Samling
20. august 2002 EM 2002/82
Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om uddannelsesstøtte. (Stipendie- og lånesatser, løntilskud m.m.)
§1.
I Landstingsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte som ændret ved Landstingsforordning nr. 5 af 23. maj 2000 foretages følgende ændinger:
1. Efter § 2 indsættes i kapitel 1 :
“§ 2 a. Uddannelsesstøtte ydes til arbejdsgivere som tilskud til de lønudgifter arbejdsgiverne har ved ansættelse af:
1) Lærlinge på de erhvervsmæssige grunduddannelser i henhold til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.
2) Lærlinge, der har praktik i Grønland og skoleophold i Danmark.”
2. § 3 affattes således:
“§ 3. Uddannelsestøtte kan ydes som stipendium, særydelser, landskassefinansieret lån eller som garanti for lån og kreditter optaget i pengeinstitutter.
Stk. 2. Stipendium ydes med et månedligt beløb på:
1) 4.725 kr. til uddannelsessøgende på uddannelser uden for Grønland og Danmark.
2) 4.200 kr. til uddannelsessøgende på andre erhvervsuddannelser end de i § 2 a nævnte og de videregående uddannelser i Grønland og Danmark.
3) 3.500 kr. til uddannelsessøgende på de studieforberedende uddannelser.
Stk. 3. Landskassefinansierede lån kan ydes som et éngangslån på 10.000 kr. og et månedligt lån på 1.300 kr. til uddannelsessøgende på de videregående uddannelser.
Stk. 4. Landsstyret kan forhøje det månedlige stipendium til uddannelsessøgende, der gennem Grønlands Hjemmestyre er optaget på uddannelse uden for Grønland og Danmark, når forhøjelsen er begrundet i:
1) Krav fra udenlandske myndigheder.
2) Krav fra vedkommende uddannelsesinstitution.
3) Særligt høje leveomkostninger i uddannelsesbyen.
4) Særlige omkostninger i forbindelse med overførsel af stipendium.
Stk. 5. Landsstyret kan beslutte, at uddannelsesstøtte ydes på andre vilkår i forbindelse med særligt tilrettelagte uddannelser og deraf opståede særlige behov for uddannelsesstøtte.
Stk. 6. Landsstyret kan i særlige tilfælde bevilge lån til uddannelsessøgende på studieforberedende og grundlæggende uddannelser samt yderligere et éngangslån.
Stk. 7. Landsstyret fastsætter, efter forud indhentet udtalelse herom fra de uddannelsessøgendes organisationer, regler om uddannelsesstøttens art og omfang, herunder regler om garanti for lån og kreditter.”
3. Efter § 3 indsættes:
“§ 3 a. Størrelsen af tilskuddet til arbejdsgivere, jf. § 2 a, fastsættes på finansloven. Landskassens andel af tilskuddet udgør halvdelen af det samlede til arbejdsgiverne. Den anden halvdel finansieres i henhold til landstingslov om arbejdsgiveres erhversuddannelsesbidrag.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om formålet med, administration af, betingelser for samt omfang og udbetaling af tilskud i henhold til stk. 1.
4§ 7 affattes således:
“§ 7. Uddannelsessøgende, der vedvarende modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, kan udelukkes fra at modtage stipendium og børnetillæg.
Stk. 2. Uddannelsessøgende, der under uddannelsen modtager uddannelsesløn eller andet uddannelsesvederlag, der tilsigter at dække leveomkostninger, er ikke berettiget til stipendium.”
5. § 26 affattes således:
“§ 26. Afgørelser vedrørende tildeling af uddannelsesstøtte kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen skriftligt indbringes for Landsstyret.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder begrænsning i klageadgangen og procedure vedrørende klager.”
§ 2.
Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 2003, § 1, nr. 2, dog først den 1. august 2003.
Stk. 2. I sager, hvor Klagenævnet for Uddannelsesstøtte ikke har truffet afgørelse ved denne landstingslovs ikrafttræden, træffes afgørelse af Landsstyret. Sagerne afgøres på grundlag af de regler, der var gældende på tidspunktet for klagens modtagelse hos Klagenævnet for Uddannelsesstøtte.
Grønlands Hjemmestyre, den xx.xxxx. 2002
Jonathan Motzfeldt
/
Lise Lennert
20. august 2002 UKA 2002/82
Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. (Tapiissutit taarsigassarsiallu annertussusissaat, akissarsianut tapiissutit il.il.)
§ 1.
Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni normu 3-mi, 2. maj 1996-imeersumi Inatsisartut peqqussutaatigut normu 5-ikkut, 23. maj 2000-imeersukkut allanngortinneqartumi imatut allanngortitsisoqarpoq:
1. § 2-p kingorna kapitali 1-imi ilanngunneqassaaq:
Ҥ 2 a. Ilinniagaqarnersiutit tunniunneqartarput sulisitsisunut ukuninnga atorfinitsitsinermikkut aningaasarsianut aningaasartuutaannut tapiissutitut:
Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsinerit pillugit Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu inuussutissarsiutitigut tunngaviusumik ilinniartitaanerni ilinniartunut.
Ilinniartunut sungiusarlutik Kalaallit Nunaanni sulisunut atuagarsornermillu Danmarkimi ingerlatsisunut.”
2. § 3 ima oqaasertaqassaaq:
Ҥ 3. Ilinniagaqarnersiutit tapiissutitut, immikkut tapiissutitut, taarsigassarsiatut Nunatta karsianit aningaasalersukkatut imaluunniit aningaaserivinni taarsigassarsianut akiligassarsianullu qularnaveeqqutitut tunniunneqarsinnaapput.
Imm. 2. Tapiissutit qaammatikkuutaartumik imatut annertussusilerlugit tunniunneqartarput:
4.725 kr.-it Kalaallit Nunaata Danmarkimillu avataani ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut.
4.200 kr.-it § 2 a-mi taaneqartut saniatigut inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanerni ingerlaqqiffiusumillu ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut, Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu.
3.500 kr.-it ilinniartitaanerni piareersarfiusuni ilinniagaqartunut.
Imm. 3. Taarsigassarsiat Nunatta karsianit aningaasalersorneqartut 10.000 kr.-inik ataasiaannartumik taarsigassarsiatut aammalu 1.300 kr.-inik qaammatikkuutaartumik taarsigassarsiatut ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut tunniunneqarsinnaapput.
Imm. 4. Naalakkersuisut ilinniagaqartunut Namminersornerullutik Oqartussat aqqutigalugit Kalaallit Nunaata Danmarkillu avataani ilinniartitaanermi tiguneqarsimasunut, qaammatikkuutaartumik ilinniagaqarnermi tapiissutit qaffassinnaavaat, qaffaanermut makku tunngavilersuutigineqarpata:
Nunani allani oqartussaasunit piumasaqaateqartoqarnera.
Ilinniarfimmit pineqartumit piumasaqaateqartoqarnera.
Illoqarfimmi ilinniarfigisami inuuniarnermi aningaasartuutit immikkut qaffasinneruneri.
Ilinniagaqarnermi tapiissutit nuunneqarnerannut atatillugu immikkut aningaasartuuteqartoqarsimanera.
Imm. 5. Ilinniartitaanernut immikkut aaqqissuussanut atatillugu, tamannalu pissutigalugu ilinniagaqarnersiuteqarnissamut immikkut pisariaqartitsisoqalerpat, ilinniagaqarnersiutit atugassarititaasut allat malillugit tunniunneqarsinnaasut Naalakkersuisut aalajangersinnaavaat.
Imm. 6. Naalakkersuisut immikkut ittumik pisoqartillugu ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni aammalu tunngaviusumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut taarsigassarsisitsisinnaapput kiisalu taassuma qaavatigut ataasiaannartumik taarsigassarsisitsisinnaallutik.
Imm. 7. Naalakkersuisut ilinniagaqartut kattuffiinut tamanna pillugu oqaaseqaammik siumut piniaqqaarlutik ilinniagaqarnersiutit suussusissaannut annertussusissaannullu malittarisassanik aalajangersaassapput, taamatuttaaq taarsigassarsianut akiligassarsianullu qularnaveeqqutit pillugit malittarisassanik.”
3. § 3-ip kingorna ilanngunneqassaaq:
“§ 3 a. Sulisitsisunut tapiissutit annertussusissaat, tak. § 2 a, aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqassaaq. Nunatta karsiata tapiissutinut akiligassai sulisitsisunut tapiissutit tamarmiusut affaattut annertussuseqarput. Affaasa aappaat sulisitsisut inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut akiliuteqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu aningaasaliivigineqartassapput.
Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu tapiissuteqarnermi siunertat, taakku allaffisornikkut aqunneqarnerat, piumasaqaatit kiisalu annertussusissaat akiliutigineqartarnerallu pillugit Naalakkersuisut maleruagassanik aalajangersaasinnaapput.
4. § 7 ima oqaasertaqassaaq:
Ҥ 7. Ilinniagaqartut pisortat ikiorsiissutaannik allanik inuuniarnermi aningaasartuutit matussuserneqarnissaannik siunertaqartunik ataavartumik tigusaqartartut, tapiissutinik meeqqanullu tapinik tigusaqartartussaajunnaarsitaasinnaapput.
Imm. 2. Ilinniagaqartut ilinniarnermik nalaani ilinniagaqarnerminnut atatillugu aningaasarsiaqartut imaluunniit ilinniarnerminnut atatillugu aningaasanik allanik, inuuniarnermi aningaasartuutinut matussutissanik pisartut, ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaanngillat.”
5. § 26 ima oqaasertaqassaaq:
“§ 26. Ilinniagaqarnersiuteqartitsinissaq pillugu aalajangiinerit, aalajangiinerup tiguneraniit sapaatip akunneri sisamat qaangiutsinnagit, allakkatigut Naalakkersuisunut suliassanngortinneqarsinnaapput.”
Imm. 2. Naammagittaalliorsinnaaneq pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput, tassunga ilanngullugit naammagittaalliuutit killiliussaannut naammagittaalliuutillu pillugit periaatsinut.”
§ 2.
Inatsisartut peqqussutaat manna 1. januar 2003-mi atuutilerpoq, taamaattorli § 1, nr. 2 aatsaat 1. august 2003-mi atuutilissaaq.
Imm. 2. Suliat inatsisartut inatsisaata matuma atuutilernerani Ilinniagaqarnersiutinut Naammagittaalliuuteqartarfimmit aalajangiiffigineqanngitsut Naalakkersuisunit aalajangiiffigineqassapput. Suliat aalajangerneqassapput naammagittaalliuutit piffissami Ilinniagaqarnersiutinut Naammagittaalliuuuteqartarfimmit tiguneqarnerini malittarisassat atuuttut tunngavigalugit.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2002
Jonathan Motzfeldt
/
Lise Lennert