Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg
vedrørende
Forslag til Landstingsforordning nr. xx af yy.zz 2003 om arbejdsformidling m.v.
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, formand
Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut
Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut
Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne
Landstingets Erhvervsudvalg har efter 1. behandlingen den 14. november 2003 gennemgået Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Johan Lund Olsens forordningsforslag.
Indledning
Forslaget er et led i arbejdsmarkedsreformen, som blev igangsat i 1998 med et fire-strenget reformprogram omfattende arbejdsmarkedsanalyser og arbejdsmarkedsstatistik, arbejdsmarkedets struktur og organisering, lovgivningsreform samt kvalificering af arbejdsstyrken.
Gældende landstingsforordning om arbejdsformidling er fra 1988, og der er behov for at gøre lovgivningen mere tidssvarende, enkel og lettere tilgængelig for brugerne af forordningen.
Forordningsforslaget understøtter arbejdsmarkedsreformens intention om at sikre løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, især af marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet samt hensigtsmæssige strukturer omkring arbejdsformidlingen.
Forslagets overordnede mål er at fastlægge rammer for, hvordan den lokale arbejdsmarkedsindsats kan udvikles i relation til de mål, som lokalbefolkningen via kommunalbestyrelsen ønsker at nå. På kommunalt plan er oprettet en arbejdsformidling, og der er med dette forordningsforslag taget initiativ til at gøre arbejdsformidlingen mere moderne og brugervenlig i forhold til anvisning af arbejde og arbejdskraft samt i forhold til vejledning og rådgivning.
Erhvervsudvalget bemærker, at nærværende forordningsforslag har været til høring hos arbejdsmarkedets parter, KANUKOKA og internt i Hjemmestyret. Landsstyret har indarbejdet høringsvar i det foreliggende forordningsforslag i relevant omfang. På samme måde har lovforslaget været gennem den lovtekniske funktion.
Lovforslagets indhold
Der skal gøres opmærksom på, at kommunalbestyrelsen efter dette forordningsforslag kan oprette introduktions- og vejledningscentre til administration af kommunalbestyrelsens opgaver, som anført i denne landstingsforordning. I centrene kan ledige endvidere få kendskab til uddannelsessteder, uddannelsesmuligheder, jobtilbud m.v. Et samarbejde mellem Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt enkelte kommuner har resulteret i, at der er etableret forsøgsordninger om lokale vejlednings- og introduktionscentre i Aasiaat, Narsaq og Tasiilaq.
Med henblik på at gøre arbejdsformidlingen smidigere og lettere tilgængelig for brugerne og med mulighed for større individuel servicering, er der med forslaget åbnet mulighed for at oprette en landsdækkende jobbank.
Idet Landsstyret efter dette forslag kan fastsætte regler om bl.a. tilskud og drift af centrene, kan forslaget få økonomiske konsekvenser for Landskassen ved udvidelse af aktiviteterne i centrene. Det er hensigten, at finansieringen af aktiviteterne i medfør af § 5 sikres i forbindelse med revisionen af finansieringen af ungdomstjenesterne og de lokale erhvervsskoler. Revisionen af
finansieringen af ovennævnte aktiviteter skal ske i et samarbejde med kommunerne. Såfremt der herved sker ændringer i opgavefordelingen/byrdefordelingen mellem kommunerne og hjemmestyret, skal dette forhandles mellem KANUKOKA og Landsstyret.
Udvalgets behandling
Udvalget har bemærket, at der fra flere sider er efterlyst klarere beskrivelser af forslagets økonomiske og administrative konsekvenser. Udvalget har derfor haft et møde med Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Landsstyremedlemmet blev bedt om at uddybe forordningsforslagets økonomiske konsekvenser, samt form og indhold af forordningsforslagets bestemmelser om, at Landsstyret kan fastsætte nærmere regler.
Her har Landsstyremedlemmet valgt at fokusere på de områder, der enten er helt nye eller, hvor der er sket markante ændringer. Landsstyremedlemmets svar på udvalgets spørgsmål gengives i det følgende.
§§ 2,3 & 4: Kommunalbestyrelsens opgaver.
Kommunalbestyrelsen skal tæt følge udviklingen på arbejdsmarkedet og skabe grundlag for nye erhvervs og beskæftigelsesinitiativer. Derudover skal kommunalbestyrelsen indsamle og indberette oplysninger vedr. arbejdsmarkedet til Landsstyret. Disse oplysninger/data vil Landsstyret kunne anvende i medhør af landstingsloven om Grønlands Statistik.
Landsstyret vil kunne anvende oplysninger/data til formål, der er godkendt i relevante registerforskrifter, ved at lade dem tilgå Suliaq, som er et edb-baseret statistikregister i Hjemmestyrets centraladministration, som danner grundlag for udarbejdelsen af arbejdsmarkedsanalyser. Vi har for første gang mulighed for at kunne gå ind og analysere aktuelle behov på arbejdsmarkedet, såsom hvilke brancher er ramt af arbejdskraftmangel, flaskehalseproblemer etc. Vedr. disse oplysninger følger en bekendtgørelse som nærmere redegør for hvilke oplysninger det drejer sig om og kommunerne bliver naturligvis taget med på råd, så de selv aktivt kan bruge det statistiske materiale. Dette arbejde er i fuld gang.
§ 4: I stadig højere grad ser vi problemer med stigende ledighed, og med denne landstingsforordning skal kommunerne udarbejde forslag til iværksættelse af beskæftigelsesmæssige foranstaltninger til styrkelse af arbejdskraftens kvalifikationer i kommunen. Her fortsætter bekendtgørelse nr. 42 af 28. september 1994 om tilskud til kommunale beskæftigelsesforanstaltninger, jfr. § 12, stk.2 Samtidig skal kommunalbestyrelsen iværksætte beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige tilbud rettet mod unge under 25. I medfør af denne paragraf og jfr. § 12, stk. 2 vedr. Landsstyret kan yde tilskud til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og ungdomstjenester, er Landsstyret ved at forberede en ny bekendtgørelse, som skal erstatte den tidligere bekendtgørelse nr. 37 af 29. december 1995 om tilskud til kommunale ungdomstjenester.
§ 5: Erhvervs- og uddannelsesvejledning samt arbejdsanvisning.
Landstinget behandlede og tiltrådte i 1999 en redegørelse om STI-uddannelserne og en redegørelse om uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning.
Redegørelsen om STI-uddannelserne anbefalede, at der blev gennemført en erhvervsuddannelsesreform for at styrke den faglige kvalitet i erhvervsuddannelserne. Dette kvalitetsløft skulle ske dels ved at skærpe optagelseskravene og dels ved at styrke undervisningen. Det sidste betød bl.a., at den del af undervisningen, der under STI-ordningen lå på alle lokale erhvervsskoler, i større udstrækning skulle samles på brancheskolerne eller på et mindre antal regionsskoler.
På baggrund af STI-redegørelsen er der siden blevet gennemført en erhvervsuddannelsesreform, hvilket betyder, at en del af de lokale erhvervsskoler for tiden kun har ganske få aktiviteter og dermed ledig kapacitet.
Redegørelsen om uddannelses- og erhvervsintroduktion anbefalede, at vejledningsindsatsen blev styrket væsentligt. En forbedret vejledning skulle medvirke til at mindske frafaldet på uddannelserne, idet en del uddannelsessøgende ikke følte, at de havde valgt uddannelse på baggrund af tilstrækkeligt kvalificeret vejledning. Redegørelsen anbefalede, at der lokalt blev oprettet uddannelses- og vejledningscentre, samt at man i kommunerne samlede al uddannelses- og erhvervsvejledning eller i det mindste koordineringen af vejledningen på de lokale erhvervsskoler. Redegørelsen anbefalede også, at der i tilknytning til vejledningen blev etableret uddannelses- og erhvervsintroduktionstilbud for alle i den erhvervsaktive alder, der ikke gik i skole, var i gang med en uddannelse eller var beskæftiget med et erhvervsarbejde. Uddannelses- og erhvervsintroduktionstilbuddene skal give den enkelte mulighed for gennem en individuel handleplan at opkvalificere sig til at starte på en valgt uddannelse eller et valgt erhvervsarbejde.
I uddannelses- erhvervsintroduktionstilbuddene har det været tanken at samle tidligere lignende tiltag som ungdomstjeneste, øvrige aktiveringstilbud, enkeltfagsundervisning og den kommunale uddannelses- og erhvervsvejledning.
I ovenstående redegørelser blev det anbefalet, at de lokale erhvervsskoler blev rent kommunale institutioner, hvor Hjemmestyret og kommunerne siden 1988 har været fælles om at drive disse skoler ud fra en aftalt udgifts- og opgavefordeling. Repræsentanter for Hjemmestyrets erhvervsuddannelsesafdeling (KIIIP) og arbejdsmarkedsdeling (INUUPI) har været rundt i de fleste kommuner for at orientere om tankerne om en kommunalisering af de lokale erhvervsskoler. Hjemmestyret har endvidere indgået aftaler med visse kommuner om varetagelse af regionsundervisning indenfor nogle af erhvervsuddannelserne.
For at forbedre arbejdsformidlingsindsatsen er vejlednings- og introduktionscentrene opstået. Disse vil samle rådgivning indenfor erhverv, arbejdsmarkeds og uddannelsestiltag. Der findes redegørelser om vejlednings- og introduktionscentrene i direktoratet, som er udarbejdet af INUUPI og KIIIP, hvor kommunerne har været høringsparter.
Der arbejdes på at undersøge om det danske visitationssystem kan overføres til Grønland, med heraf følgende fordele, så som at kunne trække statistiske data om de arbejdsløse, og som samtidig er et værktøj som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handlingsplaner
Økonomisk grundlag:
Der er udregnet et økonomisk grundlag ved etablering af vejlednings- og introduktionscentre i kommunerne, og disse er blevet drøftet med KANUKOKA. Disse beregninger passede imidlertid ikke ind i kommunernes omfordelingsregi. Der skal forhandles resultatkontrakter med hver enkelt kommune. Det er imidlertid vigtigt at understrege at den økonomiske ramme for de enkelte centre, i første omgang kommer til at hvile på det eksisterende økonomiske grundlag, så man senere har mulighed for at regulere ordningen i forhold til kommunernes aktuelle behov. Der er fra INUUPI afsat kr. 10,7 mio. og fra KIIIP er der afsat kr.9,0 mio.
§7: Mobilitetsfremmende ydelse
I medfør af denne paragraf er der blevet nedsat en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Socialdirektoratet, Direktoratet for Infrastruktur og Boliger samt KANUKOKA, der skulle kigge nærmere på mulighederne for en sådan ordning.
Mobilitetsfremmende ydelse har til formål at virke som et arbejdsmarkedspolitisk instrument. Arbejdsmarkedspolitikken har grundlæggende til formål at sikre en gnidningsløs allokering af arbejdskraft.
Det er et arbejdsmarkedspolitisk problem, at arbejdssøgende i dele af Grønland ikke kan få arbejde, mens arbejdsgivere i andre byer ikke kan finde arbejdskraft. Erfaringen fortæller, at der forekommer import af arbejdskraft, hvor den efterspurgte arbejdskraft er til stede andre steder i Grønland.
Det er dyrt at flytte fra en by til en anden. Når en hel familie overvejer at flytte, bliver det derfor ofte et spørgsmål om familien har råd. Flytteomkostningerne skaber en kile på arbejdsmarkedet og arbejdskraften stavnsbindes. Det hæmmer den økonomiske vækst og har betydelige sociale omkostninger.
Mobilitetsfremmende ydelse skal ses som arbejdsmarkedspolitik, der både imødekommer hensynet til arbejdsgivere, der har behov for arbejdskraft, og hensynet til arbejdstagere, der har behov for at finde et job, der matcher deres kompetencer. For at opsamle erfaringer foreslås i første omgang en forsøgsordning.
I forhold til den videre proces er der et udkast til bekendtgørelse om mobilitetsfremmende ydelse under behandling i Direktoratet og som sendes til høring i løbet af 2004. Høringsfristen vil være 4 uger, og det forventes at bekendtgørelsen vil ligge klar til Landsstyrets behandling i løbet af 2004, således at kommunerne kan nå at få implementeret ordningen administrativt til 1. januar 2005.
I den sidste halvdel af høringsprocessen, vil høringsparterne blive inviteret til et seminar om ordningen. Formålet med seminaret er at få skabt en konsensus om forslagets indhold. Seminaret planlægges afholdt i forbindelse med det årlige kursus af kommunernes medarbejdere, der beskæftiger sig med arbejdsformidling m.v.
Økonomisk grundlag: Der er planer om at afsætte 3.8 mio. kr. årligt til den mobilitetsfremmende pulje, men behovet skal selvfølgelig løbende vurderes og evalueres.
§ 10: Jobbank
Denne bestemmelse giver Landsstyret mulighed for at kunne oprette en jobbank. I øjeblikket er Direktoratet i gang med at undersøge forskellige eksisterende muligheder, for at fastlægge den optimale løsning til glæde for det samlede arbejdsmarked. Der har været samtaler med Arbejdsformidlingen (AF) i Danmark vedr. omkostningsfrit at blive tilkoblet deres jobbank, så man kan trække data ind og ud, i de enkelte kommuner og hos arbejdsgiverne. En sådan løsning vil betyde ca. 240 arbejdstimer årligt, da alt information til og fra Grønland, som skal ind på AF´s hjemmeside skal kontrolleres af en medarbejder i Direktoratet, såsom oversættelser over lignende.
Forskellige bestemmelser:
§ 11: Landsstyret afholder et årligt kursus for de af kommunernes medarbejdere, der beskæftiger sig med arbejdsformidling m.v. Udgifterne til dette kursus tages fra en særskilt konto.
§ 12: Se § 4.
§ 13: Behovet vurderes løbende, og der er afsat midler i henhold til konto vedrørende arbejdsmarkedsreformen.
§ 14: Årlig rapport. Der vil skulle omrokeres ressourcer til varetagelses af denne opgave fra refusionsadministrationen (mandetimeordningen) til en månedlig tilbagemelding til Landsstyret, som så halvårligt vurderes.
Udvalget udtrykte tilfredshed med Landsstyremedlemmets svar med efterfølgende uddybninger.
Et enigt udvalg skal om forslaget bemærke:
At der er bred tilslutning til forslaget.
At forslaget vil medføre, at arbejdsformidlingen gøres mere smidig og mere brugervenlig, og at der nu opstår mulighed for mere koncentreret indsats for den enkelte. Ledige vil blandt andet få større kendskab til uddannelsessteder, uddannelsesmuligheder og jobtilbud m.v.
At der ifølge forslaget skabes muligheder for en landsdækkende arbejdsformidling, så arbejdsmarkedet bliver dækket i størst muligt omfang. Udvalget mener, at det er en vigtig udvikling, som vi støtter op omkring.
At forordningsforslaget giver kommunerne mulighed for at etablere vejlednings- og introduktionscentre, som visse kommuner har allerede har afprøvet på forsøgsbasis. Udvalget er ikke i tvivl om, at den fremtidige arbejdsformidlingsmæssige indsats vil blive meget bedre end hvad det har været, med de nævnte værktøjer i hånden.
Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.
| Ole Dorph, formand, Siumut | ||
| Ane Hansen, næstformand, Inuit Ataqatigiit | Ruth Heilmann, Siumut | |
| Finn Karlsen, Atassut | Per Skaaning, Demokraterne |
Suliffissanik innersuussisarneq il.il. pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut
Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit
Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata ulloq 14. november 2003 siullermeerinerup kingorna Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup, Johan Lund Olsenip peqqussutissatut siunnersuutaa misissuataarpaa.
Aallarniut
Siunnersuut suliffeqarnermik iluarsaaqqinnerup 1998-imi sisamaqiusamik pilersaarusiap suliffeqarnermik naliliisarluni misissuinernik kisitsitigullu paasissutissanik, suliffeqarnerup ilusiligaaneranik aaqqissuussaaneranillu, inatsisitigut iluarsaaqqinnermik kiisalu sulisartunik piginnaan-ngorsaanermik imaqarluni aallartinneqartup ilagaa.
Suliffissarsiuussisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat atuuttoq 1988-imeersuuvoq, inatsisillu ullutsinnut naleqqussarneqarnissaa, paasiuminarnerulersinneqarnissaa peqqussummillu atuisunut pissarsiariuminarnerulersinneqarnissaa pisariaqartinneqarput.
Sulisartut ingerlaavartumik piginnaanngorsarneqarnissaannik qulakkeerinninnissamik suliffeqarnermi iluarsartuusseqqinnerup anguniagaa peqqussutissatut siunnersuutikkut tapersiivigineqarpoq, minnerunngitsumik suliffeqarnermi sulisartut atorfissaaruttartut kiisalu suliffissarsiuusisarnermut tunngatillugu ilusiliinerit naleqquttut pillugit.
Siunnersuummi pingaarnerusumik anguniagaq tassaavoq najukkani assigiinngitsuni suliffissarsiuussinermik suliniutit innuttaasut kommunalbestyrelsi aqqutigalugu anguniakkamittut kissaatigisaannut naleqqiullugit qanoq ineriartortinneqarsinnaanerannut killiliussassat aalajangersarneqarnissaat. Kommunit eqqarsaatigalugit suliffissarsiuussineq pilersinneqarpoq, peqqussutissatullu siunnersuutikkut matumuuna suliffissamik innersuussisarneq sulisoqarniarnerlu eqqarsaatigalugit kiisalu ilitsersuisarneq siunnersuisarnerlu eqqarsaatigalugit suliffissarsiuussisarnerup nutaaliaanerulersinnissaa atuisunullu piuminarnerusunngortinnissaa suliniutigineqarput.
Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap oqaatigissavaa peqqussutissatut siunnersuut matumani pineqartoq suliffeqarnermi peqataasunut, KANUKOKA-mut Namminersornerullutillu oqartussani namminermi tusarniaassutigineqarsimasoq. Tusarniaanermit akissutisiarineqartut pisariaqarneratut annertussusilimmik peqqussutissatut siunnersuummut Naalakkersuisut ilaatippaat. Taamatuttaaq inatsisissatut siunnersuut inatsissanik nalilersuisarfimmit misissuataarneqarsimavoq.
Inatsisissatut siunnersuutip imarisai
Malugeqquneqarpoq peqqussutissatut siunnersuut manna malillugu kommunalbestyrelsimut suliassiissutigineqartut Inatsisartut peqqussutaanni matumani taaneqartut allaffitsigut aqunneqarnissaannut kommunalbestyrelsip piareersarfittut ilitsersuisarfittullu qitiusut pilersissinnaammagit. Qitiusoqarfinni taakkunani suliffissarsiortut aammattaaq ilinniartitsiviit, ilinniarfiusinnaasut, suliffissatut neqeroorutigineqartut il.il pillugit paasisaqarsinnaapput. Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup kiisalu kommunit ataasiakkaat akornanni maannakkut suleqatigiinnerup kinguneraa Aasianni, Narsami Tasiilamilu najukkani piareersarfittut ilitsersuisarfittullu qitiusunik misiliilluni aaqqissuussinerit pilersinneqarmata.
Suliffissanik innersuussisarnerup eqaannerusunngortinnissaa atuisunullu piuminarnerusunngortinnissaa aammalu inunnut ataasiakkaanut sullissinerup annertusineqarnissaa siunertaralugit nuna tamakkerlugu suliffissarsiortarfiup pilersinnissaanut periarfissaq ammarneqarpoq. Suliffissarsiortarfiup taassuma pilersinnissaanut periarfissap Inatsisartut peqqussutaanni matumani inatsisitigut tunngaveqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.
Siunnersuut manna malillugu Naalakkersuisut qitiusoqarfinnut tapiissutinik ingerlatsinermullu tapiissutinik aalajangersaasinnaammata qitiusoqarfinni suliniutit annertusineqarnerisigut siunnersuut Landskarsimut aningaasatigut kinguneqaateqarsinnaavoq. Suliniutit § 5 naapertorlugu inuusuttut sulliviisa aammalu najukkani inuussutissarsiornermik ilinniarfiit aningaasaliivigineqartarnerisa aaqqissuussiffigeqqinnerisigut qulakkeerneqassasoq siunertaavoq.Suliniutit siuliani taaneqartut aningaasatigut tunngavissaat aaqqissussiffigineqassapput kommunit suleqatiginerisigut. Kommunit aamma Naminersornerullutik Oqartussat akornanni suliassat/nammatassat agguataarneqarnerat tamatumani allannguuteqasslappat, tamanna KANUKOKA-p Naalakkersuisullu akornanni isumaqatigiinniutigineqassaaq.
Ataatsimiititaliap suliarinninnera
Ataatsimiititaliap maluginiarpa siunnersuutip aningaasatigut allaffissornikkullu kinguneqaatissaasa erseqqinnerusumik nassuiaatigineqarnissaat arlalinnit ujartorneqarmat. Taamaammat ataatsimiititaliap Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq ataatsimeeqatigaa. Naalakkersuisoq qinnuigineqarpoq peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunerisassai itisilerlugit nassuiaatigissagai, kiisalu Naalakkersuisut maleruagassanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaanerinut peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersakkat iluserisaat imarisaallu pillugit.
Tassani Naalakkersuisup sammiumallugit toqqarsimasai tassaapput nutaaviit malunnavissumilluunniit allannguuteqarfiusimasut. Ataatsimiititaliap apeqqutaanut Naalakkersuisup akissutai tulliini issuarneqarput.
§§ 2,3 & 4: Kommunalbestyrelsip suliassai.
Kommunalbestyrelsip qanimut suliffeqarnermi ineriartorneq malinnaavigissavaa taamatullu i-nuussutissarsiutinut suliffissaqartitsivinnullu nutaanut tunngaviliisuussallutik. Taakkua saniatigut kommunalbestyrelse suliffeqarneq pillugu paasissutissanik katersissaaq naalakkersuisunullu nalunaaruteqassalluni. Paasissutissat/kisitsisit taakkua naalakkersuisut inatsisartut inatsisaat tunngavigalugu nunatsinni naatsersueqqissaartarfimmut atatillugu atorsinnaassavaat
Naalakkersuisut paasissutissat/kisitsisit siunertamut atorsinnaassavaat, nalunaarsuinermi maleruaqqusanut attuumassuteqartunut akuerineqarsimasunut, Suliap ilanngunneratigut, tassaassoq Namminersornerullutik oqartussat qitiusumik aqutsiviat qarasaasiamik aallaaveqartoq kisitsisit atorlugit nassuiaatinut allattorsimaffik, suliffeqarneq pillugu misissueqqissaarnerni suliaqarnermut tunngaviusoq. Siullerpaamik periarfissaqarpugut isersinnaalluta, suliffeqarnermilu pisariaqartinneqartunik misissueqqissaassalluta, soorlu suliffeqarfiit sorliit sulisussanik amigaateqarnermik eqqorneqarsimappat, ajornartorsiutit kinguarsaataasut ilaalu ilanngullugit. Ajornartorsiutit taakku pillugit nalunaarut malinnaatinneqassaaq paasissutissat suut pineqarnersut erseqqissarneqassallutik, soorunalumi kommunet isumasiorneqassapput, namminnertaaq misissueqqissaarnermi paasissutissat atorluarsinnaaniassammatigit.Suliassaq taanna aallarteriivippoq.
§ 4: Suliffissaaleqineq annertuumik qaffakkiartortoq nalaapparput, unalu Inatsisartut peqqussutaat aallaavigalugu kommunit suliffissaqartitsinermut tunngatillugu iliuusissanik aallartitsinissamut siunnersuusiussapput kommuneni sulisartut piginnaasaasa nukittorsarneqarnerisigut. Uani Nalunaarut nr.42, 28.september 1994meersoq nanginneqassaq. Kommunet suliffissaqartitsinermut tunngatillugu iliuusissaannut tapiissutit, § 12, imm. 2mut innersuullugu. Kommunalbestyrelsettaaq inuusuttunut 25it ataallugit ukiulinnut sammisitanik suliffissaqartitsinermut, ilinniartitaanermullu neqeroorutinik aallartitsissaaq. Paragrafi una tunngavigalugu aammalu § 12, imm. 2-mut innersuullugu Naalakkersuisut suliffissaqartitsiniarnermi siuarsaataasunut suliniutinut aammalu inuusuttut kiffartuussinerannut tapiissuteqarsinnaanerannut tunngatillugu, Naalakkersuisut nalunaarummik nutaamik piareersaaleruttorput, siusinnerusukkut kommuneni inuusuttut kiffartuussinerannut tapiissutit nalunaarut nr.37 29.december 1995meersumut paarlaassutaasussamik.
§ 5: Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernullu ilitsersuineq kiisalu suliffissanut innersuussisarneq.
1999mi inatsisartut suliaraat akueralugulu STI-mi ilinniartitsissutinik nassuiaat aammalu ilinniartitsissutinut- inuussutissarsiutinullu ilisarititsissutinut nassuiaat ilitsersuullu.
STI-mi ilinniartitaanermut nassuiaatip innersuussutigaa, inuussutissarsiummik ilinniartitaanermik iluarsaassisoqassasoq, inuussutissarsiummik ilinniartitaanermi immikkut ilinniagaasumi pitsaassuseq nukittorsarniarlugu. Pitsaassutsimik pilersitsineq ilaatigut pissaaq ilinniartunngornissamut piumasaqaatit sukannernerulersinnerisigut aammalu ilaatigut ilinniartitsinerup nukittorsarneqarneratigut. Kingulleq ilaatigut isumaqarpoq, ilinniartitsinerup aaliangersimasup ilaa STI- p aaqqissuussaanerata iluaniittoq piffinni inuussutissarsiutigalugu atuarfinni tamaniittoq, inuussutissarsiummut atuarfiusunut annertunerusumik katersorneqassasoq imaluunniit nunap immikkoortuini atuarfinnut ikinnerusunut katersorneqassasoq.
Tamatuma kingorna STI-mik nassuiaat tunngavigalugu, inuussutissarsiummik ilinniartitaanermi aaqqissuussisoqarsimavoq, tamannalu isumaqarpoq massakkut piffinni inuussutissarsiutinut atuarfiit ilai annikitsuinnarmik ingerlatsimmata, taamaalillutik periarfissamik inissaqartitsillutik.
Ilinniartsitaanermut- inuussutissarsiutinullu ilisarititsissutip nassuiaataata innersuussutigaa, siunnersuinermik suliniuteqarneq annertummik nakussassarneqassasoq. Siunnersuinerup pitsanngorsarneqarnerata ilinniarfinni uniinnartartunik minnerpaaffileeqataassammat, ilinniarniarlutik qinnuteqartartut amerlasuut misigisimanngimmata, ilinniarfissaminnik aaliangertarnertik siunnersuinermik naammaginartumik pitsaassusilimmik tunngaveqartoq. Nassuiaatip innersuussutigaa piffinni ataasiakkaani ilinniartitaanermut- qitiusumik ilitsisuisarfimmik pilersitsisoqassasoq, aammattaaq kommune-ni ilinniarnermut- inuussutissarsiutinullu ilitsersuutit tamarmik katersorneqassasut, imaluunniit minnerpaamik piffinni inuussutissarsiummik ilinniarfinni siunnersuisarnerup aaqqissuunneqarnissaa. Aammattaaq nassuiaatip innersuussutigaa, siunnersuinermut attuumassuteqartumik sulisinnaassusilinnut ukiunut tamanut ilinniarnermik- aammalu inuussutissarsiummik ilisarisitsinissamik neqerooruteqartitsisarnermik pilersitsisoqassasoq, atuanngitsunut tamanut, ilinniagaqartunut imaluunniit inuussutissarsiutigalugu suliffeqartunut. Ilinniartitaanermut- aammalu inuussutissarsiummik ilisarisitsinermi neqeroorutit ataasiakkaanut suleriarnissamik pilersaarusiornikkut periarfissiissapput ilinniarfissatut toqqakkamut aallartinnissamut piginnaanngorsarnissamik, imaluunniit inuussutissarsiutissamut toqqakkamut piginnaanngorsarnissamik.
Ilinniartitaanermut- aammalu inuussutissarsiummut ilisarisitsinermik neqeroorutini eqqarsaataasimavoq siusinnerusukkut suliniutaasimasut assingusut katersornissai, soorlu inuusuttut kiffartuussineri, allallu ingerlariaqqinnissamik neqeroorutit, fag-ini ataasiakkaani ilinniartitsinerit aammalu kommune-nini ilinniartitaanermut- inuussutissarsiornermilu siunnersuinerit.
Nassuiaatini siuliani taaneqartuni innersuussutigineqarpoq, piffinni inuussutissarsiutigalugu ilinniarfiit kommune-ni suliffeqarfiulissasut, 1988-miit Namminersornerusut Kommune-llu ataatsimut ingerlassimagaluaraat aningaasartuutit aammalu suliassat agguataarnerisigut. Namminersornerullutik oqartussat inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanermut immikkoortortaqarfiani sinniisut (KIIIP) aammalu suliffissaqartitsiniarnermi immikkoortoqarfimmi sinniisut (INUUPI) kommune-ni arlalinniissimapput piffinni inuussutissarsiutigalugu ilinniarfinnik kommune-t ataani suliffeqarfinngortinneqarnissaannik eqqarsaammik paasisitsiniaallutik. Namminersornerullutik oqartussattaaq kommune-t ilai isumaqatigiissuteqarfigisimavaat inuussutissarsiutigalugu inniartitsinerit ilaasa nunap immikkoortuini atuartitsissutigineqarnissaannik nakkutiginnittussatut.
Suliffissarsiuussisarnermik suliniutit ataqatigiissaarniarlugit, siunnersuinermik - ilisarisitsinermillu qitiusoq pilersinneqarpoq, taakkua inuussutissarsiutitigut, suliffissaqartitsiniarnikkut aammalu ilinniartitaanikkut qaffakkiartortut ataatsimut siunnersuineri katersussallugit. Siunnersuinernut - ilisarititsinermullu qitiusunut nassuiaammik naalakkersuisoqarfimmi peqartoqarpoq, INUUPI-mit KIIIP-millu suliarineqarsimasunik, kommune-llu suleqatitut tusarniaavigineqarsimallutik.
Sulissutigalugu misissorneqarpoq qallunaat misissuiffiginninnermik suleriaasiat nunatsinnut atuutilersinneqarsinnaanersoq, makkuninnga iluaqutissartaqartumik, soorlu suliffissaaleqisut pillugit kisitsisit atorlugit nassuiaatinik tigusisinnaaneq, saniatigullu aamma ataasiakkaanut suleriarnissamik pilersaarummik suliaqarnermi atortorineqarsinnaalluni.
Aningaasartuutinut tunngaviit:
Kommune-ni qitiusumik siunnersuisarfimmik pilersitsisinnaanermi tunngaviusumik aningaasartuutissanik naatsersuisoqarsimavoq, taakkualu KANUKOKA-lu eqqartorneqarsimaput. Naatsersuinerilli kommune-t agguaasseqqissinnaanermik immikkoortuinut naleqqutinngillat. Kommune-t tamaasa ataasiakkaarlugit naammassisassat pillugit (resultatkontrakter) isumaqatiginninniarfigineqassapput. Massakkuugallartoq pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu aningaasatigut aaqqiineq ullumikkut aningaasartuutit tunngavigalugit ingerlassammat, taamaalilluta aaqqiissutip iluarsaannissaanut periarfissaqassaagut, kommune-t pisariaqartitavii aallavigalugit. INUUPI-mit immikkoortinneqarsimapput 10,7 mio. kr.-nit, KIIIP-imiillu 9,0 mio. kr.-nit.
§ 7: Nuttarnerulersitsiniarluni aningaasartuutit (Mobiltetsfremmende ydelse).
Paragraf-i taanna aallaavigalugu suleqatigiisitamik pilersitsisoqarsimavoq ukunannga inuttaqartinneqarluni peqataaffigineqartumik: Inuussutissarsiornermut, nunalerinermut suliffissaqartitsiniarnermullu naalakkersuisoqarfimmit, inunnik isumaginninnnermi naalakkersuisoqarfimmit, Avatangiisinut ineqarnermullu naalakkersuisoqarfimmit, KANUKOKA-miillu, aaqqiissutip taamaattup qanimut periarfissaanik misissuisussat .
Nalimmassaanermi siuarsaanermut aningaasartuutit siunertaraat suliffissaqartitsiniarnermi politik-kikkut atortutut sunniuteqarneq. Suliffissaqartitsiniarnermi politik-kip tunngaviusumik siunertaraa qulakkiissallugu sulisinnaassutsip akerleriiffiunngitsumik nikerartinneqarsinnaanera.
Suliffissaqartitsiniarnermi politik-imi ajornartorsiutaavoq, nunatta ilaani suliffissarsiortut suliffissarsisinnaanngimmata, illuatungaanili illoqarfinni allani sulisitsisut sulisussanik nassaarsinnaasannginnerat. Misilittakkat oqaluttuaraat sulisussanik tikiorartsitsineq pisartoq uffa sulisussaq amigaatigineqartoq illoqarfinni allani pigineqartoq.
Illoqarfimmiit illoqarfimmut nuunneq akisoqaaq. Ilaqutariit tamarmik nuunnissamik eqqarsaateqarpata, tamatigorluinnaq apeqqutinngortarpoq ilaqutariit akissaqarnersut. Nuunnermi aningaasartuutit suliffissaqartitsiniarnermut tamaviaarutinngortarput, sulisinnaassuserlu qilersorneqartarluni. Aningaasarsiornikkut ineriartorsinnaaneq sanngiillisinneqarpoq aammalu annertuumik inunnik isumaginninnermut aningaasartuutaalluni.
Nuttarnerulersinnaanissaq pillugu aningaasartuutissat suliffeqarnermi politik-itut isigineqassapput, sulisitsisunut soqutiginnilluni inussiarnisaarnertut, sulisussanik amigaateqartunut, aammalu sulisussanut piginnaasaminnut naleqquttumik suliffimmmik amigaateqartunut soqutiginniinnertut. Misilittakkat katersoqqaarnissaat pillugu, aallaqqaammut siunnersuutigineqarpoq misiliutitut ingerlanneqassasoq.
Ingerlariaqqinnissamut tunngatillugu nalimmassaanermi siuarsaanermut aningaasartuutinut nalunaarutissatut siunnersuut naalakkersuisoqarfimmit suliarineqarpoq, 2004-llu ingerlanerani tusarniaassutigineqassalluni. Tusarniaanermut periarfissarititaasoq sapaatit akunnerinik sisamanik sivisussuseqassaaq, nalunaarullu 2004-p ingerlanerani Naalakkersuisunit suliarineqarnissaminut piariissalluni, taamaalilluni kommune-t aaqqiissutip 1.januar 2005-mut atulersinnaanissaanut allaffissornikkut aaqqiissuteqarfiginissaa periarfissaqarfiginiassammassuk.
Tusarniaanerup affaata kingulliup ingerlanerani, tusarniaanermi suleqatigineqartut aaqqiissut pillugu isumasioqatigiinnermut aggersarneqassapput. Isumasioqatigiinnermi siunertaavoq, siunnersuutip imaata ersarissarneqarnissaa. Isumasioqatigiinnerup pinissaa naatsersuutigineqarpoq kommune-ni suliffissaqartitsiniarnermi suliaqartut il.il. ukiumoortumik pikkorissartitsinissaannut atatillugu pissasoq.
Aningaasanut tunngaviit: Pilersaarutigineqarpoq nalimmassaanermi siuarsaanermut 3.8 mio. kr.-nit ukiumut aningaasaliissutigineqartassasut, kisianni soorunalimi pisariaqartitsineq ingerlaavartumik nalilersorneqartassaaq, eqqartorneqarlunilu.
§ 10: suliffissanik nalunaarsuivik
Aalingersakkap uuma Naalakkersuisut periarfissippai suliffissanik nalunaarsuivimmik pilersitsisinnaanerannik. Naalakkersuisoqarfiup massakkorpiaq periarfissaareersut assigiinngitsut misissorpai, suliffissaqartitsiniarnermut tamarmut pitsaanerpaamik aaqqiissuteqarnissaq anguniarlugu. Qallunaat nunaanni suliffissarsiuussisarfik aningaasartuutitaqanngitsumik suliffissanik nalunaarsuivianut atassuserneqarsinnaaneq pillugu oqaloqatigineqarsimavoq, taamaalilluni kommune-ni ataasiakkaani sulisitsisullu akornani paasissutissat ikkullugillu peerneqarsinnaanngorniassammata. Aaqqiissut taamaattoq suliffinnik 240 time-nik ukiumut naleqassaaq, paasissutissat nunatsinniit nunatsinnullu AF-p qupperneranut isertussat naalakkersuisoqarfimmit sulisumit misissorneqartassammata, soorlu ilaatigut oqaatsit atorneqartut nutsernerisigut.
Aaliangersakkat assigiinngitsut:
§ 11: Naalakkersuisut kommune-ni suliffissaqartitsiniarnermik il.il. suliaqartunik ukiumut pikkorissartitsisassapput. Pikkorissaarnermut tamatumunnga aningaasartuutit immikkut konto-mit tiguneqartassapput.
§ 12: Takuuk § 4.
§ 13: Pisariaqartitsineq aalaakkaasumik nalilersorneqartassaaq, aammalu suliffissaqartitsiniarneq pillugu aaqqissuusseqqinermi konto-mut tunngatillugu aningaasartuutissanik immikkoortitsisoqarsimavoq.
§ 14: Ukiumoortumik Nalunaarusiaq. Suliassap taassuma suliarinissaanut utertitsilluni aqutsinermiit (mandtimit atorlugit aaqqiineq) allannguinikkut pissarsiortoqassaaq qaammatikkaartumik naalakkersuisunut nalunaaruteqartarnikkut, ukiullu affakkaartumik nalilersorneqartartussatigut.
Naalakkersuisup akissutai tamatuma kingorna itisilerlugit nassuiarneqartut iluarisimaarini ataatsimiititaliap oqaatigaa.
Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq siunnersuut pillugu ima oqaaseqaateqarpoq:
Siunnersuut tamanit taperserneqartoq.
Peqqussutissatut siunnersuutip pitsaaqutaanut ilaapput suliffeqarnermi innersuussisarnerup eqaannerulernissaa atuisunullu atoruminarnerulernissaa, aammalu ataasiakkaanut annertunerusumik sulissisoqarsinnaanngornissaa. Soorlu suliffeqanngitsut ilinniarfinnut, ilinniarnissamut periarfissanut, suliffissanut neqeroorutinut il.il. ilisimanninnerulernissamut aqqutissiuussisussaapput.
Siunnersuut naapertorlugu unarput tamakkerlugu suliffissarsiuussisarnermik pilersitsisoqassasoq, sulisussatut pisariaqartinneqartunik atugassiinissaq annertunerpaamik periarfissiuunneqassalluni. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq ineriartorneq taamaattoq tapersiivigisariaqartoq.
Peqqussutissatut siunnersuut piareersarfittut ilitsersuisarfittullu qitiusunik, kommunit ilaasa misileraanertut ingerlateriigaannik, pilersitsinissamut kommuninut periarfissiisoq. Ataatsimiititaliap qularutiginngilaa suliffissarsiuussisarnermi siunissami suliniuteqarnerit sakkussatut atorneqarsinnaasut atorlugit maannamornit pitsaanerujussuanngortinneqarsinnaasut.
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup tamanna tunngavigalugu siunnersuut Inatsisartut akuersissutigissagaat inassutigaa.
Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.
_____________________________
Ole Dorph, Siumut,
siulittaasoq
_____________________________ _____________________________
Ane Hansen, Ruth Heilmann,
Inuit Ataqatigiit, Siumut
siulittaasup tullia
_____________________________ _____________________________
Finn Karlsen Per Skaaning
Atassut Demokraatit