Samling

19. juni 2003 EM 2003/34

I medfør af § 36, stk. 2 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilken langsigtet strategi har Landsstyret for forvaltningen af den grønlandske torskebestand.

(Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Atassut)

Begrundelse:

Efter mange års fravær ser det ud til, at torsken er vendt tilbage til de grønlandske farvande. Dette er glædeligt. Naturinstituttet advarer imidlertid om, at den grønlandske bestand af torsk stadig er udenfor biologisk sikre grænser. Biologerne anbefaler, at der ikke fiskes på bestanden, før der er indtrådt en væsentlig forøgelse af bestandens størrelse. Det nuværende uregulerede kystnære fiskeri efter torsk giver derfor biologerne anledning til bekymring.

Til gengæld er det biologernes vurdering, at en reetablering af bestandene vil kunne medføre, at der over tid vil kunne drages nytte af kommende gode årgange. Biologerne efterlyser derfor en plan for reetablering af både den indenskærs og udenskærs bestand.

Jeg mener på denne baggrund, at vi bør gennemtænke, hvordan vi bedst muligt tilrettelægger torskefiskeriet, så det er biologisk såvel som økonomisk bæredygtigt i et langsigtet perspektiv.

Navnlig bør hensigtsmæssigheden af at fiske på en art, hvis biologiske grundlag næppe begrunder en kommerciel udnyttelse, nøje overvejes. De økonomiske gevinster, vi kan høste ved at fiske på de nuværende små bestande er formentlig relativt beskedne. Samtidig risikerer vi ved at fiske på små og forholdsvis unge bestande at ødelægge chancerne for en reetablering af tidligere tiders betydelige bestande. Hermed går vi glip af langsigtede økonomiske gevinster, der langt ville overstige det udbytte, vi høster af det nuværende torskefiskeri.

Dette understreger vigtigheden af en langsigtet strategi for forvaltningen af den grønlandske torskebestand. Vi må i vores omgang med ressourcen udvise den nødvendige tålmodighed og modstå fristelsen til at indkassere en kortsigtet gevinst.

Der er behov for en regulering af torskefiskeriet, som nøje er afpasset bestandenes fremgang. Vi må begrænse torskefiskeriet, så længe bestandene er små, ja muligvis må vi endnu en tid helt afstå fra at fiske på bestandene.

Det interesserer mig derfor at høre, hvilke overvejelser Landsstyret har gjort sig vedrørende dette vigtige spørgsmål. Hvilken langsigtet strategi har Landsstyret for forvaltningen af den grønlandske torskebestand.

19. juni 2003 UKA 2003/34

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni saarulleqassutsimut tunngatillugu Naalakkersuisut ungasissoq isigalugu qanoq periuseqalersaarpat.

(Inatsisartuni ilaasortaq Otto Jeremiassen, Atassut)

Tunngavilersuut:

Ukiorpassuit peqanngereerluni saarullik imartatsinnut utersimasorinarpoq. Tamanna nuannaarutissaavoq. Pinngortitaleriffiulli saarulliit nunatsinniittut amerlassutsimikkut suli ikippallaarnerat mianersoqqussutigaa. Malunnaatilimmik amerleriartinnagit saarulliit aalisarneqannginnissaat uumasunik ilisimatuut kaammattuutigaat. Taamaattumillu sinerissamut qanittumi saarulliit killilersugaanngitsumik maanna aalisarneqarnerat uumasunik ilisimatuut isumakuluutigaat.

Illuatungaatigulli uumasunik ilisimatuut naliliipput saarulliit aalisarneqaratik amerliartuaarnerisa kingunerisinnaagaa piffissap ingerlanerani iluaqutigineqarsinnaalernerat. Taamaattumillu sinerissap qanittuani avataanilu saarulliit pillugit pilersaarut uumasunik ilisimatuut ujartorpaat.

Tamanna tunngavigalugu isumaqarpunga saarullinniarnerup qanoq pitsaanerpaamik aaqqissuussivigineqarnissaa isumaliutigisariaqaripput, taamaaliornikkut ungasissoq isigalugu peqassuseq aningaasaqarnerlu eqqarsaatigalugit imminut akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaaqqullugu.

Minnerunngitsumik aalisakkat ima ikitsigisut allaat iluanaarniutigineqarnissaminnut tunngavissaasinnaanngitsut aalisarneqarnissaat naleqquttuunersoq isumaliutigeqqissaarneqartariaqarpoq. Aalisakkat amerlassutsimikkut taama ikitsigisut maanna aalisarnerisigut aningaasatigut iluanaarutigisinnaasagut killeqartorujussuussapput. Tamatumalu peqatigisaanik aalisakkat amerlanngitsut anginngitsullu aalisarnerisigut qangatut amerlatigilernissaannut periarfissat maangaannartissavagut. Taamaaliornikkut ungasissoq isigalugu aningaasatigut iluanaarutigisinnaasagut maanna saarullinniarnikkut iluanaarutigisinnaasatsinnit annertunerungaartut annaassavagut.

Tamatuma nunatsinni saarulleqassutsimik aqutsinermi ungasissoq isigalugu periuseqarnissap pingaaruteqassusia naqissuserpaa. Pisuussummik tamatuminnga atuinissarput tunuarsimaarfigisariaqarparput ungasinngitsorlu kisiat eqqarsaatigalugu iluanaarniarnissarput tunuarsimaarfigisariaqarlugu.

Saarulliit amerliartornerinut naapertuulluinnartumik saarullinniarnerup killilersuiffigineqarnissaa pisariaqartinneqarpoq. Saarulleqassuseq taama annikitsigitillugu saarullinniarneq killilersimaartariaqarparput, allaallumi piffissami aggersumi immaqa saarullinnianngilluinnartariaqarluta.

Taamaattumik apeqqut taama pingaaruteqartigisoq pillugu Naalakkersuisut qanoq isumaliutersuuteqarnersut tusassallugu soqutigaara. Nunatsinni saarulleqassutsimut tunngatillugu Naalakkersuisut ungasissoq isigalugu qanoq periuseqalersaarpat.