Samling

7. november 2003                                                                                                              EM 2003/31

Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan vil Landsstyret sikre, at lovgivning og interne regler ved­rørende rygning overholdes i Hjemmestyrets administration.

(Landstingsmedlem Otto Jeremiassen)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

Regler for rygning er fastlagt i Landstingsforordning nr. 4 af 23. maj 2000 om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer.

Af Landstingsforordningen fremgår i ' 4, at rygning er forbudt på indendørs arealer, hvortil der er offentlig adgang. Rygning kan dog tillades i særligt indrettet rygerum, eller, såfremt det ikke er mu­ligt at indrette sådanne særlige rygerum, i effektivt markerede rygezoner.

I Hjemmestyrets administration er rygning forbudt, hvor der er offentlig adgang. Dette gælder på gangarealer, opholdsrum, skrankearealer og lignende. Overholdelse af de gældende regler påhviler lederen af den enkelte organisation.

Hvis et lokale er arbejdsplads for mere end én medarbejder, er rygning ikke tilladt og der skal ind­rettes særlige rygerum eller rygezoner. Rygerum eller rygezoner kan kun oprettes på den del af ar­bejdspladsen, som ikke er tilgængelig for offentligheden.

Jf. Landstingsforordningen kan medarbejdere eller besøgende ikke stille krav om adgang til rygning indendørs eller i umiddelbar tilknytning til offentlige indendørs arealer.

Landsstyret har den holdning, at love skal overholdes, og der skal ikke herske tvivl om, at også Grøn­lands Hjemmestyres administrationsbygninger er omfattet af samme regler som alle andre of­fentlige kontorer.

_____________________

EM 2003/31

DS j.nr. 46.02.01

I Hjemmestyrets administration forvaltes lovgivningen om rygning af direktørerne i de enkelte direktorater.

Såfremt der kun sidder én person på et kontor, er der jf. Landstingsforordningens ' 4 og 6 ikke rygeforbud, hvis offentligheden ikke har adgang.

Spørgsmålet om offentlighedens adgang afgøres af den pågældende medarbejders arbejdsområder  og Bopgaver, samt om der er kunde- eller borgerservice fra det pågældende kontor. Hvis der er kunde- eller borgerservice er rygning forbudt.

Tvivlspørgsmål afgøres af direktøren i det enkelte direktorat.

Såfremt rygning på enkeltmandskontor tillades, skal røggenerne mindskes mest muligt ved at der ryges bag lukket dør, hvorefter der luftes godt ud inden døren til gangen åbnes.

Landsstyret er overbevist om, at direktørerne for de enkelte direktorater efterlever lovgivningen, men vil på baggrund af dagens spørgsmål anmode samtlige enheder om at efterleve Landstingsforordningen.

Rygereglerne er indført for at sikre et sundt arbejdsmiljø for medarbejderne. Rygning er én af de alvorlige trusler mod folkesundheden, og mange undersøgelser viser, at også passiv rygning er farlig for helbredet. Det ligger derfor Landsstyret på sinde at få begrænset rygning på offentlige steder mest muligt. Der skal senere under denne samling debatteres konkrete forslag til ændringer og opstramninger i rygelovgivningen.

7. november 2003                                                                                                           UKA 2003/31

Naalakkersuisunut apeqqut: Pujortartarnermut inatsit namminerlu maleruagassiat Nammi­nersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuanni malinneqarnissaat Naalakkersuisut qanoq isillutik qulakkeerniarpaat.

(Inatsisartuni ilaasortaq Otto Jeremiassen)

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

Pujortartarnermut malittarisassat, Tupa avatangiisinillu tupatorfiunngitsunik isumannaarineq, kiisa­lu tupanik nioqqutissat nalunaaqutserneqartarneri pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 4, 23. maj 2000-imeersumi aalajangersarneqarput.

Inatsisartut peqqussutaanni ' 4-mi allassimavoq pujortartarneq inerteqqutaasoq inini kikkunnilluun­niit orninneqarsinnaasuni. Taamaattorli inini pujortartarfittut immikkut aaqqissuussani, imaluunniit init pujortartarfiusut immikkut pilersinneqarsinnaanngippata pujortartarfiusussatut immikkut nalu­naaqutserluarsimasuni pujortartoqarsinnaavoq.

Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfiini inini kikkunnilluunniit orninneqarsinnaasuni pu­jortarneq inerteqqutaavoq. Tamanna atuuppoq torsuusani, inini isersimaartarfinni, saaffiginnittarfin­ni assigisaanniluunniit. Malittarisassanik atuuttunik eqquutsitsinissaq suliffeqarfiit ataasiakkaat pi­sortaasa pisussaaffigaat.

Ini sulisumit ataasiinnaanngitsumit suliffigineqarpat pujortarneq inerteqqutaavoq, aammalu init pu­jortartarfittut immikkut aaqqissuussat imaluunniit init immikkut nalunaaqutsersorsimasut pujortar­tarfiliarineqassapput. Init pujortartarfiit inilluunniit nalunaaqutsersorsimasut aatsaat pilersinneqar­sinnaapput sulliviup ilaani kikkunnilluunniit saaffiginniffiusartuunngitsuni.

Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu sulisut suliffimmulluunniit pulaartut illup iluani ininiluun­niit kikkunnilluunniit saaffiginniffiusartuni pujortarnissamik piumasaqaateqarsinnaanngillat.

Naalakkersuisut isumaqarput inatsisit malinneqassasut, qularutigineqassanngilarlu Namminersor­nerullutik Oqartussat allaffeqarfii pisortat allaffeqarfii allat assigalugit malittarisassani taakkunani pineqartunut ilaatinneqarmata.

Pujortartarneq pillugu inatsit Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfiini pisortaqarfinni ataa­siakkaani pisortanit atuutsinneqarpoq.

Allaffimmi ataatsimi sulisoq ataasiinnaappat Inatsisartut peqqussutaanni ' 4 aamma 6 naapertorlugit ini kikkunnilluunniit saaffiginniffiusartuunngippat pujortarsinnaaneq inerteqqutaanngilaq.

Inip kikkunnilluunniit saaffiginniffiusinnaasuuneranut aalajangiisuupput sulisup pineqartup suliassaqarfii suliassaalu, kiisalu allaffimmi pineqartumi sullitanik innuttaasunillu sullissisoqartarnera. Sullitanik innuttaasunilluunniit sullissiviuppat pujortarneq inerteqqutaavoq.

Nalornisoqartillugu pisortaqarfinni ataasiakkaani pisortaq aalajangiisuussaaq.

Sulisumut ataatsimut allaffimmi pujortartoqaqqusaappat putsup akornutaanera annikinnerpaatinneqassaaq pujortarnermi matup matoqqatinneratigut, tamatumalu kingorna matup torsuusap tungaanut ammannginnerani silaannarissarluaqqaarnikkut.

Naalakkersuisut qularinngilaat pisortaqarfinni ataasiakkaani pisortat inatsit eqquutsikkaat, ullumili apeqqutigineqartoq tunngavigalugu immikkoortoqarfiit tamaasa qinnuigineqassapput Inatsisartut peqqussutaata eqquutinneqarnissaa qulakkeeqqullugu.

Pujortartarneq pillugu malittarisassat sulisut sulinikkut pitsaasumik avatangiiseqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa pillugu atuutsinneqalerput. Pujortartarneq inuit peqqissuunissaannut naviarnartorsiortitsinerpaat ilagaat, misissuinerillu amerlasuut takutippaat aamma pujormiuneq peqqissutsimut navianaateqartuusoq. Taamaattumik inini kikkunnilluunniit orninneqartartuni pujortartarnerup sapinngisamik killilersorneqarnissaa Naalakkersuisut isumaanniippoq. Ataatsimiinnermi matumani kingusinnerusukkut pujortartarneq pillugu inatsisip allannguuteqartinneqarnissaanut sukateriffigineqarnissaanullu siunnersuutit tigussaasut oqaluuserineqartussaapput.