17. november 2003                                                                                                     EM 2003 / 66

                                                                                                                                               EM 2003 / 85

Forespørgselsdebat om hvilke langsigtede politiske mål og værdier vi ønsker at give de ældre i Grønland.

(Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut)

Forespørgselsdebat om forbedring af levevilkårene for de ældre, herunder deres pensionsforhold.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

Ældrepolitikken skal ifølge Landsstyrekoalitionens samarbejdsgrundlag have udgangspunkt i et helhedssyn. Formålet er at sikre, at de ældre forbliver en fuld integreret del af samfundslivet, med mulighed for udnyttelse af deres arbejdsevne.

Landsstyrets ældrepolitik bygger på respekt for de ældre i samfundet og har det mål at sikre et værdigt liv.

Landsstyret ser de ældre som en ressource i samfundet, hvorfor deres livserfaringer, visdom og værdier bør inddrages langt mere aktivt og målrettet i samfundslivet, end tilfældet er i dag. Også i alderdommen skal de ældre kunne bruge deres mange evner og udvikle dem løbende. Deres virkelyst og medbestemmelsesret skal opmuntres. Ældre skal opleve glæde, og føle at der er brug for dem. Et af delmålene i Landsstyrets ældrepolitik er en sundere aldring.

Landsstyreområdet har udarbejdet 5 principper på ældreområdet som har overskriften:  ”en aktiv trejde alder”

- Mangfoldighed

- Faciliteter

- Samarbejde på tværs

- Adgang til Sundhedsfremmende ordninger’

- Selvagtelse og evne til selvforsørgelse.

Ved at igangsætte flere aktiviteter, der kan understøtte ældres muligheder for et højt funktionsniveau langt ind i alderdommen, vedligeholdes og fremmes de ældres livskvalitet og levevilkår således, at de bedre bliver i stand til blive boende i eget hjem og mestre hverdagen.

Velkoordinerede sundheds- og socialtjenester i lokalsamfundet skal sikre kontinuitet i de ydelser der tilbydes, støtte folk i deres hjemmemiljø længst muligt og  mindske efterspørgselen efter plejeboliger.

Tilbuddene skal udvikles i samarbejde med de ældre gennem ældreforeninger eller ældregrupper dannet lokalt og nationalt, og skal være forankret i landets og lokalsamfundets øvrige udvikling.

I undersøgelsen om ældres økonomiske vilkår, som daværende Direktorat for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked fik foretaget i 2001 fremgår med al tydelighed, at de ældres vilkår i alle henseender er meget forskellige og ulige.

Endelig fremgår det også af undersøgelsen, at de ældres livsstil og ønsker om fremtiden er meget forskellige. De meget forskellige livsomstændigheder og livsmuligheder, som vore ældre har levet under hele deres liv afspejler sig naturligvis også ind i alderdommen.

De socialpolitiske indsatsområder skal være med til at sikre og tilvejebringe mere ens vilkår for de ældre. Det vil med andre ord sige, at de grupper af ældre med størst behov først og fremmest skal have hjælp.

Mellem 18 % og 19,3 % af gruppen, der potentielt er berettiget til at modtage pension gør ikke brug af denne ret. Det er Landsstyrets formodning, at gruppen kan blive større, men at der i den nuværende pensionslovgivning ikke er incitament til at arbejde længere end til de 63 år. Der bør på længere sigt ske en grundlæggende reform af området således, at det bliver attraktivt at være på arbejdsmarkedet – også efter de 63. år.

Imidlertid vil en forhøjelse af pensionssatserne ikke nødvendigvis komme pensionisten til gode i fuldt omfang. Det skyldes, at visse sociale ydelser sættes ned, når andre ydelser sættes op. Sådanne samspilsproblemer mellem forskellige sociale ordninger gør det vanskeligt at gennemføre målrettede forbedringer for en bestemt gruppe ved kun at ændre i én forordning eller regelsæt.

Samtidig finansieres visse ydelser primært af landskassen, mens andre ydelser medfinansieres af kommunerne. Samspilsproblemer kan også indebære, at en højere ydelse fra hjemmestyret medfører en lavere ydelse fra kommunen. Derfor kan en højere pension måske blot betyde, at landskassen får større udgifter, kommunerne får mindre udgifter og pensionisterne får næsten det samme som før.

Derfor skal der arbejdes hen imod en pensionsforbedring, der både tager et fordelingspolitisk hensyn og et arbejdsmarkedspolitisk hensyn, ligesom en lovgivningsmæssig adskillelse af førtidspensionsområdet og alderspensionsområdet skal overvejes.

I den kommende redegørelse om en skatte- og afgiftsreform som skal behandles senere under indeværende landstingssamling vil Landsstyret særligt lægge vægt på den fordelingspolitiske virkning, således at en skattereform, blandt andet ved et forhøjet personfradrag, fører til skattelettelse for lav- og mellemindkomstgruppen. De ældre vil derfor få forbedret deres økonomiske vilkår ved en lavere skat, forhåbentlig allerede med virkning fra 1. januar 2005. Derfor skal pensionsreformen koordineres med skattereformen.

Grønlands Statistik vil  bl.a. med støtte fra Landstinget senere på måneden begynde indsamling af mere end 2000 interviews til en levevilkårsundersøgelse.

Datamaterialet vil bl.a. give mulighed for at sammenligne levevilkårene for gruppen af pensionister med den øvrige befolkning. Det vil også være muligt at sammenkæde den enkelte pensionists indkomstforhold med en række andre levevilkår såsom boligforhold, uddannelse, erhverv, helbred, politiske ressourcer, sociale forhold etc.

Landsstyret vil nedsætter en arbejdsgruppe med henblik på at skabe en helhedsorienteret ældrepolitik. Arbejdsgruppen skal afdække ældreforsorgen, omsorg for de ældre, pensionsforhold og finansiering af ældreinstitutionsbyggeri.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.

                                    Naqqiut 20. november 2003

17. november 2003                                                       UKA 2003 / 66

                                                                                                                              UKA 2003 / 85

Nunatsinni utoqqaat siunissaq ungasinnerusoq isigalugu naalakkersuinikkut qanoq anguniagaqarfiginiarnerivut ajunngitsunillu qanoq ittunik kissaannerivut pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut)

Utoqqaat inuuniarnikkut atugaasa, soraarnerussutisiaqarnikkut atugaannut tunngasut ilanngullugit pitsanngorsarneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnis­samik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

Utoqqaat pillugit naalakkersuinikkut anguniakkat Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaat naapertorlugu tamakkiisumik isiginninnermik aallaaveqartariaqarput. Utoqqaat inuiaqatigiinni tamakkiisumik peqataajuarnissat siunertaavoq, sulisinnaanerminnik iluaquteqarsinnaanissat ilanngullugu.

Naalakkersuisut utoqqarnut tunngatillugu ingerlatsinerat inuiaqatigiinni utoqqaat innimigineqar­nissaannik tunngaveqarpoq siunertaalluni nikananngitsumik inuunissaata qulakkeerneqarnissaa.

Utoqqaat inuiaqatigiinni iluaqutissatut Naalakkersuisut isigaat, taamaattumillu taakku inuuner­minni misilittagaat, ilisimasaqassusiat pingaartitaallu inuiaqatigiit inuuneranni ullumikkornit annerungaartumik aalajangersumillu siunnerfeqartumik inuiaqatigiittut inuunermut akuliutitittari­aqarput. Utoqqaat piginnaasarpassuatik aamma utoqqalinerminni atortariaqarpaat ineriartortittu­artariaqarlugillu. Sulerusussusiat aalajangeeqataasinnaatitaanerallu kaammattortariaqarput. Utoqqaat nuannaarutissaqartariaqarput atorfissaqartinneqarlutillu misigisimasariaqarlutik. Naalakkersuisut utoqqarnut tun­ngatillugu ingerlatsineranni anguniakkat ilagaat peqqinnerulluni utoqqaliartornissaq.

Naalakkersuisoqarfiup utoqqarnut tunngatillugu malinniagassat pingaarnerit tallimat suliarai imatut qulequtserlugu „ukioqqortussutsit pingajuat uniinnarfiunngitsoq“

-   Ataasiinnarmik ukkataqannginneq

-   Atortorissaarutit

-   Suleqatigiiaarneq

-   Peqqinnerulersitsiniarluni aaqqissuussinernut peqataasinnaaneq

-   Imminut mianerineq imminullu pilersorsinnaassuseqarneq

Suliniutit assigiinngitsut, utoqqaat utoqqalingaatsiaraluarlutik aalaniataarluarsinnaanissaannut ikorfartuutaasinnaasut  aallartiortornerisigut, utoqqaat inuunerissaassusiat inuunerminnilu atugarisaat annikillitsaaliorneqassapput siuarsarneqarlutillu,  namminerminni najugaqaannarnis­saannut ulluinnarnilu sapileratik inuuginnarsinnaanissaannut periarfissaqalersillugit.

Inuiaqatigiittut qaninnerusani peqqissaanikkut isumaginninnikkullu sullissinernik ataqatigiis-saarilluarnikkut ikiorsiinissamut neqeroorutaasut ingerlaavarnissaat qulakkeerneqassaaq, inuit angerlarsimaffiini sapinngisamik sivisunerpaamik tapersersugaralugit inissianillu paaqqinniffin­nik pisariaqartitsineq annikillisarlugu.

Neqeroorutigineqartut utoqqaat peqatigiiffii imaluunniit utoqqaat sumiiffigisaminni nunalunniit tamakkerlugu suleqatigiiffii aqqutigalugit ineriartortinneqassapput, nunalu tamakkerlugu aamma sumiiffigisani assigiinngitsuni allatigut ineriartorneq tunngavigissallugu.

Utoqqaat aningaasaqarnikkut atugarisaasa taamanikkut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiusumit 2001-imi misissorneqarneranni erseqqilluinnartumik takuneqarsinnaavoq utoqqaat atugarisaat sutigut tamatigut assut assigiinngitsut naligiinngeqisullu.

Misissuinermi tamatumani aamma paasineqarpoq utoqqaat inuusaasiat siunissamullu kissaatigi­saat assigiinngeqisut. Inuunermi nalaattakkat inuunermilu periarfissat assigiinngisitaaqisut  inuunerminni atugarisimasaat aamma soorunami utoqqalineranni sunniusimasarput.

Isumaginninnermut tunngatillugu naalakkersuinikkut suliniuteqarfiusussat utoqqaat assigiinneru­sumik atugassaqalernissaannut qulakkeerinneqataassapput. Allatut oqaatigalugu utoqqaat pisariaqartitsinerpaat sallerpaatillugit ikiorserneqartassapput.

Pisortanit penionisiaqarsinnaatitaasut 18 %-iisa 19,3 %-iisalu akornanni amerlassusillit taamatut pisinnaatitaanertik atunngilaat. Naalakkersuisut ilimagaat taakku amerlanerulersinnaassasut, kisiannili 63-inik ukioqalerneq akimorlugu suliumassuseqaannarnissaq pisortanit pensionisiat pillugit inatsisini kajungernarsarneqarsimanngilaq. Tamakku tungaatigut siunissaq ungasinneru­soq isigalugu tun­ngaviusumik nutarterisoqartariaqarpoq suliffeqaannarnissaq pilerinarnerulersil­lugu B aamma 63-inik ukioqalereersimagaanni.

Kisiannili pisortanit pensionisiat qaffannerat pisortanit pensionisialinnut tamakkiisumik iluaqu­taanngitsoorsinnaavoq. Tamatumunnga pissutaavoq isumaginninnikkut ikiorsiissutit ilaat qaffanneqaraa­ngata ikiorsiissutit allat appartinneqartarmata. Isumaginninnermi aaqqissuussinerit assigiin-ngitsut akornanni ataqatigiissitsiniarnikkut ajornartorsiutit assigiinnik atugalinnut aalajangersimasunut aalajangersumik siunnerfilimmik pitsanngorsaaviginissaat peqqussut ataasiinnaq malittarisassalluunniit ataqatigiissut ataasiaannaat allanngortinnerisigut aaqqiivigiu­minaapput.

Aamma ikiorsiissutit ilaat pingaartumik nunatta karsianit aningaasalersugaapput, ikiorsiissutilli ilaat kommuninit aningaasaleeqataaffigineqartarlutik. Aamma ataqatigiissitsilluni aaqqiiniarner­mi ajornartorsiutit kinguneriinnarsinnaasarpaat Namminersornerullutik Oqartussanit ikiorsiissutit annertunerulerneratigut kommunimit ikiorsiissutit apparnerat. Taamaammat pisortanit pensioni­siat qaffannerisa immaqa kinguneriinnarsinnaavaat nunatta karsiata aningaasartuuteqarneruler­nera, kommunit aningaasartuutikinnerulernerat, pisortanilli pensionisiallit siornatigutulli amerla­tigiinnangajattunik pissarsisaannarnerat.

Taamaattumik pisortanit pensionisiat pitsanngoriaateqarnissaat anguniarlugu suliniartoqartaria­qarpoq, tassani naalakkersuinikkut agguaasseriaaseq suliffeqarnermullu tunngatillugu naalakker­suinikkut ingerlatseriaaseq naatsorsuutigalugit, taamatullu aamma siusinaartumik pensionisiaqar­nermut aammalu utoqqalinersiaqarnermut (utoqqalinermi pisortanit pensionisiaqar-nermut) tunngasut inatsisiliornikkut avissaartinneqarsinnaanerat isumaliutigineqartariaqassaaq.

Akileraarutinik akitsuutinillu nutarterineq pillugu nassuiaatissami Inatsisartut katersuunneranni matumani kingusinnerusukkut oqaluuserineqartussami  naalakkersuinikkut agguaasseriaatsip sunniutigisinnaasai Naalakkersuisut pingaartinneruniarpaat, taamaalilluni akileraarutinik nutarterineq, ilaatigut inummut ilanngaatip qaffanneqarneratigut, appasissunik akunnatunillu isertitaqartartunut akileraarutitigut oqilisaassinermik kinguneqarsinnaaqqullugu. Utoqqaat taamaalillutik akileraarnikinnerulerunik aningaasatigut atugarisamikkut pitsanngorsaavigineqassaput, neriunarporlu tamanna 2005-imi januarip aallaqqaataani atuutilereersinnaassasoq. Taa­maattumik pisortanit pensionisiaqarnermik nutarterineq akileraarutinik nutarterinermut ataqati­giissinneqassaaq.

Inuuniarnikkut atugarisat misissorlugit ilaatigut Inatsisartunit tapiiffigineqartumik apersuinerit 2000-it sinnerlugit amerlassusillit Naatsorsueqqissaartarfiup qaammammi uani kingusinnerusukkut  aallartittussaavai.

Paasissutissat tamakkunatigut pissarsiarineqarumaartut  atorlugit pisortanit pensionisiallit inuuniarner­minni atugarisaat innuttaasut allat atugaannut sanilliunneqarsinnaalissapput.  Taamaaliornikkut aam­ma  pisortanit pensionisiallit ataasiakkaat isertitaasa inuuniarnermi atukkanut allanut, soorlu ineqarnermi pissutsinut, ilinniagaqarsimanermut, inuussutissarsiuteqarnermut, peqqissutsimut, naalakkersuinikkut nukissanut, inuuniarnermi atugarisanut ilaallu ilanngullugit sanilliunneqar­sin­naalissaput.

Naalakkersuisut suleqatigiissitamik pilersitsiniarput tamakkiisumik isiginnilluni utoqqarnut naalakkersuinikkut ingerlatsisoqalernissaa siunertaralugu. Suleqatigiissitap utoqqarnik isumas­suineq, pisortanit pensionisiaqarnermi pissutsit utoqqaallu illussaannik sanaartornerup aningaasa­liivigineqartarnera qulaajaaffigissavai.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut soqutiginartumik oqallinnissaannut qilanaarpunga.