Samling

3. februar 2003                                                                                                            EM 2003/134

I henhold til § 32, stk. 1 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag.

Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til, at der etableres et uddannelsesforløb for unge som ønsker, at ernære sig ved fiskeri og fangst.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse:

Hvis fiskeriet, der er det vigtigste økonomiske grundlag i Grønland, skal prioriteres for alvor, og hvis fiskeriet skal være attraktivt for de unge, er der behov for en fisker‑ og fangeruddannelse.

Hvis fangererhvervet ligeledes skal have fremtid, og hvis nutidens krav skal opfyldes, bør man kunne uddanne sig i fangererhvervet.

Hvis man ønsker at ernære sig ved fiskeri og fangst i dag, er der mange ting, man skal vide noget om, især hvis et krav skal være, at fiskeri skal v ære rentabelt.

På uddannelsen skal følgende læres:

     ÿ        økonomi

     ÿ        fartøjs vedligeholdelse

     ÿ        sikkerhedsforhold

     ÿ        vækstvilkår for fisk og fangst dyr

     ÿ        udvikling af fiskeri og fangst i Grønland

Fiskeri hører blandt de farefulde erhverv. Derfor bør fag om, hvorledes en arbejdsplads på havet udføres, afgjort indgå.

Vi ved i dag, hvor store problemer mangelen på mandskab i fiskeriet skaber. Når der tages arbejdskraft fra gaden til et arbejde, der kan være meget risikofyldt, kan konsekvenserne være alvorlige. Udsættelse af arbejdet, og dermed opbremsning af indtjeningen, medfører arbejdsskader for de ansatte.

I bestræbelserne på at søge udveje for etableringen af uddannelsen, skal der tages højde for, hvorledes søfartsuddannelsen og fiskeindustriskolen (ATI) kan samarbejde.

3. februar 2003

              UKA 2003/134

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 1 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Inuusuttunut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqarnissamik kissaateqartunut ilinniartitaanermik pilersitsinissaq suliniutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuut:

Nunatsinni aalisarneq aningaasarsiornerup pingaarnersaa, pimoorussamik pingaartinneqassappat inuusuttunillu aalisarneq pilerigineqassappat aalisarnermik piniarnermillu ilinniarfeqarnissaa pisariaqarpoq.

Taamatuttaaq piniarneq siunissaqassappat, ullutsinnullu piuumasaqaatit naammassineqassappata piniartuunermik inuussutissarsiuteqarnissaq ilinniartariaqarpoq.

Ullutsinni aalisartuunermi piniartuunermillu inuussutissarsiuteqarniaraanni ilisimasassat amer‑laqaat, ingammik piumasaqaatinut ilaatinneqassappat imminut akilersinnaasumik aalisartuunissaq.

IIinniarfimmi i linniarneqarsinnaassapput:

ÿ             aningaasarsiornermut tunngasut

ÿ             angallatinik paarsilluarneq

ÿ             sillimaniarnermut tunngasut

ÿ             aalisakkat-piniakkallu inerikkiartortarneri

ÿ             Nunatsinni aalisarnikkut piniarnikkullu ineriartorneq

Aalisarneq suliffiit ulorianartut ilagaat, taamaattumik ilinniagassanut ilaalluinnartuuvoq immami suliffiup qanoq ingerlanneqartarnera.

Ullumikkut nalunngilarput inuttassaaleqineq aalisartunut qanoq ajornartorsiutaatigisartoq. Aqqusiniinnarmi tigusat, suliffimmi ulorianarsinnaaqisumi, sulisoritillugit kinguneqartarneri imaannaanngillat. Sulinerup kinguarsarneranni, taamaasilluni aningaasarsiorneq aamma unikaallatsillugu, sulisunik akornusernernik kinguneqartarput.

Ilinniarfimmik periarfissarsiornermi ilanngunneqassapput imarsiornermi ilinniarfiup aammalu

Aalisakkanik Tunisassiornermik Ilinniarfiup qanoq ilillutik imininnut suleqatigiissinnaaneri.