Samling
29. september 2003 EM 2003/24
I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landstyret:
Spørgsmål til Landstyret: Hvilken indsats bliver der gjort over for folk, der bliver anbragt i anstalt og lignende på grund af begået kriminalitet.
Herunder: Hvilke initiativer tages der for at gøre noget for de indsattes personlige problemer, og hvordan forberedes de til at blive en del af samfundet igen. Hvilke muligheder har ofrene for at modtage hjælp.
(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)
Begrundelse:
Der er mennesker iblandt os:
Som ikke blander sig i det øvrige samfund
Som har ikke synlige problemer med alkohol, hash og lignende
Som først kan blande sig i samfundet efter de har indtaget alkohol, hash og lignende
Som gennem tyveri, misbrug, og udøvelse af vold mod andre mennesker ønsker opmærksomhed
Mange af disse viderefører de problemer, de enten under opvæksten eller i en periode af deres liv har oplevet, til deres medmennesker. Mange af dem har ikke fået hjælp endnu, men der findes også nogen, som ikke ønsker hjælp.
Vores medmennesker, som har begået kriminelle handlinger bliver anbragt på anstalter og lignende i længere eller kortere perioder.
Først vil jeg spørge Landsstyret om der bliver gjort noget særskilt ved de personlige problemer de anstalts anbragte har, mens de er under anstalts anbringelse eller lignende anbringelser. Om de bliver forberedt til at blive en del af samfundet, deres byer og bygder, når de kommer ud af anstalten.
Jeg fremsætter dette spørgsmål, fordi jeg ved, at der findes medmennesker, som har været på anstalter i langt tid og ikke har modtaget hjælp til deres problemer. Disse folk oparbejder en stor vrede inden i sig, hvilket gør det svært for dem at blande sig med medmennesker i de byer og bygder, de kommer fra, og da de ikke har modtaget personlig hjælp, er det tit blevet svært for dem at bearbejde disse problemer.
Derfor mener jeg:
At det er nødvendigt at bearbejde kriminelle anbragtes problemer, før de kommer ud fra anstalten
At det er nødvendigt at kriminelle forberedes til et liv blandt de mennesker, de har begået kriminelle handlinger over for og samfundet, før de kommer ud fra anstalten
At det er vigtigt, at ofre for kriminelle handlinger bliver forberedte på at den kriminelle igen bliver en del af samfundet og at man forbereder dem til at integrere dem i resten af samfundet
Samt at man bearbejder så vidt som muligt de problemer ofrene og de kriminelle har
Som det andet spørgsmål skal jeg derfor spørge Landstyret om, hvilke muligheder ofrene har for at modtage hjælp for den skade, der blevet dem forvoldt. Om kriminelle forberedes til at blande sig med det øvrige samfund og til deres byer eller bygder, før de kommer ud fra anstalten. Samt om Landstyret har nogle planer vedrørende disse.
Med disse spørgsmål til Landstyret håber jeg på en grundig besvarelse.
29. september 2003 UKA 2003/24
Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni pinerluuteqarsimasut anstaltimut assigisaannullu inissinneqartartut qanoq iliuuseqarfigineqartarpat.
Tassungalu ilanngullugu: Anstaltinut inissitat inuttut ajornartorsiutigisaat qanoq iliuuseqarfigineqartarpat, inuiaqatigiinnullu akuuleqqinnissaminnut qanoq piareersarneqartarpat. Pinerlineqarsimasut ikiorneqarnissamut qanoq periarfissaqarpat.
(Inatsisartuni ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)
Tunngavilersuut:
Inoqateqarpugut:
- Inuiaqatigiinnut akulerusimanngitsunik
- Ersinngitsumik imigassamik ikiaroornartumik allanillu ajornartorsiutilinnik
- Imigassaq ikaroornartoq allallu aqqutigalugit inuiaqatigiinnut aatsaat akulerussinnaasunik
- Tillinniarnerit atornerluinerit inoqatinut innarliinerit aqqutigalugit imminnut malugeqqusunik
Taamatut ajornartorsiutillit ilarpassui peroriartornerminnit imaluunniit inuunermi ilaani misigisimasatik tunngavigalugit, inoqatiminnut ajornartorsiutiminnik ingerlatitseqqittarput. Taakkuuppullu ilarpassui suli ikiorneqarsimanngitsut ilaqarpulli aamma ikiorneqarusunngitsunik.
Inoqatigut pinerluuteqarsimasut sivikinnerusumik sivisunerusumilluunniit isertitsivinnut inissinneqartarput anstalt-inut assigisaannullu.
Siullermik Naalakkersuisunut apeqquteqaatigissuara inoqatigut anstalt-inut allanullu isertitsivinnut inissinneqarsimasut, isertitsivimmiinnerminni inuttut ajornartorsiutaannik immikkut ikiorneqartarnersut. Isertitsivimmiit aninissaannut inuiaqatigiinnut, illoqarfigisaannut nunaqarfigisaannulluunniit akuleruteqqinnissaannut piareersarneqartarnersut.
Taamatut apeqquteqaateqarpunga nalunnginnakku, inoqateqartugut sivisuumik isertitsivinniissimasunik ajornartorsiutaannilli ikiorneqarsimanngitsunik. Taakkualu kamammik annertuumik pigisaqalersimasarput, inoqatiminnut illoqarfeqatiminnut nunaqarfeqatiminnut akulerunniarnerminnut ajornartorsiuteqartarlutik inuttullu ikiorneqarsimannginnamik suliariuminaallereersimasarlutik.
Taamaattumik isumaqarpunga:
- Pinerlussimasut isertitsivimmiik aninnginneranni ajornartorsiutaasa suliarineqartarnissaat pisariaqartoq
- Pinerlussimasut isertitsivimmiik aninnginnerminni pinerluffigisimasaminnut inuiaqatigiinnullu uteqqinnginneranni piareersarneqartarnissaat pisariaqartoq
- Pinerlineqarsimasut pinerluuteqartup akuleruteqqinnissaanut piareersarneqartarnissaat pingaaruteqartoq
- kiisalu pinerlineqarsimasut pinerluuteqartullu ajornartorsiutaat sapinngisamik suliarineqartariaqartut.
Taamaattumik aappattut Naalakkersuisunut apeqquteqaatigissuara pinerluffigineqarsimasut inuttut innarlerneqarnerannik ikiorneqarnissaminnut qanoq periarfissaqarnersut. Pinerluttup isertitsivimmiit aninissaanut inuiaqatigiinnut, illoqarfigisaannut nunaqarfigisaannulluunniit akuleruteqqinnissaannut piareersarneqartarnersut. Kiisalu Naalakkersuisuisut taakkununnga pineqartunut arlaannik pilersaaruteqarnersut.
Taamatut Naalakkersuisunut apeqquteqaateqarlunga, neriuutigaara apeqquteqaatikka akilluarneqarumaartut.