Samling

Bemærkninger til Landstingslov om Videnscenter om Børn og Unge.

Almindelige bemærkninger.

Forslaget om etablering af et Videnscenter om Børn og Unges levevilkår i Grønland blev fremsat under den landsdækkende konference ”Nye veje i omsorgen for børn og unge” i Sisimiut i Grønlands Børneår 2000.

Landstinget besluttede på Landstingets Efterårssamling 2000 at afsætte midler til et 2 årigt projekt om etablering af et videnscenter om børn og unge.

Formålet med bevillingen på finansloven var at etablere et projekt om opbygning af et videnscenter om børn og unge som et dokumentationscenter, hvortil skulle indsamles og systematiseres viden om børn og unges vilkår i Grønland, med udgangspunkt i barnet, f.eks. familiemæssige, sociale, sundheds-, skole- og boligmæssige forhold.

Efter projektperioden skulle videnscentret overgå til en permanent ordning.

Projektperioden

Ultimo 2001 blev ansat en projektkoordinator og senere blev etableret et kontor. Den gruppe, som havde forberedt projektet, fortsatte efter etableringen af projektet som følgegruppe til projektet.

Følgegruppens sammensætning var repræsentanter fra Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked (fra december 2002: Familiedirektoratet), Direktoratet for Sundhed, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt repræsentanter fra Landsbiblioteket/Groenlandica, Grønlands Statistik og Ilisimatusarfik.

Indsatsen i projektperioden bestod i etablering af en hjemmeside www.nanoq.gl/mipi , møder med interessenter på børn og unge området som forberedelse til indsamlingen af materiale og systematisering af allerede eksisterende viden om børn og unges levevilkår i Grønland, tilkobling til Landsbiblioteket, udgivelse af en børn og unge statistik samt beskrivelse af arbejdsfunktioner,______________

EM 2003/160

IlaPi, j.nr. 43.13

procedurer mv. i et permanent videnscenter. 

Projektkoordinatoren har deltaget i relevante indenlandske og udenlandske konferencer, kurser mv., bl.a. forstanderkonferencen 2002, den 2. verdenskongres mod kommerciel seksuel

udnyttelse af børn, den 2. Nordiske kongres mod børnemishandling og omsorgssvigt og den danske/europæiske konference om social ulighed i sundhed blandt børn og unge.

Der er etableret kontakter til bl.a. kommunerne, døgninstitutionerne, uddannelses- og forskningsinstitutioner (i Grønland og Danmark), Paarisa, Inerisaavik / Pilersuiffik, samt vidensproducenter og andre vidensformidlere. 

Videnscenter om Børn og Unge, MIPI

Der er udarbejdet beskrivelse af videnscentrets opgaver, systematisering og arbejdsprocedurer, bibliotekssystemet, samarbejdet vedrørende indsamling af materiale, det løbende arbejde med opdatering af MIPI’s hjemmeside, børn og unge statistik, samt forslag til samarbejde med studerende, forskere og andre interesserede / brugere af videnscentret. Vedrørende udlånsvirksomhed varetages denne ikke af MIPI, men af Landsbiblioteket / Groenlandica. Det er naturligt at forvente, at der på et tidspunkt etableres et nærmere samarbejde med Ilimmarfik. 

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Der er i FFL 2004 et budgetbidrag til hovedkonto 30.10.05, Videnscenter om Børn og Unge, hvor der er afsat kr. 640.000 til aflønning af medarbejdere samt drift af videnscentret. 

Bevillingen dækker administrationen af videnscentret, herunder lønudgifter til personale, udgifter til møde- og rejseaktiviteter samt øvrige aktiviteter, som forventes af et videnscenter/dokumentationscenter. Videnscentret har mulighed for at søge ekstern finansiering af aktiviteter, publikationer mv. samt har mulighed for at drive virksomhed, der medfører indtægter. 

Der må på sigt forventes udvidelse af normeringen fra 1 til 2 fuldtidsmedarbejdere for at sikre ressourcer til varetagelse af alle lovbundne arbejdsopgaver: den administrative del af arbejdet i forbindelse med systematisering af indsamlet materiale og arbejdet med at gøre materialet tilgængeligt, løbende opdatering af hjemmesiden samt arbejdet med etablering og vedligeholdelse af kontakter, analyse af eksisterende viden til videre formidling, servicering af brugere af videnscentret, synliggørelse af problemstillinger inden for børn og unge området i Grønland samt aktiv deltagelse i debatten inden for børn og unge området. Endvidere vil der skulle afsættes midler til en fortløbende børn- og ungestatistik, hvortil der dog forventes tilført eksterne midler, samt et nærmere samarbejde med Grønlands Statistik. Videnscentrets medarbejdere varetager endvidere sekretariatsfunktionen for bestyrelsen samt udarbejder årsberetningen, som forelægges bestyrelsen til godkendelse.

Der vil ikke være administrative eller økonomiske konsekvenser i øvrigt.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1

Med denne bestemmelse defineres videnscentret som et dokumentationscenter og afgrænses til eksisterende viden om børn og unges vilkår i Grønland.

Efter artikel 4 i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder er der en forpligtelse til at gennemføre alle passende forholdsregler til gennemførelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder. I retningslinierne for afrapportering til konventionen er bl.a. anført, at der anmodes om information om initiativer, der er taget for at sikre systematisk indsamling af data om børn og deres fundamentale rettigheder og for at vurdere tendenser på nationalt, regionalt og lokalt niveau, samt skridt, der er taget for at udvikle mekanismer til identifikation og indsamling af relevante indikatorer, statistik, relevant forskning og anden relevant information, som danner grundlag for politikdannelsen på børnerettighedsområdet.

Etableringen af videnscentret lever efter sit formål op til FN-konventionen.

Til § 2

På den landsdækkende konference ”Nye veje i omsorgen for børn og unge”, hvor forslaget om etablering af et videnscenter om børn og unges vilkår i Grønland blev fremlagt, skete dette ”Ud fra en erkendelse af, at der er et generelt behov for indsamling og systematisering af allerede eksisterende viden om børns vilkår i Grønland, både blandt politikere, praktikere, studerende og forskere,...”

Det er vigtigt at indsamle disse data, som ellers risikerer at blive mistet.

En samlet, systematisk viden om børn og unges vilkår i Grønland giver mulighed for et mere kvalificeret beslutningsgrundlag for politikere, giver mulighed for en mere kvalificeret arbejdsindsats blandt fagfolk og kan bruges som et arbejdsredskab for forskere, Ph.D. studerende og andre.

Den indsamlede viden om børn og unges vilkår i Grønland gøres tilgængelig for brugere på hjemmesiden www.nanoq.gl/mipi eller ved udlån fra Landsbiblioteket/Groenlandica.

Ajourføring af oplysninger og konkrete opgaver kan omfatte evalueringsopgaver, undersøgelsesopgaver, udarbejdelse af rapporter, forskning, udarbejdelse af statistik, forsøgsresultater, m.v.

Videnscentrets årsberetning afgives før den 1. april i det efterfølgende år, således at eventuelle økonomiske konsekvenser vil kunne indarbejdes i forberedelsen af forslag til finanslov for det kommende år.

Medarbejderne i videnscentret udarbejder årsberetningen, som godkendes af bestyrelsen og fremsendes til det landsstyremedlem, som har sociale anliggender under sit ansvarsområde, som herefter forelægger årsberetningen til Landsstyret til orientering.

Beretningen følger kalenderåret.  

 

Til § 3

For at sikre en bred og tværfaglig indsats ledes videnscentret af en bestyrelse med repræsentation fra de relevante direktorater og institutioner. Bestyrelsen har ansvaret for videnscentrets virksomhed og udgør samtidig et netværk for medarbejderne på videnscentret i forhold til de respektive faglige områder, hvorfra de er indstillet. Med henblik på sikring af fagkundskaben på børn og unge området, kan Landsstyret udpege yderligere medlemmer af bestyrelsen. Det er vigtigt, at bestyrelsen har en bred faglig sammensætning. 

De indstillingsberettigede institutioner og landsstyremedlemmer står frit med hensyn til indstilling af en repræsentant, idet den indstillede kan være ansat i institutionen / direktoratet under landsstyremedlemmet eller ikke. Vedkommende skal dog være engageret og/eller have særlig kundskab om børn og unge vilkår i Grønland.

Den 3 årige periode skal give bestyrelsen den fornødne arbejdsro.

Landsstyret vil tilstræbe genudpegelse af omkring halvdelen af de bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget uden indstilling.

 

Såfremt en institution eller et landsstyremedlem vælger at udskifte et medlem af  bestyrelsen, kræver det Landsstyrets godkendelse. Dette følger af Landsstyrets kompetence til at udpege Videnscentrets medlemmer.

Medlemmerne i bestyrelsen kan udskiftes i de tilfælde, hvor vedkommende ikke længere er i stand til at varetage sit hverv.

Til § 4

De overordnede retningslinier fastlægges af bestyrelsen. Endvidere fastsætter bestyrelsen aktivitetsplaner efter indgivet forslag af videnscentrets medarbejdere.

Til § 5

Medarbejderne i videnscentret er som ansatte i direktoratet under det landsstyremedlem, som har sociale anliggender under sit ansvarsområde, underlagt de samme regler som øvrige medarbejdere i Hjemmestyret. Bestyrelsen udstikker nærmere retningslinier om videnscentrets virksomhed, som medarbejderne ligeledes skal følge.

Til § 6

Medarbejderne i videnscentret henhører under direktøren under det landsstyremedlem, som har sociale anliggender under sit ansvarsområde. Ansættelse og afskedigelse sker af direktøren efter indstilling fra bestyrelsen. Den daglige kontakt mellem direktoratet og medarbejderne i videnscentret  kan af direktøren være delegeret til en sagsbehandler i direktoratet. 

Til § 7

Det vil være naturligt, at medarbejderne i videnscentret har en fast kontaktperson i direktoratet i forhold til løsning af de departementale opgaver, der relaterer sig til videnscentret. Dette beror på direktørens beslutning desangående. De departementale opgaver omfatter bl.a. direktoratets arbejde i forbindelse med forberedelse af finansloven for det følgende år, herunder budgettet for videnscenteret. Endvidere er der et vist arbejde i forbindelse med årsberetningen som vil påhvile direktoratet, og endelig kan der være fortolkning af lovgivningen og eventuelle forslag om ændret eller ny lovgivning, hvor arbejdet påhviler direktoratet.

Til § 8

Bevillingen på finansloven skal sikre en basal drift af videnscentret. Videnscentret har mulighed  for at finansiere aktiviteter med eksterne midler fra private organisationer, fonde og offentlige myndigheder.

Videnscentret kan drive indtægtsgivende virksomhed inden for formålet for videnscentret. Eksempelvis vil videnscentret kunne sælge sine publikationer.

Til § 9

Denne bestemmelse skal sikre, at der sker en godtgørelse til bestyrelsesmedlemmer, som udfører bestyrelsesarbejdet uden mulighed for godtgørelse efter deres ansættelseskontrakt, samt at godtgørelsen sker efter gængse bestemmelser på området. 

Til § 10

Ikrafttrædelsesdatoen er fastsat således, at det permanente videnscenter etableres i umiddelbar forlængelse af afslutningen på projektperioden.

Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik pillugu Inatsisartut inatsisaannut nassuiaatit

Nalinginnaasumik nassuiaatit

Nunatsinni Meeqqat ukiuanni 2000-imi Sisimiuni nuna tamakkerlugu ataatsimeersuarnermi qulequtaqartumi ”Meeqqat inuusuttullu isumagineqarnerat pillugu suleriaatsit nutaat”, Nunatsinni Meeqqat Inuusuttullu inuuniarnermikkut atugaat pillugit Ilisimasaqarfiup pilersinneqarnissaanik siunnersuut saqqummiunneqarpoq.

Inatsisartut 2000-imi ukiakkut ataatsimiinneranni inatsisartunit aalajangerneqarpoq meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfiup pilersinneqarnissaa pillugu suliniummut ukiunut marlunnut aningaasanik immikkoortitsisoqassasoq.

Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissuteqartoqarneranut siunertaavoq meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfimmik uppernarsaatinik katersuiffiusumik ineriartortitsinissaq pillugu suliniuteqartoqarnissaa, tassani meeraq aallaavigalugu paasissutissat katersorneqarlutillu aaqqissuunneqassallutik soorlu ilaqutariinnermut, inooqataanermut, peqqissutsimut, atuartitaanermut ineqarnermullu tunngasut.

Suliniuteqareernerup kingorna ilisimasaqarfiup ataavartumik aaqqissuussaalernissaa siunniunneqarsimavoq.

Piffissaq suliniuteqarfiusoq

2001-ip naalernerani suliniuteqarnermi ataqatigiissaarisumik atorfinitsitsisoqarpoq kingornalu allaffik pilersinneqarluni. Suleqatigiit suliniutissamik pilersaarusiortut  suliniut pilersinneqarmat ingerlaannarput suliniuteqarnermi malinnaaqatigiittussatut.

Malinnaaqatigiit ima katitigaapput: Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmit (2002-mi decembarimit: Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik), Peqqissutsimut Pisortaqarfimmit, Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit sinniisuutitat kiisalu Nunatta Atuagaateqarfianit/Groenlandicamit, Naatsorsueqqissaartarfimmit Ilisimatusarfimmiillu sinniisuutitat.

______________

UKA 2003/160

IlaPi, j.nr. 43.13

Piffissami suliniuteqarfiusumi suliniutaasimapput internettimi nittartakkamik www.nanoq.gl/mipi-mik pilersitsinissaq, nunatsinni meeqqat inuusuttullu inuuniarnermikkut

atugaannik ilisimasanik pioreersunik katersinissamut aaqqissuussinissamullu piareersaatitut meeqqat inuusuttullu pillugit suliaqartunik/soqutiginnittunik ataatsimeeqateqartarneq, Nunatta Atuagaateqarfianut attaviliineq, meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisinik saqqummiussineq kiisalu ilisimasaqarfimmi ataavartumi sulinermi suliassanik nassuiaaneq, suleriaasissat il.il..

 

Suliniuteqarnermi ataqatigiissaarisoq suliniummut attuumassutilinni nunatsinni nunattalu avataani ataatsimeersuarnerni, pikkorissarnerni il.il. peqataasarsimavoq, soorlu 2002-mi forstanderit ataatsimeersuarneranni, meeqqanik kinguaassiuutitigut atornerluinerup aningaasarsiutigineqarnera akiorniarlugu nunarsuaq tamakkerlugu ataatsimeersuarnerit aappaanni, meeqqanut pinerluuteqartarneq aamma meeqqanik sumiginnaasarneq pillugu Nunat avannarliit ataatsimeersuarneranni aamma inooqataanikkut meeqqat inuusuttullu peqqinissaq eqqarsaatigalugu assigiinngingitsunik atugaqarnerat pillugit danskit/europamiullu ataatsimeersuarneranni  peqataasimavoq.

Attaveqarfiit ilaatigut pilersinneqarsimapput, kommuninut, ulloq unnuarlu paaqqinniffiit, ilinniarfiit ilisimatusarfiillu (Nunatsinni Danmarkimilu), Paarisa, Inerisaavik/Pilersuiffik kiisalu ilisimasanik pilersitsiviit allallu ilisimasat pillugit siammarsaasartut. 

Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik, MIPI

Nassuiaasiarineqarsimapput ilisimasaqarfiup suliassai, aaqqissuussinera suleriaasissallu, atuagaateqarneq, atortussanik katersineq pillugu suleqatigiinneq, MIPI-p internettimi nittartagaata  nutarterlugu ingerlaavartumik suliarineqarnera, meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut paasissutissat, kiisalu ilinniagaqartunik, ilisimatusartunik allanillu  ilisimasaqarfimmik soqutiginnittunik/atuisunik suleqateqarnissamik siunnersuusiortoqarsimalluni. Atorniartitsinermik suliaqarneq MIPI-mit isumagineqarani Nunatta Atuagaateqarfianit/Groenlandicamit isumagineqarpoq. Ilimmarfiup qanimut suleqatigilernissaa piffissami aggersumi pissusissamisoortutut naatsorsuutigineqarpoq.    

Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassat.

AIS 2004-mi missingersuutinut ilanngunneqarpoq konto pingaarneq 30.10.05, Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik, tassani kr. 640.000 immikkoortinneqarsimapput sulisunut akissarsiaqartitsinissamut kiisalu ilisimasaqarfimmik ingerlatsinermut.  

Ilisimasaqarfimmi allaffissorneq aningaasaliissutinit matussuserneqassaaq, tassunga ilanngullugu sulisut aningaasarsiassaat, ataatsimiinnernut angalanernullu aningaasartuutit kiisalu ilisimasaqarfiup/uppernarsaatinik katersiffiup suliassai allat naatsorsuutigineqartut matussuserneqartassallutik. Ilisimasaqarfik suliassami, saqqummersitsinissat il.il. avataaniit aningaasaliiffigineqarnissaannut qinnuteqarnissaminut periarfissaqarpoq kiisalu isertitsissutaasinnaasunik suliaqarnissaminut periarfissaqarluni.

   

Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu naatsorsuutigineqassaaq ulloq naallugu sulisut ataatsimit marlunnut amerlisariaqarnissaat, suliassat inatsisitigut piumasarineqartut tamaasa isumagineqarnissaannut nukissaqarnissaq qulakkeerniarlugu: atortussat katersorneqartut nalunaarsorneqarnissaannut atatillugu allaffissornerup isumagineqarnissaa atortussallu allanit atorneqarsinnaasunngorlugit suliarineqarnissaat, internettimi nittartakkap nutartertuarnissaa kiisalu attaveqarfinnik pilersitsinissamik ataavartitsilernissamillu suliassat, ilisimasat pioreersut ingerlateqqissinnaanissaannut nalilersueqqissaarnissaq, ilisimasaqarfimmik atuisunik sullissinissaq, nunatsinni meeqqanut inuusuttunullu tunngasutigut ajornartorsiutinik ersersitsiniarnermi suliassat kiisalu meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfiup iluani oqallinnermut peqataatitsinissaq. Tamatuma saniatigut meeqqat inuusuttullu pillugit ataavartumik kisitsisitigut paasissutissiornissamut aningaasanik immikkoortitsisoqartussaassaaq, avataaniilli aningaasalersuisoqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq kiisalu Naatsorsueqqissaartarfiup qanimut suleqatiginissaa naatsorsuutigineqarluni. Siulersuisunut allattaaneq kiisalu ukiumoortumik nalunaarusiaq siulersuisunit akuerineqartussaq ilisimasaqarfimmi sulisunit aammattaaq isumagineqartussaapput.

Tamatuma saniatigut allaffissornikkut imaluunniit aningaasaqarnikkut kinguneqassanngilaq.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1-imut

Aalajangersakkami tassani ilisimasaqarfik uppernarsaatinik katersiffittut nassuiarneqarpoq nunatsinnilu meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanut pioreersunut killeqassalluni.

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit FN-ip Isumaqatigiissutaani artikel 4 malillugu isumaqatigiissummi pisinnaatitaaffiit akuerineqartut naammassineqarnissaannut qanoq iliuusissat naleqquttut tamakkerlugit naammassiniarnissaat pisussaatitaaffigineqarpoq. Isumaqatigiissummut nalunaaruteqartarnissaq pillugu najoqqutassani ilaatigut oqaatigineqarpoq meeqqat taakkualu tunngaviusumik pisinnaatitaaffii pillugit paasissutissanik katersat aaqqissuunneqarnissaasa qularnaarnissaannut suliniutit, nuna tamakkerlugu, nunap immikkoortuini najukkanilu qanoq iliortoqarnerata naliliiffiginissaa kiisalu meeqqat pisinnaatitaaffiinut tunngasunik naalakkersuinikkut pilersitsinissamut tunngavilersuisoqarnissaanut tunngavissanik, kisitsisinik, ilisimatusarnermut attuumassutilinnik paasissutissanillu allanik attuumassutilinnik misissuillunilu katersinermut atortussanik ineriartortitsissutaasut alloriarnerit pillugit paasissutissat qinnutigineqassasut.

Ilisimasaqarfimmik pilersitsineq siunertamigut FN-ip isumaqatigiissutaanut naapertuuppoq.

§ 2-mut

Nuna tamakkerlugu ataatsimeersuarnermi ”Meeqqat inuusuttullu isumagineqarnerat pillugu suleriaatsit nutaat”-nik qulequtaqartumi, nunatsinni meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfimmik pilersitsinissaq pillugu siunnersuummi saqqummiussaqarnermi tunngavigineqarpoq ”Nassuerutigalugu Kalaallit Nunaanni meeqqanut atugassarititaasut pillugit ilisimasanik katersuisoqartariaqarnera kiisalu ilisimariikkanik aaqqissuussamik nalunaarsuisoqartariaqarnera politikerinit, sullissisunit, ilinniartunit ilisimatusartunillu pisariaqartinneqartoq …….”

Paasissutissat taakku annaaneqassanngippata katersornissaat pingaaruteqarpoq.

Nunatsinni meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik aaqqissuussineq tamakkiisoq naalakkersuisut aalajangiinissaannut tunngavissarissaarnerulersitsissaaq, sulisut akornanni pitsaanerusumik suliniuteqarnissamut periarfissiissaaq taamatullu aamma ilisimatusartut ph.d-millu ilinniagaqartut sulineranni sakkussatut atorneqarsinnaalluni.

Nunatsinni meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersukkat atuisunit internettikkut nittartakkami www.nanoq.gl/mipi-mi takuneqarsinnaanngussapput imaluunnit Nunatta Atuagaateqarfianit/Groenlandicamit atorneqarsinnaanngorlutik.

Paasissutissanik nutarterineq suliassallu aalajangersimasut tassaasinnaapput nalilersuinermik suliassat, misissuinernik suliassat, nalunaarusiornerit, ilisimatusarneq, kisitsisitigut naatsorsueqqissaarneq, misileraanerit inerneri, il.il.

Ilisimasaqarfiup ukiumoortumik nalunaarusiaa ukiumi qaangiuttumi aprilip aallaqqaataa tikitsinnagu tunniunneqartassaaq taamaasilluni ukiumut tulliuttumut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip piareersarneranut aningaasatigut sunniutaasinnaasut ilanngussinnaaqqullugit.

Ilisimasaqarfimmi sulisut ukiumoortumik nalunaarusiortassapput, taannalu siulersuisunit akuerineqareeruni isumaginninnermut tunngasunik akissussaaffeqartumut naalakkersuisunut ilaasortamut nassiunneqassaaq, tamatumalu kingorna ukiumoortumik nalunaarusiaq Naalakkersuisunut ilisimatitsissutitut saqqummiunneqassalluni.

Nalunaarusiorneq ukiup qaammatisiutaanut malinnissaaq.  

§ 3-mut

Siamasissumik assigiinngitsunillu sullissisoqarnikkut suliniuteqartoqarnissaa qularnaarniarlugu  pisortaqarfinnit ingerlatsivinniillu attuumassutilinnit sinniisoqartumik  ilisimasaqarfik siulersuisunit aqunneqassaaq. Ilisimasaqarfiup suliaanut siulersuisut akisussaapput kiisalu suliassaqarfimmit sinniisuutitaaffiinut sanilliulluni ilisimasaqarfimmi sulisunut attaveqaataallutik. Meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfimmi suliassamut ilisimasaqartuunissap qularnaarnissaa siunertaralugu  siulersuisuni ilaasortassanik amerlanerusunik Naalakkersuisut toqqaasinnaapput. Siulersuisut suliamikkut siamasissumik katitigaanissaat pingaaruteqarpoq.

Ingerlatsiviit naalakkersuisunullu ilaasortat inassuteqarsinnaatitaasut sinniisussamik inassuteqarnissamut namminneq aalajangiisinnaapput inassutigineqartoq ingerlatsivimmi/naalakkersuisumut ilaasortap ataani pisortaqarfimmi atorfiliusinnaammat atorfeqartuunaniluunniit. Pineqartorli nunatsinni meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit suliaqartuussaaq aamma/imaluunniit immikkut ilisimasaqartuussalluni.

Siulersuisut ukiunut pingasunut toqqagaasarnerisigut qularnaarniarneqarpoq siulersuisut  eqqissillutik sulisinnaanissaat.

Siulersuisunut ilaasortat inassutigineqaratik toqqarneqarsimasut affaasa missai toqqagaaqqinnissai Naalakkersuisut anguniassavaat.

Ingerlatsivik naalakkersuisunulluunniit ilaasortaq siulersuisuni ilaasortamik taarsiissappata tamanna Naalakkersuisunit akuerineqaqqaartussaavoq. Ilisimasaqarfiup ilaasortaanik Naalakkersuisut toqqaasinnaatitaanerannut tamanna malinninneruvoq.

Siulersuisuni ilaasortat taarserneqarsinnaapput pineqartup suliassani isumagisinnaajunnaarpagu.

§ 4-mut

Najoqqutassat pingaarnerit siulersuisunit aalajangersarneqassapput. Tamatuma saniatigut ilisimasaqarfimmi sulisunit siunnersuutit tunniunneqartut malillugit suliassatut pilersaarutit siulersuisunit aalajangersarneqassapput.

§ 5-imut

Ilisimasaqarfimmi sulisut naalakkersuisunut ilaasortap isumaginninnermut tunngasunik akisussaaffeqartup ataani pisortaqarfimmi atorfeqartutut Namminersornerullutik Oqartussani atorfilittut allatulli malittarisassanik malinnittussaapput. Ilisimasaqarfiup sulinera pillugu siulersuisut erseqqinnerusunik najoqqutassaliussapput sulisunittaaq malinneqartussanik.

§ 6-imut

Ilisimasaqarfimmi sulisut naalakkersuisuni ilaasortap isumaginninnermut tunngasunik akisussaaffeqartup ataani pisortaasup ataani inissisimapput. Siulersuisut inassuteqarneratigut pisortaq atorfinitsitsissaaq soraarsitsissalluniluunniit. Pisortaqarfiup ilisimasaqarfimmilu sulisut akornanni ulluinnarni attaveqatigiinnerit pisortaqarfimmi sulianik ingerlatsisumut pisortamit suliakkiunneqarsinnaavoq.

§ 7-imut

Naalakkersuinikkut suliassanut ilisimasaqarfimmut attuumassutilinnut tunngatillugu  ilisimasaqarfimmi sulisut pisortaqarfimmi aalajangersimasumik attaveqaateqarnissaat pissusissamisuussaaq. Tamanna pisortap aajangiineratigut pissaaq. Naalakkersuinikkut ilaatigut suliassaapput ukiumut tullermut aningaasanut inatsisissamut piareersaaneq, ilisimasaqarfimmut aningaasartuutissat ilanngullugit. Aammattaaq ukiumoortumik nalunaarusiornermut atatillugu pisortaqarfik suliassaqassaaq, kiisalu inatsisinik nassuiaaneq aamma inatsisit allannguuteqassappata nutaanilluunniit inatsisiliortoqassappat pisortaqarfimmi suliarineqartussanik.

§ 8-mut

Ilisimasaqarfiup tunngaviusumik ingerlatsinera aningaasanut inatsimmi aningaasaliinikkut qularnaarneqassaaq. Ilisimasaqarfik sulinerminut atatillugu namminersortut ingerlatsiviinit aningaasaateqarfinnit pisortanilu oqartussanit aningaasalersorneqarluni suliaqarnissaminut periarfissaqarpoq.

Ilisimasaqarfiup siunertaasa iluanni isertitsissutaasinnaasumik sulianik ilisimasaqarfik ingerlataqarsinnaavoq. Assersuutigalugu paasissutissatut naqitertitani ilisimasaqarfiup tuniniarsinnaassavai. 

§ 9-mut

Aalajangersakkami matumani siulersuisuni ilaasortat atorfimminnut isumaqatigiissutertik malillugu akissarsiaqarsinnaanngitsut siulersuisuni sulisutut akissarsiaqarnissaat qularnaarneqarpoq kiisalu suliassaqarfimmi aalajangersakkat assigiinngitsut malillugit akissarsiaqartitsisoqartassaaq.    

§ 10-mut

Atuutilersitsinissaq ullulerneqarpoq piffissap suliniuteqarfiusup qaangiunneranut uiggiullugu ilisimasaqarfik ataavartoq pilersinneqartussanngorlugu.