Samling

3. marts 2003                                                                                                             FM 2003/99

Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til, at der etableres et uddannelsesforløb for unge som ønsker at ernære sig ved fiskeri og fangst.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

1. behandling

Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at fiskeriet, som det bærende erhverv skal være  attraktivt at søge ind i for unge mennesker, og at uddannelsen som fisker indholdsmæssigt skal

give deltagerne grundige færdigheder og viden om konsekvenserne ved at drive fiskeri.

Det samme skal være gældende for de, der ønsker at ernære sig ved fangst.

Forslaget retter sig dels mod fangst‑ og fiskerierhvervet, men peger også på forhold, der retter sig mod det egentlige fiskerierhverv.

Når fangst indgår som en del af erhvervet, tænkes der normalt på en kombination af fangst og fiskeri, der traditionelt drives af én person fra mindre fartøjer og ofte er sæsonbestemt, medens der med det rene fiskerierhverv tænkes på det havgående og kystnære fiskeri, der drives på helårsbasis.

Uddannelse til fisker og fiskeskipper foregår her i landet ved Imarsiornermik Ilinniarfik i Paamiut, der er brancheskole for søfarts‑ og fiskerierhvervet. Uddannelserne følger de internationale konventioner om sikkerhed til søs og indeholder bl.a. de elementer, som forslagsstilleren opstiller i 5 punkter.

Grunduddannelsen er en kombineret søfarts‑ og fiskeriuddannelse, der dels lever op til de internationale bestemmelser, som en søfartsuddannelse skal indeholde og dels giver en grundig basisuddannelse til kommende fiskere.

Uddannelsen har en varighed af 40 uger. Der optages årligt 36 elever, men der er kapacitet til at optage 48.

Der sker desværre et stort frafald fra uddannelsen. Således gennemfører normalt kun 75% grunduddannelsen. Oven i det har de færdiguddannede ofte svært ved at få hyre og mange opgiver derfor at gøre karriere inden for søfarts‑ og fiskerierhvervet. Manglende kapacitet på skibene angives  som en væsentlig årsag til at ikke flere opnår hyre.

______________

FM2003/99

KIIIP j.nr. 52.26.01

Skal problemerne mindskes vil det kræve, at skolen får tilført ressourcer til en mobil opsøgende virksomhed på kysten og en forstærket dialog med fiskeriorganisationerne. Organisationerne er repræsenteret i skolens brancheudvalg, hvor problemerne behandles, men en direkte opsøgende virksomhed over for de enkelte rederier og fartøjsejere er sandsynligvis nødvendig.

For så vidt angår en kombineret fisker‑ og fangeruddannelse, vil en decentral regionaliseret uddannelse være indlysende.

Landstinget behandlede under FM/02 et medlemsforslag om at pålægge Landsstyret at søge etablering af en fangerskole optaget på finansloven 2003. Tinget tilsluttede sig i den forbindelse

Landsstyrets svarnotat, der lagde op til, dels at der i de kommende lokalt afviklede introduktions‑uddannelser, Piareersarfiit, skal indgå præsentation af fangererhvervet, dels at der skal udvikles en egentlig fangeruddannelse i de traditionelle fangstdistrikter, lokalt eller i et regionalt samarbejde. Det vil være indlysende, at fiskeri også indgår i disse aktiviteter. 

Der vil i forslag til finanslov for 2004 blive søgt midler til iværksættelse af udvikling og planlægning af disse aktiviteter, således at arbejdet kan påbegyndes i starten af 2004.

Det kan oplyses, at der i forslag til finanslov for 2003 på hovedkonto 40.11.06, Tilskud, kursusvirksomhed, som noget nyt åbnes op for at yde tilskud til en uddannelses‑ og oplysnings‑fond, som etableres efter aftale mellem KNAPK og virksomheder, som køber fisk og skaldyr fra de kystnære fiskere og fangere. Under forudsætning af, at erhvervets aktører yder et beløb af samme størrelse, som Landskassen yder til formålet, kan der bevilges penge til kursusaktiviteter, hvilket kan blive til gavn for de målgrupper forslagsstilleren peger på.

Decentralisering eller regionalisering af den grunduddannelse, der gennemføres ved Imarsiornermik Ilinniarfik ville sandsynligvis kunne medføre en forøgelse af deltagerantallet. Det vil imidlertid medføre betydelige investeringer i undervisningsfaciliteter og udstyr, samt stigende driftsudgifter, der næppe vil kunne stå mål med resultaterne.

Før der sker en løsning af de ovenfor beskrevne problemer med forhyring, vil det derfor ikke kunne anbefales at udlægge eller øge aktiviteterne.

 

_______________

FM2003/99

KIIIP j.nr.52.26.01

3. marts 2003                                                                                                           UPA 2003/99

Inuusuttut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqalerusuttut ilinniarnermik ingerlatsisalernissaannut pilersitsinissamut suliniuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiinissaannik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain)

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Siullermeerneqarnera

Aalisarnerup inuussutissarsiutitut napatitsisutut inuusuttunut kajungernarluni orniginartuunissaa pillugu siunnersuuteqartup isumaa Naalakkersuisut isumaqatigaat, aammalu aalisartunngorniarluni ilinniarnerup imarisamigut peqataasunik piginnaasaqartitsillualernissaanik kiisalu aalisarnermik ingerlatsinermi atugassarititaasussat pillugit paasissutissiilluarnissaanik isuma aamma isumaqatigalugu.

Taamatuttaaq issaaq piniarnermik inuussutissarsiuteqalerusuttut eqqarsaatigalugit.

Siunnersuut piniarnermut aalisarnermullu inuussutissarsiummut sammisuullunilu aammattaaq aalisarnivimmut sammitinneqarpoq.

Piniarneq inuussutissarsiummut ilanngunneqaraangat eqqarsaatigineqarajuttarpoq piniarnerup aalisarnerullu akuleriissinneqarlutik inummit ataatsimit angallatit mikinerusut atorlugit ingerlanneqarneri aammalu ukiup qanoq ilinera sorliup sammineqarnissaanut aalajangiisuugajuttarluni, aalisarnivimmilli ingerlatsineq pillugu eqqarsaatigineqartarlutik avataani sinerissamullu qanittumi aalisarnerit ukioq kaajallallugu ingerlanneqartartut.

Aalisarnermik ilinniagaqarneq aammalu aalisariutinut naalaganngorniarneq nunami maani ingerlanneqartarput Paamiuni Imarsiornermik Ilinniarfimmi, taannalu imarsiornermut aalisarnermullu ilinniarfiuvoq. Imaatigut isumannaatsuunissaq pillugu silarsuarmioqatigiit isumaqatigiissutaat ilinniarnerup malitarai aammalu ilaatigut imaralugit siunnersuuteqartup immikkoortuni tallimani eqqartorsimasai.

Tunngaviusumik ilinniartitaaneq tassaavoq imarsiornermik aalisarnermillu akuleriissitsilluni ilinniartitsineq, tassanilu silarsuarmioqatigiit aalajangersagaat eqqortinneqarsimapput imarigamigit umiartortunngorniarnissamut piumasaqaataasut aammalu ilinniagassat aalisartunngorumaartussanut tunngaviusumik ilisimasassatigut tunngavissiilluartussat.

Ilinniarneq sapaatit akunnerinik 40‑nik sivisussuseqarpoq. Ukiumut  ilinniartut 36‑it tiguneqartar‑put, 48‑nilli tigusisinnaanermut inissaqaraluarluni.

Ajoraluartumik ilinniarnermik unitsitsiinnartarnerit annertoqaat. Taamaalillutik nalinginnaasumik 75%‑iinnaat tunngaviusumik ilinniarnermik naammassinnittarput. Taassuma qaavatigut

_____________

UPA 2003/99

KIIIP j.nr. 52.26.01

  ilinniarnerminnik naammassinnittartut inuttaaffissaminnik nassaaruminaatsitsisarput,taamaattumillu amerlaqisut imarsiornermi aalisarnermilu inuussutissarsiornerup iluani sulinermik ingerlatsinissaraluartik kajumigiunnaaginnartarlugu. Amerlanerusut inuttaaffissaqalertannginnerannut annertuumik pissutaasartutut oqaatigineqartarpoq umiarsuit pisinnaasaasa annikinnerat.

Ajornartorsiutit annikillisinneqassappata pisariaqassaaq atuarfiup sinerissami attaveqarniarluni angalasarnissaanut aalisarnermilu kattuffinnik sakkortusisamik oqaloqatigiissutiginnittalernissaanut nukissanik tunineqarnissaa. Kattuffiit atuarfiup brancheudvalgianut sinniisuutitaqarput, ataatsimiititaliamilu tassani ajornartorsiutit oqaluuserineqartarput, kisiannili umiarsuaatilinnut angallataatilinnullu ataasiakkaanut toqqartumik attaveqarniarluni angalasarnissat pisariaqartuugunarput.

Aalisarneq piniarnerlu ataatsimoortillugit ilinniartitaasalernissaq eqqarsaatigalugu siammakkamik, nunap immikkoortukkuutaartumik ilinniartitaasalernissaq piuminarnerusussaassaaq.

Inatsisartut UPA/02‑mi oqaluuserisimavaat ilaasortat ilaata siunnersuutigisimasaa tassaasoq Naalakkersuisut peqquneqassasut piniartunut atuarfeqalernissap 2003‑mi aningaasanut inatsisissamut ikkunniarneqarnissaa sulissutigeqqullugu. Naalakkersuisut tassunga atatillugu akissuteqaasiarisimasaat Inatsisartut akuersaarsimavaat, Naalakkersuisut siunnerfiginiarsimammassuk Piareersarfinni sumiiffikkaartuni ingerlanneqartalersussani piniartutut inuussutissarsiornerup ilisaritinneqartalerlunilu piniartoqarfinni ilinniartitsinivimmik ineriartortitsiniartoqarnissaa, tassa najugaqarfiit imaluunniit nunap immikkoortukkaartuisa suleqatigiiaarnerisigut. Aammattaaq aalisarnerup suliniutissanut tamakkununnga ilaatinneqarnissaa tulluartuussagaluarpoq.

Suliniutit tamakku piorsaavigineqarnerisa pilersaarisiorneqarnerisalu aallartisarneqarnissaannut atugassanik 2004‑mut aningaasanut inatsisissamut siunnersuummi immikkoortitassanik qinnuteqartoqassaaq sulineq 2004‑p aallartinnerani aallartisarneqarniassammat.

Ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq 2003‑imut aningaasanut inatsisissamut siunnersuummi kontomi 40.11.06‑imi, Tapiissutit, pikkorissartitsineq, qaammarsaanermut ilinniartitaanermullu aningaasaateqarfimmut KNAPK‑p suliffeqarfiillu sinerissamut qanittumi aalisartunit piniartunillu aalisakkanik uumasunillu qalerualinnik pisisartut akornanni isumaqatigiissut malillugu pilersinneqartumut tapiissuteqartalersinnaaneq nutaamik ammaanneqarmat. Inuussutissarsiutinik ingerlataqartut Nunatta karsiata siunertamut tapiissutaata amerlaqataanik tapiissuteqarnissaat qulakkeerneqarsinnaappat pikkorissartitsinermut aningaasaliisoqarsinnaavoq, inuit pineqartut siunnersuuteqartumit taakkarsorneqartut iluaqutissarsiffigisinnaasaannik.

Tunngaviusumik ilinniartitaanerup Imarsiornermik Ilinniarfimmi ingerlanneqartartup siammarneqarnerata imaluunniit nunap immikkoortuinut siaruarneqarnerata peqataasartut amerlanerulernerat immaqa kingunerisinnaagaluarpaa. Tamatumali nassatarisussaassavaa atuartitsivissanik atortussanillu annertuutigut piorsaasariaqarnissaq, kiisalu ingerlatsinermut aningaasartuutit angusaasartunut uuttuunnaviarunanngitsunik qaffariarumaarnissaat.

Inuttanngorniartarnermi ajornartorsiutit qulaani eqqartorneqartut aaqqiivigineqartinnagit kaammattuutigiuminaappoq suliniutaasut siammarlugilluunniit annertusineqarnissaat.

_____________

UPA 2003/99

KIIIP j.nr. 52.26.01