Samling

Nuuk, den

J.nr.: 60.10.30.99

EM 2003 / 51

Kære Marie Fleischer

Du har til Landsstingets efterårssamling 2003 stillet spørgsmål til Landsstyrets initiativer i forhold til af fremme en grønlandsk iværksætterkultur som opfølgning på ”Erhvervsfremme - Strategi- og handlingsplan 2002-2004”. Endvidere har du stillet spørgsmål til, hvilke tiltag, Landsstyret har iværksat omkring iværksætteri inden for uddannelsesområdet generelt samt muligheder for at integrere elementer herom i grund- og faguddannelserne.

Landsstyret skal takke for spørgsmålene, som er yderst relevante i forhold til målet om at fremme en grønlandsk iværksætterkultur som led i at understøtte udviklingen af en underskov af virksomheder i Grønland. Landsstyret er helt enig i din betragtning om, at den manglende tradition for at være iværksætter også er et resultat af, at mange forventer, at nye initiativer på erhvervsområdet skal igangsættes af det politiske niveau.

Til det sidste spørgsmål først. Landsstyret har endnu ikke nedsat en decideret arbejdsgruppe om iværksætteri inden for uddannelsesområdet. Dette skyldes flere forhold.

Landsstyret har netop udgivet en beretning på erhvervsfremmeområdet, som giver en status på indholdet i strategi- og handlingsplanen, men som også er fremadskuende i form af også at omfatte nye aktiviteter. Heraf fremgår, at den første iværksætterstatistik, som netop skal medvirke til at udpege hvilke behov for kompetenceudvikling, en typisk iværksætter har, er under udarbejdelse. Statistikken udgør en del af grundlaget for den fremtidige indsats målrettet iværksætteri.

Et andet forhold er det arbejde, som pågår omkring den fremtidige erhvervsfremmestruktur. I dag er nogle af de væsentligste aktører på iværksætterområdet erhvervsudviklingsselskaberne Sulisa A/S og Greenland Tourism A/S. De forventede resultater af dette arbejde er en optimering af erhvervsfremmestrukturen, herunder forbedrede rammer for iværksættere. Dette skal blandt andet ske i form af etablering af innovationsmiljøer for idéudvikling og -bearbejdning samt oprettelse af en fælles hjemmeside for selskabernes rådgivningsindsats.

Endvidere arbejdes på en model, som skal fremme overførsel af viden fra de nationale erhvervsudviklingsselskaber til det lokale og regionale niveau med henblik på at højne rådgivningskompetencen lokalt og regionalt.

Samarbejdet med videnscentre også uden for Grønland skal styrkes, hvilket også vil have betydning for iværksætternes muligheder.

Et tredje forhold er etableringen af kommunale vejlednings- og introduktionscentre. Formålet er koordination af erhvervsuddannelser, uddannelses- og erhvervsintroduktion og vejledning, herunder oplysning og vejledning omkring iværksætteri. Centrene kan blive vigtige omdrejningspunkter for den enkelte iværksætter.

Et fjerde forhold er at Landsstyret har besluttet at erstatte Brancheskolerådet og Landsarbejdsrådet med et nyt fælles råd - at etableres et Efteruddannelses- og kompetenceudviklingsråd - som skal sikre en bedre koordination mellem arbejdsmarked, erhvervsuddannelser og erhvervsudvikling. Det vil være naturligt at man i regi af dette råd blandt andet løfter opgaven med at lave et oplæg om iværksætteri i uddannelsessystemet.

Til sidst skal nævnes Landsstyreformandens og Statsministeren nedsættelse af ”Fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland”. Iværksætteri er et af de områder, som udvalget i særlig grad har arbejdet med. Landsstyret afventer fællesudvalgets anbefalinger. Derfor vil dette - sammen med de øvrige nævnte forhold - dermed skulle indgå i grundlaget for videre tiltag målrettet fremme af iværksætterkulturen.

Fællesudvalgets arbejde skal være færdiggjort primo november. Herefter vil Landsstyret prioritere og igangsætte fremtidige initiativer på iværksætterområdet.

Med disse ord håber jeg at have besvaret dine spørgsmål fyldestgørende.

Johan Lund Olsen

Nuummi ulloq 30. oktober 2003

J.nr.:60.10.30.99

UKA 2003 / 51

Asasara Marie Fleischer

”2002-mit 2004-mut inuussutissarsiutinik siuarsaanissami iliuusissatut pilersaarutip” malitsigisaatut nunatsinni aallarnisaasarnermik siuarsaanermut atatillugu Naalakkersuisut suliniutaat Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni apeqqutigaatit. Taamatuttaaq apeqqutigaat ilinniartitaanermut tunngasut iluanni nalinginnaasuni kiisalu tamatumunnga tunngaviusumik aamma suliassamut ilinniarnerit akuleriissinneqarsinnaanerat pillugu periarfissat.

Nunatsinni sullivippassuarnik ineriartortitsinerup tapersersorneqarneranut attuumassutilimmik nunatsinni aallarnisaasarnerup siuarsarneqarnissaanut anguniakkat eqqarsaatigalugit attuumassuteqarluinnartumut apeqquteqarninnut Naalakkersuisut qutsavigaatsit. Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaatsit aallarnisaasarnermik ileqqoqannginnerput inuussutissarsiornerup iluani suliniutinik nutaanik Naalakkersuisut aallarnisaasarnissaannut inupparsuit naatsorsuutiginnittarnerisa tamanna aamma kingunerigaa isumaqaravit.

Siullermik apeqqummut kingullermut. Ilinniartitaanerup iluani aallarnisaasarneq pillugu suleqatigiissitamik Naalakkersuisut suli pilersitsinngillat. Tamanna arlalitsigut peqquteqarpoq.

Inuussutissarsiornermik siuarsaanermi iliuusissatut pilersaarutip imarisaanik killiffik pillugu aammali suliat nutaat ilanngullugit siunissaq isigalugu Naalakkersuisut nalunaarusiaminnik saqqummiusseqammerput. Tassani allassimavoq, pisinnaasanik ineriartortitsinermi aallarnisaaniartut nalinginnaasut sunik pisariaqartitsinerannik tikkuusseqataalluinnartussaq pillugu aallarnisaasunik kisitsisitigut takussutissat siulliit suliarineqaruttulerput. Aallarnisaasarnermi anguniakkat pillugit siunissami suliniutinut kisitsisitigut takussutissat tunngavileeqataassapput.

Peqqutaasoq alla tassaavoq siunissami inuussutissarsiornermik siuarsaanerup ilusissaata suliarineqarnera. Aallarnisaanerup iluani ullumikkut suliaqartut pingaaruteqarluinnartut ilaat tassaapput ingerlatsiviit inuussutissarsiornermik ineriartortitsisut Sulisa A/S aamma Greenland Tourism A/S.

Suliap tamatuma kingunerisassaatut naatsorsuutigineqartoq tassaavoq inuussusittarsiornermik siuarsaanerup tamakkiisumik ilusilerneqarnissaa, tassunga ilanngullugu aallarnisaaniartunut killissarititaasunik pitsanngorsaaneq. Tamanna ilaatigut pissaaq ingerlatsivinnut siunnersuisoqarneq pillugu suliniutinut ataatsimut qarasaasiakkut quppersakkamik pilersitsinikkut kiisalu isummanik ineriartortitsinissamut suliarinninnissamullu nutaaliornissamik isumassarsiortartunik avatangiiseqalersitsinikut. Taamatuttaaq nuna tamakkerlugu inuussutissarsiornermik ineriartortitsinermik ingerlatseqatigiit ilisimasaannik, najukkani nunallu immikkoortuini siunnersuisinnaanerup qaffarsarnissaa siunerataralugu najukkanut nunallu immikkoortuinut nuussisarnerup siuarsarneqarnernissaanut periusissaq suliarineqarpoq. Ilisimasaqarfinnik suleqateqarneq aamma Nunatta avataani nukittorsarneqassaaq, tamannalu aallarnisaasussanik periarfissiinissamut pingaaruteqartussaavoq.

Peqqutaasut pingajuat tassaavoq kommunini ilitsersuuisarfinnik pilersitsinissaq. Siunertaavoq inuussutissarsiummik ilinniakkanik, ilinniakkanik aamma inuussutissarsiornermik ilisarititsisarnerit ilitsersuussisarnerillu ataqatigiissaarnissaat, tassunga ilanngullugu aallarnisaasarneq pillugu paasititsiniaaneq ilitsersuussinerlu. Aallarnisaaniartut ataasiakkaat pilersitsinissaannut ilisimasaqarfiit pingaaruteqartussaapput.

Peqqutaasut sisamaat tassaavoq Ilinniarfinnut Siunnersuisoqatigiit aamma Nuna Tamakkerlugu Suliffissaqartitsiniarnermut Siunnersuisoqatigiit ataatsimoortumik siunnersuisoqatigiiffimmik nutaamik pilersitsinissamik Naalakkersuisut aalajangiussinerat, - tassa Ilinniaqqinnermut Piginnaasaqaleriartornermullu Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqassasoq suliffissaqar-titsiniarnerup, inuussutissarsiutinik ineriartortitsinerup aamma inuussutissarsiutinik ilinniartitaanerit akornanni pitsaanerusumik ataqatigiissaarinissamik qularnaarisussamik. Siunnersuisoqatigiiffimmut tassunga atasumik ilinniartitaanerup iluani aallarniisarneq pillugu oqallisissiornikkut suliassamik aallartitsinissaq pissusissamisuussaaq.

Naggataatigut Naalakkersuisut siulittaasuata aamma Statsministerip „Inuussutissarsiornermik siuarsaanermut ataatsimoortumik ataatsimiititaliaq“ pilersitaat taaneqassaaq. Aallarnisaasarneq suliassaqarfik ataatsimiititaliami immikkut annertuumik oqaluuserineqarsimasut ilagaat. Ataatsimut ataatsimiititaliap kaammattuuteqarnissaa Naalakkersuisunit utaqqineqarpoq. Taamaattumik tamanna – pissutsillu allat taaneqartut peqatigalugit – aallarnisaasarnerup siuarsarnissaa anguniarlugu suliniuteqaqqinnissami tunngavigineqartussanut ilaassaaq.

Ataatsimut ataatsimiititaliap suliaa novembarip aallartinnerani naammassisussaavoq. Tamatuma kingorna aallarnisaasarnerup iluani siunissami suliniutissanik Naalakkersuisut tulleriissaaralutillu aallartitsissapput.

Taamatut oqaaseqarlunga neriuutigaara apeqqutitit naammattumik akissuteqarfigalugit.

Johan Lund Olsen