Samling

19. november 2003                                                                                                    EM 2003/25

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret overvejet at tage initiativ til, at der indhentes oplysninger til sikring af at personer, der skal ansættes som servicemedarbejdere for børn og unge ikke tidligere har begået sædeligheds- eller personfarlige forbrydelser.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Som Landstingsmedlem Doris Jakobsen rigtigt påpeger, er det et vigtigt led i arbejdet med beskyttelse og servicering af børn og unge, at der ved ansættelse af personale kan indhentes oplysninger om tidligere idømte sædeligheds- eller personfarlige forbrydelser.

Det er vort fælles ansvar, at børn og unge kan vokse op under trygge og trivselsfremmende vilkår i særdeleshed,  når børnene opholder sig i institutioner, dagpleje, familiepleje,  idræts-klub­ber mv., og Landstingsmedlem Doris Jakobsen har med sit spørgsmål sat fokus på et vigtigt tema.

Med hensyn til de oplysninger, der kan indhentes, er det sådan, at personer, der dømmes efter Kriminalloven, registreres i Det Centrale Kriminalregister. Disse oplysninger findes i det såkaldte Afgørelsesregister, der går 10 år tilbage i tiden. En straffeattest indeholder således oplysninger om alle idømte foranstaltninger indenfor de seneste10 år.

Uden at have foretaget en fuldstændig undersøgelse af området, er det Landsstyrets indtryk, at i langt de fleste tilfælde beder Hjemmestyrets børne- og ungdomsinstitutioner jobansøgerne om at fremvise en straffeattest. Eksempelvis er det fast praksis ved ansøgninger til stillinger i Hjemmestyrets børne-, unge- og handicapinstitutioner at kræve fremvisning af udskrift fra Kriminalregisteret og på døgninstitutionsområdet er der netop nu ved at blive udarbejdet en skriftlig forstanderinstruks, som bl.a. vil indeholde regler om indhentning af udskrifter fra Kriminalregisteret til forevisning i forbindelse med stillingsansøgninger.

På familieplejeområdet gælder det, at i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 1. juli 2003 om hjælp til børn og unge skal kommunalbestyrelsen inden et barn eller et ungt menneske anbringes i familiepleje anmode alle medlemmer af plejefamilien om at fremlægge en udskrift fra Kriminalregisteret.

Det kan også nævnes, at Grønlands Idrætsforbund har gennemført en informationskampagne om pædofili, hvor man bl.a. har udsendt skriftligt materiale til alle foreninger med henblik på at sætte fokus på problemet og gøre de enkelte idrætsforeninger opmærksomme på, hvordan de skal forholde sig hertil.

På det kommunale område kræver nogle kommuner straffeattester i tilknytning til alle stillinger, mens andre kommuner kun kræver straffeattester til ledere af f.eks. daginstitutioner. Visse kommuner har ikke en fast politik på området, men er opmærksomme på muligheden for at kræve straffeattester fremlagt, når de ansætter personale i stillinger, hvor de får kontakt til børn og unge.

Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at vi bør gøre, hvad vi kan for at beskytte vores børn og unge mod seksuelt overgreb fra ansatte på børne- og ungdomsområdet. Landsstyret finder det er et naturligt led i denne beskyttelse, at der ved ansættelse af medarbejdere på børne- og ungdomsområdet stilles krav om fremvisning af straffeattester.

I dag ligger beslutningen om, hvornår der skal anmodes om en straffeattest hos de enkelte ansættelsesmyndigheder.

Denne praksis er efter Landsstyrets vurdering også den mest fornuftige. Det er trods alt dem, der er tættest på ansættelsessituationerne, som er de bedste til at vurdere, om en stilling indebærer, at den ansatte får løbende kontakt til børnene eller de unge og dermed, om der bør stilles krav om forevisning af en straffeattest.

Landsstyret har derfor ikke på det foreliggende grundlag planer om at lave nye regler på området,

19. november 2003                                                                                                                                                                            UKA 2003/25

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni meeqqanut inuusuttuaqqanullu sullissisutut atorfi­nit­sinneqartussat kinguaassiuutitigut inummulluunniit navialissutaasumik pinerluuteqarsi­man­nginnerat qulakkeerniarlugu paasissutissanik pissarsiniartarnissamik Naalakkersuisut su­liniuteqarniarpat.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Meeqqanik inuusuttuaqqanillu illersuilluni kiffartuussillunilu sulinermi, sulisunik atorfinitsisi­ler­ner­­ni pineqartut kinguaassiuutitigut inummulluunniit navialissutaasumik pinerluute­qar­sima­sin­naa­nerinik paa­sissutissanik piniartarsinnaanerup pingaartuunera Inatsisartunut ilaasortap Doris Ja­kobsenip eqqor­lu­in­nartumik tikkuarpaa.

Meeqqat inuusuttuaqqallu toqqissisimasumik ineriartorluarnartumillu peroriartorsinnaanerat ta­mat­ta ataatsimoorluta akisussaaffigaarput, pingaartumik meeqqat meeqqerivinniinneranni, paari­tit­tarfinniinneranni, ilaqutariinni paarineqarneranni, timersoqatigiiffinniinneranni il.il., Inatsisar­tu­nullu ilaasortap Doris Jakobsenip apeqquteqarnermigut apeqqut pingaaruteqarluinnartoq sam­mi­sassanngortippaa.

Paasissutissanut piniarneqarsinnaasunut tunngatillugu imaappoq inuit Pinerluttaalisitsinermik inat­sit naapertorlugu eqqartuunneqartut Det Centrale Kriminalregisterimi nalunaarsugaasartut. Paa­sissutissat tamakku ukiuni qulini Afgørelsesregisterimik taagorneqartumi paasissu­tis­saatigineqartarput. Taamaammat pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissat ukiuni kingullerni qulini eqqartuunneqarsimasinnaanernik tamanik imaqartarput.

Tamatumunnga tunngassutillit iternga tikillugu misissuiffigisimanngikkaluarlugit Naalakkersui­sut imaassoraat Namminersornerullutik Oqartussat meeqqanik inuusuttunillu sullissiviutaasa ator­fin­nik qinnuteqartut pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik takutitaqartarnissaat amer­la­ner­paa­ti­gut piumasarisaraat. Assersuutigineqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat meeq­qa­nik, inuu­suttuaqqanik aammalu innarluutilinnik sullissiviutaanni aalajangersimasumik ileq­quum­mat ator­finnik qinnuteqartut Kriminalregisterimit pappialamik takutitsinissaat piumasarine­qar­tarluni, aam­malu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni pisortaasunit malittarisassat allaganngor­lu­git maan­nak­korpiaq suliarineqarput, atorfinnik qinnuteqartoqartillugu Kriminalregisterimit pappi­a­lamik pi­niartarnissaq pillugu malittarisassanik ilaatigut imaqartussat.

Ilaqutariinni paarineqarneq eqqarsaatigalugu, meeqqat inuusuttuaqqallu ikiorneqarnissaat pillugu Nam­minersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 17, 1. juli 2003-meersumi aalajangerne­qar­poq, meeraq inuusuttuararluunniit ilaqutariinni paarineqartussatut inissinneqartinnagu, ilaqu­ta­riit meeqqamik paarinnittussat illoqutigiivi tamarmik Kriminalregisterimit pappialamik taku­tit­si­nis­saat kommunalbestyrelsip qinnutigisassagaa.

Aammattaaq eqqaaneqassaaq Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiiffiit Kattuffiat ukiukitsunik atornerluisartut pillugit paasisitsiniuteqarsimammat ilaatigut peqatigiiffiit tamaasa allakkatigut ilisimatitsissutinik paasissutissanik imalinnik nassissorlugit, tamatuma isummerfiginissaa ajornartorsiutillu eqqumaffigineqarnissaa siunertaralugu.

Kommuninut tunngatillugu kommunit ilaat atorfinnik inuttaliinissani tamani ­­pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik piumasarput, kommunilli ilaasa soorlu ulluunerani meeqqanik paaq­qin­nit­tar­fin­ni pisortat kisiisa pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik piumasaqarfigisarpaat. Kom­mu­nit ila­qar­put tamatumunnga tunngasumik aalajangersimasumik politikkeqanngitsunik, inunnil­li meeqqanik inuu­suttuaqqanillu attaveqartartussatut atorfinitsitsi-nerminni pi­­­nerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik piumasaqarsinnaanerminnik ilisimaarinnittunik.

Meerartatta inuusuttuarartattalu meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissivinni sulisunik kinguaas­si­uu­titigut atornerlunneqannginnissaat siunertaralugu sapinngisarput tamakkerlugu illersuinissat­sin­nik siunnersuuteqartup isumaa Naalakkersuisut isumaqatigaat. Taamatut illersuinissami meeq­qa­nik inuusuttuaqqanillu sullissivinni sulisussanik atorfinitsitsinerni ­­pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik takutitsinissamik piumasaqaateqarnissaq Naalakkersuisut pissusissamisuuginnartuusoraat.

Pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik qanoq ilinikkut qinnuteqartarnissamik aalajangiisarneq ul­lu­­mik­kut atorfinitsitsisuniippoq.

 

Naalakkersuisut aamma isumaqarput periuserineqartoq taanna silatusaarnerpaajusoq. Inuimmi ator­­finitsitsisuusut tassaapput atorfiup meeqqanik inuusuttuaqqanillu inger­laavartumik attave­qar­tar­nissamik nassataqartuuneranik, taamaattumillu ­pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik taku­tit­si­nissamik piumasaqartoqartariaqarneranik naliliilluarsinnaanerusut.

Taamaattumik Naalakkersuisut tamatuma tungaatigut nutaanik maleruagassiornissamik maannangaaq pi­­lersaaruteqanngillat.