Samling
24. november 2003 EM 2003 / 84
Spørgsmål til Landsstyret om, hvorvidt sundhedsvæsenets distriktsinddeling er passende i henhold til Grønlands geografi og til problemerne med rekruttering af læger til langtidsansættelser.
(Landstingsmedlem Agathe Fontain)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)
Indledningsvis vil jeg starte med et kort overblik over lægebemandingen på kysten.
Det samlede antal distriktslægestillinger er 50 fordelt på 16 distrikter. Sundhedsvæsenet arbejder ud fra en politisk udmelding om, at ingen distrikter må være ”lægetomme”, hvilket har medvirket til ansættelsen af korttidsvikarer både på overenskomstmæssige vilkår og på vikarbureaubasis.
Disse læger udfører et godt stykke arbejde, den tid de er i distrikterne. De løser både det akutte arbejde og det meste af patientbehandlingen. Vikarlæger kan dog ikke altid løse problemerne på samme fremadrettede måde som fastansatte. Konsekvenser er bl.a.:
- bygdebesøgene aflægges, men gennemføres ikke regelmæssigt,
- forebyggelsen nedprioriteres,
- ustabil kontrol af tuberkulose og gennemførsel af vaccinationer, og
- varieret håndtering af sundhedsfaglige retningslinier og administrative procedurer.
Ved Lægeklinikken i Nuuk er alle ni stillinger besat med fastansatte læger. Af de resterende 41 stillinger på Kysten er 14 besat med faste læger svarende til ca. 34%. Dette er et betydeligt fald sammenlignet med situationen i 1996, hvor 54% af stillingerne på kysten var besat med faste læger.
I øjeblikket er distrikterne Ittoqqortoormiit, Paamiut og Maniitsoq uden fast læge. Ni distrikter; Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik har hver fast læge, mens de øvrige lægestillinger er besat af vikarer. Tasiilaq er fuldt bemandet med tre faste læger og i Sisimiut er 2 stillinger besat med faste læger ud af de normerede 5 lægestillinger.
Dertil kommer, at den samordnede funktion af sygehus og primær sundhedstjeneste i distrikterne indtil for nylig har været ideel, fordi de nødvendige faglige ressourcer har været til stede i distrikterne og patienterne dermed ikke skulle flyttes. Disse forudsætninger er ændret.
Den nuværende struktur i sundhedsvæsenet er en konsekvens af det spredte bosætningsmønster. Med en samlet grønlandsk befolkning på 57.000 og 17 sygehuse, giver det et gennemsnitligt antal indbyggere på 3.350 pr. sygehus. På f.eks. Færøerne er det tilsvarende tal ca. 16.000 indbyggere pr. sygehus.
Sundhedsområdet i Grønland skal fungere i en situation, hvor befolkningen er spredt over et stort område bestående af meget små enheder. Infrastrukturen gør, at der skal opretholdes et fuldt funktionsdygtigt døgnberedskab 24 timer i døgnet, alle årets 365 dage på alle sygehuse.
Dette giver selvsagt enorme ”smådriftulemper”. For det første udnyttes de personalemæssige ressourcer meget dårligt, når de samme funktioner skal kopieres 17 gange. Og uden for normal ”åbningstid” er den økonomiske effektivitet meget lille. Essensen af sundhedsvæsenets opbygning er, at der er meget store faste omkostninger og små variable omkostninger.
Udviklingen i den demografiske sammensætning medfører, at sundhedsvæsenet i fremtiden vil have behov for løbende nettobevillingsforhøjelser, såfremt der ikke skal ske aktivitetsreduktioner. Dertil kommer stigningen i livsstilssygdomme, den teknologiske udvikling, flere sygdomme kan behandles, og endelig befolkningens generelle stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser osv.
Det er meget vanskeligt at opretholde et tilstrækkeligt lægefagligt niveau i de små distrikter, som kan tilgodese borgernes behov for sundhedsydelser, og som tiltrækker de rette ansøgere.
En sammenlægning af distrikter vil medføre en koncentrering af både større og bedre ledelsesmæssig og faglig kompetence, en opkvalificering af den primære sundhedstjeneste som almen medicin, sundhedspleje, hjemmesygepleje, distriktspsykiatri m.m. og en mere kvalificeret sygehusbehandling lokalt. Det vil give langt større mulighed for at samle funktioner som laboratorievirksomhed, fysioterapi, småkirurgi, normale fødsler og medføre bedre mulighed for efteruddannelse af personalet. Samtidig vil bemandingen blive mindre sårbar for vakancer.
Det er muligt at lægge distrikter sammen. Kangaatsiaq blev for få år siden lagt ind under Aasiaat og er bemandet med sygeplejersker. Kangaatsiaq modtager lægebesøg et par dage ad gangen. Patienter, der får behov for akut indlæggelse, indlægges på sygeplejestationen og overflyttes til Aasiaat, hvis behovet stadig er der. Ivittuut betjenes af Grønlandskommandoen i Grønnedal. Der er oplagte muligheder for at ændre på de nuværende forhold.
F.eks. ligger Narsaq kun ca. 5 minutters helikopterflyvning fra Qaqortoq. Paamiut har været uden fast lægebemanding i mange år. Skal Qeqertarsuaq med sine ca. 1.000 indbyggere fortsat være et selvstændigt sundhedsdistrikt, selvom det ligger i nærheden af det store sygehus i Aasiaat. Og hvad med Qasigiannguit lige umiddelbart syd for Ilulissat med sine knap 1.400 indbyggere.
En sammenlægning af et eller flere lægedistrikter bør ses i sammenhæng med de strukturudviklingsplaner der fastlægges på baggrund af diskussionerne i og anvisninger fra strukturkommissionen. En sammenlægning og flytning af sundhedsvæsenets ydelser kan medføre øgede udgifter til evakueringer, transport, uddannelse, ophold og ventetid. Beslutningsgrundlaget bør derfor også indeholde en økonomisk analyse af konsekvenserne af en sammenlægning af sundhedsdistrikter.
En stor del af de sundhedsproblemer, som præger vores sygdomsbillede i dag, kan ikke helbredes af læger. Kun symptomerne kan behandles. Man kan derfor formode, at samfundet ville få mere sundhed ved at ansatte personale som arbejder sundhedsfremmende og forebyggende, og havde kvalifikationer til at visitere patienter, der har brug for egentlig behandling. Det er derfor nødvendigt at se på, hvilke opgaver fremtidens sundhedsvæsen i de forskellige distrikter så skal løse.
Det er Landsstyrets langsigtede sundhedspolitik, at der skal ske en omstilling og en opprioritering af sundhedsfremme og forebyggelse i sundhedsvæsenet, det kan derfor komme på tale at omlægge de nuværende sygehuse til sundhedscentre, hvor forebyggelse og sundhedsfremme ville være den primære opgave.
Landsstyrets sundhedspolitik bygger på følgende tre grundpiller: at fremme befolkningens sundhed, at forebygge sygdomme samt behandle og pleje de syge. Disse mål søges gennemført i tæt samarbejde med befolkningen og alle andre relevante instanser i samfundet. Jeg har som Landsstyremedlem derfor bedt embedsværket om at udarbejde et folkesundhedsprogram for at målrette indsatser mod væsentlige sundhedsudfordringer og sygdomme, som truer vores sundhed.
Som forberedelse til programmet vil der blive afholdt en række dialogmøder mellem sundhedsprofessionelle, borgere og politikere, hvor begreber som ansvar og deltagelse i egen sundhed belyses og diskuteres.
Jeg er meget glad for, at jeg i Landstinget får mulighed for at fremføre disse overvejelser. Sundhedsvæsenets opgave nødvendiggør, at vi får en bred debat, og at eventuelle ændringer ligeledes sker på baggrund af bred debat og tilslutning fra partierne i Landstinget og Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg.
24. november 2003 UKA 2003/84
<.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatta isorartussusaa ilisimallugu nakorsanillu sivisuumik atasussanik atorfinitsitsiniarneq taama ajornakusoortigitillugu, nunatta peqqinnissaqarfinnut ullumikkutut agguataarneqarsimanera naleqqunnersoq pillugu apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)
Aallaqqaasiullugu sinerissami nakorsanik sulisoqarneq naatsumik nassuiaateqarfigissavara.
Najukkani peqqissaaveqarfinni nakorsatut atorfiit katillutik 50-iupput, peqqissaaveqarfinnut 16-inut agguarsimallutik. Naalakkersuinikkut piumasaqaat peqqissaaveqarfiit “nakorsaqanngitsuussanngillat”-mik oqaasertalik tunngavigalugu Peqqinnissaqarfik sulivoq, tamannalu isumaqatigiissutitigut atugassarititaasut aammalu taartaasussarsiortarfiit piumasaqaataat tunngavigalugit sivikitsumik taartaasussat atorfinitsinneqartarnerannut pissutaaqataavoq.
Nakorsat taakku piffissami peqqissaaveqarfimmiinnerminni sulilluartarput. Pigasuartumik passuttariallit suliarisarpaat napparsimasullu amerlanersaat katsorsartarlugit. Nakorsalli taartaasut aalajangersimasumik atorfilinnut naleqqiullutik siunissaq isigalugu periaaseqarlutik ajornartorsiutinik tamatigut aaqqiisinnaasanngillat. Kingunerisaat ilaatigut makkuupput:
1. nunaqarfiit tikeraarneqartarput, akuttoqatigiiaanngitsunilli,
2. pinaveersaartitsineq salliutinneqarunnaarpoq,
3. tuberkulosep misissuiffigineqartarnera kiuussutissamillukapuuineq allanngorarput aamma
4. peqqissaanikkut sulianut tunngasunut maleruagassat aqutsinikkullu periaatsit assigiiaanngitsumik maleruarniarneqarput
Nuummi Nakorsiartarfimmi atorfiit qulingiluat tamarmik nakorsanik aalajangersimasumik atorfilinnik inuttaqartinneqarput. Sinerissami atorfinnit sinneruttunit 41-sunit 14-it nakorsanik aalajangersimasumik atorfilinnik inuttaqartinneqarput, tassa atorfiit 34%-iisa missaat. Tamanna 1996-imi pissusiusunut sanilliullugu appariarfiungaatsiarpoq sinerissami atorfiit 54%-ii nakorsanik aalajangersimasumik atorfilinnik taamanikkut inuttaqartinneqarmata.
Ullumikkut Ittoqqortoormiit, Paamiut Maniitsullu peqqissaaveqarfii aalajangersimasumik atorfilinnik nakorsaqanngillat. Peqqissaaveqarfiit qulingiluat ukuusut: Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Narsaq, Qaqortoq Nanortalillu tamarmik aalajangersimasumik atorfilinnik nakorsaqarput, nakorsatullu atorfiit sinneri taartaasunik inuttaqartinneqarlutik. Tasiilami nakorsatut atorfiit pingasuusut tamarmik aalajangersimasumik inuttaqartinneqarput, Sisimiunilu nakorsatut atorfiit tallimaasut ilaat marluk aalajangersimasumik atorfilinnik inuttaqartinneqarlutik.
Napparsimmavinni suliassat aammalu napparsimmaviup avataanni suliassat siusinnerusukkut ataatsimut suliarineqarsinaasarsimagaluartut, qanittoq tikillugu pitsaalluinnartumik ingerlasimagaluarput. Tamatumunnga peqqutaasimavoq peqqissaaveqarfinni pitsaasumik sullissinissamut piginnaanerit, napparsimasunillu angallassinissamik killilersimaarinnittut pigineqarsimammata. Pissutsit taak-ku allanngorsimapput.
Peqqinnissaqarfiup ullumikkut aaqqissuussaanera siamasissumik najugaqarnermik patsiseqarpoq. Kalaallit Nunaanni innuttaasut katillugit 57.000-iummata napparsimmaviillu 17-iullutik, agguaqatigiissillugu innuttaasut 3.350-it napparsimmavimmut ataatsimut atapput. Assersuutigalugu Savalimmiuni innuttaasut 16.000-it missaanniittut napparsimmavimmut ataatsimut atasut.
Nunatsinni peqqinnissaqarfik ingerlanneqartussaavoq innuttaasut nunarujussuarmi siammarsimasut sullittussaallugit. Pissutsit taamaannerat pissutaalluni napparsimmaveqarfinni tamani ukioq naallugu ulluni 365-ini ulloq unnuarlu nal.ak. 24-ni tamakkiisumik atorsinnaasumik upalungaarsimasoqartussaavoq.
Tamanna tupinnanngitsumik „mikisukkuutaanik ingerlataqarnermi ajoqutinik“annertuumik pilersitsivoq. Sulisoqarnikkut nukiit atornerlunneqarput, suliat assigiit 17-riarlugit asserluinnaanik sulisoqartarmat, aammalu nalinginnaasumik „ammasarnerup“ avataani aningaasartuutit iluamik atorne-qarsinnaanatik. Peqqinnissaqarfiup aaqqissuussaanerata ilisarnaatigaa aningaasartuutit aalajangersimasut annertoorujussuummata, aningaasartuutillu nikerartut annikitsuullutik.
Inuiaqatigiit siamasissumik najugaqartiternerat pissutaalluni ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit peqqinnissaqarfimmut aningaasaliissutit siunissami qaffakkiartortuarnissaat pisariaqassaaq, tassa ingerlatat ikilisinneqassanngippata. Tamatumanissaaq eqqarsaatigineqassapput inooriaatsip kingunerisaanik nappaatit amerliartornerat, teknikikkut ineriartorneq, nappaatit amerlanerusut katsorsarneqarsinnaalernerat kiisalu innuttaasut peqqinnissakkut il.il. kiffartuunneqarnissamik annertusiartortumik kissaateqalernerat.
Peqqissaaveqarfiit taama mikitigitillugit nakorsatut piginnaasat - atuisut piumasaqaataannik naammaassinnittut aammalu qinnuteqarsinnaasuugaluanik kajungilersitsisinnaasut - attattuarnissaat ajornakusoortorujussuuvoq.
Peqqissaaveqarfiit ataatsimuulersinnerisa, aqutsinikkut suliatigullu pisinnaassutsit annertunerusut pitsaanerusullu ataatsimuulersinnerat, peqqissaaveqarfiup avataani peqqinnissakkut kiffartuussinerup pitsaanerulersinnera, soorlu nalinginnaasumik nakorsaasarnermi, meeqqanik peqqissaanermi, angerlarsimaffinni peqqissaanermi, peqqissaaveqarfinni tarnip pissusaasigut katsorsaanermi il.il., aammalu najugaqarfinni napparsimmavinni pitsaanerusumik katsorsaasalerneq kingunerissavaat. Suliaqarfiit ataatsimuulersinneqarpata, soorlu aaviisarfeqarneq, tagiartuisarneq, annikinnerusumik pilattaasarneq, nalinginnaasumik ernisussiortarneq aammalu sulisunik ilinniartitseqqittarneq periarfissaginnerulissapput. Tamatuma peqatigisaanik sulisoqarniarneq atorfiit inuttaqanngikkallarnerinit eqqugaavallaartarunnassaaq.
Peqqissaaveqarfiit ataatsimuulersinnissaat ajornanngilaq. Ukiut arlaqanngitsut qaangiussimalerput nakorsaqarnikkut Kangaatsiaq Aasiannut ilanngutitinneqarmat, peqqissaasunillu sulisoqarluni. Kangaatsiaq nakorsanit ullut marlukkaarlugit tikeraarneqartarpoq. Napparsimasut pigasuartumik unitsittariallit napparsimmaveeqqamut unitsinneqartarput, pisariaqartinneqaraangallu Aasiannut nuunneqartarlutik. Ivittuut Kangilinnguani sakkutooqarfimmit isumagineqarpoq. Maannakkut pissusiusut allannguiffiginissaannut piukkunnartunik allanik periarfissaqarpoq.
Assersuutigalugu Narsaq Qaqortumiit 5 minutsit missaasa ingerlanerinnaanni helikopterimik tikinneqarsinnaavoq. Paamiut ukiorpassuanngortuni aalajangersimasumik nakorsaqarsimanngilaq. Qeqertarsuaq 1.000-it missaannik inulik immikkut peqqissaaveqarfeqaannassanerpa, Aasiannut angisuumik napparsimmaveqartumut qanikkaluarluni. Qasigiannguimmi 1.400-ngajannik inulik Ilulissat kujatinnguaniittoq.
Peqqissaaveqarfiit arlallit katiterneqassappata taamaaliorneq aaqqissugaaneq pillugu kommissionip oqallittarneri innersuussutaalu tunuliaqutaralugit pisariaqarpoq. Peqqinnissaqarfiup kiffartuussinerinik kattussinerup nuussinerullu kingunerisinnaavaat napparsimasunik angallasigasuarnernut, assartuinernut, ilinniartitaanermut, uninnganernut utaqqinernullu aningaasartuutit annertuseriarnerat. Taamaattumik peqqissaaveqarfiit kattunnerisa kingunerisassaasa misissoqqissaarneqarnissaat aalajangiinissamut tunngavissanut ilaasariaqarpoq.
Peqqinnissakkut ajornartorsiutit ullumikkut nappaatigisartakkatsinnut ilaasut ilarparujussui nakorsanit katsorsarneqarsinnaasanngillat. Napparsimanermut ersiutaasut kisimik katsorsarneqarsinnaapput. Taamaattumik sulisunik peqqinnissamik siammarterinermik pinaveersaartitsinermillu kiisalu napparsimasunik nakorsamit katsorsarneqartariaqartunik innersuussinissamut piginnaasaqartunik atorfinitsitsisoqartaleraluarpat, inuiaqatigiinni peqqinnerulertoqassasoq ilimagisariaqarpoq. Taamaattumik peqqinnissaqarfiup peqqissaaveqarfiisa assigiinngitsut siunissami suliassat suut naammassisariaqassaneraat misissussallugu pisariaqarpoq.
Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut peqqinnissaq pillugu naalakkersuinikkut anguniagaraat peqqinnissaqarfimmi allannguisoqassasoq, peqqinnissamik siammarterineq pinaveersaartitsinerlu sallinngorlugit, taamaattumik ullumikkut napparsimmaviusut peqqissaavinngortinnissaat pisinnaavoq pinaveersaartitsineq peqqinnissamillu siuarsaaneq pingaarnertut suliassaralugit.
Naalakkersuisut peqqinnissaq pillugu naalakkersuinikkut anguniagaanni tunngaviusut pingaarnerit pingasut ukuupput: inuiaqatigiit peqqissuunissaannik siuarsaaneq, nappaatit pitsaaliorneqarnissaat kiisalu inuit nappaateqartut katsorsarnissaat paaqqutarineqarnissaallu. Suliniutit taakku tamarmik naligiimmik peqqinnissaqarfimmi ingerlanneqarnissaat anguniarneqassaaq, innuttaasut susassaqartullu allat peqataatinneqarnerisigut. Taamaattumik Peqqissutsimut Naalakkersuisutut atorfilittakka piumaffigisimavakka innuttaasut peqqinnerulernissaat anguniarlugu pilersaarioqqullugit, peqqissuunissami aaqqitassat pingaarutillit nappaatillu peqqissuunissatsinnut navianartorsiortitsisut siunnerfilimmik suliniuteqarfigineqarsinnaaqqullugit.
Pilersaarutip piareersarnissaanut peqqissaanermik ilinniagalittut suliallit aamma innuttaasut qinikkallu akornanni arlaleriarluni oqaloqatigiittoqartassaaq, oqariaatsit akisussaaneq namminerlu peqqissuutinnissamut peqataanissaq paasiniarneqartassallutik oqallisigineqartassallutillu.
Isumaliutersuutit tamakku Inatsisartunut saqqummiussinnaagakkit nuannaarutigisorujussuuara. Peqqinnissaqarfiup sulinerani pisariaqartinneqarpoq suut tamaasa sapinngisamik taputartuullugit oqallinnissarput, aammalu allannguutaajumaarsinnaasut partiinit Inatsisartuniittunit aamma Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaannit annertuumik oqallinnerit tapersiinerillu tunuliaqutaralugit pisariaqarlutik.