Samling

20. november 2002                                                                                                                EM 2003/109

Spørgsmål til Landsstyret, om der er lagt planer, eller agter man at gøre noget for de børn, der endnu ikke har nået skolealderen, men som er egnede til at starte tidligere i folkeskolen.

(Landstingsmedlem Doris Jackobsen)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Det er sandt, at det er et grundprincip i Atuarfitsialak, at undervisningen skal tage udgangspunkt i det enkelt barns forudsætninger og behov.

Det er derfor helt naturligt at overveje, hvad der skal ligge til grund for, hvornår det enkelte barn skal påbegynde sin skolegang.

I reformarbejdet blev spørgsmålet om skolestart i forhold til modenhed frem for alder da også indgående drøftet, men resultatet blev som bekendt, at det hidtidige alderskriterie er videreført også i den nye forordning. Der er flere grunde hertil:

Erfaringerne viser, at man må være særdeles sikker i vurderingen, før man lader et barn begynde tidligere i skolen. Hvis barnets modenhed er blevet fejlvurderet, er der en betydelig risiko for både fagligt og socialt nederlag, som kan have en langvarig negativ indflydelse på vedkommendes videre skoleforløb. Og det er endnu ikke lykkedes at udvikle modenhedstests, som er tilstrækkeligt sikre til at undgå sådanne tilfælde.

Desuden ved vi alle, at tempoet i børns udvikling svinger i større eller mindre grad gennem  opvæksten. Selvom et barn, der er startet tidligt i skolen, klarer sig godt både fagligt og socialt det første stykke tid, kan der godt senere opstå problemer. Ikke mindst den sociale udvikling kan svinge meget, og elevens trivsel både i og uden for skolen har en afgørende betydning for skolearbejdet. Et godt eksempel på dette er, når eleverne kommer i puberteten, hvor de sociale relationer bliver meget betingede af alder og den fysiske udvikling.

Endvidere er praktiske overvejelser indgået i beslutningen. Hvis der skal gives mulighed for tidligere skolestart i forhold til modenhed må denne mulighed være for alle, og den må baseres på en objektiv faglig vurdering. Som sagt eksisterer der ikke modenhedstests, som er tilstrækkeligt sikre, hvorfor det enkelte barns udvikling og modenhed må underkastes en nøje og  tidskrævende vurdering. Og der er ikke på nuværende tidspunkt i folkeskolen og PPR-kontorerne tilstrækkeligt med personale med de fornødne faglige kvalifikationer til at gennemføre en så omfattende årligt tilbagevendende vurderingsprocedure. I øvrigt er det også et spørgsmål, om det ville være en optimal udnytt

else af  ressourcerne at bruge så mange penge og så megen ekspertise til dette formål. Der er mange andre opgaver for den pædagogisk-psykologiske rådgivning, der bør have højere prioritet.

Endelig er der et socialt aspekt i problematikken. Tidligere erfaringer viser, at tidlig skolestart ud fra en modenhedsvurdering kan gå hen og blive et prestigespørgsmål. Dette er der intet unaturligt i, men det kan meget nemt komme til at lægge et uhensigtsmæssigt pres på både forældre og børn med det til følge, at de, der slipper gennem nåleøjet, oplever, at der stilles meget store forventninger til dem, mens de, der ikke gør det, kan komme til at opleve det som et nederlag.

Fastholdelsen af alderskriteriet for undervisningspligtens indtræden betyder imidlertid ikke, at der ikke er tænkt på de tidligt modne elever i folkeskolereformen. Princippet om at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov gælder jo i ligeså høj grad også disse elever. Gennem undervisningens planlægning og den løbende evaluering og udarbejdelse af individuelle  handleplaner skal det sikres, at de til stadighed møder udfordringer, der er i overensstemmelse med deres potentialer og udvikling. Dette betyder, at selvom de starter i skolen samtidig med deres jævnaldrende, så vil de alligevel have mulighed for at få et udbytte af undervisningen, som svarer til deres modenhed og evner.

Jeg kan således svare, at Landsstyret ikke på nuværende tidspunkt har konkrete planer om at ændre på bestemmelserne om undervisningspligtens indtræden.

Men jeg vil overfor landstingsmedlemmet gerne gøre opmærksom på, at der som en vigtig del af Landsstyrets børne- og uddannelsespolitik fremover vil blive sat større fokus på førskolealderen. Eksempelvis vil Landsstyret tage initiativ til tiltag, der kan skabe større sammenhæng mellem arbejdet i daginstitutionerne og i folkeskolen.

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan en sådan indsats skal gennemføres, men udgangspunktet vil være at styrke førskolebørnenes sproglige, begrebsmæssige, fysiske og sociale udvikling og dermed deres forudsætninger for en udbytterig skolegang.

Derfor vil jeg foreslå forslagsstilleren og Landstinget i øvrigt, at overvejelser om at sikre tidligt modne børn relevante udfordringer henlægges til at finde sted i et større perspektiv og som led i drøftelserne om at skabe  større sammenhæng mellem arbejdet i daginstitutionerne og i folkeskolen.

20. november 2003                                                                                                                                                                                                     UKA 2003/109

Naalakkersuisunut apeqqut: Meeqqat piginnaaneqarluartut siusinaarlutik atualertalersin­naa­­nerat pilersaarutigineqarpa.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen)

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Ilumoorpoq Atuarfitsialammi pingaarnersaammat meeqqat ataasiakkaat piginnaasaasa pisa­ria­qar­titaasalu atuartitsinermi aallaaviunissaat.

Taamaattumik pissusissamisoorpoq eqqarsaatigissallugu meeqqat ataasiakkaat qaqugu atualernis­saannut suut tunngaviussanersut.

Nutarterinissaq pillugu sulinermi qassinik ukioqarneq pinnagu, perorsimassuserli apeq­­qutaatillugu atualertarnissamik apeqqut sukumiisumik oqallisigineqarsimavoq, na­­lu­ne­qan­ngitsutulli inernera tassaavoq qassinik ukioqarneq apeqqutaatillugu atualertarnerup peq­qus­summi nutaamissaaq attatiinnarne­qarnera. Tamatumunnga patsisaasut arlaliupput:

Meeraq siusinaartumik atualersinneqassappat naliliinerup qularnaalluinnartuunissaa mi­si­littakkat takutissimavaat. Meeqqap perorsimassusia kukkusumik nalilerneqarsimappat ta­man­na ilikkagassatigut inuttullu atugarisatigut annertuumik nakkarsaataasinnaavoq pineqar­tup atuarnerata ingerlaqqinnerani sivisuumik sunniuteqarnerlussinnaasumik. Perorsimas­sut­si­mil­lu misiliinissaq taamatut pisoqartannginnissaanik naammattumik qulakkeerisinnaasoq suli ilu­atsittumik ineriartortinneqarsimanngilaq.

Aammattaaq tamatta ilisimavarput meeqqat ataasiakkaat ineriartornerisa sukkassusiat peroriartornermi an­ne­rusumik minnerusumilluunniit allanngorarsinnaasartoq. Meeraq atuarfimmi aallartiaartoq ilik­kagassatigut inuttullu aallaqqaammut ingerlalluaraluarluni kingusinnerusukkut ajornartorsi­u­teqa­lersinnaavoq. Minnerunngitsumik inuttut ineriartorneq allanngo-rartoru­jussuu­sin­naa­voq, atuartullu atuarfimmi atuarfiullu avataani qanoq toqqissisimatiginera atuarnermut pi­ngaa­rutilerujus­suusarpoq. Tamatumunnga assersuutissaalluarpoq atuartut inersimasunngule­raa­­ngata qassinik ukioqarnerisa timikkullu ineriartornerisa inuttut pissusiinut apeqqutaasoru­jus­­suu­sarnerat.

Aamma ulluinnarni eqqarsaatigisariaqartut aalajangiinermi ilaasimapput. Perorsimassuseq apeq­qutaatillugu atualiaarnerunissamik periarfissiisoqassappat tamanna tamanut peri­arfis­saa­sa­riaqarpoq, atualiaarnerlu ilisimasatigut arlaannaannulluunniit illersuisuunngitsumik nalilii­ner­mik tunngaveqartariaqarpoq. Oqaatigineqareerpoq perorsimas­sut­si­mik misiligutinik naam­mat­tumik qularnaatsunik peqanngitsoq, taamaattumillu meeqqat ataasiakkaat ineriartornerat pe­rorsimassusiallu sukumiisumik piffissarujussuarmillu atuiffiusumik nalilerniartariaqarput. Maan­narpiarlu meeqqat atuarfianni PPR-illuunniit allaffiini sulisut ukiut tamaasa anner­tuu­mik nalilersuisarnissamut naammattumik piginnaassu­seqartut naammattut pigine­qan­ngil­lat. Aam­ma apeqqutaavoq aningaasarpassuit paasisimasaqarluartullu siunertamut tassunga ator­ne­qas­sappata tamanna aningaasanik nukinillu atuilluarnerpaajussanersoq. Perorsaanikkut tar­nik­kullu siunnersuisarnermi suliassat allat pingaarnerutittariaqartut amerlaqaat.

Kiisalu inuttut atugarisat ajornartorsiummiipput. Siusinnerusukkut misilittakkat takutissima-vaat perorsimassuseq aallaavigalugu atualiaartarneq pingaarneruniarninngorsinnaasoq. Taman­na pissusissamisuuinnaraluarpoq, kisianni angajoqqaanut meeqqanullu pitsaanngitsumik ilu­ngersuutissanngorsinnaavoq, tamatumalu kingunerissavaa iluatsitsisutuannguit annertooru­jus­­suarmik isumalluarfigineqarnertik misigissammassuk, iluatsitsinngitsullu tamanna ajorsar­ner­tut mi­sigisinnaallugu.

Atualertussaatitaanermili qassinik ukioqalereersimanissap attatiinnarneqarnera imatut paasi­ne­­qassanngilaq atuartut perujaarsimasut meeqqat atuarfiata nutartigaanerani eqqarsaatigine­qar­­­simanngitsut. Atuartummi ataasiakkaat piginnaasaannik pisariaqartitaannillu tunngave­qar­­ne­rup aallaavigineqarnissaa atuartunut taakkununngattaaq atuuppoq. Atuartitsinerup pi­ler­saa­rusiorneqarneratigut naliliivigineqartuarneratigullu aammalu atuartunut ataasiakkaanut ili­uu­sissatut pilersaarusiortoqarneratigut qulakkeerneqassaaq ilungersuutissanik periarfis­sa­min­nut ineriartornermin­nullu naapertuuttunik naammattuugassaqartuarnissaat. Tamannalu ima­tut paasisariaqar­poq ukioqatitik peqatigalugit atualeraluarunilluunniit atuartitaanertik perorsimas­­sutsiminnut piginnaasaminnullu naleqquttumik pissarsivigissagaat.

Tassalu akissutigisinnaavara qaqugukkut atualertussaatitaaneq pillugu aalajangersakkanik al­lan­ngortitsinissaq Naalakkersuisut maannakkut piviusorsiortumik pilersaaruteqarfiginngimmas­suk.

Inatsisartunulli ilaasortamut malugeqqussavara Naalakkersuisut meeqqanut inuusuttuaqqanul­lu politikkiminni meeqqat suli atualersimanngitsut samminerulerniarmatigit. Assersuutigalu­gu meeqqerivinni meeqqallu atuarfianni sulinerup ataqatigiin­nerulernissaa Naalakkersui­su­nit sulissutigineqarnialerpoq.

Suliniut tamanna qanoq iliorluni piviusunngortinneqassaner­soq oqaatigissallugu suli pi­aar­pal­laar­poq, meeqqalli suli atualinngitsut oqaatsitigut, paasinnittaatsikkut, timikkut inuttullu ine­ri­artornerannik nukittorsaanissaq, taamatullu aamma pissarsiviulluartumik atuartuu­nissa­min­nut tunngavissaat aallaavigineqassapput.

Taamaattumik siunnersuuteqartumut Inatsisartullumi sinnerinut siunnersuutiginiarpara, meeq­qat perujaartut naapertuuttunik ilungersuutissaqartinniarlugit isummat eqqarsaa­ti­gil­lu­a­gaa­nerusariaqartut aammalu meeqqerivinni meeqqallu atuarfianni sulinerup ataqatigiin­ne­ru­ler­nissaata oqallisigineqarnerani ilaasariaqartut.