pingajussaaneeeraannilu minutsit marluk, taamaattumik ilaat taamaalereerput. Taamaattumik arlaatigut malittarisassat suliarisagut malittariaqarpugut. Taamaattumik ataatsimiinneq uunga apeqqmmut tassunga tunngasoq naammassisutut oqaatigisariaqarparput. Qujanaq.

Taava maannakkut tikissavarput ullormut oqaluuserisassap tullia Inatsisartut ataatsimiinnissaannut tunngasoq immikkoortut pingajuat.

Ulloq ataatsimiiffik siulleq, tallimanngorneq 31. oktober 2003, nal. 13:47

 

Oqaluuserisassani immikkoortoq 3

2004-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaata aalajangiiffigineqarnera.

(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

2004-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaata aalajangiifffineqarnera.

Tassani siulittaasoqarfiup inassutiginiarlugu 2004-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaat tallimanngornermi 16. april 2004-mi aallartissasoq siunnersuutigaat. Tamatumani påskip kinguninngua ataatsimiinnerup aallartinneratigut 2004-mi upernaakkut ataatsimiinneq pinsertinnagu naammassineqarsinnaassasoq naatsorsuutigineqarmat. Inassuteqaat taanna akuerineqarsinnaanersoq taanna Inatsisartunut apeqqutigiumaneqarpoq. Akuersaarneqarpoq. Taamaalilluni taanna siunnerfigissavarput.

Taavalu ataatsimiinneq ammasoq maannakkut tassunga kipivoq, taava matoqqasumik inaarsagassavut udvalgimut tunngasut siunnersuutigissavara ingerlaannartumik inaarsarlugit suliarissagigut ataatsimiinneeq matuvoq.