Samling

11. august 2003    EM 2003/114

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan vilkårene for fangererhvervet forbedres.

(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)

Begrundelse:

Fangererhvervet er i dag det mest anstrengende af erhvervene. Når fangererhvervet rammes af det omskiftelig vejrlig medfører dette katastrofale forhold, og Grønlands Hjemmestyre må nødvendigvis bidrage med tilskud til de enkelte fangere.

Med henblik på en tilpasning af de andre erhverv, såsom rejefiskeriet, hellefiskefiskeriet samt krabbefiskeriet med henblik på at gøre disse erhverv rentable, er der nedsat udvalg, men der er ikke for fangererhvervet nedsat noget udvalg.

Det er endnu i dag et problem, at når fangererhvervet samt fritidsfangerne skal anskaffe sig både eller anskaffe sig dyrt udstyr, at der ikke ydes støtte, hvilket må løses. På grundlag af fangernes lave årsindkomster er lånemulighederne i bankerne ringe, hvorfor det er meget besværligt for fangeren at anskaffe sig en båd.

Hvordan kan fangernes fangster, der er et vigtigt bidrag til familiernes husholdning, og som er efterspurgte på resten af kysten, spredes, og blive tilgængelige for alle langs kysten . Skal vi lade os afskrække af de tidligere mislykkede etableringer af produktionsanlæg, der havde gode formål og fortsætte uden nogen mål. Når vi i fremtiden ønsker os mattak, skal vi så telefonisk købe det af fangeren, med visheden om at fangerens indtægter fra salg af hvidhvalen er hans eneste mulighed for at udskifte sit fangstudstyr.

Enhver kan se at man i grønlandiseringens navn i tilstrækkelig omfang ikke har ydet støtte til det længst eksisterende selvstændige erhverv i Grønland. Man kan ikke komme uden om, at der skal en klar målorienteret og pålidelig planlægning til.

Der er for mange unge, der ikke går videre fra folkeskolen, og det er dem, der bliver erhvervs-fangere. Hvordan kan vi fra Grønlands Hjemmestyre bidrage solidt til deres erhvervsuddannelse, i deres anskaffelser af fangstudstyr samt med indhandlingsanlæg. Hvordan kan vi lade de oversete fra uddannelsessystemet føle, at de bliver støttet.

Jeg har svært ved at acceptere, at fangererhvervet bliver overladt til sig selv for at uddø, og jeg mener at partierne i Landstinget må melde deres tanker klart ud under denne behandling, således at vi i vores arbejde i Landstinget i forbindelse med fangererhvervet kan sikre en målsætning.

11. august 2003    UKA 2003/114

Inatsisartut suleriasianni § 35 naapertorlugu oqallisissiatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Piniartut inuussutissarsiornikkut atugarisaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut)

Tunngavilersuut:

Ulllumikkut piniartutut inuussutissarsiorneq inuussutissarsiutit ilungersunarnersaraat. Inuussutissarsiutigalugu piniartuuneq pinngortitap allanngorarneranik eqqornerliorneqaraangami ajunaarnersuarmik kinguneqartarpoq, allatullu ajornartumik Namminersornerullutik Oqartussat piniartunut ataasiakkaanut tapiisariaqartarlutik.

Inuussutissarsiutit allat soorlu raajarniat, qaleralinniat, saattuarniallu ullutsinnut naleqqussaavigineqarnissaat anguniarlugu, aningaasarsiutaanerulernissaallu anguniarlugu ataatsimiisitalianik pilersitsivigineqarput, kisiannili piniartut inuussutissarsiutaat ataatsimiisitaliamik pilersitsivigineqanngillat.

Piniarnermik inuussutissarsiutillit saniatigooralugulu piniartut angallatitaarnissamut imaluunniit

piniutit akisunerit pissarsiariniarnerini annertunerusumik taperserneqartannginneri maannamut

ajornartorsiutaavoq suli aaqqiivigineqanngitsoq. Piniartut ukiumut aningaasarsiaasa appasinneri

tunngavigalugit aningaaseriviit taarsigassarsititsisinnaaneri killeqartorujussuuvoq, taamaattumillu angallatitaarniartarneq piniartumut ajornartorsiutaavoq annertooq.

Piniartut pisaat ilaqutariit iluini inuuniutaalluartartut, nunattalu sinnerani piumaneqaqisut qanormita kikkunnik tamanik pisiarineqarsinnaasunngorlugit siammarterneqarsinnaappat. Siornatigut siunertarissaaqalutik tunisassiorfiliorniat iluatsinngitsoortartut qunullerfigalugit siunnerfeqarata ingerlaannassanerpugut. Mattaguleraangatta aamma siunissami oqarasuaatikkut piniartumut pisiniartassanerpugut, ilisimallugu piniartup qilalugartaata akissarsissutaanera tassaasoq piniutiminik nutarteriniaruni pisiniutissatuaringaa.

Namminersortunngorsaanerup aqqani namminersortut nunatsinni sivisunerpaamik namminersortuusut naammanginartumik tapersersorneqarsimannginneri kialuunniit takusinnaavaa. Aaqqiivigineqarnissaat erseqqissumik siunnerfilimmik naatsorsuutigineqarsinnaasumillu pilersaarusiorfigineqarnissaat saneqqunneqarsinnaanngilaq.

Inuusuttut atuarfimmi atuarlutik ingerlaqqinngitsoortut nunatsinni amerlavallaarput, taakkuuppullu aamma piniarnermik inuussutissarsiuteqalersartut. Qanormita inuussutissarsiummik ilinniarneranni, piniutissanillu pissarsiniarneranni, pisaasalu tunitsivissaannik aalaakkaasunik Namminersornerullutik Oqartussaniit tapersersinnaavagut. Ilinniarfinniit sumiginnarneqarlutik misigisimasut qanormita tapersersorneqarnermik misigisimatilersinnaavagut.

Inuussutissarsiutip piniartuunerup nungulersutut sumiginnarneqarnera akueriuminaatsippara, isu-maqarpungalu inatsisartuni partiit inuussutissarsiummut piniartuunermut isummatik uani oqallinnermi erseqqissumik saqqummiuttariaqaraat, taamaalilluta inatsisartuni sulinitsinni piniartutut inuussutissarsiutilinnut tunngatillugu suna siunnerfigissanerlutigu isumannaassagatsigu.