Samling

28. marts 2003

Forslag til landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til at udarbej‑de ændringer i Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension således, at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000,‑ kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret.

(Landstingsmedlem Enos Lyberth)

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag til landstingsbeslutning om at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000,‑ kr. pr. måned samt at ældre‑pensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret.

Fra Siumuts side har vi ikke overset og har fuld forståelse for Enos Lyberths forslag til landstings‑beslutning blandt ældre har skabt store problemer. Det er vores opfattelse, at ældres nuværende vil‑kår med økonomi og på andre områder snarest skal løses. Vi lægger vægt på at rette en stor tak til alle ældre, der i mange år har udført arbejde og som nu er pensionerede, ved at betjene dem bedst muligt.

Livsvilkårene for ældre i de seneste år har på de fleste områder ikke været let, men det må huskes, at ældre ved siden af kan modtage andre ydelser, som giver støtte til deres underhold, her kan tages som eksempel; tilskud til anskaffelse af briller, tilskud til anskaffelse tøj o.l. Men tilskuddene skal ikke betragtes som en trø st for ældre.

 

Desværre ved vi også at ældre i dag, som har indtægter udover deres pension, modtager en begræn‑set årsindtægt, og hvis grænsen for enlige eller for ægtepar er overskredet, bliver deres pension til‑svarende reduceret. Afhængig af om ældre er enlige eller er ægtepar bliver deres årlige indtægter også begrænset, og når grænsen er overskredet, bliver deres pension frataget, og i henhold til finans‑lovens bemærkninger justeret; dette forhold er slet ikke opmuntrende for ældre, der ønsker at arbej‑de. Hvis forholdene er som beskrevet, er det selvfølgelig ikke underligt, at ældre mister lysten til at arbejde, på trods af at de føler at have styrke til at arbejde. Det skal kunne betale sig for ældre, med vilje, at arbejde, og derfor må det undersøges, om der ved forhøjelse af personfradraget, kan løse dette.

Nogen ældre i mere velstillede kommuner har bedre vilkår, mens ældre i mindrebemidlede kommu‑ner, i lighed med andre, ikke få den rette hjæ lp. Loftet for den grundlæggende alderspension for enlige ligger på et lille niveua, det vil sige, når en ældre har betalt skat, og når der er betalt de almin‑delige regninger, bliver der en rest, som slet ikke er nok til at leve for. Derfor kan man ikke undre sig og er let at forstå Landstingsmedlem Enos Lyberths ønske om, at aldersrenten skal kunne følge med i en tid, hvor alt bliver dyrere.

 

Men fra Siumut er vi glade for, at der nu bliver muligt at sikre pensionister udbetaling, uanset om ægtefælle eller samlever har en indtægt, der tidligere har medført et bortfald i pensionen.

Med hensyn til Enos Lyberths forslag om forhøjelse af pensionen med 1.000 kr., vil der efter skatten restere et ubetydeligt beløb, på trods af at Landsstyret i deres svarnotat ellers nævner, at forbedringen ikke vil komme i nærheden af det beløb, der nævnes af som forslagsstilleren, idet det vil koste yderligere 44‑50 mio. kr. Derfor kan der sættes spørgsmål ved om aldersrenten kan forhøjes med gavnlig effekt. 

Det er rigtigt at ældre i Grønland i og med bliver mere sunde bliver flere, og det fremgår i finansloven side 291. Det medfører at udgifterne til ældre stiger.

I disse år er man glædeligvis begyndt at arbejde for og nogen steder allerede startet at spare op til pensionen, dette viser at vi i fremtiden vil opnå bedre resultater. Fra Siumuts side betragter vi disse tiltag, vil sikre fremtiden og er gode skridt.

Vi er i Siumut glade for at Landstinget og Landsstyret med grundighed er begyndt at komme over de ovennævnte problemer, og derfor har vi gode forhåbninger, at der i forbindelse med finanslovsarbejdet for 2004 er nedsat en arbejdsgruppe, som vil blive forelagt i 2004, da vi mener, det er nødvendigt med at udrede hvorledes pensionen kan forbedres.

Med disse bemærkninger fra Siumut, betragter vi opgaven som hastende og alvorlig, på trods af vores fulde forståelse for Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag, men velvidende om at opgaven er under udarbejdelse, glæder vi os til anden behandlingen til efteråret. Vi vil overfor Landsstyret opfordre til at KANUKOKA inddrages ved  løsningen af opgaven.

Doris Jakobsen

Siumut

21. marts 2003

Utoqqalinersiat qaammammut minnerpaamik 1.000 kr‑inik qaffanneqarsinnaaqqullugit utoqqalinersiallu siunissami akit qaffakkiartuaarnerat malillugu iluarsiivigineqartalersin‑naaqqullugit pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 10‑p, 30. oktober 1998‑imeersup allannguutissaanik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pil‑lugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Inatsisartunut ilaasortap Enos Lyberth‑ip utoqqalinersiat qaammammut minnerpaamik 1.000 kr‑inik qaffanneqarsinnaaqqullugit utoqqalinersiallu siunissami akit qaffakkiartuaarnerat malillugu iluarsii‑vigineqartalersinnaaqqullugit Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.

Siumumiit Enos Lyberth‑ip Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa utoqqaat akornanni annertuumik ajornartorsiutaasoq arajutsisimanngilluinnarparput paasilluarlugulu. Isumaqarpugut ullutsinni utoqqaat aningaasatigut allatigullu atugarisaat piaartumik aaqqiiffigineqartariaqartut. Ukiorpassuarni utoqqaat sulisimallutik soraarninngorsimasut tamaasa annertuumik qujassutissaqar‑figalugit pitsaanerpaamik sullinneqarnissaat pingaartipparput.

Ukiuni kingullerni utoqqaat inuuniarnermikkut atugarisaat amerlanertigut oqatsuinnaaneq ajorput, eqqaamasariaqarporli saniatigut utoqqaat ajunngitsorsiassaqarsinnaasarmata inuuniarnerannut aam‑ma ikorfartuutaasunik, tamatumani assersuutigineqarsinnaapput; isaruartaarniarnermi tapiiffigitittar‑nerit, pisatanut tapiiffitigittarnerit il.il. Ajunngitsorsialli tassaasariaqanngillat utoqqarnut tuppaller‑saataannaasut.

Ajoraluartumik aamma ilisimavarput ullumikkut utoqqaat utoqqalinersiutimik saniatigut isertitallit ukiumut annerpaamik killilikkamik isertitassaqartinneqartut, killissarititaasorlu utoqqaat kisimiit‑tuunerat katissimaneralluunniit apeqqutaatillugu qaangerneqarsimappat utoqqalinersiutaanniik ikili‑saanneqalertarput. Utoqqaat kisimiittuunerat katissimasuuneralluunniit apeqqutaatillugu qaffasissu‑mik ukiumut isertitarisinnaasaat aamma killeqartinneqarput, killissarititaasorlu qaangerneqarsima‑gaangat ilanngullugit utoqqalinersiaat atorunnaarsinneqartarput,  finanslov‑ip allassimaneratut iluar‑siivigineqarlutik, tamanna utoqqarmut ilungersorluni sulerusuttumut kajumissaataanngilluinnarpoq. Soorunami taamatut inissisimasoqartillugu tupigineqarsinnaanngilaq utoqqaat sulinissaminnut kaju‑mikkunnaartarsimappata naak sulinissaminnut nukissaqarluartutut misigisimagaluarlutik. Utoqqaat piumassuseqarlutik sulisinnaanerat imminut akilersinnaalersittariaqarparput, taamaammat inuum‑mut ilanngaatip annertusineratigut tamatuma aaqqiviginissaa misissorneqartariaqarpoq.

 

Utoqqaat ilaat kommunini aningaasarissaarnerusuni atugarissaarnerupput, kommuninili aningaa‑sarissaarfiunngitsuni najugallit allatuulli iluamik ikiorneqarsinnaanngillat. Kisimiittunut tunngaviu‑sumik utoqqalinersiat amerlanerpaaffissaat annikitsuararsuuvoq, tassa imaappoq utoqqaq utoqqali‑nersiaminit skatseeraangami akiligassallu nalinginnaasut akileraangamigit qaammammut inuuniutis‑sai killeqartarput. Taamaattumik Inatsisartunut ilaasortap Enos Lyberth‑ip suna tamarmi akittoriar‑tortillugu utoqqalinersiutinut malinnaaqqusinera tupigineqarsinnaananilu paasinarluinnarpoq.  

Siumumiilli nuannaarutigaarput katissimaneq aapparisaq inooqatigisalluunniit isertitai apeqqutaatinnagit utoqqalinersianik tunniussisoqartalissammat, siusinnerusukkut utoqqalinersiuteqarunnaanermik kinguneqartarsimagaluartoq, aaqqiivigineqartussatut maannakkut isikkoqarmat.

Enos Lyberth‑ip siunnersuutaatut utoqqalinersiutit 1.000 kr‑nimilluunniit qaffanneqaraluarpata skat‑imut ilanngaassineq peerneqarpat qaffaat malunnaatangaarnavianngilaq, naak Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigigaluaraat siunnersuuteqartup oqaatigisaatut amerlatiginavianngittut tamanna ukiumut 44‑50 mio. kr‑ninik aningaasartuutaanerulersussaammat. Taamaattumik apeqqusernarpoq ilumut utoqqalinersiat malunnaatilimmik iluaqutigineqarsinnaasumillu qaffanneqarsinnaanersut.

Ilumoorpoq nunatsinni utoqqaat peqqinneruleriartornerat ilutigalugu amerlaneruleriartortut aamma tamanna finanslovimi kalaallisuuani qupp. 322 takuneqarsinnaavoq. Tamatumap malitsigissavaa utoqqarnut aningaasartuuteqarnerulernissaq.

 

Ukiuni makkunani atukkatsinni qujanartumik utoqqalinissamut sipaagaqarnerit neriunaateqarluartut suliniutigineqarlutillu  ingerlanneqarput, tamanna siunissamut pitsaanerusumik kinguneqartussatut isikkoqarpoq. Siumumiit suliniutit taamaattut siunissamut qularnaarisussatut alloriarnertullu pitsaasutut isigaagut.

Siumumiit nuannaarutigaarput ajornartorsiutit qulaani taakkartukkagut pillugit Inatsisartut Naalakkersuisullu ajornartorsiutip qaangerneqarnissaanut sukumiisumik suliniuteqarmata, taamaattumillu 2004‑mut inatsisissap suliarineqarneranut atatillugu suleqatigiiliortoqarnera 2004‑milu siunnersuummik saqqummiussisoqarnissaa isumalluarfigaarput, utoqqalinersiat pitsanngorsarneqarlutik qulaajarneqarnissaat pisariaqartutut isigigatsigu.

Taamatut Siumumiit siunnersuummut oqaaseqaateqarluta suliassaq nukingernartutut ilungersunartutullu isigalugu Inatsisartuni ilaasortap Enos Lyberth‑ip siunnersuutaa paasilluaraluarlugu suliaq maannakkut ingerlanneqareersoq ilisimagatsigu ukiamut aappassaaneerneqarnissaa qilanaaraarput. Naalakkersuisunullu kaammattuutigerusullugu aaqqiniarnermi KANUKOKA‑p peqataatinneqarnissaa.

Doris Jakobsen

Siumut