31. oktober 2003                                                                                                 EM 2003 / 160-1

Forslag om landstingslov om Videnscenter om Børn og Unge

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

Forelæggelsesnotat

Videnscenter om Børn og Unge blev igangsat som et projekt i 2001. Efter en vellykket projektperiode foreslår Landsstyret herved en sikring af Videnscenterets fremtid ved landstingslov om Videnscenter om Børn og Unge.

Formålet med Videnscenteret er at indsamle og systematisere viden om børn og unges vilkår i Grønland, med udgangspunkt i barnet, f.eks. familiemæssige, sociale, sundheds-, skole- og boligmæssige forhold.

Vi har i samfundet brug for adgang til viden om børn og unges vilkår, således at vi i det fremadrettede arbejde har bedre mulighed for at planlægge og handle på grundlag af viden. Med Videnscenter om Børn og Unge er der nu etableret en lille men vigtig institution, som giver studerende, forskere, fagfolk, politikere og andre interesserede mulighed for at indhente data, undersøgelser, rapporter, forskning mv.

Det økonomiske grundlag for videnscenteret fremgår af FFL 2004, hvor der alene er afsat midler til løn og administration. Udviklingsopgaver, evalueringsopgaver, forskning mv. skal eksternt finansieres. Muligheden for at dette kan lade sig gøre, er der taget højde for i lovforslaget.

Videnscenter om Børn og Unge har allerede løst en opgave med ekstern finansiering. For kort tid siden udgav Videnscenter om Børn og Unge ”Statistik om børn og unge i Grønland” med støtte fra Nuna Fonden og Foreningen Grønlandske Børn. Det er planen, at der hvert andet år skal udgives en sådan statistik og at denne efterhånden udbygges. Herved får offentligheden mulighed for at følge udviklingen inden for børn og unges levevilkår i Grønland.  

Landsstyret foreslår, at Videnscenter om Børn og Unge ledes af en bestyrelse, som udpeges af Landsstyret efter indstilling fra relevante instanser, og at Landsstyret har mulighed for at supplere  bestyrelsen med personer, som har særlig fagkundskab om børn og unges vilkår i Grønland.

______________

EM 2003 / 160-1

IlaPi J.nr. 43.13

Bestyrelsen skal sikre en bred og tværfaglig indsats samt udgøre et netværk omkring videnscenteret.

Videnscenter om Børn og Unge skal aflægge en årsberetning til Landsstyret om det forløbne års arbejde.

Redegørelse om etablering af et permanent Videnscenter om Børn og Unge, vil blive omdelt før 2. behandlingen af lovforslaget. I redegørelsen vil blandt andet fremgå, at adgang til den indsamlede viden om børn og unge i centeret er flerstrenget. Der er oprettet en hjemmeside www.nanoq.gl/mipi,hvor rapporter, undersøgelser m.v. er gjort tilgængelig for den brede offentlighed. Videnscenteret er blevet tilkoblet Landsbiblioteket elektronisk og indsamlet materiale kan således udlånes fra Landsbibliotekets system. Herved sikres, at alle, som ønsker det, har mulighed for at indhente allerede eksisterende viden om børn og unges vilkår i Grønland.

Der er behov for at udbygge og producere ny viden gennem undersøgelser, evaluering af aktiviteter og forsøgsvirksomhed, forskning mv. Derfor er ajourføring af oplysninger om børn og unge med relevans for hele Grønland samt tilknytning af forskere, Ph.D. studerende og andre til løsning af konkrete opgaver to meget væsentlige opgaver for videnscenteret. Disse opgaver kan dog kun løses ved ekstern finansiering på grund af den økonomiske ramme på FFL 2004.

Som landsstyremedlem for familier finder jeg etableringen af Videnscenter om Børn og Unge glædelig og nødvendig. Herved er skabt et vigtigt redskab, som giver mulighed for at planlægge og træffe politiske beslutninger på børn og unge området fremover.

Lovforslaget bygger på arbejdsmetoder og erfaringer der i forsøgsperioden blev oparbejdet. Lige fra forberedelse af projektet til etableringen og under hele forsøgsperioden var der en engageret følgegruppe, der også var med til udformning af lovforslaget.

Der foregår i den sociale sektor mange spændende forsøgs- og udviklingsaktiviteter både på det behandlingsmæssige og det forebyggende område, i såvel kommunerne som i Hjemmestyrets institutioner. På nuværende tidspunkt er ansvaret for at følge, evaluere og opsamle ny viden om den faglige udvikling på det sociale arbejdsfelt ikke placeret formelt. Dette er ikke tilfredsstillende og jeg har igangsat overvejelser om en lovhjemmel i landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation, hvorefter det vil påhvile landsstyret at sørge for forsknings-, evaluerings- og udviklingsaktiviteter på det sociale arbejdsfelt.

På sigt er det hensigtsmæssigt at samle forsknings-, evaluerings- og udviklingsaktiviteter i Ilimmarfik, men der skal være tid til forberede, hvorledes disse aktiviteter på det sociale område samt Videnscenter om Børn og Unge kan indgå i Ilimmarfik.

Med disse ord fremlægger Landsstyret forslag til landstingsforordning om Videnscenter om Børn og Unge til Landstingets velvillige behandling.

31. oktober 2003                                                                                                UKA 2003/160-1

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik pillugu inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik 2001-imi suliniutitut aallartippoq. Iluatsittumik suliniuteqareernerup kingorna Ilisimasaqarfiup siunissaa qularnaarniarlugu matumuuna Naalakkersuisut saqqummiuppaat Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik pillugu inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

Ilisimasaqarfiup pilersinneqarneratigut siunertaavoq meeraq aallaavigalugu Nunatsinni meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ilisimasanik katersinissaq aaqqissuussinissarlu, soorlu ilaqutariinnermut, inooqatigiinnermut, peqqissutsimut atuarnermut ineqarnermullu tunngasut eqqarsaatigalugit.

Meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ilisimasaqalernissarput inuiaqatigiinni pisariaqartipparput taamaalilluta siunissami sulinissatsinni ilisimasat tunngavigalugit pilersaarusiornissamut qanorlu iliuuseqarnissamut pitsaanerusunik periarfissaqalissagatta. Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfimmik pilersitsinitsigut sullivimmik mikigaluartumik pingaarutilimmilli peqalerpugut, tassuunalu ilinniagaqartut, ilisimatusartut, suliamut paasisimasallit allallu soqutiginnittut paasissutissanik, misissuisimanernik, nalunaarusianik ilisimatusaatitut misissukkanik il.il. pissarsiniarnissaminnut periarfissinneqarput.

Ilisimasaqarfiup aningaasatigut tunngavissai AIS 2004-mi takuneqarsinnaapput, tassani taamaallaat aningaasarsianut allaffissornermullu atugassat immikkoortinneqarlutik. Ineriartortitsinermik suliassat, naliliinermik suliassat, ilisimatusaatigalugu misissuinerit il.il. avataaniit aningaasalersorneqassapput. Taamaaliornissamut periarfissat inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqareerput.

Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik avataaniit aningaasalersorneqartumik suliamik ataatsimik naammassinnereerpoq. Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfiup ”Nunatsinni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut Paasissutissat” Nuna Fondimit aamma Peqatigiiffik

Kalaaliaqqanit tapersiiffigineqarluni ungasinngitsukkut saqqummersippaa. Ukioq allortarlugu ________________

UKA 2003 / 160-1

IlaPi J.nr. 43.13

kisitsisitigut paasissutissiisarnissaq tamatumalu annertusitikkiartuaarnissa pilersaarutaavoq. Tamatumuuna Nunatsinni meeqqat inuusuttullu inuuniarnikkut atugarisaanni ineriartorneq innuttaasunit malinnaaffigineqalersinnaavoq.

Naalakkersuisut siunnersuutigaat Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik oqartussaasut attuumassutillit inassuteqareernerisigut Nalakkersuisunit toqqarneqartartussanit siulersuisunit aqunneqassasoq nunatsinnilu meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit immikkut ilisimasalinnik siulersuisut ilaqartinnissaannut Naalakkersuisut periarfissaqassasut. Atituumik suliaqarfiillu akimorlugit suliniuteqarsinnaaneq kiisalu ilisimasaqarfimmut ataqatigiiaarinissaq siulersuisut qularnaassavaat.

Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik ukiumi qaangiuttumi suliaasimasut pillugit ukiumoortumik Naalakkersuisunut nalunaarusiortassaaq.

Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfimmik ataavartumik pilersitsineq pillugu Nassuiaat inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani agguaanneqassaaq. Nassuiaammi ilaatigut atuarneqarsinnaassaaq meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersukkanik pissarsinissamut arlalinnik periarfissaqartoq. Qarasaasiami nittartagaq www.nanoq.gl/mipi, aqqutigalugu nalunaarusiat, misissuinerit il.il. innuttaasunit pissarsiarineqarsinnaapput. Ilisimasaqarfik Nunatta atugaateqarfiani qarasaasiakkut attaveqarpoq taamaalillunilu paasissutissat katersorneqarsimasut Nunatta atuagaateqarfiani atorniarneqarsinnaapput. Taamaalilluni Nunatsinni meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik pioreersunik kikkulluunniit kissaateqartut piniarnissaminnut qularnaarunneqarput.

Misissuinertigut, suliat naliliiffiginerisigut aamma misiligummik suliaqarnikkut, ilisimatusaatigalugu misissuinikkut il.il. annertusaanissaq nutaanillu ilisimasaqalernissaq pisariaqartinneqarpoq. Taamaattumik meeqqat inuusuttullu pillugit paasissutissanik Nunatsinnut tamarmut soqutiginartunik malinnaatitsinissaq kiisalu suliat aalajangersimasut naammassineqarnissaannut ilisimatusaatigalugu misissuinernut attuumassutillit, Ph.D.-mik ilisimatusartut allallu ilaatinneqalernissaat ilisimasaqarfimmit suliassaapput pingaarutillit marluk. Suliassalli taakku AIS 2004-mi aningaasanut killiliussat pissutigalugit avataaniit aningaasalersuinikkut aatsaat naammassineqarsinnaapput.

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisutut isumaqarpunga Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfimmik pilersitsineq nuannaarutissaasoq pisariaqartorlu. Taamaaliornikkut meeqqat inuusuttullu pillugit siunissami naalakkersuinikkut pilersaarusiortarnissanut aalajangiisarnissanullu sakkussaq pingaartoq pilersinneqarpoq.

Inatsisissatut siunnersuummi misiliummik suliniuteqarnerup nalaani suleriaatsit misilittakkallu aallaavigineqarput. Suliniuteqarnissap piareersarneranit pilersinneqarneranut aammalu misiliutitut ingerlatsinerup nalaani malinnaaqatigiit piumassuseqarluarlutik suleqataasimapput, aammalu inatsisissatut siunnersuutip ilusilersorneqarnerani peqataasimallutik

Isumaginninnikkut suliassaqarfimmi aamma kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat suliffeqarfiutaanni katsorsaanikkut pitsaaliuinikkullu misileraanerit inerisaanermillu suliarpassuit pissanganartut ingerlanneqarput. Isumaginninnikkut suliassaqarfinni suliat ineriartornerat pillugu ilisimasat nutaat malinnaaviginissaannut, naliliiviginissaaannut katersornissaaannullu akisussaaneq pisortatigoortumik maannakkuugallartoq suli inissinneqanngilaq. Tamanna naammaginanngilaq, taamaattumik isumaliutersuutigitilersimavara isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit inatsisartut peqqussutaatigut inatsisikkut tunngavissiuisoqarnissaa, tamannalu pereerpat isumaginninnerup iluani ilisimatusaatigalugu misissuinerit, naliliinermik inerisaanermillu suliat ingerlanneqarsinnaalernissaat Naalakkersuisut pisussaaffigilissavaat.

Siunissaq eqqarsaatigalugu ilisimatusaatigalugu misissuinerit, naliliinermik inerisaanermillu suliat Ilimmarfimmi katersorneqarnissaat naleqquppoq, kisianni isumaginninnikkut suliassaqarfimmi ingerlatat tamakku kiisalu Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfiup qanoq iliorluni Ilimmarfimmut ilanngunneqarnissaasa piareersarneqarnissaat piffissaqarfigisariaqarpoq.

                     

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik pillugu inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartunit oqaluuserisassanngortippaat.