Samling
EM 2003/114
20. november 2003
Vilhelm Christiansen
Forslag til forespørgselsdebat om hvordan vilkårene for fangererhvervet forbedres.
(Ole Thorleifsen)
Der er blevet nedsat diverse udvalg som skal vurdere udviklingsmulighederne indenfor disse erhverv. Det er blevet nævnt, at der ikke er nedsat et separat udvalg vedrørende fangererhvervet, der skal benævnes som udvilingsudvalg for fangererhvervet, hvilket forslagsstilleren ønsker.
Fangerne føler, at de med hensyn til mulighederne for at optage lån til køb af båd som værende meget begrænsede. Dette er med til at forstærke fangernes dårlige indtægtsmuligheder, hvilket jeg vil give dig ret i.
Vedrørende mulighederne for at bestille kødprodukter pr. telefon, hvilket vi tror fangerne generelt i højere grad også vil benytte sig af i fremtiden, tror vi dog ikke det vil have særlig betydning i forholdt til at lette deres vilkår.
Mange unge der ikke bliver optaget på de forskellige erhvervsuddannelsesskoler, betyder at mange unge forsøger at ernære sig som fangere. Det er en kendsgerning, at dette i høj grad tilfældet for de unge i fangerdistrikterne, hvilket jeg vil give dig ret i.
Det foreslås, at unge fra fangerdistikterne gives mulighed for at blive optaget på en STI-skole, hvor de kan lære om fiskeri og fangst. Dette er vi fra Inuit Ataqatigiit enige i.
Det er korrekt, at fangererhvervet generelt er et truet erhverv, hvorfor der blandt befolkningen i de nævnte distrikter. Landsstyret har iværksat tiltag, der i forlængelse af fangererhvervet ændrede situation i disse år, hvor ændrede vejr- og temparaturforhold har ændret deres vilkår radikalt.
Det er et rigtigt synspunkt, at fangererhvervet skal bakkes op, så det ikke uddør helt. Vi vil bakke Landsstyret op i forhold til dette initiativ.
Der er behov for at få ansat og organiseret konsulentarbejdet i forhold til fangererhvervet, hvilket KNAPK også støtter.
Dernæst er vi enige i, at der bør nedsættes et udvalg for fangererhvervet, derfor håber vi fra Inuit Ataqatigiits side, at denne skal koordinere den samlede indsats. Der er jo i tidens løb blevet sagt mange ord i denne sal, der kan bruges som udgangspunkt i forhold til dette initiativ.
UKA 2003/114
20. november 2003
Vilhelm Christiansen
Piniartuut inussutissarsiornikkut atungarisaasa qanoq pitsangorsarneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuummut.
(Ole Thorleifsen)
Inuussutissarsiutit allat ataatsimiititaliuullugit ineriartortinneqartarnerat pillugu, tamatumungalu tungatillugu piniartuunerup immikkut ataatsimiititaliuullugu ingerlanneqanginnerarlugit suulluunniit inuunermut annermik inuussutissarsiornermut tungassutillit (Ineriartortittivimmik taaguutilimmik) piniartuuneq pillugu tassunga tunngasut tamaasa pillugit ataatsimiitita-liaqanngineranik .
Piniartut angallatitaarniartarnerminni ullumikkut atungassarititaasunik mattunneqarsimasutut misingisimanerit,tamanna ullumikkut aningaasarsiat killeqarpallaarnerannik peqquteqartumik ilumooravit taakkununnga ullumikkut taamaappoq.
Taamattaarlu telefuunikkut kalaaliminernik amingaatigisattinnik piniaannartassanersugut, ilisimallugu piniartup atortuminnik nutarterinerminni qularnanngitsumik atortassammassuk, aamma ilumoorputit tamanna piniartukkormiut ataatsimut isingalugit, tamanna ulluinnarni inuunermut aaqqiiniutitut paasineqarsinnaanngimmat.
Atuartorpassuit atuarfinniik ilinniarfinnut ingerlaqqingitsoortut, amerlavallaarneraanerit aammalu piniarnermik inuussutissarsiuteqalersartut, tamanna aamma tungaviusumik piniartukkormiunut tuttillugu piviusuummat, ilumoornerassavakkit.
Eqqarsaatigineqarpoq kommunit piniartoqarfimmiuusungut inuusuttunik inuussutissarsiornermut piniartuunermut aalisarnermut tunngasunik soqutigisalinnut STI -mi ilinniarnissamut periarfissinnissaq tulluartuusutut Inuit Ataqatigiinniik aqqutissaasoraarput.
Ilumoorluinnarpoq piniartuuneq nungutaalersutut ulorianartorsiormat, tassanilu inooqataasutut pissutsit piviusut tungavingalugit suna siunnerfigisallugu eqqarsartoqarmat. Naalakersuisut suliniuteqalersimapput, ukiuni makkunani aningaasatigut qanoq ilungersunartorsiornerat pinngortitap allangorarnerata kingunerisaanik suliaqarlutik. Qujanaqisumillu kissaatiginngimmassuk piniartuunerup nungulersutut suminginnarneqarnissaa, minnerungitsumillu piniarnermi inuussutissarsiuteqarnermi atukkat pitsanngorsarneqarnissaanik siunertaqarpiartumik, suliniarlutik aallartissimammata.
Piniartuunerullu siunnersorteqarnikkut aaqqissuussamik minnerungitsumik tamanna pillugu KNAPK-miit oqallisissiaq Naalakkersuisut nalilersornialermassuk.
Taamatuttaaq suleqatigiisitamik eqqarsaat iluarinarluinnarpoq taamaammat Inuit Ataqatigiinniik neriulluarpugut suleqataarusullutalu tamatigoortumik pilersaarusiornissaq anguneqarsinnaasoraarput, maannamut piniartuuneq pillugu qaangaaniillu isummersuutit pitsassuit maanni inimi maannamullu qinikkani pigineqartut pillugit.