Samling

ATASSUT                                                                                           Nuuk, 10.11.03 

Finn Karlsen                                                                                         UKA 2003/113

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at afsætte 100 mio. kr. samt i overslagsårene 100 kr. i Landstingets Finanslov for 2004 til udbygning af erhvervslivet i Grønland.

(Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut) (Førstebehandling)

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut stiller forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at afsætte 100 mio. kr. samt i  overslagsårene udbygning af erhvervslivet.

ATASSUT skal udtale, at forslagets udgangspunkt, som er udvikling af erhvervslivet er særdeles interessant, da det jo er i alles bevidsthed at ATASSUT siden tidernes morgen har været markant fortaler for erhvervsudviklingen i vort land.

Ikke mindst når det drejer sig om lempelse af den private sektors vilkår, da alle uden undtagelse ved, at etablering af egen virksomhed kan være en bekostelig affære.

Forslagsstilleren har ret , når han siger, at tiden er inde til at intentionerne føres ud i livet ! Vi må også selv indrømme, at erhvervsudviklingen her i vort land har været minimal. I stedet for at trylle udgiftskrævende projekter er tiden inde til at vi koncentrerer og om projekter der kan tjene penge ind.

I stedet for at sætte vores lid til og afvente resultaterne af konferencer og seminarer der i årenes løb er blevet arrangeret; det er jo efterhånden en kendt sag hvilke resultater der som regel kommer ud alle konferencerne, vi bliver fodret med nyttige informationer, konference er omfattende, men resultaterne er begrænsede. Seminarer og konferencer vil altid være berettiget når det drejer sig om nye tiltag.

Flere af forslagsstillerens argumentationer er berettiget;  ikke mindst på baggrund af igangværende bestræbelser for selvstyre, er det ikke alene passende men også faktuelt, at der er behov for etablering af ikke alene arbejdspladser men også private virksomheder.

Men som vi allerede har nævnt, så kræver etableringerne markante økonomiske investeringer. Det er således en kendsgerning, at velfunderede nye virksomheder bukker under efter et par års eksistens, hvis vi gav dem lov, vil de få muligheder for at konsolidere sig til gavn for hele samfundet.

Vi kan derfor ikke komme udenom og bør heller ej modsige, at der er behov for markante lettelser for erhvervsinitiativer, tiltag som vi allerede tidligere faktisk burde have realiseret.

ATASSUT skal udtale, at forslaget ikke kan realiseres i dens aktuelle udformning.

Men vi må tage det første skridt i stedet for at blive ved med at forhale, vi skal i øvrigt erindre om vore udtalelser i forbindelse med åbningsdebatten om at vi rent faktisk i forbindelse med tiltag i erhvervsudviklingen må debattere lettelser i el, vand og transportomkostningerne for eksisterende erhverv og ikke mindst af hensyn til eventuelle nyetableringer af erhverv.

De minimale forhøjelser i finanslovsforslaget og overslagsårene til erhvervsfremme giver anledning til håb om fremmelse i rigtig retning, men i stedet for at tage og til takke med dette må vi hele tiden tænke i lettelser for den eksisterende erhvervssektor.

ATASSUT skal erindre om, at vi under åbningsdebatten gav udtryk for, at den største flaskehals i bestræbelserne på at eksportere vand er mangel på startkapital. Vort land må være fødselshjælper til dette projekt, vi har jo allerede ved selvsyn konstateret, at animering ved lov alene ikke giver fuld støtte til initiativtagerne.

ATASSUT finder det derfor væsentligt, at vort land agerer fødselshjælper i startfasen.

ATASSUT er af den opfattelse, at initiativet vil have en markant effekt på erhvervsfremme og ikke mindst vil være en samfundsmæssig fordel.

ATASSUT skal videre gøre opmærksom på, at der rent faktisk eksisterer en grønlandsk dansk erhvervskommission, og ATASSUT glæder sig således til at sidde med, når forslag til erhvervstiltag og nye ideer i den netop uddelte kommissionsredegørelse kommer for dagsorden.

ATASSUT skal udtale, at vi umiddelbart ikke kan tilslutte os forslaget i dens aktuelle udformning.

Men ATASSUT skal med glæde udtale, at vores oprindelige forslag til bevillinger i finansåret og overslagsårene er blevet fastholdt, det drejer sig om konto: 20.11.53, bevillingen til strukturpolitisk pulje er blevet fasthold. Der bliver afsat 18 mio. kr. 2004, 43 mio. kr. i 2005, 68 mio. kr. i 2005 og 93 millioner kroner i 2007, med disse midler sikrer man således fremtidig erhvervsudvikling.

ATASSUT skal til allersidst udtale, at vi fortsat alvorligt vil sidde med i erhvervsfremmedebatten. 

Med disse bemærkninger udtrykker vi vores tilslutning til forslaget.

ATASSUT                                                                                                  Nuuk, 10.11.03

Finn Karlsen                                                                                             UKA2003/113

Inatsisartut 2004-mi aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi 100 mio. kr.-nik aammalu ukiuni missingersuusiorfiusuni tamani 100 mio. kr-nik immikkortitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)

Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph Siumut, aalaajangiiffigisassatut siunnersuummik saqqummiussaqarpoq 100 mio. kr.-nik aammalu ukiuni missingersuusiorfiusunut ikkussisoqassasoq inuussutissarsiornerup siuarsarnissaanut atugassanik.

ATASSUT oqaatigissavarput siunnersuutip tunngavia, tassalu inuussutissarsiutinik siuarsaanissaq soqutiginarluinnartuummat, tassami ilisimaneqarluarpoq ATASSUT qangaaniilli nunatsinni inuussutissarsiornerup siuarsarnissaanut annertuumik pingaartitsisuusoq.

Pingaartumik namminersorlutik inuussutissarsiutitaarniartunut atugassarititaasut oqilisaassisinnaanerit eqqarsaatigalugit, nalunngilarpummi pingaartumik massakkorpiaq inuussutissarsiummik aallartitsiniarneq aningaasartuutit eqqarsaatigalugit qanoq aporfissaqartigisoq.

Siunnersuuteqartup oqaatigisaa eqqortoq una, timitaliisariaqalerpugut! Aammalu nassuerutigisariaqarparput nunatsinni inuusutissarsiutit pillugit inerisaanerit annikippallaaneri. Akerlianik aningaasartuuterpassuarnik ajornanngitsunnguanik pilersitseqattaaginnarunnaarluta aningaasanik isaatitsifiusinnaasut aallunnerusariaqalerpagut.

Ataatsimeersuartarnerpassuit isumasioqatigiittarnerpassuillu amerlaqisut kinguneqartinneqarneq ajortut kisiisa utaqqiunnaarlugit isumalluutigiunnaarlugillu, nalunngilarput taamatut ataatsimeersuartarnerit amerlanertigut suut kingunerisarai. Pissarseqaagut, ataatsimeersuarneq imaqarluarpoq, taamaakkaluartoq kinguneqartinneqartartut ikittuinnaapput . Soorunami nutaarluinnarmik pisoqassatillugu ataatsimeersuarnerit isumasioqatigiinnerilluunniit pingaaruteqartuartussaapput. 

Siunnersuuteqartup siunnersuuteqarnermini tunngavilersuutigisamisut saqqummiussai ilumoorluinnartut arlariissuuput, pingaartumik maanna namminiilernissatsinnik anguniagaqaleruttornitta nalaani, tulluaannarani ilumoorluinnarpoq suliffinnik, pingaartumik namminersortunit ingerlanneqartunik pilersitsiortornissaq.

Oqareernitsituulli pilersitsiniarneq aningaasartuutit eqqarsaatigalugit aporfissarpassuaqartuarpoq, ilaatigut suliffiit tutsuiginarluinnartut aallartikkaluartartut ukiut marlussuit ingerlanerini uniinnartariaqartartut amerlaqaat, uffa periarfissagissaartinnerugutsigit akilersinnaasumik ingerlanissartik angusinnaasaraluaraat inuiaqatigiinnullu mikinngitsumik iluaqutaalertussaagaluarlutik.

Taamaammat avaqqukkuminaappoq assortortariaqaranilu suliffinnik nutaanik pilersitsiniarnermi malunnaatilimmik oqilisaasariaqalernerput, naak qangalili tamanna pisariaqaraluartoq.

ATASSUT-miilli oqaatigisariaqarparput siunnersuuteqartup siunnersuutaa taamatut isikkoqartillugu anguneqarsinnaangimmat.

Kisiannili aallartiffeqartariaqarpugut kinguarsaaginnarata, soorlu aamma, ammaalluni oqallinnermi ilaatigut oqaatigigipput, inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut oqilisaataasinnaasut  kallerup inneranut, imermut, assartuinermut, akileraarutitigullu oqilisaasariaqarneq suliffiit pioreersut, minnerun-ngitsumillu suliffiit nutaat aallartinniarneranni.

Aammalu inuussutissarsiutinik siuarsaanermi aningaasaliissutissatut maanna aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi ukiunilu missingersuusiorfiusuni qaffariaallatsinneqartut eqqarsaatigalugit, periarfissiipput ilorraap tungaanut aallariarnissamut, kisiannili tamanna naammagiinnarnagu suli suliniuteqartuartariaqarpugut inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut oqilisaataasinnaasunik.

Soorlumi ilaatigut ATASSUT-miit  ammaalluni oqallinnermi oqaatigigipput, imermik tunisassiorniat aporfiat annerpaaq tassaammat aningaasaliisussanik amigaateqarneq. Tamanna nunatta ernisussiortuuffigisariaqaraa, tassami paasereerparput inatsisitigut periarfissiiginnarnikkut aallarteriarnissaat tamakkiisumik periarfississimanngikkigut.

Taamaammat ATASSUT-miit pingaatipparput nunatta ernisussiortutut aallaqqaammut atuunnissaa.

ATASSUT-miit isumaqarpugut taamatut aallarteriarneq ajunngilluinnassasoq inuussutissarsiornerup aallarteriarneranut mikinngitsumik sunniuteqartussaammat inuiaqatigiinnullu pingaaruteqarluinnassalluni.

Ilanngullugu ATASSUT-mit oqaatigissavarput, maannakkut Qallunaat Nunaanneersunit nunatsinneersunillu inuussutissarsiutit siuarsarnissaat pillugu ataatsimiititaliaqarmat, taakkulu suliaat naammassilluni agguaaneqaqqammersoq inuussutissarsiornerup siuarsarnissaanut siunnersuutinik isummanillu nutaanik isumassarsiorfiusinnaanera qularutiginagu suleqataaffigissavarput.

Taamatut ATASSUT-miit oqaaseqarluta siunnersuuteqartup siunnersuutaa  taamatut isikkoqartillugu akuerisinnaannginnatsigu oqaatigissavarput.

Kisiannili nuannaarutigalugu oqaatigissavarput Naalakkersuisuunitta nalaani pilersaarusiarput inuussutissarsiutinut siuarsaanissamut aningaasaliissutissatut siunnersuutivut ukiunullu pilersaarusiorfiusunut ikkunneqarlutik takuneqarsinnaallutillu konto: 20.11.53 - strukturpolitisk pulje-mi ingerlatiinnarneqarmata. 2004-mut 18 mio., 2005-mut 43 mio., 2006-mut 68 mio. aammalu 2007-imut 93 mio. kr.-t, taamaasilluni inuussutissarsiutinik siuarsaaniarneq siunissamut qularnaarneqarmat.

Naggaterpiaatigut ATASSUT-miit oqaatigissavarput nunatsinni inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut suleqataanerput pimoorullugu ingerlateqqissagatsigu. 

Taamaasilluta siunnersuuteqartup siunnersuutaa akuersaarnagu oqaaseqarfigaarput..