Samling

12. august 2003    EM 2003/113

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at afsætte 100 mio. kr. samt i overslagsårene 100 mio. kr. i Landstingets Finanslovsforslag for 2004 til udbygning af erhvervslivet i Grønland.

(Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut)

Begrundelse:

Med henblik på at opnå en udbygning af erhvervslivet i Grønland har man i flere år debatteret dette forskellige steder også her i Landstingssalen. I løbet af årene er der udarbejdet omfattende rapporter, men desværre uden synderlige resultater.

Det er på tide at ovennævnte debatter føres ud i livet, og det er på tide at vi erkender, at udviklingsarbejdet i det grønlandske erhverv i de forgangne år har været for lille, og på den anden side er driftsudgifterne i de seneste år vokset markant, som Grønland ikke magter at bære.

Hvis vi i Grønland skal fortsætte vores levemåde eller velfærd, må der i de nærmeste år etableres mange virksomheder og de kommende skatteindtægter må også markant øges. Se blot de vilkår, som mange børn lider under, undervisnings- og uddannelsensniveauet, sundhedsvæsenets status, vilkår for de ældre og førtidspensionisterne, de mange vedligeholdelsesopgaver, boligbyggeri osv. Listen er lang.

Til ovennævnte kan jeg også nævne Grønlands vej til selvstændighed i de kommende år, som man politisk har sat som mål og nu står for at blive realiseret, samt målet med at reducere statens bloktilskud til Grønland.

Samlet set er der mange udfordringer for udviklingen og videregivelsen af Grønland til vore efterkommere, men vi behøver ikke at frygte det, hvis vi for alvor kan påbegynde arbejdet nu og ikke kun vente på arbejdsgruppers og lignendes arbejde. Vi ved jo at deres anbefaling vil være, at det er nødvendigt at satse på uddannelse og udvikle erhvervslivet.

Derfor er det i de kommende år absolut nødvendigt med større bevillinger til det videre udvikling af fiskeriet, til større tiltag omkring forsøgsfiskeriet, til arbejdet på at opnå at Grønland i større omfang bliver selvforsynet med kød, til at der satses mere på råstofområdet og for at der inden for turismen sker en større udvikling.

I det nævnte arbejde ønsker jeg at de relevante landsstyreområder og Landstingets Erhvervsudvalg indgår et tæt samarbejde for at sørge for at fordele pengene.

I håb om at Landstinget vil støtte forslaget – vi har jo ikke råd til at ikke at gøre det.

12. august 2003    UKA 2003/113

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut 2004-mut 100 mio. kr. ukiunullu missingersuusiorfiusunut aningaasanik aamma 100 mio. kr.-inik Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornerup annertusaaffigineqarnissaanut atugassanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut .

(Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)

Tunngavilersuut:

Ukiuni arlaqalersuni Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit annertusaaffigineqarnissaa anguniarlugu annertuumik piffinni assigiinngitsuni oqallisigineqartarpoq aamma Inatsisartut oqaluttarfiat atorlugu. Ukiullu ingerlaneranni nalunaarusiat annertuut sukumiisullu suliarineqartarsimapput ajoraluartumik annertunerusumik kinguneqarneq ajortumik.

Oqallittarnerit qulaani taasakka maanna timitalerneqartariaqalerput, nassuerutigisariaqaleratsigumi nunatsinni inuussutissarsiutit pillugit inerisaanerit annikippallaartut ukiuni qaangiuttuni ingerlanneqarsimasut, akerlianillu ingerlatsinermut tunngasut aningaasartuutit ukiuni kingullerni annertuumik nunattalu maanna nammassinnaanngisanik annertusisimasut.

Kalaallit Nunaanni inooriaaserput imaluunnit atugartuussuserput ingerlatiinnassagutsigu suliffiit amerlasuut ukiuni qaninnerni pilersinneqartariaqarput akileraarutitigullu isertussat aamma malunnaatilimmik annertusisariaqarlutik. Qiviaannartigit ullumikkut meerarpassuit atugarisaat, atuartitaanerup ilinniartitaanerullu inissisimanera, peqqinnissaqarfiup ullumikkut killiffia, utoqqartatta sulisinnaajunnaarnersiutillillu atugarisaat, aserfallattaalisassarpassuit, inissialiornissat il. il. Ila taajungassat amerlagaluaqaat.

Qulaani taasannut aamma ilanngussinnaavara Kalaallit Nunaata ukiuni aggersuni namminiileriartornissaa maanna naalakkersuinikkut siunneqareersoq piviusunngortinneqartussanngorlunilu, kiisalu ukiuni aggersuni nunatta naalagaaffimmik ataatsimoortumik tapiissutaasa ikiliartortinneqalernissaat aamma siunniunneqartoq.

Ataatsimut oqaatigalugu Kalaallit Nunaata piorsarnissaa kinguaassatsinnillu tunniunnissaa unamminartoqaqaaq, mersernartariaqanngilarli inuussutissarsiutit pimoorulluinnarlugit maannagaaq sulineq aallartinneqarpat ataatsimiisitaliat il. il. sulinerat utaqqiinnarnagu. Takkumi innersuussutissaat nalunngilarput tassaasoq ilinniartitaanerup inuussutissarsiutillu piorsaaffigineqarnissaat pisariaqartoq tikkuarneqarumaarmat.

Taamaattumik aalisarnerup inerisaqqinnissaa, aalisarnermik misileraanerit aallunneqarnerulernissaat, nunatta imminut neqissaqarniarnikkut pilersornerulernissaa anguniarlugu, aatsitassarsiornerup ullumikkornit annertunerusumik aallunneqarnerulernissaa anguniarlugu, takornariaqarnerup iluani piorsaanerup annertusarnissaa anguniarlugu annertumik ukiuni aggersuni aningaasaliinissaq pisariaqarluinnarpoq.

Suliassami uani pineqartumi kissaatigaara naalakkersuisut attuumassuteqartut inatsisartullu inuussutissarsiornermut ataatsimiisitaliaat qanimut suleqatigillutik aningaasat pineqartut agguataarnissaat isumagissagaat.

Neriuutigalugu Inatsisartut siunnersuut tapersersussagaat - taamaaliunnginnissatsinnummi akissaqanngilangut.