15. november 2003                                                                                                          EM 2003/174

                                                     Almindelige bemærkninger

Ændringsforslaget fremsættes på baggrund af Grønlands forhandlinger med EU om en midtvejsevaluering af den gældende fiskeriaftale mellem de to parter, den 4. Protokol.

Som et resultat af denne midtvejsevaluering har parterne aftalt et tillæg til den 4. Protokol - kaldet ”Athen-protokollen”. ”Athen-protokollen” fastlægger bl.a., at EU fra 2004 til og med 2006, hvor den 4. Protokol udløber, skal have mulighed for at fiske en kvote af rejebestanden ved Vestgrønland på i alt 4.000 tons.

Fiskerierhvervets organisationer har i den forbindelse gjort gældende, at erhvervet anser en kvote til EU af rejebestanden ved Vestgrønland for et ekspropriativt indgreb i deres ”velerhvervede” rettigheder, idet den nuværende bestemmelse i lovens § 5, stk. 3 fastslår, at ”TAC’en for rejer ved Vestgrønland fordeles med 43% til den kystnære flådekomponent og 57% til den havgående flådekomponent”.

Fiskerierhvervets organisationer tillægger det stor vægt, at der i den nuværende bestemmelse anvendes ordet ”TAC’en”. Erhvervet henviser til, at begrebet ”TAC” er defineret i lovens § 4, stk. 1, som ”den samlede årlige fangstmængde for en bestemt fiskebestand på Grønlands fiskeriterritorium”. På den baggrund konkluderer erhvervets organisationer, at bestemmelsen i § 5, stk. 3 ikke levner plads til den allokering på 4.000 tons rejer ved Vestgrønland til EU, som er aftalt i ”Athen-protokollen”.

Landsstyret har ved nærværende lovforslag lagt vægt på, at ordet ”TAC’en” i § 5, stk. 3, rettelig burde være beskrevet som den grønlandske flådes andel af TAC’en, altså den grønlandske flådes kvote.

Det har aldrig været meningen, at rejefiskeriet i Vestgrønland alene skulle være forbeholdt den grønlandske flåde. § 5, stk. 3, blev indføjet ved landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002 om ændring af landstingslov om fiskeri. I bemærkningerne til § 5, stk. 3, veksles mellem ordene ”TAC’en ved Vestgrønland” og ”rejekvoten ved Vestgrønland”. Det må anses for en uhensigtsmæssighed, at ordet ”TAC” er blevet anvendt i paragraffen i stedet for ordet ”kvote”.

Der er intet i bemærkningerne eller i Landstingets forhandlinger, der tyder på, at det har været meningen med bestemmelsen, at rejefiskeri i Vestgrønland alene skulle være forbeholdt den grønlandske flåde.

Fiskerilovgivningen har gennem en meget lang periode givet mulighed for, at landsstyret kunne tildele EU en del af vestbestanden af rejer. Hjemmel hertil fremgår blandt andet af den gældende fiskerilovs § 7. I den tidligere EU-protokol, der var gældende fra 1. januar 2001, var der også mulighed for at tildele EU rejekvote i vestbestanden. Denne mulighed eksisterede således, da fiskerilovens § 5, stk. 3 trådte i kraft den 1. juni 2002. 

Landsstyret har i forbindelse med midtvejsforhandlingerne med EU således fortolket bestemmelsen i § 5, stk. 3 ud fra en samlet forståelse af fiskeriloven, herunder hele § 5.

På den baggrund er det landsstyrets vurdering, at bestemmelsen i ”Athen-protokollen” om at allokere 4.000 tons rejer til EU ved Vestgrønland er fuldt ud forenelig med den nuværende bestemmelse i fiskerilovens § 5, stk. 3.

Ændringen i lovens § 5, stk. 3 skal derfor alene ses som udtryk for landsstyrets ønske om at tilpasse fiskeriloven sprogligt.

Lovens økonomiske og administrative konsekvenserForslaget forudsættes ikke at medføre merudgifter for landskassen eller få administrative konsekvenser.

HøringForslaget været i to skriftlige høringer hos Fiskerirådets medlemmer APK, KNAPK og Royal Greenland A/S. Herudover har forslaget været i høring hos Politimesterembedet.

APK og KNAPK har bemærket, at man grundlæggende er uenig i landsstyrets juridiske vurderinger og fortolkning af fiskerilovens § 5, stk. 3. APK og KNAPK finder således ikke, at der foreligger nogen form for fortolkningstvivl af § 5, stk. 3. De to organisationer konkluderer på den baggrund, at ændringsforlaget ikke vil have nogen indflydelse på et eventuelt erstatningskrav fra fiskerierhvervets side.

Det har været nødvendigt med to skriftlige høringer af ændringsforslaget, idet fiskerierhvervets organisationer APK og KNAPK har påpeget, at det første udkast til ændringsforslag af fiskeriloven med bemærkninger ikke i et tilstrækkeligt omfang redegjorde for landsstyrets fortolkning og juridiske vurdering af fiskerilovens § 5, stk. 3. Dette er nu indarbejdet i nærværende ændringsforslag.

Lovkontoret har afslutningsvis foretaget en lovteknisk gennemgang af lovforslaget. Gennemgangen har ført til relevante ændringer.

Bemærkninger til ændringsforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr.1.

Der tilsigtes ingen materiel ændring af bestemmelsen, men alene en sproglig præcisering, således at ordet ”TAC’en” nu afløses af ordet ”Kvoten”.

15. november 2003                                                                                                    UKA 2003/174

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

Allannguutissatut siunnersuut saqqummiunneqarpoq EU-p Kalaallit Nunaatalu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaat, Isumaqatigiissummut Ilaliussaq 4, pillugu piffissap isumaqatigiissuteqarfiup qiteqqunnerani illuatungeriit nalilersuinerat tunngavigalugu.

Illuatungeriit piffissap isumaqatigiissusiorfiusup qiteqqunnerani nalilersuinerminni Isumaqatigiissummut Ilaliussamut 4-mut, ”Athen-imi Isumaqatigiissummut Ilaliussatut” taaneqartoq, ilassutissaq isumaqatigiissutigaat. ”Athen-imi Isumaqatigiissummut Ilaliussami” ilaatigut aalajangersarneqarpoq EU 2004-miit 2006 Isumaqatigiissummut Ilaliussap 4-p atorunnaarfissaa ilanngullugu Kalaallit Nunaata Kitaani raajartassanit katillugit 4.000 tonsit pisarisinnaassagai.

Aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut kattuffii tamassumunnga atatillugu isumaqarput, EU-p Kalaallit Nunaata Kitaani raajartassinneqarnera ”pigilivillugit” pisinnaatitaaffimminnik piiaaffiginninnerusoq, tassa inatsimmi § 5 imm. 3-mi aalajangersakkatut allaqqammat ”Kalaallit Nunaata Kitaani raajanut TAC –ip agguaanneqarnerani sinerissamut qanittumi aalisariutinut 43 %-i avataasiortunullu 57 % tunniunneqartassaaq”.

Aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut kattuffiisa pingaarluinnartutut isigaat aalajangersakkani maannakkut atuuttuni oqaaseq ”TAC” atorneqarmat. Aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut innersuussutigaat oqariartaatsip ”TAC”-ip qanoq paasineqarnissaa pillugu inatsisip § 4, imm. 1-iani imatut allaqqasoqarmat ”imartani Kalaallit Nunaata aalisarnikkut oqartussaaffigisaani aalisakkanut aalajangersimasunut ukiumut akuerisaasumik pisarineqarsinnaasut katillutik amerlassusiat”. Tamanna tunngavigalugu aalisarnermik inuussutissarsiortut kattuffii naliliipput, ”Athen-imi Isumaqatigiissummut Ilaliussami” isumaqatigiissutaasoq EU Kalaallit Nunaata Kitaani raajanik 4.000 tonsinik pisassinneqarnissaa § 5, imm. 3-mi aalajangersagaq tunngavigalugu inissaqartinneqanngitsoq.

Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuumminni uani pingaartippaat § 5, imm. 3-mi oqaaseq ”TAC” imaattussaanikuugaluartoq kalaallit aalisariutannut TAC-mit pisassiissutit, tassa aalisariutinut Kalaallit Nunaanneersunut pisassiissutit.

Isumagineqanngisaannarnikuuvoq Kalaallit Nunaata Kitaani raajaniarneq kalaallit aalisariutaasa kisimik ingerlatissagaat. § 5, imm. 3 aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaasa allannguutaattut  Inatsisartut inatsisaatigut nr. 5-ikkut 21. maj 2002-meersukkut ilanngunneqarpoq. § 5, imm. 3-mut nalinginnaasumik oqaaseqaatini oqaatsit ”Kalaallit Nunaata Kitaani TAC” aamma ”Kalaallit Nunaata Kitaani raajanik pisassiissutit” assigiimmik atorneqarput. Naleqqutinngitsutut isigineqartariaqarpoq aalajangersakkami oqaaseq ”TAC” atorneqarmat oqaaseq ”pisassiissutit” atorneqarani.

Oqaaseqaatini Inatsisartulluunniit isumaqatigiinniarneranni ersinngilaq isumaasimasoq Kalaallit Nunaata Kitaani kalaallit raajarniutaat kisimik raajarniassasut.

Kitaani raajartassaniit Naalakkersuisut EU-mut pisassiinissaannut aalisarnermut inatsit piffissami sivisuumi periarfissiinikuuvoq. Tamassumunnga pisinnaatitsissut ilaatigut aalisarneq pillugu inatsimmi § 7-imi maannakkut atuuttumi takuneqarsinnaavoq. EU-mut isumaqatigiissummut ilassummi, 1. januar 2001-imiit atuuttumi, kitaani raajartassaniit EU-p pisassinneqarsinnaanera aamma periarfissaavoq. Periarfissaq tamanna atuuppoq, aalisarneq pillugu inatsisip § 5, imm. 3-at 1. juni 2002 atuutilermat.

Taamaalilluni EU-mut isumaqatigiissut pillugu piffissap qiteqqunnerani isumaqatiginninniarnermut atatillugu Naalakkersuisut aalisarneq pillugu inatsit ataatsimut isigalugu § 5, imm. 3-mi aalajangersagaq paasiniarpaat, tassanilu aamma § 5 tamaat ataatsimut isiginiarlugu.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut naliliipput ”Athen-imi Isumaqatigiissummut Ilaliussami” EU-p Kalaallit Nunaata Kitaani raajanik 4.000 tonsinik pisassinneqarnissaanik aalajangersagaq, aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3-mi aalajangersakkamut tamakkiisumik naleqquttoq.

Taamaammat inatsimmi § 5, imm. 3-p allanngortinnera aalisarneq pillugu inatsisip oqaasertaata naleqqussarneqarnissaanut Naalakkersuisut kissaateqarneratut taamaallaat isigineqassaaq.

Inatsisip aningaasatigut allaffissornikkullu kingunissaaSiunnersuut landskarsimut aningaasartuuteqarnerulernermik imaluunniit allaffissornerulernermik kinguneqarnissaa ilimagineqanngilaq.

TusarniaaneqSiunnersuut Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut ilaasortanut, APK-mut, KNAPK-mut Royal Greenland A/S-imullu marloriarluni allakkatigut tusarniaassutigineqarpoq. Tamassuma saniatigut siunnersuut Politimestereqarfimmut tusarniaassutigineqarpoq.

APK KNAPK-lu oqaaseqaateqarput aalisarneq pillugu inatsisip § 5, imm. 3-anik Naalakkersuisut inatsiseqarnikkut naliliinerat paasinninnerallu tunngaviusumik isumaqatiginagu. Taamaalilluni APK KNAPK-lu isumaqanngillat § 5, imm. 3-p qanoq paasineqarnissaa sutigulluunniit nalornissutaasinnaanngitsoq. Tamanna tunngavigalugu kattuffiit taakku marluk naliliipput, allannguutissatut siunnersuut aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut taarsiiffigeqqunissamik piumasaqaateqarsinnaanerannut sunniuteqarnavianngitsoq.

Siunnersuutip marloriarluni tusarniaassutigineqarnera pisariaqarsimavoq, aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut kattuffiisa APK-ip KNAPK-lu uparuarmassuk aalisarneq pillugu inatsimmut allannguutissatut siunnersuummi siullermi nalinginnaasumik oqaaseqaatini aalisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 3-imik Naalakkersuisut paasinninnerat inatsiseqarnikkullu naliliinerat naammattumik nassuiarneqanngitsoq. Taakku maannakkut allannguutissatut siunnersuummi ilanngunneqarput.

Naggasiullugu inatsisitigut allaffeqarfiup inatsisissamut siunnersuut misissorpaa. Misissuinerup kingunerisaanik pisariaqartillugu allannguisoqarsimavoq.

Allannguutissatut siunnersuummi immikkoortunut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

§ 1, nr. 1-imut.

Aalajangersakkap imarisaa allanngortinniarneqanngilaq, kisiannili oqaasertaanik erseqqissaaneruinnarluni, taamaalilluni oqaaseq ”TAC” maannakkut ”Pisassiissutit”-mik taarserneqarluni.