Samling
25. september 2002 EM 2002/85
Forslag til landstingslov om naturbeskyttelse
(Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Edward Geisler)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
Det fremlagte forslag til landstingslov om naturbeskyttelse er en rammelov, som i forhold til den gældende naturfredningslov fra 1980 er gjort tidssvarende ved at fastlægge retningslinier og hjemler, der modsvarer de udfordringer, der forekommer indenfor moderne international naturbeskyttelse.
Landsstyret fremlægger derfor et forslag til landstingslov om naturbeskyttelse som indeholder en række nye og længe savnede elementer, hvoraf følgende skal fremhæves:
- Indeholder en fleksibel vifte af instrumenter til beskyttelse af de levende ressourcer og
den grønlandske natur.
- Giver bedre mulighed for at implementere tiltrådte internationale konventioner i nationale regler, bl.a. Ramsarkonventionen og Biodiversitetskonventionen.
- Indeholder en direkte beskyttelse af unikke naturtyper, bl.a. i form af fastsættelse af beskyttelseslinier.
- Regulerer udsætning samt ind- og udførsel af vilde dyr og planter for at beskytte den grønlandske natur.
- Den der har planer om udførsel af større anlægsarbejder, skal beskrive hvilke konsekvenser det kan have på naturen. Dette giver mulighed for at fastsætte vilkår til sådanne anlægsarbejder til gavn for naturen.
- Præciserer kommunernes rolle i naturbeskyttelsesarbejdet.
- Indfører et nyt klagesystem, således at afgørelser efter loven kan påklages til et uvildigt klageudvalg.
Landstinget drøftede på forårssamlingen 2002 den kommende naturbeskyttelseslov i forbindelse med en forespørgselsdebat. Forinden debatten blev der uddelt et udkast til naturbeskyttelseslov til medlemmerne af Landstinget. Under debatten kom der ingen konkrete forslag til en kommende lov. Til gengæld lagde alle ordførerne vægt på processen omkring tilblivelsen af en kommende naturbeskyttelseslov, samt inddragelse af de mange interesser der knytter sig til en sådan lov.
Landsstyret har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget lagt stor vægt på at forberede loven grundigt, herunder at få en bred debat om den kommende naturbeskyttelseslov. Udover en høring af myndigheder, kommuner og interesseorganisationer i perioden 2. maj -20. juni 2002, skal det fremhæves, at lovforslaget og dets baggrund blev
_____________________
EM 2002/85
DMN j.nr. 28.01.01.02/03
beskrevet i en 16 siders debatavis, der blev udsendt sammen med AG.
Lovforslaget er i stor udstrækning blevet udarbejdet på baggrund af indkomne bemærkninger fra myndigheder, kommuner og interesseorganisationer.
./. Til Landstingets orientering vedlægges to notater. Det ene beskriver proceduren i forbindelse med udarbejdelsen og fremsættelsen af lovforslaget. Det andet beskriver de væsentligste elementer fra de høringssvar som myndigheder, kommuner og interesseorganisationer har afgivet. Debatavisen om naturbeskyttelsesloven, der som ovennævnt blev udsendt sammen med AG i maj måned 2002 vedlægges ligeledes.
Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til Landstingets videre behandling.
______________________
EM 2002/85
DMN j. nr. 28.01.01.02/03
25. september 2002 UKA 2002/85
Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut
(Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Edward Geisler)
Saqqummiussissut
Siullermeernera
Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsissatut siunnersuut saqqummiunneqartoq sinaakkutissatut inatsisissaavoq, pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu inatsisip 1980-imersup taartissa. Inatsitsissatut siunnersuut ullutsinnut naleqqussagaavoq, ullutsinni nunarsuarmi tamarmi pinngortitamik ullutsinnut naleqqussagaasumik illersuiniarnerup unamminartortaasa suliariniarnerini najoqqutassiisoq inatsisitigullu tunngavissiisoq.
Taamaattumik pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Naalakkersuisut saqqummiuppaat nutaanik arlalinnik sivisuumik maqaasineqarsimasunik imaqartoq, taakkunanngalu makkua immikkut taaneqassapput:
Pisuussutit uumassusillit nunatsinnilu pinngortitap illersornissaannut sakkussat eqaatsut arlallit imarai.
Periarfissaqarnerulerpoq nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit akuerineqarsimasut nunami namminermi malittarisassatigut piviusunngortiternissaannut, ilaatigut Ramsarkonventioni (masarsoqarfiit timmissat najugannaavisa illersorneqarnissaannut tunngasoq) aamma Biodiversitetskonventioni (uumasut assigiinngisitaartuarnissaannut amerlasoorsuujuaannarnissaannullu tunngasoq).
Pinngortitap pissusii immikkorluinnnaq ittut toqqaannartumik illersorneqarnissaanik imaqarpoq, ilaatigut illersukkanik killeqarfilersuinissat aalajangersarnerisigut,.
Nunatsinni pinngortitaq illersorumallugu uumasunik nujuartanik siammaasarnermut kiisalu tamakkuninnga eqqussisarnermut annissisarnermullu maleruagassanik imaqarpoq.
Sanaartugassanik annertunerusunik suliaqarniarlutik pilersaaruteqartut nalunaarsussavaat pinngortitamut tamanna qanoq sunniuteqarsinnaanersoq. Tamatumuunakkut periarfissaqalissaaq sanaartukkanut taamaattunut piumasaqaatit pinngortitamut iluaqutaasinnaasut aalajangersarnissaannut.
Kommunit pinngortitap illersorneqarnerani peqataanerat ersarissarneqarpoq.
Naammagittaalliuuteqartarneq nutaamik aaqqissuunneqarpoq, taamaalilluni inatsit malillugu aalajangikkat naammagittaalliuuteqartarfittut ataatsimiititaliamut arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumut naammagittaalliuutigineqarsinnaalersillugit.
Apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnermut atatillugu Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissaq oqallisigaat. Oqallinneq sioqqullugu pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissamut missingiut Inatsisartunut ilaasortanut agguaanneqarpoq. Oqallinnermi inatsisissamut aalajangersimasunik siunnersuuteqartoqanngilaq. Akerlianilli oqaaseqartut tamarmik pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissap piviusunngortinneqarnissaa pillugu sulineq pingaartippaat, aammalu soqutigisat amerlasuut inatsimmut taamaattumut atasut peqataatinneqarnissaat pingaartinneqarluni.
Inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarnerani inatsisip peqqissaartumik pilersaarusiornissaa Naalakkersuisut annertuumik pingaartissimavaat, tamatumani ilanngullugu pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissap amerlasuunit oqalliseqataaffigineqarnissaa. Oqartussaasut, kommunit soqutigisaqartullu kattuffiisa 2002-mi maajip ulluisa aappaanniit juunip ulluisa 20-iata tungaanut tusarniaaffigineqarnerisa saniatigut pingaartutut taasariaqarpoq inatsisissatut siunnersuut tunngavigisaalu aviisikkut 16-inik quppernilikkut AG peqatigalugu saqqummersinneqartukkut allaaserineqarsimammata.
Annertunerpaatigut inatsisissaq suliarineqarsimavoq oqartussaasut, kommunit soqutigisaqartullu kattuffiisa oqaaseqaataat tunngavigalugit.
./. Allakkiat marluk Inatsisartunut ilisimatitsissutitut ilanngunneqarput. Aappaani siunnersuutip suliarineqarnerani saqqummiunneqarneranilu periaaseq allaaserineqarpoq. Aappaani allaaserineqarput nunatinni oqartussaasut, kommunit soqutigisaqartullu kattuffiisa akissutaat pingaarnersiorlugit. Aammattaaq ilanngullugu nassiunneqarpoq pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsisissamut tunngatillugu aviisi oqallisissiaq taaneqareersutut AG peqatigalugu saqqummiunneqarsimasoq ukioq manna maajimi.
Taamatut oqaaseqarlunga suliaq Inatsisartunut suliareqqitassanngortippara.