Samling
25. september 2002 EM 2002/85
Notat til om de indkomne høringssvar til forslag til landstingslov om naturbeskyttelse.
Forslaget til naturbeskyttelseslov er i stor udstrækning blevet udarbejdet på baggrund af de høringssvar som indkom i forbindelse med høringen fra 2. maj - 20. juni 2002 (samt de indkomne høringssvar i forbindelse med den første høring i december 2001).
Af bemærkninger fra den offentlige høring - der er tilgodeset i landstingsloven - skal fremhæves:
1) Råstofdirektoratets ønske om at det direkte af loven fremgår, at fastsættelse af regler om naturmæssig beskyttelse i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udvinding af mineralske råstoffer ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven (§ 4). Råstofaktiviteter er også undtaget for en række af lovens bestemmelser, f.eks. bestemmelserne om udarbejdelse af naturkonsekvensvurderinger ved større anlægsarbejder.
2) Flere kommuners betænkeligheder vedrørende indførsel af beskyttelseslinier ved en række naturtyper (f.eks. til kystlinien, elve og varme kilder) er blevet tilgodeset ved at sætte beskyttelsesgrænsen ned fra 150 meter til 100 meter, men også ved at lægge op til at kommunerne kan fravige disse beskyttelseskrav - eller skærpe dem - såfremt dette bestemmes i en frilandsplan (eller kommunal vedtægt) for et nærmere bestemt geografisk område. Hertil kommer at forslaget om en beskyttelseslinie på 100 meter ved søer over 1000 m2 er udtaget af nærværende lovforslag, bl.a. på baggrund af kommunale indsigelser.
I øvrigt er afstandskrav til elve ikke noget nyt, idet Direktoratet for Boliger og Infrastruktur allerede har en praksis, hvor der f.eks. ikke må bygges tættere end 100 meter fra elve. Sisimiut Kommune har endog en praksis, hvor der ikke må bygges inden for 200 meter fra elve og søer.
Det er ligeledes blevet tydeliggjort, hvornår beskyttelsen af naturtyperne indtræder. F. eks er det i loven tydeliggjort, hvornår elve er beskyttede (kun de elve, hvor der befinder sig ørreder) og at beskyttelsen kun gælder uden for by- og bygdezonerne og ikke rammer eksempelvis eksisterende bygninger ved disse naturtyper.
3) Reglerne om handel og besiddelse af totalfredede dyre- og plantearter er blevet mere omfattende.
4) Reglerne om kommunernes kompetence er blevet tydeliggjort efter ønske fra en række kommuner.
5) Der er foretaget en præcisering af hvilke foreninger og organisationer der kan rejse en fredningssag, bl.a. et ønske fra KNAPK.
6) Efter ønske fra Timmiaq er der i lovbemærkningerne foretaget en præcisering af forslagets relationer til fiskerilovgivningen, herunder hvornår naturbeskyttelseslovens beskyttelsesinstrumenter til beskyttelse af fisk kan anvendes.
Visse elementer fra høringssvarene er ikke medtaget i lovforslaget. Det drejer sig i det væsentligste om:
1) Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Fangstafdelingen har fremført den betragtning, at visse af lovforslagets bestemmelser om beskyttelse af pattedyr og fugle ikke har karakter af beskyttelse, men er udnyttelse - og derfor skal stå i fangst- og jagtloven og ikke i naturbeskyttelsesloven.
DMN har drøftet problemstillingen med Lovkontoret den 26. juli 2002, hvor konklusionen var, at alle bestemmelserne i kapitlet (forslagets kap. 2) om beskyttelse af pattedyr og fugle har et element af beskyttelse, og derfor kan blive stående i naturbeskyttelsesloven. Lovkontoret anbefalede, at det i bemærkningerne tydeliggøres, at der kan være en “gråzone” eller overlap mellem regelsættet der regulerer beskyttelsen (naturbeskyttelsesloven), og regelsættet der regulerer udnyttelsen af de levende ressourcer (fangst- og jagtloven). I bemærkningerne til loven er dette derfor indskrevet, herunder at der for at undgå fremtidige problemer, skal ske en koordination mellem DMN og Fangstafdelingen i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser på området. Samme problemstilling er blevet tydeliggjort i bemærkningerne når det drejer sig om forholdet mellem naturbeskyttelsesloven og fiskerilovgivningen.
2) Fangstafdelingen har endvidere fremført, at lovforslaget vil have væsentlige administrative og økonomiske konsekvenser for Hjemmestyret og kommunerne. Men da kapitlerne om beskyttelse af pattedyr og fugle m.v. er rammebestemmelser vil disse ikke have nogle umiddelbare konsekvenser for Hjemmestyret eller kommunerne. (først evt. hvis der udarbejdes bekendtgørelser der udfylder lovens rammer). Økonomidirektoratet har ved brev af 23. juni 2002 således meddelt, at lovforslaget ikke i sig selv vil have nogle økonomiske konsekvenser for hjemmestyret. Samme budskab kommer fra KANUKOKA i deres høringssvar af 26. juni 2002, hvad angår konsekvenserne for kommunerne.
3) KNAPK har ønsket, at definitionen af forsigtighedsprincippet indskrives direkte i loven. Efter drøftelse med Lovkontoret er dette ikke sket. Derimod er princippet beskrevet i bemærkningerne. Definitionen svarer til den der er anvendt i Biodiversitetskonventionen.
KNAPK har også ønsket at anvendelse og beskyttelse af “traditionel viden” indsættes direkte i lovforslaget. Dette er ikke sket, men elementer af traditionel viden og brug fremgår af lovforslagets kap. 1 og er medtaget i lovbemærkningerne, hvoraf følgende fremgår: “Af stk. 1 fremgår det herudover, at forvaltningen af loven skal ske “i respekt for menneskers livsvilkår”. Herved menes inddragelse og hensyntagen til lokale forhold, traditioner og befolkningens ønsker og prioriteringer”.
4) KNAPK har ønsket at det direkte af loven fremgår, at relevante organisationer, herunder Fangstrådet inddrages i forvaltningen af loven, således at fangernes og fiskernes og forbrugernes viden om naturen tilgodeses. Lovkontoret har i den forbindelse meddelt, at det lovteknisk ikke er korrekt at indsætte en generel bestemmelse om brugernes inddragelse i selve loven. I øvrigt fremgår det af sagsbehandlingsloven og intentionerne bag ved denne lov, hvornår eksempelvis brugerne skal inddrages i beslutningsprocessen. det står endvidere forvaltningen frit at inddrage brugerviden i beslutningsprocesserne.
Af bemærkningerne til loven fremgår i øvrigt følgende: “Ved lovens administration vil der blive lagt afgørende vægt på, at befolkningens synspunkter inddrages i beslutningsprocesserne. Når der fastsættes bestemmelser efter loven og træffes konkrete afgørelser vil der ligeledes blive taget væsentligt hensyn til den bedste, tilgængelige viden, bl.a. i form af biologisk rådgivning. Det er ligeledes af afgørende betydning, at relevante direktorater, kommunalbestyrelser, organisationer og foreninger m.v. inddrages i beslutningsprocessen”.
5) Fra flere sider har der været fremsat ønske om, at naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om affald i det åbne land. Der er imidlertid ikke medtaget bestemmelser herom, fordi affaldshåndtering er reguleret i andet regelsæt; nemlig landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.
25. september 2002 UKA 2002/85
Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip tusarniaatigineqarnerani akissuteqaatit tiguneqartut pillugit allakkiaq.
Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissatut siunnersuut 2. majimiit 20. juni 2002-p tungaanut tusarniaassutigineqarneranut atatillugu tusarniaanermi akissuteqaatit (kiisalu december 2001-imi siullermik tusarniaanermi akissuteqaatit tiguneqartut) aallaavigalugit suliarineqarpoq.
Tamanut ammasumik tusarniaanermi oqaaseqaatinit - inatsisartut inatsisaanni isiginiarneqarsimasunit - makku erseqqissarneqassapput:
1) Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup kissaatigisaa, tassalu toqqaannartumik inatsimmi allassimassasoq, misissueqqaarnerit, misissueqqissaarnerit aatsitassanillu piiaanerit pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmut ilaatinneqannginnissaat (§ 4). Aatsitassarsiornermi ingerlatat inatsimmi aalajangersakkani arlalinni ilanngunneqanngillat, assersuutigalugu sanaartornerni annertuuni pinngortitamut sunniutissanik naliliinernut suliaqarnermi aalajangersakkat.
2) Pinngortitap pissusai assigiinngitsut arlallit illersugaasumik killissarititaqartinneqarnissaat (assersuutigalugu sinerissamut, kuunnut puilasunullu kissartunut) pillugit kommunit arlallit ernummataat isiginiarneqarsimapput illersugaasumik killissarititap 150 meteriniit 100 meterinut appartinneqarneratigut, aammalu kommunit illersugaasumik killissarititat taakkua saneqqussinnaassagaat - sukannernerulersillugilluunniit - taanna nunap ilaani aalajangersimasumi asimut pilersaarummi (kommunilluunniit ileqqoreqqusaanni) aalajangersarneqarsimappat. Tamatumunnga ilanngunneqassaaq tatsit 1000 m2 sinnerlugit angissusillit kaajallallugit avataanni illersugaasumik 100 meterinik killissarititamut siunnersuutip inatsisissatut siunnersuummi pineqartumi peerneqarmat, ilaatigut kommunit assuarliuteqarsimanerat tunngavigalugu.
Kuunnulli qanissusissanut piumasaqaatit nutaajunngillat, tamatumani Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfik suleriaaseqareermat, assersuutigalugu kuunniit 100 meterinik qaninnerusumi sanaartortoqarsinnaanani. Sisimiut Kommunianili imaattoqarpoq, kuunniit tatsiniillu 200 meterinik qaninnerusumi sanaartortoqaqqusaanani.
Erseqqissarneqarsimavortaaq, pinngortitat pissusai assigiinngitsut illersugaalernissaat qaqugukkut pisassanersoq. Assersuutigalugu inatsimmut nassuiaatini erseqqissarneqarpoq, qaqugukkut kuuit illersugaanerat (taamaallaat kuunni eqaloqarfiusuni) illersuinerlu illoqarfiit nunaqarfiillu killeqarfiisa avataannut taamaallaat atuutissasoq, assersuutigalugu pinngortitat suussusiini taakkunani sanaartukkat pioreersut ilanngunneqaratik.
3) Uumasut naasullu eqqissisimatitaalluinnartut tuniniarneqartarnerannut pigisarineqartarnerannullu aalajangersakkat annertunerulersinneqarput.
4) Kommunit arlallit kissaateqarnerisa kingorna kommunit oqartussaaffeqarfii pillugit malittarisassat erseqqissaavigineqarput.
5) Peqatigiiffiit soqutigisaqaqatigiillu sorliit eqqissisimatitsinissamut suliassiisinnaanerat erseqqissaavigineqarpoq, ilaatigut KNAPK-p kissaateqarneratigut.
6) Timmiaq-miit kissaateqartoqarnerata kingorna siunnersuummi aalisarnermut inatsiseqartitsinermut tunngassuteqartuni inatsimmut nassuiaatini erseqqissaasoqarpoq, tassunga ilaalluni pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi qaqugukkut aalisakkat illersugaanissaannut sakkutut atuutissanersoq.
Tusarniaanermi akissuteqaatini immikkortut ilaat inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqanngillat. Pingaartumik taakkua tassaapput:
1) Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfimmi Piniarnermut Immikkoortortap saqqummiuppaa, inatsisissatut siunnersuummi miluumasut timmissallu illersugaanissaat pillugit aalajangersakkat arlallit illersuinertut nalilerneqarsinnaanngitsut, atuinerusulli - taamaammallu piniarnermut aallaaniarnermullu inatsimmi ilaatinneqartariaqartut pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmiinnatik.
APP-p ajornartorsiut 26. juli 2002-mi Inatsisileriffimmut oqaloqatigiissutigaa, tamatumanilu inerniliunneqarpoq, (siunnersuutip kapitalit 2-at) miluumasut timmissallu illersugaanissaat pillugit kapitalimi aalajangersakkat tamarmik illersuinertut nalilerneqartut, taamaammallu pin-ngortitamik illersuineq pillugu inatsimmiiginnarsinnaasut. Inatsisileriffiup kaammattuutigaa, nassuiaatini erseqqissarneqassasoq, illersuinermik aalajangersakkani (pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit), uumassusilinnillu iluaquteqarniarneq pillugu aalajangersakkani (piniarnermut aallaaniarnermullu inatsit) assigiinngitsunik paasinnittoqarsinnaasoqarmat assigiiaartoqarlunilu. Taamaammat inatsimmut nassuiaatini tamakku ilanngunneqarput, tassunga ilaalluni siunissami ajornartorsiutinik pisoqaleqqunagu, suliassaqarfimmi nalunaarusiornermut tunngatillugu APP-p Piniarnermut Immikkoortortallu akornanni ataqatigiissaarisoqassasoq. Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisip aalisarnerlu pillugu inatsisit akornanni pissutsit pineqaraangata ajornartorsiut taamatut ittoq nassuiaatini erseqqissaavigineqarpoq.
2) Piniarnermut Immikkoortortap aammattaaq saqqummiuppaa, inatsisissatut siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninullu aqutsinikkut aningaasaqarnikkullu annertuumik sunniuteqassasoq. Miluumasulli timmissallu assigisaasalu illersorneqarnissaat pillugu kapitalini killiliussatut aalajangersagaammata, taakkua imaaliallaannaq Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninulluunniit sunniuteqarnavianngillat (aatsaat inatsisip killiliussai naammassisaqaataasumik nalunaarusiorneqassappata). Taamaalilluni Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup 23. juni 2002-mi allakkamini nalunaarutigaa, inatsisissatut siunnersuut immini aningaasaqarnikkut Namminersornerullutik Oqartussanut sunniuteqarnavianngitsoq. KANUKOKA tusarniaanermi akissuteqaammini 26. juni 2002-meersumi kommuninut sunniuteqaataasussat pillugit aamma taamatut oqariartuuteqarpoq.
3) KNAPK kissaateqarpoq, mianersornissamut tunngavissat naapertorlugit nassuiaat inatsimmut toqqaannartumik ilanngunneqassasoq. Inatsisileriffimmik oqaloqatiginnereernermi tamanna pinngilaq. Paarlattuanilli tunngavigisaq nassuiaatinut ilanngunneqarpoq. Nassuiaat taanna uumassusillit assigiinngitsut assigiinngiiaartuarlutillu amerlasorsuunissaat pillugu isumaqatigiissummut (Biodiversiteteskonventionen) naapertuuppoq.
Aammattaaq KNAPK-p “ilisimasatoqqat” atorneqarnissaat illersorneqarnissaallu inatsisissatut siunnersuummut toqqaannartumik ilanngunneqarnissaat kissaatigisimavaa. Tamanna pisiman-ngilaq, ilisimasatoqqanilli atuineq inatsisissatut siunnersuummi kapitali 1-imi ilanngunneqarpoq, inatsimmullu oqaaseqaatini ilaatinneqarluni, ilaatigut imatut allassimasumik: “Tamatuma saniatigut imm. 1-imi allassimavoq Inatsisartut inatsisaat aqunneqassasoq ‘inuit inuunerminni atugarisaat ataqqillugit’. Tamatumani isumagineqarpoq najukkani assigiinngitsuni pissutsit, ileqquliussat innuttaasullu kissaatigisaat tulleriiaarinerilu ilanngunneqarlutillu sianiginiarneqassasut”.
4) KNAPK-p inatsisip aqunneqarneranut soqutigisaqaqatigiit attuumassuteqartut, tassunga ilanngullugu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit, inatsimmi toqqaannartumik ilanngunneqarnissaat kissaatigaa, taamaalilluni piniartut, aalisartut atuisartullu pinngortitamik ilisimasaat isiginiarneqarluarniassammata. Tassunga tunngatillugu Inatsisileriffik nalunaarpoq, inatsisilereriaatsimi atuisartut nalinginnaasumik aalajangersaanikkut inatsimmut ilaatinneqarnissaat eqqunngitsuusoq. Suliat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi tassanilu anguniagaasutut allassimavoq, assersuutigalugu qaqugukkut atuisartut aalajangiiniartarnernut ilaatinneqartarnissaat. Aalajangiiniarnerni aqutsisut atuisartut ilisimasaannik aporfeqaratik akuutitsisinnaasut aammattaaq atuarneqarsinnaavoq.
Inatsimmut nassuiaatini aammattaaq imaattunik allassimasoqarpoq: “Inatsisip atortinneqarnerani innuttaasut isumaasa aalajangiiniarnernut ilanngunneqartarnissaat pingaartinneqarluinnassaaq. Inatsit naapertorlugu aalajangersaasoqartillugu erseqqissunillu aalajangiisoqartillugu ilisimasat pitsaanerpaat isiginiarneqartassapput, soorlu uumassusillit pillugit siunnersuinerit. Aamma pingaaruteqarluinnarpoq pisortaqarfiit, kommunalbestyrelsit, kattuffiit aammalu peqatigiiffiit allallu attuumassuteqartut aalajangiiniarnernut ilanngunneqartarnissaat”.
5) Arlalinniit kissaatigineqarsimavoq, pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisip asimi eqqakkat pillugit aalajangersakkanik imaqarnissaa. Taakkuali pillugit aalajangersakkanik ilanngussisoqanngilaq, taamaattummi eqqagassalerinermi aalajangersakkani allaniimmata; tassalu Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaanni.