Samling
16. august 2002 EM 2002/58
Beslutningsforslag om Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol
(Landsstyreformanden)
Forelæggelsesnotat
Udenrigsministeren har anmodet om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om den Internationale Straffedomstol.
Formålet med anordningen er at inkorporere og gennemføre statutten for Den Internationale Straffedomstol i Grønland, jf. lov nr. 342 om Den internationale Straffedomstol. Efter stadfæstelsen af loven om Den Internationale Straffedomstol den 16. maj 2001 ratificerede Danmark statutten for Den Internationale Straffedomstol den 21. juni 2001.
Udenrigsministeren anfører ved sin fremsendelse af udkast til anordningen, at Danmark, af hensyn til ønsket om, at Danmark skulle være blandt de første lande, der ratificerede statutten for Den Internationale Straffedomstol, ved sin ratifikation afgav en erklæring om, at statutten indtil videre ikke skal gælde for Grønland og Færøerne. Når statutten træder i kraft vil den dog gælde for hele det danske rige.
Statutten repræsenterer det første afgørende skridt i retning af en fuldt udbygget og effektiv international straffedomstol, og den må anses for at være et historisk gennembrud i udviklingen af det internationale retssamfund.
Den Internationale Straffedomstol vil til sin tid få kompetence til at behandle de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser, d.v.s. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression. Domstolenes kompetence er afgrænset til de situationer, hvor national strafforfølgning ikke kan udøves eller må anses for ineffektiv.
Om det nærmere indhold af loven om Den Internationale Straffedomstol samt behovet for en ikraftsættelse af loven for Grønland henvises til det omdelte notat af 12. december 2001 fra Udenrigsministeriet.
Landsstyret finder det vigtigt, at Grønland også i denne sammenhæng bakker op om det internationale retssamfund.
Ved en ikrafttræden for Grønland af loven om Den Internationale Straffedomstol sikres det nemlig, at de personer, der har begået grove og alvorlige internationale forbrydelser, som f.eks. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, ikke vil kunne unddrage sig retsforfølgning ved at søge ly i her i landet, da disse personer skal kunne udleveres til retsforfølgning ved Den Internationale Straffedomstol.
Ligeledes vil de straffe, der er idømt ved Den Internationale Straffedomstol kunne fuldbyrdes her i Grønland.
For så vidt angår selve anordningens ordlyd bemærkes, at det i § 3, stk. 5 anførte begreb ”udpantning” ikke eksisterer i den grønlandske retsplejelov, der derimod opererer med begrebet ”udlæg”.
Med disse bemærkninger overlades sagen til Landstingets velvillige behandling, idet Landsstyret skal indstille, at det meddeles Udenrigsministeren, at Grønlands Hjemmestyre kan tiltræde den foreslåede udformning af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Internationale Straffedomstol, dog således at ordet ”udpantning” i udkastets § 3, stk. 5 erstattes af ordet ”udlæg”.
16. august 2002 UKA 2002/58
Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnera pillugu peqqussummut Inatsisartut oqaaseqaataannut aalajangiiffigisassatut siunnersuut
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Saqqummiussissut
Nunanut allanut ministerip Namminersornerullutik Oqartussat Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnera pillugu peqqussummut oqaaseqaateqaqqullugit qinnuigai.
Peqqussummi anguniarneqartoq tassaavoq Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviannut ileqqoreqqusat Kalaallit Nunaanni ilanngunneqarnissaat ingerlanneqarsinnaalernissaallu, takuuk Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsit nr. 342. Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip 16. maj 2001-imeersup atortuulersinneqarneratigut Danmarkip Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviannut ileqqoreqqusat atortuulersippai.
Nunanut allanut ministerip peqqussutissatut missingiummik nassiussinermini oqaatigaa, Danmarki, Danmarkip Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviannut ileqqoreqqusanik nunat akornanni siullersanut ilaalluni atuutilersitsinissaa kissaatigineqarmat, atortuulersitsinermigut nalunaaruteqassasoq, ileqqoreqqusaq Kalaallit Nunaannut Savalimmiunullu atuutinngikkallassasoq. Ileqqoreqqusaq atuutileruni taamaattoq danskit naalagaaffiannut tamarmut atuutilissaaq.
Ileqqoreqqusami nunat tamalaat pillaasarnermut eqqartuussiveqarnerannut tamakkiisumut sunniuteqarluartumullu alloriarneq aalajangiisuusussaq siulleq takutinneqarpoq taannalu nunat tamalaat eqqartuussiveqarnikkut ineriartorneranni oqaluttuarisaanikkut saqqummernertut isigineqartariaqarluni.
Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat piffissap ingerlanerani nunani tamalaani pinerlunnerit imaannaannginnerpaat ilungersunarnerpaallu, tassalu inunnik toqoraanerit, inoqatinut pinerlunnerit, sorsunnermi pinerlunnerit kiisalu saassusseqqajaanerit, suliarisarnissannut oqartussaaffeqalerumaarpoq. Nunani pillaaniarluni malersuisoqarsinnaatinnagu imaluunniit taamaaliornissaq sunniuteqarsinnaatinnagu eqqartuussiviit oqartussaanerat tamakkununngaannaq atorneqartassaaq.
Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip imai erseqqinnerusut paaserusunneqarpata kiisalu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaa pisariaqartinneqalissappat Nunanut allanut ministereqarfiup allakkiaa 12. december 2001-imeersoq takoqquneqassaaq.
Naalakkersuisut pingaartuusoraat Kalaallit Nunaat aammattaaq tassunga tunngatillugu nunat tamalaat eqqartuussiveqarnerannik tapersersuissappat.
Tassami Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneratigut qulakkeerneqassammat inuit imaannaanngitsunik ilungersunartunillu nunani tamalaani peqquserluuteqarsimasut, soorlu inunnik toqoraanernik, inoqatinut pinerlunnernik sorsunnermiluunniit pinerlunnernik, eqqartuussisutigut malersorneqannginnissartik piniarlugu nunami maani qimarngussanngimmata, pissutigalugu inuit taakkua Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviannut eqqartuussisutigut malersorneqartussanngorlugit tunniunneqarsinnaassammata.
Aammattaaq pineqaatissiinerit, Nunat Tamalaat Pineqaatissiisarnermi Eqqartuussivianni pineqaatissiissutigineqartut, maani Kalaallit Nunaanni naammassillugit suliarineqarsinnaalissapput.
Peqqussutip oqaasertaliorneranut namminermut tunngatillugu oqaatigineqassaaq, § 3, imm. 5-imi allassimasoq “pigisanik qularnaveeqqusiineq” Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermi inatsimmiinngimmat, akerlianilli oqaaseq “akiliuteqartitsineq” atorneqarluni.
Oqaaseqaatit tunngavigalugit Naalakkersuisut suliassaq Inatsisartunut akuersaartumik suliassanngorlugu ingerlatissavaat inassutigalugulu Nunanut allanut ministeri nalunaarfigineqassasoq Namminersornerullutik Oqartussat Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaanut peqqussutissap ilusilersornera akuersaaraat, taamaattorli imaalillugu oqaaseq “pigisanik qularnaveeqqusiineq” peerlugu oqaaserlu missingiummi § 3, imm. 5-imi oqaatsimik “akiliuteqartitsineq” taaserlugu.