Samling
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
EM 2002/85-01 |
Den, 30.09.2002 |
|
Anthon Frederiksen
Forslag til landstingslov nr. xx.uu.qqqq 2002 om naturbeskyttelse.
Vi har i Kattusseqatigiit med interesse undersøgt forslag til landstingslov om naturbeskyttelse og har følgende bemærkninger:
Allerførst skal vi gøre opmærksom på, at brug af natur og dyr altid har haft stor betydning for grønlændernes eksistens og altid vil have stor betydning.
Det er derfor vigtigt, at vi overfor omverdenen mangfoldiggør dette, idet der jo i dag også eksisterer mennesker som slet ikke har indblik vores behov for udnyttelse af natur og dyr og vi skal derfor fra Kattusseqatigiit kræve, at der bliver etableret oplysningskampagner for omverdenen om, vore fangere og fiskeres svære eksistensvilkår og at vi grønlændere lever i vores vidtstrakte natur som kan være barskt at leve i ikke mindst på baggrund af at vi jo også mere og mere føler, at vores omverden forsøger at sætte begrænsninger på vi grønlænderes udnyttelse af fangstdyr og vi bliver jo ligeledes angrebet med den argument, at vi vores udnyttelse af de levende ressourcer ikke svarer helt til vores behov.
Det er nødvendigt og behovet vil stige for at vi udfærdiger en lov om vores brug af naturen og dens dyr.
Vi skal dog ikke glemme det vigtigste og vi vil fra Kattusseqatigiit fortsætte med at erindre om, at vores vilkår på ingen måde kan sammenlignes med de vilkår der er i Europa og resten af vores omverden.
Vi skal for omverdenen oplyse om, at vi ikke lever af landbrug og at langt de fleste af os ikke kan er nære sig ved landbrug. Vores omverden må forstå, at vi ikke kan undvære vores daglige ‘grønlandske proviant’ altså at vi ikke kan undgå at vores mad har nær relation til vores naturgivne ressourcer.
Med disse bemærkninger skal vi ikke undlade at nævne, at vi naturligvis ellers har udført vores arbejde på baggrund af den første udkast til lovforslag men Landsstyret sendte lige pludselig massevis af bilag med et par dages varsel over forslag til reguleringer og ændringsforslag blandt andet på baggrund af at Landsstyret ved skrivelse har gjort opmærksom på, at der er behov for ændring af baggrundsmaterialerne. Har Landsstyret mon glemt, at forslag bliver genstand for anden og tredjebehandlinger.
Vi kan ellers i Kattusseqatigiit sagtens have udtalt, at vi ikke vil ændre på vores bemærkninger udfærdiget på baggrund af det første lovforslag, vi som bekendt, at laver vi vores arbejde i Kattusseqatigiit seriøst og det har vi så gjort også denne her gang.
Landsstyret ændringsforslag har vi naturligvis undersøgt tilbundsgående men så vidt vi har kunnet konstatere er der mulighed for endnu flere ændringsforslag, idet vi jo også har kunnet konstatere, at der er væsentlige forskelle mellem det første og foreløbig sidste lovforslag.
Vi skal dog i Kattusseqatigiit ikke undlade at udtale, at vi principielt støtter lovforslaget som helhed og vi regner naturligvis med, at indholdet i vores bemærkninger vil blive indarbejdet ved sagens videre behandling.
Men som vi allerede har udtalt, så har vi ændret på vores første bemærkninger og har tilpasset disse det sidste forslag.
Som vi sagde i starten, så kan vores brug af natur og dens dyr ikke sammenlignes med omverdenens og det naturligvis med hensyn til naturressourcerne og de vilkår som naturen byder os og vi er naturligvis klar over, at andre befolkninger tilpasser deres eksistens til deres nærmiljø, men vores kulturelle udvikling og den måde vi lever på kan slet ikke sammenlignes med de vilkår der eksisterer i omverdenen.
Vi er derfor tilfredse med at man i starten i lovforslaget har vist respekt for befolkningens levevilkår og vi skal fra Kattusseqatigiit anbefale, at disse forhold indarbejdet i forslagets stk. 1, særskilt fra udnyttelsen af de levende ressourcer, idet det jo ikke må glemmes formuleringerne, at mennesket trods alt er det vigtigste element i naturen.
Uden dog at komme med bemærkninger til hver enkelt paragraf, skal vi komme med samlede bemærkninger til lovforslaget.
Men hensyn til det første kapitel der vedrører beskyttelse af natur, dyr og bevoksninger, mener vi i Kattusseqatigiit, at turismerelaterede ting bør indarbejdes, idet det jo er en kendt sag, at antallet af turister der kommer til vort land er stigende og da det også kan valfarte landet uden begrænsninger, vi mener derfor i Kattusseqatigiit, og der i samarbejde med kommuner og turismeaktører bliver indarbejdet reguleringen og ikke mindst af hensyn til beskyttelse af naturen.
For det andet har vi følgende bemærkninger til det næste kapitel:
Vi finder det overordentligt vigtigt i Kattusseqatigiit, at ansvar, kompetence og pligter bliver spredt ud til kommunerne, vi skal derfor i Kattusseqatigiit stærkt kræve, at der i lovgivningen indarbejdes, at kommunerne selv får mulighed for at administrere og får kompetence til at styre egne naturgivne ressourcer, for det kan nemlig ikke være på sin plads, at kommunerne som jo har den fornødne lokale viden altid skal omkring Grønlands Hjemmestyre med stor tidforbrug, adminstration og i dyre domme, hvis der skal foretages tiltag af enhver art der har med kommunen selv at gøre.
Vi mener også, at der i kapitel tre også bør indarbejde, at kommunerne får mulighed for kompetence og administration ikke mindst med hensyn til kystnært fiskeri og jagt. Der er nemlig grund til bekymring når vi bare tager hellefiskefiskeriet i Ilulissat som et eksempel, bestandene der er kommet i alvorlig fare på grund af at de centrale myndigheder fejlslagne administration og på grund af at de ikke har den nødvendige viden om ressourcerne.
Når vi derfor ser på forslaget som helhed, kan Kattusseqatigiit ikke acceptere, at eneherredømme og central styring skal være afgørende i forvaltningen af den levende ressourcer, og netop derfor foreslår vi i Kattusseqatigiit at ansvar og kompetence bliver spredt ud til kommunerne, og vi er naturligvis klar over, at opgaverne ikke kan løses fra dag til dag og vi er ligeså meget klar over, at dette ikke kan realiseres bare ved at give relevante instanser og kommuner 14 dage til at svare på høringer.
Dette arbejde har stor betydning for os og de kommende generationer, det er derfor af afgørende betydning at arbejdet bliver udført med omhu. Vi foreslår derfor fra Kattusseqatigiit, at der arbejdet for at andre relevante instanser og kommuner bliver involveret i arbejdet.
Til sidst skal vi rette en klage til Landsstyret, idet det jo ikke kan være kutyme, at Landsstyret i allersidste øjeblik har udfærdiget ændringsforslag, for her er der tale om, at der til landstinget bliver fordelt papirer identiske med det første forslag den 27. september til trods for at behandling af lovforslaget skete den 20. august 2002 . Denne arbejdsproces er ikke alene spild af tid men den er også med til at sætte spørgsmålstegn ved tilliden til landsstyrets, skal vi udtale fra Kattusseqatigiit.
Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit anbefale Landsstyret, at der før fremlæggelse af lovforslag ellers forordningsforslag og eller forslag til bekendtgørelser foretages en korrektur således at fejl og mangler udgåes.
Med disse bemærkninger skal vi anbefale at punktet inden andenbehandlingen bliver fremsendt til udvalget for fredning.
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Anthon Frederiksen UKA-2002-85-01 |
ulloq, 30. september 2002 |
|
Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaatut nr. xx, uu. qqqq 2002-meersussatut siunnersuut.
Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissatut siunnersuut Kattusseqatigiinniit soqutigalu-gu misissorsimavarput imaattumillu oqaaseqarfigissallugu:
Aallaqqaasiullugu Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissuarput pinngortitamik uumasuinil-lu atuineq uagut Kalaallit qangaaniilli inuuniarnitsinnut assorujussuaq pingaaruteqarmat, inuuniarnitsinnullu pingaaruteqartuassalluni.
Taamaammat pisariaqarluinnarpoq nunarsuarmioqatitsinnut tamatuma tamakkiisumik paasisitsiniutigineqartuarnissaa ingerlatissallugu, tassami ukiuni makkunani ilisimaneqar-tutut nunarsuarmioqateqarpugut inunnik ilaatigut uagut Kalaallit inuuniarnitsinni pinngortitamik uumasuinillu pisariaqartitsinitsinnik ilisimasaqanngilluinnartunik, taamaam-mallu uagut Kalaallit maani Nunarujussuatsinni ilaatigut inuuniarfigiuminaassinnaasumi najungaqartugut aammalu piniartortatta aalisartortattalu ilaatigut atungaat imaannaanngit-sut paasisitsiniutigiuartariaqartut Kattusseqatigiinniit piumasaqaatingaarput, tassa ukiuni kingullerni malunnarsingaluttuinnarmat uagut Kalaallit piniakkanik atuinitsinni avatitsin-niit annertuumik tatiartorneqartugut, ilaatigut uagut Nunatsinni Pinngortitamik uumasuinillu pisariaqartitsinitsinnut naapertuutinngilluinnartumik avataaniit saassutarine-qartarluta.
Soorunami pisariaqarpoq, pisariaqaleraluttuinnassallunilu pinngortitamik uumasuinillu atui-nerput pillugu inatsiseqarnissaq.
Kisianni eqqaamasariaqangarput pingaarnerpaaq puigussanngikkipput Kattusseqatigiinniit tassa eqqaasitsissutigissuarput, tassalu Nunatta inui, tassami uagut Kalaallit inuuniarnitsinni uatsinnut atungassarititaasut Europamiunut nunarsuarmiunullu allanut naleq-qiunneqarsinnaanngilluinnarmata.
Nunarsuarmioqativut paasitittariaqarput uagut Kalaallit narsaateqarnermik uumasuuteqar-nermilluunniit tamakkiisumik amerlanerpaartavut inuuniuteqarsinnaannginnatta, Nunarsuar-mioqatitta paasisariaqarpaat uagut Kalaallit amerlanerpaat ullormut “Kalaaliminer-tunngikkutta” naammatsiffeqanngitsugut, tassa nerisatta pinngortitamik atuinitsinnut naleqquttuusariaqarnerat pisariaqartikkatsigu.
Taamatut aallaqqaaseereerluta oqaatiginngitsoorsinnaanngilarput inatsisissatut siunnersuut siulleq soorunami tunngavigalugu suliaq ingerlassimangaluaratsigu, kisianni oqaaseqaa-tissarput naammassereeripput Naalakkersuisut suliamut iluarsiissutissat allannguutissallu pappilissat taamannaannaq ippassaaniinnannguaq Inatsisartunut nassiuppaat, ilaatigut allagaqarlutik Naalakkersuisut aalajangersakkani allanngortitsisoqarnissaa pisariaqartim-massuk taamaaliorlutik. Naalakkersuisut puigorsimaneramikkut inatsisissatut siunnersuutit aappassaanneerlugit pingajussaanneerlugillu suliarineqartarmata ?
Kattusseqatigiinni oqarsinnaangaluarluta; oqaaseqaatissarput siunnersuut siulleq tunnga-vigalugu suliarisarput naammassereernikuummat allanngortinnianngilarput, kisianni naluneqanngitsutut Kattusseqatigiinni ileqqoraarput suliassat sapinngisamik sukumiisu-mik suliariniartarlugit, taamaammat maanna aamma taamaaliorpugut.
Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat soorunami misissorpavut, kisianni takusinnasagut naapertorlugit allannguutit taakkuinnaanngillat, tassami ilaatigut aamma inatsisissatut siunnersuummut siullermut kingulleq naleqqiullugu arlalitsigut iluarsiissu-teqarmat.
Taamaakkaluartoq Kattusseqatigiinniit oqaatigissuarput inatsisissatut siunnersuut ataatsimut isigalugu tunngaviatigut taperserniaratsigu, soorunalimi assigiinngitsutigut uparuaatissagut naatsorsuutigalugit suliap ingerlateqqinnerani ilanngullugit nalilersuiffigi-neqarnissaat.
Taamaammat siuliani oqareernitsitut oqaaseqaatissavut siulliit allanngortiterpavut sapinngisamillu siunnersuut kingulleq tunngavigalugu oqaaseqaativut naleqqussarlugit.
Soorlu aallaqqaasiinitsinni oqaatigingipput uagut Kalaallit Nunarsuarmioqatitsinnut pinngortitamik uumasuinillu atuinerput assersuukkuminaammat, tassa pinngortitap pissusai atungassarititaasullu assigiinngitsut eqqarsaatigalugit, naak Nunarsuarmioqativut allat soorunami aamma najungarisaminnut naleqquttumik inuuniuteqartartut nalunngikka-luarlutigu, kisianni piorsarsimassutsikkut ineriartornerput pissuserpullu ilisimaneqartutut allanut assersuunneqarsinnaanngimmat.
Taamaattumik inatsisissatut siunnersuummi inuit inuunerminni atugarisaat aamma ataqqillugit inatsisissamut aallaqqaasiunneqarsimammat iluaraarput allaallu oqaaseqatigiit taakkua § 1-imi immikkuullarissumik uumasunut allanut kaputartuunnagit inissisimanis-saat Kattusseqatigiinniit kaammattuutigissallugu, tassami pinngortitsinermi oqaatsit aamma matumani puigorneqartariaqanngillat, tassa pinngortitami inuk allanik tamanit pingaarnersaammat.
Paragraf-it ataasiakkaat immikkoortullu ataasiakkaat annerusumik oqaaseqarfiginngikkaluar-lugit siunnersuut ataatsimoortumik oqaaseqarfigissuarput.
Siullermilli kapitalimut siullermut pinngortitamik uumasuinik naasuinillu illersuinermut tunngasut pillugit Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut kapitalimi tassani takornariaqarner-mut tunngasut ilanngunneqartariaqartut, tassami naluneqanngitsutut takornarissat nunatsinnut tikittartut amerlingaluttuinnarput aammalu ilaatigut killeqanngitsumik angalaarsinnaanerat pisarluni, taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut takor-narissat pillugit kommune-t takornariartitsiviit allallu takornarissanik sullissisut paaseqatigalugit suleqatigalugillu aaqqissuussisoqartariaqartoq pinngortitap illersorneqar-nissaa aamma eqqarsaatigalugu.
Aappassaannik kapitalip aappaanut imaattumik oqaaseqarniarpugut:
Kattusseqatigiinniit pingaartilluinnarparput akisussaaffiit, oqartussaaffiit pisussaaffiillu Kommune-nut siammarterneqarnissaat, taamaattumik kapitalimi tassani aamma Kommune-t nammineerlutik pisuussutinik assigiinngitsunik aalajangersaasinnaanerat ilanngunneqartariaqartoq Kattusseqatigiinniit sakkortuumik piumasaqaatingaarput, tassami akuersaarneqarsinnaanngilaq suulluunniit akuersissutit allalluunniit Kommune-qarfinni ilisimaneqarnerpaajusut pillugit tamatigut Namminersornerullutik Oqartussanut aperiarto-qattaartarnerit piffissarujussuarmik allaffissornerujussuarmik aningaasarpassuarnillu naggataatigut naleqartut ingerlatiinnartariaqanngimmata.
Kapitali pingajuanni aamma siulianituulli kommune-t oqartussaaffeqarnerat aalajanger-saasinnaanerallu ammaanneqartariaqarpoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, minne-runngitsumik sinerissap qanittuani aalisarnermut aallaaniartarnermullu tunngasut eqqarsaatigalugit. Tassami maannakkut qaleraleqarfiit assersuutissaqqipput ilaatigut Ilulissat kommune-ani qaleraleraleqarfiit qeqqaniit aqutsinerlunnerup pissutsinillu piviusunik malinnaannginnerup kingunerisaanik sumiiffinni ataasiakkaani peqassutsinik ulorianartorsiortitsisoqarsinnaanera aalloqqutigisariaqarmat.
Taamaattumik siunnersuut ataatsimut tamaat isigalugu kisermaasineq qeqqaniillu aqutsineq atorlugit pinngortitamik uumasuinillu illersuineq Kattusseqatigiinniit akuer-saarsinnaanngilarput, taammaammallu Kattusseqatigiinniit siunnersuutingaarput pisussaaf-fiit oqartussaaffiillu kommune-nut siammarneqassasut, soorunami suliassat ullormiit ullormut naammassineqarsinnaanngitsut ilisimavarput aamma nalunngilarput tamanna pisinnaanngitsoq Kommune-t allallu susassaqartut ullunik 14-iinnarnik oqaaseqaateqar-nissaannik periarfissiinnarlugit.
Suliassaq una tamatsinnut kinguaassatsinnullu pingaaruteqartorujussuuvoq, taamaammat pisariaqarpoq suliap peqqissaarullugu suliarineqarnissaa. Taamaattumik Kattusseqatigiinniit siunnersuutingaarput Suliap aappassaanneerneqannginnerani Kommune-t susassaqartullu allat suliamut annertunerusumik peqataatinneqarnissaat sulissutigineqartariaqartoq.
Naggataatigut Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut naammangittaalliutiginiarparput suliat pimoorullugit sukumiisumik suliarereerlugit Naalakkersuisut periarfissaq kingullerpaaq atorlugu suliassanik allannguuteqartitsisarnerat pissusissamisuunngimmat, tassa uani inatsisissatut siunnersuut 20. august 2002-imeersup suliarereernerani pappilissat siunnersuutip taamaaqatai 27. september inatsisartunut aatsaat agguaanneqarmata siuliani taaneqartunut iluarsiissutit. Suleriaaseq taamaattoq immikkut piffissaajaataagin-narani aamma naalakkersuisut tatiginassusiannik apeqquseeqataasinnaammat Kattusseqa-tigiinniit oqaatigissuarput.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit naalakkersuisunut kaammattuutigissuarput inatsisissatut imaluunniit peqqussutissatut siunnersuutit aammami nalunaarusiat nassuiaatilluunniit inatsisartunut saqqummiunneqannginnerini kukkuneqarpallaannginnersut imaluunniit amingaateqarpallaannginnersut qulakkeerneqaqqaartarnissaat isumageqqullugit.
Taamatut oqaaseqarluta inatsisissatut siunnersuutip aappassaanneerneqannginnerani Inatsisartut eqqissisimatitsinermut ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inassutingaarput.