Svarnotat-1

20120913 09:27:03
Svarnotat-1

13. november 2003                                                                                                    EM 2003/53



Spørgsmål til Landsstyret: Det ønskes oplyst, hvilke undersøgelser Landsstyret har foretaget i forbindelse med at flere selvbyggerhussæt, der lå på stranden i Nuussuaq, under stormen i 1995 blev taget af havet. Hvorledes er undersøgelserne foretaget og med hvilket resultat.


(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen)



                                           


Svarnotat


(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)



Landstingsmedlem Anthon Frederiksen rejser i sit spørgsmål en sag, der fandt sted for mere end 8 år siden. Jeg finder ærligt talt, at Landstingsmedlemmet kunne have kontaktet min administration eller Kommuneqarfik Upernavik og forespurgt til sagen.



Jeg kan oplyse Landstingsmedlemmet om, at hverken Landsstyret eller A/S Boligselskabet INI har lavet en selvstændig redegørelse.



Det kan endvidere oplyses, at de 7 strandede selvbyggersæt blev overdraget til Kommuneqarfik Upernavik for 45.000 kr. Samtidig blev selvbyggernes samlede restgæld og restance på ca. 1,3 mio. kr. afskrevet. De enkelte selvbyggere har modtaget skriftlig underretning herom.



A/S Boligselskabet INI har oplyst, at en del af materialerne er brugt til opførelsen af mandetimehuse i kommunen. INI har endvidere oplyst, at der indtil videre ikke er bygget noget på fundamenterne i Nuussuaq og Upernavik Kujalleq. Dette er konstateret så sent som i august måned i år.



Det er mit håb at Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har fået et tilfredsstillende svar på en meget gammel sag.