Samling
EM 2003/112
Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag indenfor forebyggelse har Landsstyret indenfor valgperioden.
(Landstingsmedlem Ole Dorph)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Familier og Sundhed)
Det er Landsstyrets målsætning, at det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i de kommende år bliver centralt, ligesom Landsstyret mener, at kontinuiteten blandt forebyggelsesmedarbejdere er vigtig. Landsstyret mener, at vi ikke gennem behandling alene kan komme vore problemer til livs. Derfor er forebyggelse og sundhedsfremme nøgleord i Landsstyrets politik.
Forebyggelseskonsulenterne er centrale personer i det kommunale arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme og samarbejdet med de kommunale forebyggelseskonsulenter er givet høj prioritet i PAARISA. For at sikre kontinuitet blandt forebyggelseskonsulenterne er der fra PAARISA sket en række tiltag.
De tre konsulenter i PAARISA virker som konsulenter og faglige og sundhedspædagogiske vejledere for forebyggelseskonsulenterne. PAARISAs konsulenter er i direkte og løbende kontakt med forebyggelseskonsulenterne i hver sin region. Dette sker bl.a. ved månedlige telefonmøder, ved de regionale møder og ved kurser.
Landstingsmedlem Ole Dorph ønsker for det første at få oplyst, hvilke målsætninger Landsstyret har sat sig inden for forebyggelsesarbejdet. Jeg vil gennemgå disse, men først bemærke, at målsætningerne er udformet med sigte på dialog mellem sundhedspraktikere og befolkning. Landstyret finder det vigtigt og nødvendigt, at løsninger af sundhedsproblemer eller bevægelser mod et sundere liv baseres på befolkningens egne ønsker om sundhed.
Indsatserne i PAARISA er baseret på at styrke befolkningens bevidsthed om at vælge det sunde liv og træffe det sunde valg. Der lægges særlig vægt på at støtte børns, unges og familiers evner og vilje til at handle i forhold til sundhedsproblemer. Der lægges endvidere vægt på at fastholde forældrenes ansvar og pligter over for børnene.
______________
EM 2003/112
Peqqip j.nr. 26.10
Landsstyrets politiske målsætninger for det forebyggende og sundhedsfremmende område 2003 – 2007 danner grundlaget for samarbejdet mellem PAARISA og kommunerne.
Befolkningens sundhed og trivsel skal fremmes gennem aktiv deltagelse og sundhedsfremmende dialoger med afsæt i lokalbefolkningens egne visioner om sundhed.
Handlekompetencen i familierne skal styrkes, så de enkelte familiemedlemmer kan træffe sunde valg ud fra deres egen indsigt, engagement, visioner og handlekraft.
Sundhed i forhold til kost og aktiv levevis skal synliggøres.
Et særligt indsatsområde er selvmord blandt børn og unge. Gennem initiativer, der fremmer børn og unges trivsel, livsmod og konflikthåndtering skal selvmord forebygges.
Alle graviditeter bør være ønskede, mænd og kvinder skal have tilbudt dialog med sundhedsvæsnets personale om familieplanlægning.
Befolkningen skal have mulighed for at søge viden om sunde sexvaner, så de kan få et frit og sikkert sexliv.
Børn og unges rettigheder, trivsel og livsmod skal prioriteres gennem sundhedspædagogiske indsatser. Særlige risikofaktorer og indsatsområder er:
seksuelle krænkelser af børn og unge
tidlig alkohol debut
rygning
snifning, hash og andre rusmidler
Målsætningerne følges af en række såkaldte overvågnings mål:
Det samlede alkoholforbrug pr. indbygger over 14 år skal reduceres fra 12,5 liter om året til max. 10,0 liter om året.
Rygning blandt befolkningen skal reduceres til 50%.
Antallet af selvmord skal reduceres.
Antallet af aborter reduceres med 50 %.
Målsætningerne er godkendt af det tidligere Landsstyre, og falder fint i tråd med indeværende koalitionsaftale. Af hensyn til kontinuiteten i det igangsatte arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, har Landsstyret ikke ønske om at ændre målsætningerne for nærværende. Der må dog forventes en justering af målsætningerne, når Folkesundhedsprogrammet for Grønland er udformet.
Landstingsmedlem Ole Dorph spørger for det andet, hvorledes forebyggelsesarbejdet i kommunerne vurderes.
PAARISA samarbejder med kommunerne via De lokale Forebyggelsesudvalg og forebyggelseskonsulenterne, og PAARISA orienteres løbende om det forebyggende arbejde i kommunerne.
En vurdering af det kommunale forebyggende arbejde må tage udgangspunkt i kommunernes egne Handlingsplaner. Disse skal årligt indsendes til Direktoratet for Sundhed inden 1. november.
Der er mange gode og varierede aktiviteter i en række kommuner. Erfaringerne viser, at hvor det tværsektorielle samarbejde fungerer godt, er der flest aktiviteter, men også, at den enkelte forebyggelseskonsulents personlige engagement og faglige forudsætninger har stor indflydelse på aktivitetsniveauet i kommunen.
Landstingsmedlem Ole Dorph spørger for det tredje om de økonomiske rammer. Rammerne fastsættes af den enkelte kommune, og økonomien til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde er derfor forskellig fra kommune til kommune. PAARISA forvalter 7 millioner kr. årligt, heraf afsættes godt 2 millioner til Projekt Forebyggelseskonsulent. Derudover giver PAARISA støtte til forebyggende og sundhedsfremmende projekter på nationalt, regionalt og lokalt plan.
Hjemmestyret bidrager til en række lokale projekter gennem Inuuneq Nakuuneq puljen, hvor der årligt fordeles kr. 750.000 efter ansøgning. For at opnå støtte fra Inuuneq Nakuuneq skal projekterne foregå i lokalsamfundene og have lokal medinddragen og medfinansiering.
Afslutningsvis anfører landstingsmedlem Ole Dorph ganske rigtigt, at det offentlige ikke kan styre alt, men at ressourcerige kræfter bør inddrages. Dette arbejde foregår i kommunerne og tilrettelægges af de lokale forebyggelsesudvalg og forebyggelseskonsulenterne.
Landsstyret finder det rigtigt igen at understrege, at et sundt samfund må hvile på solidaritet, og at alle ressourcestærke - såvel enkeltpersoner som grupper - må bidrage til at hjælpe de svageste. Det er endvidere Landsstyrets helt klare holdning, at arbejdsgiverne har et socialt/ samfundsmæssigt ansvar i forhold til at medvirke aktivt i løsningen af landets alvorlige problemer.
Der vil fremover blive lagt vægt på, at et målrettet samarbejde med såvel arbejdstagere som arbejdsgivere indgår i sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejdet. Denne strategi vil blive medtaget i den rådgivning, PAARISAs konsulenter tilbyder kommunerne.
Familie- og sundhedsdirektoraterne er sammenlagt under et landsstyreområde. Dette giver optimale betingelser for koordinering og en samordnet indsats på det forebyggende og sundhedsfremmende område. Familiedirektoratet udformer således i de kommende år en samlet strategi- og handlingsplan for sin del af forebyggelsesområdet.
Fremme af sundheden kræver en koordineret indsats af mange parter. En fælles indsats fra Landsstyret, sundheds-, uddannelses- og socialsektoren samt private og frivillige organisationer. Sundhedsfremme er at skabe livs- og arbejdsbetingelser, som skaber støttende miljøer, styrker indsatsen i lokalsamfundet, udvikler personlige færdigheder og nyorienterer det tværgående samarbejde mellem alle relevante områder.
UKA 2003/112
Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsineq pillugu qinersiviup iluani suliniutit suut ingerlanniarpaat.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)
Naalakkersuisut anguniagaraat pinaveersaartitsinermik peqqinnissamullu siuarsaataasumik suliaqarneq ukiuni tulliuttuni qitiulluinnartariaqartoq, soorlu aamma Naalakkersuisut isumaqartut pinaveersaartitsinermi suliaqarnerup ingerlaavartuunissaa pingaaruteqartoq. Naalakkersuisut isumaqarputtaaq katsorsaaneq kisiat aqqutigalugu ajornartorsiutivut anigorsinnaanngikkivut. Taamaattumik pinaveersaartitsineq peqqinnissamillu siuarsaaneq Naalakkersuisut politikkianni qitiulluinnarput.
Kommunini pinaveersaartitsinermik peqqinnissamillu siuarsaataasumik suliaqarnermi pinaveersaartitsinermi siunnersortit qitiupput, kommuninilu pinaveersaartitsinermi siunnersortinik suleqateqarneq PAARISAmi pingaartinneqartorujussuuvoq. Pinaveersaartitsinermi siunnersortit akornanni ingerlalluarnissaq qularnaarniarlugu PAARISA arlalinnik suliniuteqarsimavoq.
PAARISAmi siunnersortit pingasuusut kommunini pinaveersaartitsinermi siunnersortinut siunnersortaapput kiisalu suliatigut peqqinnissamullu tunngasutigut ilitsersuisartuullutik. PAARISAmi siunnersortit nunap immikkoortuini suliassaqarfigisaminni pinaveersaartitsinermi siunnersortit toqqaannartumik ingerlaavartumillu attaveqarfigisarpaat. Tamanna ilaatigut qaammatikkuutaartumik telefonikkut ataatsimiittarnikkut, nunat immikkoortuini ataatsimiittarnikkut pikkorissartitsisarnikkullu pisarpoq.
Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip siullermik paaserusuppaa Naalakkersuisut pinaveersaartitsinermik suliani sunik anguniagaqarnersut. Taakku taakkartussavakka siullermilli oqaatigissavara anguniakkat peqqinnissamut tunngasunik suliallit innuttaasullu akornanni oqaloqatigiittoqarnissaa siunertaralugu ilusilersugaammata. Peqqinnissamut tunngasuni ajornartorsiutit aaqqinneqartarneranni imaluunniit peqqinnerulernissamut ingerlanermi innuttaasut peqqinnis
______________
EM 2003/112
Peqqip j.nr. 26.10
samut tunngatillugu namminneq kissaataasa tunngavigineqartarnissaat Naalakkersuisut pingaartuusoralugulu pisariaqarsoraat.
PAARISAmi suliniutit innuttaasut peqqissumik inuuneqarnissamik toqqaasarnissaannik peqqissumillu toqqaasarnissamik ilisimanninnerisa nukittorsarneqarnissaannik tunngaveqarput. Meeqqat, inuusuttut ilaqutariillu peqqinnissakkut ajornartorsiutinut tunngatillugu iliuuseqarnissamut piginnaasaasa piumassusaasalu tapersersorneqarnissaat pingaartinneqarpoq. Aammattaaq angajoqqaat meeqqanut akisussaaffeqarnerisa pisussaafeqarnerisalu attatiinnarneqarnissaat pingaartinneqarpoq.
Pinaveersaartitsinermut peqqinnissamillu siuarsaaniarnermi 2003-mit 2007-imut Naalakkersuisut naalakkersuinikkut anguniagaat PAARISAp kommunillu akornanni suleqatigiinnissamut tunngavissiipput.
1. Innuttaasut peqqissusaat atugarissaarnerallu peqqinnissaq pillugu najukkami nammineq takorluukkat aallaavigalugit peqataalluarnikkut peqqinnissamillu siuarsaataasumik oqaloqatigiittarnikkut siuarsarneqassapput.
2. Ilaqutariinni iliuuseqarsinnaassuseq nukittorsarneqassaaq taamaalilluni ilaqutariinni ilaqutaasut ataasiakkaat namminneq paasinninnertik, peqataarusunnertik, takorluukkatik iliuuseqarusussutertillu aallaavigalugit peqqissumik toqqaasinnaaniassammata.
3. Nerisaqarnermut uninngaannarpallaaranilu inooriaaseqarnissamut tunngatillugu peqqissuunnissaq erseqqissarneqassaaq.
4. Meeqqat inuusuttullu akornanni imminortoqartarnera immikkut suliniuteqarfigisassaavoq. Meeqqat inuusuttullu atugarissaarnerannik, inoorusussusiannik isumaqatigiinnginnernillu qaangiiniarsinnaanerannik siuarsaataasumik suliniuteqarnikkut imminortarneq pinaveersaartinneqassaaq.
5. Naartusarnerit tamarmik naartorusunnermik aallaaveqartariaqarput, angutit arnallu ilaqutariinnermi pilersaarusiorneq pillugu peqqinnissaqarfiup sulisuinik oqaloqateqarnissamik neqeroorfigineqartassapput.
6. Innuttaasut peqqissumik atoqateqartarnermik ileqqut pillugit paasisassarsiorsinnaasariaqarput, taamaalillutik kiffaanngissusilimmik isumannaatsumillu atoqatigiinnikkut atugaqarsinnaalerniassammata.
7. Meeqqat inuusuttullu pisinnaatitaaffii, atugarissaarnissaat inoorusussusaallu peqqinnissakkut suliniuteqarnikkut salliutinneqassapput. Immikkut navianaateqartut suliniuteqarfiusariallit makkuupput:
a. meeqqat inuusuttullu kinguaassiuutitigut kanngunartuliorfigineqartarnerat
b. imigassamik aalakoornartortalimmik siusinaartumik atuilersarneq
c. pujortartarneq
d. naamaartarneq, hash aangajaarniutillu allat
Nakkutigisassatut taaneqartartunit arlalinnit anguniakkat makkuninnga malitseqartinneqassapput:
Innuttaasut 14-ileereersimasut imigassamik aalakoornartortalimmik atuinerat tamarmiusoq ukiumut 12,5 literiniit ukiumut annerpaamik 10,0 literinut appartinneqassaaq.
Innuttaasut pujortartarnerat affaannanngortinneqassaaq.
Imminortarnerit annikillisinneqassapput.
Naartuersittarnerit affaannanngortinneqassapput.
Anguniakkatut siunniussat Naalakkersuisut siuliinit akuerineqarsimapput, maannakkullu
Naalakkersuisuusut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaannut naapertuullutik. Peqqissuunissamik siuarsaaniarluni pinaveersaartitsinermillu suliat aallartinneqarsimasut ataavartumik ingerlanissaat anguniarlugu anguniakkatut siunniussat taakku Naalakkersuisut maannakkuugallartoq allanngortikkusunngilaat. Nunatsinni innuttaasut peqqinnerulernissaat anguniarlugu pilersaarut ilusilersorneqarpat ilimagisariaqassaaq anguniakkatut siunniussat naleqqussartariaqarnissaat.
Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip aappaattut apeqqutigaa kommunini pinaveersaartitsinermik suliat qanoq naliliiffigineqarnersut.
PAARISAp najukkani pinaveersaartitsinermut ataatsimiititaliat pinaveersaartitsinermilu siunnersortit aqqutigalugit kommunit suleqatigai, PAARISAlu kommunini pinaveersaartitsinermik suliat pillugit ingerlaavartumik ilisimatinneqartarpoq.
Kommunit namminneq iliuusissatut pilersaarutaat aallaavigalugit kommunini pinaveersaartitsinermik suliat naliliiffigineqartariaqarput. Taakku ukiut tamaasa novembarip ulluisa aallaqqaataat nallertinnagu Peqqissutsimut Pisortaqarfimmut nassiunneqartartussaapput.
Kommunini arlalinni pitsaasunik assigiinngiiaartorpassuarnillu ingerlataqartoqarpoq. Misilittakkat paasinarsisippaat oqartussaasoqarfiit assigiinngitsut akornanni suleqatigiilluartoqaraangat ingerlatat amerlanerusartut aammali pinaveersaartitsinermi siunnersortip nammineq inuttut peqataarusussusia suliatigullu tunngavigisai kommunimi ingerlataqassutsimut sunniuteqartartorujussuusartut.
Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip pingajuattut apeqqutigaa aningaasatigut atugassarititat qanoq isikkoqarnersut. Aningaasatigut killiliussat kommunini tamani immikkut aalajangersarneqartarput taamaattumillu pinaveersaartitsinermut peqqinnissamillu siuarsaataasumik sulianut aningaasat kommunimit kommunimut assigiinngittarlutik. PAARISAp ukiumut 7 millioner kr.-t ingerlatarisarpai taakkunanngalu 2 millioner kr.-t pinaveersaartitsinermi siunnersorteqarnermi suliniutinut illuartinneqartarput. Tamatuma saniatigut nuna tamakkerlugu, nunap immikkoortuini najukkanilu ataasiakkaani pinaveersaartitsinermik peqqinnissamillu siuarsaataasumik sulianut PAARISA tapiissuteqartarpoq.
Inuuneq Nakuunermut qinnuteqartoqareerneratigut ukiumut 750.000 kr.-nik agguaaviusartumut, najukkani suliniutinut arlalinnut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqartarput. Inuuneq Nakuunermit tapiiffigitinniaraanni najukkani inuiaqatigiinni suliat ingerlanneqartussaapput kiisalu najukkami peqataaffigineqarlutillu aningaasaleeqataaffigineqassallutik.
Naggataatigut inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip eqqortumik eqqaavaa pisortat sunik tamanik aaqqiisinnaanngitsut, allalli aamma soqutiginnittut nukissaqarluartut peqataatinneqartariaqartut. Suliaq tamanna kommunini pisarpoq najukkanilu pinaveersaartitsinermut ataatsimiititalianit pinaveersaartitsinermilu siunnersortinit pilersaarusiorneqartarluni.
Naalakkersuisut erseqqissaqqissallugu pingaartippaat, inuiaqatigiit peqqissuussappata inuit sanngiinnerpaat ikiornissaannut kikkut tamarmik nammaqatigiillutik inuillu nukissaqarluartut - inuit ataasiakkaat arlalikkuutaallu - suleqatigiinnerannik aallaaveqartariaqarmat. Naalakkersuisut isumaqarluinnarput nunap ajornartorsiutaanik imaannaanngitsuusunik aaqqiiniarnermi sulisitsisut aamma akisussaaqataasut.
Peqqissuunissamik siuarsaaniarnermi pinaveersaartitsinermilu sulisut sulisitsisullu siunertaqartumik suleqatigineqarnissaat siunissami pingaartinneqarluinnartussaavoq. Taamatut periuseqarluni suliniarneq PAARISAp kommunini pinaveersaartitsinermik siunnersortinik siunnersuinerminni ilannguttalertussaavaa.
Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Pisortaqarfiit naalakkersuisoqarfimmut ataatsimut kattunneqarsimapput. Taamaaliorsimaneq pinaveersaartitsinermi peqqissuunissamillu siuarsaanermi suliat ataqatigiissaagaasumik ingerlanissaannut periarfissiilluarpoq. Taamaalilluni Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik pinaveersaartitsinerup iluani ukiuni aggersuni iliuusissanut periusissanullu ataatsimut pilersaarusiortussaavoq.
Peqqinnissamik siuarsaanermut attuumassuteqartorpassuit ataqatigiissaagaasumik suliniarnissaat pisariaqarpoq. Naalakkersuisut, peqqinnissamut, ilinniartitaanermut isumaginninnermullu attuumassutillit, namminersortut peqatigiiffiillu piumassutsiminnik sulisut ataatsimoorlutik suliniartariaqarput. Peqqinnissamik siuarsaanermi pineqarpoq avatangiisinik tapersiisunik pilersitsisunik, najukkani inuiaqatigiinni suliniarnernik nukittorsaasunik, inuttut pisinnaasanik ineriartortitsisunik susassaqartut assingiinngitsut akornanni tamaginnit suleqateqarnermut nutaanik ilisimasaqalersitsisunik inuunermi sulinikkullu tunngavigisanik pilersitsinissaq.