Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Fiskeri-Fangst og Landbrugsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri.

Afgivet til Lovforslagets 2. behandling

 

Landstingets Fiskeri-,Fangst- og Landbrugsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Aqqalukasik, Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit, (formand)

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, (næstformand)

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem Finn, Karlsen, Atassut

Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne

Landstingets Fiskeri-,Fangst -og Landbrugsudvalg har efter 1. behandlingen under EM2003 gennemgået forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri med bemærkninger.

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. Udvalget har konstateret at følgende organisationer, myndigheder og virksomheder er blevet hørt: KNAPK, Grønlands Arbejdsgiverforening, Skattedirektoratet, Royal Greenland A/S, De Grønlandske kommuners Landsforening, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (GFLK), Grønlands Naturinstitut samt Konkurrencenæ vnet.

 

 

 

 

 

------------

EM2003/155

J.nr. 01.32.01.03-14

Indledningsvis vil Landstingets Fiskeri,-Fangst og Landbrugsudvalg hilse forslaget til landstings-lov om ændring af Landstingslov om fiskeri velkommen. Udvalget finder det, henset til erhvervs-livets generelle rammebetingelser, positivt, at Landsstyret har fundet anledning til at justerer loven.

Udvalget finder det ligeledes vigtigt, at lovgivningen løbende tilpasses, såfremt der opstår behov for en regulering af hensyn til den generelle udvikling i erhvervslivet og samfundet. Landsstyret har med lovforslaget til hensigt at smidiggøre ansøgningsprocessen i forbindelse med oprettelse af nye, eller omstillinger af bestående, produktions -og indhandlingsanlæg.

Med affattelsen af § 22a stk. 1.vil det forsat være muligt for Landsstyret, at regulere oprettelsen eller omstillingen af indhandlings- og produktionsanlæg. Dermed tilsikres, det at der ikke uden Landsstyrets forudgående kendskab og accept foretages omstillinger eller oprettes produktions faciliteter, som efterfølgende kræver samfundsmæssige investeringer enten i form af infrastruk-tur eller eventuelle støtteordninger.

Udvalget finder, at den foreslåede lempelse af § 22a stk.1. er velbegrundet. Behovet for godken-delse af en omstilling af produktions- og indhandlingsanlæg, er alene tilstede, såfremt en producent eller investor agter at oprette en produktion, der direkte eller indirekte belaster det offentlige budget og de af samfundet tilvejebragte ydelser i form af energiforsyning og infra-struktur.

I sin tidligere affattelse bevirkede loven, at produktionsvirksomheder indenfor fiskeindustrien ikke uden tilladelse fra Landsstyret kunne omlægge deres produktioner. Den daværende bestem-melse kunne fortolkes som en begrænsning af de pågældende virksomheders forretningsmæssige kompetence, og deres ret til foretage de almindelige justeringer af deres produktionsapparat og kapacitet, efter forholdene på markedet og de generelle vilkår i fiskeriet. Udvalget påskønner derfor den i forslaget foreslåede ændring.

 

 

 

 

 

 

 

Udvalget finder det berettiget, at Landsstyret fortsat opretholder en anmeldelsespligt for produ-center og investorer, i forhold til omstillinger af produktionsanlæg, der ikke kræver samfunds-mæssige investeringer. Udvalget anser det ligesom Landsstyret for væsentligt, at der via en anmeldelsepligt til stadighed tilflyder landsstyreområdet information, der underbygger Lands-styrets muligheder for en velovervejet afvejning mellem den til enhver tid aktuelle produktions-kapacitet på landanlæggene og behovet for indsættelse af ekstrakapacitet i form af indhandlings-skibe.

Udvalget har vedrørende § 22.a stk. 3 noterer sig, at formuleringen "alle relevante parter" i forslaget er blevet erstattet med formuleringen " relevante parter" som en følge af, at Konkurren-cenævnet i sit høringssvar, selv anbefaler, at det udtages fra listen af høringsparter. Konkurren-cenævnet begrunder selv ønsket med følgende bemærkning i sit høringssvar:

" At Konkurrencenævnet foresl ås udtaget fra listen over høringsparet synes- særligt i lyset af Konkurrencenævnets mulighed for selv at tage sager op jf. konkurrencelovens § 4- ikke at medføre en sådan forringelse af den konkurrenceretlige kontrol på området, at den ikke opvejes af rent praktiske administrative hensyn" Udvalget har derfor ingen bemærkninger til ændringen i stk 3.

Hvad angår de øvrige høringssvar, har Udvalget bemærket, at tilkendegivelserne i disse overve-jende er positive, eller at høringsparterne ikke finder anledning til at kommenterer lovforslaget. Udvalget noterer sig ligeledes, at flertallet af høringsparternes kommentarer i et væsentligt omfang er blevet indarbejdet i lovforslaget eller bemærkningerne til dette. Royal Greenland A/S har dog i sit høringssvar følgende kommentarer:

"Generelt er vi af den opfattelse, at paragraffen er uhensigtsmæssig, jf. vort høringssvar den 12. .februar 2002(kopi vedlagt), og at den derfor bør ophæves helt. Samtidig finder vi, at hensynet til eventuelle offentlige investeringer er tilgodeset via øvrige dele af embedsværket, eksempelvis via godkendelse fra Nukissiorfiit." Koncernen bemærker dog endvidere: " N æstbedst finder, vi den foreslåede ændring af § 22a er et skridt i den rigtige retning" (Citat slut). Udvalget finder dog, at den nuværende affattelse af § 22.a i et væsentligt omfang imødekommer Royal Green-lands A/S kritik.

 

 

 

Forslagets indhold

Afslutningsvis skal Landstingets Fiskeriudvalg bemærke følgende om lovforslaget: Udvalget vurderer at forslaget i sin foreliggende form indeholder en passende afvejning i mellem en offentlig myndigheds behov for at regulere og styre de offentlige investeringer og erhvervslivets behov for fleksibilitet og handlefrihed. Det er i offentlighedens og almenvellets interesse, at administrationen er i besiddelse af den behørige information til at kunne varetage denne opgave på betryggende vis.

Det er vigtigt, at det offentliges styringsbehov løbende vægtes og vurderes mod erhvervslivets grundlæggende behov for frihed til at kunne tilrettelægge og optimere driften i forhold til de krav markedet og konkurrencen stiller. Det er udvalgets holdning, at Landsstyret med denne revi-dering af loven, har opnået en balance mellem disse to grundlæggende og ligeværdige samfunds-mæssige behov.

 

 

 

Et enigt udvalg indstiller Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri til vedtagelse i den foreliggende form.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Fiskeri- ,Fangst -og Landbrugsudvalg overgive Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri til Landstingets 2. behandling.

 

 

	Aqqlukasik Kanuthsen Formand
Ole Dorph		Ruth Heilmann
Palle Christiansen		Finn Karlsen

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik

Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit, (siulittaasoq)

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, (siulittaasup tullia)

Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut

Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit

Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut nassuiaa-titai ilanngullugit UKA 2003-mi siullermeerneqareermat misissuataarpaa.

Tusarniaanermi akissutisiat

Siunnersuummik matumani pineqartumik ataatsimiititaliamit suliarinninnermut atugassatut ataatsimiititaliaq tusarniaanermi akissutitut tunniunneqartut nuutinneqarnerinik pissarsivoq. Ataatsimiititaliap paasivaa kattuffiit, oqartussaaffiit sulliviillu tulliini taaneqartut tusarniaavigine-qarsimasut: KNAPK, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, Akileraartarnermi Pisortaqar-fik, Royal Greenland A/S, Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat, Aalisarnermut, Piniar-nermut Nunalerinermullu Pisortaqarfik (KANUAANA), Pinngortitaleriffik kiisalu Unammilleqa-tigiinnermut Ataatsimiititaliaq.

Aallarniutigalugu Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsi-miititaliaata ilassilluarpaa. Inuussutissarsiornermi tamanut atuuttumik atugassarititaasunut tun-ngatillugu inatsit Naalakkersuisut iluarsiivigineqartariaqartutut pissutissaqartimmassuk ataatsi-miititaliap pitsaasutut isigaa.

Ataatsimiititaliattaaq inuussutissarsiornermi inuiaqatigiinnilu nalinginnaasumik ineriartornermut tunngatillugu maleruagassiornissamik pisariaqartitsisoqalissagaluarpat inatsisip ingerlaavartumik naleqqussarneqartarnissaa pingaartutut isigaa. Tunisassiorfiit tunitsiviillu nutaat pilersinneqar-nerinut pioreersulluunniit allatut aaqqissuunneqarnissaannut atatillugu qinnuteqaatinik suliarin-nittarnerit inatsisissatut siunnersuutikkut eqaallisaaviginissaat Naalakkersuisut siunertaraat.

§ 22 a, imm. 1-ip oqaasertalerneqarneratigut tunitsivinnik tunisassiorfinnillu pilersitsinerup allatulluunniit aaqqissuussinerup maleruagassiorneqarnissaa Naalakkersuisut periarfissaqarfigiin-nassavaat. Taamaaliornikkut qulakkeerneqassaaq tunisassiorfinnik allatut aaqqissuineq pilersitsi-nerluunniit, kingornagut atortulersuutitigut tapiissutaasinnaasutigulluunniit inuiaqatigiinnit anin-gaasaliivigineqartunit, Naalakkersuisut siumut ilisimateqqaarnagit akuersiteqqaarnagillu pisin-naanngitsoq.

Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq § 22 a, imm. 1-ip qasukkaallatinneqarneranik siunnersuut tun-ngavissaqarluartoq. Tunisassiorfiup tunitsiviullu allatut aaqqissuunneqarnissaasa akuersissutigi-neqarnissaanik aatsaat pisariaqartitsisoqassaaq tunisassiortoq aningaasaliisorluunniit tunisassior-nermik, pisortat missingersuusiaannik aamma inuiaqatigiit nukissiuutitigut pilersuineq atortuler-suuteqarnerluunniit atorlugit malitsigisatut toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit nam-matassanngortinneqartunik pilersitsissamaarpata.

Inatsisip siusinnerusukkut oqaasertaliivigineqarnermigut kingunerisarpaa aalisakkanik tunisas-siornermi tunisassiortutut sulliviit Naalakkersuisunit akuersissummik pisimanngikkunik tunisas-siornerminnik allatut aaqqiisinnaannginnerat. Aalajangersagaasimasoq, sulliviit pineqartut niuer-nermik ingerlatsivittut oqartussaaffiinik, niuerfinni pissutsit aalisarnermilu tamanut atugassari-taasut malillugit tunisassiornermi atortorisaminnik tunisassiorsinnaassutsiminnillu nalinginnaa-sumik iluarsiiviginnissinnaanerinik killiliisuusutut paasineqarsinnaasimavoq. Taamaammat siunnersuummi siunnersuutigineqartutut allannguutissaq ataatsimiititaliap iluarisimaarpaa.

Tunisassiorfiit allatut aaqqiivigineqartarnerisa inuiaqatigiinnit aningaasaliivigisassaanngitsut tunisassiortunit aningaasaliisunillu nalunaarutigineqartussaanerata ingerlaannarnissaanik Naalak-kersuisut atuutsitsiniarnerat ataatsimiitaliap pissutissaqartutut isigaa. Ataatsimiititaliap Naalak-kersuisutulli pingaartutut isigaa nalunaaruteqartussaatitaaneq atorlugu naalakkersuisoqarfiup ingerlaavartumik, sukkulluunniit tunisassiorsinnaassutsip aammalu tigooraasinnaassutsip umiar-suarnik tunitsiviliinikkut annertusineqarnissaanik pisariaqartitsinerup akornanni Naalakkersuisut isumaliutersuutigilluagaasumik oqimaaqatigiissaarineranni tunngaviusinnaasunik, paasissutissa-nik tuniorarneqarnissaa.

§ 22 a, imm. 3-mut tunngatillugu ataatsimiititaliap paasivaa, siunnersuumi oqaasertaliineq "peqa-taasutut naleqquttut tamarmik", Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliap tusarniaanermut akissummini nammineerluni siunnersuutigimmagu tusarniaavigisassatut allattorsimaffimmit peerneqarnissani, "peqataasut naleqquttut"-nik oqaasertaliinermik taarserneqassasoq. Tusarniaa-nermut akissummini Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliap kissaatigisani namineerluni ima tunngavilersorpaa:

"Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliap tusarniaavigineqartussatut allattuiffimmit peerne-qarnissamik kissaataa - minnerunngitsumik unammilleqatigiinnermut inatsimmi § 4 naapertorlu-gu Unam-milleqatigiinnermut Ataatsimiititaliap nammineerluni suliassanik oqaluuserinninnis-saamut periarfissaqarnera eqqarsaatigigaanni - allaffissornikkut suliassanuinnaq tunngatillu-gu innimigisassanit illua tungiliivigineqarnerani unammilleqatigiinnermut inatsisitigut nakkutil-liineranik ajornerulersitsisuususutut kinguneqarnissaanik isumaqarfiginanngitsoq". Taamaam-mat imm. 3-mi allannguinissamut ataatsimiititaliaq oqaaseqaatissaqanngilaq.

Tusarniaanermi akissutigineqartunut allanut tunngatillugu ataatsimiititaliap maluginiarpaa taak-kunatigut isummernerit ataatsimut isigalugit iluarisimaarinninnerusut, tusarniaavigineqartulluun-niit siunnersuummut oqaaseqarfiginninnissamut pissutissaqaratik oqaaseqartut. Taamaalillunis-saaq ataatsimiititaliap paasivaa tusarniaavigineqartut amerlanerit akissutaanni oqaaseqarnerit annertuutigut inatsisissatut siunnersuummut tassungaluunniit nassuiaatinut ilanngunneqarsima-sut. Royal Greenland A/S-ili tusarniaanermut akissummini ima oqaaseqaateqarpoq:

Ataatsimut isigalugu isumaqarpugut aalajangersagaq naleqquttuunngitsoq, tak. ulloq 12. febru-ar 2002-mi tusaniaanermut akissuterput (nuutinneqarnera ilanngunneqartoq), taamaammallu atorunnaarsivinneqartariaqartoq. Tamatuma peqatigisaanik isumaqarpugut pisortanit aningaa-saliissutigineqarsinnaasunut tunngasut atorfeqarfiit ilaat allat aqqutigalugit isumagineqarsima-sut, assersuutigalugu Nukissiorfiit akuersissuteqarnerat atorlugu." Suliffeqarfissuarli ilanngul-lugu oqarpoq: § 22 a-mut allannguutissatut siunnersuutigineqartoq alloriarnertut eqqortutut pitsaanerpaap tulliatut isigaarput". (Issuaaneq naavoq). § 22 a-mik maannakkut oqaasertaliineq Royal Greenland A/S-imit isornartorsiummik naaperiaanertut annertuutut ataatsimiititaliap isi-gaa.

Siunnersuutip imarisai

Naggataagut Inatsisissatut siunnersuut pillugu Inatsisartut Aalisarnermut Ataatsimiititaliaat i-maattumik oqaaseqarniarpoq: Pisortatut oqartussaasut pisortanit aningaasaliinerit maleruagas-siorneqarnissaannik aqutsivigineqarnissaannillu pisariaqartitsinerat aammalu inuussutissarsiuti-nik ingerlatsisut eqaatsumik ingerlatsinissamik kiffaanngissuseqartumillu iliuuseqarsinnaanermik pisariaqartitsinerat siunnersuutip ilusiligaaneratigut naleqquttumik oqimaaqatigiissaarneqartut ataatsimiititaliaq naliliivoq. Pisortat kikkulluunniillu soqutigisaraat suliap tamatuma toqqissisi-manartumik isumagineqarnissaanut paasissutissanik pisariaqartinneqartunik allaffissornikkut peqartoqarnissaa.

Pisortat aqutsinissamik pisariaqartitsinerat niuerfiit unammilleqatigiinnerullu piumasaqaataannut tunngatillugu inuussutissarsiutinik ingerlatsisut ingerlatsinermik aaqqissuussisinnaanissamut annertusaanissamullu tunngaviusumik isigalu kiffaanngissuseqarnissamik pisariaqartitsinerannut ingerlaavartumik oqimaaqatigiissaariffigineqarnissaa nalilerneqartarnissaalu pingaartuuvoq.Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq inatsisip taamatut iluarsiivigineqarneratigut inuiaqatigiit tunnga-viusumik naligiimmillu pisariaqartitaasa taakku akornanni Naalakkersuisut oqimaaqatigiisitsisi-masut.

 

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisis-saattut siunnersuut iluserisamisut akuersissutigineqassasoq ataatsimiititaliap isumaqati-giittup inassutigaa.

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata taama oqaaseqarluni aap-passaanigassanngortippaa.

 

 

_____________________________

Aqqalukasik Kanuthsen,

siulittaasoq, Inuit Ataqatigiit

_____________________________

_____________________________

Ole Dorph, Ruth Heilmann

siulittaasup tullia, Siumut Siumut

_____________________________

_____________________________

Palle Christiansen Finn Karlsen

Demokraatit Atassut