Samling

Nuuk, den

J.nr.: 75.01.01, EM 2003 / 69

Spørgsmål til Landsstyret om Landsstyrets holdning til at skabe mulighed for, at enkeltpersoner og virksomheder hjemmehørende i Grønland mod betaling af en afgift til Landskassenkan tildeles arealkoncession eller eksklusivret til benyttelse af et afgrænset område til særlig aktivitet for en begrænset periode.

Idet jeg takker for spørgsmålet, skal jeg på Landsstyrets vegne forsøge at besvare spørgsmålet.

Landstingsmedlemmets spørgsmål er interessant set i et erhvervsmæssigt, herunder specielt i turismemæssigt perspektiv. Potentielt vil et sådant forslag kunne medføre nye indtægter for Landskassen, sådan som det skete, da Landstinget ændrede afgiften i forbindelse med krydstogtskibe. Sådanne forslag bør vi naturligvis i udgangspunktet være åbne over for af hensyn til at skabe et bredere indtjeningsgrundlag til at finansiere vort samfund, særligt hvis det kan ske uden at skade erhvervslivets konkurrenceevne.

Landsstyret er dog klar over, at forslaget på den anden side også let vil kunne medføre konflikter i forhold til befolkningens traditionelle erhvervs- og fritidsmæssige rettigheder og andre turisters behov og ønsker.

Grønland adskiller sig fra andre lande ved, at der ikke er privat ejendomsret til jorden. Derimod er den såkaldte allemandsret gældende, hvor der eksempelvis kun er brugsret og ikke privat ejendomsret til jord.

I Grønland kræver det arealtildeling, hvis man ønsker at bygge et hus eller på anden måde disponere over et areal.

I forbindelse med trofæjagt drøftes det netop i disse måneder mellem de involverede myndigheder, om der ved autorisation til denne jagtform kan gives tilladelse til de enkelte autorisationshavere om eksklusiv adgang til særlige jagtområder, således at andre erhvervs- eller fritidsjægere ikke må jage i de pågældende områder.

Hvis det lykkes at lave en tilfredsstillende ordning vurderes dette til at være et betydeligt økonomisk incitament for både de private, grønlandske turismeoperatører og for Landskassen ved

betalingsjagt og betalingsfiskeri i elve mv.. De problemer forslaget rejser er imidlertid ganske komplicerede.

 

Der er ikke hjemmel i areallovgivningen til at ophæve den frie adgang til landområder og eksklusivt til fordel for en bestemt person eller virksomhed.

Det vurderes ikke muligt at ændre areallovgivningen på en måde, der tager højde for alle former for eneret og deres administration, kvalifikationskrav og konkurrenceregler. Der bør i henhold til denne lovgivning fortsat kun meddeles arealtildeling til konkrete bygninger, anlæg og veje.

Skal en sådan mulighed etableres, skal der vedtages en ny lovgivning.

Is- og vandloven er et eksempel på, at der via lovgivning kan meddeles eneret på tværs af areallovgivningen. Eneretten bygger her på et koncessionsforhold.

Landsstyret ønsker derfor at undersøge, om der kan gennemføres særlig lovgivning omhandlende konkrete typer af eksklusive rettigheder.

Landsstyret forventer efter et grundigt forarbejde, der bl.a. omfatter indhentning og vurdering af erfaringer i de andre nordiske lande, at fremsætte forslag til lov på Landstingets efterårssamling 2004 herom, såfremt det kommende udredningsarbejde viser, at dette er anbefalelsesværdigt.

Johan Lund Olsen

Nuuk, den

J.nr.: 75.01.01, UKA 2003 / 69

Kalaallit Nunaanni inuit ataasiakkaat sulliviillu Nunatta Karsianut akiliuteqarlutik nunaminertamik atuinissamut akuersissummik pissarsisinnaanissaat, immikkulluunniit ingerlatamut piffissamut killilikkamut nunaminertamik kisimiilluni atuisinnaatitaanissaat pillugu Naalakkersuisut isumaat pillugu paasiniaaneq.

Apeqqutigineqartumut qujallunga Naalakkersuisut sinnerlugit apeqqutigineqartoq akissuteqarfiginiassavara.

Inatsisartunut ilaasortap apeqquteqaataa siunissaq eqqarsaatigalugu inuussutissarsiornermut pingaartumillu takornariaqarnermik ingerlatsinermut tunngatillugu soqutiginartuuvoq. Siunnersuutigineqartup kingunerisinnaavaami Nunatta Karsianut nutaanik isertitaqartalerneq, soorlumi taama pisoqarsimasoq umiarsuarnut takornariartaatinut atatillugu akitsuummik Inatsisartut allannguimmata. Siunnersuutit taamaattut aallaavittut soorunami ammaffigisariaqarpavut inuiaqatigiit aningaasalersuiffigineqarnissannut pisariaqartinneqartunik amerlanerusunik isaatitsinissamut tunngavissiisinnaammata, pingaartumik tamanna inuussutissarsiutit unammillersinnaassusiannut ajoqusiinani pisinnaassappat.

Taamaattoq Naalakkersuisut nalunngilaat siunnersuut illuatungaatigut innuttaasut inuussutissarsiornermi sunngiffimmilu qangaaniilli piginnaatitaaffiinut takornariallu allat pisariaqartitaannut kissaatigisaannullu tunngatillugu aporaaffiuleratarsinnaasoq.

Kalaallit Nunaat nunanit nalinginnaasumik sanilliussiffigisartakkatsinnit allaassuteqarpoq, tassa nunamik inuit ataasiakkaat piginnittuussaatitaanerat atorneqanngimmat. Akerlianik inuit kikkulluunniit atuisinnaatitaanerat atorneqarpoq inuit oqaatigineqartutut nunamik piginnittunngorsinnaanngimmata kisiannili nunamik taamaallaat atuisinnaatitaallutik. Tamanna nunani avannarlerni allani aamma ilisimaneqarpoq, kisiannili annertuunik assigiinngissuteqarluni.

Illuliorusukkaanni allatulluunniit nunaminertamik atuisinnaatitaassagaanni nunaminertamik atugassaqartinneqarnissaq Kalaallit Nunaanni piumasaqaataasarpoq.

Tammajuitsussarsiorluni piniarnermut atatillugu taamatut piniariaatsimut akuersissummik tun-niussinermi akuersissummik tunineqartut ataasiakkaat piniariarfissanut aalajangersimasunut kisimiillutik atuisinnaatitaanissaat periarfissiissutaasinnaanersoq, tamatumuunalu inuussutissarsiutigalugu sunngiffimmilu piniartartut allat sumiiffinni pineqartuni piniarsinnaajunnaarsitaassallutik, qaammatini makkunanerpiaq oqartussaasut susassaqartut akornanni oqallisigineqarpoq.

Aaqqissuussineq naammaginartoq iluatsinneqarsinnaappat tamanna inuinnarnit nunatsinnilu takornarialerisunit aningaasarsiorluaataalersinnaasoq aammalu akiliuteqarluni piniariartarneq kuunnilu aalisariartarneq il.il. Nunatta Karsianut isaatitsissutaallualersinnaasoq nalilerneqarpoq. Siunnersuutilli ajornartorsiutit pilersissinnaasai aaqqiivigiuminaatsorsujussuusinnaapput.

Inuilaami sumiiffiit kikkunnilluunniit najorneqarsinnaatitaanerisa atorunnaarsinneqarnissaa sumiiffiillu aalajangersimasut inunnit sullivinnilluunniit aalajangersimasunit kisimiillutik atorsinnaatitaalernissaat nunaminertanik atuineq pillugu inatsisikkut tunngavissaqanngilaq.

Kisimiilluni atuisinnaatitaalernissamut tamatumalu aqutsivigineqarnissaanut periarfissanik, atorsinnaassusianut piumasaqaatinik unammilleqatigiinnermilu maleruagassanik qularnaarisunik nunaminertanik atuineq pillugu inatsisip allanngortinneqarnissaa ajornassasoq nalilerneqarpoq. Taamaattumik inatsit taanna naapertorlugu taamaallaat illunut, sanaartukkanut aqqusinernullu nunaminertamik atuisinnaatitaanerit akuersissutigineqarsinnaasariaqarput.

Taamatut periarfissiisoqassappat inatsit nutaaq akuersissutigineqartariaqarpoq.

Sermeq imerlu pillugit inatsit nunaminertanik atuineq pillugu inatsit avaqqullugu inatsit aqqutigalugu kisermaassisinnaanerup akuersissutigineqarsinnaaneranut assersuutissaavoq. Kisermaassisinnaatitaaneq taanna immikkut akuersissummik, tassa koncession-imik tunngaveqarpoq.

Taamaattumik kisimiilluni piginnaatitaanerit aalajangersimasunik isikkullit pillugit immikkut ittumik inatsisiliortoqarsinnaassanersoq Naalakkersuisunit misissorusinneqarpoq.

Peqqissaartumik piareersaasoqareerneratigut, ilaatigut nunani avannarlerni allani misilittakkanik katersinertalimmik taakkuninngalu naliliinertalimmik qulaajaallunilu sulinerup tamatuma kaammattuutigineqarsinnaanera takutissappagu, 2004-mi Inatsisartut ukiakkut katersuunneranni tamanna pillugu inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussisinnaanissaq Naalakkersuisut naatsorsuutigaat.

 

Johan Lund Olsen