02EM/01.25.01-69 Redegørelse om den fremtidige flytrafikstruktur i Grønland. Fra Landsstyremedlemmet for Boliger og lnfrastruktur.

20120913 09:27:17
02EM/01.25.01-69 Redegørelse om den fremtidige flytrafikstruktur i Grønland. Fra Landsstyremedlemmet for Boliger og lnfrastruktur.

13. september 2002                                                                                                                                                                     EM 2002/69

Redegørelse om den fremtidige flytrafikstruktur i Grønland

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

 

Forelæggelsesnotat

Alt for længe har debatten omkring den grønlandske flytrafikstruktur været præget af lokalpolitiske ambitioner. Tiden er inde til forandring. Den grønlandske befolkning kan ikke være tjent med, at vi politikere ikke anlægger en helhedsbetragtning, når vi diskuterer udviklingen af den fremtidige flytrafikstruktur. Dertil er udfordringerne alt for store. Kun ved at betragte den grønlandske flytrafikstruktur, som en helhed, kan vi tage kampen op imod de udfordringer borgerne byder os: Bedre og billigere beflyvning. 

Der kan ikke herske tvivl om, at der er stor intern forskel på de behov de enkelte byer har til beflyvningen. Imidlertid tages der ikke hensyn til disse forskelligheder i dag. Resultatet er, at de fleste flyruter bliver subsidieret.

Beflyvningsmønsteret bør tilpasses de reelle behov. Hvem siger det er nødvendigt at lande med et Dash 7 fly, med plads til 50 passagerer, når der kun stiger 7 passagerer på. Hvis der er besparelser at hente for Mittarfeqarfiit, ved at nogle lufthavne nedgraderes til at kunne modtage mindre fly, end vi er vant til i dag, må vi være parate til dette.

Sådanne ændringer skal også ses i lyset af, at det vil være påkrævet at investere et trecifret millionbeløb i udvidelser af baner, hvis man fortsætter beflyvning med fly med kapacitet til 50 passagerer. Dette skyldes, at Dash 7 indenfor en nærmere årrække skal udfases, og at moderne fly med tilsvarende kapacitet ikke kan beflyve de mange regionale baner på 799 meter.

På tilsvarende vis kan der være behov for, at der på andre destinationer indsættes fly med en større kapacitet end de nuværende Dash 7. De foreløbige samfundsøkonomiske analyser viser, at man med fordel kan tilpasse beflyvningsmønsteret efter de faktiske behov. Det er også derfor, at der i redegørelsen indstilles, at man beslutter at arbejde videre med en udvidelse af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat til 1199 meter. Passagergrundlaget på disse destinationer er så stort, at man med fordel synes at kunne indsætte moderne mellemdistancefly på destinationerne.


Udvidelserne vil gøre det muligt at udskifte de aldrende Dash 7 med moderne og mere driftsøkonomiske flytyper. Kun herved er det muligt at skabe forudsætningerne for en billigere beflyvning. Udvidelserne skal desuden ses i lyset af, at man ved en fortsat anvendelse af Dash 7, ifølge Air Greenland A/S, kan se frem til stadig stigende vedligeholdelsesomkostninger og dermed dyrere flybilletter.

På tilsvarende vis er det også påkrævet nøje at tilpasse vore lufthavne efter de reelle behov. Er disse dimensioneret og placeret optimalt, eller kan man med fordel placere dem andetsteds. Et spørgsmål der er blevet yderst aktuelt i Sydgrønland efter at undersøgelser har vist, at Mittarfik Narsarsuaq skal renoveres for hen ved 150-200 mio. kr.


Foreløbige samfundsøkonomiske analyser viser, at lufthavnen i Narsarsuaq med fordel kan erstattes af en lufthavn i Qaqortoq på 1199 meter. Med en lufthavn i Qaqortoq vil hovedparten af alle passagerer til Sydgrønland blive fløjet direkte til deres slutdestination og vil ikke skulle B som det er tilfældet i dag B ud på en bekostelig og tidskrævende helikopterflyvning.

Ovennævnte kan medføre store besparelser i Mittarfeqarfiit og mindre betalinger til helikopterbeflyvningen, som i dag foregår på servicekontrakt. Det skal desuden bemærkes, at der i redegørelsen kalkuleres med indsættelsen af en ny helikopter til erstatning for de aldrende S-61 og Bell 212.

Som det fremgår af redegørelsen er der dog stadigvæk forhold, som skal undersøges nærmere inden Landstinget træffer den endelige beslutning. Situationen omkring Danmarksbeflyvningen til Sydgrønland skal afklares. Der skal foretages undersøgelser af boligbehov mv. Disse endnu ikke afklarede forhold skal dog ikke afskrække os for at arbejde videre og undersøge sagen til bunds B dertil synes der at være for meget på spil. Derfor anbefales det, at der udarbejdes en endelig undersøgelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at flytte Mittarfik Narsarsuaq til Qaqortoq.

På tilsvarende vis må kommende anlægsarbejder skulle vurderes på baggrund af en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse. Der er ikke plads til store projekter uden forankring i virkeligheden. Ifølge redegørelsen kan der sås tvivl ved den samfundsøkonomiske rentabilitet ved anlæggelsen af en lufthavn i Paamiut. En nøje priotering af, hvordan vi bedst anvender vores ressourcer, synes derfor at være påkrævet.

Derfor foreslås det også, at beslutningen om anlæggelse af en lufthavn i Paamiut udskydes, indtil en samlet vurdering af de skitserede anlægsarbejder foreligger. Dette vil muliggøre en vurdering af, om de 119 mio. kr., som er afsat til etableringen af en lufthavn i Paamiut, vil gøre bedre samfundsnytte, hvis de i stedet rokeres til de øvrige projekter.


Lad mig dog afslutningsvis præcisere, at redegørelsen på ingen måde skal betragtes som et endeligt beslutningsgrundlag, som det ellers flere gange er kommet til udtryk i dagspressen. Redegørelsen lægger udelukkende op til, at Landstinget beslutter, om den videre planlægning og undersøgelsesproces skal vedtages eller ej.