Samling
25. september 2003 E M 2003/161
Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser (Konsekvensændringer vedrørende praktikstøtte).
Almindelige bemærkninger
Baggrund for forslaget:
Landsstyret har anmeldt forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag til Landstingets efterårssamling 2003.
Hvis Landstinget vedtager ændringsforslag til Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag skal nærværende konsekvensrettelser foretages i Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, da der ellers vil opstå modsætning mellem de to lovgivninger.
Baggrunden herfor er, at den gældende § 36, stk.1, henviser til praktikophold, der er omfattet af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag, og § 36, stk. 2, henviser til skoleophold, der er omfattet af samme landstingslov.
Ved vedtagelsen af ændringsforslaget til Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag bidrager arbejdsgiverne ikke længere til bestemte praktik- og skoleophold. Arbejdsgiverbidraget vil blive udbetalt til de arbejdsgivere, der ansætter lærlinge og fordelt over hele uddannelsesforløbet både under praktikophold og under skoleophold.
Der henvises i øvrigt til forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag med tilhørende bemærkninger.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Forslagets vedtagelse har ingen økonomiske og administrative konsekvenser.
Høring:
Forslaget har været til høring i perioden 1. juli til 1. august 2002 hos brancheskolerne, brancheudvalgene, de lokale erhvervsskoler, de lokale erhvervsuddannelsesudvalg, uddannelsesinstitutioner i Grønland, praktikvejledere, KANUKOKA, de uddannelsessøgendes organisationer (KIK og DKIK), KIIIP’s afdeling på Danmarkskontoret, Hjemmestyrets direktorater, Grønlands Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport og Industri i Grønland (HST) og SIK.
Der er indkommet høringssvar fra KANUKOKA, Hjemmestyrets direktorater med undtagelse af Erhvervsafdelingen i Landsstyrets Sekretariat og Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Grønlands Arbejdsgiverforening og HST.
De indkomne høringssvar og bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i forslaget og tilhørende bemærkninger. Der skal kort redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene.
KANUKOKA har anført, at hvis arbejdsgiverne skal holdes udgiftsneutrale skal bidragene være differentierede i forhold til de enkelte uddannelser. Fordelingen af AEB-midler skal tilpasses den enkelte uddannelse, og ikke tildeles efter beregnet gennemsnit.
KANUKOKA har endvidere anført, at ordningen skal være den samme for alle uddannelser, det vil sige, at Social- og Sundhedsmedhjælperuddannelsen også skal være omfattet.
KANUKOKA har endvidere bemærket, at beløbet der skal overføres til uddannelsesstøtte- kontoen, for så vidt angår disse uddannelser, skal sættes i relation til praktiklønnen.
KANUKOKA har herudover bemærket, at bidrag bør opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode og ikke, som anført i forslaget, i forhold til ansættelse på udbetalingstidspunktet.
Endelig har KANUKOKA bemærket, at Landsforeningen ikke kan tilslutte sig Landsstyrets forventning om, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud og, at der ikke udbetales tilskud med mindre lærlingen er ansat d. 20. i måneden.
Landsstyret har drøftet KANUKOKA’s bemærkninger med KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening og har på baggrund heraf ikke fundet anledning til at foretage ændringer i forslaget.
Forslaget har endvidere været til lovteknisk gennemgang i Lovkontoret. Bemærkninger herfra er indarbejdet i forslaget, herunder ved præciseringer i forslaget og bemærkningerne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Udgangspunktet i bestemmelsen er, at der er indgået overenskomst mellem parterne. Mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og SIK samt mellem Landsstyret og SIK er der indgået overenskomst vedrørende elever på de erhvervsmæssige grunduddannelser. De private arbejdsgivere, der ikke er medlem af Grønlands Arbejdsgiverforening, har ingen overenskomst på nuværende tidspunkt. For at sikre tilfredsstillende løn og ansættelsesvilkår for elever ansat ved arbejdsgivere, der ikke har overenskomst, indsættes en bestemmelse, der fastsætter, at eleverne har krav på mindst samme løn- og ansættelsesvilkår som en elev ansat ved en offentlig arbejdsgiver. Elever på en erhvervsuddannelse er berettiget til særydelser i henhold til reglerne om uddannelsesstøtte under hele uddannelsen.
Bestemmelsens anvendelsesområde omfatter alle erhvervsuddannelser.
Til § 2
Landstingsforordningen skal træde i kraft samtidig med forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag og vil være gældende fra 1. januar 2004 for de erhvervsmæssige grunduddannelser inden for bygge og anlæg, levnedsmiddel, jern og metal samt handel og kontor. Inden for socialhjælper- og sundhedshjælperuddannelserne er der behov for at indsætte en overgangsbestemmelse, idet brancheudvalgene for disse uddannelser i forbindelse med reformen af uddannelserne har ønsket at overgå til uddannelsesstøtte under hele uddannelsen. Forudsætningerne herfor, såfremt en sådan omlægning skal være udgiftsneutral, er
at bidraget i henhold til landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag fortsat skal finansiere stipendium til førsteårseleverne på disse uddannelser,
at Direktoratet for Sundhed overfører de midler Direktoratet har anvendt til praktikløn til sundhedshjælpereleverne tiluddannelsesstøttekontoen, og
at bloktilskuddet til kommunerne reduceres med et beløb svarende til den lønudgift kommunerne har haft til elever på disse uddannelser, og at dette beløb overføres til uddannelsesstøttekontoen.
Landstingsforordningen forventes at kunne træde i kraft fra 1. januar 2004 for social- og sundhedshjælperelever. Da bloktilskudsforhandlingerne for 2004 er afsluttet på tidspunktet for lovens vedtagelse, vil der skulle ske en efterregulering af bloktilskuddet til kommunerne.
24. september 2003 UKA 2003/161
Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut
(Sungiusarluni sulinermi tapiissutinut tunngatillugu malitsigisatut allannguutit)
Nalinginnaasumik nassuiaatit
Siunnersuummut tunuliaqutaasut:
Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut ukiakkut 2003-mi ataatsimiinnissaannut Naalakkersuisut oqaluuserisassanngortinniarlugu nalunaarutigaat.
Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuut Inatsisartut akuersissutigissappassuk inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni kingunerisassanut iluarsiissutissat uani eqqartorneqartut iluarsiissutigineqassapput, taamaanngippat inatsisit taakku marluk imminnut akerleriilissammata.
Tamatumunnga tunuliaqutaavoq § 36, imm. 1-imi atuuttumi innersuussutigineqarmata sungiusarluni suliffimmiinnerit, inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni ilaasut aamma § 36, imm. 2-mi innersuussutigineqarmata ilinniarfimmiinnerit Inatsisartut inatsisaanni tassani ilaasut.
Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaannut allannguutissatut siunnersuutip akuersissutigineqarneratigut sulisitsisut suliffimmi sungiusarnernut ilinniarfimmiinnernullu aalajangersimasunut akiliuteqartarunnaassapput. Sulisitsisut akiliutaat sulisitsisunut ilinniartunik sulisoqalersunut akiliutigineqartassapput ilinniarnerullu ingerlanera tamakkerlugu suliffimmi sungiusarnermi ilinniarfimmiinnermilu agguataarneqarsimassallutik.
Aammattaaq innersuussutigineqassaaq Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisissaata allanngortinneqarneranik inatsisissatut siunnersuut nassuiaatitalik.
Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassat:
Siunnersuutip akuersissutigineqarnera aningaasatigut allaffissornikkullu kinguneqassanngilaq.
Tusarniaaneq:
Siunnersuut piffissami 2002-mi 1. julimiit 1. augustimut ukununnga tusarniaassutigineqarsimavoq: qitiusumik ilinniarfiit, qitiusumik ilinniartitaanernut ataatsimiititaliat, najukkani inuussutissarsiutitigut ilinniarfiit, najukkani inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanernut ataatsimiititaliat, Kalaallit Nunaanni ilinniarfiit, sulinermik sungiusarnermut ilitsersuisut, KANUKOKA, ilinniagaqartut kattuffii (KIK aamma DKIK), KIIIP-ip Danmarkimi allaffimmi immikkoortortaa, Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfii, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, Kalaallit Nunaanni Niuernermut, Assartuinermut Suliffissuaqarnermullu Sulisitsisut Kattuffiat (HST) aammalu SIK.
KANUKOKA-mit Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfinnit, Naalakkersuisut Allattoqarfianni Inuussutissarsiornermut immikkoortortaq aamma Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik kisiisa pinnagit, Sulisitsisut Peqatigiiffiannit HST-millu tusarniaanermut akissutit tiguneqarput.
Tusarniaanermi akissutit oqaaseqaatillu tiguneqartut siunnersuutip nassuiaatitaasalu allanngorneqarnissaanut tunngavissiinngillat. Tusarniaanermi oqaaseqaatit pingaarnerit naatsumik nassuiaatigineqassapput.
KANUKOKA-p oqaatigaa sulisitsisut aningaasartuutaat nikisinneqassanngippata akiliutit ilinniartitaanernut ataasiakkaanut atatillugu assigiinngitsuussasut. Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaasa agguataarnerat ilinniartitaanernut ataasiakkaanut naleqqussarneqassapput, agguaqatigiissitsilluni naatsorsuineq malillugu agguarneqarnatik.
Aammattaaq KANUKOKA-p oqaatigaa aaqqissuussineq ilinniartitaanernut tamanut assigiimmik atuutissasoq, tassa imaappoq aammattaaq isumaginninnermi peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartitaaneq ilaatinneqassasoq.
Kiisalu KANUKOKA-p aamma oqaatigaa ilinniartitaanernut taakkununnga atatillugu aningaasat ilinniagaqarnersiutinut kontumut nuunneqartussat sungiusarluni sulinermut akissarsianut attuumassuteqartinneqassasut.
Tamatuma saniatigut KANUKOKA-p oqaatigaa akiliutit ilinniartut piffissamut atorfeqarfigisaannut atatillugu naatsorsorneqartariaqartut, siunnersuummi oqaatigineqartutut piffissami tunniunneqarfissaanni atorfinitsinneqarnermut atatinnagu.
Kiisalu KANUKOKA-p oqaatigaa Naalakkersuisut tapiissutit qaammammut kingumoortumik tunniunneqartarnissaannik aammalu ilinniartoq qaammatip ulluisa 20-anni atorfinitsinneqan-ngippat tapiissutit tunniunneqarsinnaannginnerannik naatsorsuutiginninnerat isumaqatigisinnaanagu.
Naalakkersuisut KANUKOKA-p oqaaseqaatai Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat KANUKOKA-lu peqatigalugit oqaluuserisimavaat, tamannalu tunngavigalugu siunnersuummik allannguinissamik pissutissaqarsimanatik.
Aammattaaq siunnersuut Inatsisileriffimmi inatsisitigut aaqqissugaanera pillugu misissorneqarsimavoq. Tassanngaannit oqaaseqaatit siunnersuummi ilanngunneqarput, tassunga ilanngullugit siunnersuummi erseqqissaatit nassuiaatillu.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1-mut
Aalajangersakkamut aallaaviuvoq illuatungeriit isumaqatigiissuteqarsimanerat. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata SIK-llu akornanni kiisalu Naalakkersuisut SIK-llu akornanni inuussutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniarfinni ilinniartut pillugit isumaqatigiissuteqartoqarpoq. Sulisitsisut namminersortut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut ilaasortaan-ngitsut massakkorpiaq isumaqatigiissuteqanngillat. Ilinniartut sulisitsisuni isumaqatigiissuteqanngitsuni atorfeqartut isumannaallisaaviginiarlugit aalajangersakkamik ikkussisoqarpoq, tassanilu aalajangersaavigineqarluni ilinniartut pisortani ilinniartut akissarsiarisartagaasa atorfeqarnerminnilu atugassarisaasa minnerpaamik assinginik akissarsiaqartitaanissamut pisinnaatitaaffeqartut. Inuussutissarsiutinik ilinniartitaanermi ilinniartut ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat naapertorlugit immikkut tunniunneqartartunik ilinniarnertik naallugu pisinnaatitaaffeqassapput.
Inuussutissarsiutinik ilinniartitaanerit tamaasa aalajangersakkap atuuffissarai.
§ 2-mut
Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaannut allannguutissatut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut peqatigalugu Inatsisartut peqqussutissaat atuutilissaaq, aammalu sanaartornerup, inuussutissalerinerup, saviminilerinerup aammalu niuernerup allaffissornerullu iluanni inuussutissarsiutitigut tunngaviusumik ilinniartitaanernut 1. januar 2004-mit atuutissalluni. Isumaginninnermi ikiortitut peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartitaanerit iluanni ikaarsaariarnermi aalajangersakkamik ilanngussinissaq pisariaqartinneqarpoq, ilinniartitaanerit taakku iluarsartuunneqaqqinnerannut atatillugu ilinniartitaanernut taakkununnga brancheudvalgit ilinniartitaanerup ingerlanerani tamarmi ilinniagaqarnermut tapiissuteqartitsilernissaq kissaatigisimammassuk. Taamatut allannguineq aningaasartuutinik nikisitsissanngippat tamatumani pisariaqartinneqartut tassaapput inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugu Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu akiliutit ilinniartitaanerni taakkunani ukiumi siullermi ilinniartunut tapiissutinut suli aningaasalersuissutigineqassasut,
Peqqinnissamut Pisortaqarfiup peqqissaanermi ikiortinngorniarlutik ilinniartut sulinermik sungiusarneranni akissarsiaannut aningaasat atukkani ilinniagaqarnersiutinut kontunut nuussagai, aamma
kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit annikillisinneqassasut ilinniartitaanerni taakkunani ilinniartut akissarsiaannut kommunit aningaasartuutaasa amerlaqataannik, aningaasallu taakku ilinniagaqarnersiutinut kontumut nuunneqassasut.
Inatsisartut inatsisaata isumaginninnermi peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartunut 1. januar 2004-mi atuutilersinnaanissaa naatsorsuutigineqarpoq. Inatsisissaq akuerineqarpat kommuninut 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutissat isumaqatigiissutigineqareersimassammata kommuuninut ataatsimoortumik tapiissutit kingumoortumik iluarsiivigineqarsinnaassapput.