Samling

13. november 2003                                                                                                     EM 2003/17

Spørgsmål til Landsstyret: Kan Landsstyret redegøre for principperne bag forhøjelsen af husleje i de lejeboliger, der administreres af INI A/S, herunder redegøre for, hvorvidt blandt andet reparation og udskiftning af oliefyr har betydning for huslejefastsættelsen.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann)

                                           

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

Lad det dog være sagt med det samme: Alle omkostninger omkring Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger betales af lejerne. Dette uanset om der er tale om vedligeholdelse, renholdelse, snerydning, reparationer efter hærværk og graffiti, udskiftning af bygningsdele, eller vedligeholdelse og fornyelse af de tekniske installationer.

Huslejen består i dag af 3 elementer.

For det første skal lejerne betale deres andel i boligafdelingens løbende drift, der f.eks. består af omkostninger til forsikringer, renholdelse, snerydning, små reparationer og løbende vedligehold samt administration af boligerne.

For det andet skal lejerne betale andel deres af henlæggelser til fremtidigt planlagt og periodisk vedligehold. Det drejer sig især om maling af bygninger, inventar, de tekniske installationer og andre større bygningsdele.

For det tredje og sidste skal lejerne også betale kapitalafkast til boligens ejer. Kapitalafkastet på 1,5% om året må betragtes meget beskedent sammenlignet med Nationalbankens diskontorente, der er på 2,0%.

Foruden lejen skal nogle af lejerne også betale varme til udlejeren. Dette gælder i de tilfælde hvor der er tale om opvarmning ved fjernvarme, dvs. hvor boligen ikke har egen varmeforsyning. Her er det udlejer, der årligt udarbejder et budget for de enkelte varmecentraler for det kommende år. På baggrund af budgettet opkræves lejerne aconto varme, der dækker omkostningerne ved at producere og distribuere varmen.

Når året er omme, opgøres de samlede omkostninger til varmeproduktionen, og de enkelte lejere skal efterfølgende have for meget betalt aconto varme udbetalt, eller skal opkræves yderligere betaling såfremt de har indbetalt for lidt i aconto varme.

Varmen er således ikke en del af huslejen, men kan opkræves samtidig med huslejen. Alle omkostninger til at producere, distribuere og administrere varmeforsyning opkræves hos de lejere, der modtager varme fra den pågældende varmecentral. Derfor vil reparation eller udskiftning af kedel eller installationer i en varmecentral ikke få indflydelse på huslejen, men alene på aconto varmen.

Jeg kan oplyse, at der pågår en gennemgribende renovering af varmeanlægget i B-221, Kangaamiut. Renoveringen indebærer blandt andet :

Ny kedel og brænder samt olieinstallationer fra tank til oliefyr.

Nye pumper, ny styring, nye ventiler, kuglehaner og snavssamlere.

Udskiftning af alle radiatorer i ejendommen, incl. rørføringer og termostatventiler.

Renovering af de fire fællesbaderum i kælder.

El ‑ og malerbehandlinger i forbindelse  med VVS‑renoveringen.

Der sker således en mærkbar forbedring af forholdene for lejerne. Det er disse forbedringer, lejerne i fremtiden vil være med til at betale for. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at deres udgifter stiger. Nyt anlæg med forbedret ydeevne vil koste mindre i drift og vedligehold. Det må ligeledes forventes, at installation af termostatventiler vil medføre besparelse for lejerne.

Huslejen i de offentlige udlejningsboliger skal til enhver tid være fastsat således, at de enkelte boligafdelinger af sine indtægter kan afholde de omkostninger, der er nødvendige til drift af boligerne. Enhver form for huslejestigning er således begrundet i, at den enkelte boligafdelingen har haft stigende omkostninger.

Stigningerne i huslejen kan skyldes de almindelige prisstigninger i samfundet, ændrede miljøkrav eller afgifter, lønstigninger eller øgende arbejdsbyrder i boligafdelingen. Det er en kendsgerning, at de boligafdelinger, hvor ejendommene og boligerne udsættes for vanrøgt og hærværk, har større driftsomkostninger end de boligafdelinger, hvor alle er fælles om at passe på de samfundsskabte værdier.

Jeg vil benytte lejligheden til at informere om, at det ligger Landsstyret på sinde, at omkostningerne i boligafdelingerne kan holdes på et acceptabelt niveau. Det er derfor vigtigt, at alle lejerne er med til at passe på boligerne og sikre, at de ikke udsættes for hærværk og vanrøgt. Det er lejerne, der har den afgørende indflydelse på, om der kan etableres gode og sunde bomiljøer med beboerdeltagelse og handlekraftige afdelingsbestyrelser.

13. november 2003                                                                                                   UKA2003/17

Naalakkersuisunut apeqqut: Inissiani attartortittakkani A/S INI‑mi aqunneqartuni ineqarnermut akiliutinik qaffaanermi tunngavigineqartut Naalakkersuisut nassuiaateqarfigisinnaavaat, tassungalu ilanngullugu nassuiaatigalugu ilaatigut kiassaateqarfimmik iluarsaaneq taarsersuinerlu ineqarnermut akiliutip aalajangersaavigineqarneranut sunniuteqartarnersoq.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann)

Akissuteqaat

(Ineqarnermut, Attaveqaateqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

Ingerlaannaq una oqaatigilara: Namminersornerullutik Oqartussat kommuunillu inissiaataanni attartortittakkani aningaasartuutaasartut tamarmik attartortunit akilerneqartartussaapput. Tassa aningaasartuutaasartut sunut tamanut tunngasuusinnaapput, soorlu aserfallatsaaliinermut, eqqiluitsuutitsinermut, aputaajaasarnermut, aserorterisoqarsimanerata kingunerisaanik iluarsaassinernut iikkanullu allattukkanik piiaanernut, illutaasut ilaannik taarsersuinernut, imaluunniit teknikkikkut ikkussuunneqarsimasunik aserfallatsaaliinernut nutarterinernullu.

Ineqarnermut akiliut ullumikkut pingasunut aggugaasimavoq.

Siullermik inigisaqarfiup ingerlanneqarneranut ininik attartortut akileeqataasartussaapput, soorlu sillimmasiissutinut, eqqiluisaarnermut, aputaajaasarnermut, iluarsaassisarnernut annikitsunut aammalu ingerlaavartumik aserfallatsaaliinernut kiisalu inigisat aqunneqarnerannut.

Aappassaattut ininik attartortut akileeqataaffigisartagaat tassaasarput aserfallatsaaliinissanut pilersaarusiorneqarsimasunut piffissallu ilaani pisartunut aningaasanik immikkoortitsisarneq. Pingaartumik taamaattut tassaasarput illuutit qalipaneqartarnerat, pequtit, teknikkikkut atortulersuutit illuutillu ilaat annertunerusut.

Pingajussaanik kingulliullugulu attartortut akiliuteqaqataaffigisartagaat tassaavoq inigisanik piginnittumut aningaasatigut pissarsiassat. Aningaasatigut pissarsiassat ukiumut 1,5%‑iusut Nationalbankip ernialiuttagaanut 2,0%‑iusumut naleqqiullugu annertugisassaanngitsutut oqaatigisariaqarpoq.

Attartornermut akiliutip saniatigut attartortut ilaasa aamma kiassarnermut akiliutissaq akilertagassarisarpaat. Tamanna pisarpoq kiassaateqarfinniit kiassaanerit ingerlanneqartaraangata, tassa imaappoq inigisaq nammineerluni kiassartuunngikkaangat. Attartortitsisoq kiassaateqarfinnut ukiumut tulliuttumut siumut aningaasatigut missingersuusiortarpoq. Aningaasatigut siumut missingersuutit tunngavigalugit attartortut kiassarnermut akiliuteqartinneqarallartarput, taakkulu tassa kialiornermut kiammillu siammarterinermut aningaasartuutaasartunik matussutissiissutigineqartarput.

 

Ukioq naagaangat kialiornermut aningaasartuutaasarsimasut tamakkerlutik naatsorsuusiorneqartarput, attartortullu ataasiakkaat akiliivallaarutigisimasaminnik utertitsivigineqartarput, imaluunniit akiliinikissimagunik akiliiseqqinneqartarlutik.

Tassalu taamaalilluni kiak ineqarnermut akiliummut ilaasuunngilaq, kisiannili ineqarnermut akiliummut peqatigitillugu tiguniarneqarsinnaasarluni. Kiammik pilersuinermut kialiornermut, kiammik siammarterinermut aqutsinermullu aningaasartuutaasartut tamakkerlutik kiassaateqarfinnit kiammik pilersugaasartunut aaniarneqartarput. Taamaattumik kiassaatit uunnaavianik iluarsaassinermut taarsiinermulluunniit imaluunniit kiassaateqarfimmut ikkussinermut aningaasartuutaasartut ineqarnermut akiliummut sunniuteqartanngillat, taamaallaalli kiassarnermut akiliutaagallartartunut kisimi.

Ilisimatitsissutigisinnaavara Kangaamiuni B‑221‑mi kiassaateqarfiup tamakkerluni iluarsaas‑siviginiarneqarnera massakkorpiaq ingerlanneqarmat. Iluarsaassiniarnermut ilaatigut ilaatin‑neqarput:

Nutaamik kiassaatinut uunnaavittaarnissaq kiassaassusiliinissarlu kiisalu tankimiit uulia atorlugu kiassaammut uuliap aqqutaanik ikkussuussinissat.

Pumpit nutaat, aqutsissut nutaaq, ammartartut nutaat, qorlorfiit ammallorissut aamma mingummik katersuiviit.

Illorsuarmi kiassaatit tamarmik taarsersorneqarnerat, ruujorit kiammillu aqutsissutaasinnaasut ilanngullugit.

Naqqup ataani ataatsimoorluni uffarfiusartut sisamaasut iluarsaassivigineqarnerat.

VVS‑mik iluarsaassinermut atatillugu innaallagialersuinerit qalipaanerillu.

Tassalu taamaalilluni attartortunut malunnaateqartunik pitsanngoriaateqartitsisoqartussaavoq. Tassalu pitsanngoriaatsit taakkua attartortut siunissami akilersueqataaffigisariaqassavaat. Imanngilarli ilumut aningaasartuutigisartagaat qaffaneqarumaassasut. Atortoq nutaaq pilersuisinnaalluarnerusuunini pissutigalugu ingerlatsinermini aserfallatsaalineqarnerminilu akikinnerusussaassaaq. Taamatuttaaq naatsorsuutigineqartariaqarpoq kiammik aqutsissutaasinnaasussat ikkussuunneqarnerat attartortunut ileqqaartitsilernermik malitseqartussaajumaartoq.

Pisortat attartortittagaanni ineqarnermut akiliut sukkulluunniit imatut aalajangersaavigineqartartussaavoq, ineqarfiit ataasiakkaat isertitatik aqqutigalugit inissianik ingerlatsinermut pisariaqartunik aningaasartuutaasunik akiliisarsinnaasuussallutik. Ineqarnermut akiliutit qaffaavigineqarnerat sunaluunniit tunngaveqartitaasassaaq ineqarfiit ataasiakkaat aningaasartuuteqarnerulersimanerannik.

Ineqarnermut akiliutit qaffannerat pissuteqarsinnaasarpoq inuiaqatigiinni nalinginnaasumik akit qaffannerannik, avatangiisitigut piumasaqaatit akitsuutilluunniit allanngornerannik, akissarsiat qaffanneqarnerannik imaluunniit ineqarfimmi suliassatigut nammakkersuutit annertusinerannik. Piviusuuvoq ineqarfiit illutamikkut paarinerlugaasut aserorteriffigineqartartullu ingerlatsinikkut aningaasartuuteqarfiunerusarmata, tassa ineqarfinnut inuiaqatigiit pigisaannut naleqartunut paarinneqatigiittunut naleqqiullutik.

Piffissaq manna iluatsillugu paasissutissiissutigerusuppara Naalakkersuisut pingaartimmassuk ineqarfinni aningaasartuutaasartut akuersaarneqarsinnaasumik qaffasissuseqartitaanissaat. Taamaattumik pingaartuuvoq attartortut tamakkerlutik inigisaminnik paarsilluartuunissaat aammalu aserorteriffigineqartannginnissaannik paarinerlunneqannginnissaannillu qularnaarinnissimanissaat. Attartortut tassaapput ineqarfinnik pitsaasunik peqqinnartunillu immikkoortortaqarfinnut najugaqartut peqataaffigisaannik sunniuteqarsinnaalluartunillu siulersuisoqartunik pilersitsisinnaanernut sunniuteqarnerpaajusinnaasut.