Samling
17. november 2003 EM 2003/115
Forslag til forespørgselsdebat erhvervsfangernes økonomiske vilkår.
(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut).
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)
Hr. Jakob Sivertsen stiller i sit spørgsmål til Landsstyret forslag om forespørgselsdebat vedrørende erhvervsfangernes økonomiske vilkår. Han begrunder blandt andet sit spørgsmål med, at klimaændringer i Grønland nogle steder har afstedkommet økonomiske problemer for erhvervsfangere, som alene lever af sælskindsindhandling.
Indledningsvis kan det oplyses, at Landsstyrets målsætninger for fangererhvervet grundlæggende er:
At sikre at udnyttelsen sker på et bæredygtig udvikling. I det omfang de enkelte ressourcer kan bære en økonomisk udnyttelse tilstræbes et tilpasset samfundsøkonomisk udbytte af de enkelte ressourcer
At sikre et øget og bedre udnyttelse af fangstressourcerne ved bl.a. at skabe udviklingsmuligheder for produkter af pattedyr og andre ressourcer
At arbejde aktivt for, at internationale organisationer og institutioner ikke begrænser mulighederne for udøvelsen af erhvervet, udover hvad en bæredygtig udnyttelse af ressourcen tilsiger
På baggrund af bæredygtig udnyttelse, som også indebærer udvidet udnyttelse af udbyttet fra fangsten, skal målsætningerne for fangererhvervet bidrage til økonomisk udvikling af erhvervet
At der indenfor erhvervet etableres nye alternative og supplerende erhvervsmuligheder
At yde tilskud med henblik på at sikre rimelige økonomiske vilkår for erhvervsfangerne og deres familier.
Det skal i forlængelse heraf understreges, at udmøntningen af disse målsætninger skal ske ud fra lokale potentialer for at kunne opretholde et levedygtigt fangererhverv. Især for så vidt angår de enkelte fangeres økonomi.
Det forholder sig således, at fangerfamilierne lever på vidt forskellige betingelser og med forskellige grader af usikkerhed i deres indkomst blandt andet afhængigt af deres geografiske placering. En igangværende analyse af fangernes socioøkonomiske forhold skal være med til at forbedre vilkårene for fangererhvervet. Undersøgelsen skal afdække fangererhvervets vilkår og blandt andet være med til at pege på mulige ændringer af erhvervet samt alternative erhvervsmuligheder for fangerne. For eksempel beskæftiger undersøgelsen sig med, hvordan fangererhvervet kan udvikles til et mere selvbærende erhverv. Undersøgelsens resultater forventes medio 2004. Landsstyret har sat som mål at følge op på undersøgelsens resultater og via en tværgående indsats arbejde med tiltag, som blandt andet kan sikre rimelige levevilkår for erhvervsfangerne og deres familier.
Yderligere skal det bemærkes, at Landsstyret i øjeblikket gør sig overvejelser over eventuelle alternative indtjeningskilder for erhvervsfangere. Herunder kan nævnes betalingsjagt/trofæjagt. Det skal dog bemærkes, at en satsning på nye indtjeningskilder kræver et grundigt forarbejde.
Der gives i dag en række tilskud til fangererhvervet med henblik på opretholdelse af erhvervet. For eksempel gives tilskud til indhandling af sælskind. Formålet med disse tilskud er blandt andet at sikre, at fangere kan opretholde en rimelig levestandard i forbindelse med, at de ernærer sig ved erhvervsfangst. Landsstyret har ingen aktuelle planer om nedbringelse af disse tilskud.
I forvaltningen af fangst- og jagtområdet indgår en vurdering af tilskuddenes mål og omfang. Derudover indgår der også en vurdering af, hvorledes sunde bestande indenfor de enkelte arter bedst kan opretholdes. Det er således en vigtig opgave at sikre, at det også i fremtiden vil være muligt at drive erhvervsfangst. Af samme grund kan det i perioder være nødvendigt at frede og/eller kvotere bestemte arter, indtil bestanden igen er mulig at udnytte bæredygtigt. Inden for de rammer, som en bæredygtig forvaltning af de levende ressourcer udstikker, betragter Landstyret det selvfølgelig som en overordentlig vigtig opgave samtidigt at sikre rimelige levevilkår for erhvervsfangere og deres familier.
17. november 2003 UKA 2003/115
Piniartut aningaasaqarnikkut atugarisaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut).
Akissuteqaat
(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)
Hr. Jakob Sivertsen piniartut aningaasaqarnikkut atugarisaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq, ilaatigut tunngavilersuutigalugu nunatsinni silap pissusiata allanngornera nunatta ilaani piniartoqarfinni puisit amiinnaannik aningaasarsiorfiusuni inuuniarnikkut ajornartorsiulernermik kinguneqarsimasoq.
Aallaqqaasiutigalugu ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut tunngaviusumik anguniagarimmatigit:
Iluaquteqarniarnerup piujuartitsinissamik tunngaveqarnissaa. Tamanna tunngavigalugu pisuussutit ataasiakkaat aningaasaqarniarnikkut iluaqutigineqarsinnaagaangata pisuussutit ataasiakkaat inuiaqatigiinnit aningaasaqarniarnikkut naapertuuttumik pissarsiviusarnissaat anguniagaassaaq.
Piniagassatigut pisuussutitta annerusumik pitsaanerusumillu iluaqutigineqarnissaasa qularnaarneqarnissaa, ilaatigut miluumasunit pisuussutinillu uumassusilinnit allanit nioqqutissianik ineriartortitsinissamut periarfissanik pilersitsinikkut.
Timitalimmik suliniutigissallugu nunat tamalaat akornanni suliniaqatigiiffiit suliffeqarfiillu inuussutissarsiummik ingerlatsinissamut periarfissanik killilersuissanngitsut, iluaquteqarniarneq piujuartitsinissamik tunngaveqartuartillugu.
Piujuartitsinissamik iluaquteqarneq, aamma pisaasartut annertunerusumik iluaqutiginiarneqarnissaannik imaqartoq, tunngavigalugu piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq eqqarsaatigalugu anguniakkat inuussutissarsiutip aningaasaqarniarnikkut ineriartorneranut peqataassapput.
Inuussutissarsiutip iluani inuussutissarsiornikkut periarfissanik nutaanik tapertaasinnaasunillu pilersitsisoqassasoq.
Piniarnermik inuussutissarsiutillit ilaqutaasalu naammaginartumik aningaasatigut atugaqarnissaat qularnaarniarlugu tapiissuteqartoqartassasoq.
Taakkununnga nangissutitut erseqqissarneqassaaq anguniakkat timitalerneqartariaqarmata sumiiffinni ataasiakkaani piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ingerlalluartup attatiinnarneqarnissaanut periarfissat aallaavigalugit, minnerunngitsumik piniartut ataasiakkaat aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu.
Pissutsit ullumikkut imaapput ilaqutariit piniartukkormiut ilaatigut sumi najugaqarnertik pissutigalugu inuussutissarsiummik ingerlatsinerminni assigiinngeqisunik atugaqarmata isertitarisartagaallu tamatigut aalaakkaasaratik. Piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik nalilersuilluni misissueqqissaarneq aallartinneqarsimasoq peqataassaaq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut atugassarititat pitsanngorsarnissaannut. Misissuinikkut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut atugassarititat qulaajarneqassapput ilaatigullu inuussutissarsiutip tunngavigisaasa allannguutigisinnaasaanik piniartullu inuussutissarsiornikkut tapertaralugu periarfissaannik tikkuartuisoqassalluni. Misissuinermi aamma piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup imminut napatinnerulersinnaaneranut periarfissat sammineqassapput. Misissuinerup 2004-p qiteqqunnerani naammassineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Naalakkersuisut siunertaraat misissuinermi angusat malitseqartinniarlugit susassaqartullu assigiinngitsut peqataaffigisaannik suliniutissat ilaatigut piniartukkormiut inuuniarnikkut atugarisaannik naammaginarnerusunik qularnaarisinnaasut suliniutiginiarlugit.
Ilanngullugu oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut isumaliuteqareermata inuussutissarsiutigalugu piniartut tapertarisinnaasaannik. Tassunga atatillugu assersuutigalugit taaneqarsinnaapput tammajuitsussarsiorluni piniariartitsisarnerit. Oqaatigineqassaarli aningaasanik isertitsiviusinnaasunik nutaanik aallutaqalernissaq peqqissaartumik pilersaarusiornissamik pisariaqartitsimmat.
Inuussutissarsiut attatiinnarniarlugu ullumikkut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut assigiinngitsunik tapiissuteqartoqartarpoq, assersuutigalugu puisit amiisa tunineqarnerinut. Taamatut tapiissuteqartarnerup ilaatigut siunertaraa piniartut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerminnut atatillugu naammaginakannersumik inuuniarnikkut atugaqaannarsinnaanissaat. Naalakkersuisut tapiissutit taakku appartinneqarnissaannik pilersaaruteqanngillat.
Piniarnermut tunngasut pisortatigoortumik aqunneqarneranni tapiissutit siunertaannik annertussusaannillu naliliisarneq ilaavoq. Tamatuma saniatigut nalilerneqartarpoq uumasoqatigiit ataasiakkaat qanoq pitsaanerpaamik piujuartinneqarsinnaanersut. Taamaalilluni aamma siunissami inuussutissarsiutigalugu piniarsinnaajuarnissaq qulakkiissallugu suliassaavoq pingaarutilik. Tamanna pissutigalugu aamma piffissat ilaanni pisariaqartarsinnaavoq uumasut aalajangersimasut eqqissisimatinneqartarnissaat, uumasoqatigiit pineqartut piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginiarneqarsinnaaqqilernissaasa tungaannut. Pisuussutit uumassusillit piujuaannartinneqarnissaat siunertaralugu pisortatigoortumik aqutsinermut killiliussat iluanni tamatumunnga peqatigitillugu piniarnermik inuussutissarsiutillit taakkulu ilaqutaasa naammaginartunik inuuniarnerminni atugaqarnissaasa qularnaarneqarnissaa suliassatut pingaarutilerujussuartut Naalakkersuisut soorunami isigaat.