Redegørelse om den fremtidige flytrafikstruktur i Grønland

EM 2002/69

1.              Indledning

Baggrund

Hjemmestyret gennemførte i 2001 et omfattende analyseprogram vedrørende udbygning og effekti­visering af det grønlandske trafiksystem. Analyserne omfattede primært økonomiske og operatio­nelle analyser i forbindelse med udbygningen af den grønlandske infrastruktur for flytrafik.

Projekterne og analyserne blev drøftet på Landstingets efterårssamling i 2001 og på forårssamlingen i 2002. Desuden har Direktoratet for Boliger og Infrastruktur afholdt et Trafikseminar i vinteren 2002 med henblik på, at høre de involverede parter omkring de foreslåede ændringer og forbedrin­ger i flytrafiksystemet.

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur konkluderede både på Trafikseminariet og under den trafikpolitiske debat på forårssamlingen, at analyserne og diskussionerne peger på:

     

  C    At der bør overvejes at etablere en ny regional lufthavn i Qaqortoq til erstatning af  Narsar­suaq, som står foran meget omfattende renoveringsopgaver.

  C    At landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat bør forlænges til 1199 meter.

  C    At der bør etableres en simpel bane i Paamiut frem for den i finansloven indarbejdede regio­nale lufthavn.

  C    At man bør undersøge muligheden for nedgradering af visse baner på vestkysten til beflyv­ning med 19 perso­ners fly.

Endelig konkluderede Landsstyremedlemmet, at der inden en endelig stillingstagen bør foretages en samfundsøkonomisk vurdering af de foreslåede nye anlægsinvesteringer.

Flytrafikstrukturens historiske baggrund

Flytrafikstrukturen i Grønland er historisk betinget af de to oprindeligt militære lufthavne i Kan­gerlussuaq og Narsarsuaq, som er ideelt placeret ud fra operationelle og militære hensyn, men uden hensyntagen til de nutidige civile og markedsmæssige behov.

Dette betyder, at al Atlanttrafik til Grønland forudsætter et indenrigs @feeder@ system, der på kortest mulig tid skal befordre passagererne mellem de to Atlantlufthavne og de øvrige lufthavne i Grøn­land. Denne operation kræver størst mulige indenrigsfly for at reducere ventetiden i Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Knap 50% af atlantpassagererne i Kangerlussuaq skal til Nuuk og 17% skal til Ilu­lissat.

De nuværende forhold betyder, at feedersystemet bliver dimensionerende for indenrigsflytypen ikke blot til feedertrafikken, men også i det øvrige indenrigsnet, hvor antallet af passager ikke kræver de store 50 personers fly, såfremt der skal opretholdes en rimelig frekvens på et markedsbetinget grundlag. Da Dash 7 flyene er de eneste 50 personers fly, der kan lande på de nuværende kort-ba­ner, vil en fortsættelse af det nuværende trafiksystem kræve store investeringer i baneforlængelser, når Dash 7 flyene skal udskiftes med mere moderne fly i samme størrelse.

Disse baneforlængelser er imidlertid ikke dikteret af trafikbehovet på de enkelte grønlandske byer (bortset fra Nuuk og Ilulissat), men alene af flytypebehovet til feedertrafikken til og fra Kangerlus­suaq. Den egentlige indenrigstrafik kunne tænkes at ske mere hensigtsmæssigt med mindre fly og eventuelt højere frekvens, til fordel for passagerer og transporten af post og fragt.

Vision for den interne beflyvning

De ovenstående projekter og omlægninger i den interne beflyvning skal muliggøre en modernise­ring af Grønlands interne flyflåde. På nuværende tidspunkt udgør Dash 7-flyene fundamentet i den interne beflyvningen af Grønland. Disse står overfor, at skulle udskiftes i nær fremtid.

Denne forestående udskiftning skal dels ses i relation til flyenes meget høje alder, dels i relation til flyenes høje driftsomkostninger. En udskiftning af Dash 7-flyene er ikke umiddelbart mulig, idet mere moderne fly med tilsvarende passagerkapacitet ikke kan beflyve Grønlands mange 799 meter lan­dingsbaner. For at der med fordel kan foretages beflyvninger med moderne fly kræves det, at landingsbanerne forlænges til 1199 meter.

Dette vil imidlertid kræve så store anlægsinvesteringer, at det ikke anses som et sandsynligt scena­rio, hvis det skulle gælde for samtlige landingsbaner. I stedet er det valgt at arbejde videre med en model, hvor de mest trafikerede lufthavne forlænges og efterfølgende kommer til at fungere som hub for de nærliggende mindre lufthavne. Dette vil betyde, at man kan nøjes med at beflyve de mindre lufthavne med f.eks. Dash 6 (herefter Twin Otter) eller Dornier 228 med plads til 19 passa­gerer. En sådan løsning sikrer på den ene side, at det ikke er påkrævet at udvide samtlige landings­baner for at kunne modernisere flyflåden.

På den anden side undgår man også, at skulle beflyve mindre trafikerede destinationer med større mellemdistancefly, som f.eks. ATR 72/42 og Dash 8, hvor kapaciteten sjældent vil blive udnyttet optimalt. Endelig undgår man at være tvunget til at fortsætte beflyvningen med Dash 7. En sådan løsning vil også være med til at sikre en vis frekvens af beflyvninger på disse destinationer. Ved brug af de store fly ville man desuden kunne frygte, at beflyvningsfrekvensen vil falde af hensyn til rentabiliteten i beflyvningen.

Denne form for beflyvning gør det desuden muligt at nedgradere de mindre lufthavne, idet bl.a. et særskilt brand- og redningsmandskab ikke vil være påkrævet på de mindre befærdede lufthavne. Driften af en nedgraderet bane er væsentlig billigere end driften af de kendte nye regionale luft­havne med 799 meter landings­baner. Det vil kunne nedbringe Hjemmestyrets driftsbevilling til Mittarfe­qarfiit.

En sådan organisering af flystrukturen vil også gøre det muligt for Hjemmestyret at sikre, at beflyv­ningen i højere grad end tilfældet er i dag tager udgangspunkt i det reelle behov de pågældende ste­der. Dette kan ske ved at udbyde den del af indenrigsbeflyvnin­gen, som skal betjenes med små fly til maksimalt 19 passagerer, på en række koncessioner om flypassagerbefordringen af 8-10 års va­righed. Dette vil medføre en gennemskuelighed med hensyn til omkostningerne ved at beflyve be­stemte destinatio­ner.

Den øvrige rutetrafik på 1199 meter landingsbanerne vil kunne beflyves på kommercielt basis. Her vil der kunne træffes aftale med én eller flere operatører, som får retten til beflyve desti­nationerne i 8-10 år ad gangen. En sådan ret vil også skulle indbefatte, at Hjemmesty­ret godkender billet- og fragtpriser, da den ene operatør i realiteten bliver monopolist. Hvis operatø­ren ikke me­ner, at kunne flyve til de godkendte priser og Hjemmestyret ikke er overbevidst om rig­tigheden heraf, kan Hjemmestyret henvende sig til andre operatører og spørge, om de vil påtage sig opgaven.

Udfasningen af Dash 7-flyene vil imidlertid skulle finde sted over en årrække. Dette betyder, at man i en årrække vil skulle køre med to beflyvningsstrukturer samtidig. På den ene side en beflyvnings­struktur, som er baseret på store mellemdistancefly og 19 personer fly, og på den anden side en be­flyvningsstruktur, som tager udgangspunkt i den hidtidige Dash 7-beflyvning.

Redegørelsen lægger op til, at

  C    de store feederruter mellem Kangerlussuaq og Nuuk, Ilulissat og Sydgrønland betjenes med moderne mellemdistancefly (ATR 72/42).

  C    Paamiut betjenes med 19 personers fly på almindelige kommercielle betingelser B eventuelt med en koncession/eneret til beflyvningen i en given periode.

  C    de øvrige lufthavne på Vestkysten og Østkysten fortsat betjenes med Dash 7-fly.

Dette scenario for udfasning af Dash 7-flyene er valgt på baggrund af, at der 1) på feedertrafikken synes at være et tilstrækkeligt stort passagergrundlag, således at de store mellemdistanceflys kapa­citet kan udnyttes, og at der 2) ved beflyvningen af Paamiut og Maniitsoq omvendt synes at være så spinkelt et passagergrundlag, at beflyvningen mest økonomisk sker med 19 personer fly. Beflyvnin­gen med 19 personers fly vil ikke nødvendigvis være billigere i forhold til Dash 7, men det mulig­gør en billigere drift af lufthavne. Desuden kan det forventes, at udgifterne til vedligehold at Dash 7-flyene vil stige kraftigt de nærmeste år på baggrund af flyenes høje alder. Endelig synes det at være gældende for begge af de skitserede ændringer i flystrukturen, at de ikke forringer den øvrige trafikafvikling.

Samspillet med den øvrige trafikafvikling, herunder skibspassagertrafikken, er af afgørende betydning. De skitserede scenarier i redegørelsen synes ikke at forringe eller fastlåse Grønland i en bestemt struktur. I relation til udvidelserne af banerne i Nuuk og Ilulissat synes der ikke at være et alternativ til beflyvning. Med hensyn til anlæggelsen af en lufthavn i Qaqortoq kan der dog være grundlag for, også at inddrage overvejelser om skibspassagertransport, i fald man beslutter at gå videre i arbejdet med etablering af en lufthavn.

Oplæg til fremtidig trafikstruktur

På baggrund af de trafikøkonomiske analyser, og som fortsættelse af den hidtidige trafikpolitik, bør

der etableres en trafikpolitik, der tager højde for markedsforholdene samt de fremtidige investerin­ger og driftstilskud fra Hjemmestyrets side.

Forudsætninger:

 

  C    Planlægningen af indenrigsbeflyvningen skal ske under hensyntagen til en helhedsbetragt­ning.

  C    Indenrigstrafikken til de større byer bør ske på markedsbetingelser.

  C    Flytyperne skal tilpasses trafikunderlaget.

  C    Lufthavnene skal dimensioneres til trafikmængderne og en realistisk flystørrelse.

For at tilgodese disse mål, etableres der en 4-delt struktur med følgende niveauer:

 

  C    Niveau 1:   Atlanttrafik via Kangerlussuaq.

  C    Niveau 2:   Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq betjenes med store mellemdistan­cefly på kommercielt basis.

  C    Niveau 3:   Andre byer betjenes med mindre fly på kommercielt basis, eventuelt på servicekon­trakter.

  C    Niveau 4:   Bygder betjenes med små og mellemstore helikoptere på servicekontrakter.

Redegørelsens formål

Redegørelsen tager udgangspunkt i fremskaffelsen af en samfundsøkonomisk vurdering af de fo­reslåede anlægsinvesteringer og æn­dringer i struktureringen af beflyvningen. Redegørelsen søger desuden at perspektivere anlægsinvesteringerne og æn­dringerne i struktureringen af beflyv­ningen i lyset af den ovenstående vision for den fremtidige beflyvning af Grønland.

Redegørelsens formål er således at tilvejebringe en analyse af:

  C    Etablering af en 1199 meter bane i Qaqortoq til erstatning af Narsarsuaq lufthavn, som heref­ter luk­kes.

  C    Forlængelse af banen i Nuuk til 1199 meter.

  C    Forlængelse af banen i Ilulissat til 1199 meter.

  C    Etablering af en simpel bane i Paamiut.

Afgrænsning

Den samfundsøkonomiske analyse af anlægsinvesteringerne indenfor luft­havne samt de strukturelle ændringer vil blive baseret på:

  C    En vurdering af de økonomiske konsekvenser for Hjemmestyret i form af investeringsni­veau, tilskud til Mittarfeqarfiit og betaling for servicekontrakter med flyoperatører.

  C    En vurdering af konsekvenserne for brugerne i form af ændrede billetpriser og flyfrekven­ser. Konsekvenser for befordringen af fragt og post indgår ikke særskilt i analyserne. Det forudsættes, at de skitserede scenarier ikke forringer befordringen af fragt og post.

  C    En vurdering af konsekvenserne for byen/regionen i form af turisme og beskæftigelse.

  C    En vurdering af konsekvenserne for operatørerne i form af ændret omkostningsniveau.

De nævnte forhold undersøges kun i første led, hvor effekten kan måles direkte. Tidsmæssigt vil der blive lagt en tidshorisont på 20-25 år ind i analyserne.

Spørgsmålet omkring en eventuel etablering af en lufthavn i Ittoqqortoormiit er ikke medtaget i redegørelsen, men har heller ikke nogen indvirkning på spørgsmålet om den fremtidige flytrafikstruktur i Grønland.

Derudover skal anlæggelsen af Mittarfik Paamiut som simpel bane også vurderes i lyset af, at den indgår i et beflyvningsmønster baseret på fly med plads til maksimalt 19 passagerer. Hensigten er, at Paamiut ikke skal afskæres for at kunne indgå i et beflyvningsmønster, som hvis den øvrige beflyvning på vestkysten udelukkende skete med Dash 7.

Det forventes derfor, at der i forbindelse med fremlæg­gelsen af indeværende redegørelse, under Landstingets Efterårssamling 2002, vil blive omdelt en supplerende redegørelse. Denne vil omhandle konsekvenserne ved en sammenhængende beflyvning af visse destinationer på vestkysten med fly med plads til maksimalt 19 passagerer, herunder ned­graderingen af visse lufthavne til simple baner.

Metode

Selve analysen vil blive foretaget på baggrund af principperne i Balanced Score Card-modellen.  Denne model ikke blot giver en god præsentationsform, men også mulighed for en meget klar præ­cisering af mål, målepunkter og succeskriterier for de påtænkte investeringer og omlægninger. Så­ledes vil modellen med fordel kunne benyttes til vurderinger af samfundsøkonomiske konsekvenser ved anlægsinvesteringer og omlægninger i trafikstrukturen. Dette skyldes, at den anlægger en hel­hedsbetragtning, hvor konsekvenserne for de berørte interessenter indgår.

Modellen anvendes separat på hver af de skitserede områder, men forudsætter at investeringerne gennemføres samlet, således at det er muligt at vurdere konsekvenserne af de enkelte projekter. Be­flyvningen i Grønland er tæt forbundet på grund af det forholdsvis lille passagergrundlag og de mange destinati­oner. Derfor synes det også påkrævet, at projekterne vurderes samlet for at målsæt­ningerne for de enkelte projekter kan opnås.

I relation til vurderingen af konsekvenserne for brugerne er det værd at bemærke sig, at ændrede økonomiske forhold for operatørerne ved at beflyve en enkelt strækning ikke direkte smitter af på passagerne på den berørte strækning. Som Air Greenland A/S=s prisstruktur er skruet sammen ope­rerer man med en gennemsnitlig kilometerbaseret pris, således at det koster det samme at blive transpor­teret en vis strækning, uanset om den pågældende rute har en lav eller høj dækningsgrad.

Det bety­der, at de ændrede økonomiske forhold, som beflyvningen med mere moderne flytyper måtte med­føre i omkostningsniveau for Air Greenland A/S, ikke direkte påvirker de passagerer, som flyver på disse strækninger. Det synes i denne forbindelse oplagt at diskutere det formålstjenlige i at basere den fremtidige takststruktur på en @gennemsnitlig kilometerbaseret pris@. Alternativt kunne man nogle sammenhænge vælge at lade afviklingen ske på markedsvilkår.

En eventuel ændring i omkostningsniveauet vil med andre ord blive fordelt ud på alle Air Green­land A/S=s passagerer, og ikke kun på passagererne på de berørte ruter. Balanced Score Card-mo­dellen ligger op til, at man skal kunne vurdere perspektivet for de involverede parter ved de enkelte projekter. Dette perspektiv vil også blive fastholdt, om end det i perspektivet for kunderne ikke synes direkte muligt at anlægge en sådan betragtning, jf. den @gennemsnitlig kilometerbaseret pris@. Det betyder, at det har været nødvendigt at foretage en vurdering af, hvordan billetpriserne kan forventes at ville udvikle sig.

Det bør desuden bemærkes, at det f.eks. med hensyn til turisme og beskæftigelse vil være svært at bestemme de økonomiske konsekvenser for disse områder. Disse områder indgår imidlertid i rede­gørelsen på trods af, at der ikke direkte kan knyttes kroner og øre på dem. Ved at inddrage områ­derne turisme og beskæftigelse tilføjes redegørelsen en perspektivering af de nye anlægsinve­sterin­ger og ændringer i beflyvningen.

På tilsvarende vis beskrives de konsekvenser, som anlægsprojekterne har for regionen/den enkelte kommune i et videre perspektiv, selvom redegørelsen i de samfundsøkonomiske beregninger vælger at se på de umiddelbare konsekvenser. Disse forhold knytter sig ikke direkte til redegørelsens for­mål, men kan medvirke til at give et mere nuanceret billede af de skitserede scenarier. Når redegø­relsen ikke vælger at inddrage disse forhold i beregningerne skyldes det, at der er knyttet en stor usikkerhed til en økonomisk fastsætning af sådanne forhold.

I forlængelse heraf, har der været taget kontakt til de berørte kommuner med henblik på, at få afdækket konsekvenserne ved disse scenarier. Når kommunerne B og ikke enkelte virksomheder og organisationer i lokalområderne B er blevet inddraget i arbejdsprocessen skyldes det, at kommunerne synes at repræsentere området på et overordnet niveau. Det betyder samtidig, at de inddragede data bliver tilsvarende generelle og overordnede. Denne perspektiverende vinkel tilgang er valgt på baggrund af en erkendelse af, at det ikke synes muligt at kvantificere alle faktorer.

Datagrundlag

En væsentlig del af redegørelsen tager udgangspunkt i allerede gennemførte analyser. I tillæg hertil er der blevet foretaget en høring af kommunerne for at supplere de kommunale økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger. Desuden har Mittarfeqarfiit bidraget med opdateret data med hensyn til drift af lufthavnene mm. Føl­gende da­tagrundlag vil blive anvendt:

  C    Analyser gennemført for Hjemmestyret af Buch & Partners i 2001.

  C    Analyse gennemført af HS ANALYSE i 2000.

  C    Referater fra Trafikseminar i 2002.

  C    Referater fra Landstingets samlinger i efteråret 2001 og foråret 2002.

  C    Diverse data fra Air Greenland A/S og Mittarfeqarfiit 2002.

2.    Regional lufthavn i Qaqortoq

	Perspektiv for Hjemmestyret
	Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Nedbringe betalinger til helikopterdrift i Syd­grønland.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Overflødiggøre renovering af Narsarsuaq.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Mindske driftstilskuddet til Mittarfeqarfiit.
	Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Servicekontrakter (forudsat nedbringelse af kontraktbetaling på 8,8 mio. kr. årligt).                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Mittarfeqarfiits budget for Narsarsuaq vs. budget for Qaqortoq (driftsforbedring på 4.053.000 kr. årligt og sparede renoverings­opgaver på årligt 7,6 mio. kr. frem til 2025).                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Direkte beflyvning af Island og Canada.
	Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Lavere bevillinger til Mittarfeqarfiit                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Lavere betalinger til operatører.

Perspektiv for kunderne		Qaqortoq skal etableres som regional lufthavn med mulighed for atlant­trafik for at bringe tra­fikken så tæt som muligt på slutdestinationen. Den nye lufthavn skal overflødiggøre renovering af Narsarsuaq Lufthavn.		Perspektiv for regionen
Mål C Kunden skal bringes di­rekte til målet. C Lavere priser.				Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Forbedrede trafikforbindel­ser.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Lavere rejseudgifter.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Bedre forudsætninger for turisme og erhverv.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Flere beskæftigede.
Målepunkter C Antal direkte forbindelser til Qaqortoq. C Faktiske omkostninger for passagerne ved befordring til og fra Qaqortoq (besparelse på i alt 5.674.000 kr. årligt).				Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Antal beskæftigede, turister og frekvenser.
Succeskriterier C Oplevet forbedret serviceni­veau.				Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Mindre arbejdsløshed.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Større lokalindkomst.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Nye virksomheder.

	Perspektiv for operatører
	Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Størst mulig indtjening.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Sammenhæng med øvrige trafiksystem og flyflåde.
	Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Driftsomkostninger.
	Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Indtjening.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Antal rejsende.

Lufthaven anlægges med en landingsbane, der er 1199 m lang og 30 m bred. Sikkerhedszonen om­kring landingsbanen bliver 40 m til hver side af banens centerlinie og 60 m ved hver baneende. Landingsbanen anlægges efter den særlige standard for flyvepladser i topografisk vanskelige områ­der (fjeldområder).

I relation til anlæggelsen af Qaqortoq lufthavn til erstatning for Narsarsuaq opstår der et scenario, hvor Sydgrønland ikke vil have mulighed for at modtage Atlantfly fra Danmark. Atlantbeflyvnin­gen af Grønland er hidtil blevet varetaget af Air Greenland A/S og SAS. Air Greenland A/S og SAS har befløjet ruten mellem Kangerlussuaq og København, mens alene Air Greenland A/S har været forpligtet til at beflyve ruten mellem København og Narsarsuaq.

SAS har imidlertid som bekendt tilkendegivet, at selskabet på grund af økonomiske årsager vil ind­stille beflyvningen af Grønland pr. 2. april 2003, hvorfor der opstod en ny situation omkring At­lantbeflyvningen, hvor det ikke ville være muligt for at sikre trafikforsyningen af Grønland med det ene relativt lille fly.

Air Greenland A/S indledte derfor forhandlinger om leasing af et fly af typen Airbus 330-200.  For at give den største forsyningssikkerhed blev Trafikministeriet i Danmark og Landsstyret enige om, at ansøgning fra Air Greenland A/S om forlængelse af selskabets basiskonces­sion til 2012 (to lea­singperioder) skulle imødekommes, og at selskabets rutetilladelse til flyvning mellem København og Grønland samtidig forlænges for perioden 1. oktober 2005 til 31. oktober 2007 (én leasingperi­ode).

Da en Airbus 330-200 af operationelle årsager ikke kan beflyve Narsarsuaq, blev rutetilladelsen givet til Air Greenland A/S uden nogen forudsætning om, at Narsarsuaq skulle beflyves direkte fra Danmark. En forudsætning har været, at det ikke skulle bliver dyrere for passagerer at flyve mellem Sydgrønland og Danmark.

Trafikministeriet anfører endvidere i rutetilladelsen til Air Greenland A/S, at der i perioden frem til 31. oktober 2007 vil kunne gives parallel rutetilladelse til andre selskaber. Dermed er det sikret, at hverken de danske eller de grønlandske myndigheder på forhånd har bundet sig til en lang periode uden at kunne tillade konkurrence på Grønlandsruterne.

Med de ovennævnte beslutninger er der fundet en løsning for Atlantbeflyvningen på det korte og mellemlange sigt (indtil 2007), idet det dog som nævnt ikke er udelukket, at der kan træffes beslut­ning om tilladelse til andre selskaber ud over Air Greenland A/S.

Hvad angår beflyvningen over Atlanten på længere sigt (efter 2007) er de fremtidige rammebetin­gelser herfor genstand for behandling i en fælles arbejdsgruppe mellem Trafikministeriet, Direkto­ratet for Boliger og Infrastruktur, Statens Luftfartsvæsen og Mittarfeqarfiit, der skal rapportere i juni 2003. Man er i denne gruppe enige om at analysere en række alternative muligheder, såvel med direkte beflyvning som med beflyvning via Island, ligesom spørgsmål i forbindelse med et eventuelt udbud af ruter skal analyseres.

I relation til en direkte beflyvning af Narsarsuaq, foreligger der i skrivende stund ikke nogen afkla­ring af, om Sydgrønland vil blive befløjet direkte fra Danmark, via Island eller om passagerer skal flyves via Kangerlussuaq.

Det er vigtigt at bemærke, at man i fremtiden ikke afskærer sig fra, at kunne beflyve Sydgrønland  fra Danmark, i så fald man vælger at etablere en lufthavn i Qaqortoq til erstatning af Narsar­suaq lufthavn. Det vil dog kræve, at man mellemlander på Island og skifter fra det traditionelle store atlantfly til en mindre flytype. En lufthavn i Qaqortoq med en 1199 m landingsbane vil naturligvis ikke kunne tage samme store flytyper, som Narsarsuaq i dag er i stand til, men den vil kunne modtag fly fra Island, Canada og USA.

I forbindelse med ovenstående melder der sig en række spørgsmål:

  C    Er det realistisk, at noget flyselskab på kommerciel basis vil flyve mellem Sydgrønland og Danmark eventuelt via Island, og hvad vil billetpriserne i givet fald blive på en sådan for­bindelse?

     

  C    Hvad bliver billetpriser mellem Sydgrønland og Danmark, hvis der ikke er noget flyselskab, der vil flyve direkte og der i stedet skal flyves via Kangerlussuaq eller Keflavik.

     

  C    Hvad koster det for Hjemmestyret at bevare Mittarfik Narsarsuaq i forhold til etablering af Mittarfik Qaqortoq og en lukning af Mittarfik Narsarsuaq, og hvilken indvirkning vil en så­dan disponering have på Atlantbeflyvningen på det tidspunkt.

Der foreligger ikke i skrivende stund nogen ansøgning om rutetilladelser til beflyvning af Sydgrøn­land direkte fra Danmark eller via Island. Det er meddelt Air Greenland A/S, at man fra politisk side ikke finder det acceptabelt, hvis passagerer mellem Sydgrønland og Danmark stilles dårligere. Dermed vil det ikke findes acceptabelt, såfremt Air Greenland A/S på en eventuel forbindelse mel­lem Narsarsuaq og Kangerlussuaq, med det formål at feede passagerer til og fra Atlantmaskinen, tager en så høj billetpris på dette ben, at der ellers med fordel kan indgås aftale med et andet selskab om en direkte forbindelse mellem Narsarsuaq og København. 

Perspektiv for kunderne

Med en anlæggelse af en lufthavn i Qaqortoq vil 58% af passagerne til Sydgrønland kunne flyves direkte til deres slutdestination. Således vil den nuværende helikopter-rutebeflyvning mellem Nar­sarsuaq og Qaqortoq bortfalde for de passagerer, som skal til Qaqortoq. Dette medfører dels en kortere rejsetid, dels en besparelse for passagerne på op til 826 kr. for en enkeltbillet til helikopter­beflyvningen mellem Narsarsuaq og Qaqortoq.

Set i forhold til den nuværende model skal praktisk talt alle passagerer til/fra Sydgrønland videre med helikopterrutebeflyvningen for at nå deres slutdestination. Dette vil stadigvæk være tilfældet for passagerne til Narsaq og Nanortalik, om end de vil få kortere transporttid og lavere billetpris på grund af Qaqortoqs mere centrale placering. 

Når en eventuel ny lufthavn i Qaqortoq står færdig til ibrugtagning vil de passagerer, som i dag fly­ver med helikopter til eller fra Narsarsuaq i stedet skulle flyve til eller fra Qaqortoq. Nedenstående tabel vi­ser den prisforskel (incl. passagertakst) som den enkelte passager vil opleve, idet der tages udgangspunkt i de i dag gæl­dende maksimale billetpris på helikopterruterne.

Fra / til                          Narsarsuaq           Qaqortoq                 Forskel             i procent

Narsaq                                   596 kr.                341 kr.                   255 kr.               42,78%          

Alluitsup Paa                       1.071 kr.                596 kr.                   475 kr.               44,35%          

Nanortalik                           1.351 kr.             1.041 kr.                   310 kr.               22,94%

Qaqortoq                               826 kr.                    0 kr.                   826 kr.             100,00%

Som det fremgår, vil alle passagerer, der flyver ind og ud af Sydgrønland alt andet lige opleve en besparelse i billetprisen på helikopterruterne.

I 2001 har Air Greenland A/S i alt transporteret 16.057 passagerer med helikopter til og fra Narsar­suaq med en samlet omsætning på 7.604.000 kr. Når disse passagerer ikke længere vil skulle flyve via Narsarsuaq, men via Qaqortoq, vil der med ovennævnte besparelser blive tale om sparede billet­ud­gifter for passagererne på i alt 5.674.000 kr. årligt (indgår i den samfundsøkonomiske beregning). Det skal bemærkes, at denne besparelse vil være gældende uanset om atlantpassagerne flyves direkte til Sydgrønland (via Island) eller via Kangerlussuaq.

Der er årligt ca. 16.500 passagerer mellem Narsarsuaq og København. Som tidligere nævnt, er der i skrivende stund ikke klarhed omkring den kommende atlantbeflyvning af Narsarsuaq, hvorfor der heller ikke kan gives et blot nogenlunde sikkert estimat omkring konsekvenserne for passagerne ved en eventuel senere lukning af Mittarfik Narsarsuaq. Såfremt atlantpassagerer til Sydgrønland frem til en eventuel åbning af en lufthavn i Qaqortoq vil blive fløjet via Kangerlussuaq, vil der reelt ikke blive tale om nogen ændring, idet passagererne så blot vil blive fløjet til Kangerlussuaq fra Qaqortoq i stedet for Narsarsuaq.

Et andet scenario kunne være, at atlantbeflyvningen fortsætter, som den gør i dag - Air Greenland A/S eller et andet selskab flyver fortsat med en Boeing 757-236 ER eller en lignende maskine. En sådan flyvning vil dermed ske parallelt med den Airbus 330, der forventes at betjene Kangerlussuaq fra den 28. oktober 2002. Med en 1199 m landingsbane i Qaqortoq og en lukning af Mittarfik Nar­sarsuaq, vil det imidlertid ikke længere være muligt at benytte en Boeing 757-236 ER eller et fly af tilsvarende størrelse, som kan flyve direkte til Danmark.

I denne situation kunne man tænke sig, at der ville blive fløjet til og fra Danmark via Keflavik, hvilket eventuelt kunne blive med et fly af typen BAE-146. En sådan maskine vil formentligt have en sædeproduktionspris, der overstiger Boeing 757-236 ER. Såfremt forskellen forudsættes at være 60 øre pr. produceret passagerkilometer vil meromkostningen med en afstand til Keflavik på 1.200 km og en belægning på 75% være i niveauet 16 mio. kr. årligt. Dette beløb svarer til en stigning på i gennemsnit 1.900 kr. for en returbillet.

Det forventes at der i løbet af det kommende år vil være en større klarhed over den kommende at­lantbeflyvning af Narsarsuaq, og dermed også en større klarhed over om en eventuel ændret billet­pris på atlantflyvningen skal indgå i den samfundsøkonomiske analyse B og i hvilket omfang.

Perspektiv for Hjemmestyret

For Hjemmestyret vil anlæggelsen af en lufthavn i Qaqortoq få betydning på både drifts- og anlægs­siden.

DriftB Servicekontrakt om beflyvningen i Sydgrønland

Med hensyn til Hjemmestyres tilskud til servicekontrakten om rutebeflyvning i Sydgrønland har Air Greenland A/S fremsendt et bud på prisen for beflyvningen af Sydgrønland med en ny type heli­kopter (med mindre sædekapacitet end S61=eren) og forudsat en lufthavn i Qaqortoq, en lukning af Mittarfik Narsarsuaq, en fastvinget beflyvning af Paamiut og 1 ugentlig returflyvning til Kangilinn­guit. Overslaget for en sådan kontrakt, der i øvrigt skal tages med al mulig forbehold, ligger på 23,3 mio. kr. årligt. Dette beløb skal sættes i forhold til de 26,1 mio. kr., der i dag er indgået kontrakter for med Air Greenland A/S i Sydgrønland.

De helt store forskelle mellem den nuværende kontrakt og den fremtidigt skitserede kontrakt er et stort omsætningsfald samt stigende direkte flyomkostninger (ny helikopter), som er vurderet til ca. 6 mio. kr. årligt.

Det er væsentligt at bemærke, at man ud fra ovenstående groft kan sige, at man ved at lade være med at anlægge Mittarfik Qaqortoq vil opleve en stigning i en kommende ny servicekontrakt med Air Greenland A/S med de samme ca. 6 mio. kr. årligt.

Med ovenstående kan det udledes, at det bedste skøn for, hvad der kan spares på servicekontrakten om en helikopterbeflyvning i Sydgrønland, såfremt der anlægges en lufthavn i Qaqortoq vil være 8,8 mio. kr. årligt (indgår i den samfundsøkonomiske beregning) under forudsætning af uændret prisniveau for kunderne i beflyvningen.

Den forventede besparelse B der som nævnt skal tages med al mulig forbehold B skyldes først og fremmest, at der kun vil være behov for højest en mellemstor helikopter i Sydgrønland.

Det skal i øvrigt også nævnes, at det i det hele taget er forbundet med stor usikkerhed at basere da­tagrundlaget for de trafikøkonomiske nøgletal på konkrete operatørers skøn. En nærmere analyse er derfor påkrævet. En sådan vil kunne udarbejdes i løbet af det år, hvor der bliver udarbejdet et B-overslag på en lufthavn i Qaqortoq, og altså inden der træffes en endelig beslutning om at igang­sætte projektet.

Ovennævnte analyse vil eksempelvis kunne tage udgangspunkt i fabrikanternes nøgletal for produ­cerede passager-kilometre på forskellige typer af transportmateriel. Alternativt vil der også kunne indhentes tilbud på beflyvningen fra Air Greenland A/S og Air Alpha Greenland A/S.

Resultatet af analysen må formodes at være væsentlig afhængig af den kommende atlantbeflyvning af Narsarsuaq, som der i skrivende stund endnu ikke er klarhed om, jf. tidligere beskrivelse i kapit­let.

DriftBMittarfeqarfiit

Mittarfeqarfiit forventer, at driften af en lufthavn i Qaqortoq årligt vil være 6.463.000 kr. billigere end driften af Narsarsuaq. Dette under den væsentlige forudsætning, at Kangerlussuaq anvendes som hub for Atlanttrafikken mellem Sydgrønland og Danmark. Såfremt det forudsættes, at Atlant­trafikken forsat sker direkte til København, men eksempelvis via Island, er besparelsen ved ibrug­tagning af Mittarfik Qaqortoq frem for Mittarfik Narsarsuaq estimeret til 4.053.000 kr. årligt (indgår i den samfundsøkonomiske beregning) (Se bilag 1).

Af den estimerede besparelse ved en flytning af lufthavnen i Sydgrønland vil den væsentligste del kunne henføres til sparede omkostninger til kost, boliger og logi samt sam­fundsydelser, herunder bybrandvæsen i Narsarsuaq.

Hjemmestyrets driftsbevilling til Mittarfeqarfiit ville således kunne nedsættes mellem 4,0 og 6,4 mio. kr. årligt under forudsætning af, at den pågældende bane i Qaqortoq afleveres som en nøgle­færdig lufthavn i lighed med de hidtil 6 nye lufthavne. De nærmere forudsætninger der ligger bag de fremkomne besparelser er nærmere gennemgået i bilag 1.

AnlægB Lufthavn

På anlægssiden vurderes etableringen af Qaqortoq lufthavn at ville koste 200-250 mio. kr. (indgår i den samfundsøkonomiske beregning). En sådan investering skal ses i forhold til, at Narsarsuaq står overfor, at skulle renoveres for 191 mio. kr. de næste 20-25 år (indgår i den samfundsøkonomiske beregning). Det skal i den forbindelse bemærkes, at en nedlukning af Mittarfik Narsarsuaq netto forventes at ville koste 7 mio. kr. (indgår i den samfundsøkonomiske beregning). Besparelsen på den allerede igangsatte banerenovering vil ifølge Mittarfeqarfiit ikke kunne fortrænges i fuldt om­fang frem til en eventuel ibrugtagning af en lufthavn i Qaqortoq. Dette gælder også for nogle andre mindre renoveringsarbejder, som vil være nødvendige at foretage, såfremt lufthavnen skal kunne holdes i en forsvarlig drift frem til det tidspunkt, hvor en lufthavn i Qaqortoq tidligst vil kunne tages i brug. Således forventes det, at Mittarfik Narsarsuaq i perioden 2003-2006 vil koste 5 mio. kr. årligt i renoveringsudgifter (indgår i den samfundsøkonomiske beregning).

AnlægBBoliger

Hvis den samlede boligforsyning ikke skal forringes, vil der skulle anlægges erstatningsboliger i Qaqortoq eller i andre byer, hvor medarbejderne fra Narsarsuaq skal flyttes hen. Det er tænkeligt, at der ikke i alle tilfælde vil være tale om, at det er Mittarfeqarfiit som har et behov for boliger. Der vil dog helt klart være tale om etablering af et antal erstatningsboliger, som en nærmere analyse vil kunne afdække behovet for.

Det kan eksempelvis nævnes, at Arctic Umiaq Line A/S i øjeblikket har 4 medarbejdere udlånt til DMI (Danmarks Meteorologiske Institut), der er tjenestegørende ved Iscentralen i Narsarsuaq. Disse vil efter al sandsynlighed skulle flyttes til Qaqortoq.

En nærmere analyse af boligbehovet vil kunne udarbejdes i løbet af det år, hvor der bliver udarbej­det et B-overslag på en lufthavn i Qaqortoq, og altså inden der træffes en endelig beslutning om at igangsætte projektet.

Perspektiv for regionen

For Qaqortoq Kommune vil den skitserede lufthavn betyde forbedrede trafikforbindelser, forstået på den måde, at passagerne til og fra Qaqortoq spares for en rutebeflyvning mellem Narsarsuaq og Qaqortoq. Det gør det alt andet lige både billigere og hurtigere at rejse til Qaqortoq samtidig med, at regulariteten formentligt vil være forbedret, idet man ikke er påvirkelig af helikopterrutebeflyvnin­gens sårbarhed ved dårligt vejr mm. En sådan forbedret trafikforbindelse synes at gøre det mere attraktivt at knytte relationer til Qaqortoq til gavn for borgere og erhvervsliv.

F.eks. har turistoperatørerne i Qaqortoq i denne forbindelse fremført, at den nuværende kapacitet på ruteforbindelse mellem Narsarsuaq og Qaqortoq er en flaskehals for en videre udvikling af erhver­vet. I Qaqortoq Kommunens erhvervsudviklingsplan opsummeres den trafikale problemstil­ling så­ledes:

  @De begrænsede og ofte besværlige forhold i relation til transportforholdB indenrigs så vel som udenrigsB er ikke alene et tidsmæssigt, praktisk og økonomisk problem for erhvervslivetB det er også en betydelig barriere for den videre erhvervsudvikling i Qaqortoq. (Y) For bor­gerne i Qaqor­toq er der ligeledes betydelige problemer knyttet til den nuværende beflyvning. Dels de praktiske problemer, dels oplevelsen af ikke at have samme fordelagtige rejseudbud som andre kommuner af tilsvarende størrelse. Endvidere er de meget høje priser på lufttrans­porten et problem@ (Udkast til Erhvervsudviklingsplan 2002 B for Qaqortoq Kommunia, sept. 2000).

En vurdering af, i hvilket omfang en lufthavnen i Qaqortoq medfører nye arbejdspladser i kommu­nen, synes ikke mulig. Det synes derimod muligt at vurdere, at med en lufthavn er der skabt et mar­kant bedre grundlaget for vækst og tilknytning med det øvrige Grønland. Helt konkret vil flytningen af lufthavnen dog betyde, at de medarbejdere som er tilknyttet lufthavnen og eventuelle andre akti­viteter vil skulle flytte fra Nar­sarsuaq til Qaqortoq. Set i forhold til det samlede antal beskæftigede i Narsarsuaq vil dette få mar­kante konsekvenser for beskæftigelsen og skattegrundlaget i Narsaq Kommune, idet Narsarsuaq nærmest er bygget op omkring lufthavnen. Tilsvarende vil Qaqortoq få et antal nye arbejdspladser og et øget skattegrundlag.

Som det fungerer nu, afholder Mittarfeqarfiit udgifterne til en række samfundspålagte opgaver i Narsarsuaq. Disse samfundspålagte opgaver vedrører bl.a. vejvæsen samt vand- og elforsyning, der ellers tradi­tionelt udføres i kommunalt regi. Ved en flytning af lufthavnen fra Narsarsuaq til Qaqortoq er det derfor forventeligt, at Narsaq Kommunia vil blive påført en række ekstra omkostninger, idet disse opgaver ikke længere vil blive varetaget af Mittarfeqarfiit.

Perspektiv for operatørerne

For Air Greenland A/S som beflyver Sydgrønland rutetrafikmæssigt vil anlæggelsen af Qaqortoq helt konkret betyde, at en stor del af helikopterrutebeflyvningen falder bort. Dels sparer ca. 58% af passagerne til og fra Sydgrønland helikopterrutebeflyvningen mellem Narsarsuaq og Qaqortoq, dels vil passagerne til de øvrige destinationer få kortere vej på grund af Qaqortoqs centrale placering.

Foreløbige beregninger viser, at de servicekontrakter som Hjemmestyret har indgået med Air Greenland A/S om henholdsvis distrikts- og rutebeflyvningen i Sydgrønland vil blive reduceret fra 26,1 mio. kr. (betalingen i 2002) til 23,3 mio. kr. Der er således i alt tale om en reducering af ser­vicekontrakterne på 2,8 mio. kr. (indgår i den samfundsøkonomiske beregning). Det skal samtidig erindres, at det ovenfor er vist, at passagererne alt andet lige vil spare billetudgifter for årligt 5.674.000 kr., hvoraf passagererne i Qaqortoq naturligt vil opleve den største besparelse.

Desuden synes en øget erhvervsmæssig akti­vitet i området at ville kunne medføre mere rejseaktivi­tet og dermed et større passagergrundlag. Dette passager­grundlag kan dels skabes gennem øget kontakt med det øvrige Grønland, dels gennem en øget kon­takt til udlandet. Her vil turister fra Is­land kunne være en åbenbar mulighed, idet disse vil kunne flyves direkte ind til Qaqortoq. Det er dog ikke muligt at sige noget bestemt om de økonomiske konse­kvenser for operatørerne, om end et større passagergrundlag synes at kunne være med til at skabe et større indtjeningsgrundlag på rute­trafikområdet. I de samfundsøkonomiske beregninger er der dog ikke indregnet et større indtje­ningsgrundlag.

Der vil utvivlsomt være behov for etablering af kontorer, hangarer m.v. for operatører, DMI m.v., som ikke er indeholdt i etableringsomkostningerne for lufthavnen. En nærmere analyse heraf vil kunne udarbejdes i løbet af det år, hvor der bliver udarbejdet et B-overslag på anlæggelse af en luft­havn i Qaqortoq, og således inden der træffes en endelig beslutning om at igangsætte projektet.

Arctic Umiaq Line A/S anfører, at den samfundsøkonomiske værdi af rederiets turistproduktion via Narsarsuaq i dag udgør omkring 15 mio. kr. årligt, og at denne må vurderes at bortfalde på sigt un­der en ny struktur med en 1199 m landingsbane i Qaqortoq. Eftersom at den kommende atlantbe­flyvning mellem Sydgrønland og Danmark, som nævnt et par gange tidligere, er usikker, er der ikke i den samfundsøkonomiske beregning indregnet Arctic Umiaq Line A/S=s bud på en forringelse af rederiets turistproduktion. Såfremt atlanttrafikken til og fra Sydgrønland i den nære fremtid vil ske via Kangerlussuaq eller Keflavik, vil den forventede forringelse allerede på dette tidspunkt ind­træffe, og derfor være uafhængig af om feederflyvningerne til Kangerlussuaq eller Keflavik sker fra Narsarsuaq eller Qaqortoq.

Det er endvidere Arctic Umiaq Line A/S=s opfattelse at værdien af den øvrige turistproduktion i området vil skulle vurderes, ligesom man også kunne opgøre værdien af det potentiale for vækst i området, der vil være knyttet til rederiets omlægning af skibe, der nu er stillet i bero.

Greenland Tourism A/S har givet udtryk for, at udviklingen af turisterhvervet i Sydgrønland ikke er betinget af, om lufthavnen bevares i Narsarsuaq eller erstattes med en i Qaqortoq. Det afgørende for turisterhvervet er, at der skabes en afklaring omkring den trafikale struktur, således at turistoperatø­rerne får et grundlag, hvorpå de kan træffe deres beslutninger.

 

Konklusion

Den samfundsøkonomiske projektvurdering ved anlæg af Mittarfik Qaqortoq med en 1199 m lan­dingsbane og en lukning af Mittarfik Narsarsuaq er genstand for 2 alternativberegninger.

             Basealternativet

             Fortsættelse af den nuværende lufttrafikstruktur i form af, at Air Greenland A/S bibe­holder selskabets Dash-7 flåde, med deraf følgende stigende billetpriser på grund af meget kraftige stigninger i reservedelsomkostninger og de generelle vedligeholdel­sesomkostninger. Derudover forudsættes det, at passagerer mellem Sydgrønland og Danmark, på trods af den opståede situation omkring Atlantbeflyvningen, fortsat har mulighed for en forbindelse uden ekstra udgifter til billetter.

            

             1199-alternativet

             Anlæg af en 1199 meter landingsbane i Qaqortoq og en lukning af Mittarfik Narsar­suaq, som vil muliggøre, at den største del af passagerne mellem Sydgrønland og henholdsvis det øvrige Grønland og Danmark vil opleve en forbedring i beflyvningen med dels kortere rejsetid og dels lavere udgifter til billetter.

Hovedresultatet af den samfundsøkonomiske projektvurdering er samlet op i nedenstående skema.

Tabel 1.  Hovedresultat: Anlæg af en 1199 m landingsbane i Qaqortoq og lukning af Mittarfik Narsar­suaq.

	Nutidsværdi mio. kr.	Intern rente %
Driftsøkonomisk	89	9
Samfundsøkonomisk	102	10

Kilde: Bilag 3.

Anlæg af en 1199 m landingsbane i Qaqortoq og en lukning af Mittarfik Narsarsuaq vil give et driftsøkonomisk afkast afspejlet i en nutidsværdi på 89 mio. kr. og en intern rente på 9%. Det samfundsøkonomiske afkast bliver med en intern rente på 10% og en nutidsværdi på 102 mio. kr.

Resultatet viser, at der med al tydelighed bør arbejdes videre med projektet. Der er dog knyttet væ­sentlige usikkerhedsmomenter til beregningerne, hvoraf de største vedrører en ikke tilstrækkelig viden om

                                                                                                                                        

  C    den kommende Atlantbeflyvning for passagererne til og fra Sydgrønland.

     

  C    den økonomiske effekt for luftfartsselskaberne ved en 1199 m bane i Qaqortoq og dermed de fremtidige billetpriser for passagererne i tilknytning til banen.

Landsstyret har under hovedkonto 80.00.80, Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer, i Forslag til Landstingsfinanslov for 2003 afsat 1,5 mio. kr. i 2003 og 0,8 mio. kr. i 2004 til udarbej­delse af et projektforslag med B-overslag for anlæggelse af en lufthavn i Qaqortoq med en 1199 m landingsbane. Såfremt der fra Landstingets side sker en godkendelse af Landsstyrets forslag, vil der således til Landstingets Efterårssamling 2004 kunne præsenteres et langt mere sikkert beslutnings­grundlag, idet der på dette tidspunkt må formodes at være en større klarhed over beflyvningssituati­onen mellem Sydgrønland og Danmark samt luftfartsselskabernes forventelige gevinst ved en luft­havn i Qaqortoq.

3.    Udvidelse af Nuuk lufthavn til 1199 meter

	Perspektiv for Hjemmestyret
	Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Skabe rammerne for effektiv og rentabel inden­rigsbeflyvning.                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Forøge antal af direkte udenrigsbeflyvninger.
	Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Modernisering af den grønlandske flyflåde.                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Direkte beflyvning af Island og Canada.                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Faktiske billetpriser: Henholdsvis 100 og 150 kr. lavere på strækningerne Nuuk-Kangerlussuaq og Nuuk-Narsarsuaq.
	Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Lavere billetpriser for ca. 56.000 passagerer (forud­sat besparelse på 6,0 mio. kr. årligt).                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Antal beflyvninger til Island og Canada.

Perspektiv for kunderne		Udvidelse af Nuuk luft­havnen til 1199 meter. Udvidelsen skal mulig­gøre modernisering af den grønlandske flyflåde.		Perspektiv for regionen
Mål C Flere flyforbindelser. C Lavere priser.				Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Flere trafikforbindelser.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Lavere rejseudgifter.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Flere beskæftigede.
Målepunkter C Antal direkte forbindelser til Nuuk. C Faktiske billetpriser (forudsat henholdsvis 100 og 150 kr. la­vere på strækningerne Nuuk-Kangerlussuaq og Nuuk-Nar­sarsuaq).				Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Antal beskæftigede, turister, destinationer og frekvenser
Succeskriterier C Oplevet forbedret serviceni­veau.				Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Mindre arbejdsløshed                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Større lokalindkomst                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Nye virksomheder

	Perspektiv for operatører
	Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Modernisering af flyflåde og en deraf følgende større indtjening.                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Sammenhæng med øvrige trafiksystem og flyflåde.
	Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C           Driftsomkostninger.
	Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Indtjening.                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Antal rejsende.                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Ny flyflåde.

Landingsbanen forlænges til 1199 m=s længde fra den nuværende længde på 950 m. Banebredden forbliver 30 m. Sikkerhedszonen bliver 75 m til hver side af banens centerlinie og 60 m ved hver baneende.

Perspektiv for kunderne

Med en udvidelse af landingsbanen i Nuuk til 1199 meter er grundlaget lagt for en modernisering af den interne grønlandske beflyvning. Det betyder bl.a. at de ca. 50% af de samlede atlantpassagerer, som har Nuuk som slutdestination, på den interne feedertrafik, vil kunne beflyves med moderne og mere driftsøkonomiske flytyper. Herved synes grundlaget for en billigere transport at være etable­ret.

På tilsvarende vis vil grundlaget for, at Nuuk kan beflyves med moderne flytyper fra Qaqortoq og Ilulissat, såfremt at de også etableres som/udvides til 1199 meter, være skabt. Dette vil være med til at øge grundlaget for, at den interne beflyvning kan ske så økonomisk og effektivt som muligt. Det er dog ikke kun i relation til økonomisk og effektiv indenrigsbeflyvning, at udvidelsen i Nuuk skal vurderes. Ved en udvidelse vil det være muligt at beflyve destinationer i Island og Canada direkte fra Nuuk. Det vil kunne spare passagerne for først at skulle benytte indenrigsbeflyvningen for at kunne komme videre til Island/Canada.

Et andet perspektiv med den udvidede landingsbane kunne være, etablering af en direkte forbin­delse mellem Nuuk og Island. Der er generel enighed om at bevare Kangerlussuaq som hovedind­faldsport til Grønland, men den nye struktur vil give nye muligheder for en yderligere udvikling af trafikken - og dermed også erhvervs- og turismeudviklingen.

Det kunne eksempelvis være, at man i den nære fremtid vil kunne opleve sommerforbindelser mel­lem Island og de steder i Grønland, hvor der etableres 1199 m landingsbaner. Det kunne også tæn­kes, at passagerer fra Danmark kunne flyve over Island og direkte til Nuuk, som supplement til for­bindelsen via Kangerlussuaq. Således vil grundlaget også være etableret for en alternativ afvikling af den traditionelle Atlantbeflyvning mellem Grønland og Danmark. Endelig vil det også være mu­ligt at modtage fly direkte fra Canada og USA.

Konkret regnes der i de samfundsøkonomiske beregninger med, at der bliver indsat nye og billigere fly mellem Nuuk og Kangerlussuaq samt mellem Nuuk og Narsarsuaq. Ud fra on/off-statistikken for 2001 er det vurderet, at 48.446 passagerer (indgår i den samfundsøkonomiske beregning) har fløjet mellem Nuuk og Kangerlussuaq samt at 8.336 passagerer (indgår i den samfundsøkonomiske beregning) har fløjet mellem Nuuk og Narsarsuaq (Se bilag 2).

Det vurderes som rimeligt at antage, at passagererne på de to forbindelser sparer henholdsvis 100 og 150 kr. pr. enkeltbillet (indgår i den samfundsøkonomiske beregning), når der vil kunne flyves med billigere fly. Samtidig vurderes det som sandsynligt, at flybilletpriserne vil stige på de to forbindel­ser, såfremt der fortsat skal flyves med Dash 7. Air Greenland A/S har som bekendt ikke lagt skjul på, at der ved en fortsat anvendelse af Dash 7 flyene kan ses frem til et fortsat stigende pres på pri­serne på flybilletter. Dette skyldes som også tidligere nævnt de meget kraftige stigninger i reserve­delsomkostninger og de generelle vedligeholdelsesomkostninger. Der er forudsat en fordyrelse i billetprisen på de to forbindelser på henholdsvis 50 og 75 kr. pr. enkeltbillet (indgår i den sam­fundsøkonomiske beregning).

Perspektiv for Hjemmestyret

For Hjemmestyret er det helt afgørende, at man med en udvidelse af landingsbanen i Nuuk er med til at skabe ram­merne for en rentabel og effektiv beflyvning af Nuuk. En udvidelse af Nuuk luft­havn til 1199 me­ter skal ses i lyset af, at den grønlandske flyflåde i den nærmeste årrække bør ud­skiftes med moderne og mere økonomiske flytyper. Det er imidlertid ikke muligt at udskifte de nu­værende Dash 7-fly med mere moderne flytyper, som kan beflyve Grønlands mange 799 meter lan­dingsba­ner. Moderne fly med en tilsvarende passagerkapacitet som Dash 7 vil kræve en landings­bane på 1199 meter. I forbindelse med anlæggelsen af 799 meter banerne havde man en tro på, at der ville blive udviklet nye og mere moderne flytyper, således at forlængelser af banerne ikke skulle blive nødvendige.

For at kunne modernisere den interne grønlandske flyflåde, vil det derfor være påkrævet, at en række centrale lufthavne udbygges til 1199 meter. Denne redegørelse tager udgangspunkt i, at Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq udvides til/etableres med 1199 meter landingsbaner. Dette sker under henvisning til, at det ikke vil være muligt at opnå en tilstrækkelig udnyttelse af nyt flådemateriel med alene en enkelt udvidelse. Således vil udvidelsen i Nuuk bidrage til grundlaget for udvikling af en tidssva­rende inden- og udenrigsbeflyvning.

Udvidelsen af Nuuk lufthavn til 1199 meter forventes at ville koste ca. 80 mio. kr. (indgår i den samfundsøkonomiske beregning).

Mittarfeqarfiit har taget udgangspunkt i at Nuuk efter en forlængelse, skal beflyves med Dash-7/ATR-72, men at der ellers ikke forventes ændringer i arten af den kommende flyvning, at der fort­sat vil være tale om regelmæssig ruteflyvning, jf. endvidere bilag 1.Da ATR-72 kræver samme brand- og redningsberedskab som Dash 7, forventer Mittarfeqarfiit ikke at et skift til ATR-72 vil give nogen ændringer i lufthavnenes driftsøkonomi. Mittarfeqarfiit forventer at beflyvningsmønste­ret med ATR-72 i hovedtræk vil være det samme som kendes fra Dash-7 beflyvningen.

De øgede driftsomkostninger til vedligehold af den lidt længere bane, vil være marginale i forhold til situationen i dag (se bilag 1). Omkostningen er i de samfundsøkonomiske beregninger fastsat til 25.000 kr. årligt (indgår i den samfundsøkonomiske beregning).

Perspektiv for regionen

For Nuuk har det afgørende betydning, at der skabes rammer for en effektiv indenrigsflytrafik. Nuuk er som enhver anden by afhængig af, at man hurtigt og billigt kan komme til og fra byen. Med en forlængelse af lufthavnen i Nuuk er der skabt et bedre grundlag for, at den interne rutebe­flyvning kan udvikle sig i en positiv retning med hensyn til pris og service. Desuden er der skabt grundlag for, at Nuuk lettere kan skabe relationer til Island og Canada på grund af mulighed for direkte be­flyvning.

Perspektiv for operatørerne

For Air Greenland A/S som forestår indenrigsrutebeflyvningen har det længe været et ønske, at få udvi­det landingsbanen i Nuuk. Den primære begrundelse er, at det ellers ikke er muligt at ud­fase de nuværende Dash 7, som udgør kernen i Air Greenland A/S=s indenrigsbeflyvning. Ønsket om en udfasning er begrundet i, at udgifterne til vedligehold er stigende på grund af flyenes alder. Desu­den er flyene dyre i drift i forhold til mere moderne flytyper. Perspektivet for operatørerne i en ud­videlse skulle således være - uanset om det er Air Greenland A/S eller en anden operatør som beflyver Nuuk - at lavere driftsomkostninger på sigt vil gøre det billigere at foretage beflyvninger og dermed forbedre indtjeningen, som operatøren naturligvis i større eller mindre grad kan vælge at lade passagerne og/eller fragt- og postkunder komme til gode.

En udvidelse af Nuuk vil desuden kunne åbne mulighed for et større marked i form af direkte be­flyvninger til Island og Canada, samt mulighed for at passagerer fra Danmark kan flyve til Nuuk via Island.

Konklusion

Den samfundsøkonomiske projektvurdering ved en udbygning af Mittarfik Nuuk med en 1199 m landingsbane er genstand for 2 alternativberegninger.

             Basealternativet

             Fortsættelse af den nuværende lufttrafikstruktur i form af, at bibeholder selskabets Dash-7 flåde, med deraf følgende stigende billetpriser på grund af meget kraftige stigninger i reservedelsomkostninger og de generelle vedligeholdelsesomkostninger.

            

             1199-alternativet

             Udvidelse af landingsbanen i Mittarfik Nuuk til 1199 m, som vil muliggøre en be­flyvning med større og mere driftsøkonomiske fly.

Hovedresultatet af den samfundsøkonomiske projektvurdering er samlet op i nedenstående skema.

Tabel 2.  Hovedresultat: Udvidelse af Mittarfik Nuuk med en 1199 m landingsbane.

	Nutidsværdi mio. kr.	Intern rente %
Driftsøkonomisk	57	16
Samfundsøkonomisk	62	17

Kilde: Bilag 3.

Anlæg af en 1199 m landingsbane i Nuuk vil give et driftsøkonomisk afkast afspejlet i en nutids­værdi på 57 mio. kr. og en intern rente på 16%. Det samfundsøkonomiske afkast bliver med en in­tern rente på 17% og en nutidsværdi på 62 mio. kr..

Resultatet viser, at der med al tydelighed bør arbejdes videre med projektet. Der er dog knyttet væ­sentlige usikkerhedsmomenter til beregningerne, hvoraf den største vedrører en ikke tilstrækkelig viden om

  C    den økonomiske effekt for Air Greenland A/S ved en 1199 m bane i Nuuk og dermed de frem­tidige billetpriser for passagererne i tilknytning til banen samt priser for transport af fragt og post.

Air Greenland A/S har studeret det materiale, som de foreløbig har fået fra fabrikanten af de fly selskabet påtænker at sætte ind i stedet for Dash 7 flyene. Det drejer sig om fly af typen ATR 42 og ATR 72. De meget foreløbige resultater viser, at ATR=en er ca. 30% billigere end Dash 7. Disse foreløbige indikationer skal dog tages med et stort forbehold, idet man i praksis oftest oplever en dårligere performance end angivet af fabrikanten. Samtidig skal der også lægges en del ekstra om­kostninger ved implementeringen af en ny flymodel, herunder omskoling af personale i teknisk af­deling, flyveafdelingen, stationstjenesten m.v.

Landsstyret har under hovedkonto 80.00.80, Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer, i Forslag til Landstingsfinanslov for 2003 afsat 1,0 mio. kr. til udarbejdelse af et projektforslag med B-overslag for anlæggelse af en 1199 m landingsbane i Nuuk. Såfremt der fra Landstingets side sker en godkendelse af Landsstyrets forslag, vil der således til Landstingets Efterårssamling 2003, eller senest 2004, kunne præsenteres et langt sikrere beslutningsgrundlag, idet der på dette tidspunkt må formodes at være en større viden i Air Greenland A/S om de nye flytyper til erstatning af Dash 7, og dermed et mere sikkert tal for den besparelse selskabet vil have ved udvidelsen af den eksiste­rende landingsbane i Nuuk til 1199 m.

4.    Udvidelse af Ilulissat lufthavn til 1199 meter

	Perspektiv for Hjemmestyret
	Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                              C                   Skabe rammerne for effektiv og rentabel inden­rigsbeflyvning.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Direkte udenrigsbeflyvninger.
	Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Modernisering af den grønlandske flyflåde.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Direkte beflyvning af Island og Canada.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Faktiske billetpriser falder for ca. 30.000 rejsende (forudsat besparelse på 3,0 mio. kr. årligt).
	Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Lavere billetpriser.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Antal beflyvninger til Island og Canada.

Perspektiv for kunderne		Udvidelse af Ilulissat luft­havnen til 1199 meter. Udvidelsen skal mulig­gøre modernisering af den grønlandske flyflåde.		Perspektiv for regionen
Mål C Flere flyforbindelser. C Lavere priser.				Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Flere trafikforbindelser.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Lavere rejseudgifter.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Flere beskæftigede.
Målepunkter C Antal direkte forbindelser til Ilulissat fra Island og Canada. C Faktiske billetpriser (forudsat 100 kr. billigere end i dag på strækningen Ilulissat-Kanger­lussuaq).				Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Antal beskæftigede, turister, destinationer og frekvenser
Succeskriterier C Oplevet forbedret serviceni­veau.				Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Mindre arbejdsløshed                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Større lokalindkomst                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Nye virksomheder

	Perspektiv for operatører
	Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Modernisering af flyflåde.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Større indtjening                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Sammenhæng med øvrige trafiksystem og flyflåde.
	Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Driftsomkostninger.
	Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Indtjening.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Antal rejsende.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Ny flyflåde.

Landingsbanen forlænges til 1199 m=s længde fra den nuværende længde på 845 m. Den nuværende  bane er anlagt efter STOL-bane konceptet. Banebredden forbliver 30 m. Sikkerhedszonen bliver 40 m til hver side af banens centerlinie og 60 m ved hver baneende. Banen anlægges efter den særlige standard for flyvepladser i topografisk vanskelige områder (fjeldområder).

Før igangsætning af projekteringsarbejdet skal der tilvejebringes bedre kortmateriale, der viser to­pografien i området

Perspektiv for kunderne

For kunderne synes perspektivet ved en udvidelse af Ilulissat lufthavn at lægge sig op af det, som er skitseret under afsnittet: Udvidelse af Nuuk lufthavn til 1199 meter.

Konkret regnes der i de samfundsøkonomiske beregninger med, at der bliver indsat nye og billigere fly mellem Ilulissat og Kangerlussuaq. Ud fra on/off-statistikken for 2001 er det vurderet, at 29.473 passagerer (indgår i den samfundsøkonomiske beregning) har fløjet mellem Ilulissat og Kangerlus­suaq (Se bilag 2).

Det vurderes som rimeligt at antage, at passagererne på forbindelsen sparer henholdsvis 100 kr. pr. enkeltbillet (indgår i den samfundsøkonomiske beregning), når der vil kunne flyves med billigere fly. Samtidig vurderes det som sandsynligt, at flybilletpriserne vil stige på forbindelsen, såfremt der fortsat skal flyves med Dash 7. Air Greenland A/S har som bekendt ikke lagt skjul på, at der ved en fortsat anvendelse af Dash 7 flyene kan ses frem til et fortsat stigende pres på priserne på flybillet­ter. Dette skyldes som også tidligere nævnt de meget kraftige stigninger i reservedelsomkostninger og de generelle vedligeholdelsesomkostninger. Der er forudsat en fordyrelse i billetprisen på de to forbindelser på henholdsvis 50 kr. pr. enkeltbillet (indgår i den samfundsøkonomiske beregning).

Perspektiv for Hjemmestyret

For Hjemmestyrets vedkommende er perspektivet sammenfaldende med det, som er skitseret i Ud­videlse af Nuuk lufthavn til 1199 meter. Perspektivet adskiller sig ved at udvidelsen af Ilulissat luft­havn til 1199 meter vil koste ca. 50 mio. kr. (indgår i den samfundsøkonomiske beregning), mens omkostningerne ved udvidelsen i Nuuk vil være noget højere.

De øgede driftsomkostninger til vedligehold af den lidt længere bane, vil være marginal i forhold til situationen i dag (se bilag 1). Omkostningen er i de samfundsøkonomiske beregninger fastsat til 25.000 kr. årligt (indgår i den samfundsøkonomiske beregning).

Perspektiv for regionen

For Ilulissat har det afgørende betydning, at rammerne for en effektiv indenrigsbeflyvning etableres. Ilulissat er som Grønlands førende turistdestination afhængig af, at man hurtigt og billigt kan komme til og fra byen. Med en forlængelse af lufthavnen i Ilulissat er der skabt et bedre grundlag for, at den interne rutebe­flyvning kan udvikle sig i en positiv retning med hensyn til pris og service. Desuden er der skabt grundlag for, at Ilulissat lettere kan skabe relationer til Island og Canada på grund af mulighed for direkte beflyvning.

På det konkrete plan har Kommunalbestyrelsen og Erhvervsrådet i Ilulissat bl.a. fremsat ønske om en forlængelse af landingsbanen under henvisning til, at den udgør en flaskehals i udviklingen af turisterhvervet. Selv om kapaciteten i lufthavnen i Ilulissat ikke er fuldt udnyttet, hvad angår evnen til at modtage Dash 7, så er selve mønsteret i beflyvningen et problem for erhvervets fortsatte ud­vikling. I dag kommer alle turister ind via Kangerlussuaq, hvor den eneste direkte internationale rute går til og fra København.

Hovedparten af turisterne kommer i dag fra Danmark, men skal stigningstakten i turismen fortsætte er det nødvendigt fremover, at satse på et mere internationalt publikum. Udover at bidrage til en  stigning i antallet af turister, vil de udenlandske turister også medføre en forlænget sæson, da ferie­perioden i de fleste lande ligger efter juli måned, der i dag er den absolutte højsæson. 

Såfremt landingsbanen i Ilulissat bliver forlænget til at kunne tage fly fra Island og Canada,  vil en væsentlig forhindring for den fremtidige udvikling af turisterhvervet være ryddet af vejen. Island har et vidt forgrenet net af flyruter fra Nordamerika og Europa. En forlænget landingsbane ville betyde, at turister fra andre lande end Danmark, vil kunne flyve til Ilulissat via Island, hvilket ville billiggøre rejsen og reducere rejsetiden. Endvidere har Island i dag ca. 300.000 turister om året og en forlænget landingsbane ville betyde, at disse turister kunne tilbydes en forholdsvis prisbillig kombinationsrejse Island B Grønland. Endvidere vil det også være muligt at flyve turister ind di­rekte fra Canada, som tilsvarende vil kunne tilbydes en kombinationsrejse.

Perspektiv for operatørerne

Også for operatørerne kan perspektivet ved en udvidelse af Ilulissat lufthavn sammenlignes med perspektivet ved en udvidelsen af Nuuk. Perspektiverne er tæt forbundet, men også realiseringen af målsætningerne for begge udvidelser, synes at være tæt forbundet. Air Greenland A/S=s opnåede driftsbesparelser ved brug af ATR 72-fly i forhold til Dash 7 synes at være betinget af, at en række destinationer kan beflyves med den nye flytype. Disse forhold synes også at ville gøre sig gældende med en anden operatør og betragtningerne er således ikke kun baseret på, at beflyvningen foretages af Air Greenland A/S.

Konklusion

Den samfundsøkonomiske projektvurdering ved en udbygning af Mittarfik Ilulissat med en 1199 m landingsbane er genstand for 2 alternativberegninger.

             Basealternativet

             Fortsættelse af den nuværende lufttrafikstruktur i form af, at Air Greenland A/S bibe­holder selskabets Dash-7 flåde, med deraf følgende stigende billetpriser på grund af meget kraftige stigninger i reservedelsomkostninger og de generelle vedligeholdel­sesomkostninger.

            

             1199-alternativet

             Udvidelse af landingsbanen i Mittarfik Ilulissat til 1199 m, som vil muliggøre en be­flyvning med større og mere driftsøkonomiske fly. Der vil først og fremmest blive tale om forbindelsen til Kangerlussuaq, men direkte flyvning til eksempelvis Island vil også være en mulighed.

Hovedresultatet af den samfundsøkonomiske projektvurdering er samlet op i nedenstående skema.

Tabel 3.  Hovedresultat: Udvidelse af Mittarfik Ilulissat med en 1199 m landingsbane.

	Nutidsværdi mio. kr.	Intern rente %
Driftsøkonomisk	15	10
Samfundsøkonomisk	18	11

Kilde: Bilag 3.

Anlæg af en 1199 m landingsbane i Ilulissat vil give et driftsøkonomisk afkast afspejlet i en nutids­værdi på 15 mio. kr. og en intern rente på 10%. Det samfundsøkonomiske afkast bliver med en in­tern rente på 11% og en nutidsværdi på 18 mio. kr.

Resultatet viser, at der med al tydelighed bør arbejdes videre med projektet. Der er dog knyttet væ­sentlige usikkerhedsmomenter til beregningerne, hvoraf de største vedrører en ikke tilstrækkelig viden om

  C    den økonomiske effekt for Air Greenland A/S ved en 1199 m bane i Ilulissat og dermed de fremtidige billetpriser for passagererne i tilknytning til banen samt priser for transport af fragt og post.

Som også nævnt i forrige kapitel omkring en udvidelse af Mittarfik Nuuk til en 1199 m landings­bane, har Air Greenland A/S studeret det materiale, som de foreløbig har fået fra fabrikanten af de fly selskabet påtænker at sætte ind i stedet for Dash 7 flyene. Det drejer sig om fly af typen ATR 42 og ATR 72. De meget foreløbige resultater viser, at ATR=en er ca. 30% billigere end Dash 7. Disse foreløbige indikationer skal dog tages med et stort forbehold, idet man i praksis oftest oplever en dårligere performance end angivet af fabrikanten.

Landsstyret har under hovedkonto 80.00.80, Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer, i Forslag til Landstingsfinanslov for 2003 afsat 1,8 mio. kr. til udarbejdelse af et projektforslag med B-overslag for anlæggelse af en 1199 m landingsbane i Ilulissat. Såfremt der fra Landstingets side sker en godkendelse af Landsstyrets forslag, vil der således til Landstingets Efterårssamling 2003, eller senest i 2004 kunne præsenteres et langt sikrere beslutningsgrundlag, idet der på dette tids­punkt må formodes at være en større viden i Air Greenland A/S om de nye flytyper til erstatning af Dash 7, og dermed et mere sikkert tal for den gevinst selskabet vil have ved udvidelsen af den eksi­sterende landingsbane i Ilulissat til 1199 m.

5.    Etablering af Paamiut lufthavn som simpel bane

	Perspektiv for Hjemmestyret
	Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Nedbringe anlægsudgifterne.                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Mindske driftstilskuddet til Mittarfeqarfiit
	Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Budget for anlægsudgifter (besparelse på 37,7 mio. kr.)                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C           Mittarfeqarfiits budget for simpel vs. 799m bane (forudsat besparelse på 3,5 mio. kr. årligt).                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Faktiske billetpriser falder for ca. 2.146 rejsende (forudsat besparelse på 1,4 mio. kr. årligt).                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Nedsat servicekontraktbetaling (forudsat 1,8 mio. kr. årligt).
	Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Lavere bevillinger til Mittarfeqarfiit                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Lavere anlægsudgifter

Perspektiv for kunderne		Paamiut lufthavn etable­res som simpel bane, i stedet for en regional­bane. Skal medvirke til lavere anlægsomkostninger, billigere drift og højere beflyvningsfrekvens.		Perspektiv for regionen
0Mål C Højere beflyvningsfrekvens. C Lavere priser.				Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Forbedrede trafikforbindel­ser.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Lavere rejseudgifter.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Bedre forudsætninger for turisme og erhverv.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Flere beskæftigede.
Målepunkter C Antal direkte forbindelser til Qaqortoq/Nuuk/Narsarsuaq. C Faktiske billetpriser (forudsat 667 kr. billigere end i dag på strækningerne til henholdsvis Nuuk og Narsar­suaq/Qaqortoq).				Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Antal beskæftigede, turister og frekvenser.
Succeskriterier C Oplevet forbedret serviceni­veau.				Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Mindre arbejdsløshed.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Større lokalindkomst.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             C                   Nye virksomheder.

     

	Perspektiv for operatører
	Mål                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Større indtjening.                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Sammenhæng med øvrige trafiksystem og flyflåde.
	Målepunkter                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C           Driftsomkostninger.
	Succeskriterier                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Indtjening.                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Antal rejsende.                                                                                                                                                                                                                                                                                                  C                   Ny flyflåde.

Med det formål at få klarlagt hvorledes der gennem en revision af de teknisk/operationelle krav kan opnås en væsentlig reduktion af det nuværende omkostningsniveau for anlæg og drift af landings­baner i Grønland, blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra såvel Danmark som Grønland.

Arbejdsgruppen konkluderede, at der er muligheder for at udbygge det grønlandske lufthavnsnet med pladser af en mere simpel form end etableret hidtil. I takt med udviklingen og efterspørgslen efter at kunne overgå til egentlig ruteflyvning med større fly, vil de simple baner endvidere kunne udbygges hen imod de allerede opførte lufthavne, der er opført efter de i forvejen reducerede krav.

Økonomisk set har de mere simple pladser følgende fordele:

  C    Investeringen vil (afhængig af banebelægning m.v.) være langt billigere af, hvad det vil være nødvendigt for etableri­ng af en lufthavn af samme type som de 6 nye lufthavne i Grønland.

  C    De samlede driftsomkostninger vurderes­ til at ville blive omkring 1 mio. kr. årligt mod de ca. 4,5 mio. kr. om året til en lufthavn af samme type som de 6 nye lufthavne i Grønland.

Den simple bane i Paamiut forudsættes etableret som en 780 m asfaltbane, idet en asfaltbane vurde­res at være det mest hensigtsmæssige i Paamiut. Banen anlægges til visuel anflyvning, og som na­vigations-hjælpemiddel anvendes radiofyr. Dette banekoncept medfører generelt, at regulariteten vil forblive på samme niveau som med S-61 beflyvning.

Banen placeres på samme sted som den projekterede regionale lufthavn, og der er rimelige betingel­ser for en eventuel senere udbygning af banen op til 1199 m. I overslaget er der ved banens vestside indregnet en forplads til to fly og plads til bygninger.

Det er forudsat, at beflyvningen vil blive udført af mindre maskiner med max. 19 passagerer, for eksempel Dornier 228 eller Twin Otter, og ved bedømmelse af den nødvendige banelængde er det forudsat, at flyene skal kunne beflyve ruter til Nuuk og Narsarsuaq.

Beflyvningen vil fortsat kunne baseres på kommerciel flyvning med passagerer, men som rute-/taxaflyvning (flyvning efter behov) i stedet for egentlig ruteflyvning, som det også i dag praktiseres i eksempelvis Qasigiannguit og Qeqertarsuaq. I relation til en diskussion af rute-/taxaløsningen er det vigtigt, at der bliver sat et minimum for antallet af passagerer, da alternativet ellers vil være, at en enkelt passager alene vil kunne medføre en flyvning til/fra Paamiut. En sådan flyvning vil natur­ligvis afstedkomme en større omkostning pr. sædekilometer.

Afstanden til Narsarsuaq er ca. 250 km og til Nuuk ca. 270 km, og med de aktuelle flyvestræknin­ger og den planlagte banelængde bliver passagerantallet begrænset til ca. 18 på en 780 m asfalteret bane.

Anlæggelsen af Mittarfik Paamiut som simpel bane skal ses i sammenhæng med en overordnet omlægning af indenrigsbeflyvningen. Der tages udgangspunkt i en vision om, at de store lufthavne skal beflyves med moderne mellemdistancefly, mens de mindre lufthavne skal beflyves med fly med plads til maksimalt 19 passagerer. En sådan strukturering skal ses på baggrund af et ønske om, at udskifte de aldrende Dash 7, som på nuværende tidspunkt udgør grundstammen i Grønlands in­denrigsbeflyvning.

I de forrige kapitler, er der skitseret en overordnet strategi for, hvordan grundlaget for en modernise­ring af beflyvningen med mellemdistancefly, på de store ruter, kan etableres. Analyseresultaterne peger i retning af, at det er nødvendigt at tænke i helheder for at få de bedste resultater. På tilsva­rende vis skal anlæggelsen af Mittarfik Paamiut, som simpel bane, ikke anskues som et enkeltstå­ende tilfælde. Det synes hensigtsmæssigt, at der skabes en sammenhængende indenrigsbeflyvning, som betjenes med fly med plads til maksimalt 19 passagerer.

Anlæggelsen af Mittarfik Paamiut som simpel bane skal derfor vurderes i lyset af, at den indgår i et beflyvningsmønster baseret på fly med plads til maksimalt 19 passagerer. Hensigten er, at Paamiut ikke skal afskæres for at kunne indgå i et beflyvningsmønster, som hvis den øvrige beflyvning på vestkysten udelukkende skete med Dash 7.

Som også nævnt i indledningen forventes det, at der i forbindelse med fremlæg­gelsen af indeværende redegørelse, under Landstingets Efterårssamling 2002, vil blive omdelt en supplerende redegørelse. Denne vil omhandle konsekvenserne ved en sammenhængende beflyvning af visse destinationer på vestkysten med fly med plads til maksimalt 19 passagerer, herunder ned­graderingen af visse lufthavne til simple baner.

Perspektiv for kunderne

Ved at etablere Paamiut som simpel bane kan den beflyves af fly med maksimalt 19 personer. Per­spektivet for kunderne ved at Paamiut beflyves med 19 personers fly er, at de kan være medvir­kende til at sikre en regelmæssig og økonomisk beflyvning.

Beflyvningen med de små fly forventes ikke umiddelbart at blive billigere, men de medvirker til, at de nuværende Dash 7-fly kan udfases, og at bekostelige forlængelser af 799 m banerne undgås. På sigt kan der derfor været et økonomisk perspektiv ved at benytte de små fly, idet omkostninger til vedligeholdelse af Dash 7-flyene ventes at ville stige kraftigt de nærmeste år med et øget pres med stigninger på billetprisen til følge.

Der er i Landstingsfinanslov 2002 indarbejdet etablering af regional lufthavn i Paamiut i samme stil som de øvrige nyetablerede 6 lufthavne langs kysten. Landstinget har i den forbindelse givet udtryk for en samfundsøkonomisk analyse ved en nedgradering af lufthavnen til en simpel bane. Dette øn­ske skal ses i sammenhæng med, at der er et meget lille antal passagerer som rejser til og fra Paa­miut.

I 2001 har der således kun været i alt 1.129 passagerer, mens der i det første halvår af 2002 har væ­ret 1.073 passagerer. Den stigende mængde skyldes formentlig, at der er sat yderligere frekven­ser ind til Paamiut.

Billetprisen til og fra Paamiut holdes i dag nede gennem et tilskud til forbindelsen. Såfremt Air Greenland A/S i en kommende beflyvning med enten Dash 7 eller den mindre Twin Otter benytter den nuværende kilometerbaserede pris, kan der forventes nedenstående ændringer i priserne, idet der tages udgangspunkt i en fuld fleksibel enkelt voksenbillet. Det skal bemærkes, at en Twin Otter eller et tilsvarende mindre fly i dag må formodes at være dyrere at operere end en Dash 7, når der tages udgangspunkt i prisen pr. sædekilometer.

                                                       I dag        Med fastvinget fly              Forskel             i procent

Paamiut - Nuuk                         2.975 kr.                         1.725 kr.             1.250 kr.                 42,0%

Narsarsuaq - Paamiut                2.975 kr.                         1.580 kr.             1.395 kr.                 46,9%

Hvis det antages, at antallet af passagerer i det første halvår af 2002 er repræsentativt for hele 2002, vil det samlede antal passagerer til og fra Paamiut årligt være 2.146. Hvis det samtidig antages, at fordelingen af passagerer til og fra henholdsvis Nuuk og sydover ligeledes er repræsentativ for et fremtidigt beflyvningsmønster med en fastvinget beflyvning, og hvis det antages, at den gennem­snitlige billetpris ligger på det halve af ovennævnte fuldprisbilletter, vil der være tale om sparede billetudgifter for passagererne på i alt 1.432.000 kr. årligt (indgår i den samfundsøkonomiske be­regning).

Air Greenland A/S har anført, at prisen pr. sædekilometer for en Twin Otter er højere end Dash 7. Selskabet har som bekendt heller ikke lagt skjul på, at der ved en fortsat anvendelse af Dash 7 kan ses frem til et fortsat stigende pres på flybilletpriserne. Dette skyldes, som også tidligere nævnt, de meget kraftige stigninger i reservedelsomkostninger og de generelle vedligeholdelsesomkostninger.

Der er derfor forudsat en fordyrelse i billetprisen på de to forbindelser på i gennemsnit 100 kr. pr. enkeltbillet eller i alt 214.600 kr. årligt (indgår i den samfundsøkonomiske beregning). Dette uanset om byen i fremtiden beflyves med Dash 7 eller et mindre fly med plads til maksimalt 19 passagerer.

Alternativt kunne det antages, at en Twin Otter (eller et fly af tilsvarende størrelse) vil kunne opnå en højere belægningsprocent end en Dash 7, hvis der flyves lige meget med Dash 7 i forhold til et mindre fly. Dette skulle afstedkomme en billigere billet, når der flyves med det mindre fly, end hvis der flyves med Dash 7. Hvis der med det formål at opnå en højere belægningsprocent vil blive fløjet mindre med Dash 7, ville det betyde et mindre antal frekvenser på Paamiut, og dermed også en dårligere servicering af byen. En Twin Otter eller et tilsvarende mindre fly vil nemlig selv med flere frekvenser kunne opnå en mere tilfredsstillende belægningsprocent. En betragtning omhand­lende antallet af frekvenser med direkte beflyvning kontra frekvenser med mellemlandinger vil na­turligvis også kunne inddrages.

Det skal bemærkes, at billetpriserne til og fra Paamiut kun vil være lavere, fordi Mittarfeqarfiits øgede underskud ved drift af lufthavnen i stedet for en heliport holdes ude af prisberegningen B det øgede underskud i Mittarfeqarfiit ved drift af nye lufthavne er traditionelt blevet dækket gennem øgede tilskud fra Landskassen. Hvis de øgede driftsomkostninger skulle finansieres ved lokale stigninger i start- og passagerafgifter, ville man med baggrund i et meget lille antal passagerer til og fra Paamiut, nå op på meget høje billetpriser. Med en regional 799 m landingsbane ville billetprisen således langt overstige den nuværende billetpris ved flyvning med S61. Mittarfeqarfiit har dog i dag ikke et differentieret takstsystem, som tager hensyn til aktiviteten på de enkelte pladser, men et ensprissystem med samme pris for den samme ydelse, uanset på hvilken plads ydelsen gives.

Perspektiv for Hjemmestyret

For Hjemmestyret deler perspektivet ved en anlæggelsen af en simpel bane sig umiddelbart i to: På anlægssiden koster det 86 mio. kr. at etablere en simpel bane. Herved vil Hjemmestyret kunne spare 37,7 mio. kr. (indgår i den samfundsøkonomiske beregning) i forhold til en regional bane på 799 meter, som vil koste 123,7 mio. kr. at anlægge (indgår i den samfundsøkonomiske beregning). På driftssiden vil Hjemmestyrets driftsbevilling til Mittarfeqarfiit kunne nedsættes med 3,5 mio. kr. årligt (indgår i den samfundsøkonomiske beregning).

Besparelsen skyldes primært, at der ikke er krav om at opretholde brand- og redningstjeneste på lufthavne, som beflyves af fly med plads til maksimalt 19 passagerer. Sådanne lufthavne kan med hensyn til sikkerhedsniveauet således side­stilles med for eksempel heliporte. Air Greenland A/S opererer i dag på heliporte med S-61 heli­kopteren, der har plads til 25 passagerer, og hvor myndighederne har vurderet dette som fuldt for­svarligt.

Det vurderes, at Hjemmestyret vil spare 1,8 mio. kr. årligt (indgår i den samfundsøkonomiske be­regning) når servicekontrakten med en operatør om beflyvning af Paamiut med helikopter bortfal­der.

Perspektiv for regionen

Perspektivet for Paamiut ved en etablering af en simpel bane ville være et mindsket pres for, at Paamiut og andre mindre destinationer i fremtiden vil skulle betale mere for beflyvningen under henvisning til, at det ikke er økonomisk rentabelt at drive lufthavnsdrift i byer med et forholdsvis lavt passagergrundlag. Desuden vil en sådan simpel bane ligge i forlængelse af en trafikstruktur, hvor de store regionslufthavne beflyves med moderne mellemdistancefly, mens de øvrige lufthavne beflyves af mindre fly med plads til maksimalt 19 passagerer.

 

Alternativt kan man forestille sig, at man vil føle sig tvunget til at fastholde den nuværende struktur, hvor Dash 7-flyene udgør fundamentet i beflyvningen. Herved vil det ikke være muligt at gennem­føre den nødvendige modernisering af indenrigsflyflåden, som skal sikre en billigere drift, herunder at vedligeholdelsesomkostningerne Bunder henvisning til flyenes alder B ikke stiger.

Perspektiv for operatørerne

For operatørerne vil perspektivet ved en anlæggelse af en simpel bane være, at de kan begynde at in­vestere i to forskellige flytyper, som hver er proportioneret til størrelsen på deres opgaver.

Som fly­trafikken er konstrueret i dag, benytter man den samme størrelse fly (Dash 7) på alle ruter uanset behovet. Det synes at betyde, at man aldrig kommer i mål med hensyn til en effektiv afvik­ling af beflyvningen, idet den grønlandske flytrafik er koncentreret omkring nogle få store og en række mindre destinationer. Ingen af disse destinationer synes under henvisning til de meget store for­skelle i passagergrundlaget, samt flyenes høje driftsomkostninger, at blive befløjet på op­timale økonomiske vilkår.

I et sådant perspektiv har det afgørende betydning, at Paamiut anlægges som @simpel bane@. En sådan beslutning betyder, at den nuværende og fremtidige operatører, får et fundament, hvorpå den kan planlægge sine fremtidige investeringer, og som muliggør en udfasning af Dash 7-flyene. Det hidtidige perspektiv for den nuværende operatør har været, at der ikke var noget alternativ for be­flyvningen med Dash 7-flyene. Man har derfor vedligeholdt flyene på trods af, at de driftsøkonomi­ske er dyre at flyve med, og at de B i forvejen høje Bvedligeholdelsesomkostninger er i opadgående retning.

Konklusion

Den samfundsøkonomiske projektvurdering ved anlæggelse af en 780 m simpel bane i Paamiut er genstand for 2 alternativberegninger.

             Basealternativet

             Fortsættelse af den nuværende lufttrafikstruktur i form af, at Paamiut fortsat beflyves med helikopter.

            

             780 m simpel bane alternativet

             Anlæggelse af en simpel bane i Paamiut vil muliggøre en beflyvning med mindre fly med plads til maksimalt 19 passagerer, og samtidig vil der ikke blive tale om at skulle tage stilling til en omkostningstung forlængelse af banen.

Hovedresultatet af den samfundsøkonomiske projektvurdering er samlet op i nedenstående skema.

Tabel 4.  Hovedresultat: Anlæggelse af en simpel 780 m landingsbane i Paamiut.

	Nutidsværdi mio. kr.	Intern rente %
Driftsøkonomisk	-43	-9
Samfundsøkonomisk	-39	-8

Kilde: Bilag 3.

Anlæg af en 780 m simpel landingsbane i Paamiut vil give et driftsøkonomisk afkast afspejlet i en nutidsværdi på -43 mio. kr. og en intern rente på -9%. Det samfundsøkonomiske afkast bliver med en intern rente på -8% og en nutidsværdi på -39 mio. kr.

Den samfundsøkonomiske projektvurdering ved anlæggelse af en regional lufthavn i Paamiut med en 799 m bane er ligeledes genstand for 2 alternativberegninger.

             Basealternativet

             Fortsættelse af den nuværende lufttrafikstruktur i form af, at Paamiut fortsat beflyves med helikopter.

             Regional lufthavn alternativet

             Anlæggelse af en regional lufthavn i Paamiut vil muliggøre en beflyvning med Dash 7, men der vil sandsynligvis hurtigt skulle tages stilling til en omkostningstung for­længelse af banen.

Hovedresultatet af den samfundsøkonomiske projektvurdering er samlet op i nedenstående skema.

Tabel 5.  Hovedresultat: Anlæggelse af en regional lufthavn i Paamiut

	Nutidsværdi mio. kr.	Intern rente %
Driftsøkonomisk	-122	Kan ikke beregnes
Samfundsøkonomisk	-116	Kan ikke beregnes

Kilde: Bilag 3.

Anlæg af en regional lufthavn i Paamiut vil give et driftsøkonomisk afkast afspejlet i en nutidsværdi på -122 mio. kr. og en høj negativ intern rente, som ikke kan beregnes. Det samfundsøkonomiske afkast bliver også med en høj negativ intern rente som ikke kan beregnes og en nutidsværdi på -116 mio. kr.

Resultatet viser med al tydelighed, at der ikke bør arbejdes videre med anlæggelse af en regional lufthavn i Paamiut. Hvis der skal arbejdes videre med anlæggelse af en lufthavn i Paamiut, bør dette ske ved anlæggelse af en 780 m simpel bane, selv om også denne investering ikke giver nogen sam­fundsøkonomisk positiv effekt.

I tilfælde af, at det er samfundsøkonomiske fornuftige investeringer Landstinget søger, vil det bil­ligste for samfundet være, helt at indstille projektet omkring en lufthavn i Paamiut og forsat udnytte den kapacitet der er på helikoptersiden, og som i 2002 har vist sig at være tilstrækkelig.

Såfremt Landestinget måtte tilslutte sig disse tanker, vil der kunne rokeres 119 mio. kr. fra Paamiut til de øvrige projekter beskrevet i denne redegørelse. Såfremt Landstinget beslutter at gennemføre projektet omkring anlæggelse af en lufthavn i Paamiut vil dette alt andet lige indsnævre mulighederne for at gennemføre de andre lufthavnsbyggerier.

 

De driftsøkonomiske konsekvenser for Mittarfeqarfiit ved etablering af 1199 m baner i hen­holdsvis Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Nuuk og Ilulissat

Mittarfeqarfiit har taget udgangspunkt i at de omtalte baner, Nuuk og Ilulissat, efter en forlængelse, skal beflyves med Dash-7/ATR-72, men at der ellers ikke forventes ændringer i arten af den kom­mende flyvning, at der fortsat vil være tale om regelmæssig ruteflyvning.

Da ATR-72, lige som Dash-7, kræver et CAT 5 brand- og redningsberedskab, forventer Mittarfe­qarfiit ikke at et skift til ATR-72 vil give nogen ændringer i lufthavnenes driftsøkonomi. Mittarfe­qarfiit forventer at beflyvningsmønsteret med ATR-72 i hovedtræk vil være det samme som kendes fra Dash-7 beflyvningen. De øgede driftsomkostninger til vedligehold af de lidt længere baner, vil være marginale i forhold til situationen i dag.

Qaqortoq

Konklusion

Baseret på de anførte forudsætninger  og beregninger er konklusionen, at driften af en lufthavn i Qaqortoq vil være mellem 5.263.000 kr. og 6.463.000 kr. billigere end driften af Narsarsuaq.

Af den estimerede besparelse vil den væsentligste del kunne henføres til sparede omkostninger til kost, boliger og logi samt samfundsydelser, herunder bybrandvæsen i Narsarsuaq.

Forudsætninger

C    Den pågældende bane afleveres som en nøglefærdig lufthavn i lighed med de hidtil 6 nye luft­havne. Det forudsættes, at der i bygningerne er etableret sterilt område/lokaler til securitykontrol ved lufthavnens aflevering.

C    At der på forpladsen er kapacitet/areal nok til at der kan være en Dash 7/ATR72, S61, Bell 212 samt 2-4 privatfly, idet Narsarsuaq i dag er meget brugt til mellemlandinger for mindre fly på ruten mellem USA/Canada og Europa.

C    Det må forventes, at i bygningerne sikres kontorfaciliteter til flyvepladschefen, Air Greenlands A/S=s personale (trafikassistent og crew lounge) samt 2 administrative medarbejdere.

C    At Narsarsuaq Lufthavn lukkes.

C    At der ikke etableres helistop eller heliport i Narsarsuaq eller Qassiarsuk.

C    Åbningstiden for lufthavnen er forudsat til tidsrummet 08.00 B17.00 mandag til lørdag, sva­rende til åbningstiden for lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.

C    Omsætningen er beregnet på baggrund af den forventede aktivitet for regnskabsåret 2002, som er specificeret i det følgende.

C    Konsekvenserne ved anvendelse af Kangerlussuaq som hub for atlanttrafikken, som er beskrevet særskilt nedenfor, indregnes i aktivitetstallene.

C    Der regnes med følgende passagertal, som afrejsende fra Mittarfik Qaqortoq stillet op i forhold til de i 2001 afrejsende fra Mittarfik Narsarsuaq.

     

Destination	Narsarsuaq	Qaqortoq
Heliporte og helistop	9.800	6.000
Indenrigslufthavn	14.800	14.800
Udenrigslufthavn	0	0
I alt	24.600	21.600
Tallene for Mittarfik Narsarsuaq er ved benyttelse af Kangerlussuaq som hub for at­lanttrafikken. Dette gælder ligeledes Mittarfik Qaqortoq.

      Af tabellen fremgår det, at Mittarfeqarfiit forventer, at antallet af afrejsende fra Qaqortoq til he­liporte og helistop vil ligge 3.800 under antallet af afrejsende fra Narsarsuaq. Forklaringen skal findes i, at de passagerer som har Qaqortoq som slutdestination, ikke vil skulle foretage en be­flyvning mellem Narsarsuaq og Qaqortoq. På baggrund af disse passagertal, hvor Kangerlus­suaq benyttes som hub for atlanttrafikken, er det på årsbasis 6,46 mio. kr. billigere at drive luft­havn i Qaqortoq i forhold til Narsarsuaq.

     

C    Der regnes med følgende omsætning på startafgifter i Narsarsuaq fordelt på de enkelte flytyper:

Flytype	Narsarsuaq	Qaqortoq
S-61	168.750	135.000
DHC-7/ATR-72	109.250	120.750
King Air	3.000	3.000
DHC-6 (ATY)	4.500	4.500
AS 350	7.500	12.500
Bell 212	37.500	47.500
Andre mindre fly	15.000	15.000
Andre små fly	37.500	37.500
I alt	383.000	375.750
Tallene for Mittarfik Narsarsuaq er ved benyttelse af Kangerlussuaq som hub for atlanttrafikken.  Dette gælder ligeledes Mittarfik Qaqortoq.

C    Der forventes et uændret antal åbninger af Mittarfik Qaqortoq i forhold til det forventede antal for Mittarfik Narsarsuaq.

C    Der regnes med, at Air Greenland A/S udfører funktionen som trafikassistent.

C    Der kalkuleres med handlingsindtægter i henhold til Takst- og Betalingsregulativet.  Der regnes med følgende handlinger:

Flytype	Antal	á pris	Kr.
S-61	600	1.150	690.000
ATR-72	230	2.550	586.500
King Air	24	500	12.000
DHC-6 (ATY)	36	500	18.000
AS 350	150	500	75.000
Bell 212	300	500	150.000
Andre mindre fly	300	500	150.000
Andre små fly	375	500	187.500
I alt	2.015		1.869.000
Med en samlet pris på dette niveau vil Air Greenland A/S have incitament til selv at bemande Mittarfik Qaqortoq, således de selv kan varetage handlingsfunktion.  Hertil kræves en loadmaster og en terminal­arbejder samt afløsere ved sygdom og ferie.  Herved vil Mittarfeqarfiit miste den væsentligste del af handlingsindtægterne.
Kalkuleres handlingen i stedet efter samme principper, som Mittarfeqarfiit har gjort i tilbud til Air Greenland A/S om at varetage handlingen på deres vegne på andre stationer, vil den samlede hand­lingsindtægt kunne opgøres til 1.256.750 kr., hvilket må anses for at være det korrekte beløb.

C    Der regnes med 34.000 kr. i opholdsafgifter.

C    Der forventes et årligt salg af brændstof til flyene på i alt 900.000 l Jet-A1 til hjemmehørende operatører og 600.000 l. til @færgefly@ og 60.000 l. AV-gas, som beregnes på baggrund af de i dag kendte priser for en bylufthavn.

C    Der regnes med 50.000 kr. årligt i lejeindtægter for kontorfaciliteter og crew lounge fra Air Green­land A/Si Mittarfik Qaqortoq.

C    Der regnes med samme aktiviteter vedrørende færgefly, som mellemlander i Mittarfik Qaqor­toq, som det i dag kendes fra Mittarfik Narsarsuaq.

C    Der leveres ikke døgnbemandet vejrtjeneste fra Mittarfik Qaqortoq.

C    Lufthavnen forventes bemandet på følgende vis:

                      1 flyvepladschef

                      2 indsatsledere

                      6 terminalarbejdere

                      2 AFIS-operatører

                      2 administrative medarbejdere til havnekontorfunktionen og securityarbejde.

C    Omkostninger til løn, kontorhold, rejser og lignende for regionschefen holdes ude af beregnin­gerne.

C    Det forudsættes at Mittarfik Qaqortoq trækker på stabsfunktionerne på hovedkontoret (økonomi, IT, personale, teknisk afd.) og der indregnes ikke omkostninger hertil i den økonomiske analyse.

C    Dette betyder blandt andet, at den eksisterende økonomifunktion i Narsarsuaq flyttes til Nuuk.

C    I modsætning til i Narsarsuaq vil Mittarfeqarfiit ikke skulle afsætte ressourcer til andre bymæs­sige funktioner, samfundspålagte opgaver, herunder blandt andet bybrandvæsen, vejvedligehol­delse, idet der trækkes på de i Qaqortoq værende. Mittarfeqarfiits omkostninger til kost til med­arbejderne klassificeres også under denne post.

C    Det forudsættes at Mittarfeqarfiits medarbejdere selv anskaffer boliger eller får boliger i den offentlige boligpulje i Qaqortoq. Dette betyder, at Mittarfeqarfiit ikke som i Narsarsuaq skal stille boliger og logi til rådighed for medarbejderne, med deraf følgende omkostninger for Mit­tarfeqarfiit.

C    Det er forudsat, at Mittarfik Qaqortoq vil have en omkostningsstruktur og Bniveau svarende til Mittarfik Sisimiut.

Økonomisk konsekvens

Ovennævnte forudsætninger kan sammenfattes i følgende hovedposter:

	Narsarsuaq		Qaqortoq
	Regnskab 2001	Overslag uden atlantbeflyvning	Overslag
Lufthavnsafgifter	13.235.827	11.510.000	9.043.000
Salg brændstof	8.096.348	5.100.000	5.775.000
Salg diverse	3.778.510	3.779.000	919.000
Salg egen virksomhed	8.010.024	8.010.000	0
Lejeindtægter	3.043.927	3.044.000	86.000
Samlede indtægter	36.164.636	31.443.000	15.823.000
Vareforbrug	-6.901.015	-4.730.000	-4.095.000
Dækningsbidrag 1	29.263.621	26.713.000	11.728.000
Driftsomkostninger	-8.310.796	-8.311.000	-924.000
Dækningsbidrag 2	20.952.825	18.402.000	10.804.000
Andre eksterne omkostninger	-7.560.792	-7.561.000	-4.925.000
Personaleomkostninger	-15.153.143	-15.153.000	-3.728.000
Resultat før afskrivninger	-1.761.110	-4.312.000	2.151.000
Afskrivninger	0	0	0
Resultat før finansiering	-1.761.110	-4.312.000	2.151.000
Finansiering, netto	-140.701	0	0
Nettoresultat	-1.901.811	-4.312.000	2.151.000

Som det fremgår af ovennævnte sammenligning ved drift af en lufthavn i henholdsvis Narsarsuaq og Qaqortoq, er det årsbasis under de anførte forudsætninger 6.463.000 kr. billigere at drive luft­havn i Qaqortoq i forhold til i Narsarsuaq. Såfremt det forudsættes, at Atlanttrafikken forsat sker direkte til København, men eksempelvis via Island, er besparelsen ved ibrugtagning af Mittarfik Qaqortoq frem for Mittarfik Narsarsuaq estimeret til 4.053.000 kr. årligt.

Supplerende oplysning

Hvis forudsætningen om Mittarfik Qaqortoqs åbningstid ændres fra 08.00 B 17.00 mandag til lørdag til 07.00 B 20.00 eller 06.00B 19.00  mandag til fredag (lørdag og søndag lukket) vil dette alene medføre en reduktion i åbningsafgifterne på ca. 1.200.000 kr.

Driftsresultat for Mittarfik Qaqortoq kan herefter estimeres til et nettooverskud på 951.000 kr. på årsbasis, og der vil stadig være en driftsbesparelse i forhold til driften af Narsarsuaq, nu på i alt 5.263.000 kr.

On/off-statistik fra Air Greenland A/S

For at få en idé af, hvor mange passagerer, som ville blive berørt at de forventelige lavere drifts- og vedligeholdelsesudgifter ved brugen af ATR fly i forhold til Dash 7, tager redegørelsen ud­gangspunkt i Air Greenland A/S´ on/off-statistik fra 2001. Beregningerne omfatter antallet af en­keltrejser på følgende strækninger:

  C    Nuuk-Kangerlussuaq.

  C    Nuuk-Narsarsuaq.

  C    Kangerlussuaq-Ilulissat.

Valget af disse strækninger er begrundet i, at det på disse strækninger vil være muligt at flyve med eksempelvis ATR-fly. Som udgangspunkt forudsættes det, at den passagertrafik, som går på tværs af landet, vil blive afviklet over disse strækninger. Således er det muligt, at f.eks. passagertrafikken mellem Ilulissat og Nuuk rent faktisk vil blive fløjet direkte mellem destinationerne.

Det skal bemærkes, at strækningen Kangerlussuaq-Narsarsuaq allerede i dag kan beflyves med ATR-fly. Derfor vil antallet af passagerer på denne strækning ikke indgår i beregningerne, selvom de fleste af  passagerne på denne strækning skal ses i sammenhæng med strækningen Kangerlus­suaq-Ilulissat.

Under hensyn til et ønske om at begrænse antallet af strækninger i de videre beregninger, vil f.eks. passagertrafikken mellem Ilulissat og Nuuk imidlertid skulle @mellemlande@ i Kangerlussuaq. Såle­des kommer antallet af passagerer på ruten Ilulissat-Nuuk til at optræde i passagerstatistikken for strækningerne Ilulissat-Kangerlussuaq og Kangerlussuaq-Nuuk.

Det betyder, at det samlede antal passagerer på de fire strækninger overstiger det faktuelle antal passagerer, idet nogle af passagerne vil skulle tilbagelægge to af strækninger på samme rejse. Der forudsættes på hver af strækningerne en besparelse ved overgangen til en ny flytype, hvorfor det samlet set ikke vil få økonomisk betydning, at nogle af passagerne vil optræde i flere passagerstati­stikker. Passagerstatistikkerne er endvidere kun baseret på passagerer, hvor det synes entydigt, at de vil rejse over én eller flere af de skitserede strækninger.

Således optræder passagerne fra blandt andet Aasiaat, Kangaatsiaq, Sisimiut og Maniitsoq ikke i passager­statistikkerne, selvom der synes at kunne være belæg for, at de kunne rejse kunne over de skitserede strækninger. Endvidere indgår passagerer fra Østkysten ikke i statistikkerne for de enkelte stræk­ninger. Trafikstrukturen i relation til en beflyvning af Østkysten synes i forbindelse med indsættel­sen af eksempelvis et ATR-fly for uafklaret til, at der vil være grundlag for, at medregne passagerne fra Østkysten.

Således er beregningerne baseret på et @worst case@passagerantal og primært baseret på antallet af passagerer på feederruterne mellem Kangerlussuaq og henholdsvis Nuuk og Ilulissat og de passage­rer, hvor der ikke synes at være anden beflyvningsmulighed.

Kalaallit Nunaanni siunissami timmisartunik angallassinerup ilusissaa pillugu nassuiaat

UKA 2002/69

1.    Aallaqqaasiut

Tunngavia

Kalaallit Nunaanni angallannerup annertusarneqarnissaa piukkun­narsarnissaalu pillugit Namminer­sornerusut 2001-imi misissueqqis­saarneq annertooq ingerlappaat. Kalaallit Nunaanni timmisartuk­kut angallassinerup ilusaata annertusarneqarnissaanut atasumik akilersinnaassusermik ingerlatsinik­kullu misissueqqissaarnerit an­nerusumik misissorneqarput.

Pilersaarutit misissueqqissaarnerillu Inatsisartut ukiakkut 2001-imi aamma 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni oqallisigineqarput. Aammattaaq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuiner­mullu Pisor­taqarfik timmisartumik angallassisarnermi allannguutissanik pitsann­guutissanillu siun­nersuutigineqartut pillugit illuatungeriit peqataa­tinneqartut tusarniaaffigineqarnissaat siunertaralugu ukiuunerani 2002-mi Angallanneq pillugu isumasioqatigiissitsivoq.

Angallanneq pillugu isumasioqatigiissitsinermi kiisalu angallanneq pillugu politikikkut upernaakkut oqallinnermi Ineqarnermut, Attave­qarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoq inerniliivoq misis­sueqqis­saarnerit oqallinnerillu imatut tikkuussissasut:

A   

Narsarsuup annertuumik iluarsartuussiffigineqartussanngortup Qaqortumi nunap immikkoor­tuani nutaamik mittarfiliorfiginera­tigut taarserneqarnissaa eqqarsaatigineqartaria­qartoq.

A        

Nuummi Ilulissanilu mittarfiit 1199 meterinngorlugit tallineqar­tariaqartut.

A        

Nunap immikkoortuani mittarfiliassaq aningaasanut inatsimmi ilan­ngunneqarsimasoq pin­nagu Paamiuni pisariitsumik mittarfiliorto­qartariaqartoq.

A        

Kitaani mittarfiit ilaasa annikinnerusumik atorneqarnissaat timmi­sartunillu 19-inik ilaasoqar­sinnaasunik timmisartorfigineqarnis­saannut periarfissat misissorneqartariaqartut.

Naalakkersuisunut ilaasortaq aamma inerniliivoq sanaartugassatut aningaasaliiffigineqartussat nu­taat siunnersuutigineqartut inuiaqati­giinnut akilersinnaassuseqarnerannik nalilersuinerit inaarutaa­sumik isummerfigineqartariaqartut.

Timmisartunik angallassinermi ilusip oqaluttuarisaanerata tunn­gavia

Kalaallit Nunaanni timmisartumik angallassinermi iluseq Kangerlus­suarmi Narsarsuarmilu sak­kutooqarfinnut mittarfiusimasunit marluu­sunik oqaluttuarisaanikkut tunngaveqarpoq, timmisartor­neq sakkuto­oqarnerlu eqqarsaatigalugit inissilluarneqarsimasut, kisiannili ullu­mikkut inuinnaat atuinissamullu pisariaqartitsinerit eqqarsaatigina­git.

Tamatuma malitsigisaanik Kalaallit Nunaannut atlantikukkut angal­lassineq tamarmi nunap iluani mittarfinnik ingerlaqqiffiusussanik pisariaqartitsivoq, atlantikukkut mittarfiit taakku marluk aamma Kalaallit Nunaanni mittarfiit sinnerisa akornanni ilaasunik piffissaq sivikinnerpaaq atorlugu assar­tuisoqartariaqarluni. Taamatut timmi­sartuussisarnerup pisariaqartippaa Kangerlussuarmi Narsar­suarmilu utaqqinissaq sivikillisinniarlugu nunap iluani timmisartunik anginer­paanik peqarnissaq. Ilaasut atlantikukkoorlutik Kangerlussuarmu­kartut 50%-ingajaat Nuummut ingerlasarput 17%-illu Ilulissanut.

Ullumikkut atukkat tunngavigalugit timmisartumik ingerlaqqittarneq nunap iluani timmisartup atorneqartussap angissusissaanut timmisar­tumik ingerlaqqilluni angallannermut taamaallaat aala­jangiisus­saanngilaq, kisianni aamma nunap sinneranut angallassinermut timmi­sartunik 50-inik ilaa­soqarsinnaasunik pisariaqartitsinngitsunik, tassa atuisut piumasaqaataat tunngavigalugit naammagi­nartumik akuttuti­gisumik timmisartuussisoqartassappat. Timmisartut Dash 7, ullumikkut mittarfin­nut naatsunut missinnaasuni, 50-inik ilaasoqarsinnaasuni timmisartuni kisiartaammata, timmisartut Dash 7-init timmisartunik nutaalianik angeqqataannillu taarserneqartussanngorpata ullumik­kullu angallasseriaaseq ingerlatiinnarneqassappat mittarfiit talline­qarnissaannut annertuumik aningaasa­liisoqartariaqassaaq.

Kalaallit Nunaannili illoqarfinni ataasiakkaani (Nuuk Ilulissallu eqqaassanngikkaanni) angallanik­kut pisariaqartitsineq mittarfiit taakku tallineqarnissaannik pisariaqartitsoqanngilaq, taamaallaalli Kangerlussuarmut siumut utimullu timmisartumik ingerlaqqittarnermi timmisartup qanoq ittuunis­saanik pisariaqartitsoqarluni. Nunap iluani timmisartuussineq timmisartunik mikinernik akulikinne­rusumillu inger­lasartumik isumagineqassappat naleqqunnerussaaq, ilaasut aamma allakkat usinillu assartuussinermut iluaqutaasumik.

Nunap iluani timmisartuussinermi takorluukkat

Nunap iluani timmisartuussinermi pilersaarutit allannguutissallu qulaani pineqartut Kalaallit Nu­naanni timmisartut nutaalianngortin­nissaannut periarfissiissaaq. Kalaallit Nunaanni timmisartuussi­nermi Dash 7-init ullumikkut tunngaviupput. Taakku siunissami qanittumi taarserneqartussaapput.

 

Taarsiineq pisussaq timmisartut pisoqaanerannut kiisalu timmisartut ingerlanneqarnerinut anner­tuumik aningaasartuutaanerinut naleq­qiunneqassaaq. Timmisartut Dash 7-it imaaliallaannaq taar­serneqar­sinnaanngillat, ullumikkut timmisartut nutaaliat taamaaqataat taamatut ilaasoqarsinnaasut Nunatsinni mittarfiit 799 meterinik takissusillit miffigisinnaanngimmatigik. Timmisartunik nutaa­lianik iluaqutaasumik timmisartuussisoqassappat pisariaqarpoq mittarfiit 1199 meterinngorlugit tallineqarnissaat.

 

Tamannali ima annertutigisumik sanaartornermi aningaasaliissuteqar­nissamik pisariaqartitsissaaq mittarfinnut tamanut atuunnissaanut piviusunngornissaa ilimanarani. Taarserluguli sulissutigeqqis­sallugu aalajangiunneqarpoq mittarfiit angallaffigineqarnerpaat tallineqar­nissaat tamatumalu malit­sigisaanik mittarfinnut mikinerusunut qanit­tuaniittunut qitiusutut atorneqarlutik. Tamatuma kingu­nerissavaa mittarfiit mikinerusut assersuutigalugu Dash 6-inik (tamatuma kingor­na Twin Otter) imaluunniit Dornier 228-nik 19-inik ilaasoqarsinnaasu­nik timmisartorfigineqarnissaat. Taamatut aaqqiinerup illuatungaati­gut qulakkiissavaa timmisartut nutaalianngortinniarlugit mittarfiit tamar­mik tallineqarnissaat pisariaqarunnaassasoq.

 

Aappaatigullu tikiffissat annikinnerusumik angalaffigineqartut timmi­sartunik anginernik akunnat­tumik isorartussusilinnut timmisinnaasu­nik timmisartorfigineqarnissaat pinngitsoorneqassaaq, soorlu ATR 72/42 aamma Dash 8, ilaasoqarnermikkut tamakkiisumik qaqutigoortu­mik atorneqar­sinnaassaammata. Kiisalu Dash 7 atorlugu timmisartuus­sinissap ingerlatiinnarnissaanut pinngitsaa­lineqarnissaq pinngitsoor­neqassalluni. Taamatut aaqqiinermi aamma tikiffissat taakku akulikit­sumik timmisartorfigineqalersinnaaneri aamma qulakkeerneqassapput. Timmisartut angisuut atornerisigut timmisartuussinerup imminut aki­lersinnaanissaa eqqarsaatigalugu akulikitsumik timmisartuussisin­naanerup appartinneqarsinnaanera aamma annilaangassutigineqarsin­naavoq.

 

Taamatut timmisartuussinerup mittarfiit mikinerusut annikinnerusumik atorneqalernissaannut aamma periarfissiisoqassaaq, mittarfinnimi annikinnerusumik atorneqartuni immikkut qatserisarto­qarnissaanut annaassiniarnissamullu inuttaqartitsinissamut ilaatigut pisariaqartitsisoqarunnaassam­mat. Annikinnerusumik mittarfiup ator­neqartup ingerlanneqarnera nunap immikkoortuini mittarfiit nutaat 799 meterinik mittarfillit ingerlanneqarnerinit malunnartumik akikin­nerupput. Tamatumani Namminersornerusut Mittarfeqarfinnut inger­latsinermut aningaasaliissutaat annikillisinneqassapput.

Timmisartussinikkut ilusip taamatut aaqqissuunneratigut timmisar­tuussineq sumiiffinni pisariaqar­titaviit ullumikkornit annertunerusu­mik aallaavigineqarnissaannik aamma Namminersornerusunut qulak­keerneqarnissannik periarfissaqalissaaq. Tamanna pisinnaavoq nunap iluani timmisartuussi­nissap ilaa, timmisartunik mikinernik annerpaamik 19-inik ilaasoqarsinnaasunik isumagineqartus­saq, ukiuni 8-10-ni sivisus­susilinnik ilaasunik angallassinissamik arlalinnik akuersissuteqarnik­kut tamanut neqeroorutigineratigut. Tamatuma kingunerissavaa, aningaasartuutit eqqarsaatigalugit, ti­kiffissat aalajangersimasut timmisartorfiginerisa paasiuminarnerulernissaat.

Mittarfinni 1199 meteriusuni allani ilaasunik angallassineq niuerneq tunngavigalugu ingerlanneqa­lersinnaassaaq. Tassani timmisartortit­sisoq ataaseq imaluunnit amerlanerit, ukiut arfineq pingasut-qulik­kaarlugit tikiffissanut timmisartuussinissaannut isumaqatigiissuteqar­figineqarsinnaassapput. Taamatut pisinnaatitaaffimmut aamma ilaas­saaq billetsip aamma usit akiinut Namminersornerusut akuersisarnis­saat, timmisartuussisup aappaa kisimiilluni ingerlassisuulissammat. Timmisartuussisoq akit akuerineqartut naapertorlugit timmisartuussi­sinnaassanngippat Namminersornerusullu tama­tuma eqqortuunngin­nera qularissappassuk, taava namminersornerusut timmisartuussisar­tunut alla­nut saaffiginnissinnaavoq apeqqutigalugulu suliassaq isumagisinnaaneraat.

Taamaattorli timmisartut Dash 7-it atorunnaarsikkiartorneri ukiut arlallit ingerlanerini pisussaas­saaq. Ukiuni arlalinni timmisartuussi­nikkut ilusit marluk ataatsikkut ingerlanneqartariaqarnerinik taman­na kinguneqassaaq. Illuani timmisartuussinikkut iluseq ataaseq akun­nattumik isorartussusi­limmik timmisinnaasut timmisartut angisuut timmisartullu 19-inik ilaasoqarsinnaasut, appaatigullu timmisartuussi­nikkut ilusit ullumikkutut Dash 7 atorlugu timmisartuussinermik aallaaveqartoq.

 

Angallanneq pillugu nassuiaammi siunniunneqarpoq

A        

Kangerlussuup aamma Nuup, Ilulissat aamma Kujataata akornanni timmisartumik ingerlaqqif­fiusartut angisuut akornanni timmisar­tunik akunnattumik isorartussusilimmik timmisartunik nutaalia­nik (ATR 72/42) isumagineqassasut.

A        

Paamiut aamma Maniitsoq timmisartunik 19-inik ilaasoqarsinnaasu­nik isumagineqassasut.

A        

Kitaani Tunumilu mittarfiit allat suli timmisartunik Dash 7-inik isumagineqassasut.

Taamatut timmisartunik Dash 7-inik atorunnaarsitsiartornissamik siunniussineq makku tunualiaqu­tigalugit qinerneqarpoq: 1) timmisartu­mik ingerlaqqilluni angallassineq annertuumik ilaasussatigut tunnga­vissaqarluartutut isikkoqarmat, taamaalilluni timmisartut akunnat­tumik isorartussusilimmik timmisartut angisuut pisinnaasaat atorne­qarsinnaalluni, aamma 2) Paamiut Maniitsullu timmisartor­figineri paarlattuanik annikitsumik ilaasussatigut tunngavissaqartutut isik­koqarmat taamaattumik timmisartunik 19-inik ilaasoqarsoqarsinnaa­sunik timmisartuussineq akilersinnaassuseqarnerpaajul­luni. Dash 7-inimut naleqqiullugu timmisartunik 19-inik ilaasoqarsinnaasunik timmi­sartuussineq akikinnerussagunanngilaq, mittarfiilli ingerlanneqar­nerisa akikinnerulernissaannut periarfissiilluni. Aammattaaq ukiuni qaninnerni aggersuni timmisartut pisoqaaneri pissutigalugit Dash 7-it aserfal­latsaliornerinut aningaasartuutit sakkortuumik qaffariassa­sut ilimagineqarpoq. Timmisartuussinik­kut ilusini allannguutissatut saqqummiunneqartut malunnarpoq angallassinerit allat tamatuma ajor­nerulersissanngikkaa.

 

Allatigut angalassinernut ataqatigiittoqarnissaa, tassani aamma umiarsuartigut ilaasunik angallassi­neq, aalajangiisuulluinnarpoq. Nalunaarummi saqqummiunneqartut aalajangersimasumik iluseqar­nissamut Kalaallit Nunaannut ajornerulersitsinatillu paarnaarus­sinngillat. Nuummi Ilulissanilu mit­tarfinnik tallisitsinissaq eqqarsaa­tigalugit timmisartuussinerniit allanik periarfissaqarunanngilaq. Qaqortumi mittarfiliornissaq eqqarsaatigalugu umiarsuarmik ilaasu­nik angalassinermi eqqarsaatit ilanngunneqartariaqarunarput, mit­tarfimmik pilersitsinissamut pilersaarutit ingerlateqqinneqarnis­saat pillugit isummertoqassappat.

Siunissami angallassinikkut ilusissaq pillugu isummernissamut tunngavissiaq

Angallanneq pillugu akilersinnaassusikkut misissueqqissaarnerit tunngavigalugit, mannalu tikillugu angallanneq pillugu politikip nanginneratut, angallanneq pillugu politikimik pilersitsisoqartariaqar­poq, atuisuni pissutsinik kiisalu Namminersor­nerusut tungaanniit siunissami aningaasaliissutissanik ingerlatsinermi­lu tapiissutissanut naapertuisoq.

Tunngavigisat

 

A        

Tamakkiisumik isiginninneq eqqarsaatigalugu nunap iluani timmisar­tuussineq pilersaarusior­neqartariaqarpoq.

A        

Illoqarfinnut anginernut nunap iluani angallanneq atuisut piuma­saqaataat tunngavigalugit in­gerlanneqartariaqarpoq.

A        

Angallassinermi tunngavigisanut timmisartut naleqqussarneqar­tariaqarput.

A        

Angallassinerup annertussusaanut timmisartullu angissusissaa piviusorsiortumut mittarfeqar­fiit angissusilerneqassapput.

Anguniakkat taakku naammassiniarlugit, sisamaqiusamik ilusilimmik makkuninnga imalimmik pilersitsisoqassaaq:

 

A        

Iluseq 1: Kangerlussuaq aqqusaarlugu atlantikukkut angallassi­neq.

A        

Iluseq 2: Nuuk, Ilulissat aamma Qaqortoq, niuerneq tunngavigalugu timmisartunik angisuu­nik akunnattumik isorartussusilimmik timmisinnaasunik isumagineqassaaq.

A        

Iluseq 3: Illoqarfiit allat niuerneq tunngavigalugu, kiffartuussinis­samut isumaqatigiissuteqar­nikkuulluunnit timmisartunik mikiner­nik isumagineqassapput.

A        

Iluseq 4: Nunaqarfiit kiffartuussinissamut isumaqatigiissuteqarnik­kut qulimiguulinnik mikisu­nik angisuunillu isumagineqassapput.

Nassuiaatip siunertaa

Timmisartuussinerup ilusaani allannguutissatut aamma sanaartorner­mi aningaasaliissutissatut siun­nersuutigineqartut inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu nalilersuinernik angallassineq pillugu nassuiaat aallaaveqarpoq. Kalaallit Nunaata siunissami timmisartor­figineqarnissaanut takorluukkat qulaani pineqartoq tunngavigalugu timmisartuussinerup ilusaani allannguutissat aamma sanaartor­nermi aningaasaliissutissat aamma angallassineq pillugu nassuiaammi siumut isiginiarneqarput.

Taamaalilluni angallassineq pillugu nassuiaatip siunertaraa inuiaqa­tigiinnut akilersinnaassuseq pil­lugu misissueqqissaarnerit ukuupput:

A        

Qaqortumi mittarfimmik 1199 meterimik pilersitsineq Narsarsuup Mittarfianut taartaasus­saq, tamatumalu kingorna matuneqar­tussaq.

A        

Nuummi mittarfiup 1199 meterinngorlugu tallinissaa.

A        

Ilulissani mittarfiup 1199 meterinngorlugu tallinissaa.

A        

Paamiuni pisariunngitsumik mittarfimmik pilersitsineq.

A        

Maniitsup annikillisinneqarnissaa mittarfik pisariunngitsunngorlu­gu.

Killiliineq

Angallassineq pillugu nassuiaammi mittarfinni sanaartugassani aningaasaliissutissat inuiaqatigiin­nut akilersinnaassuseq pillugu nalilersuinermut tunngasortaani kiisalu ilusitigut allannguutissa­ni makku tunngavigineqassapput:

A       

Aningaasaliissutissat annertussusaat, Mittarfeqarfinnut tapiis­sutit aamma timmisartuussisartu­nik kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarnermut akiliutit eqqarsaati­galugit Namminersornerusunut aningaasatigut sunniutissat naliler­sorneri.

A       

Billetsit akiisa aamma timmisartornerit akulikillisillugit al­lanngortinnerisa atuisunut sunniutis­sat nalilersorneri. Usi­nik allakkanillu assartuussinermi sunniutaajumaartut misis­sueqqissaarnermi ilanngunneqanngillat. Naatsorsuutigine­qarpoq usinik allakkanilu assartui­nerit saqqummiussat tunn­gavigalugit ajornerulissanngitsut.

A    Takornariaqarnikkut illoqarfimmut/nunap immikkoortuanut sunniutissat nalilersorneri.

A       

Aningaasartuutit inissisimaffiisa allanngortinnerisa timmisar­tuussisartunut sunniutissat naliler­soneri.

Pissutsit taaneqartut sunniuteqarfissaanni toqqaannartumik uut­torneqarsinnaasuni siullermik misis­suiffigineqassapput. Piffissaq eqqarsaatigalugu misissueqqissaarnermi ukiut 20-25-t piffissatut atorneqassaaq.

Ittoqqortoormiuni mittarfimmik pilersitsisinnaaneq pillugu apeq­qut nassuiaammi ilanngunneqan­ngilaq, siunissamili Kalaallit Nu­naanni siunissami timmisartunik angallassinerup ilusissaa pillugu apeqqummut arlaannaatigulluunniit sunniuteqartussaanani.

Taakku saniatigut Paamiuni mittarfik pisariunngitsup, timmisartu­nik annerpaamik 19-inik ilaaso­qartartunik timmisartorfigineqar­tarnissaa eqqarsaatigalugu, pilersinnissaa aamma nalilersorneqas­saaq. Kitaani timmisartuussineq taamaallaat Dash 7-imik ingerlan­neqassagaluarpat, timmisartuussi­sarnermiit Paamiut immikkoortin­neqannginnissaat siunertaavoq.

Nassuiaatip matuma saqqummiunneqarneranut atasumik, Inatsisar­tut 2002-mi ukiakkut ataatsimiin­neranni, nassuiaammut ilassummik agguaassisoqarnissaa taamaattumik naatsorsuutigineqarpoq. Tas­sani sammineqarumaarput timmisartumik annerpaamik 19-inik ilaa­soqarsinnaasumik kitaani tikiffissat ilaasa ataqatigiissumik timmi­sartorfigineqalernerinut sunniutissat, tassani ilaalluni mittar­fiit ilaasa mittarfinnut pisariunngitsunut annikillisinneqarnissaat.

Periuseq

Balanced Score Card atorlugu periusimi tunngavigisat tunngavigalu­git misissueqqissaarneq inger­lanneqassaaq. Periuseq taanna atorlugu pitsaasumik saqqummiisoqartarpoq, kisianni aamma ani­ngaasaliissutit allannguutissatullu eqqarsaatigineqartut pillugit anguniakkat, siunnerfigisat iluatsit­sinissamullu nalilersuutissat ersarissuuteqqis­saarnissaannut periarfissaqarpoq. Angallassinerup ilu­saani sanaartu­gassatigut aningaasaliissutissat allannguutissallu inuiaqatigiinnut akilersinnaassuse­qarnikkut sunniutissat nalilersornerinut iluaqutaa­sumik periuseq taanna taamaalilluni atorneqarsin­naavoq. Tamatu­munnga pissutaavoq tamakkiisumik isiginninnissamik tunngaviliisar­nera, soqutigi­saqaqatigiinnut kalluarneqartunut sunniutaasinnaasut ilanngunneqartarmata.

Periuseq immikkoortuni allaaserineqartuni tamani immikkut atorne­qassaaq, aningaasaliissutilli ataatsimoortillugit naammassineqarnis­saannut tunngaveqarluni, taamaalilluni pilersaarutit ataasiak­kaat sunniutissaasa nalilersuiffigisinnaanerat ajornarani. Kalaallit Nu­naanni timmisartuussinermut ikittuinnarnik ilaasoqarsinnaaneq tikif­fissallu amerlasuut atalluinnarput. Pilersaarutini ataasiakkaani anguniakkat naammassineqarnissaannut pilersaarutit ataatsimut nalilersuiffiginissaat taamaattumik pisariaqarluinnartutut isikkoqar­poq.

 

Atuisunut sunniutaasinnaasut nalilersuinernut tunngatillugu soquti­ginarpoq oqaatigissallugu timmi­sartorfimmi ataatsimi timmisartorner­mi timmisartuussisumut aningaasatigut allannguutit timmisar­torfimmi pineqartumi ilaasunut toqaannartumik sunniuteqarneq ajormat. Air Greenlandip akitigut ilusilersuisimanera naapertorlugu agguaqatigiis­sillugu kilometeri ingerlaffigisimasaq naapertorlugu akeqartitsivoq, taamaalilluni ingerlaffigisami ataatsimi akeq ataasiulluni, ingerlaffi­gineqartoq anni­kitsumik annertuumilluunniit matussutissaqarnersoq apeqqutaatinnagu.

Tamanna isumaqarpoq aningaasatigut pissutsit allanngorneri timmi­sartunik nutaaliaanerusunik timmisartuussinermi Air Greenland A/S-imut aningaasartuuteqarnikkut kingunerisinnaasai, timmi­sartorfigisa­ni taakkunani ilaasunut toqqaannartumik sunniuteqassanngitsoq. Tassungali atatillugu naleqquttuussaaq oqallisigissallugu @aggua­qatigiissillugu kilometerit naapertorlugit akiliisitsisar­neq@siunissami akit ilusaanni tunngavigissallugu siunertamut naleqquttuunersoq.

 

Allatut oqaatigalugu aningaasartuutit allanngussagaluarpata Air Greenland A/S-ip ilaasuinut tama­nut agguataarneqassapput, ingerlaf­figineqartuni ilaasunut kisimi tunnani. Balanced Score Card atorlugu periusimi pilersaarutini ataasiakkaani illuatungeriinnut peqataasunut ataqatigiissitsinermi isummat nalilersorsinnaaneri siunniunneqarpoq. Taamatut ataqatigiissitsinermi isummat aamma aalajangiusimaannar­neqassapput, ilaasunut ataqatigiissitsinermi isummanik nunap iluani timmisar­tuussinermi ilaasunut tamanut naatsorsuussamilluunniit saqqummiussisoqaraluarpat, tak. @agguaqa­tigiissillugu kilometerit naapertorlugit akiliisitsisarneq@. Tamanna isumaqarpoq billetsi akii qanoq ineriartornissaat ilimagineqassanersut nalilersussallugit aamma pisariaqarsimasoq.

Aammattaaq malugeqquneqarpoq takornariat sulisoqarnerlu eqqar­saatigalugit immikkoortut taakku pillugit aningaasatigut sunniutaa­sinnaasut aalajangeruminaassinnaaneri. Immikkoortulli taakku nas­suiaammut ilaatinneqarput uffa taakku toqqaannartumik aningaasar­talerneqarsinnaanngikkaluartut. Takornariat sulisoqarnerlu pillu­git immikkoortumik ilanngussinikkut angallassineq pillugu nas­suiaat timmisartuussinermi nutaanik sanaartugassatigut aningaasaliissutit allannguutillu ataqatigiis­sitsinermi isummanik ilaneqarpoq.

Aamma taamatut nunap immikkoortuani/kommunimut ataatsimut sa­naartornissamut pilersaarutit sunniutigisinnaasaat ataqatigiissitsi­nermi isummat allaaserineqarput, naak nassuiaammi inuiaqati­giinnut aningaasatigut naatsorsuinerni sunniutissat qaninnerusut qinerne­qaraluartut.

Tamatuma nanginneratut taamatut pilersaarnermi sunniutaasinnaasut paasiniarlugit kommunit pine­qartut attavigineqarsimapput. Kommunit - suliffeqarfiilli ataasiakkaat sumiiffinnilu kattuffiit pin­nagit - suliap ingerlanneranut ilanngutsinneqarnerinut pissutaavoq kommunit pingaarnertigut im­mikkoortumi sinniisutut oqaatigineqarsinnaaneri. Aammattaq isumaqarpoq paasissutissat ilanngun­neqartut nalinginnaa­suullutik pingaarnersiugaassasut. Ataqatigiissitsiniarnermi taamatut ilanngussi­neq qinerneqarpoq pineqartut tamaasa ataatsimut katersor­nissaannut periarfissaasuaneq paasine­qarmat.

Paasissutissanut tunngaviit

Angallassineq pillugu nassuiaatip annersaa misissueqqissaakkanik naammassineqareersimasunik aallaaveqarpoq. Tassunga ilassutitut kommunimut aningaasatigut sulisoqarnikkullu sunniutit ilas­sutissa­qartinniarlugit kommunit tusarniaaffigineqarsimapput. Mittarfiit il.il. ingerlanneqarneri pillu­git paasissutissanik kingullernik pissarsinermi Mittarfeqarfiit aamma peqataasimapput. Paasissutis­sanut tunngaviit makku atorneqarumaarput:

A        

Namminersornerusut sinnerlugit misissueqqissaarnerit Buch & Partnersimit 2001-imeersut.

A        

Misissueqqissaarneq HS ANALYSEmit 2000-imeersoq.

A        

2002-imi Angallanneq pillugu isumasioqatigiinnermi imaqarniliat.

A        

Ukiaq 2001-imi aamma upernaaq 2002-mi Inatsisartut ataatsimiinnerannit imaqarniliat.

A        

Paasissutissat assigiinngitsut Air Greenland A/S-imiit aamma Mittarfeqarfinniit 2002-mi.

2.    QAQORTUMI NUNAP IMMIKKOORTUANI MITTARFIK

	Namminerosornerusunut ataqatigiissitsinermi isummat
	Anguniagaq AKujataani qulimiguulimmik ingerlatsinermut akiliutit appartinnissaat. ANarsarsuup nutarternissaa pisariaarutsillugu. AMittarfeqarfinnut ingerlatsinermut tapiissutit annikillisillugit.
	Uuttuiffissat  AKiffartuussinermi isumaqatigiissutit (isumaqatigiissummut akiliut ukiumut 8,8 mio. kr.-inik appartinneqassappat). AMittarfeqarfiit Narsarsuarmut missingersuutaat akerlianillu Qaqortu­mut missingersuut (ingerlatsinermi pitsanngoriaat ukiumut 4.053.000 kr. aamma 2025 tikillugu ukiumut 7,6 mio. kr.-inik iluarsartuussinis­samut sipaarutit). AToqqaannartumik Island aamma Canadamut timmisartorsinnaaneq.
	Iluatsitsinissamut piumasaqaatit AMittarfeqarfinnut aningaasaliissutit ikinnerusut  ATimmisartuussisunut akiliutit ikinnerusut.

Atuisunut ataqatigiissitsinermi isummat		Qaqortoq nunap immik­koortuani mittarfittut pilersinneqassaaq angal­lassinikkut apuuffissaq qanillisinniarlugu atlanti­kukkut angallannissamut periarfissaqarluni.  Mittarfiup nutaap Nar­sarsuarmi Mittarfiup iluarsartuunnissaa pisariaarutsissavaa.		Nunap immikkoortuanut ataqatigiissitsinermi isummat
Anguniagaq AAtuisoq anguniakkamut toqaan­nartumik anngunneqassaaq. AAkit annikinnerusut.				Anguniagaq AAngallassinikkut atassutit pit­sanngoriarneri. AAngalannermi aningaasartuutit annikinnerusut. ATakornariaqarnermut inuutissar­siornermullu tunngavissat pit­saanerusut. ASulisut amerlanerusut.
Uuttuiffissat AQaqortumut toqqaannartumik atassutit amerlassusilit. AQaqortumiit/-mut timmisar­tornermi ilaasunut aningaasartuutit piviusut (ukiumut katillugit 5.674.000 kr.-inik sipaa­ruteqarneq).				Uuttuiffissat ASulisut, takornariat akulikissutsit amerlassusillit.
Iluatsitsinissamut piumasaqaatit AKiffartuunneqarnerup pit­sanngoriaataa misigalugu.				Iluatsitsinissamut piumasaqaatit ASuliffissaasuasut ikinnerusut. ANajugaqartunut isertitat annertune­rusut. ASuliffeqarfiit nutaat.

	Timmisartuussisunut ataqatigiissitsinermi isummat
	Anguniagaq AAnnerpaamik isertitaqarsinnaaneq. AAllatigut angallannermut aamma timmisartunut ataqatigiinneq.
	Uuttuiffissat AIngerlatsinermi aningaasartuutit.
	Iluatsitsinissamut piumasaqaatit AIsertitaqarneq. AAngalasut amerlas­susillit.

Mittarfik 1199 meteritut takitigisoq 30 meteritullu silitsigisoq sanaartorneqassaaq. Mittarfiup eq­qaani isumannaallisaanermut nuna immikkoortitaq tassaavoq mittarfiup qeqqaniit illugiimmik sa­nimut 40 meteri mittarfiullu isuiniit 60 meteri. Mittarfik nunap qanoq issusia isikkuanilu naaper­torlugu immikkoortumi pallikkuminaatsumi (qaqqaqarfik) mittarfinnut immikkut malerua­gassiaq naapertorlugu sanaartorneqassaaq.

Narsarsuarmut taartitut Qaqortup mittarfiata sanaartornissaanut tunngatillugu piffissap ilaani Kuja­taata Danmarkimiit timmisartunik atlantikukkoortumit tikinneqarnissaminik periarfissaqassanngi­laq. Kalaallit Nunaata atlantikukkut timmisartorfiginera manna tikillugu Air Greenland A/S aamma SAS-imit isumagineqarpoq. Air Greenland A/S aamma SAS-ip Kangerlussuup aamma Københav­nip akornanni aqqut timmiffigisarpaat, Air Greenland A/S-illu kisimiilluni København aamma Nar­sarsuup akornanni aqqut timmiffigissallugu pisussaaffigalugu.

SAS-illi naluneqanngitsutut nalunaarutigisimavaa ingerlatseqatigiiffik aningaasaqarnikkut peqquteqarluni aprilip aappaani 2003-miit Kalaallit Nunaanni timmisartortarnini unitsinniarlugu, tamatumalu kingorna atlantikukkut timmisartuussisarnermi nutaamik inissisimasoqalissalluni, tim­misartorlu mikisoq ataaseq atorlugu Kalaallit Nunaata angallassinikkut isumagineqarnerata qulak­keernissaa naammassanani.

Taamaattumik Air Greenland A/S-ip timmisartup Airbus 330-200-p attartornissaa pillugu isu­maqatiginninnialerpoq. Pilersuinissamut isumannaarinissap annertunerpaajunissaa anguniarlugu Danmarkimi Angallannermut ministeriaqarfik aamma Naalakkersuisut isumaqatigiipput Air Greenland A/S-ip tunngaviusumik akuersissutaata 2012-imut (piffissat attartorfissat marluk) sivitsornissaanut ingerlatseqatigiiffiup qinnuteqaataa akuerineqassasoq, ingerlatseqatigiiffiullu København aamma Kalaallit Nunaata akornanni timmisartumik ilaasunik ingerlatsisarnissaanut akuersissutaa piffissami 1. oktober 2005-imiit 31. oktober 2007-imut (piffissaq attartorfissaq ataaseq) aamma sivitsorneqassasoq.

Airbus 330-200-ip ingerlasinnaanikkut peqquteqartumik Narsarsuarmut timmisinnaanngimmat Air Greenland A/S-imut ingerlassisinnaanermut akuersissut tunniunneqarpoq, Narsarsuaq Danmarki­miit toqqannartumik timmisartorfigineqarnissaanik piumasaqaatitaqanngitsumik. Piumasaqaataasi­mavorli Kujataata Danmarkillu akornanni timmisartorneq ilaasunut akisunerulissanngitsoq.

Air Greenland A/S-imut ingerlassinissamut akuersissummi Angallannermut ministeriaqarfimmiit ilanngunneqarpoq piffissami 31. oktober 2007 tikillugu ingerlatseqatigiiffinnut allanut inger­lassinissamut assingusumik akuersissummik tunniussisoqarsinnaassasoq. Danskit imaluunniit kalaallit oqartussaasui Kalaallit Nunaannut ingerlassisarfinni unammillernissamut akuersissuteqan­nginnissaminnut siumoortumik piffissami sivisuumi pituttorneqassanngitsut taamaalilluni qular­naarneqarpoq.

Qulaani taaneqartutut aalajangiinerit tunngavigalugit atlantikukkut timmisartuussinissamut piffis­sami qaninnermi aamma ungasinnerusumut (2007 tikillugu) aaqqiisoqarpoq, oqaatigineqartutullu Air Greenland A/S-ip saniatigut ingerlatseqatigiiffinnut allanut akuersissummik tunniussisoqarsin­naanermik aalajangiisoqarsinnaanera akornutaanani.

Piffissaq ungasinnerusoq (2007-ip kingorna) Atlantikukkut timmisartuussinissaq eqqarsaatigalugu siunissami tamatumani piumasaqaatitut atugassarititassat angallannermut ministeriaqarfiup, I-neqarnermut Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfiup, Naalagaaffiup Mittarfeqarfii aamma Mittarfeqarfiit akornanni ataatsimut suleqatigiissitami isumaqatiginninniutigineqassapput, taakkulu juni 2003-mi nalunaarusiortussaallutik. Suleqatigiissitami periarfissat allat misissoqqissaarneqarnis­saat isumaqatigiissutaavoq, soorlu toqqaannartumik timmisartortarnissaq aamma Island aqqusaar­lugu timmisartortarnissaq, soorlu aamma aqqutip isumagineqarnissaanut neqeroorutiginissaanut apeqqut misissoqqissaarneqassasoq.

Narsarsuup toqqaannartumik timmisartorfigineqarnissaa eqqarsaatigalugu, maannakkut matuma suliarinerani suli paasineqanngilaq Kujataa Danmarkimiit toqqaannartumik timmisartorfigineqas­sanersoq, Island aqqusaarlugu imaluunniit Kangerlussuaq aqqusaarlugu ilaasut timmisartuunneqar­tassanersut.

Pingaartuuvoq nalunaarutigissallugu siunissami Kujataata Danmarkimiit timmisartorfigineqarnis­saata akornusinnginnissaa, Narsarsuarmi mittarfiup taartissaanik Qaqortumi mittarfimmik piler-sit­sisoqassappat. Tamatumanili pisariaqarpoq Islandimi akunnilluni minnissaq atlantikukkullu tim­misartorsuaq angisooq timmisartumik mikinermik taarserlugu. Qaqortumi 1199 meterimik takis­susilimmik mittarfeqarnikkut soorunami timmisartunik angisuunik, soorlu ullumikkut Narsarsuar­mut tikittartunik, mittoqarsinnaassanngilaq, kisianni Islandimiit, Canada aamma USA-miit timmi-sartunik mittoqarsinnaassaaq.

 

Qulaani taaneqartunut atatillugu apeqquterpaaluit makku saqqummerput:

A          

Niuerneq tunngavigalugu timmisartuussisoqatigiit arlaata Kujataata aamma Danmarkip akor­nanni ilaatigut Island aqqusaarlugu timmisartortarsinnaanera pivisorsiorneruva, taamaattoqassappallu taamatut atassuteqarnermi billetsit qanoq akeqassappat?

A    

Timmisartuussisoqatigiit toqqaannartumik timmisartorsinnaassanngippata paarlattuanillu Kangerlussuaq aqqusaarlugu Air Greenland A/S timmisartuussisassagaluarpat taava Ku­jataata Danmarkillu akornanni billetsit qanoq akeqassappat.

A    

Mittarfik Qaqortoq pilersinneqarneranut Mittarfiullu Narsarsuup matuneqarnissaanut naleqqiullugu Mittarfiup Narsarsuup allanngortinnginnissaa tamanna Namminer­sornerusunut qanoq akeqassava, taamatullu aaqqiissuteqarneq Atlantikukkut taamanikkut timmisartuussisarnissamut qanoq sunniuteqassava.

Matuma suliarinerata nalaani Kujataata Danmarkimiit toqqaannartumik imaluunniit Island aqqusaarlugu timmisartorfigineqarnissaanut ingerlassinissamut akuersissuteqarnissamik qin­nuteqartoqarnikuunngilaq. Air Greenland A/S ilisimatinneqarpoq Kujataata aamma Danmarkip akornanni ilaasut ajornerusumik inissinneqassappata tamanna politikerit tungaanniit akuerin­eqarsinnaanngitsoq. Taamaalilluni akuerineqarsinnaanngilaq Air Greenland A/S Narsarsuup aamma Kangerlussuup akornanni attaveqarnikkut, Atlantikukkut ilaasut ingerlateqqinneqarnissaat siunerta­ralugu, aqqummi ataatsimi billetsip akia qaffasitsissappassuk, ingerlatseqatigiiffimmik allamik Nar­sarsuup Københavnillu akornanni toqqaannartumik atassuteqarnissamik iluaqutaasumik isu­maqatigiissuteqarsinnaagaluarluni.

Atuisunut ataqatigiissitsinermi isummat

Qaqortumi mittarfiliornikkut ilaasut Kujataanukartut 58%-ii tikiffissaminnut toqqaannartumik apuunneqartassagaluarput. Taamaalilluni ullumikkut Narsarsuup aamma Qaqortup akornanni qulimiguulimmik timmisartuussineq ilaasunik Qaqortumukartussanut atorunnaassagaluarpoq. Ta­matuma kingunerissavaa sivikinnerusumik angalasalerneq, ilaatigullu ilaasunut 826 kr. angullugu Narsarsuup Qaqortullu akornanni qulimiguulimmik timmisartuussinermi billetsimut ataatsimut si­paaruteqarneq.

Ullumikkut periutsimut sanilliukkaanni ilaasut Kujataaniit Kujataanukartullu tamarmik apuuffissar­tik anguniarlugu qulimiguulimmik timmisartuunneqarlutik ingerlaqqittariaqarput. Tamannali ilaasunut Narsamut aamma Nanortalimmukartunut suli atuutissaaq, piffissarli sivikinnerusoq ator­lugu angallanneqartussaassapput billetsillu akia appasinnerussalluni Qaqortup inissisimanera qiter­pasinnerummat.

 

Qaqortumi mittarfik nutaaq atorneqarsinnaanngorluni naammassineqarpat ilaasut qulimiguulimmik Narsarsuarmut Narsarsuarmiillu ullumikkut timmisartut Qaqortumut tikillutik aallarlutilluunniit timmisalissapput. Takussutissiap ataaniittup takutippaa akitigut nikingassut (ilaasunut akiliut ilanngullugu) ilaasut ataasiakkaat atugassaat, ullumikkut qulimiguulimmik ingerlassinermi billet­simut akigitinneqartut annerpaat atuuttut aallaavigineqarlutik.

Aallarfik / tikiffik           Narsarsuaq         Qaqortoq               Nikingassut     procenti

Narsaq                                 596 kr.               341 kr.                  255 kr.              42,78%  

Alluitsup Paa                    1.071 kr.               596 kr.                  475 kr.              44,35%  

Nanortalik                        1.351 kr.            1.041 kr.                  310 kr.              22,94%

Qaqortoq                              826 kr.                   0 kr.                  826 kr.            100,00%

Soorlu takuneqarsinnaasoq ilaasut tamarmik Kujataanut tikittut aallartullu qulimiguulimmik inger­laffinni billetsip akiatigut sipaaruteqartussaassapput.

2001-imi Air Greenland A/S Narsarsuarmut tikittut aallartullu qulimiguulimmut ilaasut katillugit 16.957-it ingerlassimavai aningaasallu katillugit 7.604.000 kr.-it kaaviiaartissimallugit. Ilaasut taakku Narsarsuaq aqqusaarlugu timmisartortarunnaarpata, Qaqortorli aqqusaarlugu, qulaani sipaa­rutaasoq naapertorlugu ilaasunut billetsimut aningaasartuutigut sipaarutaassapput katillugit ukiumut 5.574.000 kr. (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq). Oqaatigine­qassaaq taamatut sipaaruteqarneq atuutiinnassammat apeqqutaatinnagulu atlantikuk­kut ilaasut Ku­jataanut (Island aqqusaarlugu) toqqaannartumik imaluunnit Kangerlussuaq aqqusaarlugu timmisar­tuussisoqarneq.

Narsarsuup aamma Københavnip akornanni ukiumut 16.500 missaannik ilaasoqartarpoq. Soorlu siusinerusukkut taaneqareersoq, matuma suliarinerani Narsarsuaq atlantikukkut siunissami timmi­sartorfigineqarnissaa suli paasineqanngilaq, taamaattumillu kingusinnerusukkut Mittarfiup Narsar­suup matuneqarneratigut ilaasunut sunniutaasinnaasut pillugit missingersuusiortoqarsin­naanani. Qaqortumi mittarfissap ammarneqarnissaata tungaanut ilaasut atlantikukkoortut Kangerlussuaq aq­qusaarlugu timmisartuunneqartassappata allannguisoqassanngilaq, ilaasummi Kangerlussuarmut timmisartuuteqqinneqartassammata Narsarsuarmiit pinnani Qaqortumiilli.

Alla pisinnaasoq tassaavoq atlantikukkut timmisartuussineq ullumikkutut ingerlatiinnarneqartoq - Air Greenland A/S imaluunniit ingerlatseqatigiiffik alla Boeing 757-236 ER imaluunniit timmisar­toq assingusoq alla suli atorlugu timmisartuussisoq. Taamatut timmisartuussineq taamaalilluni Air­bus 330-ip saniatigut ingerlalissaaq, taassuminnga Kangerlussuarmut timmisar­tuussilernissaa 28. oktober 2002-imiit naatsorsuutigineqarmat. Qaqortumi 1199 meterimik mittarfeqalernikkut Mittar­fiullu Narsarsuup matuneratigut Boeing 757-236 ER-ip imaluunniit timmisartup angeqqataa, Dan­markimut toqqaannartumik timmisinnaasup atorneqarsinnaanera ajornalissaaq.

Taamaattoqassappat Danmarkimut aallarneq tikinnerlu Keflavik aqqusaarlugu timmisartuussi­nikkut pisinnaasoq eqqarsaatigineqarsinnaavoq, tamannalu timmisartoq BAE-146 atorlugu pisinnaalluni. Timmisartoq taamatut ittoq issiavinnut akeqatitsisinnaassaaq Boeing 757-236 ER-imit akisuneru­sumik. Ilaasumut ataatsimut ingerlanneqartumut kilometerimut akimi nikingassut 60 ørimik tunn­gaveqarluni, Keflavikimut 1.200 km ungasitsigisumut ilaasorineqarsinnaasullu 75%-iulluni taava aningaasartuutaanerusut ukiumut 16 mio. kr.-iussapput. Aningaasat taakku siumut utimullu billet­simut agguaqatigiissillugu 1.900 kr.-imik qaffariaateqarnermik naleqarput.

Ukiut tulliuttut ingerlanerani naatsorsuutigineqarpoq Narsarsuup atlantikukkut siunissami timmi­sartorfigineqarnera annertunerusumik paasinarsissasoq, taamaalillunilu atlantikukkut timmisartuus­sinermi billetsip akiata allanngornissaa inuiaqatigiinnut akilersinnaassusermut misissueqqissaar­nermut ilaatinneqassanersoq - qanorlu annertutigisumik - annertunerusumik paasisaqarfigisinnaas­savarput.

Namminersornerusunut ataqatigiissitsinermi isummat

Qaqortumi mittarfiup sanaartornissaa ingerlatsinikkut sanaartornermilu Namminersornerusunut sunniuteqassaaq.

 

Ingerlatsineq - Kujataani timmisartuussinermi kiffartuunneqarnissamut isumaqatigiissut

Kujataani timmisartuussineq pillugu kiffartuunneqarnissamut isumaqatigiissummut Namminersor­nerusut tapiissutaat eqqarsaatigalugit qulimiguulimmik nutaamik (S61-imiit ikinnerusunik issiavi­lik) Kujataata timmisartorfigineqarnissaanut akitigut neqeroorummik Air Greenland A/S nassiussi­nikuuvoq, Qaqortumi mittarfeqarnissaa, Mittarfik Narsarsuup matune­qarnissaa, Paamiut suluusa­limmik timmisartorfigineqarnissaa aamma Kangilinnguanut sapaatip akunnermut ataasiarluni siu­mut utimullu timmisartortoqartarnissaa tunngavigalugit. Taamatut isumaqatigiissuteqarnerup mis­singersuutaa, aalajangiigallarnerusoq, ukiumut 23,3 mio. kr.-iuvoq. Aningaasat taakku 26,1 mio. kr.-inut, ullumikkut Kujataani Air Greenland A/S-imik isumaqatigiissuteqarsimanermut, sanilliun­neqassapput.

Ullumikkut isumaqatigiissuteqarnerup aamma siunissami isumaqatigiissuteqarnissamut siunnersuu­tip assigiinngissutaat annertooq tassaavoq kaaviiartitat appariarujussuarneri kiisalu toqqaannartumik timmisartumut (qulimiguulik nutaaq) aningaasartuutit qaffariarneri, ukiumut 6 mio. kr.-it missaa­niittusatut nalilerneqarsimasut.

Pingaaruteqarpoq malugissallugu qulaani pineqartut tunngavigalugit sualuttumik oqartoqarsin­naammat Mittarfiup Qaqortup sanaartunngitsoorneratigut Air Greenland A/S-imik nutaamik kiffar­tuunneqarnissamut isumaqatigiissuteqarnikkut ingerlaannaq ukiumut 6 mio. kr.-it missaa­nik qaffa­riaateqartoqassasoq.

Qulaaniittut tunngavigalugit oqartoqarsinnaavoq, Qaqortumi mittarfiliortoqassappat, Kujataani qu­limiguulimmik timmisartuussineq pillugu kiffartuunneqarnissamut isumaqatigiissummi sipaarutaa­sinnaasut pitsaanerpaamik missiliutit, timmisartuussinermi sullitanut akit inissisimaffi­at allanngus­sanngitsoq aallaavigalugu, tassaammata ukiumut 8,8 mio. kr.-init (inuiaqatigiinnut akilersinnaassu­seq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq).

Sipaarutissat naatsorsuutigineqartoq - oqaatigineqareersutut aalajangiigallarnerusoq - siullermik Kujataani qulimiguulimmik akunnattumik angissusilimmik annerpaamik ataatsimik pisariaqartitsi­soqarnissaa.

Aammattaaq oqaatigineqassaaq timmisartuussisartut aalajangersimasut missiliutaanni angallassi­nikkut aningaasaqarnermi kisitsisini tunngavigineqartuni annertuumik qularnartoqarnera. Taamaat­tumik sukkumiinerusumik misissueqqissaartoqarnissaa pisariaqassaaq. Qaqortumi mittarfiliassaq pillugu ukiumi missingersuusiaagallartumik suliaqartoqarpat ukiup ingerlanerani taamatut misis­sueqqissaartoqarsinnaassaaq, tassa pilersaarutip aallartinnissaa pillugu inaarutaa­sumik aalajangiineq pitinnagu.

Qulaani misissueqqissaarneq pineqartoq assersuutigalugu assartuussutit assigiinngitsut ilaasunut kilometerimut aningaasartuutitut timmisartuliortut kisitsisitigut tunngavii aallaavigineqassapput. Aamma Air Greenland A/S aamma Air Alpha Greenland A/S-imiit timmisartuussinissamut

neqerooruteqartitsisoqarsinnaavoq.

Misissueqqissaarnerup inernissaanut apeqqutaalluinnarpoq Narsarsuup atlantikukkut siunissami timmisartorfigineqarnissaa, matuma suliarineqarnerata nalaani suli paasineqanngitsoq, tak kapi­talimi siusinnerusukkut allaaserisaq.

Ingerlatsineq - Mittarfeqarfiit

Mittarfeqarfiit naatsorsuutigaat Narsarsuup ingerlanneqarneraniit Qaqortumi mittarfiup ingerlan­neqarnera ukiumut 6.463.000 kr.-inik akikinnerujumaartoq. Tassani annertuumik tunngavigineqar­poq Kujataata Danmarkillu akornanni Atlantikukkut angallassinermi Kangerlussuup qitiusutut atorneqarnissaa. Atlantikukkut angallassineq suli Københavnimut toqqaannartumik ingerlanissaa tunngavigineqassappat, kisiannili assersuutigalugu Island aqqusaartarlugu, Mittarfik Narsarsuarmut taarsiullugu Mittarfiup Qaqortup atulernerani sipaarutissatut missiliuunneqarput ukiumut 4.053.000 kr. (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq) ( Takuuk ilanngussaq 1).

Kujataani mittarfiup nuunneqarneratigut sipaarutissatut missiliuussamiit ilaasa annersaat nerisassa­nut, inissianut najugaqarnermullu kiisalu inuiaqatigiinni kiffartuussinernut aningaasartuutinit sipaa­rutaapput, tassani ilaalluni Narsarsuarmi illoqarfiup qatserisartui.

 

Mittarfeqarfinnut Namminersornerusut ingerlatsinermut aningaasaliissutaat taamaalilluni ukiumut 4,0 aamma 6,4 mio. kr.-it akornanni appartinneqarsinnaassapput, Qaqortumi mittarfik pineqartoq maannamut mittarfiit nutaat arfinillit assigalugit mittarfittut atoriaannartut tunniunneqarnera tunngavigalugu. Sipaarutissatut saqqummiunneqartut tunngavigisami tunuliaqutaasut suuneri ilanngussaq 1-imi ersarinnerusumik saqqummiunneqarput.

Sanaartukkat - Mittarfik

Sanaartugassani Qaqortup mittarfissaata pilersinneqarnera 200-250 mio. kr.-ininik akeqassangatin­neqarpoq (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq). Taamatut anin­gaasaliissuteqarneq Narsarsuup ukiuni tulliuttuni 20-25-ini 191 mio. kr.-it atorlugit iluarsartuun­neqarnissaanut naleqqiunneqassaaq (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq). Tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq Mittarfik Narsarsuup matuneqarnera 7 mio. kr.-inik akeqassasoq naatsorsuutigineqarmat (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq). Mittarfittaani iluarsartuunneqarluni aallartinneqareersumi sipaarutissaq Mittarfeqarfiit naapertorlugit Qaqortumi mittarfiup atulernissaata tungaanut tamakkiisumik peerneqarsinnaassan­ngilaq. Qaqortumi mittarfiup siussinnerpaamik atulernissaata tungaanut mittarfik illersorneqarsin­naasumik ingerlanneqassappat iluarsartuussinerit annikinnerit allat aamma tassani pineqarput. Taamaaliluni naatsorsuutigineqarpoq Mittarfik Narsarsuaq piffissami 2003-2006-imi ukiumut 5 mio. kr.-inik iluarsartuussinermi aningaasartuuteqarnikkut akeqarumaartoq (inuiaqatigiinnut akil­ersinnaassuseq pillugi naatsorsuinermut ilaavoq).

Sanaartukkat - Inissiat

Inissiatigut pilersuineq tamarmiusoq ajornerulissanngippat, Qaqortumi imaluunniit illoqarfinni al­lani Narsarsuarmi suleqataasimasut nuuffigisassaannik inissianik taartissanik sanaartortoqar­tariaqassaaq. Ilimanarpoq pinerit tamaasa Mittarfeqarfiit inissiamik pisariaqartitsisuussanngitsoq. Qularnanngilarli inissanut taartissanik pilersitsisoqartariaqarnissaa, pisariaqartitsinerlu sukumiin­erusumik misissueqqissaarnikkut paasineqarumaarpoq.

Assersuutigalugu taaneqarsinnaavoq Arctic Umiaq Line A/S maannakkut sisamanik suleqatinik DMI-mut (Danmarks Meterologiske Institut) atukkiinikuummat, Narsaruarmi Sikunik Alapernaar­suiffimmi sulisunik. Qularnanngitsumik taakku Qaqortumut nuutsinneqartariaqassapput.

Qaqortumi mittarfiliassaq pillugu ukiumi missingersuusiaagallartumik suliaqartoqarpat ukiup ingerlanerani inissianik pisariaqartitsineq sukumiinerusumik misissuineq suliarineqarsinnaassaaq.

Nunap immikkoortuanut ataqatigiissitsinermi isummat

Mittarfik allaaserineqartoq Qaqortup Kommunianut angallassinikkut attaveqaatit pitsaanerulerne-rannik sunniuteqassaaq, imatut paaasillugu, ilaasut Qaqortumut tikittut aallartullu Narsarsuup Qaqortullu akornanni timmisartuunneqarnissaminnut pisariaqartitsiunnaassasut. Qaqortumut a-ngalanissaq akikinnerulerlunilu sukkanerulissaaq, tamatumalu saniatigut aalajangersimasumillu tikinneqartarnera pitsaanerulissagunarluni, qulimiguulimmik timmisartuussinermi silap ajorneranik il.il. eqqorneqartarnerit sunniutaassanngimmat. Angallassinikkut atassutinik taamatut pitsan-ngoriaatit Qaqortumut attuumassuteqarnerulernissamut soqutinarnerulersitsissapput innuttaasunut inuutissarsiortunullu iluaqutaasumik.

 

Assersuutigalugu Qaqortumi takornarianik angallassisartut tassunga atatillugu saqqummiunnikuu­vaat ullumikkut Narsarsuup aamma Qaqortup akornanni attaveqarnikkut pisinnaasaq inuutissarsi­utip ineriartorteqqinnissaanut akornutinngorsimasoq. Qaqortup Kommuniata inuutissarsiornikkut ineriartortitsinissamut pilersaarummi angallassinikkut ajornartorsiut imatut naatsumik allaaseri-neqarpoq:

@Angallassinikkut pissutsinut - nunap iluani aamma nunap avataanut - naleqqiullugu pissut­sit killeqartut akuttunngitsumillu ajornartorsiutaasut inuutissarsiortunut piffissakkut anin­gaasaqarnikkullu ajornartorsiutaannaanngillat - aamma Qaqortumi inuutissarsiutitigut i-neriartoqqinnissamut annertuumik aporfiupput. (Y) Aammattaaq Qaqortumi innuttanut ul­lumikkut timmisartuussineq annertuumik ajornartorsiutitaqarpoq. Ilaatigut ajornartorsiutit tigussaasut, ilaatigut kommunini allani taamatut angitigisuni angalaniarnikkut iluatinnar­tunik neqeroorfigineqarnermik misigisaqarsinnaannginneq. Aammattaaq silaannakkut an­gallassinermi akit qaffasissorujussuit ajornartorsiutaapput@(Inuutissarsiutit ineriartortinnis­saannut pilersaarummut 2002-mut siunnersuut - Qaqortup Kommunianut, sept. 2000).

Qaqortumi mittarfik qanoq annertutigisumik kommunimi suliffinnik nutaanik kinguneqassanersoq nalilersussallugu ajornartutut isikkoqarpoq. Kisianni Kalaallit Nunaata sinnera peqatigalugu in­eriartornissamut atassuteqarnissamullu malunnartumik pitsaanerusumik tunngavissaqalerneranik nalilersuiffiginissaa ajornanngilaq. Piviusumilli mittarfiup nuunneqarnissaata kingunerissavaa su­lisut mittarfimmut ingerlatanullu allanut atassuteqartut Narsarsuarmiit Qaqortumut nuuttariaqassap­put. Narsarsuarmi sulisut tamarmiusut amerlassusaannut naleqqiullugu tamanna Narsap Kommu­nianut sulisoqarnikkut akileraarutitigullu isertitaqarnikkut malunnaatilimmik sunniuteqassaaq, tassa Narsarsuaq mittarfiup eqqaani sanaartorneqarsimammat. Tamatuma assinganik Qaqortoq nutaanik amerlanerusunik suliffissanik akileraarutitigullu tunngaviit annertusinneqarlutik.

Ullumikkut ingerlaneq naapertorlugu Narsarsuarmi inuiaqatigiinnit suliakkiissutit arlalinnut mittar­feqarfimmiit aningaasartuutigineqartarput. Inuiaqatigiinnit suliakkiissutit taakku ilaatigut tassaapput aqqusineqarneq umiarsualiviullu ingerlanneqarnera, nalinginnaasumik kommunip ataani isuma-gineqartaraluartut. Narsarsuarmiit Qaqortumut mittarfiup nuunneqarneratigut taamaattumik naatsor­suutigineqassaaq Narsap Kommunia aningaasartuutinik arlalinnik nammatassinneqarumaartoq,

taakkumi Mittarfeqarfimmit isumagineeruttussaammata.

Timmisartuussisunut ataqatigiissitsinermi isummat

Kujataani ilaasunik angallassinermi timmisartuussisuusumut Air Greenland A/S-imut Qaqortumi mittarfittaarneq imatut sunniuteqassaaq qulimiguulimmik timmisartuussisarnerup ilarujussua ato­runnaassalluni. Ilaatigut Kujataanut ilaasut tikittut aallartullu 58%-iisa missaat Narsarsuup Qaqor­tullu akornanni qulimiguulimmik timmisartuussisarnermiit sipaarneqassapput, ilaatigut tikiffissanut allanut ilaasut naannerusumik aqqutissaqalissapput Qaqortup qitiusumik inissisimanera peqquti­galugu.

Naatsorsuigallarnerit takutippaat Kujataani nunap immikkoortuani aqqutinilu timmisartuussinis­samut Namminersornerusut Air Greenland A/S-imik kiffartuunneqarnissamut isumaqatigiis­suteqarnera 26,1 mio. kr.-iniik 23,3 mio. kr.-inut appartinneqassasut (2002-mi akiliutit). Taamaalilluni kiffartuunneqarnissamut isumaqatigiissummi 2,8 mio. kr.-inik appaasoqassaaq (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pilllugit naatsorsuinermi ilaavoq). Tassungali ilanngullugu eqqaamaneqassaaq siuliani takutinneqarmat ilaasut billetsimut aningaasartuutimikkut ukiumut 5.674.000 kr.-inik sipaaruteqassasut, taakkunanngalu Qaqortumiit ilaasut annertunerpaamik sipaa­ruteqarneq malugi-sussaassallugu.

Tamatuma saniatigut immikkoortumi inuutissarsiornikkut annertunerusumik ingerlatsilernerup kin­gunerissagunarpaa annertunerusumik angalasoqalernera tamatumalu malitsigisaanik ilaasussat amerlerlillutik. Ilaasussat taamatut amerlisinnaanerat ilaatigut Kalaallit Nunaata sinneranut an­nerusumik ataasuteqarnermik pilersitsissaaq, ilaatigut nunanut allanut atassuteqarnerup anner­tusineratigut. Matumani Islandimiit takornarissat periarfissaalluassapput, taakkumi toqqaannartumik Qaqortumut timmissunneqarsinnaassammata. Timmisartuussisartunulli aningaasatigut sunniutaa-sinnaasut ersarissumik oqaatigineqarsinnaaneri ajornakusoorpoq, massa ilaasussat amerlinerisigut ilaasunik angallassinerit isertitaqarnerulernermik pilersitsisussaagaluartut. Inuiaqatigiinnut aki-lersinnaassuseq pillugit naatsorsuinerni annertunerusumik isertitaqarnerulernissaq ilanngunneqan­ngilaq.

Qularnanngitsumik timmisartuussisartunut, DMI-mut il.il. mittarfiup pilersinneqarnerani anin­gaasartuutinut ilaanngitsuni allaffinnik, illorsuarnik isersimatitsivinnik il.il. pilersitsinissamik pisariaqartitsisoqarumaarpoq. Qaqortumi mittarfiliassaq pillugu ukiumi missingersuusiaagallar­tumik suliaqartoqarpat ukiup ingerlanerani tamakkuninnga inissianik pisariaqartitsineq sukumii-nerusumik misissuisarneq suliarineqarumaarpoq, tassa pilersaarutip aallartinnissaa pillugu inaaru­taasumik aalajangiineq pitinnagu.

Arctic Umiaq Line A/S-ip oqaatigaa Narsarsuaq aqqutigalugu umiarsuaatileqatigiiffiup takor­nariatigut suliaqarnera inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseqarnikkut nalinga ullumikkut ukiumut 15 mio. kr.-it missaaniittoq, taannalu Qaqortumi 1199 meterimik mittarfiliornikkut nutaamik iluseqalernikkut piffissami ungasinnerusumi atorunnaartussatut nalilerlugu. Kujataata Danmarkillu akornanni atlantikukkut siunissami timmisartuussinissaq, soorlu siusinnerusukkut marlussoriarluni oqaatigineqareersoq, nalorninarmat, takornariatigut suliaqarnera inuiaqatigiinnut akilersinnaas­suseqarnikkut umiarsuaatileqatigiiffiup annaasassatut Arctic Umiaq Line A/S-ip eqqoriaanera inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseqarneq pillugu naatsorsuinermut ilannguneqanngilaq. Kujataanut atlantikukkut angallassinermi tikittut aallartullu siunissami qaninnermi Kangerlussuaq imaluunniit Keflavik aqqusaarlugu ingerlanneqalissappata, naatsorsuutigisamik ajornerulersitsineq piffissap taamaasinerani pisussaassaaq, taamaattumillu Kangerlussuarmut imaluunniit Keflavikimut timmi-sartuusseqqinnernit Narsarsuarmiit imaluunniit Qaqortumiit ingerlanneqarnissaat apeqqutaassan­nani.

Aammattaaq Arctic Umiaq Line A/S-ip isumaa naapertorlugu immikkoortumi takornariaqarnikkut suliaqarneq alla nalilersorneqartariaqassaaq, soorlu aamma umiarsuaatileqatigiiffiup umiarsuaatai maanna uninngasut allanngortinnerinut atasut immikkoortumi ineriartornissamut periarfissat nalingi naatsorsorneqartariaqartut.

Greenland Tourism A/S-ip oqaatiginikuuvaa Kujataani takornariaqarnikkut inuutissarsiornerup in­eriartornerani apeqqutaatinneqanngitsoq Narsarsuarmi mittarfiup allanngortinneqarnera imaluunniit Qaqortumi allamik taarserneqarnera. Takornariaqarnermut inuutissarsiornermi aalajangiisuuvoq angallassinikkut iluseq pillugu paasisaqarnissaq, taamaalilluni takornariartitsisartut aalajangiinissa­minnut tunngavissaqalersillugit.

Inerniliineq

Mittarfik Qaqortoq 1199 meterimik mittarfilerneratigut Mittarfiullu Narsarsuup matuneqarneratigut inuiaqatigiinnut akilersinnaassusiata pilersaarutip nalilersornerani marlunnik periarfissanik naatsor­suisoqarpoq.

Tunngaviatigut periarfissaq

Ullumikkutut silaannakkut angallassinerup ilusaa ingerlatiinnarneqassasoq Air Greenland A/S-ip ingerlatseqatigiiffiup timmisartuutai Dash 7-it pigiinnarneqarlutik, tamatumalu malitsigisaanik kingoraartissanut aningaasartuutit nalinginnaasumillu aserfallatsaaliinermut aningaasartuutit sakkortuumik qaffariaateqarneri peqqutigalugit billetsinut akit qaffariarlutik. Tamatuma saniatigut Kujataata aamma Danmarkip akornanni ilaasut, Atlantikukkut timmisartuussinermi pilersinneqaraluartut, billetsinut immikut aningaasartuutitaqanngitsumik suli atassuteqarnissamut periarfissaqarnera tunngavigineqarpoq.

Periarfissaq 1199

Qaqortumi mittarfimmik 1199 meterimik sanaartorneq Mittarfiullu Narsarsuup matuneqarnera, Kujataata aamma Kalaallit Nunaata sinnerata aamma Danmarkip akornanni ilaasut amerlanersaannut timmisartuussinerup pitsaanerulernera ilaatigut sivikinnerusumik angallassinikkut ilaatigullu billetsinut aningaasartuutit annikin­nerulernerat misiginissaannut taamaalilluni periarfissaalerluni.

Inuiaqatigiinnut akilersinnaassusiata pilersaarutip nalilersornerani inernerit pingaarnerit skemami ataaniittumi katersorneqarput.

Tabel 1.  Inerneq pingaarneq: Qaqortumi mittarfimmik 1199 meterimik sanaartorneq Mittarfiullu Narsarsuup matuneqarnera.

	Ullumikkut nalinga mio. kr.	Erniat %
Ingerlatsinikkut akilersinnaassuseq	86	9
Inuiaqatigiinni akilersinnaassuseq	102	10

Najoqqutaq: Ilanngussaq 3.

Qaqortumi mittarfimmik 1199 meterimik sanaartorneq Mittarfiullu Narsarsuup matuneqarnera in­gerlatsinikkut akilersinnaassuseqarnikkut ullumikkut naliusut naapertorlugit 86 mio. kr.-inik ilua­naarfiussaaq 9%-imillu erniaqartitsilluni. Inuiaqatigiinnut akilersinnaassutsimi iluanaarutini erniat 10%-iullutik ullumikkullu naliusut naapertorlugit 102 mio. kr.-iussalluni.

 

Inernerit takutippaat nalorninaatsumik pilersaarut nangillugu suliarineqartariaqartoq. Naatsorsui­nermili annertuunik nalorninartoqarpoq, taakkulu annersaat naammaginanngitsumik makkunuunati­gut ilisaqannginnermik tunngassuteqarlutik

A          

Kujataani ilaasunut tikittunut aallartunullu Atlantikukkut siunissami timmisartuussinissaq

A          

Qaqortumi 1199 meterimik mittarfeqalernermi taamaalillunilu mittarfimmut atasumik ilaasu­nut siunissami billetsinut akissat pillugit timmisartuussisartunut aningaasaqarnikkut sunniutissat.

Naalakkersuisut kontomi pingaarnermi 80.00.80, Aningaasat pilersaarusiornernik aallartitsinissa­nut atorneqarsinnaasut, 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissamut siunnersuummi Qaqortumi 1199 meterimik sanaartornissaq pillugu pilersaarummut siunnersuusiornissamut missingersuutitaqa­rallartumik 2003-mut 1,5 mio. kr.-nit aamma 2004-mi 0,8 mio. kr.-nit immikkoortinneqarput. Inat­sisartut tungaanniit Naalakkersuisut siunnersuutaat akuerineqassap­pat, taamaalilluni Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinneranni aalajangernissamut tunnga­vissiaq qularnaannerusoq saqqum­miunneqarsinnaassaaq, Kujataata aamma Danmarkip akornanni timmisartuussinissami pissutsit kiisalu Qaqortumi mittarfeqarnerup timmisartuussisartunut iluanaarutaasinnaasut pillugit annertune­rusumik paasisaqarfigineqarnissaat taamanikkoornissaan­ni naatsorsuutigineqarmat.

3.    Nuup Mittarfiata 1199 meterinut Tallineqarnera

	Namminersornerusunut ataqatigiissitsinermi isummat
	Anguniagaq ANunap iluani timmisartuussinermi eqaannerusumik imminut akilersinnaasumik atugassanik pilersitsineq. ANunap iluani toqqaannartumik timmisartuussinerit amerlinerat.
	Uuttuiffissat AKalaallit timmisartuutaasa nutarterneqarneri. AIsland aamma Canadap toqqaannartumik timmisarfigisarneri. ABilletsip akii piviusut: Ingerlaarfinni Nuuk-Kangerlussuaq aamma Nuuk-Narsarsuaq 100 aamma 150 kr.-inik akikinneru­lerneq.
	Iluatsitsinissamut piumasaqaatit AIlaasunut 56.000-it missaaniittu­nut billetsip akii appasinnerusut (ukiumut 6,0 mio. kr.-inik sipaarto­qassappat). AIsland aamma Canadamut timmisartornerit amerlassusillit.

Atuisunut ataqatigiissitsinermi isummat		Nuummi mittarfiup 1199 meterinut tallineqarnera.  Tallisitsinikkut kalaallit timmisartuutaasa nu­tarterneqarsinnaanerat periarfissaalissaaq.		Nunap immikkoortuanut ataqatigiissitsinermi isummat
Anguniagaq ATimmisartumik atassutit amerla-nerit. AAkit appasinnerusut.				Anguniagaq AAngallassinikkut atassutit amerlan­erit. AAngalanermi aningaasartuutit appasinnerusut. ASulisut amerlanerusut.
Uuttuiffissat ANuummut toqqaannartumik atas­sutit amerlassusillit. ABilletsit akii piviusut (inger­laarfinni Nuuk-Kangerlussuaq aamma Nuuk-Narsarsuaq 100 aamma 150 kr.-inik akikinnerus­sappat).				Uuttuiffissat ASulisut, takornarissat, tikiffissat akulikinnerillu amerlassusillit
Iluatsitsinissamut piumasaqaatit AKiffartuussinerup pitsaaneru-lernera misigalugu.				Iluatsitsinissamut piumasaqaatit ASuliffissaasuasut ikinnerusut ASumiiffimmi annertunerusumik isertitaqarneq ASuliffeqarfiit nutaat

	Timmisartuussisunut ataqatigiissitsinermi isummat
	Anguniagaq ATimmisartuutit nutarterneqarneri. AIsertitat annertunerulerneri AAllatigut angallannerup timmisartuutillu ataqatigiinneri.
	Uuttuiffissat AIngerlatsinermi aningaasartuutit.
	Iluatsitsinissamut piumasaqaatit AIsertitaqarneq. AAngalasut amer­lassusillit. ATimmisartuutit nutaat.

Mittarfik ullumikkut takissusianiit 950 meterimiit 1199 meteritut takissuseqalersillugu tallineqas­saaq. Mittarfik 30 meteritut silissuseqaannassaaq. Isumannaallisaanermut killigititaq mittarfiup qeqqaniit illuttut sanimut 75 meteriussaaq mittarfiullu isuisigut 60 meteriussalluni.

Atuisunut ataqatigiissitsinermi isummat

Nummi mittarfiup 1199 meterimut tallineratigut Kalaallit Nunaanni timmisartuussinermi nutarteri­nissamut tunngaviliisoqassaaq. Tamanna isumaqarpoq ilaatigut atlantikukkut ilaasut tamarmiusut affaasa missaat Nuummut tikiffeqartussat, nunap iluani timmisartuusseqqinnermi, timmisartunik nutaaliaanerusunik ingerlatsinikkullu akikinnerusunik timmisartuunneqarsinnaalissasut. Taamaalil­luni akikinnerusumik angallassinissamut tunngavissaq pilersinneqassagunarpoq.

 

Aamma taamaaqataanik Qaqortumiit aamma Ilulissaniit, taakku aamma 1199 meterinut tallineqas­sappata, Nuummut timmisartorsinnaanermut tunngavissat pilersinneqassapput. Taamaaliornikkut sapinngisaq naapertorlugu akilersinnaasumik eqaatsumillu nunap iluani timmisartuussisinnaanermut tunngavissat annertusineqassapput. Nunalli iluani akilersinnaasumik eqaatsumillu timmisartuussi­sinnaanermut tunngatiinnarlugu Nuummi tallisineq nalilerneqassanngilaq. Tallineratigut Nuummiit toqqaannartumik Islandimi aamma Canadami tikiffissat timmisartorfigineqarnissaat periarfissaalis­saaq. Tamatumani Island/Canadamut ingerlaqqinniarlutik nunap iluani ilaasut timmisartoqqaarnis­saraluarnerat pisariaarutissaaq.

 

Mittarfiup tallineqarnerani alla isiginiagassaq tassaasinnaavoq Nuup aamma Islandip akornanni toqqaannartumik atassuteqalerneq. Kangerlussuup Kalaallit Nunaannut pingaarnertut isaariaatut atuinnarneqarnissaa tamanit isumaqataaffigineqarpoq, ilusili nutaaq angallannerup annertunerusu­mik ineriartortinneqarnissaanut nutaanik periarfissiissaaq - taamaalillunilu aamma inuutissarsiorne­rup takornariaqarnerullu ineriartortinnissaannut.

Assersuutigalugumi imaassinnaavoq siunissami qaninnermi Islandip aamma Kalaallit Nunaanni 1199 meterimik takitigisunik mittarfinnik pilersitsiffiusut akornanni aasaanerani atassuteqalersin­naasoq. Aamma eqqarsaatigineqarsinnaavoq ilaasut Danmarkimeersut Island aqqusaarlugu Nuum­mut toqqaannartumik timmisartorsinnaassasut, Kangerlussuaq aqqusaarlugu atassummut tapertatut. Taamaalilluni aamma Kalaallit Nunaata aamma Danmarkip akornanni ileqquusumik Atlantikukkut timmisartuussisarnerup allatigut isumagineqarnissaanut pilersitsinissamut tunngaviliisoqarsinnaa­voq. Kiisalu aamma Canada aamma USA-miit toqqannartumik timmisartunik tikinneqarsinnaaneq periarfissaalissaaq.

Nuup Kangerlussuullu akornanni aamma Nuup Narsarsuullu akornanni timmisartunik nutaanik aki­kinnerusunillu atuisoqalersinnaanera inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilanngunneqarpoq. 2001-imut tikittut/aallartullu pillugit kisitsisitigut nalunaarsuinermi nalilerneqar­poq ilaasut 48.446-t (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq) Nuup Kangerlussuullu akornanni timmisartorsimasut kiisalu ilaasut 8.336-t (inuiaqatigiinnut akilersin-naassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq) Nuup Narsarsuullu akornanni timmisartorsimasut. (Takuuk ilanngussaq 2).

Naleqquttutut isumaqarnarpoq atassutini taakkunani marlunni ilaasut 100 aamma 150 kr.-inik siu­muinnaq billetsimut sipaaruteqassasut (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq), timmisartunik akikinnerusunik timmisartortoqalersinnaappat. Aammattaaq ilimanartutut nalilerneqarpoq atassutini taakkunani marlunni timmisartukkut billetsit akii qaffassasut, Dash 7 atorlugit timmisartorneq ingerlatiinnarneqassappat. Naluneqanngitsutulli Air Greenland A/S-ip isertuunnikuunngilaa timmisartut Dash 7-it atuinnarnerisigut timmisartornermi billetsit akiisa qaf­fannissaat suli sakkortusiartussasoq. Soorlu siusinnerusukkut oqaatigineqareersoq tamatumunnga pissutaavoq kingoraartissanut aningaasartuutit aamma nalinginnaasumik aserfallatsaaliinermut aningaasartuutit sakkortummik qaffariarujussuarneri. Atassutini taakkunani marlunni billetsip siu­muinnaq akiisa 50 aamma 75 kr.-inik qaffannissaat natsorsuutigineqarpoq (inuiaqatigiinnut akiler­sinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq).

Namminersornerusunut ataqatigiissitsinermi isummat

Namminersornerusunut aalangiisuulluinnarpoq imminut akilersinnaasumik eqaatsumillu Nuup timmisartorfigineqarnissaanut atugassat pilersinneqarnissaannut Nuummi mittarfiup tallinerata pi­lersitseqataanissaa. Nuummi mittarfiup 1199 meterinut tallinera ukiuni qaninnerni kalaallit timmi­sartuutaasa timmisartunik nutaalianik atornerisigullu akikinnerusunik taarsertariaqarnerannut naleq­qiunneqassaaq. Taamaattorli ullumikkut timmisartut Dash 7-it timmisartunik nutaaliaanerusunik, Kalaallit Nunaanni mittarfinni 799 meterinik atuisinnaasunik taarsiinissamut periarfissaqartoqan-ngilaq. Mittarfinnik 799 meterinik sanaartortitsinermut atatillugu isumaqartoqarsimavoq timmisar­tunik nutaanik nutaaliaanerusunillu ineriartortitsisoqarumaartoq, taamaalilluni mittarfiit tallinissaat pisariaqartinneqassanani.

 

Nunap iluani kalaallit timmisartuutaasa nutarterissagaanni mittarfiit qitiusut arlallit 1199 meterin-ngorlugit tallineqarnissaat taamaattumik pisariaqarpoq. Angallassineq pillugu nassuiaammi matu­mani Nuummi, Ilulissani aamma Qaqortumi mittarfiit 1199 meterinut tallineqarnissaat/piler-sinne­qarnissaat aallaavigineqarpoq. Ataasiinnarmik tallisisoqartillugu timmisartuutit nutaat naammattu­mik atorluarneqarsinnaanerat anguneqarsinnaannginnerat naapertorlugu taamatut pisoqarpoq. Taa­maalilluni Nuummi talliliineq ullutsinnut naleqquttumik nunap iluani nanallu avataanut timmisar­tuussinerup ineriartortinneqarnissaanut tunngavissiinissamut peqataassaaq.

Nuup mittarfiata 1199 meterinut tallineqarnera 80 mio. kr.-nit missaannik akeqassasoq ilimagine­qarpoq (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq).

Mittarfeqarfiit aallaavigivaat talliliinerup kingorna Nuuk Dash-7/ATR-72-inik timmisartorfigine­qassasoq, kisiannili siunissami timmisartuussinerup qanoq ittuuneranik allannguisoqassanngitsoq, sulilu aalajangersimasumik timmisartuussisoqartassasoq, tak. aamma ilanngussaq 1. ATR-72 ikuallannissamut annaassiniarnissamut upalungaarsimanissamut Dash 7-itulli pisariaqartitsuvoq ATR-72-inut taarsiinerit mittarfeqarfiit ingerlatsinermi aningaasaqarnerinut allannguutissanik nassataqa­rumaartut Mittarfeqarfiit ilimaginngilaat. Mittarfeqarfiit naatsorsuutigaat ATR-72 atorlugit timmi­sartuussinerit amerlanertigut Dash 7 atorlugu timmisartuussinermiit nalunnginneqartumit allaane­russanngitsut.

Mittarfinnut takinerulaartunut aserfallatsaaliinermut ingerlatsinermi aningaasartuutit annertusineri ullumikkumut naleqqiullugit annikitsuaraassapput (takuuk ilanngussaq 1). Aningaasartuut inuiaqa­tigiinnut akilersinnaassusianik naatsorsuinerni ukiumut 25.000 kr.-inut aalajangiunneqarpoq (inuia­qatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq).

Nunap immikkoortuanut ataqatigiisitsinermi isummat

Nunap iluani timmisartuussinermi eqaatsumik atugaqarnissamut pilersitsinissaq Nuummut aalajan­giisuulluinnarpoq. Illoqarfiit allat assigalugit Nuummut apeqqutaavoq illoqarfimmiit aallartut tikit­tullu sukkanerpaamik akikitsumillu ingerlasinnaanissaat. Nuummi mittarfiup tallineratigut akit kif­fartuussinerlu eqqarsaatigalugit ajunngitsumik nunap iluani timmisartuussinerup ineriartortinneqar­nissaanut pitsaanerusumik tunngavissaqalernissamut periarfissiisoqassaaq. Aammattaaq toqqaan­nartumik timmiffigineqarsinnaanermut periarfissaqalerneq tunngavigalugu Island aamma Canada­mut ajornannginnerusumik atassuteqarnissamut periarfissiisoqassaaq.

Timmisartuussisunut ataqatigiisitsinermi isummat

Air Greenland A/S-imut nunap iluani timmisartuussinermik ingerlatsisumut Nuummi mittarfiup tallineqarnissaa qangali kissaataasimavoq. Tunngaviit pingaarnersaraat taamaattoqassanngippat ullumikkut Dash 7-it atorunnaarnissaannut periarfissaqarsinnaannginneq, taakkumi Air Greenland A/S-ip nunap iluani timmisartuussinerani pingaaruteqarluinnarmata. Atorunnaarsinnissaannut peq­qutaavoq timmisartut pisoqalinerat pissutigalugit aserfallatsaaliinermut aningaasartuutit qaffakka­luttuinnarneri. Aammattaaq timmisartunut nutaaliaanerusunut naleqqiullugit timmisartut ingerlan­neqarneri akisuujullutik. Tallisitsinermut timmisartuussisunut ataqatigiisitsinermi isummat taamaa­lilluni tassaapput - apeqqutaatinnagu Nuummut timmisartuussisuusoq Air Greenland A/S-iunersoq imaluunniit allaanersoq - siunissami ungasinnerusumi ingerlatsinermut aningaasartuutit appasinne­rusut timmisartuussinerit akikinnerulersissinnaanerat taamaalillunilu isertitaqarneq pitsaaneruler­sillugu, timmisartortitsisoqatigiillu soorunami annerusumik minnerusumilluunnit tamanna ilaasunut aamma/imaluunniit usinik allakkanillu sullitanut iluaqutigisassanngortissinnaallugu.

Nuummi tallisitsinerup aamma Island aamma Canadamut toqqaannartumik timmisartuussinikkut annertunerusumik ingerlatsinissamut periarfissat ammaanneqassapput, kiisalu ilaasut Danmark-imeersut Island aqqusaarlugu Nuummut timmisartuunneqalernissaannut periarfissaqalerluni.

 

Inerniliineq

Mittarfik Nuuk 1199 meterimik tallineratigut inuiaqatigiinnut akilersinnaassusiata pilersaarutip na­lilersornerani marlunnik periarfissanik naatsorsuisoqarpoq.

Tunngaviatigut periarfissaq

Ullumikkutut silaannakkut angallassinerup ilusaa ingerlatiinnarneqassasoq Air Greenland A/S-ip ingerlatseqatigiiffiup timmisartuutai Dash 7-it pigiinnarneqarlutik, tamatumalu malitsigisaanik kingoraartissanut aningaasartuutit nalinginnaasumillu aserfallatsaaliinermut aningaasartuutit sakkortuumik qaffariaateqarneri peqqutigalugit billetsinut akit qaffariarlutik.

Periarfissaq 1199

Mittarfik Nuup 1199 meterinut tallineqarnera taamaalliluni timmisartunik anginernik ingerlatsinikkullu akikinnerusunik timmisartuussinissaq periarfissaatilerlugu.

Inuiaqatigiinnut akilersinnaassusiata pilersaarutip nalilersornerani inernerit pingaarnerit skemami ataaniittumi katersorneqarput.

Tabel 2.  Inerneq pingaarneq: Nuummi mittarfiup 1199 meterinngorlugu tallineqarnera.

	Ullumikkut nalinga mio. kr.	Erniat %
Ingerlatsinikkut akilersinnaassuseq	57	16
Inuiaqatigiinni akilersinnaassuseq	62	17

Najoqqutaq: Ilanngussaq 3.

Nuummi 1199 meterimik sanaartorneq ingerlatsinikkut akilersinnaassuseq ullumikkut naliusut naa­pertorlugit 57 mio. kr.-inik iluanaarfiussaaq 16%-imillu erniaqartitsilluni. Inuiaqatigiinnut akiler­sinnaassutsimi iluanaarutit 17%-imik erniaqarput ullumikkullu naliusut naapertorlugit 62 mio. kr.-iussallutik.

Inernerit takutippaat nalorninaatsumik pilersaarut nangillugu suliarineqartariaqartoq. Naatsorsui­nermili annertuumik nalorninartoqartoq, taakkulu annersaat naammaginanngitsumik ilisimasaqann­ginnermik tunngassuteqartoq.

A          

Nuummi 1199 meterimik mittarfeqalernermi taamaalillunilu mittarfimmut atasumik ilaasu­nut siunissami billetsinut akissat kiisalu usinik allakkanillu assartuinermi akit pillugit Air Greenland A/S-imut aningaasaqarnikkut siunniutissat.

Timmisartut Dash 7-it taartissaannik ingerlatseqatigiiffiup timmisartut eqqarsaatigisai pillugit fa­brikkimiit paasissutissanik Air Greenland A/S misissuisimavoq. Tassani pineqarput timmisartut ATR 42 aamma ATR 72. Inernerigallartut takutippaat ATR Dash 7-imut naleqqiullugu 30%-ip mis­saanik akikinnerussasoq. Taakkuli misissuigallarnerit annertuumik nangaanartoqarput, suliarinnit­tumiimmi nalunaarutigineqartut amerlanertigut ajornerusumik takutitsisarmata. Aammattaaq timmi­sartup nutaap atuutilertinnerani immikkut aningaasartuuteqarnissaq ilanngun­neqartariaqassaaq, tas­sani ilaalluni teknikimut immikkoortoqarfimmi, timmisartornermut immikkoortumi, mittarfeqarfin­nilu il.il. sulisut ilinniartinneqarnissaat.

Naalakkersuisut kontomi pingaarnermi 80.00.80, Aningaasat pilersaarusiornernik aallartitsinissa­nut atorneqarsinnaasut, 2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissamut siunnersuummi Nuummi 1199 meterimik sanaartornissaq pillugu pilersaarummut siunnersuusiornissamut missingersuutitaqa­rallartumik 1,0 mio. kr.-nit immikkoortinneqarput. Inatsisartut tungaanniit Naalakkersuisut siunner­suutaat akuerineqassappat, taamaalilluni Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni, imaluun­niit kingusinnerpaamik 2004-mi, aalajangernissamut tunngavissiaq qularnaannerusoq saqqummiun­neqarsinnaassaaq, taamanikkummi timmisartut nutaat Dash 7-imut taartaasussat pillugit Air Green­land A/S annertunerusumik ilisimasaqalersimassasoq ilimagineqarmat, taamaalillunilu Nuummi mittarfiup 1199 meterinut tallineqarnerani ingerlatse­qatigiiffiup sipaarutigisinnaasai pillugit kisitsi­sit nalorninaannerusut pigineqalersimassallutik.

4.    Ilulissat Mittarfiata 1199 meterinut Tallineqarnissaa

	Namminersornerusunut ataqatigiistsinermi isummat
	Anguniagaq ANunap iluani timmisartuussinermi eqaannerusumik imminullu akilersinnaasumik atugassanik pilersitsineq. ANunanut allanut toqqaannartumik timmisartorneri.
	Uuttuiffissat  AKalaallit timmisartuutaasa nutarterneqarneri. AIsland aamma Canadap toqqaannartumik timmisartorfigisarneri. ABilletsip akia piviusoq angalasunut 30.000-it missaaniittunut appassapput (ukiumut 3,0 mio. kr.-inik sipaartoqassappat).
	Iluatsitsinissamut piumasaqaatit ABilletsinut akit appasinnerusut. AIsland aamma Candamut timmisartornerit amerlassusillit.

Sullitanut ataqatigiissitsinermi isummat		Ilulissani mittarfiup 1199 meterinut tallineqarnera.  Tallisitsinikkut kalaallit timmisartuutaasa nutar­terneqarsinnaanerat pe­riarfissaalissaaq.		Nunap immikkoortuanut ata­qatigiissitsinermi isummat
Anguniagaq ATimmisartumik atassutit amer­lanerit. AAkit appa­sinnerusut.				Anguniagaq AAngallassinikkut atassutit amerlanerit. AAngala­nermi aningaasartuutit appasin­nerusut. ASulisut amerlanerusut.
Uuttuiffissat ANuummut toqqaannartumik atassutit amerlas­susillit. ABilletsit akii appasin­nerusut (ullumikkut ingerlaffim­mi Ilu­lissat-Kangerlussuarmi 100 kr.-imik akikinnerussappat).				Uuttuiffissat ASulisut, takornaris­sat, tikiffis­sat akulikinnerillu amerlassu­sillit
Iluatsitsinissamut piumasaqaatit AKiffartuussinerup pitsaaneruler­nera misigalugu.				Iluatsitsinissamut piumasaqaatit ASuliffissaasuasut ikinnerusut ASumiiffimmi annertunerusu­mik isertitaqalerneq ASuliffeqarfiit nutaat

	Timmisartuussisunut ataqatigiissitsinermi isummat
	Anguniagaq ATimmisartuutit nutarterneqarneri. AIsertitat annertu­nerulerneri AAllatigut angallannerup timmisartuutillu ataqatigiin­neri.
	Uuttuiffissat AIngerlatsinermi aningaasartuutit.
	Iluatsitsinissamut piumasaqaatit AIsertitaqarneq. AAngalasut amer­lassusillit. ATimmisartuutit nutaat.

Mittarfik ullumikkut 845 meterimik takissusianiit 1199 meterinut tallineqassaaq. Ullumikkut mittar­fiusoq timmisartunut mittarfinnut naatsunut missinnaasunut atugassanngorlugu sanaaju­voq. Mittar­fiup silissusia 30 meteriuinnassaaq. Isumannaallisaanermut killigititaq mittarfiup qeqqaniit illuttut 40 meteriussaaq mittarfiullu isuini 60 meteriussalluni. Mittarfik nunap qanoq issusia isikkuanilu naapertorlugu immikoortumi pallikkuminaatsumi (qaqqaqarfik) mittarfinnut immikkut maleruagas­siaq naapertorlugu sanaartorneqassaaq.

Pilersaarusiornerup aallartinnissaa sioqqulugu nunap assinganik pitsaanerusunik, immikkoortumi nunap qanoq issusianik isikkuanillu takutitsisumik pissarsisoqaqqaassaaq.

Atuisunut ataqatigiisitsinermi isummat

Ilulissani mittarfiup tallineqarnerani atuisunut ataqatigiissitsinermi isummat immikkoortumi: Nuup mittarfiata 1199 meterinut tallineqarnera pillugu allaaserisamut assingusorujussuuvoq.

Ilulissat Kangerlussuullu akornanni timmisartunik nutaanik akikinnerusunillu atuisoqalersinnaa­nera inuiaqatigiinnut akilersinnaassusilimmik naatsorsuinermi ilanngunneqarpoq. 2001-imut tikit­tut/aallartullu pillugit kisitsisitigut nalunaarsuinermi nalilerneqarpoq ilaasut 29.473-it (inuiaqati­giinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq) Ilulissat Kangerlussuullu akornanni timmisartorsimasut (Takuuk ilanngussaq 2).

Naleqquttutut isumaqarnarpoq atassutini taakkunani marlunni ilaasut 100 kr.-inik siumuinnaq bil­letsimut sipaaruteqassasut (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq), timmisartunik akikinnerusunik timmisartortoqalersinnaappat. Aammattaaq ilimanartu­tut nalilerne­qarpoq atassummi timmisartukkut billetsip akia qaffassasoq, Dash 7 atorlugit timmisartorneq in­gerlatiinnarneqassappat. Naluneqanngitsutulli Air Greenland A/S-ip isertuunni­kuunngilaa timmi­sartut Dash 7-it atuinnarnerisigut timmisartornermi billetsit akiisa qaffannissaat suli sakkortusiar­tussasoq. Soorlu siusinnerusukkut oqaatigineqareersoq tamatumunnga pissutaa­voq kingoraartissa­nut aningaasartuutit aamma nalinginnaasumik aserfallatsaaliinermut aningaa­sartuutit sakkortummik qaffariarujussuarneri. Atassutini taakkunani marlunni billetsip siumuin­naq akia 50 kr.-inik qaffan­nissaa naatsorsuutigineqarpoq (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaa­voq).

Namminersornerusunut ataqatigiissitsinermi isummat

Namminersornerusut eqqarsaatigalugit ataqatigiissitsinermi isummat Nuup mittarfiata 1199 meteri­nut tallineqarnera pillugu allaaserisamut assingusorujussuupput. Ataqatigiissitsinermili isummani allaanerussutavoq Ilulissat mittarfiata 1199 meterinut tallineqarnera 50 mio. kr.-it missaannik ake­qassammat (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq), Nuummili talli­sitsinermut aningaasartuutit annertunerungaatsiassallutik.

Mittarfinnut takinerulaartunut aserfallatsaaliinermut ingerlatsinermi aningaasartuutit annertusi­neri ullumikkumut naleqqiullugit annikitsuaraassapput (takuuk ilanngussaq 1). Aningaasartuut inuiaqa­tigiinnut akilersinnaassusermik naatsorsuinerni ukiumut 25.000 kr.-inut aalajangiunneqar­poq (inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq pillugu naatsorsuinermut ilaavoq).

Nunap immikkoortuanut ataqatigiissitsinermi isummat

Nunap iluani timmisartuussinermi eqaatsumik atugaqalernissaq Ilulissanut aalajangiisuulluinnar­poq. Sukkasuumik akikitsumillu illoqarfimmut tikinnissaq aallarnissarlu Ilulissat Kalaallit Nu­naanni takornariat tikiffigisartagaattut siuttuusumut apeqqutaalluinnarpoq. Ilulissani mittarfiup tal­lineqarneratigut akit kiffartuussinerlu eqqarsaatigalugit ajunngitsumik nunap iluani timmisartuussi­nerup ineriartortinneqarnissaanut pitsaanerusumik tunngavissaqalernissamut periarfissiisoqassaaq. Aammattaaq toqqaannartumik timmiffigineqarsinnaanermut periarfissaqa­lerneq tunngavigalugu Island aamma Canadamut ajornannginnerusumik Ilulissat atassuteqarnis­saannut periarfissiisoqas­saaq.

Pilersaarutini piviusuni Ilulissani Kommunalbestyrelsi aamma Inuutissarsiornermut siunnersuiso­qatigiit takornariaqarnerup ineriartortinnissaanut tamatuma aporfiusarnera innersuussutigalugu ilaa­tigut mittarfiup tallineqarnissaata kissaatigineqarnera saqqummiussimavaat. Dash 7-init atorneqar­sinnaanerat eqqarsaatigalugu Ilulissani mittarfiup pisinnaasaa tamakkiisumik atorneqanngikkaluar­toq timmisartuussiinerup ilusaa inuutissarsiutit ineriartorteqqinnissaannut aporfiulersimavoq. Ullu­mikkut takornarissat tamarmik Kangerlussuaq aqqusaarlugu tikittarput, tassanngaanniit nunanut allanut toqqaannartumik aqqut Københavnimut siumut utimullu ingerlanneqarmat.

 

Takornarissat amerlanerpaartaat ullumikkut Danmarkimiit tikittarput, takornarialli amerliartor­nerat ingerlaannassappat siunissami pisariaqassaaq nunanit tamaneersunit takkuttoqartarnissaa sammine­qartariaqarpoq. Takornarissat amerlassusaasa amerliartornerinut ilapertuutaanerata saniatigut, nuna­nit allaneersunik takornariaqalernikkut piffissap takornariarfiusup sivitsorneqar­neranik tamanna kinguneqarsinnaavoq, nunanimi amerlanerni piffissaq feriarfiusoq julip qaammataata kingornanut inissinneqartarmat, ullumikkut atorneqarnerpaajusoq.

 

Ilulissani mittarfik Islandimiit aamma Canadamiit timmisartunik miffigineqarsinnaanngorlugu talli­neqarsinnaappat takornariaqarnerup siunissami ineriartortinnissaanut aporfiit annersaat peerneqas­sagaluarpoq. Islandi Amerikamit avannarlermit Europamiillu timmisartunik annertuu­mik timmi­sartorfigineqartarpoq. Mittarfiup tallineqarnera isumaqarpoq Danmarkip saniatigut nunanit allaneer­sut takornarissat, Island aqqusaarlugu Ilulissanut timmisartorsinnaalissasut, taamaalilluni angalaneq akikinnerulerluni piffissarlu angalanermut atorneqartoq sivikillisinneqar­luni. Aammattaaq Island ullumikkut ukiumut 300.000-inik takornariaqartarpoq mittarfiullu tallineqarnera isumaqassalluni takornarissat taakku Island - Kalaallit Nunaannut ataqatigiissumik akikitsumik angalanissaannik neqeroorfigineqarsinnaassallutik. Aammattaaq Canadamiit toqqannartumik takornarianik timmi­sartuussisoqarsinnaassaaq, aamma taamatut ataqatigiissumik angalanissamik neqeroorfigineqarsin­naallutik.

Timmisartuussisunut ataqatigiissitsinermi isummat

Aamma timmisartuussisartunut ataqatigiissitsinermi isummat Nuup tallineqarnerani ataqatigiissitsi­nermi isummanut assersuunneqarsinnaapput. Ataqatigiissitsinermi isummat imminnut atalluinnar­put, kisianni talliliinerni taakkunani marlunni anguniakkat piviusunngortin­niarneri aamma immin­nut atalluinnartutut isikkoqarput. Air Greenland A/S-ip Dash 7-imut naleqqiullugit timmisartunik ATR 72-inik atuinermigut ingerlatsinermi sipaarutigisinnaasai timmisartumik nutaamik taamatut ittumik tikiffiit arlallit timmisartorfigineqarnissaannut pissutissaqarunarput. Pissutsit taakku aamma timmisartuussisunut allanut atuutissapput, timmi­sartuussinerillu Air Greenland A/S-imit ingerlan­neqarnerinik isummersuinerit taamaalillutik tunngaveqaannaratik.

Inerniliineq

Mittarfik Ilulissat 1199 meterimik tallineratigut inuiaqatigiinnut akilersinnaassusiata pilersaarutip nalilersornerani marlunnik periarfissanik naatsorsuisoqarpoq.

Tunngaviatigut periarfissaq

Ullumikkutut silaannakkut angallassinerup ilusaa ingerlatiinnarneqassasoq Air Greenland A/S-ip ingerlatseqatigiiffiup timmisartuutai Dash 7-it pigiinnarneqarlu­tik, tamatumalu malitsigisaanik kingoraartissanut aningaasartuutit nalinginnaasu­millu aserfallatsaaliinermut aningaasartuutit sakkortuumik qaffariaateqarneri peqqutigalugit billetsinut akit qaffariarlutik.

Periarfissaq 1199

Mittarfik Ilulissat 1199 meterinut tallineqarnera taamaalliluni timmisartunik anginer­nik ingerlatsinikkullu akikinnerusunik timmisartuussinissaq periarfissaati­lerlugu. Siullermik tassani pineqarpoq Kangerlussuarmut atassut, kisianni aamma assersuuti­galugu Islandimut toqqaannartumik timmisartorsinnaaneq periarfissanut ilaassaaq.

Inuiaqatigiinnut akilersinnaassusiata pilersaarutip nalilersornerani inernerit pingaarnerit skemami ataaniittumi katersorneqarput.

Tabel 3.  Inerneq pingaarneq: Mittarfik Ilulissat 1199 meterinngorlugu tallineqarnera.

	Ullumikkut nalinga mio. kr.	Erniat %
Ingerlatsinikkut akilersinnaassuseq	15	10
Inuiaqatigiinni akilersinnaassuseq	18	11

Najoqqutaq: Ilanngussaq 3.

Ilulissani 1199 meterimik sanaartorneq ingerlatsinermi akilersinnaassusikkut ullumikkut naliusut naapertorlugit 15 mio. kr.-inik iluanaarfiussaaq 10%-imillu erniaqartitsilluni. Inuiaqatigiinnut aki­lersinnaassutsimi iluanaarutini erniat 11%-iullutik ullumikkullu naliusut naapertorlugit 18 mio. kr.-iussalluni.

Inernerit takutippaat nalorninaatsumik pilersaarut nangillugu suliarineqartariaqartoq. Naatsorsui­nermili annertuumik nalorninartoqartoq, taakkulu annersaat naammaginanngitsumik ilisimasaqann­ginnermik tunngassuteqartoq

A          

Ilulissani 1199 meterimik mittarfeqalernermi taamaalillunilu mittarfimmut atasumik ilaasu­nut siunissami billetsinut akissat kiisalu usinik allakkanillu assartuinermi akit pillugit Air Greenland A/S-imut aningaasaqarnikkut siunniutissat.

Nuummi mittarfiup 1199 meterinut tallineqarnissaa pillugu kapitalimi siullermi soorlu oqaatigine­qareersoq, timmisartut Dash 7-it taartissaannik ingerlatseqatigiiffiup timmisartut eqqarsaatigisai pillugit fabrikkimiit paasissutissanik Air Greenland A/S misissuisimavoq. Tassani pineqarput tim­misartut ATR 42 aamma ATR 72. Inernerigallartut takutippaat ATR Dash 7-imut naleqqiullugu 30%-iup missaanik akikinnerussasoq. Taakkuli misissuigallarnerit anner­tuumik nangaanartoqarput, suliarinnittumiimmi nalunaarutigineqartut amerlanertigut ajornerusu­mik takutitsisarmata.

Naalakkersuisut kontomi pingaarnermi 80.00.80, Aningaasat pilersaarusiornernik aallartitsinissa­nut atorneqarsinnaasut, 2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissamut siunnersuummi Ilulissani 1199 meterimik sanaartornissaq pillugu pilersaarummut siunnersuusiornissamut missingersuutitaqa­rallartumik 1,8 mio. kr.-nit immikkoortinneqarput. Inatsisartut tungaanniit Naalakkersuisut siunner­suutaat akuerineqassappat, taamaalilluni Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni, imaluun­niit kingusinnerpaamik 2004-mi, aalajangernissamut tunngavissiaq qularnaannerusoq saqqummiun­neqarsinnaassaaq, taamanikkummi timmisartut nutaat Dash 7-imut taartaasussat pillugit Air Green­land A/S annertunerusumik ilisimasaqalersimassasoq ilimagineqarmat, taamaalillunilu Ilulissani mittarfiup 1199 meterinut tallineqarnerani ingerlatse­qatigiiffiup sipaarutigisinnaasai pillugit kisitsi­sit nalorninaannerusut pigineqalersimassallutik.

5.    Paamiuni Mittarfimmik Pisariitsumik Pilersitsineq

	Namminersornerusunut ataqatigiissitsinermi isummat
	Anguniagaq ASanaartornermi aningaasartuutit annikillisillugit. AMittarfeqarfin­nut ingerlatsinermi tapiissutit millisillugit
	Uuttuiffissat  ASanaartornermi aningaasartuutinut missingersuut (37,7 mio. kr.-inik sipaarute­qarneq) AMittarfimmut pisariitsumut akerlianillu mittarfimmut 799 m Mittarfeqarfiit missingersuutaat (ukiumut 3,5 mio. kr.-inik sipaartoqas­sappat). ABilletsit akiinut piviusut angalasunut 2.146-it missaannut appassapput (ukiu­mut 1,4 mio. kr.-inik sipaartoqassappat). AKiffartuunneqarnissamut isuma­qatigiissummut akiliutip appartinnera (ukiu­mut 1,8 mio. kr.-inik sipaartoqassap­pat).
	Iluatsitsinissamut piumasaqaatit AMittarfeqarfinnut aningaasaliissutit annikin­nerusut ASanaartornermi aningaasartuutit annikinnerusut

Atuisunut ataqatigiissitsinermi isum­mat		Paamiut mittarfiat mit­tarfittut pisariitsutut, nu­nap immikkoortuani mit­tarfimmut taarsiul­lugu pilersinneqarnera.  Sa­naartornermi aningaa­sar­tuutit appasinneruler­nis­saanut peqataassaaq, in­gerlatsineq akikinneq aku­likinnerusumillu timmisartorfigineqaler­neq.		Nunap immikkoortuanut ataqati­giissitsinermi isummat
Anguniagaq AAkulikinnerusumik timmisartorfigine­qalerneri. AAkit appa­sinnerusut.				Anguniagaq AAngallassinikkut atassutit pitsaa­nerusut. AAngalaner­mi aningaasartuutit appasinnerusut. ATakornariaqarnermi inuutissarsiu­tinullu tunngavissat pitsaanerit. ASulisut amerlanerit.
Uuttuiffissat AQaqortu­mut/Nuummut/Narsarsuarmut toqqan­nartumik atassutit amerlassu­sillit. ABi­lletsinut akit piviusut (Nuummut aamma Narsarsuaq/Qaqortumut in­gerlaarfinni ullumikkornit 667 kr.-inik akikinnerus­sappat).				Uuttuiffissat ASulisut, takornarissat tikiffissallu akulikinnerusut amer­lassusillit.
Iluatsitsinissamut piumasaqaatit AKif­fartuussinerup pitsaanerulernera misiga­lugu.				Iluatsitsinissamut piumasaqaatit ASuliffissaasuasut ikinnerusut. ASumiiffimmi isertitat annertuneru­sut. ASuliffeqarfiit nutaat.

	Timisartuussisunut ataqatigiissitsinermi isummat
	Anguniagaq AIsertitat annertunerusut. AAllatigut angallannerup timmisartutigullu ataqatigiinnerit.
	Uuttuiffissat  AIngerlatsinermi aningaasartuutit.
	Iluatsitsinissamut piumasaqaatit AIsertitaqarneq. AAngalasut amerlassusillit. ATimmisartuutit nutaat.

Teknikikkut/ingerlatsinermilu piumasaqaatit nutarternerisigut Kalaallit Nunaanni mittarfiit sanaar­torneqarnerini ingerlannerinilu ullumikkut aningaasartuutit inissisimaffiat malunnaatilim­mik qanoq isillugit annikillisinneqarsinnaanerisa paasineqarnissaat siunertaralugu, suleqatigiissi­tamik ivertitsi­soqarpoq Danmarkimiit Kalaallit Nunaanniillu ilaasortaaffigineqartumik.

Suleqatigiissitaq inerniliivoq maannamut pilersinneqarsimasuniit Kalaallit Nunaanni mittarfeqar­fiit mittarfinnik pisariinnerusunik annertusarneqarnissaannik periarfissaqartoq. Timmisartunik anginer­nik ilaasunik timmisartuussisalernissamut ikaarsaarnissamut ineriartorneq piumasaqarner­lu naaper­torlugit mittarfiit pisariinnerusut aamma mittarfinnut maannamut pilersinneqareersima­sunut, piuma­saqaatit annikillisinneqarersimasut naapertorlugit sananeqarsimasunut, annertusar­neqarsinnaapput.

Akilersinnaassuseqarnikkut mittarfiit pisariinnerusut makkunuunatigut pitsaaquteqarput:

A          

Kalaallit Nunaanni mittarfiit nutaat arfinillit assigannik mittarfiliornermut pisariaqartumut na­leqqiullugu aningaasaliineq (mittarfiup sumik qallerneqarnera apeqqutaalluni) akikinne­rugaatsiassaaq.

A          

Kalaallit Nunaanni mittarfiit nutaat arfinillit assinganik ukiumut 4,5 mio. kr.-iusunut ingerlatsi­nermut aningaasartuutit katillugit ukiumut 1 mio. kr.-it missaaniissasut nalilerne­qarpoq.

Paamiuni mittarfik pisariitsoq naatsorsuutigineqarpoq mittarfik 780 meteri asfaltimik qallikkatut pilersinneqassasoq, mittarfik asfaltimik qalligaq Paamiuni naleqqunnerpaatut nalilerneqarmat. Mit­tarfik isigiinnarlugu miffigineqartussat sanartorneqassaaq, sumiissusersiornermullu iluaqutis­satut radiokkut qalerrisaarut atorneqassalluni. Taamatut mittarfiliornerup nalinginnaasumik kinguneris­savaa S-61-imik timmisartuussisarneq assigalugu ingerlassisoqarsinnaanera.

Mittarfik nunap immikkoortuani mittarfiliorfissatut pilersaarutaasumi inissinneqassaaq, kingusinne­rusukkullu mittarfiup 1199 meterinut tallineqarsinnaaneranut naammaginartunik periarfissaqassal­luni. Missingersuusiami mittarfiup kitaatungaani timmisartunut marlunnut uninngasarfissanik illor­suarnullu inissanik ilanngussisoqarsimavoq.

Timmisartuussisarnerit timmisartunik mikinernik annerpaamik 19-inik, soorlu Dornier 228 ima­luunniit Dash 6 (Twin Otter), ilaasoqarsinnaasunik ingerlanneqassasut tunngavigineqarpoq, mittar­fiullu takissusissaata nalilernerani tunngavigineqarpoq timmisartut Nuummut aamma Narsarsuar­mut ingerlaarfiit timmiffigisinnaassagaat.

Timmisartuussinermi niuerneq tunngavigalugu ilaasunik timmisartuussineq suli tunngavigineqas­saaq, kisianni nalinginnaasumik timmisartuussineq atornagu pisariaqartitsineq naapertorlugu timmi­sartuussinertut ingerlanneqassaaq, soorlu ullumikkut assersuutigalugu Qasigiannguani aamma Qe­qertarsuarmi tamanna ingerlanneqartoq. Pisariaqartitsineq naapertor­lugu timmisartuussisarnissamut aaqqiissuteqarnissap oqallisigineqarneranut atatillugu pingaar­tuuvoq ilaasut amerlassusaasa ikin­nerpaaffissaat aalajangiutissallugu, taamaattoqanngippammi ilaasoq ataasiinnaq Paamiu­nut/Paami-niit timmisartuunneqarneranik tamanna kinguneqarsin­naammat. Taamatut timmisartuus­sinermi soorunami ilaasumut ataatsimut kilometerimut aningaa­sartuutit annertunerussapput.

Narsarsuarmut 250 kilometerit missaannik aamma Nuummut 270 kilometerit missaannik ungasissu­seqarpoq, timmisartorfissamilu isorartussutsit pineqartut mittarfiullu takissusissaatut pilersaarutigi­neqartoq naapertorlugu mittarfimmit asfaltimik qallikkami 780 meteriusumi ilaasut amerlassusissaat 18-it missaannut killeqartinneqassaaq.

Mittarfik Paamiup mittarfittut pisariitsutut sanaartornissaat nunap iluani timmisartuussinerup al­lanngortinneqarnissaanut ataqatigiissillugu isigineqassaaq. Matumani takorluugaq manna aallaavi­gineqarpoq mittarfiit angisuut timmisartunik nutaalianik akunnattumik isorartussusilinnut ingerla­sinnaasunik timmisartorfigineqartassasut, mittarfiillu minnerusut timmisartunik annerpaa­mik 19-inik ilaasoqarsinnaasunik timmisartorfigineqassasut. Taamatut ilusilersuinissaq Dash 7-it, ullumik­kut Kalaallit Nunaanni nunap iluani timmisartuussinermi tunngavigineqartut, piso­qanngulersut taar­sersorneqarnissaannik kissaateqarnermik tunngaveqarpoq.

Kapitalini siullerni pingaarnernut iliuuseqarnissaq allaaserineqarpoq qanorlu ingerlaarfinni anner­tuuni timmisartunik akunnattumik isorartussusilinnut ingerlasinnaasunik nutarternissamut tunnga­vissat pilersinneqarsinnaanersut. Misissueqqissaarnerup inernerata tikkuarpaa angusat pitsaanerpaat anguneqassappata ataatsimoortumik eqqarsarnissaq pisariaqartoq. Aamma taamatut Mittarfik Paa­miut mittarfittut pisariitsutut sanaartorneqarnissaa kisimi taamaattussatut isigine­qassanngilaq. Timmisartunik annerpaamik 19-inik ilaasoqarsinnaasunik nunap iluani ataqatigiis­sumik timmisar­tuussinissamik pilersitsinissaq naleqquttuusorinarpoq.

Taamaattumik Mittarfik Paamiut pisariitsutut mittarfittut sanaartorneqarnissaa timmisartuussisarnis­sanut, timmisartunik annerpaamik 19-inik ilaasoqarsinnaasunik, tunngave­qarluni ilaatinneqarnera naliliinermi isigineqassaaq. Siunertaavoq, kitaani taamaallaat Dash 7 atorlugu timmisartuussineq ingerlanneqartussaagaluarpat, timmisartuussisarnermi ilanngunneqar­nissamut Paamiut immikkoor­tinneqassanngitsoq.

Soorlu aamma aallarniinermi eqqaaneqareersoq naatsorsuutigineqarpoq nassuiaatip matuma Inatsi­sartut 2002-imi ukiakkut ataatsimiinnerisa nalaanni saqqummiunneqarneranut atatillugu nas­suiaammut ilassut agguaanneqarumaartoq. Tassani sammineqarumaarput timmisartumik annerpaa­mik 19-inik ilaasoqarsinnaamik kitaani tikiffissat ilaasa ataqatigiissumik timmisartorfigineqalerne­rinut sunniutissat, tassani ilaalluni mittarfiit ilaasa mittarfinnut pi­sariunngitsunut annikillisinneqar­nissaat.

Atuisunnut ataqatigiissitsinermi isummat

Paamiuni mittarfiup mittarfittut pisariitsutut pilersinneqarneratigut timmisartunik annerpaamik 19-inik ilaasoqarsinnaasunik timmisartorfigineqalersinnaassaaq. Paamiut timmisartunik 19-inik ilaaso­qarsinnaasunik timmisartorfigineqalernissaanut atuisunut ataqatigiissitsinermi isummat tassaapput aalajangersimasumik aningaasatigullu ingerlalluartumik timmisartuussinerup qulakkeerneqarnis­saanut tamatuma peqataasinnaanera.

 

Timmisartunik mikisunik timmisartorneq akikinnerunissaa naatsorsuutigineqanngilaq, kisiannili taakku ullumikkut timmisartut Dash 7-it atorunnaarsinneqarnissaannut peqataassapput, mittarfin­nillu 799 meterinik akisuumik tallisitsinissaq pinngitsoortinneqassalluni. Piffissami ungasinneru­sumi taamaattumik timmisartut mikisut atornerisigut aningaasatigut ataqatigiissitsisoqarpoq, timmi­sartummi Dash 7-it aserfallatsaalineqarnissaannut aningaasartuutit ukiuni qaninnerni sakkortuumik qaffariarnissaat naatsorsuutigineqarmat tamatumalu malitsigisaanik billetsit akiisa qaffanneqarnis­saat pinngitsoorneqarsinnaanani.

2002-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni sineriammi mittarfiit arfinillit pilersinneqaqqam­mersut assigalugit Paamiuni nunap immikkoortuani mittarfimmik pilersitsinis­samut immikkoortitsi­soqarsimavoq. Tassunga atatillugu Inatsisartut pisariitsumut mittarfimmut mittarfiup annikillisinne­qarnissaa pillugu inuiaqatigiinnut akilersinnaanera pillugu misissueqqis­saartoqarnissaa oqaatigine­qarpoq. Paamiunut ilaasut aallartut tikittullu amerlassusaat annikitsu­ararsuunerat taamaatut kissaa­teqarnermut peqqutaavoq.

Taamaaliluni 2001-imi taamaallaat katillugit 1.129-inik ilaasoqarsimavoq, ukiullu affaani siullermi 2002-imi 1.073-inik ilaasoqarsimalluni. Paamiunut timmisartuussisarnerit akulikilliseqqinneqarsi­manerat amerleriarnernut pissutaagunarpoq.

Paamiunut billetsip akiata atassuteqarnermut tapiissuteqarnikkut ullumikkut appasissumiitineqar­poq. Dash 7 imaluunniit mikinerusoq Twin Otter atorlugu timmisartuussilernissami ullumikkut ki­lometerit tunngavigalugit akigitinneqartoq Air Greenland A/S-imit atorneqassagaluarpat ataani saq­qummiunneqartutut akit allanngornissat naatsorsuutigineqassaaq, inersimasunut billetsi siumuinnaq aallaavigalugu. Oqaatigineqassaarli Twin Otter imaluunniit taamaaqataa timmisartoq mikisoq atus­sallugu ullumikkut Dash 7-imiit akisunerunissaa naatsorsuutigineqartariaqarpoq, kilometerit naa­pertorlugit akit aallavigineqarpata.

Ullumi Suluusalimmik            Nikingassut    Procentinng

Paamiut - Nuuk                      2.975 kr.                        1.725 kr.            1.250 kr.    42,0%

Narsarsuaq - Paamiut            2.975 kr.                        1.580 kr.            1.395 kr.    46,9%

2002-imi ukiup affaani siullermi ilaasut amerlassusaat 2002-imut takussutaasutut oqarutta taava ilaasut Paamiunut aallartut tikittullu katillugit ukiumut 2.146-iussapput. Taamaatuttaaq oqarutta Nuummit kujataaniillu ilaasut aallartut tikittullu agguataarnerat siunissami suluusalimmik timmi­sartuussinissamut takussutissaappata, aamma oqarutta agguaqatigiissillugu billetsip akia qulaani taaneqartut billetsit akiisa affarippassuk, taava ilaasunut billetsit akiisigut katillugit 1.423.000 kr.-init ukiumut sipaarutaassapput (inuiaqatigiinnut akilersinnaassusia pillugu naatsorsuinermut ilaa­voq).

Air Greenland A/S-ip oqaatiginikuuvaa Twin Otterimut kilometerit naapertorlugit akit Dash 7-imut naleqqiullugit qaffasinnerusut. Soorlu naluneqanngitsutut ingerlatseqatigiiffiup isertuunnikuunngi­laa Dash 7-inik atuineq ingerlaannassappat timmisartuussinermi billetsit akiisa qaffanneqarsinnaa­nerat annertusiartuinnassasoq. Tamatumunnga pissutaavoq, soorlu siusinneru­sukkut oqaatigineqa­reersoq, kingoraartissatigut aningaasartuutit nalinginnaasumillu aserfallatsaa­liinermut aningaasar­tuutit sakkortuumik qaffakkiartorneri.

Taamaattumik atassutini taakkunani marlunni billetsit akiisigut agguaqatigiissillugu siumuinnaq billetsi 100 kr.-imik imaluunnit katillugit ukiumut 214.600 kr.-inik akisunerulernissaat naatsorsuu­tigineqarpoq (inuiaqatigiinnut akilersinnaassusia pillugu naatsorsuinermut ilaavoq). Illoqarfiup Dash 7-imik imaluunniit timmisartumik mikinermik annerpaamik 19-inik ilaasoqar­sinnaasumik siunissami timmisartorfigineqarnera tassani apeqqutaanngilaq.

Periarfissatut allatut oqartoqarsinnaavoq Twin Otteri (imaluunniit timmisartoq alla taamatut angis­susilik) Dash 7-imit annertunerusumik ulikkaarneqarsinnaassuseqarpoq, timmisartumut mikisumut naleqqiullugu Dash 7-imik timmisartornerit amerlaqatigiit ingerlanneqassagaluarpata. Tammanna billetsimik akikinnerusumik kinguneqassaaq timmisartumik mikinermik timmisartor­toqassappat Dash 7-imiit timmisartornerminngaanniit. Timmisartup ulikkaarnerullugu timmiso­qarnissaa siu­nertaassappat taava Dash 7 atorlugu annikinnerusumik timmisartortoqartassaaq, tamatumalu malit­sigisaanik Paamiut akuttunerusumik timmisartorfigineqartassallutik, taamaalil­lunilu illoqarfik ajor­nerusumik kiffartuunneqarluni. Twin Otteri imaluunniit timmisartoq mikisoq taamaaqataa akulikin­nerusumik timmisartorluni naammaginarnerusumik ulikkaarneqartassaaq. Toqqaannartumik timmi­sartornermi akukissutsit amerlassusaat allamullu aqqusaarluni meqqaar­luni akulikissutsinik tunnga­sunik eqqartuinerit soorunami aamma ilanngullugit eqqartorneqarsin­naapput.

Malugineqassaaq Paamiunut tikittunut aallartunullu billetsit akii taamaallaat appasissammata heli­porti pinnagu mittarfiup ingerlanneqarneranut Mittarfeqarfiit amigartoorutissaa qaffattut akit naat­sorsornerinni ilaatinneqanngimmata - mittarfinnik nutaanik ingerlatsinermi Mittarfeqarfiit amigar­toorutaasa annertusinerat pisarneq naapertorlugu Landskarsimiit tapiissutit amerlinerisigut matune­qartarput. Ingerlatsinermit aningaasartuutit qaffanneri qangattalernermi ilaasunullu akitsuutit qaf­fannerisigut aningaasalersorneqassagaluarpata, Paamiuni ilaasut amerlassusaasa ikippallaarnerat pissutigalugu billetsit akii qaffasissorujussuussagaluarput. Nunap immikkoortua­ni 799 meterimik mittarfeqarnikkut billetsit akii taamaalillutik ullumikkut S-61-imik timmisar­tuussinermi billetsimut akigitinneqartumit qaffasinnerungaassapput. Taamaattorli Mittarfeqarfiit mittarfiit ataasiakkaat atorneqarnerat naapertorlugit ullumikkut akit allanngorartinngilaat, akili ataaseq kiffartuussinermut ataatsimut atorlugu, apeqqutaatinnagu kiffartuussineq mittarfimmi sorlermi isumagineqarnersoq.

Namminersornerusunut ataqatigiissitsinermi isummat

Mittarfimmik pisariitsumik sanaartornermi Namminersornerusunut ataqatigiissitsinermi isummat marlunnut avipput: Mittarfik pisariitsup pilersinneqarnera sanaartornermi 86 mio. kr.-inik akeqas­saaq. Taamaalilluni nunap immikkoortuani 799 meterimik mittarfiliornermut, 123,7 mio. kr.-inik akeqartussaq (inuiaqatigiinnut akilersinnaassusia pillugu naatsorsuinermut ilaavoq) naleqqiullugu Namminersornerusut 37,7 mio. kr.-inik sipaaruteqassaaq (inuiaqatigiinnut akiler­sinnaassusia pillugu naatsorsuinermut ilaavoq). Ingerlatsinermut tunngatillugu Mittarfeqarfinnut Naminersornerusut ingerlatsinermut tapiissutaat ukiumut 3,5 mio. kr.-inik (inuiaqatigiinnut akilersinnaassusia pillugu naatsorsuinermut ilaavoq) appartinneqarsinnaassapput.

Sipaaruteqarnermut siullermik pissutaavoq mittarfinni timmisartunik annerpaamik 19-inik ilaaso­qartunik timmisartorfigineqartuni qatserisartunik annaassiniartussanillu peqarnissamik piumasa­qaateqartoqannginnera. Mittarfiit taamatut ittut isumannaallisaanermi taamaalillutik qulimiguulin­nut mittarfinnut assersuunneqarsinnaapput. Air Greenland A/S ullumikkut qulimi­guulik S-61 25-nik ilaasoqarsinnaasoq qulimiguunut mittarfinni atugaraa, oqartussallu naliliini­kuullutik tamanna iller­sorneqarluarsinnaasoq.

Paamiut qulimiguulimmik timmisartorfigineqarluni timmisartuussisartunik kiffartuunneqarnissa­mut isumaqatigiissut atorunnaarpat Namminersornerusut ukiumut 1,8 mio. kr.-inik (inuiaqati­giinnut akilersinnaassusia pillugu naatsorsuinermut ilaavoq) sipaaruteqassasut naatsorsuutigine­qarpoq.

Nunap immikkoortuanut ataqatigiissitsinermi isummat

Mittarfimmik pisariitsumik pilersitsinermi Paamiunut ataqatigiissitsinermi isummat tassaapput illo­qarfinni ikittuinnarnik ilaasunik tunngavissaqartuni mittarfiup ingerlanneqarnera imminut akilersin­naannginnera naapertorlugu Paamiut aamma tikiffissat minnerusut allat siunissami timmisartorner­mut annerusumik akiliisarnissaannut minnerusumik tamaviaartinneqalernissaq. Aammattaaq pisa­riitsumik mittarfik taamatut ittoq angallannermi ilusip uigunerani inissisimas­saaq, nunap immik­koortuani mittarfiit angisuut timmisartunik nutaalianik akunnattumik isorar­tussusilimmut ingerla­sinnaasunik timmisartorfigineqarlutik, mittarfiillu allat timmisartunik mikinernik annerpaamik 19-inik ilaasoqarsinnaasunik timmisartorfigineqarlutik.

 

Periarfissatut allatut eqqarsaatigineqarsinnaavoq ullumikkut ilusip ingerlatiinnarneqarnissaanut pinngitsaalineqartut misigimaneq, timmisartuussinermi timmisartut Dash 7-it tunngavigineqarlu­tik. Taamaalilluni nunap iluani timmisartuutit nutarterneqartussat naammassineqarsinnaanerat ajornar­sissaaq, taamaasiornikkut ingerlatsineq akikinnerusoq qulakkeerneqartussaagaluarluni, tassani ilaalluni aserfallatsaaliinermut aningaasartuutit qaffassanngitsut - timmisartut pisoqali­nerat inner­suussutigalugu.

Timmisartuussisunut ataqatigiissitsinermi isummat

Mittarfimmik pisariitsumik pilersitsinermi timmisartuussisartunut ataqatigiissitsinermi isumaq tas­saavoq timmisartunik assigiinngitsunik marlunnik aningaasaliisinnaanngussasut, tamarmik sulias­sap annertussusaa naapertorlugu angissusilerneqarsinnaallutik.

 

Ullumikkut timmisartumik angallassinerup aaqqissugaanerani pisariaqartitsineq apeqqutaatinna­gu ingerlaffinni tamani timmisartumi angissuseq ataaseq (Dash 7) atorneqarpoq. Timmisartuussi­nerup eqaatsumik ingerlanneqarnissaa eqqarsaatigalugu anguniagaq anguneqanngisaannartut tamanna isumaqarpoq, Kalaallit Nunaannimi timmisartumik angallassineq tikiffissat angisuunut ikittuinnar­nut tikiffissanullu mikinernut arlalinnut ingerlanneqarmat. Ilaasutigut tunngavigisanut assigiinngit­sorujussuarnut kiisalu timmisartut ingerlanneqarnerini aningaasartuutit annertuut naapertorlugit tikiffiit taakku arlaannaalluunnit akilersinnaanermut piumasat tamakkerlugit timmisartorfigine­qanngillat.

 

Ataqatigiissitsinermi isummat taamaattut Paamiut @pisariitsumik mittarfimmik@sanaartorfigineqar­nissaanut aalajangiisuulluinnarput. Ullumikkut siunissamilu timmisartuussi­sussat siunissami anin­gaasaliinissaminnut pilersaarusiorsinnaanerannik taamatut aalajangerneq isumaqarpoq, timmisar­tullu Dash 7-it atorunnaarsinnissaannut periarfissiilluni. Ullumikkut timmisartuussisumut ataqati­giissitsinissamut isumaq imaassimavoq Dash 7 atorlugu timmisar­tuussinissamut allamik periarfis­saqarsimannginneq. Taamattumik timmisartut aserfallatsaaline­qarsimapput massa timmisartut in­gerlatsinermi akilersinnaassuseqarpiarsimanngitsut, aserfallat­saaliinermullu aningaasartuutit - qaf­fasereeqisut - qaffakkaluttuinnarlutik.

Inerliineq

Paamiuni pisariitsumik 780 meterimik sanaartortitsinikkut inuiaqatigiinnut akilersinnaassusiata pi­lersaarutip nalilersornerani marlunnik periarfissanik naatsorsuisoqarpoq

Tunngaviatigut periarfissaq

Ullumikkut silaannakkut angallassinermi iluseq ingerlatiinnarneqassasoq Paamiut qulimiguulimmik timmisartorfigineqarnera ingerlatiinnarlugu.

780 meterimik pisariitsumik mittarfiliornissamut periarfissaq

Paamiuni pisariitsumik mittarfiliornikkut timmisartunik mikisunik annerpaamik 19-inik ilaasoqarsinnaasunik timmisartuussinissaq periarfissaalissaaq, tamatumalu peqa­taanik mittarfiup tallineqarnissaanut annertuumik aningaasartuutitaqartussa­mik isummernissaq pisariaarutissalluni.

Inuiaqatigiinnut akilersinnaassusiata pilersaarutip nalilersornerani inernerit pingaarnerit skema-mi ataaniittumi katersorneqarput.

Tabel 4.  Inerneq pingaarneq: Paamiuni pisariitsumik 780 meterimik mittarfiliorneq.

	Ullumikkut nalinga mio. kr.	Erniat %
Ingerlatsinermi akilersinnaassuseq	-43	-9
Inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq	-39	-8

Najoqqutaq: Ilanngussaq 3.

Paamiuni pisariitsumik 780 meterimik mittarfiliorneq ingerlatsinermi akilersinnaassusikkut ullumi naliusut atorlugit -43 mio. kr.-inik -9%-imillu erniaqartumik iluanaaruteqartoqassaaq. Inuiaqati­giinnut akilersinnaassutsimi iluanaarutit -8%-imik erniaqarput ullumi naliusut atorlugit -39 mio. kr.-iullutik.

Paamiuni nunap immikkoortuani 799 meterimik mittarfimmik sanaartortitsinikkut inuiaqatigiin­nut akilersinnaassusiata pilersaarutip nalilersornerani marlunnik periarfissanik naatsorsuisoqar­poq

Tunngaviatigut periarfissaq

Ullumikkut silaannakkut angallassinermi iluseq ingerlatiinnarneqassasoq Paamiut qulimiguulimmik timmisartorfigineqarnera ingerlatiinnarlugu.

Nunap immikkortuani mittarfissamut periarfissaq

Paamiuni nunap immikkoortuani mittarfiliornikkut Dash 7 atorlugu timmisartuussi­nissamut periarfissiissaaq, qularnanngitsumilli piaartumik mittar­fiup annertuumik aningaasartuutitaqartussamik tallineqarnissaa pillugu isummer­toqartariaqarluni.

Inuiaqatigiinnut akilersinnaassusiata pilersaarutip nalilersornerani inernerit pingaarnerit skemami ataaniittumi katersorneqarput.

Tabel 5.  Inernit pingaarnerit: Paamiuni nunap immikkoortuani mittarfiliorneq

	Ullumikkut nalinga mio. kr.	Erniat %
Ingerlatsinermi akilersinnaassuseq	-122	Naatsorsorneqarsinnaanngilaq
Inuiaqatigiinnut akilersinnaassuseq	-116	Naatsorsorneqarsinnaanngilaq

Najoqqutaq: Ilanngussaq 3.

Paamiuni nunap immikoortuani mittarfiliorneq ingerlatsinermi akilersinnaassusikkut ullumikkut naliusut atorlugit -122 mio. kr.-inik annertuumik qaffasissumik naatsorsorneqarsinnaanngitsumik ernialimmik iluanaaruteqartoqassaaq. Inuaqatigiinnut akilersinnaassusikkut iluanaarutit aamma qaf­fasissumik naatsorsorneqarsinnaanngitsumillu ernialimmik ullumikkut naliusut atorlugit -116 mio. kr.-iussaaq.

Inernerit nalorninaatsumik takutippaat Paamiuni nunap immikkoortuani mittarfiliornissamut suliaq ingerlateqqinneqartariaqanngitsoq. Paamiuni mittarfiliortoqarnissaa pillugu suleqqittoqas­sappat, taava tamanna 780 meterimik pisariitsumik mittarfiliornikkut pisariaqarpoq, aamma aningaasaliineq taanna inuiaqatigiinnut akilersinnaassusermik pitsaasumik sunniuteqanngikkalu­arpalluunniit.

Inuiaqatigiinnut akilersinnaasunik isumatuunik Inatsisartut aningaasaliinissaq ujartugarippassuk taava Paamiuni mittarfiliornissaq pillugu pilersaarut unitsinneqavinnissaa qulimiguulimmillu pisin­naaneq atuinnarlugu inuiaqatigiinnut akikinnerpaajussaaq, tamannalumi naammalluartuusoq 2002-mi takutinneqarpoq.

Inatsisartut eqqarsaatit taakku isumaqataaffigisinnaappatigit taava Paamiuniit 119 mio. kr.-it nas­suiaammi matumani pilersaarutinut allaaserineqartunut allanut nuunneqartariaqassapput. Paamiuni mittarfiliornissaq pillugu pilersaarutip naammassineqarnissaa Inatsisartut aalajangiutis­sappassuk taava tamatuma mittarfeqarfinni allani sanaartornissanut periarfissat annikillisissavai.

Nuummi, Ilulissani aamma Qaqortumi mittarfinnik 1199 meterinik pilersitsinermi Mittarfe­qarfinnut ingerlatsinermi akilersinnaassuseqarnikkut sunniutissat.

Nuuk aamma Ilulissat

Nuummi aamma Ilulissani mittarfinni pineqartuni, tallisitsinerup kingorna, Dash 7/ATR 72 atorlu­git timmisartuussisoqassasoq Mittarfeqarfinnit tunngavigineqarpoq, kisianni siunissami timmisar­tuussinissami allannguisoqannginnissaa naatsorsuutiginagu, aalajangersimasumillu ilaasunik timmi­sartuussineq ingerlateqqinneqarumaartoq.

ATR-72, Dash-7 assigalugu, qatserisartutigut annaassiniarnissamullu upalungaarsimanissamut CAT 5-imik pisariaqartitsimmat, Mittarfeqarfiit naatsorsuutiginngilaat ATR-72-imut nuunneq mittarfiit ingerlatsinermi aningaasartuutaanni allannguisoqassanngitsoq. Mittarfeqarfiit naatsor­suutigaat ATR-72 atorlugit timmisartuussinerit pingaarnertigut ullumikkut Dash 7 atorlugu timmisartuussi­nernit allaanerussanngitsoq. Mittarfinnut takinerulaartunut aserfallatsaaliinermi ingerlatsinermut aningaasartuutit annertusinissaat ullumikkut pissutsinut naleqqiullugit annikit­suararsuussapput.

Qaqortoq

Inerniliineq

Tunngavigisat naatsorsuinerillu saqqummiunneqartut tunngavigalugit inerniliineq tassaavoq Qa­qortumi mittarfiup ingerlanneqarnera 5.263.000 kr. aamma 6.463.000 kr.-it akornanni Narsar­suup ingerlanneqarneranit akikinnerussasoq.

Sipaarutissatut naatsorsuutigineqartunit ilaasa annersaa nerisaqarnermut, inissianut najugaqarner­mullu aningaasartuutinik kiisalu inuiaqatigiinnut kiffartuusiinermit tassani ilaalluni Narsarsuarmi qatserisartoqarneq sipaaruteqarnermut tunngasuupput.

Tunngavigisat

A          

Manna tikillugu mittarfiit arfinillit assigalugit mittarfik atorneqarnissaminut piareersimasoq mittarfik pineqartoq tunniunneqassaaq. Mittarfiup tunniunneqarnerani illorsuarmi isumannaalli­saanikkut nakkutilliinermut atugassanik immikkoortunik/ininik pilersitsisoqarsi­massasoq naat­sorsuutigineqarpoq.

A    

Timmisartunut uninngasarfimmi Dash 7/ATR72-imut, S61-imut, Bell 212.imut kiisalu timmisartu­nut nammineq pigineqartunut 2-4-mut inissanik naammattunik peqassasoq, Narsar­suaq ullumikkut USA/Canadap aamma Europa-p akornanni timmisartunut mikinernut akunniffi­galugu annertuumik miffigineqartarmat.

A    

Mittarfimmi pisortamut, Air Greenland A/S-ip sulisuinut (angallannermi sulisunut timmisartu­milu sulisut isersimaartarfissaannik) kiisalu allaffimmi sulisunut marlunnut allaffinnik illor­suarni qulakkeerinnittoqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

A    

Mittarfik Narsarsuaq matuneqassasoq.

A    

Narsarsuarmi imaluunniit Qassiarsummi qulimiguullit mittarfiissaannik pilersitsisoqassanngit­soq.

A    

Mittarfiup ammasarfissaa naatsorsuutigineqarpoq piffissamiissasoq 08.00 - 17.00 ataasinngorner­miit arfininngornermut, Nuummi Ilulissanilu mittarfiit ammasarfii assigalugit.

A    

Kaaviiaartitassat 2002-imi ukiumi naatsorsuuseriffimmi ingerlatassatut naatsorsuutigisat tungavi­galugit naatsorsorneqarput, tulliuttumi ersarinnerusumik saqqummiunneqarput.

A    

Kangerlussuup atlantikukkut angallassinermi qitiusutut atorneqarnissaata sunniutissai, soorlu ataani allaaserineqartumi, ingerlatsinermi kisitsisit ilanngullugit naatsorsorneqarput.

A    

2001-imi Mittarfik Narsarsuarmiit aallarsimasunut naleqqiullugit Mittarfik Qaqortumiit ilaasut aallartussatut naatsorsuutigineqarput.

Tikiffissaq	Narsarsuaq	Qaqortoq
Heliportit aamma helistoppit	9.800	6.000
Nunap iluani mittarfik	14.800	14.800
Nunanut allanut mittarfik	0	0
Katillugit	24.600	21.600

Mittarfik Narsarsuarmut kisitsisit tassaapput Kangerlussuup atlantikukkut angallassinermi qitiusutut atorneqarnerani pisut. Aamma taakku Mittarfik Qaqortumut atuupput.

Tabellimi takuneqarsinnaavoq Qaqortumiit heliportinut helistoppinullu aallartut amerlassusaat Narsarsuarmiit aallartut amerlassusaannit 3,800-inik ikinnerussasut Mittarfeqarfiit naatsorsuuti­gigaat. Tamatumunnga nassuiaataavoq ilaasut Qaqortumut tikiffissallit Narsarsuup Qaqortullu akornanni timmisartortussaajunnaarnerat. Ilaasut amerlassusaat taakku tunngavigalugit, Kan­gerlussuaq atlantikukkut angallannermi qitiusutut atorneqartillugu, Narsarsuarmut naleqqiullugu Qaqortumi mittarfiup ingerlanneqarnera ukiumut 6,46 mio. kr.-inik akikinnerussaaq.

A    

Timmisartut ataasiakkaat qanoq ittuuneri naapertorlugit Narsarsuarmi aallalernermi akitsuutiti­gut kaaviiaartitat imatut isikkoqarput:

Timmisartup suunera	Narsarsuaq	Qaqortoq
S-61	168.750	135.000
DHC-7/ATR-72	109.250	120.750
King Air	3.000	3.000
DHC-6 (ATY)	4.500	4.500
AS 350	7.500	12.500
Bell 212	37.500	47.500
Timmisartut mikinerit allat	15.000	15.000
Timmisartut mikisunnguit allat	37.500	37.500
Katillugit	383.000	375.750

Mittarfik Narsarsuarmut kisitsisit tassaapput Kangerlussuup atlantikukkut angallassinermi qitiusutut atorneqarnerani pisut. Aamma taakku Mittarfik Qaqortumut atuupput.

A          

Mittarfik Narsarsuarmut naatsorsuutigisatut amerlassutsinut naleqqiullugu Mittarfik Qaqortup ammasarnissaata allanngunnginnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

A    

Naatsorsuutigineqarpoq Air Greenland A/S angallassinermi isumaginnittutut sulineq suliarissa­gaa.

A    

Akit Akiliinissamullu Maleruaqqusaq naapertorlugu ingerlatsinermi isertitat naatsorsorneqarput.  Ingerlatsinerit makku naatsorsuutigineqarput:

Timmisartup suunera	Amerlassutsit	Ataatsip akia	Kr.
S-61	600	1.150	690.000
ATR-72	230	2.550	586.500
King Air	24	500	12.000
DHC-6 (ATY)	36	500	18.000
AS 350	150	500	75.000
Bell 212	300	500	150.000
Timmisartut mikinerit allat	300	500	150.000
Timmisartut mikisu­nnguit allat	375	500	187.500
Katillugit	2.015		1.869.000

Taamatut akit inissisimatillugit Air Greenland A/S nammineq kajumissuseqassaaq Mittarfik Qaqortoq inuttaqartissallugu, taamaalilluni namminneq ingerlatsinermi isumagisassat isumagisinnaasallugit. Tassani pisariaqarpoq usilersuinermi pisortaq mittarfimmilu sulisoq ataaseq kiisalu napparsimasoqartillugu sulin­giffeqartoqartillugu taartissaq. Taamaalilluni Mittarfeqarfiit ingerlatsinermi isertitarisartagaat annertuut annaassavaat.

Mittarfinni allani nammineq sinnerlutik ingerlatsineq isumaginiarlugu Mittarfeqarfiit Air Greenland A/S-imut neqerooruteqarneranni periutsit assigalugit ingerlatsineq naatsorsorneqassapput, ingerlatsinermi iser­titat tamarmiusut 1.256.750 kr.-inut naatsorsorneqassapput, taannalu kisitsit eqqornerusuusutut isigisaria­qarpoq.

A              

Unnuinermi akiliutitut 34.000 kr.-init naatsorsuutigineqarput.

A    

Timmisartunut orsussamik ukiumut katillugit 900.000 liter Jet-A1-imik timmisartuussisartunut maani najugaqartunut aamma 600.000 literi @timmisartunut akunnittut@aamma 60.000 literi AV-gasimik tunisisoqassasoq naatsorsuutigineqarpoq, ullumikkut illoqarfinni mittarfinni akit naluneqanngitsut tunngavigalugit naatsorsorneqarput.

A    

Mittarfik Qaqortumi Air Greenland A/S-imiit allafinnut sulisulu isersimaartarfiinut attartor­nermi isertitanit ukiumut 50.000 kr.-init naatsorsuutigineqarput.

A    

Timmisartut Mittarfik Qaqortumut akunnittut eqqarsaatigalugit ullumikkut Mittarfik Narsarsu­armi naluneqanngitsutut ingerlasoqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

A    

Mittarfik Qaqortumiit silasiortuni ulloq unnuarlu inuttaqartitsisoqassanngilaq.

A    

Mittarfik imatut inuttaqartinneqassasoq naatsorsuutigeqarpoq:

1 mittarfimmi pisortaq

2 indsatslederit

6 terminalarbejderit

2 AFIS-operatørit

2 allaffimmi sulisut mittarfiup allaffiani isumannaallisaanermilu suliaqartut.

A                 

Nunap immikkoortuani pisortamut akissarsiat, allaffissornermut, angalanermut assigisaanullu aningaasartuutit naatsorsuinermi ilaatinneqanngillat.

A    

Naatsorsuutigineqarpoq Mittarfik Qaqortoq qullersaqarfimmiit aqutsisutigut ingerlatsinermi ikiorneqassasut (aningaasaqarneq, IT, sulisut, teknikeqarfik) aamma taakkununnga aningaasar­tuutit aningaasaqarnikkut misissueqqissaanermut ilanngunneqassanngillat.

A    

Tamatuma malitsigisaanik Narsarsuarmi aningaasaqarnermut immikkoortoq Nuummut nuunneqas­saaq.

A    

Narsarsuarmi allaasumik Mittarfeqarfiit illoqarfimmut tunngasutigut ingerlatanut, inuiaqatigiin­nit suliakkiissutinut, tassani ilaalluni illoqarfimmi qatserisartut, aserfallatsaaliinernut allanut nu­kinnik immikkoortitsissanngilaq, Qaqortumi pioreersunik atuisoqassammat. Mittarfeqarfiit suli­sut nerisassaannut aningaasartuutai immikkoortumi tassani inissinneqartarput.

A    

Naatsorsuutigineqarpoq Mittarfeqarfiit sulisui nammineq inissarsiussasut imaluunniit Qaqor­tumi pisortat inissiaataat aqqutigalugit. Tamatuma malitsigisaanik Mittarfeqarfiit Narsarsuarmi­sut sulisunut inissianik najugaqartitsinissamillu piareersimatitsissanngitsoq, tamatuma malitsi­gi­saanik Mittarfeqarfimmut aningaasartuutaasunik.

A    

Naatsorsuutigineqarpoq Mittarfik Qaqortoq Mittarfik Sisimiutulli aningaasartuutitigut inissisimassa­soq.

Aningaasaqarnikkut sunniutit

Tunngaviit qulaani taaneqartut akiligassanut pingaarnernut imatut katiterneqarsinnaapput:

Narsarsuaq

Qaqortoq

	Naatsorsuutit 2001	Atlantikkut timmisartorneq ilanngunnagu missingersuut	Missingersuut
Mittarfimmut akitsuutit	13.235.827	11.510.000	9.043.000
Tunisineq orsussaq	8.096.348	5.100.000	5.775.000
Tunisineq assigiinngitsut	3.778.510	3.779.000	919.000
Tunisineq nammineq suliffeqarfimmi	8.010.024	8.010.000	0
Attartortitsinermi isertitat	3.043.927	3.044.000	86.000
Isertitat katillugit	36.164.636	31.443.000	15.823.000
Nioqqutissanik atuineq	-6.901.015	-4.730.000	-4.095.000
Matussutissat 1	29.263.621	26.713.000	11.728.000
Ingerlatsinermi aningaasartuutit	-8.310.796	-8.311.000	-924.000
Matussutissat 2	20.952.825	18.402.000	10.804.000
Aningaasartuutit avataaneersut allat	-7.560.792	-7.561.000	-4.925.000
Sulisunut aningaasartuutit	-15.153.143	-15.153.000	-3.728.000
Nalikilliineq sioqqullugu inerneq	-1.761.110	-4.312.000	2.151.000
Nalikilliinerit	0	0	0
Aningaasaliineq sioqqullugu inerneq	-1.761.110	-4.312.000	2.151.000
Aningaasaliineq	-140.701	0	0
Ilanngaateqareerluni inerneq	-1.901.811	-4.312.000	2.151.000

Narsarsuarmi aamma Qaqortumi mittarfiit ingerlanneqarnerisa qulaani naleqqersuuneqarneranni soorlu takuneqarsinnaasoq, Narsarsuarmut naleqqiullugu Qaqortumi mittarfiup ingerlanneqarnera tunngavigisat saqqummiunneqartut naapertorlugit ukiumut 6.463.000 kr.-inik akikinerussaaq. At­lantikukkut angallassineq suli Københavnimut toqqaannartumik ingerlanneqartussaasoq, assersuuti­galugulu Island aqqusaarlugu pisassasoq naatsorsuutigineqassasoq, Mittarfik Narsarsuaq pinnagu Mittarfik Qaqortulli atulerneratigut ukiumut 4.053.000 kr.-init sipaarutaassasut nalilerneqarput.

Paasissutissanut ilassutissat

Mittarfik Qaqortup 08.00 - 17.00 ataasinngornermiit arfininngornermut ammasarfiinut tunngavigiit 07.00 - 20.00-imut imaluunniit 06.00 - 19.00-imut ataasinngornermiit tallimanngornermut (arfi­ninngorneq aamma sapaat matoqqasarluni) allanngortinneqaraluarpata tamanna kisimi ammasar­nermi akitsuutitigut 1.200.000 kr.-it missaannik annikillissagaluarpoq.

Mittarfik Qaqortumut ingerlatsinermut inernerit taamaalilluni ukiumut 951.000 kr.-inik sinneqar­toornermik nalilerneqarsinnaagaluarput, sulilu Narsarsuup ingerlanneqarneranut naleqqiullugu in­gerlatsinermi sipaarutissat manna katillugit 5.263.000 kr.-iussagaluarlutik.

Minneq/qangattarnerlu pillugit kisitsitigut paasissutissat Air Greenlandimiit

Dash 7-imut naleqqiullugu timmisartut ATR-it atornerisigut ingerlatsinermi aserfallatsaaliinermi aningaasartuutit naatsorsuutigisamik appasinnerulernissaannik ilaasut qassit pineqarnersut isumas­sarsiffiginiarlugu, Angallassineq pillugu nassuiaammi Air Greenland A/S-ip 2001-imi min­neq/qangattarnerlu pillugit kisitsisitigut paasissutissai aallaavigineqarput.

Naatsorsuinermi pineqarput siumuinnaq angalasut amerlassusaat ingerlaarfinni ukunani:

A                                                                                          

Nuuk-Kangerlussuaq.

A                                                                              

Nuuk-Narsarsuaq.

A          

Kangerlussuaq-Ilulissat.

Ingerlaarfiit taakku qinerneqarnerannut pissutaavoq ingerlaarfiit taakku assersuutigalugu timmisar­tumik ATR-imik timmisartorfigineqarnissaannut periarfissaqarnera. Aallaavissatut naatsorsuutigi­neqarpoq ilaasutigut angallassineq nuna napillugu pisussat, ingerlaarfiit taakku atorlugit ingerlanne­qartussaammata. Taamaalilluni assersuutigalugu Ilulissat aamma Nuup akornanni ilaasutigut an­gallaneq tikiffissat akornanni toqqaannartumik timmisartorfigineqarsinnaanera periarfissaassaaq.

Oqaatigineqassaaq ingerlaarfik Kangerlussuaq-Narsarsuaq ullumikkut timmisartut ATR atorlugit timmiffigineqarsinnaareermat. Taamaattumik ingerlaarfimmi tassani ilaasut amerlassusaat naatsor­suinermi ilaatinneqanngillat, massa ingerlaarfimmi tassani ilaasut amerlanersaat ingerlaarfimmut Kangerlussuaq-Ilulissanut atatillugit isigineqassagaluartut.

Naatsorsueqqinnermi ingerlaarfiit amerlassusaasa ikileqqaarnissaat kissaatigineqarmat assersuuti­galugu Ilulissat aamma Nuup akornanni ilaasunik angallassineq Kangerlussuarmi akunnittartussaas­sapput. Taamaaliluni ingerlaarfimmi Ilulissat-Nuuk ilaasut amerlassusaat ingerlaarfinni Ilulissat-Kangerlussuaq aamma Kangerlussuaq-Nuuk ilaasut pillugit kitsisitigut paasissutissani ilaasussaas­sapput.

Tamatuma kingunerisaanik ingerlaarfinni taakkunani sisamani ilaasut amerlassusaat piviusumik ilaasut amerlassusaannit amerlanerussapput, ilaasut ilaasa angalanermi ataatsimi ingerlaarfiit mar­luk ingerlaffigisussaammatigit. Timmisartumut nutaamut ikaarsaarnermi ingerlaarfinni tamani si­paaruteqartoqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, taamaattumillu ilaasut ilaasa ilaasut pillugit kisitsisi­tigut paasissutissani arlalinniinnerat ataatsimut isigalugu aningaasaqarnikkut sunniuteqassanani. Ilaasut pillugit kisitsisitigut paasissutissat aamma ingerlaarfinni taaneqartut arlaanni ataatsimi amerlanerniluunniit angalasussat taamaallaat ilaasussanik tunngaveqarpoq.

Taamaaliluni ilaasut ilaatigut Aasianniit, Kangaatsiamiit, Sisimiuniit aamma Maniitsumiit ilaasut pillugit kisitsisitigut paasissutissani ilaanngillat, ingerlaarfinni taaneqartuni angalasinnaasutut massa tunngavissaqarsinnaagaluartut. Aammattaaq ilaasut Tunumeersut ingerlaarfinni ataasiakkaani kisit­sisitigut paasissutissani ilaatinneqanngillat. Angallassinerup ilusaanut naleqqiullugu Tunumi timmi­sartuussinermut assersuutigalugu timmisartut ATR atulernerinut atatillugu suli paasinarsinngilaq ilaasut Tunumeersut ilanngullugit naatsorsuutigineqarnissaannut tunngavissaqarnersoq.

Ilaasut amerlassusaasa @ajornerpaaffissaat@siullermillu Kangerlussuup aamma Nuuk Ilulissallu akornanni timmisartuusseqqinnermi ilaasut amerlassusaannik ilaasunillu allamik timmisartuunne­qarnissaminnut periarfissaqarsorinanngitsunik taamaalilluni naatsorsuinermi taamaallaat tunngavi­gineqarput.