20120913 09:27:03Svarnotat-1
18. november 2003 EM 2003/50
Spørgsmål til Landsstyret: Hvornår fremsætter Landsstyret beslutning om Grønlands fremtidige national sang, da det er vigtigt vi kun har én og ikke to som i dag.
(Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut)
Svarnotat.
(Landstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Spørgsmålet vedrørende en grønlandsk nationalsang har været debatteret i Landstinget ved adskillige samlinger, således i 1979, 1990, 1992, 1994, 2000, 2002 og nu her ved efterårssamlingen 2003. De to nationalsange hedder som bekendt @Nunarput utoqqarsuanngoravit@ og @Nuna asiilasooq@.
Ved forespørgselsdebatten under vintersamlingen i 2000 blev der i svarnotatet konkluderet, at @Begge vore nationalsange bør derfor fortsat anses for brugbare@.
Godmand Rasmussen finder sig tilskyndet til at rejse spørgsmålet igen på baggrund af to faktorer. Det sker dels med baggrund i selvstyrekommissionens arbejde og dels beror det på grønlandske idrætsudøveres hyppige deltagelse i sportsarrangementer på de internationale arenaer.
I sportsligt regi optræder Grønland oftere og oftere på de internationale arenaer. Forretningsudvalget i Grønlands Idrætsforbund har for år tilbage taget en principbeslutning om, at @Nunarput utoqqarsuanngoravit@ anvendes, når grønlandske sportsudøvere optræder ved officielle sportslige begivenheder i udlandet.
I forbindelse med selvstyrekommissionens arbejde hedder det i kommissionens bemærkninger til udkast til partnerskabskontrakt om Grønlands selvbestemmelse, ' 8, “Et folks identitet og nationale bevidsthed er bestemt af forhold som kultur, historie mv., men også nationale symboler som flag og nationalsang er vigtige i den henseende. Samtidig har det betydning i forhold til omverdenen, at Grønland i forbindelse med internationale begivenheder fremstår som et selvstændigt folk med flag og nationalsang.”. Selvstyrekommissionen tager dog ikke stilling til, hvilken af de 2 hymner, der bør foretrækkes. Selvstyrekommissionen ser det ikke som opgave, at vælge en specifik nationalsang, men blot påpege at en national
identitetsbevidsthed og en given nationalsang hører sammen.
En afgørelse om hvilken hymne, der bør nyde værdigheden, som den grønlandske nationalsang må udspringe af den skik og brug, som befolkningen efterhånden finder sammen om. Det synes ganske enkelt ikke rigtigt på nuværende tidspunkt at træffe en politisk afgørelse om et spørgsmål, der i sig bærer elementer af en sådan emotionel karakter. Afgørelser af denne karakter bør have tid og rum i befolkningen, fordi der tale om en vigtig følelsesmæssig beslutning, som en overvejende majoritet af befolkningen bør forventes at tilslutte sig. Landsstyret anser ganske enkelt ikke tidspunktet for modent til at træffe en endelig afgørelse vedrørende spørgsmålet om en nationalsang.
Så på vegne af Landsstyret skal jeg meddele at der ikke vil blive fremsat et forslag om Grønlands nationalsang fra Landsstyrets side førend den folkelige praksis giver anledning dertil.
Akissuteqaat-1
18. november 2003 UKA 2003/50
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatta siunissami inuiattut erinarsuutissaata aalajangiiffigineqarnissaa pillugu Naalakkersuisut qaqugu saqqummiussaqassappat, ullumikkutummi marlunnik peqarata ataasiinnarmik peqarnissarput pingaaruteqarmat.
(Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut)
Akissuteqaat
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersui-soq)
Kalaallit Nunaata inuiattut erinarsuummik ataatsimik peqarnissaanik apeqqut Inatsisartut ataatsimiittarnerini ikinngitsuni oqallisigineqartarsimavoq, tassa 1979-imi, 1990-imi, 1992-imi, 1994-imi, 2000-imi 2002-milu aammalu maanna 2003-mi ukiaanerani ataatsimiinnermi. Inuiattut erinarsuutit marluk ilisimaneqartutuut tassaapput @Nunarput utoqqarsuanngoravit@ aamma @Nuna asiilasooq@.
2000-imi ukiukkut ataatsimiinnermi apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamut akissuteqaammi isummiunneqartoq tassaavoq @Taamaattumik inuiattut erinarsuutivut marluusut tamarmik atorneqarsinnaajuartutut isigineqartariaqarput@.
Godmand Rasmussen marlunnik peqquteqarluni apeqqutip oqaluuserisassanngorteqqinneqarnissaanik kajumissaaruteqarpoq. Tassani ilaatigut tunngavigineqarluni namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap sulisimanera, ilaatigullu pissutaatinneqarluni kalaallit timersortartut nunarsuarmi timersornikkut unammiffiusartuni akulikitsumik peqataasarnerat.
Kalaallit Nunaat timersornerup tungaatigut nunarsuarmi unammiffiusartuni annertusigaluttuinnartumik peqataatitsisarpoq. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiiffiit Kattuffiata ulluinnarni aqutsisui ukiorpaaluit matuma siornatigulli tunngaviusumik aalajangiussaqarput, tassalu kalaallit timersortartut nunani allani timersornikkut pisortatigoortumik unammiffiusuni peqataagaangata @Nunarput utoqqarsuanngoravit@ atorneqartassasoq.
Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat sulinerannut atatillugu, Kalaallit Nunaata imminut aquttussaanera pillugu peqatigiinnissamik isumaqatigiissutissami ' 8 eqqarsaatigalugu isumalioqatigiissitat oqaaseqaataanni allassimavoq @Inuiaat kinaassusiat inuiaqatigiissutsimillu ilisimaarinninnerat kulturimit, oqaluttuarisaanermit il.il. aalajangigaapput, aammali inuiaqatigiittut erfalasoqarnikkut inuiattullu erinarsuuteqarnikkut ilisarnaatit tassunga atatillugu pingaartuupput. Aammattaaq Kalaallit Nunaata inuiattut nammineertutut erfalasoqarlunilu erinarsuuteqartutut nunarsuarmi pisunut atatillugu nunarsuarmioqatinut saqqummertarnissaa pingaaruteqartuuvoq.” Erinarsuutilli taakku marluk arlaat sorleq piumaneruneqarnersoq namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitanit isummerfigineqanngilaq. Inuiattut erinarsuummik aalajangersimasumik toqqaanissaq namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat suliassamissut isiginngilaat, tikkuarniaannarpaalli kinnaassutsimik ilisimaarinninneq inuiattullu suugaluarnersumik erinarsuuteqarnissaq imminnut ataqatigiissuusut.
Erinarsuutip sorliup kalaallit inuiattut erinarsuutaattut ataqqinartinneqarnissaa innuttaasut ataatsimoorlutik ileqqorisaat aallaavigalugit nassaariartuaarneqartariaqarpoq. Apeqqutip misigissutsinik taama annertutigisunik imaqartup politikkikkut aalajangiiffigineqarnissaa maannakkorpiaq eqqortuusorinanngilluinnarpoq. Taamaattunik aalajangiisarnerit innuttaasunit piffissaqarfigineqarluartariaqarput, aalajangiinissarmi misigissutsitigut pingaarutilerujussuaq tamanna innuttaasullu amerlanersaannut isummerfigitissallugu utaqqissunneqartariaqartoq uani pineqarmat. Naalakkersuisut isumaqarput inuiattut erinarsuummik ataatsimik peqarnissamik apeqqutip aalajangiiffigivinneqarnissaa maannakkut piffissaanngikkallartoq.
Taamaattumik Naalakkersuisut sinnerlugit nalunaarutigissavara, inuiaat ileqqulersuutaat tamatuminnga pisariaqartitsilersitsisinnagit Kalaallit Nunaata inuiattut erinarsuutissaa pillugu siunnersuummik Naalakkersuisut tungaanniit saqqummiussinissamik pilersaaruteqartoqanngimmat.
