Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Lovudvalg
vedrørende
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkom-me med et forslag til æ ndring af § 6 i Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 således, at alle opstillingsberettigede partier op til et valg skal modtage et grundtilskud på 200.000 kroner samt 50 kroner pr. stemme fra sidste valg. For de nye partiers vedkommende skal deres indsamlede underskrifter tælle med som "normale" stemmer – dog maksimalt de antal underskrifter, der kræves for et parti for at blive opstillingsberettiget. Hver enkeltkandidat skal modtage 25.000 kroner i valgkampsstøtte.
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, formand
Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut
Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Atassut
Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne
Landstingets Lovudvalg har efter 1. behandlingen gennemgået forslaget.
Et flertal i Lovudvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut finder ikke umiddelbart grundlag for at ændre § 6 i landstingsloven om økonomisk støtte til politisk arbejde.
Flertallet lægger herved vægt på, at den nuværende ordning er fleksibel.
Der er således mulighed for at afpasse valgstøtten i forhold til f.eks. landets økonomiske situation, driftsreservens størrelse, antallet af opstillingsberettigede partier, samt den tid, som er forløbet siden sidst afholdte valg.
Der er endvidere mulighed for at afpasse valgstøtten alt efter, om der er tale om et landstings-valg, et kommunalvalg eller valg til bygdebestyrelse.
Nye partier bør naturligvis på samme måde som partier, som allerede er repræsenteret i Landstin-get, tildeles en vis støtte til gennemførelse af en valgkamp. Flertallet finder imidlertid ikke, at det kan være samfundets opgave fuldt ud at finansiere etableringen af nye partier gennem valgstøtte-ordningen. Partier bør etableres på grundlag af idealisme og politisk engagement. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis støtten til nye partier gives et omfang, som overflødiggør medlemskontingenter og frivilligt arbejde. Det primære fundament for partidannelser bør som hidtil være partiets evne til at -mobilisere en tilstrækkelig folkelig opbakning, herunder ikke mindst i form af indmeldelser og aktiv deltagelse i partiet.
Flertallet indstiller derfor forslaget til forkastelse.
Et mindretal i Lovudvalget bestående af Demokraterne tilslutter sig forslaget.
De gældende bestemmelser om tilskud til valgkamp muliggør, at partier og enkeltkandidater kan modtage tilskud til dækning af udgifter ved deltagelse i politisk arbejde forud for valget. Tilskud-dets størrelse fastsættes på finansloven (eller på en tillægsbevilling). Der er ikke fastsat regler om det samlede tilskudsbeløbs fordeling mellem partier og enkeltkandidater.
Det er væsentligt at holde sig for øje, hvad der er formålet med den gældende bestemmelse om valgtilskud: Hvorfor skal man anvende samfundets midler til at (med-)finansiere partiers og enkeltkandidaters valgkamp.
Formålet er at fremme demokratiet, og borgernes deltagelse heri. Formålet er at gøre det muligt for partier og enkeltkandidater at opstille til et valg, og at udbrede deres synspunkter til vælgerne. Formålet er at give vælgerne adgang til information om de opstillede partier og kandidater.
Uden offentlige bidrag hertil ville kun partier, som modtager støtte fra private, herunder f.eks. faglige organisationer og virksomheder, kunne løfte denne opgave.
Partier med stor vælgertilslutning (eller for den sags skyld partier med mange medlemmer eller mange lokalafdelinger) har ikke større behov for offentlig bistand til at bringe deres synspunkter ud til vælgerne end f.eks. nye partier. Måske snarere tvært imod.
Man skulle på den baggrund forvente en nogenlunde ligelig fordeling af de afsatte midler mellem de opstillede partier. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Ved det seneste valg modtog f.eks. Arnat-partiet 100.000 kr. i valgkampstøtte mens partiet Siumut modtog over 1 million.
Desværre har de partier, som i forvejen er repræsenteret i Landstinget, tilsyneladende svært ved at modstå fristelsen til at give sig selv større valgkamptilskud end partier, som ikke er repræsenteret i Landstinget.
Dette er ikke ulovligt, for landstingsloven indeholder jo netop ingen regler om fordelingen af valgkampmidlerne. Både den samlede valgkampstøtte og fordelingen heraf fastsættes fra valg til valg. Men selv om det ikke er ulovligt, harmonerer det dårligt med, hvad der er formålet med støtteordningens indførelse.
Erfaringerne viser således, at der er behov for en lovmæssig regulering af tilskuddet til valgkamp.
Det er på tide at bringe fordelingen af valgkampstøtte-midlerne i bedre overensstemmelse med lovens formå l. Forslaget er et positivt skridt i retning heraf.
Samtidig indebærer en lovmæssig regulering af tilskuddets størrelse den fordel, at samtlige opstillingsberettigede partier på forhånd ved, hvilket tilskud de kan forventes at modtage, således at de i god tid kan planlægge deres valgkamp på grundlag heraf.
Risikoen for misbrug af retten til valgstøtte må antages at være yderst begrænset for partiers vedkommende. Et parti, som ikke allerede er repræsenteret i Landstinget, skal for at blive opstillingsberettiget indsamle underskrifter i et antal, der svarer til 1/31 af samtlige afgivne stemmer ved seneste valg. Et parti, som ikke er dannet på grundlag af et seriøst politisk engagement, vil næppe være i stand til at indsamle de godt 900 gyldige underskrifter, som således kræves for at blive opstillingsberettiget. Endvidere skal modtagere af tilskud over 25.000 kr. senest 3 måneder efter valgets afholdelse indsende et revideret regnskab, som dokumentation for at pengene er anvendt til politisk arbejde forud for valget.
Forslaget kan ikke antages at indebære øgede udgifter for Grønlands Hjemmestyre. Forslaget ville - hvis det havde fundet anvendelse i forbindelse med det seneste valg - have indebåret en besparelse på omkring en halv million.
Mindretallet indstiller derfor forslaget til vedtagelse.
Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.
| Ane Hansen Inuit Ataqatigiit, Formand | ||
| Isak Davidsen Siumut | Enos Lyberth Siumut | |
| Otto Jeremiasen Atassut | Marie Fleischer Demokraterne |
19. november 2003
UKA 2003/123
UPA 2003/51
Partiit qinigassanngortitsisinnaasut tamarmik qinersilernermi tunngaviusumik
tapiissutinik 200.000 kr.inik kiisalu qinersinermi kingullermi taasinermut ataatsimut
50 kr.-inik pissarsisinneqartalersinnaaqqullugit
Inatsisartut inatsisaanni nr. 1-imi 31. maj 2001-imeersumi § 6-ip
allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqarnissaat pillugu
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Partiinut nutaanut tunngatillugu taakkua aatsiornerit katersugaat taasinertut
"nalinginnaasutut" naatsorsuunneqartassapput - taamaattorli partiit
qinigassanngortitsisinnaanissaannut atsiornerit piumasaqaataasut
annerpaamik amerlaqatigisinnaallugit. Kisimiillutik qinigassanngortittut
tamarmik qineqqusaarnermut tapiissutinik 25.000 kr.-inik pissarsisarnissaat
pillugu
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut, siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Otto Jeremiassen, Atassut
Inatsisartuni ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata siunnersuut siullermeerneqareermat misissuataarpaa.
Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami amerlanerussutillit Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Atassummeersullu Naalakkersuinikkut sulinermut aningaasatigut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 6 allanngortissallugu tunngavissaqartutut isiginngilaat.
Aaqqissuussinerup maanna atuuttup eqaatsumik aaqqitaanera amerlanerussuteqartut taamaalillutik pingaartippaat.
Taamaalilluni qinersinermut tapiissutit ilaatigut nunatta aningaasaqarnikkut inissisimaneranut, ingerlatsinermut sillimmatit angissusiinut, partiit qinigassanngortitsisinnaasut amerlassusiinut, kiisalu kingullermik qinersinertut ingerlanneqartup kingorna piffissamut ingerlasumut naapertuuttunngorlugit aaqqiiviginissaannut periarfissaqartoqarpoq.
Inatsisartunik qinersisoqarnersoq, kommunalbestyrelsinik qinersisoqarnersoq nunaqarfinniluunniit aqutsisunik qinersisoqarnersoq apeqqutaatillugu qinersinermut tapiissutit naleqqussarneqarnissaannut aammattaaq periarfissaqartoqarpoq.
Partiitut Inatsisartuni ilaasortaatitaqareersutut qineqqusaarnermik ingerlatsinissamut partiit nutaat arlaannik angissusilikkamik soorunami tapiissuteqarfigineqarsinnaasariaqarput. Qinersinermulli tapiissuteqarnermik aaqqissuussineq atorlugu partiinik nutaanik pilersitsinerup tamakkiisumik aningaasalersorneqarnissaa inuiaqatigiit suliassarinngikkaat amerlanerussuteqartut isumaqarput. Partiit anguniagaqarneq naalakkersuinikkullu sulinermik soqutiginninneq tunngavigalugit pilersinneqartariaqarput. Taamaammat ilaasortat akiliutaat namminerlu piumassutsimik suliniarneq pisariaarullugit partiinut nutaanut tapiissutit annertussuseqalersinnissaat pissusissamisoortuunngilaq. Partiinik pilersitsinernut tunngavissaq pingaarneq maannamutut tassaasariaqarpoq partiip innuttanit naammattumik tapersersorneqarnissamut piareersarsinnaassuseqarnissaa, minnerunngitsumillu ilaasortanngornerit partiimilu suleqataaneq aqqutigalugit.
Taamaammat amerlanerussuteqartut siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaat.
Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Demokraatit siunnersuut taperserpaat.
Qineqqusaarnermut tapiissutit pillugit aalajangersakkat atuuttut qinersinissaq sioqqullugu naalakkersuinikkut sulinermi peqataanermut aningaasartuutit matussuserneqarnissaannut tapiissutinik partiit qinigassanngortittullu ataasiakkaat pissarsisinnaalersittarpaat.Tapiissutit angissusissaat aningaasanut inatsimmi (ilassutitulluunniit aningaasaliissutikkut) aalajangersarneqartarput.Partiit qinigassanngortittullu ataasiakkaat akornanni tapiissutit ataatsimoortumik aningaasartaasa agguaanneqarnissaannut maleruagassanik aalajangersaasoqarnikuunngilaq.
Qinersinermut tapiissuteqartarneq pillugu aalajangersagaq atuuttoq sumik siunertaqarnersoq eqqumaffigissallugu pingaartuuvoq: Inuiaqatigiit aningaasaataat partiit qinigassanngortittullu ataasiakkat qineqqusaarnissaannut aningaasalersuutitut (aningaasalersueqataassutitut) sooq atorneqassappat.
Tamat oqartussaaqataanerisa innuttallu tamatumani peqataanerisa tassuunakkut iluaquserneqarnissaa siunertaavoq. Partiit qinigassanngortittullu ataasiakkaat qinigassanngortinnissaat isummer-nerminnillu qinersisartunut siammarterinissaasa ajornarunnaarsinneqarnissaa siunertaavoq. Partiit qinigassanngortitsisut inuillu qinigassanngortittut pillugit qinersisartunut paasissutissiisinnaanissaq siunertaavoq.
Pisortat tamatumunnga tapersiuteqanngippata, namminersortut, taakkununnga assersuutigalugu ilaallutik suliamut tunngatillugu kattuffiit sulliviillu, tapiissutaannik partiit pissarsisut kisimik tamatuminnga isumaginnissinnaassapput.
Partiit amerlasuunik qinersisartullit (aammaluunniit partiit amerlasuunik ilaasortallit amerlasuu-nillu immikkoortortaqarfillit) assersuutigalugu partiinut nutaanut isummaminnik qinersisartunut apuussiniarlutik pisortanit annertunerusumik tapersiivigineqarnissamik pisariaqartitsinngillat. Allaat immaqa akerliatut ippoq.
Tamanna tunngavigalugu partiinut qinigassanngortitaqartunut aningaasanik immikkoorsitat naligiikannersumik agguataarneqassasut naatsorsuutigineqarsinnaagaluarpoq. Taamaattoqanngilarli. Qinersinermi kingullermi assersuutigalugu Arnat Partiiat qineqqusaarnermut tapiissutinik 100.0-00 kr.-inik pissarsivoq, partiili Siumut millioni ataaseq qaangerlugu pissarsilluni.
Partiit Inatsisartuni ilaasortaatitaqareersut partiinit Inatsisartuni ilaasortaatitaqanngitsunit qineqqusaarnermut tapiissutinik anginerusunik imminut tuninissaminnut ussernartorsiornertik ajoraluartumik akioruminaatsittarunarpaat.
Tamanna inatsisaatsuliornerunngilaq, inatsisartummi inatsisaat taannarpiaq aningaasat qineqqusaarnermut atugassat agguaanneqartarnerat pillugu maleruagassamik imaqanngimmat. Aningaasat qineqqusaarnermut atugassat katillugit amerlassusii taakkuninngalu agguaassisarneq qinersinermit qinersinermut aalajangersarneqartarput.Taamannali inatsisaatsuliornerunngikkaluarpalluunniit tapiissuteqartarnermik aaqqissuussinerup atuutilernerani siunertaasumut tamanna naapertuuppallaanngilaq.
Misilittakkat taamaalillutik takutippaat qineqqusaarnermut tapiissutit inatsisikkut aalajangersaavigineqartariaqartut.
Aningaasat qineqqusaarnermut atugassat agguaanneqartarnerisa inatsimmi siunertamut naapertuunnerusumik iluarsinissaannut piffissanngorpoq. Tamatuma angunissaanut siunnersuut alloriarneruvoq pitsaasoq.
Tamatuma peqatigisaanik tapiissutit angissusiisa inatsisikkut aalajangersaavigineqarnerata iluaqutissartarissavaa partiit qinigassanngortitsisinnaasut tamarmik siumut ilisimariissammassuk qanoq amerlatsigisunik tapiissutisinissartik naatsorsuutigisinnaagitsik, taamaalilluni piffissaalluarallartillugu qineqqusaarnissaq tamanna tunngavigalugu pilersaarusiorsinnaassagamikku.
Qinersinermut tapiissutinik pisinnaatitaanerup partiinit atornerlunneqarsinnaanera killeqartoru-jussuussasoq ilimagisariaqarpoq. Partii Inatsisartuni ilaasortaatitaqariinngitsoq qinigassanngortitsisinnaajumaguni qinersinermi kingullermi taasinerit tamakkerlutik 1/31-iiliinik atsiornernik katersisimasariaqarpoq. Partii naalakkersuinikkut pimoorullugu aallussinermik tunngaveqarani pilersinneqartoq qinigassanngortitsisinnaajumalluni atsiornernik atorsinnaasunik 900-ingajannik katersisinnaassasoq taamaalilluni ilimananngilaq.Tapiissutinik 25.000 kr.-init anginerusunik pissarsisut qinersisoqareernerata kingorna kingusinnerpaamik qaammatit pingasut qaangiunneranni naatsorsuutinik kukkunersiukkanik, qinersineq sioqqullugu naalakkersuinikkut sulinermut aningaasat atorneqarnerinut uppernarsaatinik aammattaaq nassiussissapput.
Siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuuteqarnerulernerannik kinguneqar-tussatut ilimagineqanngilaq. Siunnersuut qinersinermut kingullermut atatillugu atorneqarsimasuuppat millionit affaasa missaannik sipaaruteqarnermik nassataqarsimassagaluarpoq.
Taamaammat ikinnerussuteqartut siunnersuut akuersissutigineqassasoq inassutigaat.
Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq taama oqaaseqarluni siunnersuummik aappassaaniigassanngortitsivoq.
____________________________
Ane Hansen
Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq
____________________________
____________________________
Isak Davisen Enos Lyberth
Siumut Siumut
____________________________
____________________________
Otto Jeremiassen Marie Fleischer
Atassut Demokraatit