Samling

EM2003/20

Almindelige bemaerkninger

Formålet med § 22a er at sikre, at der tages de nødvendige økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn ved oprettelse eller omstilling af indhandlings‑ og produktionsanlæg. Hermed søges det mest optimale samfundsøkonomiske udbytte af ændringer i indhandlings‑ og produktionskapacitet.

Baggrunden for ændringsforslaget er at afhjælpe problemer, der har vist sig i forbindelse med godkendelse af omstilling af anlæg. Formålet med de nye regler er at smidiggøre ansøgningsprocessen, således at denne kan imødekomme kravene fra erhvervet om en hurtigere, enklere sagsbehandling, uden at det offentliges interesser sættes over styr.  

Ændringsforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige; men bidrager til en enklere, hurtigere sagsbehandling, specielt i forbindelse med omstilling af indhandling eller produktion på bestående anlæg.

Ændringsforslaget er udarbejdet i dialog mellem Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Direktoratet for Erhverv, idet sidstnævnte har foretaget administrationen af § 22a.

Ændringsforslaget har været i høring hos Økonomidirektoratet, Landsstyrets Sekretariat, Skattedirektoratet, Havfiskernes organisation APK, K.N.A.P.K., De grønlandske kommuners Landsforening KANUKOKA, Grønlands Arbejdsgiverforening, S.I.K., Grønlands Erhvervsråd, Konkurrencenævnets sekretariat, Royal Greenland A/S, Polar Seafood A/S, Nuka A/S samt har været i høring hos Fiskerirådets medlemmer.

Grønlands Naturinstitut, Grønlands Fiskerilicens Kontrol og Skattedirektoratet har meddelt, at de ikke har bemærkninger.

K.N.A.P.K. har bemærket, at forslaget er et skridt i den rigtige retning og har desuden nogle kommentarer til resten af fiskeriloven – disse er videresendt til Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

EM 2003/20

DFFL, j.nr.64.00

De grønlandske Kommuners Landsforening KANUKOKA er enige i forslaget, men lidt bange for virkningerne samtidig med en ændring af landstingsloven om kommunernes muligheder for at bidrage til erhverudviklingen. Landsforeningen har opfordret til, at kommunerne inddrages som høringspart, hvilket er indarbejdet i bemærkningerne.

Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd har ønsket Konkurrencenævnet udtaget af høringsparter, hvilket er sket.

Royal Greenland A/S har den opfattelse at paragraffen er uhensigtsmæssig, men dog et skridt i den rigtige retning. Videre ønskes loven sat i kraft straks, hvilket dog ikke er vurderet hensigtsmæssigt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Vedrørende omstilling af bestående anlæg til indhandling eller produktion af andre arter kræves kun Landsstyrets tilladelse, såfremt omstillingen kræver offentlige investeringer i eksempelvis udvidelse af vand‑ eller elkapacitet eller andre infrastrukturinvesteringer som vej‑, kajbyggeri eller lignende.

For at Landsstyret skal kunne styre de offentlige investeringer på en forsvarlig måde, samt kunne træffe samfundsmæssigt økonomisk velfunderede beslutninger vedrørende indsættelse af eventuelle indhandlingsskibe i perioder med kapacitetsproblemer, er det dog nødvendigt at kunne vurdere den samfundsmæssige investering over for den samfundsmæssige gevinst ved et indhandlings‑ eller produktionsanlægs omstilling.

Hvor omstilling af produktion kan ske uden at dette kræver offentlige investeringer, støtte‑ eller tilskudsordninger kan disse frit foretages af selskaberne som led i deres økonomiske optimering af driften. Det skal være muligt for ejere af indhandlings‑ og produktionsanlæg løbende at foretage en omstilling af produktionsanlæg ud fra driftsøkonomiske og arbejdskraftsmæssige betragtninger.

Landsstyrets forudgående godkendelse i forbindelse med oprettelse af nye indhandlings‑ og produktionsanlæg opretholdes uændret, da oprettelse af nye anlæg oftest forårsager ændringer af virksomhedernes træk på de af samfundet tilvejebragte ydelser og ofte medfører behov for infrastrukturinvesteringer og ‑kapacitetsændringer.

Til stk. 2

Bestemmelsens to første led er uændrede. Disse blev indsat i forbindelse med Landstingets behandling af ændringsforslag til fiskeriloven på  FM 2002 i forbindelse med 3. behandlingen på foranledning af Landstingets Fiskeri‑, Fangst‑ og Landbrugsudvalg.

Bestemmelsen foreslås udvidet med regel om, at omstillinger, der ikke kræver tilladelse, skal anmeldes til Landsstyret, for at det samlet vil være muligt at forvalte fiskeriområdet på en hensigtsmæssig måde,  og for, at den aktuelle indhandlings‑ og produktionskapacitet på et givet tidspunkt kan indgå i eventuelle overvejelser om indsættelse af ekstrakapacitet i form af eksempelvis indhandlingsskibe.

Til stk. 3.

I forhold til den eksisterende bestemmelse er "alle relevante parter" ændret til "relevante parter". En forsinkelse af sagsbehandlingen, for at afvente at alle relevante parter har udtalt sig, forinden Landsstyret træffer afgørelse, kan i praksis have så forsinkende virkning med store økonomiske konsekvenser til følge, at en obligatorisk høring af alle parter i praksis har vist sig uhensigtsmæssig.

Det foreslås derfor, at kun relevante parter inddrages. I forarbejderne til den eksisterende bestemmelse var tænkt på lønmodtager‑ og arbejdsgiverorganisationer samt Konkurrencenævnet. Sidstnævnte har i praksis vist sig uegnet som høringspart, idet en forudgående høring af Konkurrencenævnet dels vil væ re tidsmæssig langsommelig på grund af nævnets mødefrekvens, dels vil kunne udelukke nævnet fra at behandle eventuel senere klage i samme sag. På denne baggrund udtages Konkurrencenævnet af listen over mulige høringsparter. Dette ændrer ikke ved at eventuelle konkurrencebegrænsende aftaler stadig efter konkurrencelovgivningen kan være anmeldelsespligtige, ligesom dette ikke indskrænker Konkurrencenævnets mulighed for at behandle efterfølgende klagesager eller tage sager op af egen drift.

Endelig forudsættes berørte kommuner naturligt inddraget i høringer i relevant omfang.

Høring i forbindelse med oprettelse af nye indhandlings‑ eller produktionsanlæg forventes dog at inddrage en bredere kreds i høringsprocessen, hvorimod en høring forud for en omstilling bør kunne foregå i en snæver kreds af hensyn til muligheden for hurtigt at kunne tilpasse kapaciteten til de aktuelle ændringer i fiskeri eller fiskerimønsteret.

UKA 2003/20

Nalinginnaasumik nassuiaatit

§ 22a‑mi siunertarineqarpoq tunitsivinnik tunisassiorfinnillu pilersitsisoqassatillugu imaluunniit allannguisoqassatillugu aningaasarsiornikkut suliffissaqartitsiniarnikkullu pisariaqartinneqartut qulakkeerneqarnissaat. Taamaalilluni tunitsiviit tunisassiorfiillu pisinnaasaasa allanngortinneqarnerini inuiaqatigiinni aningaasarsiornikkut iluanaarutit annertunerpaajutinneqarnissaat anguniarneqarpoq.

Allannguutissatut siunnersuummut tunuliaqqutaapput tunisassiorfinnik allannguinerit akuersissutigineqarnerinut atatillugu ajornartorsiutaasartuut ikiorsiivigineqarnissaat. Malittarisassatigut nutaatigut siunertaavoq qinnuteqartarnerup eqaallisarneqarnissaa, taamaasilluni tassuuna inuussutissarsiummit sukkanerusumik pisariinnerusumillu sulianik suliarinnittoqartarnissaanik piumasaqaatit naammassineqarsinnaaniassammata pisortat soqutigisaat innarlernagit.

Allannguutissatut siunnersuut pisortanut allaffissornikkut aningaasaqarniarnikkulluunniit kinguneqassanngilaq; peqataaqataassallunili pingaartumik tunitsivimmik tunisassiorfinniluunniit pioreersuni tunisassiornermik allannguinermi, pisariinnerusumik sukkanerusumillu suliat suliarineqartalernissaannut.

Allannguutissatut siunnersuut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfimmit Inuussutissarsiornermullu Pisortaqarfimmit suleqatigiinnikkut suliarineqarpoq, § 22a Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmit akisussaaffigineqarmat.

Allannguutissatut siunnersuut ukununnga tusarniaassutigineqarpoq Aningaasaqarnermut Pisortaqar‑fik, Naalakkersuisut Allattoqarfiat, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik, Akileraartarnermi Pisortaqarfik, APK, KNAPK, KANUKOKA, Sulisitsisut Peqatigiiffiat, SIK, Inuussutissarsiorneq pillugu Siunnersuisoqatigiit, Royal Greenland A/S, Polar Seafood A/S, Nuka A/S kiisalu Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit ilaasortaannut nassiussuunneqarnikuulluni.

Pinngortitaleriffik, Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutiliisoqarfik aamma Akileraartarnermi Pisortaqarfik nalunaarput oqaaseqaatissaqaratik.

UKA 2003/20

APNP, j.nr. 64.00

KNAPK‑p oqaatigaa siunnersuut illorraap tungaanut alloriarnerusoq aammalu aalisarneq pillugu inat‑sisip sinneranut arlalinnik oqaaseqaateqarlutik – taakku Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaleri‑nermullu Pisortaqarfimmut ingerlateqqinneqarput.

KANUKOKA siunnersuummut isumaqataavoq, sunniutissaanulli annilaangassuteqalaarluni peqatigitillugu kommunit inuussutissarsiornermik ineriartortitsinermut peqataasinnaanerinut periarfissaat pillugit Inatsisartut inatsisaannik allannguinermi. Kattuffiup kaammattuutigaa kommunit tusarniarneqartartunut ilaatinneqartassasut, taakkulu nassuiaatinut ilanngunneqarput.

Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliap Atuisartunullu Siunnersuisoqatigiit Ataatsimut Allaffeqarfiata kissaatigaa Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliap tusarniarneqartartussanit peerneqarnissaa, tamannalu pivoq.

Royal Greenland A/S isumaqarpoq paragrafi pissusissamisuunngitsoq, taamaattorli ilorraap tungaanut alloriarnerusoq. Ilanngullugu kissaatigigineqarpoq inatsit akuersissutigineqarnermini ingerlaannaq atuulissasoq, tamannali pissusissamisoortutut nalilerneqanngilaq.

Inatsisissatut siunnersuutip aalajangersagartaanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1‑mut

Imm. 1‑imut

Nioqqutissiorfiup pioreersup tunitsivittut allanngortiterneqarnissaanut imaluunniit aalisakkanik allanik nioqqutissiorfinngortinneqarnissaanut tunngatillugu Naalakkersuisut taamaallaat akuersissuteqarsimasariaqarput allanngortiterinerup pisortanit aningaasaliiffigineqarnissaa pisariaqartinneqartillugu soorlu erngup imaluunniit innaallagissap pisinnaasaata annertusinneqarnerani imaluunniit attaveqaatinut aningaasaliisoqassatillugu soorlu aqqusinernut, talittarfiliornernut imaluunniit assigisaannut.

Naalakkersuisut pisortanit aningaasaliissutit akisussaassuseqartumik aqussinnaasariaqarpaat, kiisalu piffissap ilaani pisinnaassutsikkut ajornartorsiornerup nalaani umiarsuarnik tunitsiviliinissat pillugit inuiaqatigiinni aningaasarsiornikkut tunngavilersorluakkat naapertorlugit aalajangiisinnaanermi tunitsivinnik imaluuniit nioqqutissiorfinnik allannguinerit inuiaqatigiinnit iluanaarutaasinnaasut kiisalu inuiaqatigiinnit aningaasaliissutit oqimaaqatigiisinneqarsinnaanerisa nalilersorneqarsinnaaneri pisariaqassapput.

Nioqqutissiorfinnik allanngortiterinerit pisiortanit aningaasaliinissamik, tapersiinissamik imaluunniik tapiissuteqartoqarnissaanik pisariaqartitsinngitsut ingerlatsinerup aningaasarsiornerata pitsanngorsarneratigut ingerlatsivinnit nammineq tamakku isumagineqarsinnaassapput. Tunitsivinnik nioqqutissiorfinnillu piginnittut ingerlatsinerup sulisoqarnikkullu akilersinnaassusia tunngavigalugu nioqqutissiorfiup allanngortiterneqarnera ingerlaavartumik ingerlassinnaasariaqarpaat.

Tunitsivinnik nioqqutissiorfinnillu nutaanik pilersitsinermut atatillugu Naalakkersuisut akuersissuteqaqqaartarnissaata allanngortinneqarani ingerlatiinnarneqarpoq, tunitsivinnik nutaanik pilersitsinerit suliffeqarfiit inuiaqatigiinnit akiliutitigut atorfissaqartitsinerisa allanngortinnerinik amerlanertigut kinguneqartarmata amerlanertigullu aaqqissugaanikkut aningaasaliinissamik pisinnaasatigullu allannguinissanik tamanna pisariaqartitilersarluni.

Imm. 2‑mut

Aalajangersakkap immikkoortui marluk siulliit allanngortinneqanngillat. Taakku aalisarneq pillugu inatsisip allannguutissaata UPA 2002‑imi Inatsisartunit suliarineqarneranut atasumik ilanngunneqarpoq siunnersuutip pingajussaaneernerani Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliap piumasaqarnera tunngavigalugu.

Aalajangersakkap allanngortiterinerit akuersissutigineqartariaqanngitsut Naalakkersuisunut nalunaarutigineqartarnissaannik malittarisassamik annertusineqarnissaa siunnersuutigineqarpoq, aalisarnerup ataatsimut aqunneqarnissaa anguniarlugu kiisalu piffissap ilaani tunitsiviup nioqqutissiornerullu pisinnaasaanut tapertaasussamik soorlu umiarsuarmik tunitsiviliisoqassanersoq eqqarsaatigeqqissaarnissaanut ilanngunneqarsinnaaqqullugu.

Imm. 3‑mut

Aalajangersakkamut atuuttumut naleqqiullugu "susassaqartut tamarmik" "susassaqartut"‑nut allanngortinneqarpoq. Naalakkersuisut aalajangiinissaat pitinnagu susassaqartut tamarmik oqaaseqaateqarnissaata utaqqineqartarnerat suliamut kinguarsaataasarpoq ilaatigullu kinguarsaaneq ima kinguneqartarluni allaat aningaasarsiornikkut annertuumik sunniuteqapiluttarluni, taamaalillunilu pinngitsoorani susassaqartut tamaasa tusarniaavigineqartarnerat naleqqukkunnaarsimalluni.

Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq susassaqartut kisimik ilaatinneqartassasut. Aalajangersakkap pioreersup suliarinerani sulinermik inuussutissarsiuteqartut aamma sulisitsisut kattuffii kiisalu Unammilleqatigiinnermut ataatsimiititaliaq eqqarsaatigineqarsimapput. Kingullertut taaneqartoq tusarniaavigisassatut naleqqussimanngilaq, ilaatigut Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliamik tusarniaaneq piffissaq eqqarsaatigalugu ataatsimiititaliap akuttusuumik ataatsimiittarnera pissutigalugu erininarsisarmat, ilaatigullu kingusinnerusukkut suliami naammagittaalliutaasinnaasut suliarinissaanni ataatsimiititaliaq peqataasinnaassanani. Tamanna tungavigalugu susassaqartunit tusarniaavigineqartussanit Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq peerneqarpoq. Unammilleqatigiinneq pillugu inatsit naapertorlugu isumaqatigiissutit unammilleqatigiinnermut kililersuutaasut suli nalunaarutigineqartariaqarneri tamatuma allanngortinngilaa soorluttaaq tamatumap kingorna suliat naammagittaalliutaasut Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqarnissaannut imaluunnit nammineq ingerlatsini naapertorlugu suliarinninnissaanut killilersuisoqarani.

Naggasiullugu naatsorsuutigineqarpoq kommunit pineqartut pisariaqarnera naapertorlugu tusarniaanermut ilanngunneqassasut.

Tunitsivimmik imaluunniit nioqqutissiorfimmik nutaamik pilersitsinermut atatillugu tusarniaanermi naatsorsuutigineqarpoq amerlanerusut tusarniaanermi peqataatinneqartassasut, allanngortiterinissarlu sioqqullugu tusarniaanerup ikinnerusunut sammitinneqartariaqassalluni aalisarnermi imaluunniit aalisariaatsip allanngortinneranut pisinnaassutsimut sukkasuumik naleqqussaanissamut periarfissaqarnissaq eqqarsaatigalugu.