Samling

1. februar 2003

                                                                                                                   EM 2003/123

I medfør af Forretningsordenen for Grønlands Landsting § 32 skal jeg hermed fremsætte følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag til ændring af § 6 i Landstingslov nr. 1. af 31. maj 2001 således, at alle opstillingsberettigede partier op til et valg skal modtage et grundtilskud på 200.000 kr. samt 50 kr. pr. stemme fra sidste valg. For de nye partiers vedkommende skal deres indsamlede underskrifter tælle med som "normale" stemmer – dog maksimalt det antal underskrifter, der kræves for et parti for at blive opstillingsberettiget. Hver enkeltkandidat skal modtage 25.000 kr. i valgkampstøtte.

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

Jeg genfremsætter et forslag, som jeg oprindeligt fremsatte ved EM02. I den forbindelse kom det daværende Lands‑styre med et svarnotat, som jeg har følgende kommentar til:

I svarnotatet blev der redegjort for, at valgkampstøtten er en fleksibel ordning, der giver Lands‑tinget mulighed for at afpasse niveauet for den økonomiske støtte. Landstinget har mulighed for at tage hensyn til det generelle pres på landskassen, den konkrete valghandling såvel som antallet af partier og enkeltkandidater, der opstiller til valget.

Det er korrekt, at ordningen er fleksibelt. Den er nemlig så fleksibel, at de største partier i fællesskab har mulighed for at fastsætte en valgkampstøtte, der er med til at tilgodese deres aktuelle, strategiske position i forhold til deres konkurrenter. Derudover er det ikke særligt demokratisk at fastlægge valgkampstøttens størrelse efter valgkampens udskrivelse, hvor et forretnings‑landsstyre fremsætter et forslag, som et forretnings‑finansudvalg efterfølgende skal godkende bag lukkede døre.

Ved de sidste to afholdte landstingsvalg i henholdsvis i 1999 og 2002 er valg‑kampstøtten blevet fordelt på to forskellige måder. Mit spørgsmål er:

Hvorfor skulle valgkampstøtten være anderledes ved landstingsvalget i 1999 end i forhold til 2002.

Det er svært at tolke det anderledes, end at de største partier i Landstinget ønsker at favorisere sig selv på bekostning af deres nye konkurrenter. Det er en unfair og udemokratisk måde at fordele valg‑kampstøtten på.

Endvidere forsvarer det daværende Landsstyre sig i deres svarnotat med, at Landstinget – med det nuværende regelsæt – har mulighed for at tage hensyn til det generelle pres på landskassen. Uanset hvor mange valg, der bliver holdt på et år, er der i forhold til det samlet budget tale om så beskedne midler, der bliver ført valgkamp for, at argumentet simpelthen ikke holder vand.

Ydermere skriver det daværende Landsstyre i svarnotatet, at det er svært at udarbejde generelle regler for økonomisk støtte forud for valg til Landstinget, valg til kommunalbestyrelserne og valg til bygdebestyrelserne, da valgene er forskellige. I mit forslag skriver jeg kun om, at der skal udarbejdes regler i forbindelse med Landstingsvalg. Og derudover har jeg svært ved at få øje på problemet om, at det skulle være svært at udarbejde retningslinier til valgkampstøtte til de tre forskellige former for valg. Det er vist kun et spørgsmål om vilje.

Med den nuværende lovgivning vedrørende økonomisk tilskud til valgkampe afsætter Landstinget et bestemt beløb forud for hvert valg, samt en fordelingsnøgle for, hvordan det afsatte beløb skal fordeles til de forskellige partier og enkeltkandidaterne. Med andre ord er både det afsatte beløb og fordelings øglen variable størrelser, som bliver fastsat forud for et valg. Efter min mening er det uheldigt, at der ikke er helt klare fastlagte retningslinier for tildeling af valgkampstøtte til de forskellige partier og enkeltkandidaterne. Det eksisterende regelsæt er både uforudsigeligt og ugennemskueligt.

Ved at fastlægge valgkampstøtten fra valg til valg bliver det specielt svært for de nye partier og enkeltkandidater at vurdere, hvor meget valgkampstøtte de kan forvente at føre valgkamp for. Hvis der var klare regler for valgkampstøtte, vil de i god tid i forvejen kunne planlægge deres valgkamp. Som loven er udformet, kendes valgkampstøtten først omkring det øjeblik valget udskrives. På det tidspunkt har de fleste partier allerede planlagt deres valgkamp måneder i forvejen med den uvished, at de ikke kender den økonomiske ramme, de kan føre valgkamp indenfor.

Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis Landstinget pålagde Landsstyret at fremkomme med en ændring af § 6 af Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk tilskud til politisk arbejde ‑ § 6 omhandler "Tilskud til valgkamp". Ændringen bør udformes på en sådan måde, at den både tilgodeser de nye og de etablerede partier, hvorfor den bør indeholde følgende:

Alle opstillingsberettigede partier skal modtage et grundtilskud på 200.000 kroner samt 50 kroner pr. stemme fra sidste valg. For de nye partiers vedkommende skal deres indsamlede underskrifter, vurderes på lige fod med de "normale" stemmer – dog maksimalt det antal underskrifter, der kræves for et parti, før de bliver opstillingsberettigede. Hver enkeltkandidat skal modtage 25.000 kr. i valgkampstøtte.

1. februar 2003

              UKA 2003/123

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Partiit qinigassanngortitsisinnaasut tamarmik qinersilernermi tunngaviusumik tapiissutinik 200.000 kr.‑inik kiisalu qinersinermit kingullermi taasinermut ataatsimut 50 kr.‑inik pissarsisinneqartalersinnaaqqullugit Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaanni nr. 1‑imi, 31. maj 2001‑imeersumi § 6‑ip allanngortinneqarnissaanik Inatsisartunit siunnersuusioqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Partiinut nutaanut tunngatillugu taakkua atsiornerit katersugaat taasinertut "nalinginnaasutut" naatsorsuunneqartassapput ‑ taamaattorli partiit qinigassanngortitsisinnaanissaannut atsiornerit piumasaqaataasut annerpaamik amerlaqatigisinnaallugit. Kisimiillutik qinigassanngortittut tamarmik qineqqusaarnermut tapiissutinik 25.000 kroninik pissarsisassapput.

(Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit)

Siunnersuut UKA02‑mi saqqummiuteqqaagara maanna saqqummiuteqqippara. Saqqummiuteqqaarakku taamani Naalakkersuisuusut akissuteqaateqarput, taannalu ima oqaaseqarfigissavara:

Qineqqusaarnermut tapissutinik aaqqissuussineq eqaatsutut Inatsisartullu aningaasatigut tapiissutigineqartut annertussusaannik naleqqussaasinnaanerannik periarfissiisutut akissuteqaammi nassuiaatigineqarpoq. Landskarsip nalinginnaasumik aningaasaqassusiata, qinersinissap pineqartup taamatullu partiit qinigassanngortittut aammalu kisimiillutik qinigassanngortittut amerlassusaasa isiginiarnissaannut Inatsisartut periarfissaqarput.

Aaqqissuussinerup eqaatsuunera ilumoorpoq. Imami eqaatsigaaq partiit anginerit peqatigiillutik qineqqusaarnermut tapiissutinik, piffissami pineqartorpiami unammillertiminnut sanilliullugu inissisimanerminnut immikkut pitsaaqutissarsiffiusussanngorlugu, aalajangersaasinnaanerannut periarfissaqarluni. Tamatuma saniatigut qinersinissap nalunaarutigineqareernerata kingorna qineqqusaarnermi tapiissutissat annertussusissaannik, Naalakkersuisuugallartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaagallartup tamanut matoqqasumik tamatuma kingorna akuersissutigisassaanik siunnersuuteqarnerisigut, aalajangersaaneq tamat oqartussaaqataanerannut naapertuuppallaanngilaq.

Inatsisartunut qinersinerni kingullerni marlunni, tassa 1999‑imi 2002‑milu, qineqqusaarnermut tapiissutit periutsit assigiinngitsut marluk atorlugit agguaanneqartarsimapput. Apeqqutigalugu tassaavoq:

1999‑imi Inatsisartunut qinersinermi qineqqusaarnermut tapiissutit 2002‑mi qinersinermit sooq  allaanerussappat.

Tamanna Inatsisartuni partiit anginerit unammillertertaatik akigalugit imminnut salliutinniarnerattut taamaallaat paasineqarsinnaavoq. Qineqqusaarnermi tapiissutinik taama agguaassineq kusananngilaq tamallu oqartussaaqataanerat eqqarsaatigalugu pissusissamisoornani.

Tamatuma saniatigut akissuteqaammi taamani Naalakkersuisuusut imminnut illersuutigaat Inatsisartut ‑ maleruagassat atuuttut naapertorlugit ‑ landskarsip nalinginnaasumik aningaasaqassusianik mianerinninnissaminnut periarfissaqarnerat. Qineqqusaarnissamut missingersuutinut ataatsimoortunut sanilliullugu aningaasat qineqqusaarnermut atorneqartut ima annikitsigipput ukiup ataatsip ingerlanerani qanorluunniit amerlatigisoriarluni qineqqusaartoqaraluarpat tunngavilersuut atorsinnaanani.

Taamani Naalakkersuisuusut akissuteqaammini ilanngullugu allapput qinersinerit assigiinngittarneri pissutigalugit Inatsisartunut, kommunalbestyrelsinut nunaqarfinnilu aqutsisunut qineqqusaarnissat sioqqullugit aningaasatigut tapiissuteqartarneq pillugu maleruagassanik nalinginnaasunik suliaqarnissaq ajornakusoortuusoq. Siunnersuutinni taamaallaat allappara Inatsisartunut qinersinermut atatillugu maleruagassiortoqassasoq. Tamatuma saniatigut qinerseriaatsinut pingasunut qineqqusaarnermi tapiissutinut tunngatillugu maleruagassiornissap ajornakusoorsinnaaneranik ajornartorsiut takujuminaatsippara. Tamatumani piumassuseqarneq apeqqutaaginnannguatsiarpoq.

Qineqqusaarnernut aningaasatigut tapiissutaasartut pillugit inatsit maanna atuuttoq naapertorlugu qinersilernerit tamaasa sioqqullugit aningaasat aalajangersimasut Inatsisartunit immikkoortinneqartarput aammalu aningaasat immikkoortinneqartut partiinut kisimiillutillu qinigassanngortittunut assigiinngitsunut qanoq agguataarneqartassanersut aalajangersarneqartarlutik. Allatut oqaatigalugu aningaasat immikkoortinneqartut agguaassisarnermilu aalajangersakkat angissusiupput nikerartut qinersinissaq sioqqullugu aalajangersarneqartartut. Isumaga naapertorlugu partiinut kisimiillutillu qinigassanngortittunut assigiinngitsunut qineqqusaarnermut tapiissutit agguaanneqartarnerini ersarilluinnartunik aalajangersimasunik malittarisassaqannginera pitsaanngitsuuvoq. Maleruagassat maanna atuuttut siumut naatsorsuutigineqarsinnaanatillu paasilertoruminaatsuupput.

Qinersinermiit qinersinermut qineqqusaarnermut tapiissutit aalajangersarneqartarnerini pingaartumik partiinut nutaanut kisimiillutillu qinigassanngortittunut qineqqusaarnissami qanoq amerlatigisunik qineqqusaarnermut tapiissutinik pissarsisinnaanissaq nalileruminaatsuusarpoq. Qineqqusaarnermut tapiissutinut ersarissunik malittarisassaqartuuppat, piffissaalluarallartillugu qineqqusaarnissartik pilersaarusiorsinnaassagaluarpaat. Inatsisip taamatut ilusilerneqarsimanera pissutaalluni aatsaat qinersinissaq nalunaarutigineqartillugu qineqqusaarnermut tapiissutit ilisimaneqalersarput. Piffissamilu tassani partiit amerlanersaasa, qineqqusaarnissaminni aningaasatigut sinaakkutigisassatik ilisimanagit qaammatit arlallit sioqqullugit qineqqusaarnissartik piareersarsimasarpaat.

Taamaattumik Naalakkersuisut naalakkersuinikkut sulinermut aningaasatigut tapiissutit pillugit Inatsisartut Inatsisaanni nr. 1, 31. maj 2001‑imeersumi § 6‑imut allannguutissamik saqqummiusseqqullugit Inatsisartunit peqquneqarpata pissusissamisuussaaq ‑ § 6‑imi pineqarput "Qineqqusaarnermut tapissutit". Allannguut imatut ilusilerneqartariaqarpoq tassani partiit nutaat pioreersullu iluaquserneqarlutik, taamaattumillu makkuninnga imaqartariaqarluni.

Partiit qinigassanngortitsisinnaatitaasut tamarmik tunngaviusumik tapiissutinik 200.000 kroni‑nik kiisalu qinersinermit kingullermit taasinermut ataatsimut 50 kroninik pissarsisinneqartalerlutik. Partiinut nutaanut tunngatillugu taakkua atsiornerit katersugaat taasinertut "nalinginnaasutut" naatsorsuunneqartassapput ‑ taamaattorli partiit qinigassanngortitsisinnaanissaannut atsiornerit piumasaqaataasut annerpaamik amerlaqatigisinnaallugit. Kisimiillutik qinigassanngortittut tamarmik qineqqussaarnermut tapiissutinik 25.000 kroninik pissarsisassapput.