Samling
EM2002/85.1
Johan Lund Olsen
30.09. 2002
Forslag til landstingslov om naturbeskyttelse.
1. behandling.
Inuit Ataqatigiit har med særlig interesse set på dette meget omfattende lovforslag og vil i forbindelse med denne første behandling undlade at gå i detaljerne heri, men nøjes med at kommentere forslaget samlet.
Inuit Ataqatigiit har først og fremmest hæftet sig ved, at dette lovforslag er blevet udformet som en rammelov og derfor er udformet således, at det giver Landsstyret meget vide muligheder for samt en omfattende bemyndigelse til, at udforme nærmere og mere præcise regler for området. Såfremt Landstinget ikke i nærmere omfang definerer og tager stilling til bemyndigelsernes indhold, vil man derfor med rette kunne sige at borgernes retsstilling og hvad borgerne bliver forpligtet til at følge som følge af naturbeskyttelsesloven, bliver mere uigennemsigtig og svækket. Dette ligger i det faktum at det jo allerede er indbygget i forslaget, at det er Landsstyret som kommer til at udforme og udstikke de nærmere regler.
Eftersom Inuit Ataqatigiit særligt ligger vægt på, at befolkningen sikres direkte indsigt i og medindflydelse på lovgivningsprocessen, for derved at sikre en større efterlevelse af de regler og love der udstedes – vil vi ikke undlade at bemærke, at vi ville have foretrækket en klar og utvetydig lovgivning om naturbeskyttelse frem for en rammelov.
Vi har ligeledes for det andet hæftet os ved, at dette foreliggende lovforslag i forhold til adskillige gældende love og forordninger får en indflydelse og implikationer, og netop derfor fordrer at Landstinget giver sig god tid til en grundig og velovervejet behandling.
Når dette er sagt vil Inuit Ataqatigiit imidlertid sige, at vi i princippet er enige i, at den nugældende naturfredningslov fra 1980 trænger til at blive erstattet og at vi gerne deltager heri. Dette er nødvendigt med henblik på at sikre en tidsvarende lov og som tilgodeser de krav som dagens og omverdenens krav stiller os, ligeledes med henblik på at sikre at vi altid er ”up to date” for at sikre en bæredygtig udnyttelse og anvendelse af naturens ressourcer.
Inuit Ataqatigiit har derfor også til sinds at forfølge dette sigte og stiller sig til rådighed – spørgsmålet er bare med hvilken hast vi bør gøre dette på – og på den mest ansvarlige måde.
Det er Inuit Ataqatigiit’s opfattelse at vi bør stile efter en så kvalitetsmæssig god, forsvarlig og fremtidssikker naturbeskyttelseslovgivning som overhovedet muligt.
Henset til sagsmængden, de andre store Landstingssager under denne efterårssamling og den til rådighedværende tidsfaktor der er til denne behandling, stiller vi os noget tvivlende til om vi så kan gøre det forsvarligt nok.
Til partiernes, Kandidatforbundets og de øvrige medlemmers nærmere overvejelse skal vi derfor allerede nu anmode om, at man tager stilling til om det ikke ville være bedre om færdiggørelsen af loven blev udskudt til næste Landstingssamling. Vi har jo nævnt at dette forslag er meget omfattende og får en indflydelse på og har implikationer i forhold til adskillige gældende lovgivning og forordninger, og netop derfor fordrer at op til flere Landstingsudvalg forventelig vil skulle involveres frem for blot et Landstingsudvalg.
Vort forslag til denne fremgangsmåde og procedure skal ligeledes ses i lyset af, at vi jo er bekendt med at landsstyret har igangsat en storstilet informationskampagne om netop udnyttelsen og anvendelse af de levende ressourcer, hvor vi mener at det ville være oplagt og passende, såfremt Landstingets tilkendegivelser fra førstebe-handlingen ligeledes indgår i kampagnen og dermed giver anledning til en meget større samfundsdebat end det vi har set indtil nu. Landstinget har og bør have en aktiv rolle heri og bør derfor også deltage i den daglige debat om hvordan og hvorledes vi indretter naturbeskyttelsen og anvendelsen. Dette synes at være desto mere nødvendigt al den stund der jo er lagt op til en rammelovgivning på dette område.
Når dette er sagt skal Inuit Ataqatigiit med henblik på det videre arbejde udtale følgende.
Vi mener naturligvis at vores udnyttelse af naturens ressourcer bør baseres på bæredygtighedsprincippet samt at anvendelsen og udnyttelsen af de levende ressourcer til stadighed bør stiles derefter. Jagt- og vildtforvaltningen og administrationen af loven bør derfor også ske på et korrekt grundlag, ligeledes med henblik på – ikke mindst, at sikre en respekt for det grønlandske folks fødevarebehov og kulturelle traditioner samt hævdvundne rettigheder med hensyn til jagt- og fangstterritoriet, fiskerettighederne og grønlændernes jagt- og fangtsredskaber samt deres fangstmetoder.
Princippet om bæredygtighed bør hvile på social retfærdighed og ret til økonomisk fremgang med behørig respekt for naturen.
Med det formål at børnene fra deres første skoledag, bliver interesserede og mere bevidste om bæredygtig udnyttelse af naturen, må vi realisere dette gennem folkeskolen ved større brug af fangerviden og brugernes daglige omgang med naturen. Biologernes og vidensskabens indhøstede viden skal ligeledes indgå heri med henblik på at sikre en tilpas brug og overlevering af disse to hensyn (fanger og biologviden).
Vi skal anerkende mennesket som en del af naturen, ikke adskilt fra naturen, og at enhver medborger i naturens habitat udnytter de omgivende ressourcer på den ene eller anden måde.
Filosofien bag bæredygtig udnyttelse indeholder også, at fattigdom avler udplyndring og forurening af miljøet og naturen.
Udryddelsen af fattigdom, sult og sygdom overalt i verden og som udtærer livskraften fra jordens indbyggere, må derfor også sættes på dagsordenen, hvis reel beskyttelse og bevarelse af naturens ressourcer skal opnås.
Når vi taler om bæredygtig udnyttelse og de principper der ligger bag denne filosofi, så skal vi til derfor altid huske på, at det ikke kun omfatter hensynet til miljø, natur og dyrene. Bæredygtighed handler også om økonomisk fremgang og mulighed for retfærdighed og social ansvarlighed. Samtidig skal vi ikke mindst sikre os, at de rettigheder vi har som et folk til at anvende og udnytte naturen og dens ressourcer og som vi som et oprindeligt folk er berettiget til - gennem ILO konvention nr. 169, respekteres og ikke tilsidesættes.
Det er Inuit Ataqatigiit’s opfattelse at det er disse kodeord og principper der bør ligge til grund for en ny naturbeskyttelseslov. Og med disse bemærkninger skal vi anmode om Tingets stillingtagen til vort spørgsmål, om vi af hensyn til en grundig behandling af lovforslaget ikke bør udskyde færdigbehandlingen til næste samling eller om vi bør færdiggøre dette omfattende arbejde allerede nu hér til efteråret ?
Johan Lund Olsen
UKA 2002/85.1
30.09. 2002
Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Siullermeerneqarnera.
Inatsisissatut saqqummiussaq manna annertoorujussuaq Inuit Ataqatigiit immikkut soqutigalugu misissuataarsimavarput ullumikkullu siullermeerneqarnerani immikkuualuttortai ataasiakkaat pinngikkaluarlugit tamakkiikannernerusumik imaattumik oqaaseqarfigissallutigu.
Inuit Ataqatigiit siullermik maluginiarparput inatsisissatut siunnersuut sinaakkutissatut inatsisinngortussatut ilusilersugaasimammat, taamaammallu Naalakkersuisut kingusinnerusukkut nalunaarutit aqqutigalugit erseqqinnerusunik malittarissassiortalernissaannik annertuumik aamma piginnaatitsinertaqartoq. Piginnaatitsinerit Inatsisartunit erseqqissumik isummerfigineqanngippata sinaakkutitalersorneqanngippatalu taamaalilluni aamma oqartoqarsinnaanngussaaq innuttaasut suut najoqqutaralugit pinngortitamik mianerinninnissaat atuinissaallu ersernerlunnerulersinnaassasoq, tassami erseqqinnerusunik malittarisassiuussinissaq Naalakkersuisunut isumagiinnagassanngortinneqariissammat.
Innuttaasut inatsisiliornermi malinnaatinneqarlutillu erseqqissumik inatsisiliarineqartunik paasinninnerulernissaat - taamatullu inatsisinik atuuttunik ataqqinnillutillu malitassaqarnissaat - Inuit Ataqatigiit pingaartimmassuk, oqaatiginngitsoorusunngi-larput kissaatiginerussagaluaratsigu erseqqissumik paasiuminartumillu pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsisiliortuugutta, sinaakkutissatut inatsisiliorneq pinnagu.
Aappaattut maluginiarparput inatsisissatut siunnersuut manna inatsiserpassuarnut peqqussutiliarpassuarnullu atuutereersunut aamma kalluaasussaanera sunniuteqartus-saaneralu, taamaattumillu peqqissaarulluinnarlugu piffissaqarfigilluarneqarlunilu Inatsisartunit aamma suliarisariaqarluni.
Tamakkuli aallarniutigereerlugit Inuit Ataqatigiit isumaqataavugut peqataaffigerusullutigulu, pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu inatsisip 1980-imeersup taarserneqarnissaanut. Tamanna pisariaqarpoq inatsisit ullutsinnut avatitsinnilu piumasaasunut naleqqussartuartariaqaratsigit, minnerunngitsumillu pinngortitap pi-suussutai nungutsaaliornissaat suliniutigiuartariaqaratsigit.
Siunnerfik malersussallugu taamaattumik Inuit Ataqatigiit peqataaffigissallugu piareersimaffigivarput – apeqqutaavorli inatsit tunngavissiisussap suliariniarnerani qanoq akisussaassuseqartumik tuaviortigissanersugut.
Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut pitsaasumik ukiorpassuarnilu atorsinnaasumik illersorneqartuarsinnaasumillu erseqqissumik pinngortitap illersorneqarsinnaaneranut inatsiseqartariaqartugut.
Inatsisartut ukiaq manna ataatsimiinneranni suliassarpassuit allat piffissaliunneqartorlu eqqarsaatigigaanni, qularaarput naammaginartumik naammassisaqarsinnaas-sasugut.
Inatsisissatut siunnersuut manna pillugu taamaattumik maannangaaq Inatsisartuni partiinut, Kattusseqatigiinnut allanullu isumaliutigilereeqqussavarput siunnersuut maanna siullermeersinnaarlugu tulliani Inatsisartut ataatsimiinneranni naammassiniarnissaa pitsaanerussannginnersoq, oqaatigeriikkatsitummi siunnersuut ataatsimut isigalugu annertuvoq inatsisinullu peqqussutinillu pioreersunut aamma kalluaasussalluni. Siunnersuut taamaattumik Inatsisartut Ataatsimiititaliaannit ataasiinnarmit suliarineqarnissaa takorluunngilarput ilimagaarpullu ataatsimiititaliat allat susassaqartut suliarinerani aamma akuutittariaqarnissaat.
Taamatut suleriaaseqartariaqarnissaq siunnersuuteqartariaqarnerpullu Naalakkersuisut pisuussutinik atuinitsinni Nunatta iluani annertuumik paasititsiniaanermik ingerlataqalereersimanerannik aallaaveqarpoq, isumaqarpugummi suliniummut paasititsiniaanermullu iluaqutaaginnassasoq inatsimmik inaarsaaniarneq Inatsisartut siullermeerinninnermi isummersuutaannik aamma ilaqartinneqarpata taamaalillunilu inuiaqatigiinni oqallinnermik maannamit annertunerusumik aamma pilersitsisoqarsinnaaniassammat. Inatsisartut pinngortitap illersorneqarnissaa qanorlu atuiffiunissaa inuiaqatigiinni ulluinnarni oqalliseqataaffigissallugu susassaqarfigilluinnarpaat, ingammik inatsisissatut siunnersuutip taamatut sinaakkutissatut inatsisiliassatut ilusilersorneqarniarnera pissutigalugu.
Taamatulli oqareerluta Inuit Ataqatigiit makku suleqataanissami pingaartikkivut oqaatigeriissavagut.
Isumaqarpugut pinngortitap pisuussutaanik atuinerput piujuaannartitsinermik tunngaveqartariaqartoq aammalu siunertaajuartariaqartoq piujuaannartitsinermik tunaartaqarluni atuisoqartarnissaa. Eqqortumik aqutsisoqartariaqarpoq, minnerunngitsumillu inuiaat kalaallit kulturikkut ileqqutoqqatik naapertorlugit nerisassaqartuartariaqarnerannik ataqqinninnissaq, kalaallillu piniariartarfiinik, aalisariartarfiinik piniusersortarnerannillu aamma pingaartitsisoqartariaqarluni.
Piujuaannartitsiniarluni ingerlatsinermi tunngaviusariaqarput inooqatigiit akornanni naapertuilluarneq aningaasarsiornikkullu pinngortitaq mianeralugu aamma ineriartortitsineq.
Meeqqat atualeqqaarneriniit piujuaannartitsinissamik soqutiginnilersillugillu qaam-maasaqarnerulernissaat anguniarlugu meeqqat atuarfianni ilinniartitsisariaqarpugut, piniakkanik ulluinnarni atuisut kiisalu uumasunik pinngortitallu pissusaanik ilisimatuut paasisimasaqarluartut ilisimasaannik atorluaanissaq ingerlatitseqqiinis-sarlu aamma qulakkerniarlugu.
Akuersaartariaqarparput inuit pinngortitamut ilaavissuummata, tassannga immikkoor-tuugatik, aammalu pinngortitami inooqataasut suulluunniit avatiminni pisuussutinik sukkut arlaatigut atuisuummata.
Piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni atuinissamik isumaliortaaseq aamma imaqarpoq, piitsuussutsip avatangiisinut aseruisarneranik uumassusileqarfiillu min-gutsinneqartarnerinik.
Nunarsuarmiut piitsuussusiannik unitsitsiniarneq, kaannersuit aammalu nappaatit taakku inuunerinik aserorsaasut qanoq iliuuseqarfigineqaqqaartariaqarput pinngor-titamik pisuussutaanillu ilumoortumik nungutsaaliuineq allanngutsaaliuinerlu aamma anguneqassappata.
Piujuaannartitsinissamik ineriartortitsisoqarnissaanik oqaraangatta taamaattumik avatangiisit/pinngortitaq imaluunniit piniagassat kisiisa pineqartassanngillat. Aamma aningaasarsiorneq aningaasarsiorsinnaanerlu inooqatigiissutsikkullu pissutsit ilan-ngunneqartartussaapput. Minnerunngitsumillu inuiattut nunap inuiisullu ILO konvention nr. 169 malillugu pisinnaatitaaffitta pinngortitallu pisuussutaannik atuisinnaatitaajuarnissarput aamma mianerineqartariaqarpoq.
Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut pinngortitap illersorneqarnissaanik inatsisilior-nissamut tunngavissagut taakkuusut, taamatullu oqaaseqarallareerluta Inatsisartut qinnuigissavagut apeqqutigisatsinnut isummeqqullugit; tassalu inatsisissatut siunnersuut ukiaq manna naammassiniassaneripput imaluunniit peqqissaarunnissaa pillugu Inatsisartut tulliani ataatsimiinnissaanut kinguartissannginneripput ?