Samling
20. august 2002 EM 2002/82
Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om uddannelsesstøtte. (Stipendie- og lånesatser, løntilskud m.m.)
Almindelige bemærkninger
Baggrund for forslaget:
Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har udarbejdet ”Redegørelse om Uddannelsesstøttereform”, der blev omdelt til samtlige landstingsmedlemmer på FM 2002.
Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med de anbefalinger, der er beskrevet i redegørelsen og er en del af grundlaget for implementeringen af reformen. Endvidere har forslaget sammenhæng med forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhversuddannelsesbidrag, idet der både er foretaget nogle konsekvensændringer i forslagets § 1, nr. 1 og 3 samt nogle præciseringer i § 1, nr. 4.
Forslagets indhold:
Anvendelsesområdet er ændret ved indsættelse af en ny bestemmelse som § 2 a, så der gives mulighed for at yde uddannelsesstøtte som tilskud til arbejdsgiverne. Formålet hermed er at hjemle den udgiftsneutralitet for Grønlands Hjemmestyre og arbejdsgiverne, der er nærmere beskrevet i forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB).
§ 3 er ændret i overensstemmelse med anbefalingerne i Redegørelse om Uddannelsesstøttereform, med hensyn til satser for stipendium og lån. Det har dog ikke vist sig muligt i finanslovsforslaget for 2003 at finansiere en forhøjelse af det nuværende årslån på 6.000 kroner til månedlige lån på 2.000 kroner. Der er derfor i forslaget foreslået månedslån på 1.300 kroner, hvilket er indarbejdet i finanslovsforslaget. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Der er indsat en ny bestemmelse som § 3 a, der relaterer sig til § 2 a, og som fastsætter, hvor stor en del af tilskuddet til arbejdsgivere uddannelsesstøtten skal dække i forhold til AEB-midlerne.
I redegørelsen anbefales det, at der i § 7 foretages nogle præciseringer, hvilket er indarbejdet i forslaget.
§ 26 er ligeledes ændret i overensstemmelse med redegørelsen anbefalinger, således at klager ikke skal indbringes for et klagenævn, men kan indbringes for Landsstyret.
Indkomne bemærkninger:
Forslaget har været sendt til høring i perioden 17. juli 2002 til 1. august 2002.
Forslaget er sendt til høring hos brancheskolerne, brancheudvalgene, de lokale erhvervsskoler, de lokale erhvervsuddannelsesudvalg, grønlandske uddannelsesinstitutioner, praktikvejledere, KANUKOKA, de uddannelsessøgendes organisationer (KIK og DKIK), KIIIP’s afdeling i Danmarkskontoret, Hjemmestyrets enkelte direktorater, Grønlands Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport & Industri i Grønland (HST) og SIK.
Forslaget er efterfølgende tillige sendt til De Grønlandske Huse i Danmark.
Der er indkommet høringssvar fra de enkelte direktorater med undtagelse af Direktoratet for Sundhed og Direktoratet for Miljø, Grønlands Arbejdsgiverforening, HST, Ilisimatusarfik, Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, Det grønlandske Hus i Århus og i Odense.
Den lokale erhvervsskole i Maniitsoq har meddelt, at det på grund af ferieperiode og arbejdspres ikke har været muligt at indkalde det lokale erhvervsuddannelsesudvalg til et ekstraordinært møde, hvorfor det ikke har været muligt at afgive høringssvar indenfor den givne frist.
De indkommende bemærkninger har givet anledning til en enkelte ændringer i forslaget og her udover er der foretaget nogle præsiceringer i bemærkningerne til forslaget.
Det skal bemærkes, at der i det til høring udsendte forslag var foreslået en pristalsregulering af stipendie- og lånesatserne og månedlige lån på 2.000 kroner. På baggrund af høringssvaret fra
Økonomidirektoratet er pristalsreguleringen taget ud af forslaget i den nu foreliggende form.
Begrundelsen herfor er blandt andet, at en automatisk pristalsregulering kan medføre store merudgifter for landskassen, som blot administrativt bliver indregnet på finansloven. Landsstyret finder, at det er mere hensigtsmæssigt, at landsstyret og landstinget bør tage eksplicit stilling til større merudgifter og prioritere disse i forhold til andre merudgifter.
KANUKOKA har anført, at når arbejdsgiverne skal modtage uddannelsesstøtten for lærlinge fremover, skal der ske en årlig regulering af tilskuddet svarende til den generelle lønfremskrivning eller forhandlingsresultatet med den relevante organisation i det ordningen ellers ikke vil være udgiftsneutral.
KANUKOKA har endvidere anført, at hvis arbejdsgiverne skal holdes udgiftsneutrale skal bidragene være differentierede i forhold til de enkelte uddannelser. Fordelingen af AEB-midler skal tilpasses den enkelte uddannelse, og ikke tildeles efter beregnet gennemsnit.
KANUKOKA har dertil anført, at ordningen skal være den samme for alle uddannelser, det vil sige, at Social- og Sundhedsmedhjælperuddannelsen også skal være omfattet. KANUKOKA har endvidere bemærket, at beløbet der skal overføres til uddannelsesstøtte kontoen, for så vidt angår disse uddannelser, skal sættes i relation til praktiklønnen
KANUKOKA har her udover bemærket, at bidrag bør opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode og ikke, som anført i forslaget, i forhold til ansættelse på udbetalingstidspunktet.
Endelig har KANUKOKA bemærket, at Landsforeningen ikke kan tilslutte sig Landsstyrets forventning om, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud og, at der ikke udbetales tilskud med mindre lærlingen er ansat d. 20. i måneden.
Landsstyret har ikke på det foreliggende grundlag fundet anledning til at imødekomme KANUKOKA’s bemærkninger, men Landsstyret vil foretage nærmere vurdering heraf, herunder drøfte bemærkningerne med Grønlands Arbejdsgiverforening og KANUKOKA. Såfremt resultaterne af denne vurdering taler herfor vil Landsstyret fremsætte ændringsforslag herom til forslagets 2. behandling.
Administrationsdirektoratet har anmodet om at få oplyst, hvordan tilskuddet til enhederne i Grønlands Hjemmestyre til dækning af de forøgede lønudgifter til lærlinge ved de erhvervsmæssige grunduddannelser skal udbetales, idet der som begrundelse herfor anføres, at de herom senere fastsatte regler kan betyde, at det enkelte direktorat eller den enkelte underliggende institution i Grønlands Hjemmestyre skal foretage sagsbehandling med henblik på udbetaling af tilskuddet. Det kan hertil oplyses, at tilskuddet udbetales til hver enkelt arbejdsgiver ved overførsel til den pågældendes konto, og at der derfor ikke bliver tale om sagsbehandling hos de enkelte arbejdsgivere.
Erhvervsafdelingen i Landsstyrets Sekretariat anfører, at man er tvivlende overfor, om forslaget vil medføre, at arbejdsgiverne tager flere lærlinge og skabe flere praktikpladser. Hertil kan anføres, at dette ikke har været intentionen med forslaget. Erhvervsafdelingen anfører videre, at der kan forventes administrative problemer i forbindelse med indførelsen af månedlige lån. Dette forventes ikke at være tilfældet. Der har været drøftelser om låneudbetalingen med Grønlandsbanken, som administrerer uddannelseslånene, og det er i forbindelse hermed blevet klarlagt, at der ikke er signifikante problemer i forbindelse med indførelsen og administreringen af de månedlige lån. Erhvervsafdelingen har endelig opfordret til at klagebestemmelsen revurderes, idet anføres, at der ikke ved bekendtgørelse kan foretages begrænsninger i klageadgangen. Dette er ikke korrekt, hvilket er bekræftet af lovkontoret.
Skattedirektoratet har anført, at det findes sandsynligt, at Skattedirektoratets incassoafdeling i løbet af ganske få år vil opleve stigninger i såvel antal sager, der skal behandles og ikke mindst en betydelig stigning i det samlede tilgodehavende, idet det må anses for altovervejende sandsynligt, at de enkelte incassosager vedr. uddannelseslån vil dreje sig om væsentligt større beløb end i dag. Det anbefales som følge heraf, at der indenfor en årrække indarbejdes større hensættelser til tab på uddannelseslån, som ikke kan inddrives samt formentlig også større ressourcer til incassoafdelingen. Det skal hertil oplyses, at det faktum, at lånene samlet set bliver større ikke i sig selv vurderes at medføre større administrative byrder. Landsstyret vil herudover nøje følge udviklingen og foreslå større hensættelser indarbejdet i fremtidige finanslove, såfremt der viser sig behov herfor.
Det grønlandske Hus i Århus har anbefalet, at der tages særlige hensyn til uddannelsessøgende på gymnasiale suppleringskurser i Danmark, idet det anføres, at disse studerende har samme leveomkostninger som øvrige studerende i Danmark. Det skal hertil bemærkes, at problemstillingen har været drøftet i uddannelsesstøttereformarbejdet og at det her er blevet besluttet at anbefale lige vilkår for alle uddannelsessøgende på studieforberedende uddannelser. Dog er der i den foreslåede affattelse af § 3, stk. 7 taget højde for, at netop uddannelsessøgende på studieforberedende uddannelser kan have særlige behov, hvorfor der er givet mulighed for ved dispensation at yde denne gruppe lån. Det grønlandske Hus har desuden anbefalet, at der for uddannelsessøgende i Danmark i stedet sker en forhøjelse af engangslånet og årslånet. I uddannelsesstøttereformarbejdet har dette også været drøftet, og det er her besluttet, at der bør være ens regler vedr. lån for uddannelsessøgende i Danmark og Grønland. Finansiering af depositum og anskaffelser til bolig findes det ikke muligt at finansiere fuldt ud, hvorfor det forudsættes, at den studerende selv sparer op hertil og derudover vil den studerende formentlig kunne optage særskilt privatlån i et pengeinstitut hertil.
Ilisimatusarfik har anbefalet, at bortfald af særydelser kompenseres på anden vis, så der ikke samlet sker en forringelse, og derudover anføres det, at bortfald af bogtilskud vil ramme universitetsstuderende hårdt. Hertil skal oplyses, at bortfald af særydelser er sket som følge af behov for besparelser, som følge af at forenkle støttereglerne og for at give den enkelte studerende større ansvar for egen situation. Bortfald af særydelser skal også ses i sammenhæng med forhøjelse af stipendiesatserne og forbedrede lånemuligheder. Ilisimatusarfik anfører videre, at fastsættelsen af satsen for de studieforberedende uddannelser til én sats, uanset om der er tale om hjemmeboende eller udeboende, kan opfordre til et højt forbrugsniveau, som man ikke vil kunne leve op til i en studiesituation. Fastsættelsen af én sats er sket af forenklingsgrunde og landsstyret deler ikke de af Ilisimatusarfik anførte betænkeligheder.
Lovkontorets lovtekniske bemærkninger er indarbejdet i forslaget.
Administrative og personalemæssige konsekvenser:
Det vil være en administrativ lettelse at nedlægge klagenævnet. Det vil medføre, at der ikke skal fastsættes regler om klagenævnet. Der skal ikke indkaldes og afholdes møder, og det vil medføre en hurtigere sagsbehandling og dermed give borgerne en bedre service.
Den administrative lettelse vil ikke i sig selv kunne begrunde personalemæssige reduktioner. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i dag disponeres en halv stilling til behandling af klagesager.
Økonomiske konsekvenser:
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved indsættelse af § 2 a og § 3 a, såfremt tilskuddets størrelse til arbejdsgiver for nærværende fastsættes til 2.000 kr./måned under hele uddannelsen pr. ansat lærling. Heraf skal landskassen finansiere halvdelen dvs. 1.000 kr. og AEB-midlerne de andre 1.000 kr. Beløbet er beregnet ud fra et gennemsnit af landskassens og AEB-midlernes udgifter pr. elev. Beløbet udgør 1.787 kr. for lærlinge inden for uddannelserne kleinsmed, maskinarbejder og skibsmontør, 2.029 kr. for lærlinge inden for uddannelserne tømrer, VVS og maler samt 2.372 kr. inden for TNI-uddannelsen (den nye HK-uddannelse).
De økonomiske konsekvenser af ændringen af satserne til de studieforberedende uddannelser medfører en besparelse på 1 mio. kr om året.
Forhøjelsen af lånemuligheden fra 6.000 kr. årligt til 1.300 kr. pr. måned medfører en årlig merudgift for landskassen på 8 mio. kr. om året. Forhøjelsen af låneudgifterne vil også på længere sigt betyde merindtægter for Landskassen i form af afdrag og renter på studielån, men disse merindtægter vil sandsynligvis ikke opveje merudgifterne på noget tidspunkt.
Der vil være en økonomisk besparelse ved nedlæggelse af klagenævnet på vederlag m.v. og eventuelt rejseudgifter til medlemmerne. Omkostningen i 2001 var 8.000 kr. De forventede omkostninger i 2002 udgør ca. 30.000 kr.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen er ny og indsat som konsekvens af den foreslåede ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB-loven).
Hjemmestyret skal ikke fremover afholde udgifter til lærlingene på de erhvervsmæssige grunduddannelser og lærlingene med praktik i Grønland og skoleophold i Danmark. I henhold til den foreslåede ændring af AEB-loven påhviler det arbejdsgiverne at afholde alle lønudgifter til disse lærlinge, uanset om de er på skoleophold eller praktikophold.
Den nye ordning er baseret på, at det skal være udgiftsneutralt for alle parter - hjemmestyret, arbejdsgivere, lærlinge og AEB-midlerne. Det medfører, at der er behov for indsættelse af denne bestemmelse, så der skabes mulighed for at bevilge uddannelsesstøtte som tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge.
I praksis er det hensigten, at der overføres et beløb fra finanslovskonto 40.13.50 Stipendier og børnetillæg til en nyoprettet konto, hvortil der ligeledes overføres et tilsvarende beløb fra finanslovskonto 40.13.55 AEB-bidrag. Det bliver så den nyoprettede konto, der skal afholde tilskuddet til arbejdsgiverne. Ved årsregnskabet skal over- eller underskud mellemregnes med halvdelen til hver af kontiene 40.13.50 og 40.13.55.
I 2001 blev der brugt 20 mio. kr. fra AEB-midlerne til aflønning af lærlingene på de erhvervsmæssige grunduddannelser. Ud fra aflønningerne i 2001 skal der således overføres 20 mio. kr. fra finanslovskonto 40.13.50 og det samme beløb fra konto 40.13.55 til den nye konto. Den nyoprettede konto skal kun afholde udgifterne til tilskud til arbejdsgiverne. De øvrige ydelser lærlingene er berettiget til, så som børnetillæg, rejseudgifter og eventuelt godstransport skal fortsat afholdes over henholdsvis 40.13.50, 40.13.60 Særydelser, rejseudgifter m.m., USF, 40.13.55 Særydelser, rejseudgifter m.m. KIIIP´s institutioner.
Til nr. 2
Bestemmelsen er delvist ny. Dog er stk. 1 en gentagelse af § 3 stk. 1 i den gældende landstingsforordning. Stk. 4 og 5 er overført fra tekstanmærkningerne til finanslovskonto 40.13.60 og 40.13.61. Stk. 6 er overført fra § 58, stk. 3 og § 60, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 3 af 6. februar 1998 om uddannelsesstøtte. Stk. 7 er en gentagelse af ' 3, stk. 3 i den gældende landstingsforordning. Der er foretaget enkelte redaktionelle ændringer i forhold til de gældende regler.
Stk. 2 fastsætter stipendiesatserne og stk. 3 lånesatserne. Det medfører, at stipendium og lånesatserne ikke længere skal fremgå af tekstanmærkningerne til finanslovskonto 40.13.24 Udlån.
Desuden er der sket ændringer i stipendiets størrelse for så vidt angår studerende på de studieforberedende uddannelser. Tidligere var stipendiet afhængig af, om den studerende var udeboende eller hjemmeboende. Dette princip bliver ændret ved vedtagelsen af denne forordning, idet der er fastsat en ensartet sats til alle de studerende på de studieforberedende uddannelser.
I stk. 2 er der fastsat 3 forskellige satser, der er afhængig af uddannelsens art og geografiske placering.
I § 3, stk. 2, nr. 1 er satsen fastsat til et månedligt beløb på 4.725 kr. Denne sats bevilges til alle studerende uden for Grønland og Danmark. Det drejer sig hovedsagelig om studerende i de skandinaviske lande. Satsen er den samme som i tekstanmærkningen til finansloven.
I § 3, stk. 2, nr. 2 er satsen fastsat til et månedligt beløb på 4.200 kr. Denne sats bevilges til studerende på de videregående uddannelser i Grønland og Danmark samt til elever på andre erhvervsuddannelser, end de lærlinge der er omfattet af § 2 a. Definitionen af denne gruppe studerende vil i det grønlandske uddannelsessystem være alle, der ikke tager en erhvervsmæssig grunduddannelse eller en studieforberedende uddannelse. I det danske uddannelsessystem er det alle studerende på de korterevarende videregående uddannelser (KVU), mellemlange videregående uddannelser (MVU) og længere varende videregående uddannelser (LVU). En vejledende positiv oplistning af de studerende i Grønland, der på nuværende tidspunkt vil være berettiget til denne sats: Studerende ved Ilisimatusarfik, Socialrådgiverstuderende, Lærerstuderende, Journaliststuderende, Sygeplejeskerstuderende, Pædagogstuderende, Teknikerstuderende, studerende på overbygningsuddannelserne inden for erhvervsuddannelsesområdet samt grunduddannelserne inden for social- og sundhedsområdet. Satsen er den samme som i tekstanmærkningen til finansloven.
I § 3, stk. 2, nr. 3 er satsen fastsat til et månedligt beløb på 3.500 kr. Denne sats bevilges til elever på de gymnasiale uddannelser, det vil sige GU, HF, HTX, HHX, og de 1. årige gymnasiale uddannelsesforløb, der er opbygget over en enkeltfagsmodel. Endvidere skal satsen anvendes til forkurser, højskoleophold og andre introduktionsforløb, der er tilrettelagt med henblik på kvalificering af elever til de kompetencegivende uddannelser. Satsen er ændret i forhold til tekstanmærkningen til finansloven.
Den væsentligste forskel i ydelserne af støtte mellem den grønlandske og den danske uddannelsesstøtte er bevillingen af lån. I Grønland ydes der 4.200 kr./mdr. i stipendium og 500 kr. i lån/mdr. (dog udbetalt som et årslån på 6.000 kr.). I Danmark er den maksimale stipendiesats i 2002 på 4.231 kr./mdr. og 2.165 kr. i lån pr. måned.
Bestemmelsen ændrer de gældende lånebetingelser, fra at de studerende på de videregående uddannelser kan søge om éngangslån på 10.000 kr. og årslån på 6.000 kr., til en ordning hvor der kan bevilges et éngangslån på 10.000 kr. og et månedligt lån på 1.300 kr. Årslån bortfalder ved vedtagelsen af denne landstingsforordning. Søger en studerende om landskassefinansierede lån, betyder det ikke, at den studerende skal optage begge lån, men der er mulighed for det.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de besparelser, der ønskes gennemført som led i opfølgningen på uddannelsesstøttereformen, hvor en stor del af særydelserne fjernes. Dette medfører en besparelse på ca. 9,5 mio. kr. pr. år.
Baggrunden for fjernelse af særydelser og bevilling af større lån er et ønske om at gøre de studerende mere selvbestemmende og ansvarsbevidste, med hensyn til anvendelsen af deres økonomiske ressourcer.
Uddannelsesstøtten har inden for de sidste mange år kun været reguleret 2 gange. Ved vedtagelsen af denne landstingsforordning vil den grønlandske uddannelsesstøtte næsten komme på niveau med den danske.
Stk. 4 og stk. 5 har tidligere været fastsat i tekstanmærkningerne til finanslovskonto 40.13.60. Det er fundet hensigtsmæssigt at få samlet bestemmelserne i landstingsforordningen. Der er foretaget mindre sproglige præciseringer i forhold til tekstanmærkningerne i finansloven, som ikke har indholdsmæssige konsekvenser.
Stk. 4 anvendes hovedsagelig til studerende i USA og Canada, idet myndigheder derfra ofte forlanger, at de studerende har et større rådighedsbeløb end det, de ville få ved bevilling af den ordinære sats, jf. § 3, stk. 2 nr. 1.
Stk. 5 anvendes til specielle tilrettelagte uddannelsesforløb, eksempelvis pilotuddannelsen. Til denne uddannelse bevilges støtten ud fra helt andre vilkår.
Bestemmelsen i stk. 6 har tidligere været hjemlet i § 58, stk. 3 og § 60, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 3 af 6. februar 1998 om uddannelsesstøtte. Idet satser og betingelser for bevilling af lån er fastsat i landstingsforordningen, forudsætter det lovteknisk også, at fravigelser fra bestemmelsen sker ved en bemyndigelse fra Landstinget til Landsstyret via landstingsforordningen.
Stk. 6 anvendes hovedsageligt til studerende, der får bevilget et gymnasialt suppleringsår i Danmark for at få gymnasialefag på højniveau, for derved at opfylde adgangskravene til videregående uddannelser i Danmark.
Desuden anvendes bestemmelsen, når en studerende har gennemført en uddannelse i Grønland og derfor har fået bevilget et éngangslån og efterfølgende ønsker en overbygning på uddannelsen i Danmark. Der er betydelige udgifter til bolig m.m., som nødvendiggør, at der bevilges et ekstra éngangslån.
Stk. 7 er en gentagelse af den gældende forordnings § 3, stk. 3. Bestemmelsen bemyndiger Landsstyret til at fastsætte regler om uddannelsesstøttens art og omfang. Med hjemmel i denne bestemmelse kan Landsstyret blandt andet fastsætte regler om særydelserne, så som rejser, godstransport, betaling af undervisningsafgifter, kost og logi m.m. Landsstyrets bemyndigelse til at fastsætte betingelser for modtagelse af uddannelsesstøtte er hjemlet i § 9.
Til nr. 3
Den nye § 3 a er indsat som konsekvens af den ny § 2 a.
Bestemmelsen fastslår, at størrelsen af tilskuddet skal fastsættes på finansloven, og at hjemmestyret skal afholde halvdelen af den samlede udgift til tilskud til arbejdsgiverne, der ansætter lærlinge.
Der er endvidere indsat en bestemmelse, der bemyndiger Landsstyret til at fastsætte regler om formål, administration af, betingelser for samt omfang og udbetaling af tilskud. Bemyndigelsen til Landsstyret svarer til § 8, stk. 1, nr. 1 i forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.
Forslaget lægger op til, at der kan fastsættes regler om formålet med tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Et af de væsentligste formål er, at alle arbejdsgivere deltager aktivt i at få uddannet et tilstrækkeligt antal svende på et kvalificeret niveau, således at arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft kan dækkes.
Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om administration af tilskuddet. Landsstyret har til hensigt at fastsætte regler, der sikrer, at arbejdsgivere, der ansætter lærlinge, får tilskud, og at tilskuddet ophører, når lærlingekontrakten bortfalder. Endvidere kan der fastsættes regler om, hvem der administrerer, og hvorledes tilskuddet skal administreres.
Der kan fastsættes betingelser for at modtage tilskud. Det kan være regler om, at lærlingene skal være ansat på fuld tid, om at arbejdsgiveren ikke må være i restance med betaling af AEB-bidrag eller andre betingelser, som arbejdsgiveren eller lærlingen skal leve op til, før der kan bevilges tilskud.
Reglerne om omfang og udbetaling af tilskud vil hovedsageligt omfatte størrelsen af tilskuddet og den periodevise udbetaling, eksempelvis om der skal udbetales 1.300 kr. pr. mdr., eller om der skal udbetales 1.300 kr. pr. kvartal. Der skal fastsættes regler om, hvorledes beregningen og størrelsen af udbetaling til arbejdsgivere opgøres, om det opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode, eller om arbejdsgiver kun får tilskud, hvis lærlingen er ansat på udbetalingstidspunktet.
Landsstyret forventer, at der på nuværende tidspunkt skal fastsættes regler om, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud, og at der ikke udbetales tilskud med mindre lærlingen er ansat den 20. i måneden.
Til nr. 4
I henhold til § 3, stk. 1 kan uddannelsesstøtten ydes som stipendium, særydelser og lån. I § 7 udelukkes uddannelsessøgende fra at modtage uddannelsesstøtte, når den uddannelsessøgende vedvarende modtager anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostninger. Det har ikke været hensigten, at de skulle udelukkes fra at modtage særydelser. En førtidspensionist under uddannelse vil typisk modtage pension og børnetillæg fra kommunen, hvorimod kommunen ikke afholder udgifter til rejser m.v.
På denne baggrund er der foretaget en ændring af § 7, stk. 1, idet den udelukker uddannelsesstøtte, når den uddannelsessøgende modtager anden offentlig støtte. Hensigten med bestemmelsen er et ønske om en præcisering af, at anden offentlig støtte går forud for uddannelsesstøtten, og at der ikke både kan modtages anden offentlig støtte og uddannelsesstøtte samtidig, idet omfang at den offentlige støtte dækker leveomkostninger, det vil sige stipendium og børnetillæg.
Bestemmelsen forvaltes i overensstemmelse med hensigten, således at den uddannelsessøgende udelukkes fra at modtage stipendium og børnetillæg, når dette udbetales af det offentlige.
Tilsvarende er der foretaget ændring i § 7, stk. 2, som omhandler uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesløn eller andet uddannelsesvederlag. I disse situationer er det kun stipendiet, som den uddannelsessøgende ikke skal have bevilget. Det drejer sig specielt om lærlingene på de erhvervsmæssige grunduddannelser, der modtager løn fra arbejdsgiveren. De vil fortsat være berettiget til særydelser, såsom børnetillæg og rejser m.v.
Til nr. 5
De klager, der indgives til klagenævnet, er typisk rent juridiske fortolkninger af uddannelsesstøttereglerne, hvor der ikke umiddelbart er behov for en lægmandsvurdering.
Det smidiggør forvaltningen af klagesager, når de alene bliver vurderet af en sagsbehandler. Det vil også medføre en bedre service over for borgerne, idet de inden for meget kort sagsbehandlingstid vil kunne få afgjort deres klagesag, i modsætning til i dag, hvor der skal indkaldes flere nævnsmedlemmer, som gør, at klagesagsbehandlingen tager tid.
Ændringen medfører, at Klagenævnet for Uddannelsesstøtte nedlægges.
Landsstyret kan delegere klagesagsbehandlingen til Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke uden at dette medfører en klageadgang til landsstyret.
I modsætning til den gældende forordning gives der mulighed for at indbringe klager over dispensationsafgørelser. Baggrunden for, at disse afgørelser efter gældende regler ikke kan indbringes for klagenævnet, er, at det anses for uhensigtsmæssigt, at klagenævnet skal tage stilling til afgørelser, der er truffet på baggrund af administrativt skøn. Idet Landsstyret efter forslaget både træffer afgørelse i dispensations- og klagesager, er der ikke belæg for at undtage disse afgørelser klagemuligheden.
Landsstyret er bemyndiget til at fastsætte regler om klageadgangen, herunder begrænsninger og procedure vedrørende klager. Det kan være regler om hvilke klager, der kan indbringes og regler om pligt til at skaffe dokumentationskrav, bevisbyrderegler m.v.
Til § 2
Ikrafttrædelsen er fastsat til 1. januar 2003, dog sættes § 1, nr. 2 først i kraft den 1. august 2003. Det betyder, at klagenævnet nedlægges den 1. januar 2003 og satserne samt ændringen af lån først får virkning fra skoleåret 2003/2004.
20. august 2002 UKA 2002/82
Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Tapiissutit taarsigassarsiallu annertussusissaat, akissarsianut tapiissutit il.il.)
Nalinginnaasumik nassuiaatit
Siunnersuummut tunngaviusut:
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup “Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaat” suliaraa, taanna UPA 2002-mi inatsisartuni ilaasortanut tamanut agguaanneqarpoq.
Siunnersuut kaammattuutit nassuiaammi allaaserineqartut naapertorlugit suliarineqarpoq, iluarsartuusseqqinnerullu atuutsinneqalernissaanut tunngaviusup ilagalugu. Aammattaaq siunnersuut Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut atassuteqarpoq, siunnersuummi § 1, normu 1-imi 3-milu kingunerisassat allanngortinneqarmata kiisalu § 1, normu 4-mi erseqqissaasoqarmat.
Siunnersuutip imai:
Aalajangersakkap nutaap § 2 a-p ilanngunneqarneratigut atuuffissaa allanngorneqarpoq, taamaalilluni tapiissutitut ilinniagaqarnersiutinik sulisitsisunut tunniussinissamut periarfissaqalersillugu. Tamatumani siunertaavoq Namminersornerullutik Oqartussat sulisitsisullu aningaasartuuteqannginnissaasa tunngavissinnissaat, tamanna Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngorneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummi erseqqinnerusumik nassuiarneqarpoq.
§ 3 Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaammi kaammattuutit naapertorlugit allanngortinneqarpoq, tapiissutit taarsigassarsiallu annertussusissaannut atatillugu. Taamaattorli 2003-mut aningaasanut inatsimmi maanna ukiumoortumik 6.000 kr.-inik taarsigassarsiarisinnaasat qaammatikkuutaartumut 2.000 kr.-inut taarsigassarsiarisinnaasat qaffanneqarnerat aningaasalersorneqarsinnaasimanngilaq. Taamaattumik siunnersuummi qaammammut 1.300 kr.-inik taarsigassarsisoqarsinnaaneranik siunnersuuteqartoqarpoq, tamanna aningasanut inatsimmut siunnersuummi ilanngunneqarpoq. Aammattaaq aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit innersuussutigineqarput.
Aalajangersagaq nutaaq § 3 a ilanngunneqarpoq, taanna § 2 a-mut attuumassuteqarpoq, aalaja-ngersarlugu inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisunit tapiissutinut sanilliullugu sulisitsisunut tapiissutinit qanoq annertutigisoq ilinniagaqarnersiutinut matussutaassanersoq.
Nassuiaammi kaammattuutigineqarpoq § 7-mi erseqqissaateqartoqassasoq, tamannalu siunnersuummi ilanngunneqarpoq.
Taamatuttaaq § 26 nassuiaammi kaammattuutit naapertorlugit allanngortinneqarpoq, taamaalilluni naammagittaalliuutit naammagittaalliuuteqartarfimmut suliassiissutigineqarnatik Naalakkersuisunut suliassiissutigineqarsinnaallutik.
Oqaaseqaatit tiguneqartut:
Siunnersuut piffissami 17. juli 2002-mit 1. august 2002-mut tusarniaassutigalugu nassiunneqarpoq.
Siunnersuut qitiusumik ilinniarfinnut, qitiusumik ilinniartitaanernut ataatsimiititalianut, najukkani inuussutissarsiutitigut ilinniarfinnut, najukkani inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanernut ataatsimiititalianut, ilinniarfinnut, sulinermik sungiusarnermut ilitsersuisunut, KANUKOKA-mut, ilinniagaqartut kattuffiinut (KIK aamma DKIK), KIIIP-ip Danmarkimi allaffimmi immikkoortortaanut, Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfiinut ataasiakkaanut, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut, Kalaallit Nunaanni Niuernermut, Assartuinermut Suliffissuaqarnermullu Sulisitsiut Katuffiannut (HST) SIK-mullu tusarniaassutigalugu nassiunneqarsimavoq.
Tamatuma kingorna aamma siunnersuut Danmarkimi Kalaallit Illuinut nassiunneqarpoq.
Pisortaqarfinnit ataasiakkaanit tusarniaanermit akissutit tiguneqarsimapput, tamatumani pinnatik Peqqinnissamut Pisortaqarfik aammalu Avatangiisinut Pisortaqarfik, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, HST, Ilisimatusarfik, Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, Århusimi Odensimilu Kalaallit Illuat.
Maniitsumi Najukkami inuussutissarsiutitigut ilinniarfiup nalunaarutigaa, sulinngiffeqartoqarnera suliassaqarpallaarneralu pissutigalugit najukkami inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanermut ataatsimiititaliap immikkut ittumik ataatsimiigiaqqunissaanut periarfissaqarsimanngitsoq, taamaattumik piffissaliussap iluani tusarniaanermut akissuteqarnissamut periarfissaqarsiman-ngitsoq.
Oqaaseqaatit tiguneqartut siunnersuummi ataasiakkaanik allannguinermut tunngavissiipput, tamatumalu saniatigut siunnersummut nassuiaatini annikitsunik erseqqissaasoqarpoq.
Oqaatigineqassaaq, siunnersuummi tusarniaassutitut nassiunneqartumi tapiissutit taarsigassar-siallu annertussusissaasa akinut naleqquttunngorsarnissaannik aammalu qaammatikkuutaartumik 2.000 kr.-inik taarsigassarsiat annertussuseqarnissaannik siunnersuuteqartoqarsimavoq. Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit tusarniaanermit akissut tunngavigalugu akinut naleqquttunngorsaanissaq maanna siunnersuummit peerneqarpoq. Tamatumunnga ilaatigut peqqutaasoq tassaavoq, ingerlaannartumik akinut nalequttunngorsaanerup nunatta karsiata annertuumik aningaasartuuteqarnerulerneranik kinguneqarsinnaanera, allaffissornikkut aningaasanut inatsimmi ilanngullugit naatsorsorneqaannarsinnaasunik. Naalakkersuisut isumaqarput pissusissami-soornerussasoq naalakkersuisut inatsisartullu aningaasartuutaanerusunut annertunerusunut erseqqissumik aalajangiippata, taakkulu aningaasartuutaanerusunit allanit salliutillugit.
KANUKOKA-p oqaatigaa, sulisitsisut ilinniartunut ilinniagaqarnersiutinik siunissami pisartagaqalissappata, tapiissutit ukiumoortumik akinut naleqquttunngorsarneqartassasut, akissarsiat nalinginnaasumik siumut naatsorsorneqartarnerannut imaluunniit kattuffimmik attuumassuteqartumik isumaqatiginninniarnermi angusamut naapertuuttumik, taamaanngippat aaqqissuussineq aningaasartuuteqarfiunngitsoortinneqarsinnaanngilaq.
Aammattaaq KANUKOKA-p oqaatigaa, sulisitsisut aningaasartuuteqartinneqassanngippata akiliutit ilinniartitaanernut ataasiakkaanut atatillugu assigiinngitsuussasut. Inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaasa agguataarnerat ilinniartitaanernut ataasiakkaanut naleqqussarneqassaaq, agguaqatigiissitsilluni naatsorsuineq malillugu agguarneqarnatik.
Aammattaaq KANUKOKA-p oqaatigaa aaqqissuussineq ilinniartitaanernut tamanut assigiimmik atuutissasoq, tassa imaappoq isumaginninnermi peqqissaanermilu ikiortitut ilinniartitaaneq aamma ilaatinneqassasoq. Kiisalu KANUKOKA-p aamma oqaatigaa, ilinniartitaanernut taakkununnga atatillugu aningaasat ilinniagaqarnersiutitinut kontumut nuunneqartussat sungiusarluni sulinermut akissarsianut attuumassuteqartinneqassasut.
Tamatuma saniatigut KANUKOKA-p oqaatigaa akiliutit ilinniartut piffissamut atorfeqarfigisaannut atatillugu naatsorsorneqartariaqartut, siunnersuummi oqaatigineqartutut piffissami tunniunneqarfissaanni atorfinitsinneqarnermut atatinnagu.
Kiisalu KANUKOKA-p oqaatigaa Naalakkersuisut tapiissutit qaammammut kingumoortumik tunniunneqartarnissaannik aammalu ilinniartoq qaammatip ulluisa 20-anni atorfinitsinneqan-ngippat tapiissutit tunniunneqarsinnaannginnerannik naatsorsuutiginninnerat isumaqatigisinnaanagu.
Naalakkersuisut tamanna tunngavigalugu KANUKOKA-p oqaaseqaataasa akuerinissaannut tunngavissaqarsimanngillat, Naalakkkersuisulli tamanna sukumiinerusumik nalilerniarpaat, tassunga ilanngullugu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat KANUKOKA-lu peqatigalugit oqaaseqaatit oqaluuseriniarlugit. Naliliinerit inernerisa pisariaqartilerpassuk, Naalakkersuisut tamanna pillugu siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut allannguutissatut siunnersuuteqarniarput.
Aqutsinermut Pisortaqarfiup paaserusussimavaa Namminersornerullutik Oqartussani immikkoortoqarfinnut ataasiakkaanut tapiissutit inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerni ilinniartut akissarsiaannut aningaasartuutit annertusissutaasa matussutissat qanoq ilillugit tunniunneqassanersut, tassunga atatillugu oqaatigineqarmat tamanna pillugu kingusinnerusukkut malittarisassiat kingunerisinnaagaat Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfiit ataasiakkaat imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussani suliffeqarfiit tapiissutit tunniuneqarnissaat siunertaralugu sulianik ingerlatsinissaat. Tassunga atatillugu ilisimatitsissutigineqassaaq, tapiissutit sulisitsisunut ataasiakkaanut tamanut tunniunneqartassasut pineqartut kontuinut nuussinikkut, taamaattumillu sulisitsisuni ataasiakkaanik sulianik ingerlatsisoqassanngilaq.
Naalakkersuisut Allattoqarfianni Inuussutissarsiornermut immikkoortortap oqaatigaa, nalorninartoqartillugu siunnersuut sulisitsisut ilinniartunik amerlanerusunik tigusisalerannik sungiusarlunilu suliffissanik amerlanernik pilersitsinerannik kinguneqassanersoq. Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqarsinnaavoq, tamanna siunnersuummi siunertaanngitsoq. Aammattaaq inuussutissarsiornermut immikkoortortap oqaatigaa, qaammatikkuutaartumik taarsigassarsisitsisarnerup atuutsilerneranut atatillugu allaffissornikkut aqutsinermi ajornartorsiuteqarnissaq naatsorsuutigineqarsinnaasoq. Tamatuma pinissaa naatsorsuutigineqanngilaq. Taarsigassarsiat tunniunneqartarnissaat pillugu Grønlandsbanki oqaloqatigineqarsimavoq, taassuma ilinniarnermi taarsigassarsiat aqussavai, tamatumunngalu atatillugu paasineqarsimavoq qaammatikkuutaartumik taarsigassarsiat atuutsinneqalernerannut allaffissornikkullu aqunneqarnerannut atatillugu annertuumik ajornartorsiuteqassanngitsoq. Kiisalu inuussutissarsiornermut immikkoortortap kaammattuutigaa naammagittaalliornissamut aalajangersagaq naliliiffigineqaqqissasoq, oqaatigineqarmat nalunaarutikkut naammagittaalliorfigisinnaasat killilerneqarsinnaanngitsut. Tamanna eqqunngilaq, inatsisileriffimmiillu akuerineqareerluni.
Akileraartarnermi Pisortaqarfiup oqaatigaa, naatsorsuutigineqarsinnaasoq Akileraartarnermi Pisortaqarfiup akiliisitsiniartarnermut immikkoortortaani ukiut amerlanngitsut ingerlaneranni suliat sulissutigineqartussat annertusissasut, minnerunngitsumillu pissarsiassat tamarmiusut annertuseriarujussuassasut, sutigut tamatigut naatsorsuutigineqarsinnaammat ilinniagaqarnermi taarsigassarsianut atatillugu akiliisitsiniarnermi suliat ataasiakkaani aningaasat ullumikkumiit annertungaatsiarnerussammata. Tamatuma kingunerisaanik kaammattuutigineqarpoq, ukiut arlallit iluanni ilinniagaqarnermi taarsigassarsianut annaasanut akilersinneqarsinnaanngitsunut amerlanernik, kiisalu immaqa aamma akiliisitsiniartarnermut immikkoortortamut sillimmatinut amerlanernik immikkoortitsisoqassasoq. Tamatumunnga atatillugu ilisimatitsissutigineqassaaq, taarsigassarsiat ataatsimut isigalugu annertusinerat allaffissornikkut nammatassat annertusinerannik kinguneqassanngitsutut nalilerneqarmat. Tamatuma saniatigut naalakkersuisut ineriartorneq malinnaaffigeqqissaassavaat, siunissamilu aningaasanut inatsisissanut annertunerusunik immikkoortitsinissamut siunnersuuteqassallutik, tamanna pisariaqartinneqalissappat.
Århusimi Kalaallit Illuata kaammattuutigaa, Danmarkimi ilinniarnertuunngorniarfimmi tapertaliussatut pikkorissarnerni ilinniagaqartut immikkut eqqarsaatigineqassasut, oqaatigineqarmat taakku Danmarkimi ilinniagaqartut allat inuuniarnermi aningaasartuutaasa assinginik aningaasartuuteqarmata. Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqassaaq, ajornartorsiut ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaanik suliaqarnermi oqallisigineqarsimammat, tamatumanilu aalajangerneqarluni ilinniartitaanerni piareersarfiusuni ilinniagaqartut tamarmik assigiimmik atugaqarnissaat kaammattuutigineqassasoq. Taamaattorli § 3, imm. 7-p oqaasertassaatut siunnersuummi eqqarsaatigineqareerpoq, ilinniartitaanerni piareersarfiusuni ilinniagaqartut immikkut ittunik pisariaqartitsisinnaanerat, taamaattumik ilinniagaqartut taakku immikkut akuersissuteqarnikkut taarsigassarsinissamut periarfissinneqarput. Aammattaaq Kalaallit Illuutaata kaammattuutigaa, tamatumunnga taarsiullugu Danmarkimi ilinniagaqartunut ataasiartumik taarsigassarsiassat ukiumullu taarsigassarsiassat qaffanneqassasut. Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaanik suliaqarnermi aamma tamanna oqallisigineqarsimavoq, aalajangerneqarlunilu Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu ilinniagaqartunut taarsigassarsiat pillugit malittarisassat assigiittariaqartut. Qularnaveeqqutip ineqarnermilu pissarsiassat ani-ngaasalersornerannut atatillugu tamakkiisumik aningaasalersuinissamut periarfissaqanngilaq, taamaattumik naatsorsuutigineqarpoq ilinniagaqartoq nammineq tamatumunnga ileqqaaruteqassasoq, tamatumalu saniatigut ilinniagaqartoq aningaaserivimmi immikkut ittumik taarsigassarsisinnaanissaa.
Ilisimatusarfiup kaammattuutigaa, immikkut tapiissutit peerneqarnerat allatut taarserneqassasoq, ataatsimut isigalugu ajornerulersitsisoqannginnissaa pillugu, tamatumalu saniatigut oqaatigineqarluni atuakkanut tapiissutit peernerisigut ilisimatusarfinni ilinniagaqartut annertuumik eqqugaassasut. Tamatumunnga atatillugu ilisimatitsissutigineqassaaq, immikkut tapiissutinik atorunnaarsitsineq ileqqaaruteqarnissamik pisariaqartitsinerup kingunerisaanik, tapiissutinut malittarisassanik pisariillisaanerup kingunerisaanik aammalu ilinniagaqartup nammineq inissisimanerminik akisussaaffeqarnerulernissaa pillugu pisoq. Aammattaaq immikkut tapiissutit peerneqarnerat tapiissutit annertussusiisa qaffannerannut taarsigassarsisinnaanerillu pitsanngornerannut atatillugu isigineqassaaq. Aammattaaq Ilisimatusarfiup oqaatigaa, ilinniartitaanerni piareersarfiusuni, nammineq angerlarsimaffimmi imaluunniit angerlarsimaffiup avataani najugaqarneq apeqqutaatinnagu, tapiissutit annertussusiata assigiinnissaanik aalajangersaanikkut annertuumik atuerusussuseqalertitsisoqarsinnaasoq, ilinniagaqartutut nammanneqarsinnaanngitsumik. Annertussutsip assigiinnissaanik aalajangersaaneq pisariillisaanernik tunngaveqartumik pivoq, naalakkersuisullu Ilisimatusarfiup ernumassutitut oqaatigisai isumaqatiginngilaat.
Inatsisileriffiup inatsisinut oqaaseqaatai siunnersuummi ilanngunneqarput.
Allaffissornikkut sulisoqarnikkullu kingunerisassat:
Maalaaruteqartarfiup atorunnaarsinnera allaffissornikkut oqilisaataassaaq. Tamatuma kingunerissavaa maalaaruteqartarfik pillugu maleruaqqusanik aalajangersaasoqassanngimmat. Ataatsimiigiaqqusisoqartassanngilaq ataatsimiittoqassananilu, tamatumalu kingunerissavaa sulianik ingerlatsineq sukkanerusoq, taamaalillunilu innuttaasut pitsaanerusumik sullinneqarlutik.
Allaffissornikkut oqilisaaneq immini sulisunik ikilissutaassanngilaq. Tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq ullumikkut ullup affaa sulisoqarmat naammagittaalliuutinik suliarinnittartumik.
Aningaasaqarnikkut kingunerisassat:
Sulisitsisumut tapiissutit annertussusiat ilinniartumut atorfinitsinneqartumut ataatsimut ilinniarnerup nalaa tamaat qaammammut 2.000 kr.-inut aalajangersarneqassappat § 2 a-p aammalu § 3 a-p ilanngunneqarnerat aningaasaqarnikkut kinguneqassanngilaq. Taakku affaat nunatta karsianit aningaasalersorneqassapput, t.i. 1.000 kr.-it, aammalu affaat inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaannit 1.000 kr.-inik aningaasalersorneqassallutik. Aningaasat nunatta karsiata aammalu inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutinit ilinniartumut ataatsimut aningaasartuutaasa agguaqatigiissinnerat aallaavigalugu naatsorsorneqarput. Ani-ngaasat annertussuseqarput saffiuutut, maskinalerisutut umiatsialiortutullu ilinniartitaanerit iluanni ilinniartunut 1.787 kr.-it, sanasutut, ruujorilerisutut qalipaasutullu ilinniartitaanerit iluanni ilinniartunut 2.029 kr.-it kiisalu TNI-mi ilinniartitaanerup (niuernikkut allaffimmiutullu ilinniartitaaneq nutaaq) iluani ilinniartunut 2.372 kr.-it.
Ilinniartitaanernut piareersarfiusunut annertussuserititap allanngorneratigut aningaasaqarnikkut kingunerisassat ukiumut 1 mio. kr.-inik sipaaruteqarnermik nassataqassapput.
Taarsigassarsinissamik periarfissap 6.000 kr.-init qaammammut 1.300 kr.-inut qaffanneqarnera nunatta karsiani ukiumut aningaasanut tigoriaannarnut 8 mio. kr.-inik nassataqassaaq. Taarsigassarsianut aningaasartuutit qaffannerat aamma siunissaq ungasinnerusoq isigalugu Nunatta karsianut isertitaqarnerunermik kinguneqassaaq, akilersuutitut ilinniagaqarnermilu taarsigassarsiat erniaattut ilusilimmik, isertitaqarnerussutilli taakku qaquguluunniit aningaasartuuteqarnerunernik matussusiisinnaagunanngillat.
Naammagittaalliuuteqartarfiup atorunnaarsinneratigut akissarsianut il.il.immaqalu ilaasortat angalanerinut aningaasaqarnikkut sipaaruteqartoqassaaq. 2001-imi aningaasartuutit 8.000 kr.-iupput. 2002-mi aningaasartuutaasussatut naatsorsuutigineqartut 30.000 kr.-it missaanniipput.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1-imut
Nr. 1-imut
Aalajangersagaq nutaajuvoq aammalu inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuutip kingunerisaanik ilanngunneqarluni.
Namminersornerullutik Oqartussat inuussutissarsiutitigut tunngaviusumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut aammalu ilinniartunut Kalaallit Nunaanni sungiusarlutik sulisunut aamma Danmarkimilu ilinniarfimmiittunut siunissami aningaasartuutinik akilersuissanngillat. Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit inatsisip allanngortinneqarneranik siunnersuut naapertorlugu sulisitsisut pisussaapput ilinniagaqartut taakku akissarsiaannut aningaasartuutit akilissallugit, atuarfimmiinnerat imaluunniit sungiusarlutik sulinerat apeqqutaatinnagu.
Aaqqissuussineq nutaaq illuatungeriit tamarmik - Namminersornerullutik Oqartussat, sulisitsisut, ilinniagaqartut aammalu inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat - aningaasartuuteqannginnissaannik tunngaveqarpoq. Tamatuma kingunerisaanik aalajangersakkap taassuma ilanngunneqarnissaa pisariaqartinneqarpoq, taamaalilluni sulisitsisunut ilinniartussanik atorfinitsitsisunut ilinniagaqarnersiutinik tapiissutitut akuersissuteqarnissamut periarfissiisoqarluni.
Siunertaavoq aningaasanut inatsimmi kontumit 40.13.50-imit, Ilinniarnermi tapiissutit meeqqanullu tapit, kontumut nutaamut aningaasanik nuussisoqarnissaa, taamaaqataanillu aningaasanut inatsimmi kontumit 40.13.55-imit, Sulisitsisut inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut akiliutaat, aningaasanik nuussisoqarnissaa. Taamaalilluni kontukkut nutaakkut sulisitsisunut tapiissutit akilersorneqassapput. Ukiumoortumik naatsorsuutikkut sinneqartoorutit imaluunniit amigartoorutit kontunit 40.13.50-imit aammalu 40.13.55-imit avillugit akilerneqartassapput.
2001-imi inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaannit 20 mio. kr.-it inuussutissarsiutitigut tunngaviusumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartut akissarsiaannut atorneqarput. Taamaalilluni 2001-imi akissarsiaqartitsinerit aallavigalugit aningaasanut inatsimmi konto 40.13.50-imit 20 mio. kr.-it nuunneqassapput, aningaasallu amerlaqataat kotumit 40.13.55-imit kontumut nutaamut nuunneqassallutik. Kontumit nutaamit taamaallaat sulisitsisunut tapiissutinut aningaasartuutit akilersorneqassapput. Ilinniagaqartut pisartagaat allat, soorlu meeqqanut tapit, angalanermut aningaasartuutit immaqalu pigisanik angallassinerit, 40 13.50-imit, 40.13.60-imit immikkut akiliutit, angalanermut aningaasartuutit il.il., Ilinniagaqarnersiuteqarti-tsivik, 40.13.55-imit, immikkut akiliutit, angalanermut aningaasartuutit il.il., KIIIP-ip suliffeqarfiutai, atorlugit suli akilerneqartassapput.
Nr. 2-mut
Aalajangersagaq ilaatigut nutaajuvoq. Tamaattorli imm. 1 Inatsisartut peqqussutaanni atuuttumi § 3, imm. 1-imik uteqqiineruvoq. Imm. 5 aamma 6 aningaasanut inatsimmi 40.13.60-imut aammalu 40.13.61-imut oqaarsertaliussanit nuussaapput. Imm. 6 ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarummi normu 3-mi, 6. februar 1998-imeersumi § 58, imm. 3-mit aammalu § 60, imm. 3-mit nuussaapput. Imm. 7 Inatsisartut peqqussutaanni atuuttumi § 3, imm. 3-mik uteqqiineruvoq. Maleruaqqusanut atuuttunut sanilliullugu aaqqissuussinikkut ataasiakkaanik allannguisoqarpoq.
Imm. 2-mi ilinniagaqarnermi tapiissutit annertussusissaat aalajangersarneqarpoq aammalu imm. 3-mi taarsigassarsiarititat annertussusissaat aalajangersarneqarluni. Tamatuma kingunerissavaa, ilinniagaqarnermi tapiissutit taarsigassarsiarititallu annertussusissaat aningaasanut inatsimmi kontumut 40.13.24-mut, Taarsigassarsiarititat, oqaasertaliussani ilaasarunnaassammata.
Aammattaaq ilinniagaqarnermi tapiissutit annertussusissaani ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut atatillugu allannguisoqarpoq. Siusinnerusukkut ilinniagaqarnermi tapiissutinut apeqqutaatinneqarsimavoq ilinniagaqartoq angerlarsimaffiup avataani imaluunniit angerlarsimaffimmini najugaqarnersoq. Periaaseq tamanna peqqussutip matuma akuersissutigineqarneratigut allanngorneqassaaq, piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartut tamarmik assigiimmik pisartagaqarnissaat aalajangersarneqarmat.
Imm. 2-mi annertussutsit assigiinngitsut pingasut aalajangersarneqarput, tamatumani ilinniartitaanerup suunera sumilu inissisimanera apeqqutaalluni.
§ 3, imm. 2, nr. 1-imi annertussuseq qaammammut 4.725 kr.-inut aalajangersarneqarpoq. Annertussuseq taanna Kalaallit Nunaata Danmarkillu avataani ilinniagaqartunut tamanut akuersissutigineqartassaaq. Tamatumani pingaartumik pineqarput nunani avannarlerni ilinniagaqartut. Annertussutsip aningaasanut inatsimmut oqaasertaliussani annertussuseq assigaa.
§ 3, imm. 2, nr. 2-mi annertussuseq qaammammut 4.200 kr.-inut aalajangersarneqarpoq. Annertussusissaq taanna Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu qaffasinnerusumik ilinniagaqartunut, § 2 a-mi ilinniagaqartut pineqartut pinnagit, inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerni allani ilinniagaqartunut akuersissutigineqartassaaq. Ilinniagaqartut taakku immikkoortiterneqarneranni Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanikkut periaatsimi tassaassapput kikkut tamarmik inuussutissarsiutitigut tunngaviusumik ilinniagaqartuunngitsut imaluunniit piareersaataasumik ilinniagaqartuunngitsut. Qallunaat nunaanni ilinniartitaanikkut periaatsimi tassaapput qaffasinnerusumik ilinniartitaanerni sivikinnerusuni (KVU), ilinniartitaanerni qaffasinnerusuni akunnattumik sivisussusilinni (MVU) aammalu ilinniartitaanerni qaffasinnerusuni sivisunerni (KVU) ilinniagaqartut tamarmik. Kalaallit Nunaanni ilinniagaqartut malinniagassatut nalunaarsorneqarneranni annertussutsimik taassuminnga maannangaaq pisinnaatitaasut: Ilisimatusarfimmi ilinniagaqartut, Isumaginninnermi siunnersortinngorniarlutik ilinniagaqartut, Ilinniartitsisunngorniarlutik ilinniagaqartut, Tusagassiortunngorniarlutik ilinniagaqartut, Peqqissaasunngorniarlutik ilinniagaqartut, Perorsaasunngorniarlutik ilinniagaqartut, Teknikerinngorniarlutik ilinniagaqartut, inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerup iluani ilinniartitaanerni ingerlariaqqiffiusuni ilinniagaqartut kiisalu isumaginninerup peqqinnissallu iluani tunngaviusumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartut. Annertussutsip aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussani annertussuseq assigaa.
§ 3, imm. 2, nr. 3-mi annertussuseq qaammammut 3.500 kr.-inut aalajangersarneqarpoq. Annertussuseq taanna ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerni, t.i. GU-mi, HF-mi, HTX-imi, HHX-imi, aammalu fagimik ataatsimik sammisaqarluni ilinniarnertuunngorniarluni ukiumi ataatsimi ilinniartitaanerni, ilinniagaqartunut akuersissutigineqartassaaq. Aammattaaq annertussuseq pikkorissarnernut piareersarfiusunut, højskolimiinnernut aammalu piareersarfiusunut allanut ilinniartitaanernut inuussutissarsiutaalersussanut ilinniartut piginnaanngorsarnissaat siunertaralugu aaqqissuussanut atorneqassaaq. Annertussuseq aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussanut sanilliullugu allanngortinneqarpoq.
Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi assigiinngissut annerpaaq tassaavoq taarsigassarsisitsisarneq. Kalaallit Nunaanni qaammammut 4.200 kr.-inik ilinniagaqarnermi tapiissuteqartoqartarpoq aammalu qaammammut 500 kr.-inik taarsigassarsisitsisoqartarluni (taamaattorli ukiumoortumik 6.000 kr.-inik taarsigassarsiarititatut). Danmarkimi ilinniagaqarnermi tapiissutit annertunerpaaffissaat 2002-mi qaammammut 4.231 kr.-iuvoq, taarsigassarsiarititallu qaammammut 2.165 kr.-iullutik.
Aalajangersakkakkut taarsigassarsisitsisarnermi piumasaqaataasut atuuttut allanngortinneqarput ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartut 10.000 kr.-inik ataasiaannartumik taarsigassarsianik ukiumoortumillu 6.000 kr.-inik taarsigassarsianik qinnuteqarsinnaanerannit aaqqissuussinermut 10.000 kr.-inik ataasiaannartumik taarsigassarsisinnaanermut qaammammullu 1.300 kr.-inik taarsigassarsisinnaanermut. Inatsisartut peqqussutaata matuma akuersissutigineqarneratigut ukiumoortumik taarsigassarsisinnaaneq atorunnaassaaq. Ilinniagaqartoq nunatta karsianik aningaasanik taarsigassarsiniassappat, tamanna isumaqanngilaq ilinniagaqartup taarsigassarsiat marluusut taarsigassarsiarissagai, taamali iliornissamut periarfissaqarpoq.
Siunnersuut ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigeqqinneqarnerata malitseqartinneqarneranut atasumik sipaarutissatut kissaatigineqartut ilaattut isigineqassaaq, tamatumani immikkut tapiissutit ilarparujussui peerneqarlutik. Tamanna 9,5 mio. kr.-it missaannik sipaaruteqarnermik kinguneqassaaq.
Immikkut tapiissutit taarsigassarsiarititanillu amerlanerusunik akuersissuteqartarnerup peerneqarnerannut tunuliaqutaavoq ilinniagaqartut aningaasaatimik atuinerannut atatillugu imminnut aqunnerulernissaannik akisussaassuseqarnerulernissaannillu kissaateqarneq.
Ilinniagaqarnersiutit ukiut arlallit kingulliit ingerlaneranni marloriaannarlugit iluarsiiffigineqarsimapput. Inatsisartut peqqussutissaata matuma akuersissutigineqarneratigut Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnersiutit Danmarkimisut qaffasissuseqangajalissapput.
Imm. 4 aamma 5 siusinnerusukkut aningaasanut inatsimmi kontumut 40.13.60-imut oqaasertaliussani aalajangersarneqarsimapput. Inatsisartut peqqussutaanni aalajangersakkat ataatsimoortinneqarnissaat tulluartuutinneqarsimavoq. Aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussanut sanilliu-llugu oqaatsitigut annikinnerusumik erseqqissaasoqarpoq, imarisaanut tunngatillugu sunniuteqanngitsumik.
Imm. 4 pingaartumik USA-mi Canadamilu ilinniagaqartunut atorneqassaaq, taakkunani oqartussaasut piumasarigajuttarmassuk ilinniagaqartut § 3, imm. 2, normu 1 naapertorlugu nalinginnaasumik annertussutsimit aningaasaliiffigineqarnerminnit annertunerusunik aningaasanik atugassaqarnissaat.
Imm. 5 ilinniartitaanernut immikkut aaqqissuunneqartunut atorneqassaaq, assersuutigalugu timmisartumi aquttunngorniarluni ilinniartitaanermut. Ilinniartitaanermut tassunga tapiissutit atugassarititaasut allarluinnaat aallaavigalugit akuersissutigineqartarput.
Imm. 6-mi aalajangersagaq siusinnerusukkut ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarummi normu 3-mi 6. februar 1998-imeersumi § 58, imm. 3-mik aamma § 60, imm. 3-mik tunngaveqarsimagaluarpoq. Annertussutsit taarsigassarsinissamillu akuerineqarnissamut piumasaqaatit Inatsisartut peqqussutaanni aalajangersarneqarsimammata, aammattaaq inatsimmik ilusilersuinermi pisariaqarpoq aalajangersakkamik avaqqutsinerit Inatsisartut peqqussutaat aqqutigalugu Inatsisartut Naalakkersuisunik piginnaatitsinerisigut pisassasut.
Imm. 6 pingaartumik ilinniagaqartunut Danmarkimi ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniagassanik qaffasissunik ingerlataqarniarlutik ukiumi ataatsimi ilassutitut ilinniagaqarnissamut akuerineqartunut atorneqassaaq, taamaalillutik Danmarkimi qaffasissumik ilinniartitaanerni tiguneqarnissamut piumasaqaatit naammassisinnaajumallugit.
Aammattaaq aalajangersagaq atorneqassaaq, ilinniagaqartoq Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanermik naammassinnissimappat, taamaattumillu ataasiaannartumik taarsigassarsisinneqarsimalluni, tamatumalu kingorna Danmarkimi ilinniarnermini ingerlariaqqinnissani kissaatigippagu. Ineqarnermut il.il. aningaasartuutit annertuujupput ataasiaannartumik saniatigut taarsigassarseqqinnissamik pisariaqartitsilersartut.
Imm. 7 peqqussummi atuuttumi § 3, imm. 3-p uteqqinneraa. Aalajangersakkakkut Naalakkersuisut piginnaatinneqarput ilinniagaqarnersiutit suussusaannut annertussusaannullu maleruaqqusanik aalajangersaanissaminnut. Aalajangersagaq taanna tunngavigalugu Naalakkersuisut ilaatigut immikkut tapiissutit, assersuutigalugu angalanerit, pigisanik angallassineq, ilinniarnermi aningaasartuutinik akiliineq, nerisaqarneq ineqarnerlu il.il., pillugit maleruagassanik aalaja ngersaasinnaapput. Naalakkersuisut ilinniagaqarnersiutinik pisartagaqarnissamut piumasaqaatinik aalajangersaasinnaanerat § 9-mi tunngavissinneqarpoq.
Nr. 3-mut
§ 3 a nutaaq § 2 a nutaap kingunerisaanik ilanngunneqarpoq.
Aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq tapiissutit annertussusissaat aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqassasoq, aammalu Namminersornerullutik Oqartussat sulisitsisunut ilinniartunik atorfinitsitsisunut tapiissutinut ataatsimut aningaasartuutit affaat akilissagaat.
Aammattaaq aalajangersakkamik ilanngussisoqarpoq, tapiissuteqarnermi siunertanut, taakkuninnga allaffissornikkut aqutsinermut, taamaaliornissamut piumasaqaatinut kiisalu taakku annertussusissaannut akiliutigineqartarnerannullu malittarisassiornissamut Naalakkersuisunik piginnaatitsisumik. Naalakkersuisunut piginnaatitsissut inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummi § 8, imm. 1, normu 1-imut naapertuuppoq.
Siunnersuummi siunniunneqarpoq sulisitsisunut, ilinniartunik sulisoqalersunut tapiissuteqarnissamut siunertarineqartut pillugit malittarisassanik aalajangersaasinnaanissaq. Siunertat pingaarnerit ilagaat, sulisitsisut tamarmik sapinngisartik tamaat sulianik ilinniarsimasunik naammattunik amerlassusilinnik ilinniartitsinissamut peqataassasut, tamaalilluni suliffeqarfiit sulianik ilinniarsimasunik naammattunik pilersorsinnaalerlugit.
Naalakkersuisut aammattaaq tapiissutinik allaffissornikkut aqutsinissamut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput. Naalakkersuisut pilersaarput malittarisassiorniarlutik sulisitsisut ilinniartunik sulisoqalersut tapisiaqarnissaannik qulakkeersisunik, kiisalu tapiissutit unitsinneqartassasut ilinniarnermut isumaqatigiissut atorunnaarpat. Taamatuttaaq kikkut allaffissornikkut aqutsisuussanerannut aamma tapiissutit qanoq allaffissornikkut aqunneqarnissaannut malittarisassiortoqarsinnaavoq.
Tapiissutisisarnissamut piumasaqaasiortoqarsinnaavoq. Malittarisassat makkununnga tunngasinnaallutik, soorlu ilinniartut piffissaq tamakkerlugu sulisassasut, sulisitsisoq inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaannut akiligassaqassanngitsoq imaluunniit piumasaqaatit allat sulisitsisup ilinniartullu eqqortitassaat eqqarsaatigalugit, tapiissutinik akuersissuteqartoqartinnagu.
Tapiissutit amerlassusiat tunniunneqarnissaallu pillugit malittarisassani annerusumik pineqassapput tapiissutit amerlassusissaannut piffissanilu aalajangersimasuni tunniussisarnissamut tunngasut, assersuutigalugu soorlu qaammatikkaartumik 1.300 kr.-it imaluunniit qaammatit pingasukkaarlugit 1.300 kr.-it tunniunneqassanersut. Sulisitsisunut aningaasanik tunniussassanik naatsorsuisarneq qanorlu amerlatigisunik tunniussisarnissaq pillugit malittarisassiortoqassaaq, taakkununnga ilanngullugit ilinniartup qanoq sivisutigisumik sulisimaneranut naleqqiussilluni naatsorsuisoqassanersoq, imaluunniit sulisitsisoq taamaallaat tapisissanersoq ilinniartoq ullormi tapiissutinik tunniussivissami sulisorineqarpat.
Naalakkersuisut naatsorsuutigaat, tapiissutit qaammatikkaartumik kingumoortumik tunniunneqartarnissaat pillugu maannangaaq malittarisassaliortoqassasoq, tassalu tapiissutinik tunniussisoqassanngitsoq qaammatip tunniussivissap ulluisa 20-anni ilinniartoq sulisorineqanngippat.
Nr. 4-mut
§ 3, imm. 1 naapertorlugu ilinniagaqarnersiutit ilinniagaqarnermi tapiissutitut, immikkut tapiissutitut taarsigassarsiatullu tunniunneqarsinnaapput. § 7-mi ilinniagaqartut ilinniagaqarnersiuteqartitaanngissinnaapput, ilinniagaqartoq pisortanit ikiorsiissutinik allanik ataavartumik pisartagaqarpat, inuuniarnermi aningaasartuutinut matussutissanik. Siunertaasimanngilaq immikkut tapiiffigineqarsinnaatitaannginnissaat.Siusinaartumik pensionisialik ilinniagaqartoq kommunimit pensionisianik meeqqanullu tapinik pisartagaqassaaq, taamaakkaluartoq kommuni angalanernut il.il. aningaasartuutinik akiliisarnani.
Tamanna tunuliaqutaralugu § 7, imm. 1-imi allannguisoqarpoq, taanna malillugu ilinniagaqartoq pisortanit tapiissutinik allanik tigusartagaqarpat ilinniagaqarnersiuteqarsinnaajunnaarsillugu. Aalajangersakkakkut siunertarineqarpoq pisortanit tapiissutit allat ilinniagaqarnersiutinit salliutinneqarnissaannik erseqqissaanissamik kissaateqarneq, aammalu pisortanit tapiissutinik allanik ilinniagaqarnersiutinillu ataatsikkut pisartagaqartoqarsinnaanngitsoq, pisortanit ikiorsiissutit, t.i. ilinniagaqarnermi tapiissutit meeqqanullu tapit, inuuniarnermi aningaasartuutinik matussusiisartillugit.
Aalajangersagaq siunertaq naapertorlugu ingerlanneqassaaq, taamaalilluni ilinniagaqartoq ilinniagaqarnermini tapiiffigineqarsinnaatitaanani meeqqanullu tapisiaqarsinnaatitaanani, taakku pisortanit tunniunneqartarpata.
Taamaaqataanik § 7, imm. 2-mi allannguisoqarpoq, tassani pineqarlutik ilinniagaqartut ilinniarnermik nalaani ilinniagaqarnerminnut atatillugu aningaasarsiaqartut imaluunniit allatut ilinniarnerminni akissarsiaqartut. Pisuni taamaattuni ilinniagaqartumut taamaallaat ilinniagaqarnermi tapiissutinik akuersissuteqartoqassanngilaq. Tassani pingaartumik pineqarput inuussutissarsiutitigut tunngaviusumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartut, sulisitsisumit akissarsisinneqartartut. Taakku immikkut tapiissutinik suli pisinnaatitaapput, soorlu meeqqanut tapinik angalanernullu tapiissutit il.il.
Imm. 5-imut
Naammagittaalliuutit maalaaruteqartarfimmut suliassiissutigineqartartut tassaanerusarput ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi maleruaqqusat pillugit inatsisitigut nassuiagassat, ilinniarsimanngitsumit naliliiffigissallugit pisariaqartitsiviusorinanngitsut.
Naammagittaalliuutinik ingerlatsineq eqaannerulissaaq, naammagittaalliuutit taamaallaat sulianik ingerlatsisumit nalilinerneqartarpata. Aammattaaq innuttaasut sullinneqarnerisa pitsanngornerannik kinguneqassaaq, piffissap sulianik ingerlatsiviusup sivikitsuinnaap iluani naammagittaalliuumminnik naliliiffigineqartassagamik, akerlianik ullumikkut ataatsimiititaliami ilaasortat arlallit aggersarneqartarput, taamaalilluni piffissaq naammagittaalliuutinik suliarinniffik sivisusarluni.
Allannguut Ilinniagaqarnersiutinut Naammagittaalliuuteqartarfiup atorunnaarsinneqarneranik kinguneqassaaq.
Naalakkersuisut naammagittaalliuutinik suliarinninneq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmut tunniussinnaavaat, naalakkersuisunut naammagittaalliornissamik nassataqartinnagu.
Peqqussutip atuuttup akerlianik immikkut akuerineqarnissamut aalajangiinernik naammagittaalliuuteqarnissamut periarfissiisoqarpoq. Aalajangiinerit taakku malittarisassat malillugit naammagittaalliuuteqarfimmut suliassiissutigineqarsinnaannginnerannut tunngavigineqartoq tassaavoq, naammagittaalliuuteqartarfiup aalajangiinernik allaffissornikkut naliliineq tunngavigalugu aalajangerneqartunik aalajangiisuusarnissaa tulluartuusorinanngimmat. Siunnersuut malillugu Naalakkersuisut immikkut akuersissutit naammagittaalliuutillu pillugit aalajangiisuusarmata, aalajangiinerit taakku pillugit aamma taakkununnga naammagittaalliortoqarsinnaannginneranut tunngavissaqanngilaq.
Naalakkersuisut naammagittaalliorfissaq pillugu malittarisassiornissamut piginnaatitaapput, tassunga ilanngullugit naammagittaalliuutinut atatillugu killiliussanut periaatsinullu. Naammagittaalliuutit sorliit naammagittaalliuutigineqarsinnaaneri pillugit malittarisassaqarsinnaavoq, aammalu uppernarsaatitut piumasaqaataasunik pissarsinissamut pisussaaffeqarneq pillugu, uppernarsaasinnaanissaq il.il. pillugit malittarisassaqarsinnaalluni.
§ 2-mut
Atortuulerfissaa 1. januar 2003-mut aalajangersarneqarsimavoq, taamaattorli § 1, nr. 2 aatsaat 1. august 2003-mi atuutilissaaq. Tamanna isumaqarpoq naammagittaalliuuteqartarfik 1. januar 2003-mi atorunnaarsinneqassasoq, aammalu annertussutsit kiisalu taarsigassarsiarititat allan-ngornerat aatsaat ukiumi ilinniarfiusumi 2003/2004-mi sunniuteqalissasut.