Samling

20120913 09:27:01
Ordførerindlæg(Atassut)-1

FM 2003/49


                                                                                       Nuuk, 21.marts 2003




Jakob Sivertsen




Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag, så brandmændenes uddannelsesniveau kan leve op til lovkravet. Ifølge en redegørelse er der her og nu behov for et beløb svarende til 8 mio. kr. Derudover skal der afsættes yderligere 2,5 mio.kr. i budgetoverslagsårene til formålet. Af hensyn til landets økonomi bør det ske over en periode på tre år.


(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)



Førstebehandling.



Man kan ikke modsige de af forslagsstilleren fremsatte argumenter, fordi det kræves, at brandmændene altid er til rådighed og opgaverne kan være så vanskelige, ikke mindst i forbindelse med redningsaktioner, kan koste livet for brandmændene. Og dette er ikke særsyn i Grønland.



Derfor er det nødvendigt, at brandmændene kontinuerligt dygtiggøres til så vigtig en opgave, og at deres materiel til enhver tid skal være tidssvarende til kravene, og ikke mindst hvad materiellet angår i bygderne er dette påkrævet.



Landsstyret har i sit svarnotat vist, at de allerede har igangsat undersøgelserne om at gøre uddannelsesefterslæbet mindre på området, hvilket ATASSUT er tilfreds med, ligesom man meddelte, at Direktoratet for Infrastruktur og Boliger har udført undersøgelsen allerede i 2002.



Vi har i ATASSUT altid krævet, at oplysninger og planlægninger skal være underbyggede efter realiteterne, vel vidende, at realistiske planlægninger giver den rigtige budgettering. Derfor har Landsstyret efter en grundig analyse foreslået, at der afsættes 8 mio. kr. i budgettet.



For at give den nødvendige udvidelse af kundskaber og til vedligeholdelsen og opgraderingen  af uddannelserne, har Landsstyret i sit svarnotat foreslået, at der afsættes 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene  og at de senere års budgettal forøges med 1,5 mio. kr. årligt, støttes fuldt ud af ATASSUT.



At Landsstyret  i sit svarnotat har understreget, at uddannelsesefterslæbet ikke har noget at gøre med de hidtidige uddannelsers resultater, er vi tilfredse med i ATASSUT.



At dagens brandmænd i byer og bygder har opnået optimale resultater i fuldførelse af deres opgaver i forbindelse med brand skal understreges, som vi i ATASSUT er meget tilfredse med.



At årsagen til brandmændenes uddannelsesefterslæb skyldtes, at flere kommuner ikke har arrangeret de nødvendige uddannelser for brandmændene efter Landsstyrets svarnotat, tager vi i ATASSUT til efterretning.



Med hensyn til brandmændenes uddannelsesefterslæb og mangel på tidssvarendegørelsen af materiellet tages fat for alvor, som Landsstyret gav udtryk for, er vi i ATASSUT som sædvanlig parate til at være med i at løse, idet vi i ATASSUT har den overbevisning, at man kan få de bedste resultater i samarbejdets ånd.



Udover katastrofeberedskaber, hvor politiet i Grønland har hovedansvaret, er brandmændenes deltagelse blevet mere almindeligt i de senere år. Og denne situation gør det endnu mere nødvendigt, at brandmændene kontinuerligt uddannes til at kunne løse de til enhver tid opdukkede situationer.



At Landsstyret vil udarbejde en uddannelsesplan udfra de enkelte kommuners uddannelsesefterslæb, og at de vil prioritere uddannelserne for de kommuner, der står tilbage i forbindelse med budgetudarbejdelsen for 2004, får fuld støtte fra ATASSUT.



Endelig i forbindelse med uddannelsesefterslæbet for brandmændenes uddannelse kom Landsstyret med planer om, at indsatsen vil blive finansieret over  AEB‑midlerne, hvilket støttes fuldt ud fra ATASSUT.



Med disse bemærkninger  fra ATASSUT støtter vi Landsstyrets svarnotat og henviser sagen til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen.


Partiit oqaaseqaataat(Atassut)-1

Nuuk, 21. marts 2003


                                                                                             UPA 2003/49




Atassut


Jakob Sivertsen



Qatserisartut ilinniartitaanerisa inatsisitigut piumasaqaatinut naapertuutilernissaa anguniarlugu Naalakersuisut siunnersuummik saqqummiussequllugit Inatsisartunit peqquneqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassamik siunersuut, nassuiaasiaq malillugu massakkorpiaq pisariaqartinneqarput aningaasat 8 mio. kr.‑t nalingi, taakku saniatigut ukiunut missingersuusiorfiusunut siunertamut tassunga aammattaaq illuartinneqartassapput 2,5 mio. kr.‑t Nunatta aningaasaqarniarnera eqqarsaatigalugu taama ilinniartitsisarnissaq ukiut pingasut ingerlaneranni pisinnaasariaqarpoq.


  (Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokratit)



Siullermeernera.



Oqaluuserisassamik saqqummiussaqartup tunngavilersuutai assortorneqarsinnaanngillat, qatserisartutummi pisussaaffeqarneq sukkulluunniit piareersimanissamik piumasaqarfiuvoq, suliarlu ima ilungersunartigisarluni annaassiniarnermi qatserisartup nammineq inuunini allaat ilaatigut navianartorsiortillugu inuup inuuneranik annaasiniartarlutik. Tamanna nunatsinni takornartaanngilaq.



Taamaattumik Nunatsinni qatserisartut suliassamut inuiaqatigiinni pingaaruteqarluinnartumut pikkorissarneqarluartarnissaat atortuutinillu ullutsinnut naleqquttunik atortorissaaruteqarnissaat pitsanngorsarluartariaqarput, pingaartumik nunaqarfinni qatserisartoqarnikkut pitsaanngorsaanissaq aamma naleqqussaanissaq pisariaqarluinnartut nalunanngimmat.



Naalakkersuisut oqaluuserisamut akissuteqarnerminni Nunatsinni qatserisartut ilinniartitaanerannut kinguaattoorfioqisumut suliniuteqarsimanerat ATASSUT‑mit iluarisimaarpar‑


put, soorlu Ineqarnermut Attaveqarnermullu pisortaqarfiup misissuisitsisimanera ukioq 2002 naammassineqarsimasoq oqaatigineqarpoq.



Paasissutissanik pilersaarutinillu eqqortunik tunngaveqarluni aaqqiiniartarnerit ATASSUT‑mit piumasarisarsimavagut paasissutissat eqqortut pilersaarusiorluarnerlu eqqortumik aningaasaliinissamut tunngaviulluinnartartut nalunnginnatsigik. Taamaattumik Naalakkersuisut misissuilluareerlutik aningaasaliissutissanik 8 mio. kr.‑nik pisariaqartitsisoqarnissaanik akissuteqaamminni oqaatigaat.



Qatserisartut piginnaasaasa annertusarneqarnissaat eqqarsaatigalugit piumasaqataatit naammassineqassapata ilinniartitaanerup annertusarneqarnissaanut ukiumut aamma 2,5 mio. kr.‑t missaannik aningaasaliisoqartarnissaanik pisariaqartitsisoqassasoq Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigaat, tammannalu aqqiissuteqarfiginiarlugu ukiuni kingullerni siunertamut aningaasaliissutigineqartartut 1,5 mio. kr.‑nik amerlisinneqarnissaannik Naalakkersuisut siunnerfeqarnerat ATASSUT‑mit tamakkiisumik isumaqatigaarput.


Naalakkersuisut saqqummiussamut akissuteqarnerminni ilinniartitaanerit ki‑nguaattoorfiusimanerat qatserisartut ilinniarsimasut angusaasa sulisinnaassusiannut attuumassuteqanngitsoq erseqqissaatigimmagu ATASSUT‑mit iluarisimaarparput.



Ullumikkut illoqarfinni nunaqarfinnilu qatserisartutut sulisuusut ikuallattoqartillugu suligasuarsinnaallutillu suliamut ilungersunartumut tunniussimalluinnarlutik suliaminnik ingerlatsisarnerat ATASSUT‑mit nersortariaqartutut isumaqarfigigatsigik oqaatigaarput.



Taamaallaat qatserisartut ilinniartitaaneranni ullumikkut pisariaqartitsilluinnalersimaneq kommuneni arlalinni qatserisartunik naammattumik ilinniartitsisoqartarsimannginneranik peqquteqartoq Naalakkersuisut erseqqissaatigimmassuk tamanna ATASSUT‑mit tusaatissatut tiguarput.



Nunatsinni qatserisartoqarnikkut ajornartorsiutit ilinniartitaanermut atortorissaruteqarnermullu tunngasut pimoorullugit aaqqiiffiginiarneqarnissaannik Naalakkersuisut piumassuseqarlutik qulakkeerinninniarneranni ATASSUT‑mit pisarnitsitut suleqataanissarput qularutigineqassanngilaq ajornartorsiutinut imaannaanngitsunut aaqqiiniarnermi peqatigiinneq angusaqarnissamut aqqutissatuaasoq ATASSUT‑mit upperiuaannaratsigu.



Nunatsinni inuiaqatigiinni navianartorsiortoqartillugu annaassiniartariaqalersilluguluunniit politiit pisussaaffeqarnerisa saniatigut qatserisartut ikiuuttarnerat ukiuni kingullerni nalinginnaaleraluttuinnarpoq. Tamakku aamma pisariaqalersippaat qatserisartut ullutsinnut pisartunut pikkorissarluartarnissaat qanoq pingaaruteqartigisoq.



Taammattumik Naalakkersuisut kommunikkaartumik qatserisartut qanoq piginnaasaqartiginerat aallaavigalugu kommunet kinguaattoorfiunerpaat paasissutissanik pissarsiffigineqarpata salliutillugit ilinniartitaanikkut ikiorsiiffiginiarmatigik aningaasanut kigunerisassaat 2004‑mut isumannaarneqarnissaat ilanngullugit taamatut Naalakkersuisut iluarsartuussiniarnerat ATASSUT‑mit tamakkiisumik taperserparput.



Kiisalu qatserisartut ilinniartitaanerannut kinguaattoorutaasut iluarsiiffiginiarlugit Naalakkersuisut AEB‑mut aningaasaliissutaasartuniit 2003‑mi aningaasatigut isumannaarinninniarnerat ATASSUT‑mit tamakkiisumik taperserparput.



Taamatut ATASSUT‑mit oqaaseqarluta Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqaataat taperserparput suliallu aappassaaneerneqartinnagu ataatsimiititaliami oqaluuserineqarnissaa innersuussutigaarput.