Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingslov om Videnscenter for børn og unge

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut, formand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut

Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne, suppleant

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har efter 1. behandlingen under EM 2003 gennemgået forslaget og har følgende bemærkninger.

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. Udvalget konstaterer, at følgende er blevet opfordret til at afgive høringssvar: Hjemmestyrets centraladministration, Grønlands Statistik, Ilisimatusarfik, Landsbiblioteket / Groenlandica, KANUKOKA, SIK, IMAK, AK, HST, Den grønlandske arbejdsgiverforening, KNAPK, Tulararfik, Sorlak, PIP (Pædagogernes Landsforening), PPK (Sundhedskartellet), Arnat Peqatigiit Kattufiat og Krisecentersammenslutningen.

Udvalgets bemærkninger

Videnscenter om børn og unge blev igangsat som et projekt i 2001. Formålet med videnscenteret er at indsamle og systematisere viden om børn og unges vilkår i Grønland med udgangspunkt i barnet, f.eks. barnets familiemæssige, sociale, sundheds-, skole- og boligmæssige forhold.

Udvalget mener, at der er brug for adgang til viden om børn og unges vilkår, således at man i det fremadrettede arbejde har bedre mulighed for at planlægge og handle på baggrund af viden. Udvalget er således yderst tilfreds med, at Landstinget og Landsstyret med dette forslag vil have et vigtigt redskab til at kunne planlægge og træffe politiske beslutninger på børne- og ungeområdet fremover. Med Videnscenter om børn og unge er der etableret en vigtig institution, som giver både politikere, forskere, studerende, fagfolk og andre interesserede mulighed for at indhente oplysninger om børn og unges levevilkår.

Årsberetningen

Videnscenter om børn og unge skal ifølge § 2, stk. 3, aflægge en årsberetning til Landsstyret om det forløbne års arbejde. Videnscenterets årsberetning afgives inden den 1. april i det efterfølgende år, således at eventuelle økonomiske konsekvenser vil kunne indarbejdes i forberedelserne til forslag til finanslov for det kommende år.  

Udvalget lægger vægt på, at Landsstyret sikrer, at der i årsberetningen om videnscenteret bliver vedlagt en status af den økonomiske drift, da centeret har mulighed for at søge ekstern finansiering af aktiviteter og drive virksomhed, der vil medføre indtægter og udgifter, som ikke nødvendigvis behøver fremgå af finansloven.

Antal bestyrelsesmedlemmer

Landsstyret foreslår, at Videnscenter om børn og unge ledes af en bestyrelse, som udpeges af Landsstyret efter indstilling fra relevante instanser, og at Landsstyret har mulighed for at supplere bestyrelsen med personer, der har særlig fagkundskab om børn og unges vilkår i Grønland. Bestyrelsen skal sikre en bred og tværfaglig indsats samt udgøre et netværk omkring videnscenteret.

I lovforslagets § 3, stk. 2, er det foreslået, at bestyrelsen skal bestå af 7 - 10 medlemmer. Det er udvalgets holdning, at en bestyrelse bestående af op til 7 medlemmer er tilstrækkelig, idet udvalget mener, at når en bestyrelse er for bredt sammensat, bliver udgifter til rejser og dagpenge for store. En bestyrelse bestående af op til 7 medlemmer vil hænge bedre sammen med de rammer, som bestyrelsen vil få bevilget at arbejde under.

Med hensyn til sammensætningen af bestyrelsesmedlemmerne mener udvalget, at også KANUKOKA bør indstille et bestyrelsesmedlem, idet udvalget vurderer, at KANUKOKA er i besiddelse af en særlig indsigt vedrørende børn og unges forhold, som kan være af stor værdi for vi­denscenteret. Dette vil også kunne medvirke til at fremme kommunernes kendskab til videnscenterets arbejde og fremme anvendelsen heraf som beslutningsgrundlag i kommunernes administration. Udvalget har i øvrigt bemærket, at også Grønlands Arbejdsgiverforening i sit høringssvar har fremsat forslag herom.

Til gengæld finder udvalget, at kun 3 medlemmer bør udpeges af Landsstyret (det vil sige af henholdsvis det Landsstyremedlem, som har daginstitutioner og folkeskolen under sit ansvarsområde, det Landsstyremedlem, som har sundhed og forebyggelse under sit ansvarsområde samt det Landsstyremedlem, som har sociale anliggender under sit ansvarsområde).

Udvalgets formand bør udpeges af Landsstyret blandt samtlige indstillede.

Endelig opfordrer udvalget Landsstyret til at overveje at give Sorlaq og Idrætsforbundet indstillingsret i stedet for Grønlands Landsbibliotek, da også disse organisationer må vurderes at have  en værdifuld indsigt vedrørende børn og unges vilkår.

Samarbejde med andre forskningsrelaterede institutioner i Norden

Udvalget vil opfordre til, at Videnscenter om børn og unge samarbejder med andre forskningsrelaterede institutioner i Norden, f.eks. Socialforskningsinstituttet i Danmark. Gennem samarbejde med andre institutioner i Norden vil viden om børn og unges levevilkår i Grønland kunne sammenholdes med international viden og erfaringer på området. Hvis videnscenterets virksomhed omfatter internationale undersøgelser om effekter af sociale programmer, kan dette medvirke til at forbedre vidensgrundlaget om effekter af foranstaltninger på børne- og ungeområdet.

Udvalgets indstilling af forslaget

Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger fra udvalget.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

	Enos Lyberth, formand
Agathe Fontain, næstformand		Doris Jakobsen
Jensine Berthelsen		Astrid Fleischer Rex

Meeqqat inuussuttullu pillugit ilisimasaqarfik pillugu

Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimmullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukunin nga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut

Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit

Inatsisartuni ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit, sinniisussaq

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat UKA 2003-imi siullermeerisoqareermat siunnersuut misissuataarpaa imalu oqaaseqarfigissallugu.

Tusarniaanermit akissutit

Siunnersuutip matumani pineqartup suliarineqarnissaanut atugassanik ataatsimiititaliaq tusarniaanermit akissutigineqartut nuutinneqarnerinik piniarpoq. Ataatsimiititaliap paasivaa tulliini taaneqartut tusarniaanermi akissuteqaqqullugit kaammattorneqarsimasut: Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfiat, Naatsorsueqqissaartarfik, Ilisimatusarfik, Nunatta Atuagaateqarfia / Goenlandica, KANUKOKA, SIK, IMAK, AK, HST, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, KNAPK, Tulararfik, Sorlak, PIP (Perorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat), PPK, peqqinnissaqarfimmi sulisut kattuffiisa suleqatigiiffiat, Arnat Peqatigiit Kattuffiat aamma Qimarnuiit Kattuffiat.

Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Meeqqanut inuusuttunullu ilisimasaqarfik 2001-imi suliatut suliaralugu aallartinneqarpoq. Ilisimasaqarfiup siunertarai Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu, meeraq aallaavigalugu, ass. meeqqap ilaqutariinnikkut, inooqataanikkut, peqqinnissakkut, atuarfinni ineqarnermilu pissutsit atugarisai pillugit paasissutissanik katersinissaq aaqqissuussinissarlu.

Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ilisimasanik pissarsisoqarsinnaasariaqartoq, ilisimasat tunngavigalugit siumut sammititamik sulinermi pilersaarusiornissamut iliuuseqarnissamullu pitsaanerusumik periarfissaqartoqalissammat. Taamaammat meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni siunissami naalakkersuinikkut aalajangigassat pilersaarusiorneqartarnissaanni aalajangerneqartarnerinilu  siunnersuutikkut tassuuna pingaarutilimmik Inatsisartut Naalakkersuisullu sakkussaqalermata  ataatsimiititaliap iluarisimaarluarpaa. Meeqqanut inuusuttunullu ilisimasaqarfeqalernikkut sullissivik pingaarutilik, naalakkersuinermik sulialinnut, ilisimatusartunut, ilinniagaqartunut, sulianik suliaqartunut soqutiginnittunullu allanut meeqqat inuusuttullu atugarisaannut tunngassutilinnik paasissutissanik piniarnissamut periarfissaqalersitsisumik pilersitsisoqarpoq.

Ukiumoortumik nalunaarut

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfiup § 2, imm. 3, naapertorlugu suliassaraa ukiumi qaangiuttumi sulineq Naalakkersuisunut ukiumut nalunaaruteqarfigisassallugu. Ukiumi tulliuttumi aprilip aallaqqaataa nallertinnagu ilisimasaqarfik ukiumoortumik nalunaaruteqartassaaq, taamaalilluni ukiumut aggersumut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip piareersaarneqarneranut aningaasaqarnikkut kinguneqataasinnaasut ilanngunneqartarsinnaassammata.

Ilisimasaqarfik pillugu ukiumoortumik nalunaarummut aningaasaqarnermut ingerlatsinerup killiffiata nalunaarusiarineqarnerata ilnanngunneqarnissaanik Naalakkersuisut qulakkeerinninnissaat ataatsimiititaliap pingaartippaa, ilisimasaqarfimmi suliniutinut ingerlatatullu ingerlakkumasanut avataanit aningaasalersuisussamut qinnuteqaateqassalluni periarfissaqarmat, taakkulu isertitatut aningaasartuutitullu nassatarisaat pinngitsooratik aningaasanut inatsimmiittussaasariaqaratik.

Siulersuisuni ilaasortat amerlassusissaat

Naalakkersuisut siunnersuuteqarput meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik, oqartussaaffinnit naleqquttunit inassuteqarneq tunngavigalugu Naalakkersuisunit toqqarneqartunit siulersorneqassasoq, aammalu Naalakkersuisut periarfissaqassasut inunnik, Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit suliamut immikkut paasisimasalinnik siulersuisut ilassusissallugit. Siamasissumik suliaqarfiillu assigiinngitsut peqataaffigisaannik iliuuseqartoqartarnissaa siulersuisut qulakkiissavaat ilisimasaqarfimmullu tunngatillugu attaveqaateqarfittut atuutissallutik.

Inatsisissatut siunnersuummi § 3, imm. 2-mi siunnersuutigineqarpoq siulersuisut arfineq marlunniit qulinik ilaasortaqassasut. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq siulersuisut arfineq marluk tikillugit amerlassusilinnik ilaasortallit naammassasut, ataatsimiititaliarmi isumaqarmat siulersuisut amerlavallaanik ilaasortaqartinneqarpata angalanernut ullormusiaqarnermullu aningaasartuutit qaffasippallaalissasut. Siulersuisut arfineq marluk tikillugit ilaasortaqarpata aningaasaliissutigineqartut atorlugit ataqatigiinnerullutillu sulilluarsinnaanerussapput.

Siulersuisut ilaasortalerneqarnissaannut tunngatillugu ataatsimiititaliaq isumaqarpoq KANUKO-KA-ttaaq siulersuisuni ilaasortamik ataatsimik inassuteqarsinnaasariaqartoq, ataatsimiititaliarmi naliliimmat meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit KANUKOKA immikkut paasisimasaqartoq, tamannalu ilisamaqarfimmut annertuumik pingaaruteqarsinnaasoq. Tamannattaaq ilisimasaqarfiup sulineranik kommunit ilisimasaqarnerannik kommuninilu allaffeqarfiit aalajangiiniarnerminni taassuminnga atuisarnerannik annertusaaqataasinnaavoq. Ataatsimiititaliamit ilanngullugu maluginiarneqarpoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat tusarniaanermut akissumminni tamatumunnga tunngasumik aammattaaq siunnersuuteqarsimasoq.

Akerlianik ataatsimiititaliaq isumaqarpoq ilaasortat pingasuinnaat Naalakkersuisuni ilaasortamit toqqarneqartariaqartut (t.i. Naalakkersuisuni ilaasortamit ulluunerani paaqqinniffinnut atuarfinnullu akisussaasumit, Naalakkersuisuni ilaasortamit peqqinnissamut pinaveersaartitsinermullu akisussaasumit kiisalu Naalakkersuisuni ilaasortamit isumaginninnermut akisussaasumit).

Ataatsimiititaliap siulittaasua inassutigineqartut tamakkerlutik akornannit Naalakkersuisunit toqqarneqartariaqarpoq.

Aamma ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut isumaliutigeqqussavaa Kalaallit Nunaata Atuagaateqarfianut taarsiullugu Sorlak Timersortartullu Kattuffiat inassuteqaateqarsinnaatitaassasut, kattuffiimmi taakkua aammattaaq meeqqat inuusuttullu atugarisaannut tunngatillugu pingaarutilimmik ilisimasaqartutut nalilerneqartariaqarmata.

Nunani Avannarlerni ilisimatusarnermut attuumassutilittut sullissivinnik allanik suleqateqarneq

Meeqqat inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfiup Nunani Avannallerni ilisimatusarnermut attuumassutilittut sullissivinnik allanik, ass. Danmarkimi Socialforskningsinstitutimik, suleqateqarnissaa ataatsimiititaliap kaammattuutigissavaa. Nunani Avannarlerni sullisivinnik allanik suleqateqarneq aqqutigalugu neeqqat inuusuttullu Kalaallit Nunaanni atugarisaat pillugit ilisimasat nunani allani tassunga tunngatillugu ilisimasanut misilittakkanullu sanilliunneqarsinnaassapput. Ilisimasaqarfiup sulineranut nunani allani isumaginninnikkut pilersaarusiat sunniutaannik misissuinermik ilaqartinneqarpata meeqqanut inuusuttunullu tunngasumi iliuutsit sunniutaannut ilisimasatigut tunngaviit pitsaanerulersinneqarnissaannut tamanna sunniuteqaqataasinnaavoq.

Siunnersuummut ataatsimiititaliap inassuteqaataa

Tamakku tunngavigalugit ataatsimiititaliamit qulaani taaneqartutut kaammattuutigineqartunut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussippata siunnersuut iluserisamisut iluseqarluni Inatsisartunit akuersissutigineqassasoq ataatsimiititaliap isumaqatigittup inassutigaa.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaanigassanngortippaa.

	Enos Lyberth, siulittaasoq
Agathe Fontain, siulittaasup tullia		Doris Jakobsen
Jensine Berthelsen		Astrid Fleischer Rex