Samling
NOTAT |
|||
|
UdenrigsministerietJuridisk Tjeneste |
|||
|
Til: |
Grønlands Hjemmestyre |
J.nr.: |
JT.1, 119.H.19-12.c Grønlands Hjemmestyre J.nr. 81.07 |
|
CC: |
Statsministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet |
Bilag: |
|
|
Fra: |
Udenrigsministeriet |
Dato: |
12. december 2001 |
|
Emne: |
Ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol |
||
Baggrund og resumé af loven
En FN-diplomatkonference i Rom vedtog den 17. juli 1998 statutten for en permanent international straffedomstol. Statutten træder i kraft, når den er ratificeret af 60 stater. Pr. 10. december 2001 er statutten undertegnet af 139 stater. 47 stater har ratificeret statutten, herunder Sverige, Norge, Finland og Island, samt Danmark, der ratificerede statutten den 21. juni 2001.
Domstolen vil til sin tid få kompetence til at behandle de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser, dvs. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression. Domstolens jurisdiktionskompetence vil blive afgrænset til situationer, hvor national strafforfølgning ikke kan udøves eller må anses for ineffektiv.
Statutten repræsenterer det første afgørende skridt i retning af en fuldt udbygget og effektiv international straffedomstol, og den må anses for et historisk gennembrud i udviklingen af det internationale retssamfund. Danmark arbejder sammen med de øvrige EU-lande for den videst mulige opbakning til domstolen fra alle dele af det internationale samfund.
Lov nr. 342 om Den Internationale Straffedomstol har til formål at inkorporere og gennemføre statutten for Den Internationale Straffedomstol i dansk ret. Det er valgt at inkorporere statutten, fordi den indeholder en udførlig regulering af deltagerstaternes pligt til at samarbejde med domstolen. En gentagelse af disse forpligtelser i en dansk lov vil være unødigt omfattende og detaljeret.
Herudover er loven opbygget således, at den i det væsentlige indeholder bestemmelser, der er nødvendige for, at danske myndigheder i praksis kan opfylde de forpligtelser, som følger af statutten. Loven indebærer således, at der i Danmark kan træffes foranstaltninger til at udlevere personer til domstolen med henblik på retsforfølgning ved domstolen eller fuldbyrdelse af domstolens domme. Loven giver mulighed for, at straf pålagt af domstolen kan fuldbyrdes i danske fængsler. Dernæst indeholder loven en bestemmelse, der har til formål at hindre, at en person, der er blevet dømt eller frifundet ved domstolen, strafforfølges for det samme forhold ved de danske domstole. Endvidere vil straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 17 om falsk forklaring og falsk anklage også finde anvendelse, når forholdet angår domstolen. Ifølge loven vil udgifter til en beskikket forsvarer i forbindelse med afhøringer her i landet efter anmodning fra domstolen som udgangspunkt blive afholdt af det offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, at udgiften skal betales af den, der afhøres. Slutteligt giver loven mulighed for, at justitsministeren kan fastsætte yderligere bestemmelser til gennemførelse af statutten.
Baggrunden for regulering på Grønland
Det er i § 9 i lov om Den Internationale Straffedomstol fastsat, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Efter hjemmestyreloven skal traktater, der kræver Folketingets samtykke, og som berører Grønland, forelægges hjemmestyret til udtalelse. Endvidere skal administrative forskrifter, herunder kongelige anordninger, der har særlig betydning for Grønland, forelægges hjemmestyret til udtalelse inden udstedelsen, jf. hjemmestyrelovens § 13.
Af hensyn til ønsket om at Danmark skulle være blandt de første lande, der ratificerede statutten for Den Internationale Domstol, afgav Danmark ved sin ratifikation en erklæring om, at statutten indtil videre ikke skal gælde for Grønland og Færøerne. Når statutten træder i kraft, vil den imidlertid være folkeretligt bindende for hele det danske rige.
Dette skyldes, at ICC-statuttens artikel 120 fastslår, at der ikke kan fremsættes forbehold til statutten.
Udgangspunktet er, at en ensidig dansk erklæring om, at en traktat ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland, folkeretligt vurderes som et forbehold, jf. Wienerkonventionen om traktatretten artikel 19 ff.
For så vidt angår ICC-statutten må det lægges til grund, at en ensidig dansk erklæring vil ændre traktatens retlige virkninger, allerede fordi f.eks. statuttens regler om udlevering af personer ikke vil gælde i Grønland. Det vil derfor efter Udenrigsministeriets opfattelse være uholdbart, såfremt en sådan ensidig erklæring stadig er gældende på det tidspunkt, hvor Domstolen træder i funktion.
Udenrigsministeriet skal derfor anmode om, at vedlagte udkast til anordning for ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol forelægges for det grønlandske hjemmestyre med henblik på en udtalelse om anordningens udformning.
Formålet med anordningen er at gennemføre statutten for Den Internationale Straffedomstol på Grønland, jf. lov om Den Internationale Straffedomstol § 9. For Grønlands vedkommende vil det betyde, at straffedomstolen ligeledes får kompetence til at retsforfølge de alvorligste internationale forbrydelser, når de er begået på Grønland.
Udenrigsministeriet skal anmode om at modtage udtalelsen snarest belejligt, da regeringen som nævnt lægger vægt på, at statutten for domstolen ved ikrafttrædelsen gælder for hele det danske rige.
Lov nr. 342 af 16. maj 2001 vedlægges til orientering.
Udenrigsministeriet
NOTAT |
|||
|
UdenrigsministerietJuridisk Tjeneste |
|||
|
Til: |
Grønlands Hjemmestyre |
J.nr.: |
JT.1, 119.H.19-12.c Grønlands Hjemmestyre J.nr. 81.07 |
|
CC: |
Statsministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet |
Bilag: |
|
|
Fra: |
Udenrigsministeriet |
Dato: |
12. december 2001 |
|
Emne: |
Ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol |
||
Baggrund og resumé af loven
En FN-diplomatkonference i Rom vedtog den 17. juli 1998 statutten for en permanent international straffedomstol. Statutten træder i kraft, når den er ratificeret af 60 stater. Pr. 10. december 2001 er statutten undertegnet af 139 stater. 47 stater har ratificeret statutten, herunder Sverige, Norge, Finland og Island, samt Danmark, der ratificerede statutten den 21. juni 2001.
Domstolen vil til sin tid få kompetence til at behandle de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser, dvs. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression. Domstolens jurisdiktionskompetence vil blive afgrænset til situationer, hvor national strafforfølgning ikke kan udøves eller må anses for ineffektiv.
Statutten repræsenterer det første afgørende skridt i retning af en fuldt udbygget og effektiv international straffedomstol, og den må anses for et historisk gennembrud i udviklingen af det internationale retssamfund. Danmark arbejder sammen med de øvrige EU-lande for den videst mulige opbakning til domstolen fra alle dele af det internationale samfund.
Lov nr. 342 om Den Internationale Straffedomstol har til formål at inkorporere og gennemføre statutten for Den Internationale Straffedomstol i dansk ret. Det er valgt at inkorporere statutten, fordi den indeholder en udførlig regulering af deltagerstaternes pligt til at samarbejde med domstolen. En gentagelse af disse forpligtelser i en dansk lov vil være unødigt omfattende og detaljeret.
Herudover er loven opbygget således, at den i det væsentlige indeholder bestemmelser, der er nødvendige for, at danske myndigheder i praksis kan opfylde de forpligtelser, som følger af statutten. Loven indebærer således, at der i Danmark kan træffes foranstaltninger til at udlevere personer til domstolen med henblik på retsforfølgning ved domstolen eller fuldbyrdelse af domstolens domme. Loven giver mulighed for, at straf pålagt af domstolen kan fuldbyrdes i danske fængsler. Dernæst indeholder loven en bestemmelse, der har til formål at hindre, at en person, der er blevet dømt eller frifundet ved domstolen, strafforfølges for det samme forhold ved de danske domstole. Endvidere vil straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 17 om falsk forklaring og falsk anklage også finde anvendelse, når forholdet angår domstolen. Ifølge loven vil udgifter til en beskikket forsvarer i forbindelse med afhøringer her i landet efter anmodning fra domstolen som udgangspunkt blive afholdt af det offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, at udgiften skal betales af den, der afhøres. Slutteligt giver loven mulighed for, at justitsministeren kan fastsætte yderligere bestemmelser til gennemførelse af statutten.
Baggrunden for regulering på Grønland
Det er i § 9 i lov om Den Internationale Straffedomstol fastsat, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Efter hjemmestyreloven skal traktater, der kræver Folketingets samtykke, og som berører Grønland, forelægges hjemmestyret til udtalelse. Endvidere skal administrative forskrifter, herunder kongelige anordninger, der har særlig betydning for Grønland, forelægges hjemmestyret til udtalelse inden udstedelsen, jf. hjemmestyrelovens § 13.
Af hensyn til ønsket om at Danmark skulle være blandt de første lande, der ratificerede statutten for Den Internationale Domstol, afgav Danmark ved sin ratifikation en erklæring om, at statutten indtil videre ikke skal gælde for Grønland og Færøerne. Når statutten træder i kraft, vil den imidlertid være folkeretligt bindende for hele det danske rige.
Dette skyldes, at ICC-statuttens artikel 120 fastslår, at der ikke kan fremsættes forbehold til statutten.
Udgangspunktet er, at en ensidig dansk erklæring om, at en traktat ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland, folkeretligt vurderes som et forbehold, jf. Wienerkonventionen om traktatretten artikel 19 ff.
For så vidt angår ICC-statutten må det lægges til grund, at en ensidig dansk erklæring vil ændre traktatens retlige virkninger, allerede fordi f.eks. statuttens regler om udlevering af personer ikke vil gælde i Grønland. Det vil derfor efter Udenrigsministeriets opfattelse være uholdbart, såfremt en sådan ensidig erklæring stadig er gældende på det tidspunkt, hvor Domstolen træder i funktion.
Udenrigsministeriet skal derfor anmode om, at vedlagte udkast til anordning for ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol forelægges for det grønlandske hjemmestyre med henblik på en udtalelse om anordningens udformning.
Formålet med anordningen er at gennemføre statutten for Den Internationale Straffedomstol på Grønland, jf. lov om Den Internationale Straffedomstol § 9. For Grønlands vedkommende vil det betyde, at straffedomstolen ligeledes får kompetence til at retsforfølge de alvorligste internationale forbrydelser, når de er begået på Grønland.
Udenrigsministeriet skal anmode om at modtage udtalelsen snarest belejligt, da regeringen som nævnt lægger vægt på, at statutten for domstolen ved ikrafttrædelsen gælder for hele det danske rige.
Lov nr. 342 af 16. maj 2001 vedlægges til orientering.
Udenrigsministeriet