17. november 2003                                                                                                            EM 2003/174

Forslag til Landstingslov nr. XX af XX.XX. 2003 om ændring af Landstingslov om fiskeri.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

Forelæggelsesnotat

1. Behandling

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri.

Forslaget indebærer følgende ændringer:

Forslaget har til formål at foretage en sproglig korrektion af fiskerilovens § 5, stk. 3.

Dette skyldes, at landsstyret i forbindelse med Grønlands forhandlinger med EU om en midtvejsevaluering af den gældende fiskeriaftale mellem de to parter, den 4. Protokol, er blevet opmærksom på, at fiskerilovens § 5, stk. 3 er uhensigtsmæssigt formuleret.

I forlængelse af midtvejsforhandlingerne med EU har fiskerierhvervets organisationer APK og KNAPK hævdet, at erhvervet anser en kvote til EU af rejebestanden ved Vestgrønland for et ekspropriativt indgreb i deres ”velerhvervede” rettigheder.

Organisationerne begrunder deres påstand med, at den nuværende bestemmelse i lovens § 5, stk. 3 fastslår, at ”TAC’en for rejer ved Vestgrønland fordeles med 43% til den kystnære flådekomponent og 57% til den havgående flådekomponent”.

Fiskerierhvervets organisationer tillægger det stor vægt, at der i den nuværende bestemmelse anvendes ordet ”TAC’en”. Erhvervet henviser til, at begrebet ”TAC” er defineret i fiskerilovens § 4, stk. 1, som ”den samlede årlige fangstmængde for en bestemt fiskebestand på Grønlands fiskeriterritorium.

På den baggrund konkluderer organisationerne, at bestemmelsen i § 5, stk. 3 ikke levner plads til den allokering på 4.000 tons rejer ved Vestgrønland til EU, som er aftalt i ”Athen-protokollen”.

Landsstyret har ved nærværende lovforslag lagt vægt på, at ordet ”TAC’en” i § 5, stk. 3, rettelig burde være beskrevet som den grønlandske flådes andel af TAC’en, altså den grønlandske flådes kvote, og det har aldrig været meningen, at rejefiskeriet i Vestgrønland alene skulle være forbeholdt den grønlandske flåde.

Der er intet i bemærkningerne eller i Landstingets forhandlinger, der tyder på, at det har været meningen med bestemmelsen, at rejefiskeri i Vestgrønland alene skulle være forbeholdt den grønlandske flåde. Det må derfor anses for en uhensigtsmæssighed, at ordet ”TAC” er blevet anvendt i paragraffen i stedet for ordet ”kvote”.

Fiskerilovgivningen har gennem en meget lang periode givet mulighed for, at landsstyret kunne tildele EU en del af vestbestanden af rejer. Hjemmel hertil fremgår blandt andet af den gældende fiskerilovs § 7. I den tidligere EU-protokol, der var gældende fra 1. januar 2001, var der også mulighed for at tildele EU rejekvote i vestbestanden. Denne mulighed eksisterede således, da fiskerilovens § 5, stk. 3 trådte i kraft den 1. juni 2002. 

Landsstyret har i forbindelse med midtvejsforhandlingerne med EU således fortolket bestemmelsen i § 5, stk. 3 ud fra en samlet forståelse af fiskeriloven, herunder hele § 5.

Ændringen i lovens § 5, stk. 3 skal derfor alene ses som udtryk for landsstyrets ønske om at tilpasse fiskeriloven sprogligt.

Med disse ord skal jeg hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

17. november 2003                                                                                                UKA 2003/174

Aalisarneq Pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. xx, xx. Xxxx 2003-meersussatut siunnersuut

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Siullermeerneqarnera

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiutissavara.

Siunnersuut allanngortitsinernik ukuninnga kinguneqassaaq:

Siunnersuutikkut siunertarineqarpoq aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3-p oqaasertaanik iluarsiinissaq.

Tamatumunnga pissutaavoq Naalakkersuisut isumaqatigiissutillit marluusut akornanni aalisarneq pillugu isumaqatigiissummik atuuttumik piffissap qiteqqunnerani nalilersuinissaq pillugu EU-mut isumaqatiginninniarnernut atatillugu paasimmassuk aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3 naleqqutinngitsumik oqaasertalerneqarsimasoq.

EU-mut piffissap qiteqqunnerani isumaqatiginninniarnernut atatillugu aalisartut kattuffii APK aamma KNAPK oqarput aalisartut EU-mut Kalaallit Nunaata Kitaani raajartassiineq pisinnaatitaaffimminnut ”pigeriikkaminnut” allanut atugassanngortitsilluni arsaarinninnertut akuliunnertut isigigitsik.

Kattuffiit taamaanneraanerminnut tunngavilersuutigaat inatsimmi § 5, imm. 3-mi maannakkut aalajangersakkakkut aalajangersarneqareersoq ”Kalaallit Nunaata Kitaani raajanut TAC-p agguaanneqarnerani sinerissamut qanittumi aalisariutinut 43 %-i avataasiortunullu 57 %-i tunniunneqartassaaq”.

Aalisartut kattuffiisa pingaartilluinnarpaat maannakkut aalajangersakkami oqaatsip ”TAC”-p atorneqarnera. Aalisartut innersuussutigaat oqaaseq ”TAC” aalisarneq pillugu inatsimmi § 4, imm. 1-imi nassuiarneqarsimammat imatut ”imartani Kalaallit Nunaata aalisarnikkut oqartussaaffigisaani aalisakkanut aalajangersimasunut ukiumut akuerisaasumik pisarineqarsinnaasut katillutik amerlassusiattut paasineqassaaq”.

Taanna tunngavigalugu kattuffiit naliliipput § 5, imm. 3-mi aalajangersagaq Kalaallit Nunaata Kitaani raajanik 4.000 tonsinik EU-mut agguaassinissamut ”Athenimi aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussami” isumaqatigiissutigineqartumisut inissaqartitsinngitsoq.

Naalakkersuisut maannakkut inatsisissatut siunnersuummi pingaartippaat oqaaseq ”TAC” § 5, imm. 3-miittoq kalaallit aalisariutaasa TAC-mit pisassaattut allanneqarsimasussaagaluarmat, tassa kalaallit aalisariutaannut pisassiissutitut, isumagineqarsimanngisaannarmammi Kalaallit Nunaata Kitaani raajarniarneq taamaallaat kalaallit aalisariutaannaannit ingerlanneqarsinnaassasoq.

Nassuiaatini imaluunniit Inatsisartut ataatsimiissutaanni kalaallit aalisariutaasa kisimik Kalaallit Nunaata Kitaani aalisarsinnaatitaanissaat aalajangersakkakkut isumagineqarsimanersoq takuneqarsinnaanngilaq. Taamaammat naleqqutinngitsutut isigineqartariaqarpoq oqaaseq ”TAC” paragraffimi oqaatsimut ”pisassiissutinut” taarsiullugu atorneqarsimammat.

Qangalili aalisarneq pillugu inatsisitigut ajornartitaanngilaq Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata Kitaani raajat ilaannik EU-mut pisassiisinnaanerat. Tamatumunnga inatsisitigut tunngavissat ilaatigut aalisarneq pillugu inatsimmi atuuttumi § 7-imi takuneqarsinnaapput. Siusinnerusukkut EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussami, 1. januar 2001-miit atuutilersumi, Kalaallit Nunaata Kitaani raajartassiissutit ilaannik EU-mut tunniussinissamut periarfissaqarportaaq. Taamatummi periarfissaqareerpoq aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3 ulloq 1. juni 2002-mi atuutilermat.

Naalakkersuisut EU-mut piffissap qiteqqunnerani isumaqatiginninniarnernut atatillugu § 5, imm. 3-mi aalajangersagaq aalisarneq pillugu inatsisip, taamatuttaaq § 5-ip tamarmiusup, ataatsimut paasineqarsinnaanerat aallaavigalugu nassuiaatigereerpaat.

Taamaammat inatsimmi § 5, imm. 3-mi allanngortitsineq Naalakkersuisut aalisarneq pillugu inatsisip oqaasertaasa naleqqussarneqarnissaannik kissaateqarnerattut taamaallaat paasineqassaaq.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut suliassanngortippara.