Samling
Se svarnotatet til dette forslag
11. august 2006 EM 2006/73
I medfør af § 36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret vedr. pensionisters mulighed for omlægning af lån i BSU-huse, således at forrentning og afdrag tilpasses pensionistens økonomiske situation.
(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Begrundelse:
En del af de mennesker, der bor i BSU-huse, og som gennem årene har svaret enhver sit, er i dag blevet pensionister. Indtil deres pensionering har disse gode samfundsborgere trofast betalt af på deres låneydelse.
Som pensionister kan nogle imidlertid få svært ved at klare boligafdragene på grund af en naturlig nedgang i indtægten. I modsætning til de pensionister, som bor til leje, kan de ikke modtage boligsikring fra det offentlige.
Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri giver mulighed for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld til låntagere, der i de to seneste slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 128.000 kr. Endvidere giver landstingsforordningen mulighed for at forfaldne ydelser og restgæld kan konverteres til et rente- og afdragsfrit lån, der afskrives over lånets resterende løbetid. Forudsætningen er her, at låntager i de to seneste slutlignede år har haft en husstandsindkomst under 180.000 kr.
De to nævnte muligheder står således typisk ikke åbne for pensionister, der nyligt har nået pensionsalderen, idet indkomstbetingelserne ikke knytter sig til den aktuelle indkomst men til indkomsten i de to seneste slutlignede år.
Landstingsforordningen rummer imidlertid yderligere en mulighed for lempelse af gældsforpligtelserne: Enhver, som er i restance, kan uanset aktuel og tidligere husstandsindkomst ansøge Landsstyret om omlægning af BSU-lånet, således at ydelserne sættes ned, så de svarer til låntagers betalingsevne.
Jeg har imidlertid erfaret, at kendskabet til denne tredje mulighed og den måde, hvorpå den administreres, efter sigende er begrænset, også i kommunerne og i INI.
Jeg anmoder på denne baggrund Landsstyret om at besvare følgende spørgsmål:
1. Omlægningslån kan kun ydes, hvis det skønnes, at låntageren har udsigt til at kunne afvikle lånet. Vil en låntager, som netop er blevet pensionist, efter Landsstyrets praksis kunne komme i betragtning?
2. Agter Landsstyret i medfør af landstingsforordningens § 10, stk. 6, at fastsætte regler om administration af ansøgninger om omlægningslån ¿ og hvornår vil sådanne regler i givet fald kunne forventes udstedt?
3. Hvilke initiativer har Landsstyret taget for at informere om de muligheder for låneomlægning samt konvertering til rente og afdragsfrit lån, der blev indført med ændringen af landstingsforordningen i 2005? Er der behov for yderligere informationstiltag, og hvornår kan disse i givet fald forventes gennemført?
Vil Landsstyret overveje at gøre det muligt for BSU-låntagere, hvis indkomstforhold forringes som følge af overgang til pension, at få omlagt lånet, så ydelserne afpasses efter låntagers ændrede økonomiske forhold ¿ uden kravet om at låntager skal være i restance?
11. august 2006 UKA 2006/73
Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Ernialersuineq akilersuinerlu utoqqalinersiaqartup aningaasaqarnikkut atugaanut naapertuuttunngoqqullugu utoqqalinersiallit BSU aqqutigalugu illuliornermi attartugaasa allan-ngortinneqarsinnaanerannut periarfissaq pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Inuit arlallit BSU aqqutigalugu illuuteqarlutillu najugaqartut ukiullu ingerlanerini akiliiuarsimasut ullumikkut utoqqalinersiuteqalersimapput. Inuit pineqartut utoqqalinersiuteqalernissartik tikillugu unneqqarillutik akilersukkaminnut akiliiuarsimapput.
Utoqqalinersiaqalersimasutuulli pissusissamisoortumik isertitakinnerulernertik ilutigalugu illumut akilersuutit malinnaaviginiarneri inuit ilaannut ajornakusoorsisarpoq. Utoqqalinersiuteqartut inissiani attartortakkani najugaqartut ineqarnermut akiliutinut pisortanit tapiiffigineqartartut paarlattuanik illuuteqartut illumut akilersuutiminnut pisortanit tapiiffigineqarsinnaanngillat.
Attartorsimasut ukiuni kingullerni akileraarfiusuni marlunni inoqutigiittut isertissimasaat akileraarutaasussat 128.000 kr.-inik ikinnerusimasut inissianik sanaartornermut tapiissuteqartarnermut Inatsisartut peqqussutaata periarfissippai, akiligassat akilinngitsuukkat taarsigassallu sinneri isumakkeerneqarsinnaasut. Tamatuma saniatigut akiligassat akilerneqarsimanngitsut akiitsullu sinneri erniaqarnatillu akilersugassaanngitsunik taarsigassarsiat atuuffiata sinnerani nalikilliliivigineqartartussanik taarsigassarsianngortinneqarnissaannut Inatsisartut peqqussutaat periarfissiivoq. Matumani ukiuni kingullerni akileraarfiusuni marlunni inoqutigiittut isertissimasat 180.000 kr.-it sinnerneqarsimannginnissaat tunngavissaatitaavoq.
Periarfissat taaneqartut marluk taakku utoqqarlinersialinnut, piffissami qaninnerusumi utoqqanilersiaqalersimasunut nalinginnaasumik atuutinngillat, tassa isertinneqartussatut piumasaqaataasut ukiumut pineqartumut attuumatinneqartanngimmata, ukiunili kingullerni akileraarfiusussani isertitanut tunngasarlutik.
Taamaakkaluartoq akiitsoqarnermi pisussaaffiit sakkukillisinneqarsinnaanerannut Inatsisartut peqqussutaat annertunerusunik periarfissaqartitsivoq: Kinaluunniit akiligassanut kinguaattooqqasoq maannakkut siusinnerusukkullu inoqutigiittut isititaqarsimasoq BSU aqqutigalugu attartukkaminik allannguiniarluni Naalakkersuisunut qinnuteqarsinnaavoq, taamaalilluni attartortup akiliisinnaassuseqarneranut akiliutaasussat naapertuuttunngorsinnaaqqullugit.
Malugisimavarali periarfissat pingajuata taassuma qanorlu ingerlanneqarnera oqaatigineqartartutuut annikitsumik, kommuninit INI-miillu ilisimaneqarmat.
Tamanna tunngavigalugu apeqqutit tulliuttut Naalakkersuisunit akeqqussavakka:
1. Attartukkat allanngukkat taamaallaat tunniunneqarsinnaapput nalilerneqarpat attartortup attartukkani utertissinnaagai ilimagineqarpat. Attartorsimasoq utoqqalinersiaqaleqqammersoq Naalakkersuisut periusaat malillugu uani aamma pineqarpa?
2. Attartukkat allanngortinneqarnissaat pillugu qinnuteqaatit aqutsivigineqarnerat pillugu maleriuagassanik aalajangersagaliortoqarnissaa Naalakkersuisut Inatsisartut peqqussutaat § 10, imm. 6 naapertorlugu ingerlatilersaarpaat ¿ maleruagassallu taama ittut piffissap qanoq ilinerani taava atuuttunngortinniarneqassappat?
3. 2005-imi Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneratigut allannguutit atuuttunngortinneqartut pillugit attartukkat allanngortinneqarsinnaanerannik kiisalu attartukkanut ernialinnut akilersugassaanngitsunullu allannguisinnaanermut periarfissat pillugit paasisitsiniaanernik sunik Naalakkersuisut aallartitsisimappat? Paasititsiniaanernik suliniutinik annertunerusunik periarfissaqartitsisoqarpa? Taamaattoqarsimappallu taakku qaqugu ingerlanneqarsinnaanerat naatsorsuutigineqarsinnaava?
Attartorsimasup aningaasaqarnikkut atugaanut allanngortunut akilersuutit annertussusaat nalimmassarneqarsinnaaqqullugu ¿ attartortup akiligassanut kinguaattoorsimannginnissaa piumasaqaatiginngikkaluarlugu BSU aqqutigalugu attartorsimasut, utoqqalinersiaqarlernerup malitsigisaanik isertitamikkut appariaateqartut attartugaasa allanngortinnissaannut periarfissiinissaq Naalakkersuisut eqqarsaatersuutiginiarnerlugu?